Placat og nærmere Anordning
angaaende Skolerne paa Landet i Danmark
29. april 1740


Placat og nærmere Anordning ang. Skolerne paa Landet i Danmark af 29. april 1740
som gengivet i Kong Christian den Siettes Allernaadigste Forordninger Og Aabne Breve Fra Aar 1740 til 1741.
(Klik hér for at læse plakaten, som den er udgivet i ovenstående udgivelse.)

En ´Plakat´ er et ældre udtryk for en ´offentlig bekendtgørelse, hvorved en bestående borgerlig forpligtelse indskærpes eller en ny foranstaltning bringes til borgernes kundskab´.

Den 29. april 1740 udsendte Christian  VI "Placat og nærmere Anordning ang. Skolerne paa Landet i Danmark", der modificerede skoleloven af 23. januar 1739. Den pietistisk inspirerede og ambitiøse skolelov indebar en oprettelse af almueskoler over hele landet samt almindelig undervisningspligt for alle børn fra 5-6 år. Med forordningen var skolehold blevet fastslået som et statsligt projekt, og undervisningen blev indlejret i landets kirkeorganisation. En anden lov - Konfirmationsforordningen fra 1736 - havde forinden gjort det lovpligtigt for børn at modtage undervisning inden konfirmationen, der samtidig blev obligatorisk for alle, hvilket udgjorde baggrunden for skoleloven fra 1739. Formålet med skoleloven var først og fremmest at undervise børnene i læsning og i den kristne lære samt mod betaling tilbyde undervisning i skrivning og regning. Udgifterne skulle påhvile hele lokalsamfundet, med godsejerne som de største bidragsydere.

Under indtryk af den gældende landbrugskrise protesterede godsejerne efterfølgende i stort tal, hvilket førte til udstedelsen af placaten fra 24. april 1740. Lovteksten modificerede rammerne fastlagt i skoleloven i forhold til finansieringen af skolerne, og fritog godsejerne fra at udgøre skolernes økonomiske sikkerhedsnet. I placaten blev der i stedet appelleret til godsejernes gode vilje i forhold til at opfylde statsmagtens ærinde. Hvor det i skoleloven fra 1739 var fastsat, at præsterne og stiftsøvrigheden skulle afgøre behovet for nye skolebygninger og deres placering, blev denne afgørelse ifølge placaten overladt til godsejeren selv. Det samme var også tilfældet for størrelsen af skolelærernes løn.

Placaten fra 1740 kom sammen med skoleloven fra 1739 og et reskript fra 1742 om ansættelsen af lærere til at udgøre den lovgivningsmæssige ramme for undervisningen på landet frem til en ny skolelov i 1814. Overordnet set fik lovene væsentlig betydning, idet statsmagten for første gang fik formuleret en egentlig skolepolitik, hvor det var fastlagt, at alle børn havde pligt til at modtage undervisning, og at alle former for skolehold nu, i hvert fald formelt, blev lagt ind under et kirkeligt og dermed statsligt tilsynssystem. Den 23. januar 1739 var der udover skoleloven for Danmark også blevet udsted en lignende norsk skoleforordning, der blev modificeret i en placat fra 5. maj 1741. I Norge, hvor der ikke var mange godsejere, blev ansvaret overdraget til lokale storbønder i samarbejde med præst, provst og biskop. (Delvist citeret fra http://danmarkshistorien.dk)
 

Placat og nærmere Anordning ang. Skolerne paa Landet i Danmark, 29. april 1740
(Romertallene i teksten refererer til den afsluttende ordforklaring)

Gr[und]. I Anledning af Skole-f[o]r[ordning] 23 Jan.1739 og de derefter skeete Foranstaltninger har Kongen erfaret, at Vedkommende, endog Lodseierne selv, imod Frs. [Forordningens] rette Mening have givet Anledning til Skolers Anlægning paa mange Steder, hvor det efter Landets Situation ikke var giørligt eller til nogen Nytte, dem selv, deres Bønder og Tienere til største Byrde og Bekostning, ifald det skulde nyde Fremgang; desuden er det Kongen foredraget, at, om Skolehusene overalt skulde af nye opbygges efter Frs 21 og 22§ og aparte [i] Skole-Stuer efter 5§ bygges til Degne-Boligerne, vilde Bekostningerne, efter de derom indkomne Overslag, til en saare høi Summa opløbe, saavelsom og at den Skoleløn, som udi Instruktionens 22§ i Korn og Penge samt Græsning, Foder, Brænde og Tørv er foreskrevet, vilde i Fald det skulde blive en almindelig regel for Skolerne overalt, foraarsage adskillig Besværlighed, efterdi mange Steder have Mangel paa et eller andet af bemeldte Species [ii], og begge Dele desuden moxen [iii] overalt, men især hvor ikkun lidet Hartkorn kunde inddeles til en Skole, vilde blive for høit og utaaleligt; Tillige er det befundet, at de efter Stifternes Forslag forordnede Paalæg paa Almuen samt andre Collecter ikke vilde blive tilstrækkelige til de aarlige Bekostninger, men at den største Deel vilde falde paa Hartkornet at repartere [iv]; Hvorfore bemeldte Skole-Fr. herved yderligere forklares og modereres, saasom Kongen formoder, at Ungdommens nøiagtige Underviisning i deres Saligheds Kundskab kan erholdes, uden saadan alt for stor Byrde for Jordegodsets Eiere, naar Proprietairerne, som best kiende deres Godses Leilighed og deres Tieneres Vilkaar og nærmest bør sørge for begges virkelige Beste, ikke alene med Øvrighedens Tykke [v] selv foreslaae, hvor og hvor mange Skoler paa hvert Gods behøves, men endog tillige selv baade bestemme og ligne de dertil udfordrede nødvendige Bekostninger; Da Kongen ingenlunde tvivler paa, at enhver Proprietair, efter den Frihed han faaer at indrette Skolerne, og hvori ham i alle Maader skal lempes, vil giøre det saaledes, som Sagens Vigtighed og Fornødenhed det udkræver, og især at Rige og Formuende skal foregaae de andre deri med got Eksempel og vise, at, som de nyde det legemelige af deres Tienere, de igien vil sørge for deres Aandelige.

1.) Degnene overalt i Danmark, hvor Skoler ikke ere oprettede, skal efter Skole-Frs. 1§ tillige være Skoleholdere, hvorfor Vedkommende efter Loven og Frs. 5 § strax skal forsyne de Sæde-Degne [vi] med Boliger, som ingen have, og, hvor Degneboliger ere, men derudi ei findes saa stor en Stue, at Ungdommen, som skal søge Skolen, deri kan rummes, bør den med flere Fags Tilbygning forsvarlig udvides, hvilken Udvidelse af den eller de Byers Lodseiere, hvis Ungdom inddeles til at søge Skolen, maae besørges paa den sparsommeligste og beqvemmeste Maade, som de selv kan udfinde, naar Ungdommen ikkun derudi kan rummes og have Lye og Vinter-Varme.

2.)  Bemeldte Degne bør efter Frs. 4 § tage imod Ungdommen enten af deres hele Sogn, om det er giørligt, eller af saa mange Byer og Steder, som deres Skole, efter Sognets Lodseieres og Sognepræstens Forslag med Amtmandens og Provstens Raad, af Stiftamtmanden og Biskoppen vorde tillagt, og dem saaledes og i den Tid informere, som ved Skole-Fr. og Instructionen er foreskrevet; Men naar der i vidtløftige Sogne ere hele Landsbyer, som for Veiens Besværlighed ikke kan inddeles til Degne-Skolen, og de derimod beqvemmelig kan underholde egne Skoler, da skal Skoler paa de beqvemmeste Steder for slige Landsbyer anlægges, hvortil Lods-Eierne i de Byer, hvis Ungdom til Skolerne inddeles, bør forskaffe beqvemme Skole-Huse; dog maae de frit enten dertil indrette de nu værende Gadehuse eller nye lade opbygge, saaledes som Huse i Byerne falde, naar kun Skoleholderne derudi kan have nødtørftig Boelig og Børnene Rum, og bør samme Huse med dygtige Skoleholdere efter Fr. forsynes. Derimod skal de Torper [vii] og eenlige Steder, som, endskjønt de kan samle deres Ungdom til et Sted, dog formedelst Indbyggernes ringe Tal og Uformuenhed ikke formaae nogen egen Skole at underholde, inddeles til Degnen og Skoleholderne, eftersom de ligge enhver af dem nærmest, hvilke paa beleilige Tider bør forføie sig til slige Steder, og der holde Skole for Ungdommen. Men naar slige Torper og eenlige Steder ere saavidt adspredte, at de ikke enten kunde samles til nogen Skole eller egne Skoler underholde, saa skal for sammes Ungdom beskikkes Skolemestere, som kan omgaae fra en Torp eller Gaard til den anden og nogen tilstrækkelig Tid holde Skole efter Frs.  9 og 10 §.  Men hvor hele Sogne (som paa adskillige Steder i Jylland venteligt er) bestaae af saadanne vidt adspredte Torper og Steder, hvor ordentlig Skolehold ikke kunde have Sted, bør Degnene tildeles derudi deres visse District, hvor de, ligesom Skolemesterne, bør omgaae og Ungdommens behørige Underviisning flittig besørge.

3.)  Hvor flere Kirke-Sogne til et Kald ere annecterede, og det grangivelig kan skiønnes, at Degnen ikke kan bestride Ungdommens nøjagtige Underviisning i alle Sognene, da bør der Skoler anlægges, og efter Stedernes Situation og Leilighed, dermed i alle Maader forholdes efter 2 § Bydende ang. Skolehold i Hoved-Sogne.

4.)  Men paa det Byrden, saavidt mueligt, kan deles lige, Degnene have nogen Lindring i deres Arbeide, Skoleholderne nogen Fortienenste, og Skole-Lønnen ikke falde Vedkommende for tung, saa skal de Skoleholdere, som boe Annex-Kirkerne nærmest, desuden gaae Degnene tilhaande ved Kirketienesten, som deres Substituter, i det Sogn hvor de holde Skole, hvorfore de, efter Provstens Gotfindende med Sognepræstens Raad og paa Bispens Approbation [viii], skal nyde noget af Degne-Kaldets Indkomst, saasom enten Degnens Smaaredsel [ix] i bemeldte Sogne eller andet saadant maadeligt Tillæg efter Degne-Kaldets og Stedernes Leilighed og begges Nødtørft; Saa maae de og tage Offer paa de 3 store Høitider tillige med Degnen i den Kirke, som de betiene; Hvor der allerede ere Substituter, som til Skolehold ere duelige, bør de for alle andre dertil beskikkes, men hvis de ei ere beqvemme, bør Degnen antage Skoleholderen til hans Substitut, og lade ham nyde, hvis efter Degnekaldets Leilighed af Bispen forordnes, som for den følgende Tid stedse bliver for dem begge en bestandig Rettesnor.

5.)  Ang. Belønningen for Skoleholdet, da, foruden den Befrielse for Skat og Paalæg samt Befordring til Degne-Embede, som Skoleholderne ved Fr. er forundt, og den Indkomst ved Kirkerne, som visse Skoleholdere ved denne Anordning er bevilget, skal og hver Skole have sin egen Kasse, og den største Lods-Eier i hver Skoles District staae for at oppebære Indtægten og besørge Udgiften, hvori Amtmanden skal være ham assisteerlig med promte Execution [x], om nogen af de andre Lodseiere ikke deres Contingent i rette Tid betale; Og skal de Penge, som ellers aarlig til Kirkens Lys betales, som for hver Kirke herved fastsættes til 5 Slette Daler, hvilke Kirkens Patron eller Forsvar aarlig ved Nytaars Tider forud skal betale, saa og hvis Tavle og Bekken-Penge [xi] samt Mulcter [xii] efter Skole-Fr. i hvert Sogn falde, til Sognets Skole-Kasser henlægges; Desuden skal de Penge, som ere henlagte til Kirkelysene, hvilke for hver Kirke i K[øben]havn fastsættes til 12 Rdlr, i de andre Kiøbsteder, hvor der er Magistrat, til 8 Rdlr, og, hvor ikkun er Byefoged, 6 Rdlr, samt paa Landet i Rytter-Districterne og andet Kgl. eller beneficeret Gods [xiii], hvor Skoler ere indrettede (dog Proprietairers Gods, hvor Skoler enten ere eller af dem selv blive anlagte og underholdte, hvortil de have aldeles frie Haand, herunder ikke forstaaet, saasom de ikke med nogen Slags Udgifter til andre Skoler skal bebyrdes), til hvert Stifts Skoler være henlagte, og ethvert Skole-Districts største Lods-Eiere deraf nyde den qvota Part, som deres  Skole kan tilflyde, efter den Ligning og Anviisning, som Stiftamtmændene og Biskopperne, saasnart Skolernes Tal er fastsat, skal lade forfatte og tilstille Amtmændene. Ved hvilken Ligning Degne-Skolerne bør ikkun nyde halvt imod de andre Skoler: Men for Resten overlades det til Lodseierne selv, efter Stedernes og Indbyggernes Leilighed, at fastsætte og imellem sig selv indbyrdes at ligne, hvad Skoleholderne for det øvrige, til deres nødtørstige Ophold, i Løn og Indkomst skal nyde, da Kongen formoder, at de behandle Skoleholderne saaledes, at disse ikke skal giøre deres Arbeid sukkende; Og hvad de største Lodseiere i Sognet vedtage, bør de mindre være fornøiede med, men kan de ikke blive enige, bør det ankomme paa Amtmandens og Herreds-Provstens Kiendelse og, paa hvad Maade det end afgiøres, indsendes til Stiftamtmandens og Bispens Approbation; og hvad saaledes engang er fastsat, bør antegnes, og siden blive en bestandig Regel saavel for Lodseierne, som Skoleholderne, uden at være nogen Forandring undergivet, med mindre nogen af christelig Gavmildhed vil give noget til Forbedring for Skolevæsnet.

6.) Isteden for de Skatter, hvilke ved Fr. ere lagte paa Almuen paa Landet, og den paabudne Ligning paa Hovedgaards, Præstegaards, Konge- og Kirke- Tienders Hartkorn, samt Kroehold, Mølle- og Bondeskyld, som herved ophæves, stilles det i Lodseiernes frie Valg, hvorledes de enten efter eller uden for, dog ei høiere end Fr., vil tage Refusion af deres Bønder og Tienere for Bekostningerne til Skolernes Bygning og Skoleholdernes aarlige Underholdning; desuden skal med Degne-Traven [xiv] forholdes efter Loven, og saasom i ethvert Sogn hidindtil af Arilds Tid brugeligt haver været; og da Degnene have taget Anledning af Frs 40§ at paastaae Frihed for Consumtion [xv], Familie- og Folke-Skat, saa skal Degnene, som desuden efter Loven bør læse for Ungdommen, enten de tillige ere Skoleholdere eller ikke, ei hentydes under denne Frihed, men de skal, ligesom hidindtil, svare efter Consumtions-Fr., saasom det alene er Skoleholdere, der ei tillige ere Degne, som herunder er forstaaede.

7.) I de Districter, hvor Skoler ere indrettede, saavel i Rytter-Districterne og paa Kongens andet Gods, som paa Proprietairernes, bør Degnene, som for Skolehold des Aarsag ere befriede, efter Sognepræstens Anviisning saa meget des oftere indfinde sig til Underviisning i de Landsbyer og Steder i Sognene, som ligge langt fra Skolen, hvor Ungdommen om Vinteren formedelst Veiens Vanskelighed ikke uden alt for stor Besværlighed kan indfinde sig, og der med Omhyggelighed undervise de Unge, saavel i at læse i Bøger som udi deres Christendom, rettende sig i alle Maader efter Loven, ligesom og Skoleholderne udi slige Districter i alting bør rette sig efter de giorte Fundatser og den dem givne Instruktion.

8.)  I Øvrigt skal Skole-Fr. og Skoleholdernes Instruktion, saavidt de ikke herved ere forandrede, fremdeles blive en bestandig Grundvold for Skolevæsnet i Danmark, og alle Vedkommende sig derefter vedbørlig  rette. Amtmændene og Herreds-Provsterne skal strax for sig kalde hvert Sogns Lodseiere tilligemed Sognepræsten, og med dem udgiøre, hvad Tilbygning Degneboligen behøver, hvor eller hvad for nye Skoler i Sognene skal forskaffes, hvilke Byers Ungdom skal følge Skolerne, og hvilke Skoleholderne skal besøge, hvilke Steder behøve aparte Skolemestere, og hvad Løn og Indkomst ethvert Skole-Districts Lodseiere vil bevilge hver Lærer; item [xvi] hvad Tillæg af Degnekaldet Skoleholderne for Kirketjenesten skal nyde; hvilket alt, af Vedkommende behørig underskrevet, de til Stiftamtmandens og Bispens Approbation strax skal indsende; Og bør derefter Proprietairerne, hver paa sit Gods, og især de største Lodseiere i de Byer, hvis Ungdom til Skolerne er inddeelt, men fornemmelig [xvii] Amtmændene over hele Amtet, enten det er Kongens eller Proprietair-Gods, og Stiftamtmændene, hver i sit Stift, nøie tilsee, at Skolehusene indrettes, Skoleholdet kommer i Stand, og de øvrige Foranstaltninger blive fuldbyrdede inden 1741 Aars Udgang, og at Ungdommen flittig søger Skolerne; Og Præsterne i deres Sogne, Provsterne i deres Herreder og Biskopperne over hele Stiftet bør nøie holde over, at der flitteligen læses og undervises efter Skole-Fr., Instructionen og denne Anordning. Og saafremt nogen Proprietair, Lods-Eier eller Kirke-Patron uden beviiselig skiellig [xviii] Forhindring findes forsømmelig, den dem paalagte Foranstaltning inden forskrevne Tid at iverkstille, skal de have forbrudt 1 Sldl [xix] for hver Uge, de efterlade sligt at fuldbyrde; hvilke Bøder Amtmanden hos Vedkommende skal lade inddrive, og Districtets Skole-Kasse til Skolebøger for de fattige Børn i Sognet, hvor de ere faldne, lade tilkomme.
 

(Besøgstælleren er sidst nulstillet den 29. juli 2022. Midlertidig pauseret 1. oktober 2020, da webhotellet ikke længere understøtter den aktuelle besøgstæller.)