Frederik IVs Rytterskoler - ´De Kongelige Skoler´
 




  

Instrukser               Placering

Klik på den grønne knap til venstre for at se Frederik IVs instrukser for de Kongelige Skoler (endnu ikke færdigskrevet)
eller på knappen til højre for at anvende en genvej til de 241 rytterskolers placering i de 12 rytterdistrikter.



Klik på knappen herover for direkte at se information om en bestemt rytterskole (alfabetisk liste over alle rytterskolerne)


Den grundlæggende historie om rytterskolernes oprettelse og indretning er beskrevet i nedenstående artikel.

"Hvis man ikke kender fortiden, forstår man ikke nutiden og egner sig ikke til at forme fremtiden"  (Citat af Simone Weil)

Det nationale rytteri
Ved afslutningen af svenskekrigene i 1660 havde Danmark en hvervet hær på 11-12000 mand, men det havde landet ganske enkelt ikke råd til, og da man kunne ikke undvære soldater, oprettede man i stedet et ´krigskollegium´, der skulle finde en løsning på problemet. Resultatet blev, at man i 1661 inddelte landet i ´lægder´ efter bøndergodset, det vil sige: Det antal gårde, der i fællesskab skulle stille én soldat. Sammen med den nye hartkornsmatrikulering ansattes et lægd til 60 tdr. hartkorn bøndergods, som skulle stille en såkaldt ´fodsoldat´. På den måde udskrev man ca. 5000 mand inddelt i 4 regimenter. I fredstid skulle soldaten tjene i lægdet. 
Da Christian V blev konge i 1670, var de hvervede tropper dog stadig en stor økonomisk belastning for landet, så lægderne blev omordnet, så de herefter var på 70 tdr. hartkorn, og man besluttede samtidig at oprette et nationalt rytteri. Store dele af krongodset blev derfor udlagt til ryttergods, som så skulle stille én rytter for hver. 8 tønder hartkorn mod at blive fritaget for landgilde, matrikelskat og tilsvarende afgifter. Bønderne på ryttergodset skulle enten selv ride for deres gårde eller
de kunne stille en lejet mand med "hest, gevær og klæder".  I 1680 blev reglerne igen ændret, så der nu blev opført rytterhuse til soldaterne og deres familie, men under Den Store Nordiske Krig fra 1700 til 1720 mente Frederik IV, at rytterhæren måtte gøres mere effek
tiv. Ved en kongelig forordning fra den 22 .februar 1701 blev Danmark derfor inddelt i lægder af 20 tønder hartkorn, og ansvaret for soldaterudskrivninger blev pålagt godsejerne.
Man anslår, at der omkring år 1700 var ca. 59.000 gårde i Danmark. Af disse lå 3.000 lå øde, 37.000 var fæstegårde under private godsejere, 15.000 var fæstegårde under kongen, 5.300 var fæstegårde under kirker, hospitaler og universiteter, mens der kun var 1.700 selvejede gårde.


Placeringen af de 12 rytterdistrikter, som Frederik IV i slutningen af Den Store Nordiske Krig lod oprette på krongodset. 6 af rytterdistrikterne lå fordelt på Sjælland, 1 på Lolland, 1 på Falster, 1 på Fyn og 3 i Østjylland.
Tegningen til højre - efter et kobberstik - viser en kongelig inspektion i Antvorskov Rytterdistrikt ved Slage
lse, hvor ´generalløjtnant Henrik Bielke Kaas' 1. jyske Kyrassérregiment og generalmajor Ulrich Carl Ahlefeldts 2. jyske Kavaleriregiment lå i lejr, og om formiddagen defilerede det tunge rytteri i tætte kolonner forbi deres konge´. (Citeret fra: Gyldendal - ´Den Store Danske´).

Under den sidste del af Den Store Nordiske Krig i årene 1715-1718 samlede Frederik IV derpå ryttersoldaterne i 12 rytterdistrikter, som blev fordelt strategisk over hele landet. De 12 rytterdistrikterne var København, Frederiksborg, Kronborg, Antvorskov, Tryggevælde, Vordingborg, Kolding, Dronningborg, Skanderborg, Falster, Lolland og Fyn. I alle områderne bestræbte man sig på, at kronen kom til at eje den nødvendige jord, så en større jordombytning med godsejere blev indledt for at få sammenlagt land til ryttergodserne. Jordegodset i rytterdistriktet bestod derfor overvejende af krongods, hvoraf de kongelige indtægter så blev anvendt til finansiering af et rytterregiment. Ryttergårdene blev afkrævet penge og foder til at underholde en soldat med. I Tryggevælde Rytteristrikt på Sydsjælland har der eksempelvis været omkring 400 sådanne ryttersoldater. Rytterdistrikterne fungerede indtil sidste halvdel af 1700-tallet, - typisk sidst i 1760-erne -,  hvor rytterdistrikterne blev ophævet og jorderne solgt fra til private godsejere. Det skete normalt ved auktioner.


En nøjagtig model i størrelsesforholdet 1:10 af en rytterskole bygget af miniaturesten og indrettet med modeller af 1700-tallets almuemøbler blev skabt i 1993/94 af et hold frivillige modelbyggere. Den imponerende model stod tidligere på Brønshøj Museum, som var indrettet i den gamle rytterskolebygning ved Brønshøj Torv. Efter branden på Brønshøj Museum og nedlæggelsen af museet vil modellen af rytterskolen angiveligt være udstillet på Københavns Bymuseum, når museet genåbner som ´Københavns Museum´efter flytningen fra Vesterbrogade til Stormgade i 2018.

241 Rytterskoler
Frederik IV, som også var en ivrig pietist, besluttede desuden, at der i forbindelse med hans 50 års fødselsdag i 1721 i hvert af de 12 rytterdistrikter skulle opføres 20 skoler. Disse 240 skoler, som blev kaldt "De Kongelige Skoler", i dag bedre kendt som rytterskoler, skulle være almueskoler for rytterdistrikternes børn. I praksis blev fordelingen over hele landet dog meget ujævn, og reelt set var det langtfra alle børn på landet - selv i rytterdistrikterne -, som fik mulighed for at modtage undervisning i de nye skoler. Beslutningen om at opføre rytterskolerne blev stadfæstet af kongen den 28. marts 1721, og året efter begyndte man så selve opførelsen af skolerne. Alle disse 240 skoler blev bygget efter nøjagtig samme anvisning, og de sidste skoler stod færdige i 1727. Ved en kongelig resolution den 11. juni 1727 blev der dog opført endnu en rytterskole på Bogø, fordi børnene dér havde for vanskeligt ved at komme til nogen af de andre skoler, så det samlede antal rytterskoler nåede faktisk op på 241. Seneres lod kongen også opføre nogle bindingsværkskoler på Femø, Fejø og Askø, men disse skoler var ikke rytterskoler.
Samtidig med beslutningen om at opføre de `Kongelige Skoler´ i 1721 nedsatte kongen en kommission, som udarbejdede en fælles forordning eller instruktion for de nye skoler. I denne Instruction står bl.a. at læse: 

"Skolernes Ydermurer, saavel som Skorsten og Bageovn af Flensborgmursten, Skillerummene af tørrede Mursten og alle Gulve af brændte Mursten. I Forstuen Gulv af Kampesten. Murene skal udvendig have rene Fuger, Fod og Gesims; indvendig ere alle Stuerne hvidtede. Taget af røde Flensborgsten. Uden om hele Huset Brolægning, ligesaa i Stalden. Tagværket, Loftet og de indvendige Dørkarme af Norsk Tømmer, men Karmene til Yderdørene og til Vinduerne ligesom Rammer og Poster i disse af Eg. Der er 3 Yder- og 5 Inderdøre, nogle med Laas, andre med Krog og Krampe. Der ere 17 Vinduer, hvert med 24 blyindfattede Ruder. Indvendig ere Vinduerne malede røde, udvendig perlegraa ligesom de Lemme, der lukkede for dem om Natten."


Biskop Peder Hersleb.  På Frederik IV´s sarkofag i Roskilde Domkirke ses flittige elever foran en af "De kongelige Skoler".
ikke færdigskrevet


Rytterskolens indretning

Alle rytterskolerne var ens og opført efter samme grundplan: Længden var 21 alen (ca. 14 meter), bredden 12 alen (ca. 8 meter) og højden 4½ alen (ca. 3 meter) fra det murstensbelagte gulv til bjælkeloftet. I modsætning til Prinse- og Prinsesseskolerne, som var opført med bindingsværk og stråtag, var ryt
terskolerne opført med grundmurede afbrændte mursten i fuld stens tykkelse og med et tag med Flensborgtegl. Skolebygningerne skulle være mønsterbyggerier, så de blev opført af de bedste materialer. Prisen for den enkelte skole var dog angivet til 550 rigsdaler, og det var meget grundigt beskrevet, hvilke materialer og hvor meget af de enkelte byggematerialer, der skulle anvendes. I en lille landsby med stråtækte bindingsværkshuse har disse skoler utvivlsomt virket meget overvældende; opført i sten og med tegltag. Enkelte steder valgte man dog at udskifte tegltaget med et stråtag, fordi der var ´Eksempel paa, at Børnene ved deres Legen og Spil kaster Sten på Tagene for at have Fornøjelse af samme Stens Nedrulning, hvilket foraarsager Tagstenenes Istykkerslagelse´. Indvendig var væggene pudsede og hvidtede. Der var 3 yderdøre og 5 indvendige døre, nogle af dem var forsynet med lås og andre med krog og krampe. Huset havde i alt 17 vinduer med blyindfattede ruder, og ndvendigt var vinduerne malet røde, og udvendigt var de malet perlegrå. Det samme var de lemme eller skodder, som kunne lukkes for vinduerne om natten. Foruden en lille forstue ved hoveddøren og skolestuen var der er lille lærerbolig bestående af en mindre stue, et lille sovekammer, et spisekammer og et køkken. Her var en åben skorsten med ildsted og bageovn, og herfra blev der også i de første år fyret i den lerkakkelovn, som opvarmede både skolestuen og lærerboligen. I 1729 godkendte kongen dog, at rytterskolerne blev udstyret med en bilæggerovn af jern og godkendte samtidig, at udsmykningen på ovnens forplade blev et relief af ham selv og dronning Anna Sophie von Reventlow (se billedet herunder). De noget mindre sideflader på ovnen blev udsmykket med et middelalderinspireret billede af en lærer og hans elev samt årstallet 1729. Ifølge grundplanen var skoleholderens bolig på i alt 37 m2 og skolestuen med forstue på i alt 33 m2. I skolestuen var anbragt et par borde, som bestod af brædder fastgjort til bordben, som var nedrammet i lergulvet. Endelig var der ved siden af skolestuen en lille stald på 8 m2 med plads til et par køer og nogle får. Stalden var brolagt ligesom pladsen omkring skolen. Vand måtte man hente fra gadebrønden. En general ombygningsplan for rytterskolerne fra 1792 medførte flere forandringer: For at gøre skolestuen større blev den oprindelige stald herefter flyttet til et udhus, og samtidig blev lærerboligen også gjort lidt større.


Fotografi fra ukendt år af rytterskolen i Næsbyhoved-Broby på Fyn. Fotografiet er nok det bedste fotograferede eksempel på en rytterskole, som ikke i nævneværdig grad  er ændret ved ombygning trods de senere tilføjede vinduer i gavlen. Skolen blev desværre revet ned i 1915 for at give plads for en nyopført skole. Herunder er gengivet et sort-hvids fotografi af et ældre maleri, som forestiller rytterskolen i Lille Heddinge på Stevns, som den så ud, inden en senere ombygning i venstre side. Både på fotografiet herover og på maleriet mangler de oprindelige vinduesskodder, som ses på rekonstruktionstegningen herunder. Kunstneren har drejet rytterskolen i Lille Heddinge 90 grader til højre i forhold til kirken. Trods dette giver maleriet et udmærket indtryk af, hvordan rytterskolen oprindelig så ud på t tidspunkt, hvor den - udover kirken - var landsbyens flotteste hus, som både var grundmuret og dertil havde et tag med tegl, som ellers kun var på kirken. Omkring skolen, kirken og gadekæret lå så landsbyens øvrige gårde og huse opført i bindingsværk og med stråtag. Rytterskolen i Lille Heddinge er bevaret til vore dage og er i dag for den bedst bevarede rytterskole i forhold til den oprindelige udseende fra 1720-erne. Rytterskolerne var oprindelig alle hvidkalkede.


Nyere rekonstruktionstegning og grundplan af rytterskolen i Gentof
te. En beskrivelse af en rytterskole lyder således: En grundmuret bygning på 9 fag med tegltag. En forstue med indgang til skolestuen. Herfra indgang til dagligstuen, hvorfra der var indgang til soveværelse og køkken. I køkkenet var der døre til spisekammeret og ud til det fri. Fra gården var der adgang til stalden, som lå i den ende af bygningen, hvor skolestuen var. Huset havde én skorsten og 8 vinduer med hver 48 blyindfattede ruder. Der var murstensgulve i lejlighed og skolestue og kampestensgulv i stalden. Fra den åbne skorsten med bageovn og ildsted, kunne fyres i en kakkelovn af ler, der opvarmede både skolestue og dagligstue. Skolebordene bestod af pæle nedrammet i gulvet med brædder lagt ovenpå som bordplade. Ingen af disse borde er bevaret til vore dage. De er forståeligt nok udskiftet fra tid til anden og alle sikkert endt som brænde.


Mit forsøg på rekonstruktion af en rytterskole - med brug af elementer fra rytterskolen i Lille Heddinge, - som disse skoler så ud, da de blev opført mellem 1721/1722 og 1727. Som det også ses på rekonstruktionstegningen, burde der nok have været skodder ved vinduerne (c) Finn Thorshøj.) Rytterskolerne var i virkeligheden ´typehuse´; og man har da også betegnet rytterskolerne som det første typehusbyggeri i Danmark, for alle skolerne var i store træk bygget fuldstændig ens. Bygningen var oprindelig 13,1m (21 alen) lang, 7,5m (12 alen) bred og med 2,82 meter (4,5 alen) fra gulv til loft. Den havde en beskeden forstue med hoveddør og skolestuen til højre. På grundplanen over den ca. 120 m2 store bygning kan man se, at lærerboligen lå til venstre for indgangsdøren og den lille forstue, som skulle holde varmen inde i huset. Lærerboligen bestod som allerede beskrevet af en stue, et køkken med ildsted under skorstenen og med en bageovn samt et spisekammer og et sovekammer. Til højre lå skolestuen og den lille stald med plads til en ko og nogle får eller geder, hvortil der var adgang fra husets bagside. Fra 1729 blev skolerne udstyret med bilæggerovne af jern, som på forsiden var udsmykket med et relief af Frederik IV og hustruen, dronning Sophie Reventlow. Den viste ovnplade (herover til højre) stammer fra rytterskolen i Overby i Skanderborg Rytterdistrikt. Herunder ses arkitekt Sven Risoms grundige rekonstruktionstegning fra 1925 af rytterskolen i Dagløkke i Kronborg Rytterdistrikt. Oprindeligt har rytterskolen dog næppe haft stråtag, men tegltag, da den blev opført i 1726. Sven Risom (1880 - 1971) arbejdede bl.a. meget med rekonstruktionstegninger.




I årenes løb gennemgik alle rytterskolerne ændringer typisk i form af tilbygning i begge ender. På ældre fotografier er det ofte forholdsvis let at ´genkende´ den oprindelige rytterskole, men i vore dage er de stadig bevarede tidligere rytterskoler, som der heldigvis er rigtig mange af, ombygget til ukendelighed, og det er oftest umuligt at se på bygningen, at det drejer sig om en gammel rytterskole. Herover ses en plan over en tidlig, men også meget typisk ombygning af en rytterskole i dette tilfælde fra enten Kronborg eller Frederiksborg Rytterdistrikt, men eksemplet kunne sagtens gælde rytterskolerne i alle 12 rytterdistrikter.
Teksten lyder: "En af Frederik IV´s Skoler saaledes som de i 1790 erne paa Kronborg og Frederiksborg Distrikter blev ombygget af Kaptajn og Landinspektør Recke. Der blev opført særligt Udhus, da der ved Udskiftningen var tillagt Skolerne Jordlod. Det tidligere Staldrum indrettedes til Skolestue, denne blev derved forøget med to Fag til højre, men mistede et Fag til venstre - til Pigekammer m.m. Recke fik for en ny Skole at bygge 1000 Rdl. / for et Udhus til en gl. Skole 100 Rdl. 18-5-1914. L.P.". Herunder er gengivet et fotografi fra et ukendt år af en (desværre endnu) ikke identificeret rytterskole, som er et typisk eksempel på nogle af de ombygninger, rytterskolerne undergik i tidens løb .


 

Rytterskolernes indretning
Med enkelte undtagelser var alle rytterskolerne grundmurede. De skoler, som Frederik IVs søskende, prinsesse Sophie Hedevig og prins Carl, allerede havde ladet opføre på deres godser, inden beslutningen om opførelsen af rytterskolerne blev taget i 1721, var alle stråtækkede bindingsværkshuse som fx ´Prins Carls Skole´ i landsbyen Store Torøje på Sydøsttsjælland. Disse skoler var opført på traditionel vis på et fundament af syldsten og lignede derfor de øvrige huse i landsbyerne. Frederik IV havde imidlertid været meget lydhør overfor et forslag, hvori det udtrykkeligt blev fremhævet, at ´De kongelige Skolerne´, som er det korrekte navn på disse skoler, i deres udseende burde være anseeligere end almindelig huse, så “deres Udseende kunne henlede Tankerne på deres højere Bestemmelse”. Kongen fulgte denne henstilling og lod skolerne opføre således, at skolen blev den mest anselige bygning i landsbyerne næst efter kirken. Skolen må alene ved sin størrelse og den anderledes byggestil, - grundmuret og  med tegltag, -  uundgåeligt have gjort et stort indtryk på landsbyens befolkning, og skolens umiddelbare nærhed af og tilknytning til kirken tillige aftvunget en betyde respekt. Ikke engang præstegårdene kunne måle sig med skolerne. Til skolen hørte også en jordlod, ´skolelodden´, som ofte senere fik matrikelnummer 1, da man begyndte at tegne matrikelkort over landsbyerne med anførelse af gårde og jordlodder .
I det ydre var rytterskolen derfor en imponerende bygning, som både skulle vise kongens magt og aftvinge respekt hos landsbyboerne, men forholdene var helt anderledes, når det kom til det, som ikke umiddelbart kunne ses, nemlig skolestuens inventar og undervisningsmidler. Størrelsen på skolestuen kunne ganske vist godt aftvinge respekt. Et lokale på 40 kvadratmeter var imponerende stort efter datidens forhold, men inventaret var mindre imponerende. Et par lange, grove bræddeborde fastgjort til stolper, som var nedrammet i lergulvet, og en 6-7 tilhørende bænke, ligeledes fremstillet af brædder på nedgravede stolper var stort set det inventar, børnene havde til rådighed. 100 stk. ABC´er, 100 katekismer, 1 bibel og nogle salmebøger var normalt, hvad der var anskaffet af undervisningsmidler til hver rytterskole. I instruksen er det formuleret således:

´en Tavle, et Sengested og en Jærnbilæggerovn (ej den sædvanlige paa Landet Ovn af Teglsten, da Børnene kunne slaa Hul paa en saadan), samt en Bibel og 3 à 4 Salmebøger. Til fattige Børn burde det offentlige anskaffe ABCer, Bøger med Katekismer og de 7 Forklaringer - hvilket er alt, hvad Børnene paa Landet fornemmeligen lærer

Dertil kom undertiden en mindre sandkasse på ben, som eleverne kunne anvende til skriveøvelse. Sandkassen var dog ikke en del af det faste udstyr; den måtte man selv fremstille lokalt, hvis man ønskede, at børnene - eller i det mindste nogle af dem - også skulle lære at skrive.


Orla Clausens mesterlige tegning kunne næsten være blevet til i en af rytterskolerne. De primitive borde og bænke af grove brædder står direkte ned i det lerstampede gulv, og på skoleholderens bord, som ikke hørte med i fundatsens beskrivelse af inventaret, ligger ferlen, - et grydeskelignende afstraffelsesinstrument til ´fremme af indlæringen´. Bilæggerovnen i baggrunden, som man fyrede i fra ildstedet udenfor skolestuen, forhindrede røgen i at fylde lokalet og sikrede mod ildebrand, - en situation, som alligevel blev skæbnesvanger for flere af rytterskolerne. Der burde være flere elever i skolen, men også her har tegneren ramt en absolut realistisk situation. Fraværet var meget stort, og indberetningerne efter provste- eller bispevisitationerne, omtaler temmelig ofte det almindeligvis betydelige frafald af børn, som ellers burde have været i skolen. Det kunne der være flere grunde til; behovet for børnenes arbejdskraft  for at skaffe til livets opretholdelse i dagligdagen og børnenes ofte lange skolevej, som skulle tilbagelægges til fods i al slags vejr, er bare et par af dem.

Rytterskoletavlerne
Et særkende ved rytterskolerne er den store sandstenstavle, som blev opsat på alle rytterskolerne med undtagelse af rytterdistriktet på Lolland, der blev solgt fra, inden tavlerne var færdige og monteret. Sandstenstavlerne eller ´rytterskoletavlerne´ var indmuret over hoveddøren, og de var alle hugget hos ´Bilthucker i Steen´ Iohan Christopher Heinbrodt i København. Tavlerne var udført med Frederik IVs spejlmonogram, en sætning på latin, og en strofe på dansk, som man ofte - og temmelig sikkert fejlagtigt - i mange år har tillagt Frederik Rostgaard. Den latinske tekst lyder: "Hanc Scholam hujusq adinstar Ducentas Quadraginta Cohortes in Circulis ad perpetuo alendas duodecim Cohortes Equestres, a me institutis, fundavi", som i en noget tilpasset dansk oversættelse lyder:

Denne skole tillige med 240 lignende har VI FREDERIK DEN FJERDE i året 1721 opført i de distrikter, som af mig er oprettet til altid at underholde 12 ryttereskadroner
 

  Selve teksten på alle tavlerne er den samme, men der er forskellige typer af rytterskoletavlerne:  

Et eksempel på en af de velbevarede tavler (rytterskolen i Stenstrup).
 

Under den latinske tekst står denne strofe på dansk:
 

Den ´normale´ type med flg. cirkamål:
73 cm x 45 cm.
Eksempler på denne type:
Strøby (øverst) og Egtved (i midten)

Der findes flere ´overgangsformer´:
med lidt ændrede mål, men i alt 104 ´normale´ tavler, 28 ´lavbrede´ og 18 med mere specielle mål er bevarede til vore dage; 150 i alt.

Halvtredsindstyve Aar, GUD har DU mig opholdet.
At Sygdom, Kriig og Pest mig intet ondt har voldet
Thi yder ieg min Tack, og breeder ud DIT Navn,
Og bygger skoler op, De Fattige til Gavn.
GUD lad i dette Værck DINNaades Fylde kiende;
Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende:
Lad altid paa min Stool een findes af min Ætt
Som meener DIG MIN GUD, og DISSE SKOLER Rætt.

Krigen og pesten, som kongen hentyder til, var
dels afslutningen på Den Store Nordiske Krig i 1720, hvor landets eksistens især havde været truet af den svenske konge Karl den Tolvte, og som umiddelbar efter krigen førte til oprettelsen af de 12 rytterdistrikter, -  og dels pesten i København i 1711, som i øvrigt førte til Frederik IVs møde med Anna Sophie Reventlow, da kongen af på grund af risikoen ved af forblive i København blev flyttet fra den pestramte hovedstad til Koldinghus, hvor det ´berømte´ maskebal så fandt sted.

Hvem der i virkeligheden har forfattet det kendte vers på tavlerne, er i virkeligheden meget usikkert. At det skulle være kongen selv, er ganske usandsynligt. I litteraturen om rytterskolerne har gehejmeråd m.m. Frederik Rostgaard (1671- 1745) altid fået æren for af være skaberen af teksten, men nyere forskning anslår dog, at ´digteren´ måske i virkeligheden var præsten Jørgen Friis fra Helsinge (1648 - 1740), som var ophavsmand til de 5 små indskrifter, som oprindeligt var malet over dørene i rytterskolerne
(herom senere). Noget afgørende bevis for denne formodning er imidlertid endnu ikke fremkommet.

 

Den ´lavbrede´ type, med flg. cirkamål:
65 cm x 45 cm.
Eksempler på denne type:
Seest (nederst) og Stenstrup (foto i venstre spalte).





Den omtalte Fr. Rostgaard havde i øvrigt et meget ´farverigt´ livsforløb, som man kan læse mere om på  Wikipedia:

https://da.
wikipedia.org/
wiki/Frederik_
Rostgaard

1737 udgav Henrik Broholm, som var skoleholder ved rytterskolen i Vrå og senere blev kordegn i Ringkøbing, og en beskrivelse af Frederik IVs rytterskoler. Bogen, som var på på latin, havde titlen ´Ortus et progresus vernacularum scolarum´, og heri skrev han bl.a.  om disse skoler (i en ældre dansk oversættelse), at de ´saa længe som de staa, vil være Æresmindesmærker for den ærværdigste Konge, saa hans Navn aldrig skal dø´. Fra Broholms bog har vi også en beskrivelse af skolernes indretning: "Fra Forstuen gaar man ind i Skolestuen, fra denne i Stuen; herfra baade i Sovekammer og Køkken, fra dette i Spisekammer og Gaard. Fra denne var Indgang til Stalden. Da der ikke hørte Jord til Embedet, behøvedes intet Udhus; Brønd fandtes ikke ved alle Skoler." Det er også fra denne bog, vi ved, at der indvendigt var malet opbyggelige indskrifter på de kalkede vægge over alle dørene i rytterskolerne. Indskrifterne, som var forfattet af præsten Jørgen Friis, regnes for en af Frederik IVs hofpoeter, beherskede tidens smag for ´vittige rim´, og erhvervede angiveligt i 1719 embedet som præst i Helsinge Sogn med dette rim:

Hjælp, naadigste Monark, nu gælder det at rime,
lad Lykken træffe mig, thi nu i denne Time
er død i Helsinge en Præst, som kaldes Griis,
gør Verset rimeligt, så hjælpes Jørgen Friis.

Jørgen Friis yndede også at male vittige indskrifter over dørene i sit hus, og det var en skik, som kongen bad ham overføre ikke blot til slottet, men også til rytterskolerne, hvor stroferne over dørene lød således:

Over ´Stue-Dørren´:


Welsigne det o Gud som Jeg mig foretager,
Gid Jeg i Gerning og i Ord Dig ey forsager.
Gjør Mig Mit Embede gjør mig det altid let.
Forhielp Mig med Din Kraft til at forrætte det!

 

Over ´Skole-Dørren´:

Forsøm ey Skolegang i dine Ungdoms Dage,
Tænk paa dend Leve-tiid, du har endnu tilbage.
Hav ingen Ting saa kiær, som Herrens sande Frygt,
Tak dend Konge, som har disse Skoler bygt.

Over ´Kjøkken-Dørren:

Brygge, bage, toe og tvætte,
Maden koge og anrette,
Vores Køkken-Arbeid er.
Balle, Strippe, Rist og Pande,
Potte, Gryde, Spand og Kande,
Er vor Piges Haand-Gewehr.

Over ´Spiis-Kammer-Dørren´:

Lyster du Postey og Tærter,
Udaf sligt vi intet har;
Landsby-Rætter, Kaal og Ærter
Staar udi hvert andet Kar.

Over ´Seng-Kammer-Dørren´:

Sødt og roligt kand vi sove,
Dagens Møje glemmes her
Gud og Kongen maae vi love
Natte-Roe det beste er.

Skoleholderens aflønning
I
nstruks for rytterskolerne indeholder også en fastsættelse af skoleholderens aflønning, som i original ortografi ser således ud: "For Børnenes Underviisning i Læsning maa hand ei noget enten af deres Forældre eller anden begiere eller tage, under Straf efter Lovlig Medfart at miste hans Embede, men hand skal lade sig nøye med den hannem tillagte Løn, nemlig aarlige Fire og Tyve Rigsdaler, som hannem Quartaliter af Kirke-Inspecteuren skal betales, og derforuden leveres trende Skovlæs Brændeved, og af hver Tyve Tønder Hartkorn et læs Tørv, samt af hver Tønde Hartkorn til hans Qvegs Underholdning et Lispund Høe og et Lispund Halmfoeder, og skal hand derforuden nyde fri Græsgang iblant Bøndernes Qveg til tvende Køer og sex Faar, saa og være fri for alle Skatter, Contributioner og Paalæg hvad Navn de have kunde, og skal de Huusmænd som Børn haver, enten giøre Skolemesteren ti Dages Arbeide om Aaret eller betale ham én Mark, begiærer eller modtager hand videre, bør hand, naar det hannem lovligen er overbeviist, uden ald Indvending miste sit Embede." Rytterskolerne blev ofte opført i umiddelbar nærhed af kirkerne i de landsbyer, som havde en kirke, da det normalt var præsten, som havde tilsyn med undervisningen. Udgiften til opførelse og drift af skolerne skulle udredes af kirketiendet. Den årlige løn til skoleholderen, som også efter datidens normer var meget beskeden, udgjorde 20 Sldlr. , men samtidig var han dog fritaget for skat og afgifter og kunne efter nogle års  ´flink Tieneste befordres til et Degnekald´`. Skoleholderen  måtte også `græsse 1 Ko, 4 Faar, nogle Gæs og et par Ungsvin blandt bøndernes Kreaturer, samt `af Bønderne skulle han have 24 Læs Tørv à 6 Tdr., og af Kongens Skove et Læs Brænde´. Endelig burde de ´som fattige Folk have deres Løn af et Kvartal altid forud. (I kildematerialet forekommer lidt forskellige oplysninger om aflønningen fx, at ´aflønning af skoleholderne ved rytterskolerne udgjorde 24 rigsdaler, som blev udredet af kirkens indkomst. Skoleholderen modtog desuden 3 skovlæs brænde, af hver 20 tdr. hartkorn et læs tørv, af hver tønde hartkorn et lispund hø og et lispund halm, fri græsgang på landsbyens fælled til 2 køer og 6 får, af hver husmand 1 mark årligt samt frihed for alle skatter og lignende. Fungerede skoleholderen også som kirkesanger, skulle han modtage yderligere 10 rigsdaler.´)

Skolegangen
Der var undervisningspligt for børn over 5 år og indtil de "bestod" konfirmationen. Konfirmationen var forudsætningen for, at barnet kunne komme ud at tjene eller få arbejde. Det var ikke alderen, som afgjorde, hvornår man var konfirmeret, som vi kender det i dag, men at barnet ´bestod´ den overhøring, der blev krævet. Man kan derfor hævde, at konfirmationen var slags ´afgangseksamen´, som fik afgørende betydning for barnets fremtidige liv. ´Bestod´ barnet ikke konfirmationen, måtte det fortsætte med sin skolegang.. Undervisningen i læsning var gratis, men forældrene skulle dog betale for undervisningsmidlerne til ´de frivillige fag´, skrivning og regning, hvis ellers skoleholderen formåede at undervise i disse discipliner. Det var som sagt læsning, som var det helt centrale, og det vigtigste mål for undervisningen var ´at Oplyse i den saliggørende Guds Kundskab.´ 

Et eksempel på et ´kaldsbrev´ fra 1826 og den tilhørende ´edsformular´, som den ansøgende lærer skulle underskrive i forbindelse med sin tiltræde som skoleholder, kender vi fra  Hårlev Rytterskolen i Tryggevælde Rytterdistrikt. Den fulde ordlyd af både kaldsbrevet og skoleholderen Lars Nielsen kan læses ved at klikke her.

Undervisningen i rytterskolerne var omhyggeligt beskrevet i fundatsen fra 1721. Skoledagen skulle begynde og slutte med skoleandagt (salmesang, bøn og læsning af et kapitel i bibelen). Under bønnen skulle børnene knæle, og på helligdagene skulle de følges med skolemesteren i kirke. Desuden skulle børnene lære det, ´hvormed de i sin Tid kunne tjene deres Konge og Fædreland.´
Hvad opdragelsen angik, skulle skolemesteren ´lade Drenge og Piger sidde hver for sig, og give Agt paa at de ikke bande, bruge Skældsord, utugtig Snak eller støje, kives og slaas, og hvis nogle forsaa sig herimod, straffe dem med ord. Overhovedet skulde han rette deres Fejl med Lempe og ingenlunde med Hug og Slag ilde medhandle Børnene. Vil Formaninger og Eftersidden ikke hjælpe, melder han det til Forældrene, af hvilket Barnet da straffes med Ris eller af Skolemesteren i Forældrenes Nærværelse.´
Instruktionen lagde op til en mildere behandling af børnene på landet end den ofte hårdhændede praksis, som var udbredt praksis i byernes latinskoler. Trods det foreskrevne mådehold med afstraffelser af børnene, blev virkeligheden dog en anden, og der er talrige eksempler på, at mange skoleholdere i hverdagen i større eller mindre grad dagligt gjorde brug af undertrykkelse, ydmygelse og korporlig afstraffelse af børnene Det var der flere grunde til; dels var det svært at skaffe kvalificerede lærere, og selv om der bestemt var positive undtagelser, fremgår det klart bl.a. af indberetningerne fra de mange visitatser på alle skoler både i by og på land, at mange af skoleholderne ofte manglede helt både fundamentale faglige og pædagogiske forudsætninger for at kunne gennemføre den undervisning, der var krævet, og så blev ´løsningen´ meget let anvendelse af hårdhændede disciplin overfor børnene, som har holdt sig i skolerne helt op mod vor tid, og dels var en medvirkende årsag var også det faktum, at landbefolkningen var vant til hårdhændet behandling med stavnsbånd, hoveri og streng afstraffelse og derfor opfattede den hårdhændede disciplin i skolen som noget uundgåeligt og måske endda ligefrem naturligt. Sådan var vilkårene for livet i landsbyerne i 1700-tallet og - for den sags skyld - også i tiden derefter.


At piger på landet nu også skulle have undervisning er meget bemærkelsesværdigt. I byernes latinskoler var undervisningen stadig kun forbeholdt drenge. Det pietistiske menneskesyn præger også instruksens bestemmelser om undervisningen af børnene fra de fattigste kår:

´Skulle der findes nogle Fattige forladte Fader og Moderløse Børn, som ingen Tilhold have, men lever af Almisse, bør hand og antage sig dennem, og ikke mindre besørge deres end andres Undervisning.´

´Hand haver med lige Fliid og Omhue at antage sig alle Børnene, saavel den allerfattigste Inderstes som den Boemands, der kan have noget til Beste, thi hand bør ikke reflectere paa Forældrenes Tilstand og Formue, men hans eeneste Øjemærke skal være, at faa de hannem anbetroede Børn, den ene saavelsom den anden, forsvarligen undervise.´

Kravene til pædagogikken er bemærkelsesværdig moderne:

´Hand skal med ald Fliid lære Børnene Doct. Luthers liden Catechismum hvilket de bør viide Oord for Oord at oplæse uden ad siden den i stiftet brugelig Forklaring, hvilken hand ei skal venne dem til at lære saaleses uden ad, at de binde sig til Oordene, men hand bør tit og ofte forandre Spørgsmaalene til dem, saasom det er bedre at kunne giøre Forrede for Meningen, end at de kunde læse Oordene op uden at forstaa dem.´

´Hand maa ingenlunde med Hug eller Slag, ilde medhandle Børnene, men deres Feil skal hand paa lemfældigste Maade søge af rette, findes nogen u-flittig i at lære, da lader hand saadan een sidde længer i Skolen end de andre, dog bør hand giøre Forskiæl mellem Børnenes Nemme, med hvilket een kand være bedre begavet end den anden, og derfor i kortere Tiid fatte det, som en anden maa have langt længere Tiid at lære.´

Tidens syn på pædagogik og børneopdragelse taget i betragtning, var holdningen både i forordningerne for Frederik IVs rytterskoler og i Prinse-, Prinsesse- og Greveskolerne forbavsende rimelige, fornuftige og fremadrettede. På baggrund af den tids normale udbredte opfattelse af børn som en slags ´udisciplinerede små voksne´, som med en håndfast opdragelse hurtigst muligt måtte bringes til at tilpasse sig samfundets normer og krav, er den pædagogiske forståelse af, et børn ikke er ens, og at der må tages individuelle hensyn til, at børnene derfor heller ikke alle kan lære lige godt og hurtigt, et udmærket eksempel på, hvor fremsynet
og forbavsende moderne kravene i instruksen er til den ønskede pædagogik i de nye skoler. Virkeligheden var desværre normalt en ganske anden. Lønnen til skoleholderne var simpelthen så ringe, at det ofte var vanskeligt eller ligefrem umuligt at finde kvalificerede - og det vil sige uddannede - lærerkræfter, der evnede at undervise børnene efter instruksens intentioner. Dertil kom, at det jo ikke var bønderne, som havde ønsket skolerne og at forståelsen for, at skolegangen var nyttig for børnene, derfor heller ikke altid var så stor. Børnene skulle gå i skole mellem klokken 7-11 og 14-18 om sommeren og mellem klokken 8-12 og 14-16 i vinterhalvåret. Forældrene kunne dog beholde børnene hjemme den halve dag, hvis de havde brug for deres arbejdskraft. Det var ofte tilfældet, og i indberetningerne fra bispernes visitatser fra de enkelte skoler, giver de mange forsømmelser blandt børnene anledning til tilbagevendende bekymring.

Konklusion
De mange gode intentioner, som instrukserne for rytterskolerne lagde op til, blev imidlertid langtfra indfriet i virkeligheden. Den dårlige aflønning af lærerne gjorde det meget svært at finde kvalificerede skoleholdere, og problemet blev ikke mindre i tiden efter opførelsen af rytterskolerne
med det hastigt voksende antal landsbyskoler, som især udbredelsen af rytterskolerne havde sat i gang. I løbet af et halvt århundrede - især efter skoleforordningen i 1739 - steg antallet af landsbyskoler fra omkring 600 skoler til mere end 1700. Den ofte mangelfulde undervisning, den ofte lange skolevej for børnene og behovet for børnenes arbejdskraft gav anledning til en betydelig grad af forsømmelser. Mange børn blev ofte holdt hjemme - i hvert fald i de perioder, hvor der var især var stor behov for deres arbejdskraft i det daglige arbejde, og bekymringen om de mange forsømmelser og børn, som aldrig eller næsten aldrig mødte op i skolerne, er da også et tilbagevendende tema i de mange visitatsindberetninger. Et udmærket eksempel på, hvad et velbegavet barn fik ud af datidens undervisning findes i de erindringer, som en senere sognefoged  (1776 - 1839) efterlod. Han begyndte sin skolegang som fireårig i 1780 og skrev mange år senere om sin skolegang bl.a., at "Jeg lærte med ringe Umage det, der blev mig foresat, saasom jeg fra første Stund og siden fremdeles, altid har haft en meget god Nemme til at lære at læse, og jeg lærte meget tidlig at læse. Saaledes havde jeg til mit 10 Aar lært baade Catechismusen, Forklaringen, de 7 Davids Salmer tillige med nogle af Kirkesalmerne alt uden ad, og kunne des foruden læse skikkelig godt i enhver dansk Bog".  (Kilde: Grinder-Hansen, s. 85 (se litteraturlisten), sprogligt tilpasset.).

Søren Pedersen Havrebjerg havde både evner og en motivation, som mange af hans jævnaldrende - også tidligere - ikke har haft, og der er ingen tvivl om, at analfabetismen var betydelig blandt befolkningen trods mere eller mindre gennemført skolegang som barn. Det fremgår klart af Søren Pedersen Havrebjergs erindringer, at undervisningen var baseret på udenadslæren, og at formålet med læsefærdigheden var, at barnet med læsningen fik en ekstra færdighed til at kunne tilegne sig de at religiøse forudsætninger, som var nødvendig for at ´bestå´ konfirmationen og dermed dels at blive en god samfundsborger og dels at kunne opnå den ´frelse´, som kirken forkyndte. Der er langt til vore dages formålsparagraf for, hvad samfundet vil med undervisningen i skolerne, men trods de åbenlyse mangler og manglende indfrielse af de intentioner, som lå i opførelsen af rytterskolernei 1720-erne, blev der alligevel sat gang i en udvikling af, at skolegang ikke kun skulle gælde for udvalgte drenge i købstædernes latinskoler, men også skulle komme almuens børn - både drenge og piger - til gavn i de efterhånden mange landsbyskoler, der efterfølgende blev opført, og at der dermed blev dermed skabt de forudsætninger, som førte til vedtagelsen af skolereformerne i 1814, hvor man med rette kan tale om, at ´den danske folkeskole´ blev født.   

Hvor kan jeg læse mere? Litteraturhenvisning og links:

http://www.uddannelseshistorie.dk/images/pdfer/a-2011-niels-reeh.pdf

Ove Kühn: "Rytterskolelærerens løn", Årsskrift for Korup-Ubberud lokalhistoriske Forening, 2015, s. 28-30.
Artiklen kan downloades som pdf-fil fra
http://www.koruplokalarkiv.dk/wp-content/uploads/År2015.pdf


Kulturstyrelsens lille folder på fem sider, som fortæller om rytterskolen i Lille Heddinge og dens fredningsværdier, kan læses eller udskrives på følgende webadresse: https://www.yumpu.com/da/document/view/23991829/lille-heddinge-rytterskole-ryttervej-2-stevns-kulturstyrelsen.
Folderen indeholder lidt generel information om rytterskolerne, men omhandler ellers især rytterskolen i Lille Heddinge, som er den bedst bevarede rytterskole med hensyn til det oprindelige udseende, da skolerne blev opført i 1720-erne.

Henvisning til litteratur og websider om enkelte skoler findes under denne omtale af dem.
Ellers henvises til litteraturlisten, som også har links til websider af mere generel karakter.

Brug nedenstående ´stregkode´ fra infotavlen ved rytterskolen Skibinge
for at se yderligere oplysninger om rytterskolerne (Wikipedia) på mobiltelefonen:

Med en ´app´ som fx ´Barcode Scanner´ kan man anvende mobiltelefonen til at aflæse stregkoden herover. Se evt.
http://www.computerworld.dk/art/11532/brug-din-mobil-til-at-laese-stregkoder#XsqoR6ByPtdD2B2w.99


 
 
Rytterskolen i Lille Heddinge på Stevns,
som er den bedst bevarede rytterskole i forhold til det oprindelige udseende, har vore dages skoleelever også mulighed for selv at opleve, hvordan en skoledag forløb i gamle dage (1892). Pris og bestilling kan oplyses ved henvendelse til Østsjællands Museum på http://kalklandet.dk/undervisning/grundskole/mellemtrin/en-skoledag-i-1892

Rytterskolerne i dag
Sammenlignet med Prinse-, Prinsesse- og Greveskolerne var rytterskolerne et sandt ´kongeligt byggeri´. Her var ikke sparet på noget. Anvendelsen af gode materialer m.m. betød, at det kostede 550 rigsdaler at opføre den anseelige bygning, - et betydeligt beløb på den tid. Selv om rytterskolerne ikke kom til at svare til det, der var tilstræbt, må deres oprettelse alligevel opfattes som en af milepælene i den danske folkeskoles historie, og rytterskolerne kom da også til at danne forbillede for skolebyggeriet i Danmark i de følgende godt hundrede år. Resultatet af det solide byggeri er også grunden til, at vi stadig kan glæde os over, at en hel del af disse i øvrigt også meget smukke bygninger har overlevet til vore dage i en eller anden form.

Kun 5 af de rytterskoler, som stadig findes, har bevaret så meget af de oprindelige bygninger, at de er fredede i dag; de øvrige er i årenes løb ændret ganske meget og oftest til ukendelighed ved ombygninger og andet. Følgende rytterskoler er fredede: Lille Heddinge (fredet år 1918, skolen ligger i Tryggevælde Rytterdistrikt), Hvidovre (fredet 1950, bygningen ligger i Københavns Rytterdistrikt), Vedbysønder (fredet 1960, bygningen ligger i Antvorskov Rytterdistrikt), Overby (fredet 1989, bygningen ligger i Skanderborg Rytterdistrikt) og Snesere (fredet 1996, bygningen ligger i Vordingborg Rytterdistrikt). Den bedst bevarede af disse skoler er rytterskolen i Lille Heddinge, der også blev fredet som den første rytterskole for næsten hundrede år siden, og som ses på fotografierne herover. Denne rytterskole fungerede som skole i omkring 170 år, inden den blev erstattet af en nyopført skole i 1892. I de følgende 80 år blev den gamle skolebygning anvendt som forsamlingshus, men efter en tiltrængt restaurering blev skolestuen i 1977 indrettet som skolemuseum med en glimrende samling af ældre skolebøger og andre gamle skolerekvisitter, mens lærerboligen i dag rummer en fin udstilling af kunstneren Niels Larsen Stevns´ tegninger og malerier. Fra en lærer ved rytterskolen i Stavreby på Falster, er bevaret følgende betragtning, da den gamle  rytterskole dér i 1925 blev afløst af en nyopført skole på den anden side af gaden: "I mere end to et kvart Aarhundrede har den gamle Rytterskole ligger der på Bakken - værdig og anselig - og Slægt efter Slægt har sendt deres Børn til Skole der. Tusinder af Børn er gået ind og ud af det gamle Skolehus gennem de mange Aar. Gode Tider og strenge Tider har den set passere (de Første dog heldigvis i Overtal). Og hvilken Udvikling i Teknik og Samfundsforhold har den ikke været Vidne til! Mangen en Falster-storm har rusket i dens høje Tagkonstruktion, men endnu staar den støt og urokket paa sin gamle Plads. Jeg vil tænke mig, at den mangen en god Gang skæver over Gaden til den ny Skole og siger: Lad os nu se, om du kan holde lige så mange Aar som jeg, du kommunale Nybygning; nu har jeg stået i 240 Aar. Det var solidt Kram, vi blev bygget af, og vi gjorde et godt og samfundsnyttigt Arbejde, men vi var også af kongelig Rod!"

På billedet ser man en del af fejringen af Skovshoved skoles 200 års fødselsdag i 1921. Det var faktisk ikke
skolen selv, der var så gammel, men dens umiddelbare forgænger, Hvidøre skole, der i virkeligheden var rytterskolen i
Hvidøre
, som nu heller ikke var fra 1721,  - hvis sandheden endelig skal frem - , men først opført i 1724 eller 1725. Fundatsen til
rytterskolerne var til gengæld fra 1721, og det er da også normalt det årstal, som nævnes i forbindelse med oprettelsen af rytterskolerne.
På væggen i salen ses et billede af skolen samt en model af Hvidøre rytterskole.
Fotografiet findes p
å Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte.
 

animated gif

finn@thorshoj.dk


Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)


Hovedmenu (klik på billedet)

E-mail: Klik på adressen

 

Hit Counter  (besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017)