Københavns i middelalderen
endnu under udarbejdelse
København på kong Hans tid omkring år 1500. |
Et glimrende indtryk af middelalderens København får man på
webstedet ´Gå
på opdagelse i middelalderens København´ (se omtale og link
sidst i artiklen),
hvor en kort, men fremragende animationsfilm giver et meget
overbevisende indtryk af middelalderbyen (endnu under udarbejdelse).
Herover ses havnen med
skibsværftet på Bremerholm til højre i billedet. I baggrunden ses
Helligåndsklosteret. I billedets venstre side ses Vor Frue Kirke.
Billedet herunder viser den
store aktivitet på Amagertorv, hvor markedet er i fuld gang. |
Christian IVs København
I de varme sommermåneder er folk i København konstant plaget af fluer, som de prøver at udrydde med forgiftet vand. Når de stiller dette frem i deres køkkener og værelser, har jeg set spandevis af fluer fejet sammen i et enkelt værelse.
De vigtigste ting i hele Danmark er byen København og Øresund. Jeg vil begynde med byen, især fordi jeg ikke har meget mere at sige om nogen anden by i kongen af Danmarks riger og lande. Ingen anden af hans byer er bedre end St. Albans i England.
København er ikke nogen gammel by og heller ikke særligt stor, nærmest på størrelse med Bristol blandt engelske byer. Men antallet af bygninger vokser dag for dag til trods for de mange hindringer, den er underlagt. Dens befæstning lægger beslag på en god del mere jord, end der er bebygget, og rummer mange små bygninger, der nok vil blive revet ned, når byen bliver mere velhavende.
Byens beliggenhed er en af de bedste i verden for handel på grund af dens glimrende havn. Der er ingen tvivl om, at hvis København var en fri by, ville den være hele Østersøens markedsplads og gennemgangshavn. Havnen er omsluttet af byens befæstning, og indsejlingen til den er så snæver, at der kun kan passere et skib ad gangen. Indsejlingen bliver hver nat lukket med en stærk bom. Kastellet på den ene side og et godt blokhus velforsynet med kanoner på den anden [bastionen Neptunus, i dag Batteriet Sixtus] kontrollerer åbningen.
Inde i havnen ligger den kongelige flåde. Hvert skib har sin bestemte plads. En gangbro af træ går hele vejen rundt om flådens leje, bygget i vandet på en sådan måde, at alle skibe kan inspiceres lige så let og ubesværet, som om de lå oppe på land. Denne havn er stor nok til at rumme 500 skibe, og hverken vind eller fjender kan skade dem det mindste. Rheden udenfor er vældig god og sikker [...] Sammenfattende kan denne havn i alle henseender med rette betragtes som en af de bedste i verden.
Byen er stærk, fordi den ligger på fladt marskland uden højdedrag omkring sig. Luften er dårlig på grund af stanken fra kanalerne, der skærer sig igennem den. Voldene består kun af jord og tørv, men er opført efter reglerne for moderne befæstninger og er i en tålelig stand. Bygningerne både i denne by og andetsteds er meget tarvelige, da der er tale om bindingsværk, hvor mellemrummene mellem tømmeret er udfyldt med mursten.
Man kan se, at alle de gode offentlige bygninger i byen, såsom Børsen, Tøjhushavnen, Rundetårn osv., er bygget af kong Christian 4., den nuværende konges bedstefar […] Men selvom de smukkeste bygninger i byen skyldes ham, glemte eller udskød han opførelsen af et slot til sig selv og sine efterfølgere, og ingen har iværksat det siden til trods for, at intet kongerige har større grund til det. Denne kongeresidens er nemlig den værste i verden – forfalden, tarvelig og ubekvem. Den er lige så dårlig som havnen er god. Adskillige adelige bor uendeligt meget bedre end den kongelige familie. Dog har kongen til trøst en glimrende hestestald i nærheden og en smuk, stor have med et havehus kaldet Rosenborg et stykke vej fra slottet i den anden ende af byen.
Kongen af Danmarks hof kan i henseende til pomp og pragt næppe kaldes kongeligt. Den luksus og ekstravagance, man kender fra Europas sydligere hoffer, er lige så lidt som disses rigdomme nået op til det fjerne Nord. Det er ganske vist rigtigt, at deres manerer er forholdsvis forfinede i forhold til tidligere på grund af deres tætte forbindelser til Frankrig. De foretrækker fransk mode, franske tjenestefolk og franske officerer i hæren.
Pesten 1711
http://www.eremit.dk/ebog/bkh/2/bkh2_5.html
https://kbh.systime.dk/index.php?id=frontpage&cmd=toc
Københavns
sidste pestepidemi i 1711
sygdom pest
I midten af1300-årene blev Danmark ramt af den voldsomme pestepidemi, som hærgede det meste af Europa. Pesten, som i første omgang dræbte ca. 1/3 af befolkningen, vendte i mindre omfang tilbage flere gange i de følgende århundreder. I 1711 hærger byldepesten i Danmark for sidste gang. Pesten var kommet til Helsingør allerede i november 1710 med et skib fra Lübeck. 44% af befolkningen i Helsingør omkom under pesten, og den dødbringende sygdom, som man reelt ikke kunne stille noget op mod, spredte sig hurtigt til København, og af byens omkring 60.000 indbyggere døde ca. 23.000. På grund af smittefaren flyttede Frederik IV og en del af hoffet til Koldinghus. Et af pestens ofre fra den sidste pestepidemi i 1711 bæres bort på træsnittet herover til højre. Træsnittet, som i virkeligheden er et xylografi, er fra et ukendt tidspunkt, men formentlig fra engang hen mod slutningen af 1800-årene. |
efterhånden forsvandt den frygtede sygdom
Pietismens udbredelse i
København
Pietismens fremmarch i Danmark gav
anledning til, at der i 1735 opstod en slags ´åndelig borgerkrig´ i København,
hvor byens prædikestolene snart genlød af skænderier mellem ortodokse præster,
som satte den efter deres opfattelse ´korrekte tro´ i højsædet, og de
pietistiske præster, der ønskede, at statsreligionen blev ændret og derfor
appellerede til den enkeltes inderlige kristentro. Situationen skabte et dilemma
for den enevældige kongemagt, som på den ene side sympatiserede med pietisternes
religiøse budskaber, men som på den anden side samtidig ønskede, at den
autoritetstro, som den ortodokse kirke repræsenterede, også blev bevaret.
Allerede i 1706 havde kongen forbudt de private, religiøse forsamlinger dvs. de allerede omtalte ´konventikler´
som pietisterne afholdt, og med et dekret, som er kendt som ´Konventikelplakaten´
af 13. januar 1741 skærpede man dette forbud. Allerede i december 1726 udsendte
Københavns politimester, Hans Himmerich (1681-1735), en "Placat om
Jule-Stuers, Spille-Stuers, Natte-sædes, Masquerens samt andre forargelige
insolencers Afskaffelse i København og Christianshavn", der et tidligere
forbud fra 1688
mod
julestuer og andre udskejelser i nattelivet. En julestue var et julegilde,
hvor der blev spist, festet og drukket tæt,
og hvor folk morede sig med en række mere eller mindre anstændige julelege fx
blindebuk: "For
med ald vedbørlig Flid og Nidkierhed at søge hindred og afskaffed saa mange
forargelige og ugudelige Insolencer, som mand maa fornemme saavel af indkommende
Vægter-Rapporter, som de derfor udskikkede Politi-Inqvisitioner her udi Staden
at i Svang gaae / og ventelig herefter end mere i forestaaende Jule Helligt samt
siden fremdeles i de derpaa følgende Tider ved saa kaldede Jule-Stuers /
saavelsom og Spille Stuers Holdelse vil blive øved / da udi mange ordinære Øl,
Værts og andre / ja! ofte mistenkte og forargelige Huuse og Kieldere adskillige
Folk / saavel Mands som Qvindes Personer / Tieneste-Tyende / Handverks-Svenne og
Drenge / samt ledige og ørkesløse Mennisker / saavel og Soldater og Matroser /
efter indladelse paa en eller anden Tings paa Spil Settelse/ sampt derpaa
indrettede Jule-Stuers Holdelse ved Drik og Dobbel tilsammeskomme / og der
sildig ud paa Natten / ja vel og Natten igiennem forblive; ey alleene til stor
Guds Fortørnelse over samme utilbørlige Sammenkomsters forargelige Forhold /
mens og de der samlede ved slig Leylighed til Drukkenskab / Løsagtighed / og
videre derpaa følgende syndige og høyst strafværdige Modtvilligheder forledes
(...)
1. Tillades ey nogen Vert her udi Staden ovenrørte Jule- eller Spille-Stuer i sit Huus eller Kielder at anrette, det være sig Hellige- eller Søgne-Aftener, for dertil ved en eller anden Tings paa Spillsettelse (som det kaldes) Tieniste-Tyende, Handtverks-Svenne og Drenge, samt og tillige med Soldater og Matroser ved sig selv eller andre at samle og indlade, under 4 Rigsdalers Mulct første gang, 2den Gang dobbelt; og saa fremdelis.
2. Ingen Natte-Sæde eller Skienken tillades herefter i Verts- Kroe- og Øl-Huuse eller Kieldere længre end til Klokken 10 Slet paa Aftenen. Dog at Verterne efter høystbemelte Kongl. Allernaadigste Befalning pligtig vorder imidlertid at hindre og afverge al Klammerie og Slagsmaal under benevnte 20 Rigsdalers Mulct. Skulle Verterne herimod understaae sig at handle, blive de saavelsom hver Giest, der hos dennem findes, efter oven Høystbenevnte Kongl. Allernaadigste Befalning forfalden til at betale enhver for sig første Gang 4 Rigsdaler, anden Gang dobbet, og om tiere da ansees som Hans Majests. Mandaters modtvillige Overtrædere.
3. Ingen Masqverede eller paa nogen Maade formummede Personer tillades under nogen deslige Forsamlinger i Huusene eller Kielderne sig at infinde, ey heller paa Gaderne at omløbe, saa fremt de ved at ertappes enten paa Gaderne eller i Huusene ey i Følge af den derom Kongl. allernaadigste Forordning de Dato 22 Januarii 1688 vil tillige med Verterne, om de i Huusene hos dem findes, ventes sig at vorde straffede." (Citatet er forkortet. Klik hér for at læse hele plakaten.)
Med sin "Placat om Jule-Stuers, Spille-Stuers, Natte-sædes, Masquerens samt andre forargelige insolencers Afskaffelse i København og Christianshavn" fra 1724 forsøgte den pietistisk påvirkede Frederik IV reelt at forbyde de populære julestuer, men det lykkedes ikke rigtigt, så forbuddet måtte gentages gang på gang i de følgende årtier. Komedien ´Julestuen´ af Ludvig Holberg (1684-1764), som også stammer også fra 1724, blev oprindeligt udgivet under titlen ´Jule-Stue – Comoedie udi een Act´. Komedien handler om en sur husbond, Jeronimus, der ikke vil have, at der holdes julestue i hans hus, da han finder skikken usmagelig og uanstændig. Med en imponerende skaberkraft leverede Ludvig Holberg i perioden 1722-1727, - som han selv kaldte sin " poetiske Raptus" - ikke færre end 25 komedier til Teatret i Lille Grønnegade. Den 23. oktober 1728 bredte en altfortærende brand sig over hele København og lagde næsten en tredjedel af byen i aske (se senere). Teatret i Lille Grønnegade, som i et par år havde haft betydelige økonomiske problemer og derfor havde været nødt til at lukke i 1727, brændte ganske vist ikke, men den gryende pietisme udråbte både teater og andre forlystelser som ansvarlige for den Guds straf, der var nedfældet over byen, så også af den grund var det helt utænkeligt at genåbne teatret. Det er tvivlsomt, om der findes en gengivelse af teatret i Lille Grønnegade. Tegningen øverst til højre viser derfor en forestilling på det lidt yngre Hofteater fra 1767 (bevaret som det nuværende Teatermuseum ved Christiansborg), der sagtens kunne være en Holberg-forestilling og sikkert nogenlunde gengiver den samme stemning, som fandtes på teatret i Lille Grønnegade. |
Branden i
København 23. oktober 1728
Da København i 1728 blev ramt af den bybrand, der siges at have været
den næststørste i en europæisk storby nogensinde, var ilden først
slukket efter tre dage, og da havde en femtedel af københavnerne
mistet deres hjem. Bybrandene skyldtes ofte, at mange så stort på
forbuddet mod stråtækte huse, der forøgede brandfaren dramatisk.
Interessant er det bybillede, der gennem et omfattende nybyggeri
opstod efter brandene. I København kan man eksempelvis i dag endnu
se de farverige såkaldte ildebrandshuse i tre etager på Gråbrødre
Torv.
Kort
af Joachim Hassing over København 1728 med de brændte bygninger markeret
med gult. Nord er nedad til venstre, jf den røde kompasrose. |
Kort over København fra 1728 inden den store brand samme år lagde 40% af
byen i ruiner. Vær opmærksom på, at kortet ikke er retvendt, men
´drejet´ 180 grader i forhold til moderne kort, så syd vender derfor ´opad´, og nord vender ´nedad´. Sammenlign evt. med det efterfølgende kort fra 1728, som viser følgerne af branden. |
Kort over København fra 1728 efter den store brand, som samme år havde
lagt 40% af byen i ruiner, som på dette kort er farvelagt med gult. Vær
opmærksom på, at også dette kort ikke er retvendt, men ´drejet´ 180 grader i forhold til moderne kort, så syd vender derfor ´opad´, og nord vender ´nedad´, som det også var tilfældet med kortet før branden. |
endnu under udarbejdelse / ikke
færdigskrevet eller redigeret
Branden
i København Lørdag morgen, den 23. oktober 1728, kunne Københavns borgere konstatere, at
en stor del af byen lå hen som en rygende ruinhob. Ilden, der da havde raset i
60 timer, var begyndt som en mindre brand på et loft i Lille Sankt Clemens
Stræde, men da skaderne blev gjort op, viste det sig, at op mod 1.600 bygninger
var blevet flammernes bytte, og 15.000 af byens 70.000 indbyggere stod uden tag
over hovedet. Det var en katastrofe af historiske dimensioner ikke bare efter
dansk målestok. Bortset fra Londons brand i 1666, var det den største brand, der
indtil dette tidspunkt havde ramt en europæisk by.
I ”Byen brænder” skildrer Kåre Lauring, museumsinspektør ved Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, de tre dramatiske oktoberdøgn, hvor alt, hvad der kunne gå galt, gik galt. Det er dels en hæsblæsende reportage, der bygger på samtidens øjenvidneskildringer, dels et stykke byhistorie, der beskriver gader og huse anno 1728, alt imens vi bevæger os i hælene på det altfortærende flammehav.
Umiddelbart var der intet, der tydede på, at den mindre brand, der onsdag aften brød ud på loftet hos marketender Rasmussen, skulle være noget problem for byens brandberedskab, der talte 16.000 mand. Det skulle imidlertid vise sig, at inkompetente øvrighedspersoner, rigelig alkoholindtagelse efter en nylig overstået brandøvelse, uheldige vindforhold og en tørlagt Sct. Jørgens Sø lagde alvorlige hindringer i vejen for en effektiv brandslukning. Også årstiden og den tætte bebyggelse hjalp katastrofen på vej. Huse i bindingsværk med stråtag var forbundet med hinanden ved skure og plankeværker, og lofter og udhuse bugnede af forråd til den kommende vinter, ikke mindst korn, brænde, hamp, beg og tjære.
Hvor mange indbyggere, der omkom under branden, har det ikke været muligt at opgøre, men det var et forholdsvis beskedent antal. At det alligevel har været en chokerende og uforglemmelig oplevelse for de involverede, vidner de overleverede øjenvidneberetninger om, og bogens citater herfra er med til at tegne et livagtigt billede af begivenhederne. Ikke mindst den dengang ni-årige Friederich Reiser var en opmærksom iagttager, selv om der skulle gå 56 år før han i 1784 endelig udgav sin historie.
Den voldsomme brand havde store materielle og menneskelige omkostninger for landets hovedstad, men samtidig var den en mulighed for byfornyelse, først og fremmest ved at erstatte det snævre og krogede middelalderlige gadenet med brede og lige gader, der kunne skaffe lys og luft. En kommission til gadernes regulering blev nedsat som en blandt mange, der skulle stå for byens genrejsning. De fleste højtflyvende planer strandede på praktiske og økonomiske vanskeligheder, men byen blev efter en del forsinkelser og vanskeligheder genopført, og det økonomiske regnestykke viste samlede omkostninger på 12 til 13 mio. rdl.
Det var dog ikke alle tab, der kunne gøres op i penge. Sammen med Rådhuset brændte store dele af byens regnskaber og rådstueprotokoller, og dermed en del af kilderne til Københavns historie før 1728. Uheldigvis var også hele Roskilde Domkirkes og bispestifts arkiv blevet transporteret til hovedstaden, dagen før branden brød ud, og anbragt sammen med Københavns Universitets arkiv og bibliotek, der opbevaredes i Trinitatis Kirkes tårn. Det blev alt sammen flammernes bytte, da kirken udbrændte, og hermed var dansk videnskabs og forsknings vigtigste samling tabt for eftertiden.
I oktober 1728 indtrådte Københavns første store ildebrand. I løbet af tre dage blev to femtedele af byen lagt i aske.
Alt gik galt den aften, branden brød ud. Salmonsens Leksikon (2. udgave) beskriver brandens opkomst sådan: "Branden 1728 udbrød Onsdag 20. Oktober Aften Kl. 7-8 paa Hjørnet af Lille Skt.-Klemensstræde og Volden [I dag omtrent der, hvor Strøget munder ud i Rådhuspladsen], et Kvarter, der var tæt bebygget med Bindingsværkshuse og Bygninger med Fjælegavl og gennemskaaret af krumme og meget smalle Gader. Det blæste en Storm af SV., der var stor Mangel paa Vand i Anledning af nogle nye Hovedrenders Nedlægning, og endelig var Brandfolkene, efter en samme Dag afholdt Sprøjteprøve, berusede, de højere Brandofficerer uduelige og Politimesteren ud paa Morgenstunden efter den første Nat saa overvældet af Begivenhederne, at han gik hjem og drak sig fuld."
Når dertil skal lægges, at der onsdag aften opstod en ny brand i en bryggergård i Nørregade, at militærets personel de første dage fik forbud mod at hjælpe, at gaderne hurtigt blev én stor forvirring af folk med trækvogne, som forsøgte at redde deres ejendele, er det forståeligt, at branden udviklede sig så katastrofalt.
Om torsdagen var branden nået til Købmagergade, og her blev bl.a. Trinitatis-komplekset luernes bytte. Med Trinitatis brændte kirke, bibliotek og observatorium. Først om fredagen blev en effektiv bekæmpelse af ilden sat i værk; branden døde ud i løbet af lørdagen.
Brandens værk blev blandt andet:
Holberg skrev i det andet af "L. Holbergs tre
Breve til en fornem Herre" bl.a. "I denne sørgelige Ildebrand fortæredes Vor-Frue, Helliggejstes, Petri, og Trinitatis Kirke, med
Universitetsbibliotheket, det astronomiske Taarn med den store Tyge Brahes
Globus og Instrumenter, Raadstuen, Hospitalerne, hele Universitetet med
Professorboligerne, Communitetet, hvor hundrede fattige Studenter havde Kost, de
fire herlige Collegier, Regentsen, Walkendorfs, Borchens og Elersens, og
utallige andre, som er for bekjendt til at omtale. Ikkun Consistorium, hvor
Professorerne pleje at holde deres Møder, blev i denne Academietes almindelige
Ulykke, og mellem saa mange omliggende og tilstødende Bygningers Ruiner,
ubeskadiget af Ilden, saa man kan roligt sige om dette navnkundige Universitet: Sæd groer, hvor Troja stod. Da endeligen Ilden var slukket, begyndte Folk
først at føle deres store Ulykker, og tunge Tab; thi de, der nylig havde været
grundrige Folk, og nu vare bragte til Bettelstaven, fordømte alt for silde deres
gamle Overdaad og Overflod de Rigdomme vare nu forsvundne, hvis forgængelige
Billed svævede for Sindet, og hvoraf de blot havde Erindringen tilbage, som de
vare vaagnede af en Drøm. Man kunde see dem traske i Skarnet, der nys havde kjørt
i deres prægtige Vogne, og dem bede om Almisse, der nys gav."
Tiden
efter branden i 1728
Branden i København var en national katastrofe, og selv om man straks tog fat på
at opføre den nedbrændte del af byen, strakte virkningerne af branden sig mange
år frem i tiden. Således blev mange af de smalle og krogede gader fjernet og
erstattet af nye, bredere gader. Det skete dog med men enkelte undtagelser, som
Frederik IVs befaling af 18. december 1728 vidner om: "Vi Frederik IV (...)
giøre Vitterligt: Ihvorvel Vi allernaadigst have ønsket, at alle Gaderne kunde
blive lige regulerede, have Vi dog af landsfaderlig Omsorg for Vore kjære og tro
Undersaater, som have lidt Skade ved den ulykkelige Ildebrand, taget i
allernaadigst Konsideration, at det, om man skulde indrette Gaderne efter den
angivne Regularitet, vilde blive alt for stort Tab paa Grundenes saavel som paa
Vandrendernes Forandring, foruden at det ogsaa kan
soulagere (hjælpe,
understøtte) dem
af Indbyggerne, som have isinde at bygge, at de kunne bygge paa deres afbrændte
Grunde. Thi give Vi hermed tilkjende, at Vi allernaadigst haver fundet for godt:
At en ny Gade skal indrettes ligefor Vesterport indtil Gammeltorv, saa at den
omtrent kan faa Flugt med den forhen kaldede Nygade, der grændser paa
Vimmelskaftet, hvilken Gade
(nuværende Frederiksberggade)
skal være 24 Alen bred, og derfra anlægges en ny Tværgade paa 16 Alens Brede
lide indtil Vestergade (en del
af det nuværende Kattesundet, som tidligere blev kaldt Smedebakken),
hvorimod de smaa Tværgader paa samme Distrikt, nemlig Store og Lille St.
Klemensstræde, Helligkorsstræde, Vognbadstuestræde og Antiquestræde skal udgaa,
og skal Teglgaardsstrædet rykkes ligesom det angrændsende Larsbjørnstræde, at
Veien kan gaa direkte paa Kattesundet."
Efter branden blev bygningsreglementerne
ændret (uden stor succes), og i 1731 blev Københavns Brandforsikring grundlagt.
Før den tid var brandforsikring er ukendt begreb.Trinitatiskomplekset stod genopbygget i 1731, men
der gik mange år inden observatoriet fungerede igen. Observationerne kom først i
gang igen i 1741.
Da Christian 6. blev indsat som konge skulle han bo på Københavns slot, men det
var han og især hans tyskfødte dronning Sophie Magdalene, som han havde ægtet i
1721, meget utilfredse med. Hun krævede at få opført et nyt kongeslot, og kongen
så helt bort fra at hans fader Frederik 4. i 1720.erne havde ofret en formue på
at modernisere Københavns Slot. Det resulterede i at han byggede det første
Christiansborg Slot det største, flotteste og bedst udstyrede slot i Nordeuropa.
Christian 6. byggede også flere andre elegante bygninger, Hirschholm Slot,
Lerches palæ i Slotsholmsgade i 1741, og Prinsens Palæ bag Christiansborg (det
nuværende National Museum), som blev indrettet til hans søn Kronprins Frederik
5. i 1743, og færdiggjort i 1757.
Christian 6. satte et flot kongeligt monument for enevælden, da han byggede
Christiansborg Slot. Dette store byggeri der byggedes fra 1733-40. Christians 6.
kongetid gjorde "epoche" og stod i et kongeligt skær af kongelig pragt og
luksus. Christian 6. var en mand af svageligt helbred, lille, og uanseelig af
ydre, from og vennesæl, folkesky og fåmælt og de sidste 6 år af sit liv lukkede
han sig inde på slottet.
1740. Det første Christiansborg set fra Store Færgestræde. Husene blev senere efter Københavns brand 1795 revet ned da Frederik 6. skulle etablere Højbro Plads, som skulle bruges til troppeparader for at vise englænderne at Danmark stadig havde evnen til at forsvare sig, efter Englændernes terrorbombardement af København 1807 |
Kort over København efter branden
1728.
Det nedbrændte bykvarter områder er vist med gult
Branden i København 1728
Holbergs bolig på Gammeltorv
1735-39.
Efter Thura: Hafnia Hodierna.
Ved Frederik IVs død i 1730 var
Slotsholmen en broget blanding af nyt og gammelt. Det gamle Københavns slot
med Blåtårn, hvor Christian IVs datter Leonora Christine havde siddet fængslet
i godt 20 år, havde fået
en barok ansigtsløftning. Bag Børsens gavl og til venstre for "Den røde Bygning", hovedsædet
for administrationen opført 1721- året efter krigens afslutning, ligger det palæ, hvor Anna Sophie Reventlow flyttede ind
i 1712. Trods de store og kostbare forbedringer, valgte den efterfølgende konge, Christian
VI, at rive det gamle, men nyistandsatte slot ned og erstatte det med et nyt og meget pompøst
barokslot, som - opkaldt efter ham selv - fik navnet
Christiansborg. Dette pragtslot kom
imidlertid ikke til at eksistere længe. Det nedbrændte nemlig i 1794, og blev
derpå erstattet af det ´andet Christiansborg´, som imidlertid led samme skæbne
ved branden i 1884.
https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/enevaelde-1660-1848/samfundet-under-enevaelden/koebenhavn-under-enevaelden/
http://www.eremit.dk/index.html
|
http://www.kb.dk/e-mat/dod/130004832222_bw.pdf (lægevidenskab
1700-1750, bog pdf. KB
Militæret og flåden
” Erindring af den 3.die post af instruktion for forsigtighed ved
krudt-behandling. Dateret den 2den juli 1776. / Enhver som er på arbejde i
eller uden for krudt-tårnene, bør forrette sin gerning med en sådan ærbødig
stilhed, som det sømmer sig på et sted, hvor (ifald den allerhøjeste Gud ikke
selv i nåde holder sin hånd over arbejdet) den mindste uforsigtighed ikke alene
kan forvolde livs forlis, men endog såvel dette sted, som de omliggende, i et
øjeblik kan forvandles til en stenhob; formanes derfor at iagttage al muligste
varfornhed og forsigtighed krudtets behandling, nøje efterleve alt hvad i den
hensigt befales og erindres. Forbydes tillige alle og enhver på det skarpeste og
alvorligste, hvad enten de er ved krudtets behandling eller dets transport,
enten af fortrædelighed under arbejdet, og endnu mindre af letsindighed, udgå af
deres mund nogen eder og bander, eller nogen letsindig eller liderlig snak,
hvorved den allerhøjestes navn bliver vanæret og fortørnet, da sådanne, som deri
befindes at have været overhørig og forbrudt sig, uden nogen overbæren eller
undskyldning straks skal afgå fra sit arbejde, og overleveres skildvagten til
forvaring indtil arbejdet er forbi, hvornæst de i arrest hensættes for efter
rettes kendelse at lide dom for sin forseelse". (moderne
oversættelse. original?)
"København"
Danmarkshistorien.dk |
Webstedet er en del af Historisk Afdeling ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Formålet med danmarkshistorien.dk er at give offentligheden og undervisningssektoren mulighed for at få kvalificeret og tilgængelig information om Danmarks historie fra oldtiden til i dag formidlet af fagfolk. Hjemmesiden fungerer både som et frit tilgængeligt online historieleksikon og en digital historiebog. Her kan du i øjeblikket finde lidt over 1000 leksikonartikler, ca. 1040 kilder fra oldtid til nutid opdelt i 13 kronologiske periodekapitler. Dertil kommer bl.a. 15 e-bøger, ca. 90 filmklip, 160 lydklip, spil, quizzer, mytedrab, et interaktivt danmarkskort og en tidslinje. | |||
"Kjøbenhavn Paa Holbergs Tid"
af Dr. O. Nielsen, udgivet 1884 |
E-gengivelse
af O. Nielsens klassiske bog om København på Holbergs tid. Teksten er
fremstillet hos
Eremit.dk til undervisning og forskning og må frit anvendes til
ikke-kommercielle formål. Bogens oprindelige illustrationer er også
medtaget. Eremit.dk
leverer digitaliseret litteratur til alle, som forsker i, studerer eller
på anden vis beskæftiger sig med Københavns historie. Siderne fungerer
naturligvis bedst på nettet, men det kan også være nyttigt, at kunne
printe og downloade enkelte tekster. Websiden indeholder desuden også
links til en række andre e-bøger om Københanvs historie.
|
|||
"Holbergordbogen" Oplysningstidens sprog 1700-1750 Klik hér |
Ordbogen beskriver hele Holbergs danske ordforråd og registrerer det
enkelte ords betydninger, dets bøjningsformer samt de sammensætninger og
faste forbindelser hvori det indgår. Ugens Holberg stilles til rådighed af projektet Ludvig Holbergs Skrifter, et samarbejde mellem Universitetet i Bergen og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
|
|||
Film om København i 1700-tallet og undervisningsmateriale til brug for byvandringer. Københavns Stadsarkiv Klik hér |
Københavns
Stadsarkiv er Københavns Kommunes arkiv, som indsamler og bevarer
arkivmateriale fra København og stiller det til rådighed for
offentligheden. Københavns Stadsarkiv har en omfattende samling af
arkivmateriale om byens historie, som du kan benytte enten på læsesalen
eller på nettet via vores mange digitale tilbud. |
|||
Enevældens København - historie og
byvandringer. Historisk materiale om København i enevældens tid (1761). Systime |
København, som den så ud i det herrens år 1761, hvor
Christian Gedde tegnede sit kort over byen. Websiden tegner et
øjebliks- billede af byen, hvorpå de følgende tematiske kapitler
beretter, hvordan øjebliksbilledet var opstået over tid, og hvad det
videre udviklede sig til. Vi begynder med selve Geddes kort, som vi
kigger nærmere på for at analysere, hvad det fortæller os om byen i
1761. Derpå ser vi på faktorer, der i særlig grad gjorde byen både
stor og egenartet i sammenligning med andre danske byer. Endelig
beskrives byen ud fra emner som befolkningstal, erhverv,
boligformer, sanitære forhold og til sidst dens udseende. Webstedet
er udarbejdet af
forlaget Systime.
|
|||
Gå på opdagelse i middelalderens
København. Groth-Østergaard Animation Klik hér
|
Webstedet, som er skabt af |
finn@thorshoj.dk |
||
E-mail: Klik på adressen |
(Besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2019. Midlertidig pauseret 1. oktober 2020, da webhotellet ikke længere understøtter den aktuelle besøgstæller.)