København på Christian Vs, Frederik IVs og Christian IVs tid
 

 

endnu under udarbejdelse

https://kbh.systime.dk/index.php?id=122

https://www.kbharkiv.dk/udforsk/kobenhavn-1761/film/film-om-kobenhavn-i-1700-tallet

 

Relateret billede

Relateret billede

 

 

Omkring år 1700 omfattede Danmark både ´selve kongeriget Danmark´ og hertugdømmerne Slesvig og Holsten syd for Kongeåen. Dertil kom, at Danmark gennem adskillige århundreder havde et rigsfællesskab med Norge. Reelt havde de to kongeriger siden Kalmarunionen i 1397 indgået en personalunion (efter reformationen i 1536 dog en realunion), hvilket i praksis indebar at den enevældige danske konge (indtil 1814) regerede både Danmark og Norge. I selve kongeriget Danmark har der formentlig boet omkring 650.000 mennesker i år 1700, og 3 årtier senere menes folketallet at være vokset til omkring 710.000. Omtrent 80% af befolkningen boede på landet i de hen ved 5000 landsbyer, ca. 10% boede i hovedstaden og de resterende ca. 10% boede i de 67 større og mindre købstæder landet over.

An Account of Denmark as It was in the Year 1692 (uddrag) Id

[Maden i Danmark er så elendig], at engelske markedsinspektører, der plejer at destruere dårlige produkter eller give dem til fængslerne, på det nærmeste ville rydde markedspladsen, hvis de fandt produkter, der var lige så dårlige som dem, København forsynes med.

I de varme sommermåneder er folk i København konstant plaget af fluer, som de prøver at udrydde med forgiftet vand. Når de stiller dette frem i deres køkkener og værelser, har jeg set spandevis af fluer fejet sammen i et enkelt værelse.

De vigtigste ting i hele Danmark er byen København og Øresund. Jeg vil begynde med byen, især fordi jeg ikke har meget mere at sige om nogen anden by i kongen af Danmarks riger og lande. Ingen anden af hans byer er bedre end St. Albans i England.

København er ikke nogen gammel by og heller ikke særligt stor, nærmest på størrelse med Bristol blandt engelske byer. Men antallet af bygninger vokser dag for dag til trods for de mange hindringer, den er underlagt. Dens befæstning lægger beslag på en god del mere jord, end der er bebygget, og rummer mange små bygninger, der nok vil blive revet ned, når byen bliver mere velhavende.

Byens beliggenhed er en af de bedste i verden for handel på grund af dens glimrende havn. Der er ingen tvivl om, at hvis København var en fri by, ville den være hele Østersøens markedsplads og gennemgangshavn. Havnen er omsluttet af byens befæstning, og indsejlingen til den er så snæver, at der kun kan passere et skib ad gangen. Indsejlingen bliver hver nat lukket med en stærk bom. Kastellet på den ene side og et godt blokhus velforsynet med kanoner på den anden [bastionen Neptunus, i dag Batteriet Sixtus] kontrollerer åbningen.

Inde i havnen ligger den kongelige flåde. Hvert skib har sin bestemte plads. En gangbro af træ går hele vejen rundt om flådens leje, bygget i vandet på en sådan måde, at alle skibe kan inspiceres lige så let og ubesværet, som om de lå oppe på land. Denne havn er stor nok til at rumme 500 skibe, og hverken vind eller fjender kan skade dem det mindste. Rheden udenfor er vældig god og sikker [...] Sammenfattende kan denne havn i alle henseender med rette betragtes som en af de bedste i verden.

Byen er stærk, fordi den ligger på fladt marskland uden højdedrag omkring sig. Luften er dårlig på grund af stanken fra kanalerne, der skærer sig igennem den. Voldene består kun af jord og tørv, men er opført efter reglerne for moderne befæstninger og er i en tålelig stand. Bygningerne både i denne by og andetsteds er meget tarvelige, da der er tale om bindingsværk, hvor mellemrummene mellem tømmeret er udfyldt med mursten.

Man kan se, at alle de gode offentlige bygninger i byen, såsom Børsen, Tøjhushavnen, Rundetårn osv., er bygget af kong Christian 4., den nuværende konges bedstefar […] Men selvom de smukkeste bygninger i byen skyldes ham, glemte eller udskød han opførelsen af et slot til sig selv og sine efterfølgere, og ingen har iværksat det siden til trods for, at intet kongerige har større grund til det. Denne kongeresidens er nemlig den værste i verden – forfalden, tarvelig og ubekvem. Den er lige så dårlig som havnen er god. Adskillige adelige bor uendeligt meget bedre end den kongelige familie. Dog har kongen til trøst en glimrende hestestald i nærheden og en smuk, stor have med et havehus kaldet Rosenborg et stykke vej fra slottet i den anden ende af byen.

Kongen af Danmarks hof kan i henseende til pomp og pragt næppe kaldes kongeligt. Den luksus og ekstravagance, man kender fra Europas sydligere hoffer, er lige så lidt som disses rigdomme nået op til det fjerne Nord. Det er ganske vist rigtigt, at deres manerer er forholdsvis forfinede i forhold til tidligere på grund af deres tætte forbindelser til Frankrig. De foretrækker fransk mode, franske tjenestefolk og franske officerer i hæren.

Robert Molesworth: An Account of Denmark as It was in the Year 1692. London, 1694. S. 8-11, 108.






Pesten 1711 

 

http://www.eremit.dk/ebog/bkh/2/bkh2_5.html

https://kbh.systime.dk/index.php?id=frontpage&cmd=toc

Da Christian 6. blev indsat som konge skulle han bo på Københavns slot, men det var han og især hans tyskfødte dronning Sophie Magdalene, som han havde ægtet i 1721, meget utilfredse med. Hun krævede at få opført et nyt kongeslot, og kongen så helt bort fra at hans fader Frederik 4. i 1720.erne havde ofret en formue på at modernisere Københavns Slot. Det resulterede i at han byggede det første Christiansborg Slot det største, flotteste og bedst udstyrede slot i Nordeuropa.
Christian 6. byggede også flere andre elegante bygninger, Hirschholm Slot, Lerches palæ i Slotsholmsgade i 1741, og Prinsens Palæ bag Christiansborg (det nuværende National Museum), som blev indrettet til hans søn Kronprins Frederik 5. i 1743, og færdiggjort i 1757.
Christian 6. satte et flot kongeligt monument for enevælden, da han byggede Christiansborg Slot. Dette store byggeri der byggedes fra 1733-40. Christians 6. kongetid gjorde "epoche" og stod i et kongeligt skær af kongelig pragt og luksus. Christian 6. var en mand af svageligt helbred, lille, og uanseelig af ydre, from og vennesæl, folkesky og fåmælt og de sidste 6 år af sit liv lukkede han sig inde på slottet.


1740. Det første Christiansborg set fra Store Færgestræde. Husene blev senere efter Københavns brand 1795 revet ned da Frederik 6. skulle etablere Højbro Plads, som skulle bruges til troppeparader for at vise englænderne at Danmark stadig havde evnen til at forsvare sig, efter Englændernes terrorbombardement af København 1807

 

sygdom pest

efterhånden forsvandt den frygtede sygdom

Københavns historie

 

Branden i København 1728 

Da København i 1728 blev ramt af den bybrand, der siges at have været den næststørste i en europæisk storby nogensinde, var ilden først slukket efter tre dage, og da havde en femtedel af københavnerne mistet deres hjem. Bybrandene skyldtes ofte, at mange så stort på forbuddet mod stråtækte huse, der forøgede brandfaren dramatisk. Interessant er det bybillede, der gennem et omfattende nybyggeri opstod efter brandene. I København kan man eksempelvis i dag endnu se de farverige såkaldte ildebrandshuse i tre etager på Gråbrødre Torv.

I oktober 1728 indtrådte Københavns første store ildebrand. I løbet af tre dage blev to femtedele af byen lagt i aske.

Alt gik galt den aften, branden brød ud. Salmonsens Leksikon (2. udgave) beskriver brandens opkomst sådan: "Branden 1728 udbrød Onsdag 20. Oktober Aften Kl. 7-8 paa Hjørnet af Lille Skt.-Klemensstræde og Volden [I dag omtrent der, hvor Strøget munder ud i Rådhuspladsen], et Kvarter, der var tæt bebygget med Bindingsværkshuse og Bygninger med Fjælegavl og gennemskaaret af krumme og meget smalle Gader. Det blæste en Storm af SV., der var stor Mangel paa Vand i Anledning af nogle nye Hovedrenders Nedlægning, og endelig var Brandfolkene, efter en samme Dag afholdt Sprøjteprøve, berusede, de højere Brandofficerer uduelige og Politimesteren ud paa Morgenstunden efter den første Nat saa overvældet af Begivenhederne, at han gik hjem og drak sig fuld."

Når dertil skal lægges, at der onsdag aften opstod en ny brand i en bryggergård i Nørregade, at militærets personel de første dage fik forbud mod at hjælpe, at gaderne hurtigt blev én stor forvirring af folk med trækvogne, som forsøgte at redde deres ejendele, er det forståeligt, at branden udviklede sig så katastrofalt.

Om torsdagen var branden nået til Købmagergade, og her blev bl.a. Trinitatis-komplekset luernes bytte. Med Trinitatis brændte kirke, bibliotek og observatorium. Først om fredagen blev en effektiv bekæmpelse af ilden sat i værk; branden døde ud i løbet af lørdagen.

Brandens værk blev blandt andet: 

bullet69 gader brændte helt eller delvis bullet3.650 familier blev husvilde bulletAdskillige kirker, heriblandt domkirken bulletObservatorieet på Rundetaarn brændte, og med dette bulletTycho Brahes instrumenter, heriblandt hans store himmelglobus bulletOle Rømers observatorium med hans instrumenter og optegnelser. Ækvatorialinstrumentet kunne dog sættes i stand bulletUniversitetsbiblioteket, og med dette bulletCa. 30.000 bøger bulletMange uerstattelige håndskrifter vedrørende Danmarks historie - herved forsvandt en del kilder til danmarkshistorien bulletProfessorernes bogsamlinger bulletUniversitetets arkiv bulletByens rådhus med arkiv - herved forsvandt en del vigtige kilder til Københavns historie

Holberg skrev i det andet af "L. Holbergs tre Breve til en fornem Herre" bl.a.: ... I denne sørgelige Ildebrand fortæredes Vor-Frue, Helliggejstes, Petri, og Trinitatis Kirke, med Universitetsbibliotheket, det astronomiske Taarn med den store Tyge Brahes Globus og Instrumenter, Raadstuen, Hospitalerne, hele Universitetet med Professorboligerne, Communitetet, hvor hundrede fattige Studenter havde Kost, de fire herlige Collegier, Regentsen, Walkendorfs, Borchens og Elersens, og utallige andre, som er for bekjendt til at omtale. Ikkun Consistorium, hvor Professorerne pleje at holde deres Møder, blev i denne Academietes almindelige Ulykke, og mellem saa mange omliggende og tilstødende Bygningers Ruiner, ubeskadiget af Ilden, saa man kan roligt sige om dette navnkundige Universitet:

Sæd groer, hvor Troja stod.

Da endeligen Ilden var slukket, begyndte Folk først at føle deres store Ulykker, og tunge Tab; thi de, der nylig havde været grundrige Folk, og nu vare bragte til Bettelstaven, fordømte alt for silde deres gamle Overdaad og Overflod de Rigdomme vare nu forsvundne, hvis forgængelige Billed svævede for Sindet, og hvoraf de blot havde Erindringen tilbage, som de vare vaagnede af en Drøm. Man kunde see dem

traske i Skarnet,

der nys havde kjørt i deres prægtige Vogne, og dem bede om Almisse, der nys gav. ...
(Efter Minder om den store Ildebrand 1728 ved Peter Linde. Kjøbenhavn: Nyt Nordisk Forlag. 1928)

Der var tale om en national katastrofe, hvis virkninger strakte sig mange år frem. Efter branden blev bygningsreglementerne ændret (uden stor succes), og i 1731 blev Københavns Brandforsikring grundlagt. Før den tid var brandforsikring er ukendt begreb.

Trinitatiskomplekset stod genopbygget i 1731, men der gik mange år inden observatoriet fungerede igen. Observationerne kom først i gang igen i 1741.

 

Kort over København efter branden 1728.
Det nedbrændte bykvarter områder er vist med gult

Branden i København 1728 

Holbergs bolig på Gammeltorv 1735-39.
Efter Thura: Hafnia Hodierna.

Kongens sidste år



Ved Frederik IVs død i 1730 var Slotsholmen en broget blanding af nyt og gammelt. Det gamle Københavns slot med Blåtårn, hvor Christian IVs datter Leonora Christine havde siddet fængslet i godt 20 år, havde fået en barok ansigtsløftning. Bag Børsens gavl og til venstre for "Den røde Bygning", hovedsædet for administrationen opført 1721- året efter krigens afslutning, ligger det palæ, hvor Anna Sophie Reventlow flyttede ind i 1712. Trods de store og kostbare forbedringer, valgte den efterfølgende konge, Christian VI, at rive det gamle, men nyistandsatte slot ned og erstatte det med et nyt og meget pompøst barokslot, som - opkaldt efter ham selv - fik navnet Christiansborg. Dette pragtslot kom imidlertid ikke til at eksistere længe. Det nedbrændte nemlig i 1794, og blev derpå erstattet af det ´andet Christiansborg´, som imidlertid led samme skæbne ved branden i 1884.





https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/enevaelde-1660-1848/samfundet-under-enevaelden/koebenhavn-under-enevaelden/


http://www.eremit.dk/index.html
 

animated gif

finn@thorshoj.dk


Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)


Hovedmenu (klik på billedet)

E-mail: Klik på adressen

Hit Counter  (besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017)