Mønter og sedler
i Frederik IVs regeringstid 1699-1735

Møntvæsen (efter møntforordningen i 1625)
Den gamle danske mark, som blev delt i 8 øre á 3 ørtug á 10 (eller 12) penninge, blev i løbet af middelalderen fortrængt af den nordtyske mark (Slesvig/Holsten), også kaldet ´lybsk mark´ (Lübeck), som blev delt i 16 skilling á 12 penninge. Men ikke nok med det, - den lybske mark var dobbelt så meget værd som den danske. Efter Christian IV´s møntforordning i 1625 dækker begrebet ´dansk mark´ naturligvis den mønt, som var slået i Danmark. Daleren gik under navnet ´speciedaler´, eller daler in specie, dvs. en daler, som man kan se eller en daler i ét stykke, modsat en daler optalt i mark, skilling eller anden mønt. Forholdet mellem daleren, der i det store og hele beholdt sin lødighed, og de andre mønter var i lang tid ikke konstant, men afhang af skillemøntens forringelse. Indtil 1624 steg skillingsantallet således til 100 stk. for 1 daler. Efter møntforordningen i 1625 blev værdierne følgende:

    1 rigsdaler = 6 mark = 96 skilling
    1 krone = 4 mark = 64 skilling
    1 sletdaler = 2 daler = 1 krone = 64 skilling
    1 daler = 2 mark = 32 skilling
    1 mark = 16 skilling
    1 skilling

Krone og daler blev ikke præget i større antal og var derfor heller ikke særlig almindelige som mønt, men optræder tit i regnskaber, da bl.a. gæld ofte var ansat i kroner. I Frederik IVs regeringstid (1699-1730) blev der slået dansk mønt i følgende værdier:
 

                                           (Vær opmærksom på, at mønterne ikke er gengivet i korrekt størrelse ,
                                                        og at beskrivelserne står under
de tilsvarende billeder.)

 

Klik her for at se en detaljeret gengivelse af en  ½ skilling

   


½ skilling (fra 1719)
med Frederik IV´s spejlmonogram

 

1 skilling (fra 1706)
med Frederik IV´s spejlmonogram

 

Klik her for at se en detaljeret gengivelse af en 2 skilling

   


2 skilling (fra 1719)
med Frederik IVs spejlmonogram
 

 

4 skilling (fra 1730)
med Frederik IVs spejlmonogram

 

Klik her for at se en detaljeret gengivelse af en 8 skilling

 

Klik her for at se en detaljeret gengivelse af en 12 skilling


8 skilling, "Paryk-otteskilling", (fra 1702)
med Frederik IVs portræt
 

 

12 skilling (fra 1710)
med Frederik IVs spejlmonogram

 

     


16 skilling  = 1 mark (fra 1716)
med Frederik IVs portræt
 

 

1 mark  = 16 skilling (fra 1713)
med Frederik IVs portræt

 

     


2 mark (fra 1699)
med Frederik IVs portræt
 

 

2 mark (fra 1725)
med Frederik IVs spejlmonogram

 

     


1 krone  = 4 mark (fra 1711)
med Frederik IV til hest
 

 

1 krone  = 4 mark  (fra 1699)
med Frederik IVs spejlmonogram

 

     


6 mark  = 1 rigsdaler (fra 1732)
med Frederik IV´s portræt
 

 

3 kroner  = 12 rigsdaler (fra 1726)
med Frederik IVs portræt

Da skillemønter efterhånden var slået af mere eller mindre underlødig sølv, forlangte man ofte ved betaling i småmønt af større beløb - en ´opgæld´ - på ca. 4%. Opgæld blev også forlangt ved betaling med sedler, som var udstedt efter 1713 (se nedenfor). Ved særlige lejligheder og til særligt brug blev der undertiden slået guldmønter, kaldet ´dukater´, af forskellig størrelse og valør, men de fik ikke nogen betydning i den almindelige omsætning.


Eksempler på guldduka
ter d.v.s. guldmønter af meget fint guld; til venstre en gulddukat fra 1726 med
Frederik IVs portræt og til højre en tidligere, men tilsvarende dukat fra 1688 med Christian Vs portræt.

Den mest udbredte mønt var otteskillingen, som også blev kaldt en "Paryk-otteskilling" efter kongens portræt på forsiden. På bagsiden har den en kongekrone. For en sådan otteskilling kunne man på Frederik IV´s tid købe 2 pund hvedebrød, 2 flasker øl eller en citron i København. På landet blev den ofte brugt af bønderne til vesteknapper. En ko kostede ca. 10 rdl. og en god hest kostede 20 - 25 rdl. Det var i øvrigt det samme, som en karl på landet kunne tjene om året. En pige tjente det halve. Dertil kom ofte kost, logi og undertiden f.eks. træsko eller lign. Man kan ikke uden videre oversætte værdi af penge i vor tids forbrugssamfund til landsbysamfundet for 300 år siden. Fæstegårdene var stort set selvforsynende med det, man havde brug for med hensyn til fødevarer, klæder m.m., så på landet var behovet for rede penge ikke stort. Samtidig var husholdningen også i vid udstrækning baseret på naturalieøkonomi. Aflønningen af skoleholderen ved fx Prins Carls Skole eller Frederik IVs rytterskoler var ifølge fundatsen på i alt 40 rdl. om året. Dertil kom fri bolig, - så lille den end var, - og udbyttet af den tilhørende kålhave. Det var dog også i samtiden regnet for en meget beskeden løn.


 
1713 udstedte Frederik IV d
e første danske pengesedler. Fotografiet viser en seddel med en pålydende værdi af 1 mark, men trods 4
højtstående embedsmænds egenhændige underskrifter var mistroen til de nye sedler så stor, at den reelle værdi hurtigt blev
meget lavere. Sedlerne var udstedt med flere forskellige værdier fx 1 rigsdaler, 1 mark, 2 mark, 3 mark m.fl.

Pengesedler blev for første gang en del af den danske pengeforsyning i årene 1713-28. Det store pres, som deltagelsen i den store nordiske krig (1700-1720 lagde på de danske finanser bl.a. med store udgifter til oprustning, havde medført, førte til en hidtil uset opfindsomhed i beskatning og dels til udstedelse af de første danske pengesedler som erstatning for, at mønterne efterhånden forsvandt til udlandet, og for at lette omsætningen blev der fra 1713 udstedt "autoriserede sedler". Sedlerne skulle have samme værdi som mønterne, men kunne ikke veksles til mønter. Frederik IV derfor 120.000 sedler med forskellige værdier. Alle sedlerne var forsynet med et individuelt nummer og fire højtstående embedsmænds egenhændige underskrifter. Hvert nummer havde en renteskriver derpå indført i en protokol. Forordningen af 8. april 1713 påbød, at sedlerne blev gjort til tvungent betalingsmiddel, dog således, at man kun var pligtig til at modtage halvdelen af et beløb i sedler. Mistroen til sedlerne var imidlertid så stor, at kursen hurtigt faldt til langt under møntværdien, og pengesedlerne blev derfor hurtigt belagt med opgæld, som betød, at der skulle betales en merpris ved brug af sedler. Efter krigen var kongen nødt til at tilbagekøbe sedlerne til fuld kurs. Sedlerne blev inddraget igen i 1728. Brugen af pengesedler vendte dog hurtigt tilbage, og seddelpenge blev dominerede på Frederik Vs tid (1746-1766). I 1757 blev seddelpenge gjort til tvungent betalingsmiddel og kunne ikke længere indløses.
 

Udsnit af et kort over København fra 1887 med Sankt Clara Kloster, som lå på hjørnet af gaderne Gammel Mønt og Møntergade. Kort før år 1500 begyndte man at slå de første mønter i København i den tidligere Vingården, som så blev til Møntergården. I kælderen under Magasin du Nord findes stadig de hvælvede rum, hvor mønterne blev slået. Efter nedlæggelsen af Sankt Clara Kloster ved Klareboderne i 1541, blev møntfremstillingen indrettet i dets bygninger. Derfor er der i nabolaget gadenavnene Gammel Mønt og Møntergade. Fremstillingen af mønter foregik her med afbrydelser frem til 1623. Herefter blev klosterets grund udstykket til byggegrunde Møntfremstillingen foregik senere i ´Gammel Mønt´, der var blevet anlagt i 1630-erne. Fra 1671 flyttede møntproduktionen til Borgergaden. Grundene omkring Møntergården bebyggedes cirka 1630-1650, hvor der blev rejst en række huse fra Møntergade mod syd. En overgang foregik møntfremstillingen også  i en bygning ved ankersmedjen på Holmen, den senere Holmens Kirke. I året 1750 blev  Den Kongelige Mønt flyttet til Nyhavn på det område, der tidligere var brugt af værftet på Gammelholm.
 


Links til nyttige websites:
https://www.danskmoent.dk/index.htm  / https://www.danskmoent.dk/ordbog.htm

 

animated gif

finn@thorshoj.dk


Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)


Hovedmenu (klik på billedet)

E-mail: Klik på adressen

Hit Counter  (besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017)