Den plessenske Fundation
for de 14 skoler på hans godser 1724-1731
 

Under udarbejdelse

model: prins Carls fundats

Wi Carl af Guds Naade Arve-Prins til Danmark og Norge, de Venders og Gothers Hertug udi Slesvig, Holsteen, Stormarn og Dytmarsken, Greve til Oldenborg og Delmenhorst giøre Witterligt, at som Fundamentet, af alt got, og af den Evige og timmelige Lyksalighed, er at kiende Gud, at frygte og at elske ham, og intet er høyre fornøden, end at en Sand Gudfrygtighed maae Betimmelig indplantes udi Undgdommens Hierter, hvor til Wi ingen tienligere Middel vide, end af Skoelle Væsenet bliver sat paa en goed og Christelig Foed, hvor fore Wi ved Guds Aand og Bistand hans Nafn til Ære, det Skoelle Væsen ved Woris Goedser Wemmetofte og Høystrup, her udi Sælland Tryggevælde Ampt beliggende, fornemmeligen udi følgende Sogner, Saasom af Wemmetofte Gods udi Spielderup, Smerop, Alsløw og Faxøe Sogner; Desligeste af Høystrup Gods, udi Lydersløf, Frøsløf, Lillehedinge og Haunløf Sogner, hvilcke Gud med endeel Ungdomb haver Velsignet, gierne Vil have fremmet og befordret.

Saa haver Wi Sex Nye Skoeller, den forhen for Woris tid i Spielderup begynte Skoelle med i regnet, udi Forskrefne Sogner, ladet indrettet, paa den maade, at Godsets Bønder og tienere, derved icke skal besværis, eller deris Børn for Skoelle Løns skyld, skulle holde fra Skoellerne, og at Wi om dette Skoelle Wæsens bestandig indrettelse kunde være forsickret icke allene for den Nærværende, mens mest for den tilkommende tid at kunde nyde forsvar, og blive Uforandret haver Wi ved den Allerhøyestes Naad besluttet, og for got befunden, derover at give følgende Indstiftelser og anstalter - Nemlig

1

aver Wi til Ungdommens beqvemme Skoellegang, og at de formedelst en lang og besværlig Vei ei skulle forsømme at komme til Skoellen, eller derfor gandske at udeblive, udi forskrefne Sogne Ladet opbygge Sex Nye Skoellehuse. Nemblig til Wemmetofte Gods udi Spiellerup Taarøe og Stubberup og til Højstrup Gods, Lund, Frøsløf og Haunløf, hvert Sted et Skoellehuus, med dertil henlagde Jordsmaan til Kaalhauge, saa er og hver Skoelle bestaaende af Femb Fag (foruden den Skoelle udi Spjelderup og  Lund, som siden forklares) Binding Værck og Straae Tag, det udvendige af Eeg, og det indvendige af Føre-Tømmer med behørig Skorsteen.

I disse Huuse ere tvende Fag paa den Høyre haand, naar mand kommer ind, indrettet til Skoelle Stuen, med en Jern Ofn udi, Et Bord Aatte Bencke, og Hyller rundt omkring. Det tredie Fag er Forstuen til Indgangen, hvor og Skorsteenen staar med et Skillerum for, for at bevare Ildsteden for Vindblest. Bag ved Skorstenen er indrettet et lidet Spise Kammer, hvortil Indgangen er af Vaanstuen. Vaanstuen er anlagt i det fjerde og fembte Fag paa den Venstre side, naar mand kommer ind i Forstuen, og der udi er Opsat et Sengested, et Bord, tvende Bencke, Tree Træestoelle og en Steen Kackelofn, saa og Hyller rundt omkring og tvende Hyller udi Spise Kammeret. Dørren paa Huset og den til Skoellestuen og Skoelle Mestrens Stue, iligemaade Opgangen til Loftet, er med behørig  Laas for siunet, sampt en liden Stie til Loftet, udi Vaanstuen ere indsatte tvende Fag Vindver, og tvende Fag udi Skoellestuen; tre paa siden ud til Gaden eller indgangen af Huuset, og et paa Siden eller Gavlen af Skoellestuen, sampt et lidet Vindve udi Spise Cammeret.

Til Skoellens Inventarium og Børnenes Læsning findes Een Bibel, Femb Nye Testamenter med tilføiede Psalmebøger, saa og Eet Hundrede Køcter Chatecheser og Eet Hundrede Køcter Abcder, hvilke Bøger forbliver udi Skoellen.

Ved et hvert Skoellehuus er saa megen Jord anvist som til en lieden Kaalhauge er fornøden, efter et hvert Steds Leilighed; Samme plads er forsiunet med fornøden Grøft og Giærde. Til Skouellehuuset udi Lund, fom bestoed af Femb Fag, og havde ickun en Stue, ere opsatte tvende Fag, tvert for paa den søndre ende, til en nye Stue, saa det nu bestaar af Otte Fag Bindings Verck, ligeledes udden til af Eeg, og inden til af Fyrre Træe, Muret og med Straae Tag belagt, saa og med en behørig Skorsteen. Det første Fag af de Femb gamble paa den Venstre side er indgangen og Ildsteden, ligesaa forsiunet med Skillerom for Skorsteenens Mundingen, de følgende trende Fag benyttes til Skoellestuen, og det Fembte til et lidet Spise Cammer, udi Skoellestuen er sat en Jern Kackelofn, et langt Bord, sampt Sex Bencke og Hyller runt omkring. De trei nye Fag som ere tilsatte skal være Skoelle Mesterens Vaanstue, og er forsiunet med en Teiglofn, et Sengested, trende Træstoelle og et Bord, sampt Hyller rundt omkring. Til Skoellehuset udi Spiellerup hører nu trende Fag af Hospitallet, hvor Skoellemesteren boer udi, dertil ere Bygde trende Nye Fag, hvoraf det første Fag skal være til Forstuen, til en Skorsten og til en Bagger-ofn, de andre tvende Fag ere indrettede til Skoellestuen, hvilcken Skoellestue, saa og Skoelle-Mesterens Stue og alt andet er forsiunet med sine fornødne Meubler og Sager, ligesom der er meldet om ved de forommelte Skoeller, ligesom ogsaa denne Skoelle udi Spiellerup, som den udi Lund ere forsiunte med de foromtalte Bøger.

Huusene ere Skoellemesterne frigifne for ald Afgift, hvad Navn det og have kunne, saa skal og Huuset, sampt Kaalhaugens Vedligeholdelse icke Komme Skoellerne til nogen Last, mens hvad Leer og Langhalm sampt Giærdernes Vedligeholdelse angaar, det bliver ved Bønderne hvert Aar repareret, og hvad store reparation som paa Tømmeret og Muurværck formedelst ælde og forraadnelse eller anden Ulyckelig tilfelde kunne for Aarsages, bliver paa Voris bekostning sat igien istand, dog skal Skoelleholderne være obligeret saa vel muelligt, Huuset og tilbehør at Conservere, og saa snart nogen lieden Brøstfeldighed maatte fornemmes, det da strax for Forvalteren at angive, paa det samme Betids støre Skade at forekomme, at Vedkommende kan vorde repareret. Over bemelte Skoellehuse og  tilbehør, er forfattet et rigtig Inventarium. Hvorefter Huuset til Skoelleholderne skal overdrages, og naar nogen Forandring med Skoelleholderne forefalder, skal Huset og tilbehør efter Inventariumet besigtiges og efterkommeren leveris, der ligeste som formanden er obligeret dertil at være ansvarlig fornemmelig til smaae reparationer, som Vindver, Døre, beslag og deslige, hvilcke Skoellemesteren self paa egen bekostning holder ved lige og i stand, ligesaa ifald skeede, det Gud i Naade afverge, at Skoellehuset ved Ulyckelig Ildebrand formedelst hans Hustrue, eller Folckis Uagtsomhed blef beskadiget, skal han derfor efter Loven være Ansvarlig.

2

r det Woris Naadigste Villie og befalling at der skal til Skoeleholdere døgtige Subjecter udsøges Saasom dertil maae icke nogen antages eller beskickes, uden de, hvilcke self ere vel oplyste og funderede i Deres Christendom og Kand med reene Danske Tungemaal undervise, og læse danske Bøger, og derhos kand skrive nogenlunde goed Skrift, især at de ere Gudfrygtige, ærlige og uberøgtede Persohner, og at derom kand haves tilforladelig Efterretning, maae ingen dertil antages, før de kand frem vise de vedkommende Øfrigheder, Verdslige eller Geistlige paa de Steder, som de kommer fra deris Loulige Passer, Attester eller Skudsmaaller, og de efter foregaaende hver Steds Præster, til hvis Sogn Skoellerne befindes deris Examination og Attest Over Persohnens Dygtighed, bliver hand Skoelle Embedet betroed, og af Stedets Herskab Kaldsbref meddeelt.

3.

koellemesteren i hver Skoelle skal til første anfang tilholde Børnene og Ungdommen at vennis til Guds Frygt. Og som alle ting skal skee og helliges ved Bøn og paakaldelse til Gud, Saa skal hver Skoellemester begynde og ende Læsningen om Dagen med Bøn og Sang, hvad skal og lære Børnene at Kiende Gud, og beede, saa og at vide og forstaae deris Chatecismum, og endelig at kunde læse perfect i Bibelen.

Skoellemesteren skal omgaaes Børnene og tractere Dem Lempelig, fornuftigen, og med Kiærlighed. De skal hverken Self, Deris Hustrue og Folck give Børnene onde forargelser og Exempler paa det de ei nedbryder det med den ene Haand, hvis de med den anden Haand opbygger, og ellers med Læsningen for Ungdommen til at Lære og Undervise sig forholde, som den hannem derom givne Instruction tilholder, Saa ogsom Sogne-Præsten til skickelighed og information for Ungdommen tid efter anden got og tienlig befinder, fornemmelig maae det icke Skoellemesterne eller andre tillades udi Skoellerne at holde Kroe, eller lystig forsamlinger, heller ingen Vare at forhandle eller Faldholde, under Varenes Confiscation og anden Vedbørlig Straf efter Loven at forvente.

4

ørnene skal tilholdes flittig at komme til Skoellen, item alle Søndage, Fest- og Prædikedage udi Kirckerne at lade sig informere. Og skulle nogle Forældre findes gienstridige og icke lade deris Børn komme til Skoellen, da maae Præsten med ald Nidkierhed for Guds Ære, den Vi allene sigter til med disse Skoellers indrettelse, paa behørige steder formane dennem at de afstaar saadan et ont Væsen. Og skulle det icke kunde hielpe, da Herskabet vedbørlig strafe dem, at andre kunde see veed; Skulle der andre blive forhindrede, ved særlig og indstendig Fattigdom eller Sygdomb og Svaghed, saa skal Skoellemesterne dog drage Omhue for ved Leilighed at undervise dem, saa at enhver faar Kundskab om sin Sallighed, Ellers som Intentionen af denne Anordning, sigter allene til at plante i Ungdommen den sande Christendomb og Gudsfrygt, hvortil Skriver og Regnekonsten icke egentlig henhører, Mens der ved Tiden ickun forspildes; Thi skal Skriver og Regne konsten, ickun agtes som et tilføyet Verck, mens findes der nogen særdehles Capable Ingenia kand dennem og derudi forhielpes. Skoellemesterne skal være forpligtede at holde Skoelle baade Sommer og Vinter, Saasom hand Lønnis Aaret igennem, og skal holde daglig register, over dem alle, om de ere flittige eller forsømmelige, hvorvit de Forfremmis og dernæst give nøye agt paa derris Nemme, og hver tredie Maanet levere fra sig til Sogne Præsten hvad profectus enhver giør, efter sin flittighed og Nemme! Skulle da noget, enten hos Forældrene, Børnene eller Skoellemesterne, være forseet, skal det Stedets Øfrighed ved Sogne-Præsten tilkiende gives, paa det den tildragende des orden betids kunne blive remederet.

5

nhver af Forbenesnte Sex Skoelleholdere, der bevist fin troe og flittig tienste som melt er, have Wi Naadigst bevilget og tillagt at skal nyde til Aarlig Station og Beholdning Nemblig! Det nye opbiugte Skoellehuus med dertil indrettede Kaalhauge Plads til frie Beboelse, mens der udi indrettede Skoellestue forbliver alleniste for Undgommens Undervisning, saa og for den almindelige forsamlings Bøn og Sang, Efter Instructionens tilhold. Dertil nyder Skoelleholderne efterskrefne Station, Nemblig til Løn og underholdningh Tredive Rixdaller, og til Lys og Indebrand Tie Rixdaller. Disse Tie Rixdaller skal Betalles til Skoelleholderne hver Mickelsdag, og de Tredive Rixdaller Salarium i 4re Terminer, som til1ste April, 1ste July, 1ste October og sidste December, hver Qvartal til hver Skoelleholder Siuf Rixdlr Trei Mark, og leveris dem imod Deris Qvittering, ved Forvalteren, som skal see derhen at samme Penge i rette tide uden ophold af Wemmetofte og Høystrupe Godser indkomne reediste Midler, til Skoelleholderne Vorder leverit!

Derimod maae ei noget videre af Goedsernes Bønder, for nogen af deris Ungdom at lære og undervise fordres. Saasom de ei skal mangle noget af obennefnte Deris Station, mens skal nyde den rigtig.

6

g paa det Kand haves Erfahrenhed om Skoelleholdernes Aarvaagenhed og flied til Ungdommen at lære og undervise, saa og hvorledes de tid efter anden i deris Lære og Christendom tiltager, saa skal Sogne-Præsten enhver i sit Sogn foruden det Sædvanlige forhør udi Kirken, i det mindste Fire Gange om Aaret besøge Skoellerne, desligeste skal Sogne-Præsterne engang om Aaret i overværelse Stedets Øfrighed eller dens beskickede Fuldmægtig forhøre og Examinere Ungdommen, for der ved at fornemme hvorledes Skoelle-Mesteren sit Embede forestaar, og om hand til Ungdommens forfremmelse i deris Lære og Christendomb Woris Naadigste Villie har efterkommet, saa og den hannem derom givne Instrux efterlevet. Skulle da befindes at Skoellemesterne icke forstaar deris Embede flittig og Vel, saa Vercket sig self udviser og berømmer, og ei heller om forbedring nogen tid tilforladelig Haab findes, skal hand uden Naade afsættes fra sit Embede.

7

g som Wi dette Skoelleverck saale­des vil have indrettet og foranstaltet, at det bestandig efter Woris dødelig Afgang eller anden tildragende Forandringer kunde Con­tinuere og fortsette, hvilcket Wi udi en Gu­delig intention haver indrettet, og Wi saa lenge Gud sparer Os  Livet i beste maader skal fortsette og handthæve.

Da ligesom slig en goed og Velmeenende Sags besrandighed og befordring icken allene nest Gud paa Guds Frygt, sampt Succesførernes deraf flydende Redelighed og Troeskab ankommer og beroer. Wille Wi Naadigst forsickre Os af Successores eller Possesorers til dise Woris Wemmetofte og Høystrup Goedser som en Evig Indstiftning og Continuation ubrødigen bliver holden og efterkommet, I hvilcken tillid Wi Naadigst til forpligter Os og Woris Arvinger saa og Efterkommere Wemmetofte og Høystrup >Herskaber og Eiere, I alle kiøbe Contravter og Skiøder dette Godses forhandling og affstaaelse Vedkommende at observere, det Benesnte Sex Skoellers Indstiftelse ingen præjudice eller Afgang i ringeste maader tilføies, og da kunne de, hvilcke der til Lyst haver, og i særdeleshed de, som sig til Gud lader føre og leede, den Allerhøistes Velsignelse forvente.

Hvorfore og til Endelig beslutning at dette Skoelle Verckis Indstiftelse icke ved tidens Langvarighed skulle komme i forglemmelse, skal dette hvert Aar paa St. Hansdag efter Guds tieneste for ald Menigheden forkyndes og oplæses! Og er Sogne Præsten til den ende en rigtig Gienpart under Woris Haand blefven meddeelt, som hand altid hos sig beholder, tillige tvende med den samme Enslydende, hvor af en hos Wemmetofte og Høystrup Herskaber eller Eiermænd forbliver, den anden hos Supperintendanten udi Stiftelsen indlegges, at derfed Forandringer og Ulyckelige tilfelder ei nogen sinde, skulle paa dette Skoelle-Værck nogen Afsagn.

Wi vil da hermed i den allerhøyestes Nafn beslutte, og ønske alle og Enhver Vedkommende, Guds Annds Naadige Kraft og Regierring, til dette at forsvare og self efterleve, saa de kand have Ære og Roes deraf paa Vor Herris Christi Dag. Og til des meere beskæftelse haver Wi dette med Woris Princelig Haands Beteigning, og hostrygte Zignette,Stadfæstet og bekræftet af Woris Slot Wemmetofte den Toe og Tyvende September Et Tusinde Siuf Hundrede Tiuge og Toe.

 Carl

(L.S.)

                                        / Terkelsen

 

(Besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017. Midlertidig pauseret 1. oktober 2020, da webhotellet ikke længere understøtter den aktuelle besøgstæller.)