Frederik IVs Rytterskoler - ´De Kongelige Skoler´



Den grundlæggende historie om rytterskolernes oprettelse og indretning er beskrevet i det efterfølgende,
men ønskes information om et bestemt rytterdistrikt eller en bestemt rytterskole, kan knapperne herunder benyttes


  

Instrukser               Placering

Klik på den grønne knap til venstre for at se Frederik IVs instrukser for de Kongelige Skoler (endnu ikke færdigskrevet)
eller på knappen til højre for at anvende en genvej til de 241 rytterskolers placering i de 12 rytterdistrikter.



Klik på knappen herover for direkte at se information om en bestemt rytterskole (alfabetisk liste over alle rytterskolerne)


"Hvis man ikke kender fortiden, forstår man ikke nutiden og egner sig ikke til at forme fremtiden"  (Citat af Simone Weil)

Det nationale rytteri
Ved afslutningen af svenskekrigene i 1660 havde Danmark en hvervet hær på 11-12000 mand, men det havde landet ganske enkelt ikke råd til, og da man kunne ikke undvære soldater, oprettede man i stedet et ´krigskollegium´, der skulle finde en løsning på problemet. Resultatet blev, at man i 1661 inddelte landet i ´lægder´ efter bøndergodset, det vil sige: Det antal gårde, der i fællesskab skulle stille én soldat. Sammen med den nye hartkornsmatrikulering ansattes et lægd til 60 tdr. hartkorn bøndergods, som skulle stille en såkaldt ´fodsoldat´. På den måde udskrev man ca. 5000 mand inddelt i 4 regimenter. I fredstid skulle soldaten tjene i lægdet. 
Da Christian V blev konge i 1670, var de hvervede tropper dog stadig en stor økonomisk belastning for landet, så lægderne blev omlagt, så de herefter var på 70 tdr. hartkorn, og kongen besluttede samtidig at oprette et nationalt  rytteri bestående af 5 rytterregimenter.
Udskrivningen til rytteriet blev foretaget på omfattende krongods, der derfor blev udlagt til ryttergods, som så skulle stille én rytter for hver 8 tønder hartkorn mod at blive fritaget for landgilde, matrikelskat og tilsvarende afgifter. I alt blev der oprettet 12 rytterdistrikter, hvoraf de 6 lå på Sjælland,1 på Falster, 1 på Lolland, 1 på Fyn og 3 i Jylland, og disse rytterdistrikter omfattede tilsammen størsteparten af det gods, som kronen endnu havde tilbage. Ved en kongelig forordning fra 1680 blev det bestemt, at der nu blev opført ryttergårde, som var 6 fag huse med bindingsværk og stråtag med skorsten til rytterne og deres familie. Ryttergårdene skulle have sengested, underdyne, overdyne, hovedpude og blårgarnslagner samt nødtørftig ´ildebrændsel´. Bønderne på ryttergodserne skulle enten selv ride for deres gårde, eller de kunne stille en lejet mand med ´Hest, Gevær og Klæder´. Til gengæld skulle ryttergårdene også være fritaget for landgilde og andre afgifter Allerede i begyndelsen af Den Store Nordiske Krig fra 1700 til 1720 mente Frederik IV, der var blevet konge i 1699 imidlertid, at rytteriet måtte gøres mere effektiv. Ved en kongelig forordning af 22. februar 1701 blev Danmark derfor inddelt i lægder af 20 tønder hartkorn, og ansvaret for soldaterudskrivninger lå fortsat hos godsejerne på ryttergodserne.

Rytterskolerne blev opført for at sikre, at børnene, - både piger og drenge, - fik den mest grundlæggende kristne børnelærdom, men samtidig også sikre, at også de rekrutterede ryttersoldater også kunne læse.
Rytteriet var opdelt i eskadroner, som var enheder på mellem 100 og 150 ryttere, der blev ledet af en ritmester. Da man efterhånden gik over til, at det ikke længere var rytterbønderne, som selv ´red´, men i stedet benyttede sig af muligheden for leje ryttere, så bønderne fortsat kunne passe gården, bortfaldt ryttergårdenes økonomiske fordele efterhånden, og fra 1732 var rytterbønderne stillet akkurat som andre fæstebønder med de samme skatter og afgifter. Rytterbønderne skulle derfor også fremover betale til rytterkassen, hvorfra udgifterne til rytternes underhold blev dækket. Man anslår, at der omkring år 1700 var ca. 59.000 gårde i Danmark. Af disse lå de 3.000 øde, 37.000 var fæstegårde under private godsejere, 15.000 var fæstegårde under kongen dvs. på krongodset og 5.300 var fæstegårde under kirker, hospitaler og universiteter, mens der kun var 1.700 gårde i selveje.

 
Placeringen af de 12 rytterdistrikter, som Frederik IV  lod oprette på krongodset i slutningen af Den Store Nordiske Krig: 6 af rytterdistrikterne lå fordelt på Sjælland, 1 på Lolland, 1 på Falster, 1 på Fyn og 3 i Østjylland. Tegningen til højre - efter et kobberstik - viser en kongelig inspektion i Antvorskov Rytterdistrikt ved Slagelse, hvor ´generalløjtnant Henrik Bielke Kaas' 1. jyske Kyrassérregiment og generalmajor Ulrich Carl Ahlefeldts 2. jyske Kavaleriregiment lå i lejr, og om formiddagen defilerede det tunge rytteri i tætte kolonner forbi deres konge´. (Citeret fra: Gyldendal - ´Den Store Danske´).

Under den sidste del af Den Store Nordiske Krig i årene 1715-1718 samlede Frederik IV derpå ryttersoldaterne i 12 rytterdistrikter, som blev fordelt strategisk over hele landet. De 12 rytterdistrikterne var København, Frederiksborg, Kronborg, Antvorskov, Tryggevælde, Vordingborg, Kolding, Dronningborg, Skanderborg, Falster, Lolland og Fyn. I alle områderne bestræbte man sig på, at kronen kom til at eje de nødvendige jorder, så en større jordombytning med godsejere blev indledt for at få sammenlagte jorder til ryttergodserne. Jordegodset i rytterdistrikterne bestod derfor i langt overvejende part af krongods, hvoraf de kongelige indtægter så blev anvendt til finansiering af et rytterregiment. Ryttergårdene blev afkrævet penge og foder, så det rakte til at underholde en ryttersoldat . I Tryggevælde Rytteristrikt på Sydsjælland har der eksempelvis været omkring 400 sådanne ryttersoldater. Rytterdistrikterne fungerede indtil sidste halvdel af 1700-tallet, - typisk sidst i 1760-erne -,  hvor rytterdistrikterne blev ophævet og jorderne solgt fra til private godsejere. Det skete normalt ved auktioner.


En nøjagtig model i størrelsesforholdet 1:10 af en rytterskole bygget af miniaturesten og indrettet med modeller af 1700-tallets almuemøbler blev skabt i 1993/94 af et hold frivillige modelbyggere. Den imponerende model stod tidligere på Brønshøj Museum, som var indrettet i den gamle rytterskolebygning ved Brønshøj Torv. Efter branden på Brønshøj Museum og nedlæggelsen af museet vil modellen af rytterskolen angiveligt være udstillet på Københavns Bymuseum, når museet genåbner som ´Københavns Museum efter flytningen fra Vesterbrogade til Stormgade i 2018.

Fattigforordningen af 1708
Siden slutningen af 1500-årene har der været undervisning af børn på landet. Det var skoler, som bønderne selv oprettede og betalte til, men egentligt skolebyggeriet var temmelig sjældent, så undervisningen foregik normalt i kirkerne og blev almindeligvis forestået af degne. Myndighederne interesserede sig ikke meget for denne undervisning, men med udbredelsen af den nye, pietistiske bevægelse i slutningen af 1600-tallet og især i de første årtier af 1700-tallet, som især kongehuset var inspireret af,
var interessen for at oprette skoler især i landdistrikterne derfor stigende, men først med Frederik IVs forordning om betleri  og fattigforordningen af 24. september 1708, at ønsket om en forbedret undervisning både i byerne, men især i landdistrikterne gav sig udslag i en egentlig skolelovgivning. Fattigorordningen, som var et af de første konkrete resultater af det sociale engagement, som det pietistiske livssyn førte med sig, var det første forsøg i Danmark på, at statsmagten påtog sig ansvaret for at gøre noget for samfundets fattigste. Af forordningen fremgår det nemlig, at

20.  Hvor der ikke er Skoler i Sognet, skal Inspecteurerne med Stift-Ambtmandens og Biskopens Assistence stræbe at faa dem indrættede, om det ikke kand lade sig giøre ved Dægnene, da ved andre skikkelige og beqvemme Mænd, hvilke af Sognet nyde frit enten et par Høveder-Græs eller noget til Ildebrand, efter som Inspecteurerne finde belejligt, hvorimod de uden Betaling skal da informere de Børn, som ere iblandt de Fattige indskrevne; de Bøger, som kand behøves, skaffer Præsten af de Fattiges-Casse.

21.  Naar Børnene blive saa store, at de kand drive Plog; vogte Gieslinger eller anden smaa Gierning, som paa Landet kand falde for, skal de sættes dertil; dersom Forældrene forholde dem og heller vil lade dem gaae hen i Ørkesløshed, skal Præsten med hans Medhielpere advare dem, at saafremt de lade dem gaae ledige, skal de miste deres Almisse, det og virkelig skal skee, om de ikke rætte sig.

22.  Naar Degnen om Søndagen eller andre Dage holder Catechisation[31] i Kirken, skal ikke alene de Fattiges Børn flittig møde tilstæde, men og den gandske Ungdom, i sær de, som ikke endnu haver været til HErrens Nadvere; de som udeblive om Søndagene, da de ingenlunde uden i sær Nødsfald maa bruges i Hosbondens eller Forældrenes Tieneste, skal af Degnen optegnes og Præsten leveres, findes da Skylden hos Forældrene, skal de for hver gang bøde 2 [Skilling] til de Fattiges-Casse; er Skylden den hos Børnene selv, skal refses med Riis af Degnen; Dog skal Præsten hermed have Tilsyn, at Degnen ikke misbruger denne Myndighed efter sine Passioner, og om vinteren, naar Dagene ere mørke, Vejene onde at bære Consideration med dem, som boe langt fra Kirken.

Fattigforordningen af 1709 påbød også, at børnene i hele landet og i byerne at møde til katekisation efter søndagsgudstjenesten, eller når skoleholderen ellers ønskede det på søgnedage. Udeblivelse blev straffet med bøde til fattigkassen, hvis det var forældres skyld, og med ris, hvis det var barnets egen skyld.

 
Allerede i 1605 forsøgte Christian IV at gøre noget ved de betydelige antal af fattige og forældreløse børn, som strejfede rundt og forsøgte at overleve ved tiggeri og tyveri. Kongen lod derfor opføre et børnehus på torvet i sin nye bydel, Christianshavn. Tugt- og Børnehuset var oprindeligt et opdragelseshjem for især de forældreløse børn, men med tiden blev bygningen også anvendt som straffeanstalt for voksne og kendt som Kvindefængslet på Christianshavn. Hjemløse børn blev ´indfanget´ - lidt som løsgående hunde - og derpå bragt hertil, hvor de blev oplært i et håndværk typisk indenfor klædeindustrien, fordi anstalten producerede tekstiler til militærets uniformer. Halvdelen af alle de anbragte børn døde af sygdomme (!), mens næsten en fjerdedel af dem flygtede. Både forholdene for børnene og selve arbejdet var - set med vor tids øjne - umenneskelige. Trods den gode hensigt om at skabe mulighed for, at disse børn fik en reel mulighed for at klare sig i samfundet senere hen i livet, var virkeligheden dog, at kun ganske få af børnene senere forlod Børnehuset for at arbejde som håndværkere i det øvrige samfund. Børnenes arbejde i Børnehuset var derfor også udnyttelse en billig arbejdskraft som tvangsarbejde for kongen. Tugt- og Børnehuset ses her til venstre på et stik fra 1700- årene. Til højre ses ´Forordning om Betlere i Danmark af 24. september 1708´, som den er gengivet i ´Kong Friderich den Fierdes Allernaadigste Forordninger og Aabne Breve fra Aar 1708 til 1709´. Hele lovteksten kan læses på webstedet danmarkshistorien.dk eller ved at klikke hér.

Problemet med fattige og forældreløse børn, som drev omkring og måtte klare sig selv ved tiggeri og tyveri, havde man ganske vist også tidligere forsøgt at gøre noget ved især med oprettelsen af Christian IVs Børnehus på Christianshavn hundrede år tidligere, hvor nogle af disse børn blev ´indfanget´ og indsat i Børnehuset. Børnene fik dermed ikke blot et sted at bo, men de også oplært i et håndværk typisk indenfor klædefremstilling var ganske vist et klart tegn på, at man var opmærksom på problemet med de omstrejfende, fattige børn, og at man i nogen grad forsøgte at ´afhjælpe problemet´, men var på ingen måde blevet løst med opførelsen af det trods alt fængselslignende børnehus. Først med den nye fattigforordning blev det et egentligt lovkrav, at de fattige børn både i byerne og i landdistrikterne nu fik ret til at modtage gratis undervisning i skolerne, men om det også blev tilfældet med den senere skoleforordning af 1739, var der imidlertid ikke afsat midler til hverken at opføre det nødvendige antal skolehuse i de sogne, hvor der ikke på en eller anden måde allerede var en form for skole, fordi en herremand eller en præst havde taget initiativ til at grundlægge en sådan skole, som det fx kendes med den endnu eksisterende Rasmus Svendsens Skole i Faxe. I langt de fleste sogne i landdistrikterne var der ikke skoler. Fattigforordningen angav imidlertid ikke, hvordan midlerne kunne skaffes både med hensyn til opførelsen af det betydelige antal nye skolehuse og til den aflønning af de nødvendige antal skoleholdere, så trods de gode intentioner, kom det derfor til at gå meget langsomt med udbredelsen af undervisningen af almuens børn på landet. Selv om det med forordningen af 1709 blev påbudt, at der skulle oprettes skoler på landet i alle sogne, var det reelt først med indførelsen af den obligatoriske konfirmation i 1736 og skoleforordningen tre år senere, at man indså nødvendigheden af, at børn og unge mennesker fik lært at læse religiøse skrifter som Luthers lille Katekismus. Et vigtigt udtryk for, at der alligevel var en udvikling i gang omkring almueundervisningen også i tiden før 1736 var dog opførelsen af de såkaldte ´Prinse- og Prinsesseskoler´, som Frederik IVs søskende, prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig, lod opføre i på deres godser især omkring 1720, og ikke mindst af de , som Frederik IV ganske få år senere lod opføre på en del af krongodset. Det er disse skoler, som vi i dag bedst kender som ´Rytterskolerne´.

Et eksempel på en af de tidlige landsbyskoler er Rasmus Svendsens Skole i Faxe fra 1633, som er beskrevet hér.
En grundigere orientering om degnelæsningen på landet kan man finde hér,
og en oversigt oversigt den danske skoles historie bl.a. om de tidlige skoler finder man hér.
Desuden henvises til de øvrige ca. 50 ´undersider´,
som der dels er adgang til fra dette websteds menu, men også kan ses ved at klikke hér.

De ´Kongelige Skoler´, rytterskolerne.
Frederik IV, som var en ivrig pietist, besluttede nemlig, at der i forbindelse med hans 50 års fødselsdag i 1721 skulle opføres 20 skoler i hvert af de 12 rytterdistrikter. Disse oprindeligt planlagte 240, - men i virkeligheden 241- ´Kongelige Skoler´. Disse 240 skoler, som i dag bedre kendt som rytterskoler, skulle være almueskoler for rytterdistrikternes børn. Med sit ´pietistiske livssyn´ mente kongen, at evnen til at kunne læse i bibelen og lære Luthers lille Katekismus var midlet til at udvikle gode, kristne samfundsborgere. Det var dog ikke den eneste grund til, at kongen lod rytterskolerne opføre. Den militære begrundelse spillede også en vigtig rolle. Det var en militærkommission, der oprindelig have havde taget initiativ til oprettelsen af skoler på krongodset (se senere), som derfor også må ses som et led i arbejdet med at organisere det danske forsvar i sidste halvdel af 1600-tallet. For staten var det naturligvis vigtigt, at man havde en slagkraftig hær, og dette behov var ikke blevet mindre med den netop afsluttede den 20 år lange krig, der er er kendt som ´Store nordiske Krig´ (1700-1721). Hidindtil havde hæren for det meste bestået af lejesoldater, men det var en kostbar løsning, så allerede i begyndelsen af 1700-årene gik man derfor over til at anvende tvangsudskrevne bønder som soldater, som var en en langt billigere løsning. Bønderne skulle aflægge en faneed, som man tillagde en guddommelig begrundelse. Det blev derfor vigtigt, at de tvangsudskrevne bondesoldater havde tilegnet sig forståelse af den kristne børnelærdom. Da der i begyndelsen udelukkende blev udskrevet bønder fra rytterdistrikterne, der var oprettet på krongodset. I første omgang blev det derfor også kun i disse landdistrikter, der blev oprettet skoler.

Biskop Peder Hersleb (til venstre) var en af vigtigste personer i den gruppe, som stod bag den praktiske gennemførelse af Frederik IVs skoleplaner, selv om nyere historieskrivning om rytterskolernes historie undertiden betvivler, at Herslebs indflydelse i forbindelse med kommissionsarbejdet omkring opførelsen af rytterskolen har været helt så markant, som tidligere antaget. På Frederik IVs sarkofag i Roskilde Domkirke ses flittige elever foran en af "De Kongelige Skoler". Herunder ses en gipskopi af hele det kendte relief på Frederik IVs sarkofag i Roskilde Domkirke. Relieffet blev udført af billedhuggeren Diderik Gercksen. I midten af motivet vender en skolelærer sig mod to kvindeskikkelser, hvoraf den ene peger imod himmelen og den anden ned i en bog. Hensigten er tydeligvis at vise sammenhængen mellem lærdommen og det guddommelige. I motivets højre side ses 4 læsende børn foran en af de kongelige rytterskoler, hvor også rytterskoletavlen tydeligt ses på den oprindelige plads over døren på facaden, som det også fremgår af den tegningen af skolen fra ukendt år. Tegningen findes på Statens Pædagogiske Studiesamlingen.  Relieffet er som nævnt fra kongens bisættelse i 1730 og et tydeligt bevis på den betydning, man allerede på dette tidspunkt tillagde opførelsen af ´De Kongelige Skoler´ og viser desuden nok også den ældste gengivelse af en rytterskole kun ganske få år efter, at skolerne blev opført.
 

 

Rytterskolernes forhistorie
Som allerede omtalt var det først med indførelsen af den tvungne konfirmation i 1736 og den opfølgende skoleforordning af 1739, at der blev indført tvungen skolepligt for alle bønder over hele landet. Også oprettelse af landmilitsen i 1701 og den senere indførelse af stavnsbåndet i 1733 må ses i dette lys.
I praksis blev fordelingen af rytterskolerne dog meget ujævn, og reelt set var det langtfra alle børn i rytterdistrikterne, som fik mulighed for at modtage undervisning i de nye skoler.

Det blev dog etableringen af rytterskolerne i 1720-erne, som blev det første samlede initiativ til en almindelig skolegang for almuen på landet. De første skridt til at gennemføre dette skoleprojekt var en indstilling i 1720 fra den af de to militærkommissioner, som var nedsat for bl.a. at udarbejde krigsjordebøgerne for Sjælland. Den ene kommission foreslog nemlig, at oprette nogle skoler i distrikterne. Det var kommissionens opfattelse, at dette let ville kunne gennemføres, da kongen ejede næsten al jordegodset. Kommissionen mente, at man kunne anvende gadehuse til skolebygninger og aflønne hver af det nødvendige antal lærere lærer med 20 sletdaler, og at denne udgift skulle udredes af regimentskassen og med tillæg af beboerne efter fattigforordningen af 1708. Hele udgiften anslog kommissionen til 1000 rigsdaler om året. Frederik IV approberede forslaget den 12. august samme år (1720), og de henviste de kommitterede til at forhandle med biskop Christen Worm (1672-1737), og som siden 1711 havde været biskop over Sjællands Stift, om, hvordan skolevæsnet kunne indrettes i praksis, hvorledes skolehusene kunne anskaffes og i hvilke sogne, de skulle placeres. Ugen efter fulgte indstillingen fra kommissionen fra Sydsjælland. Her foreslog man, at der blev oprettet en skole i hvert kirkesogn, for så vidt sognet udelukkende bestod af krongods. Skulle dette forslag vise sig at blive for omkostningsfuldt, kunne man eventuelt oprette nogle af skolerne, som i stedet skulle ´dække´ to sogne. Med den første løsning blev antallet anslået til i alt 54 skoler, og kommissionen havde også udpeget, hvor disse skoler skulle ligge. Udgiften skulle udredes af kirketiende og omkostningerne blev beregnet til at udgøre 876 rigsdaler årligt, nemlig 20 sletdaler pr. lærer og 4 rigsdaler pr. hus til 39 nyopførte  skoler. De sidste 15 skoler kunne indrettes i ledige rytterhuse. Kongen approberede forslaget den 30. august. Samtidig med beslutningen om at opføre de `Kongelige Skoler´ nedsatte kongen en kommission, som skulle udarbejde en fælles forordning eller instruktion for de nye skoler. Det endelige antal skoler, som man til sidst besluttede sig for at ville opføre, skulle dog vise sig at blive langt højere, - nemlig 240.

Biskop Christen Worm (1672-1737) gjorde sig særlig fortjent ved at virke for almueskolevæsenets fremme og tog også levende del i arbejdet for oprettelsen af Frederik IVs rytterskoler. Som biskop over Sjællands Stift kom Worm derfor også til at spille en vigtig hovedrolle i den kommission, som planlagde opførelsen af rytterskolerne. 1706 fik han oprettet en dansk skole for Nicolai Kirke, og i 1707 stiftede han en lignende skole for Frue Sogn. 1710 blev han professor i teologi, og i 1711 blev han biskop over Sjællands Stift, og som sådan var han primas dvs. førstemand for den evangelisk-lutherske kirke i Danmark. I denne egenskab kom Worm derfor også  til at spille en meget vigtig rolle i den kommission, Frederik IV havde nedsat for at planlægge opførelsen af de almueskoler, rytterskolerne, som kongen ønskede opført i de 12 rytterdistrikter for at fejre sin 50-års fødselsdag i 1721. I 1730-erne var Christen Worm også medlem af kommissionerne til reformen af universitetet og de latinske byskoler. Portrættet af Christen Worm er malet af G. von Lude og hænger i portrætsamlingen på Frederiksborg Slot.

Slotspræsten ved Frederiksborg Slot, Peder Hersleb, som samtidig også var sognepræst i Hillerød og Nørre Herlev. Han stod desuden på god for med Frederik IV og fik allerede i 1718 et tilsagn fra kongen om, at en af de påtænkte landsbyskoler, som skulle oprettes i forbindelse med kongens 50 års fødselsdag i 1721, måtte blive opført netop i Nørre Herlev, som det også skete i 1722. På det tidspunkt var det ellers endnu ikke bestemt, hvor de enkelte skoler skulle placeres, men ved at indgive sin ansøgning om oprettelsen af en skole i sit anneks i Nørre Herlev blev Herslev i virkeligheden ophavsmanden - eller i det mindste en af de vigtigste ophavsmænd - til Frederik IVs  rytterskoler, idet kongen pålagde ham at udarbejde den samlede og endelige plan for oprettelsen af alle 240 skoler i de 12 rytterdistrikter; en opgave, som Hersleb sammen med andre personer, som også var vigtige i forbindelse med gennemførelsen af planen om rytterskolerne, løste på allerbedste måde og til kongens fulde tilfredshed. Peder Hersleb var en særdeles dygtig mand, som med sin pietistiske indstilling også gjorde sig fortjent på mange sociale områder, bl.a. reorganiserede han Hillerøds fattigvæsen fra bunden af, ligesom han også gav stødet til, at der i 1726 - ligeledes i Hillerød - blev oprettet et almindeligt hospital (dvs. en fattiggård) for folk fra hele landet. Med tiden udviklede der sig efterhånden et tæt fortrolighedsforhold mellem Herslev og Frederik IV, og da kongen  i 1730 lå for døden på Odense Slot, var det også Hersleb, som var hos ham til det sidste. Dagen efter kongens død blev Hersleb meget mod sin vilje udnævnt til biskop over Akershus stift i Norge 1730-1737 og biskop over Sjællands Stift fra 1737. Også den pietistiske adelsmand Christian Carl Gabel (1679-1748) kom til at spille en vigtig rolle i forbindelse med oprettelsen af rytterskolerne. Gabel, som ellers var viceadmiral og havde indlagt sig hæder i den netop afsluttede Store Nordiske Krig, sad også i Statsrådet. Han nød stor anseelse hos Frederik IV og havde som en af landets betydeligste godsejere både erhvervet sig et af landets største godser, Bregentved i Sydsjælland i 1709 og efterfølgende også købte flere andre godser både på Fyn og i Jylland. Gabel blev senere stifteamtmand i Ribe. Han interesserede sig også meget for skoleforhold og blev derfor også en af hovedmændene bag ordningen om rytterskolerne.

De 12 rytterdistrikters placering i landsdelene (billede til venstre). Krongodset, der omfattede ca. 68.000 tønder hartkorn, var efterhånden samlet i nogenlunde sammenhængende distrikter, men enkelte steder blev det nødvendigt for Frederik IV at tiltvinge sig nogle mageskifter for at få ´puslespillet´ til at gå op. Kortet til højre (fra Brønshøj Museum) viser de enkelte rytterskolers beliggenhed og hvilke af de gamle bygninger, som stadig eksisterer. Klik hér for at se ovenstående kort i større udgave eller klik hér for at se yderligere specialkort m.m. over rytterdistrikterne. Klik hér for yderligere information om rytterdistrikterne og placeringen af de enkelte rytterskoler.

Beslutningen om at opføre rytterskolerne blev stadfæstet af kongen den 28. marts 1721, og året efter begyndte man så selve opførelsen af skolerne. Alle disse 240 skoler blev bygget efter nøjagtig samme anvisning, og de sidste skoler stod færdige i 1727. Ved en kongelig resolution den 11. juni 1727 blev der dog opført endnu en rytterskole på Bogø, fordi børnene dér havde for vanskeligt ved at komme til nogen af de andre skoler, så det samlede antal rytterskoler nåede faktisk op på 241. Seneres lod kongen også opføre nogle bindingsværkskoler på Femø, Fejø og Askø, men disse skoler var ikke rytterskoler. Kommissionen indstillede til kongen, at der i hvert af de 12 rytterdistrikter skulle opføres 20 skoler, men kun 2 af de 12 rytterdistrikter fik dog opført de planlagte 20 skoler. I nogle distrikter blev der ´sparet´ nogle skoler, mens andre rytterdistrikter til gengæld fik øget deres antal, f.eks. i Falster rytterdistrikt, hvor der blev opført hele 27 skoler.
 
Efter lange forhandlinger blev fordelingen af de oprindeligt planlagte skoler dog, at der skulle opføres 19 skoler i Københavns Rytterdistrikt, 19 skoler i Frederiksborg Rytterdistrikt, 19 skoler i Kronborg Rytterdistrikt, 18 skoler i Tryggevælde Rytterdistrikt, 19 skoler i Vordingborg Rytterdistrikt, 20 skoler i Antvorskov Rytterdistrikt, 21 skoler i Lolland Rytterdistrikt, 27 skoler i Falster Rytterdistrikt, 20 skoler i Fyns Rytterdistrikt, 10 skoler i Dronningborg Rytterdistrikt, 24 skoler i Skanderborg Rytterdistrikt og 25 skoler i Koldinghus Rytterdistrikt. I 1724 afhændede Frederik IV store dele af sine besiddelser på Lolland. Det medførte, at der i 1726 blev oprettet et 13. rytterdistrikt på Møn, hvor der blev opført 10 skoler, idet man ´sparede´ 9 skoler fra Lolland og 1 fra Dronningborg rytterdistrikt.

Af instruktionen for rytterskolerne fra 1721 fremgik det bl.a. at

"Skolernes Ydermurer, saavel som Skorsten og Bageovn af Flensborgmursten, Skillerummene af tørrede Mursten og alle Gulve af brændte Mursten. I Forstuen Gulv af Kampesten. Murene skal udvendig have rene Fuger, Fod og Gesims; indvendig ere alle Stuerne hvidtede. Taget af røde Flensborgsten. Uden om hele Huset Brolægning, ligesaa i Stalden. Tagværket, Loftet og de indvendige Dørkarme af Norsk Tømmer, men Karmene til Yderdørene og til Vinduerne ligesom Rammer og Poster i disse af Eg. Der er 3 Yder- og 5 Inderdøre, nogle med Laas, andre med Krog og Krampe. Der ere 17 Vinduer, hvert med 24 blyindfattede Ruder. Indvendig ere Vinduerne malede røde, udvendig perlegraa ligesom de Lemme, der lukkede for dem om Natten."

En betydelig del af de oprindelige rytterskoler er bevaret til vore dage oftest efter at have fungeret som almueskoler i flere tilfælde endda i over 200 år. De bevarede bygninger anvendes nu oftest til privat beboelse, som lokalarkiver, som kirkekontorer eller mødelokaler fx i forbindelse med de nærliggende kirker. Langt størstedelen af de oprindelige skolebygninger er naturligvis i tidens løb ombygget og udvidet oftest til ukendelighed, men almindeligvis meget velholdte. Rundt omkring finder man alligevel eksempler på rytterskoler, som stadig har bevaret et tydeligt præg af det oprindelige udseende. Ovenstående eksempler viser et par af de smukt bevarede rytterskoler i dette tilfælde fra Tryggevælde Rytterdistrikt på Sydøstsjælland, nemlig i landsbyerne Freerslev ved Haslev og i Lille Heddinge på Stevns, som med hensyn til det oprindelige udseende er den bedst bevarede og derfor også er den af rytterskolerne, man oftest ser gengivet på fotografier (se også flere billeder af denne skole senere i artiklen).

Rytterskolens indretning
Alle rytterskolerne var ens og opført efter samme grundplan: Længden var 21 alen (ca. 14 meter), bredden 12 alen (ca. 8 meter) og højden 4½ alen (ca. 3 meter) fra det murstensbelagte gulv til bjælkeloftet. I modsætning til Prinse- og Prinsesseskolerne, som var opført med bindingsværk og stråtag, var rytterskolerne opført med grundmurede afbrændte, holstenske mursten i to stens tykkelse og med et tag af røde Flensborgtegl. Skolebygningerne skulle være mønsterbyggerier, så de blev opført af de bedste materialer. Prisen for den enkelte skole var dog angivet til 550 rigsdaler, og det var meget grundigt beskrevet, hvilke materialer og hvor meget af de enkelte byggematerialer, der skulle anvendes. I en lille landsby med stråtækte bindingsværkshuse har disse skoler utvivlsomt virket meget overvældende; opført i sten og med tegltag. Enkelte steder valgte man dog at udskifte tegltaget med et stråtag, fordi der var ´Eksempel paa, at Børnene ved deres Legen og Spil kaster Sten på Tagene for at have Fornøjelse af samme Stens Nedrulning, hvilket foraarsager Tagstenenes Istykkerslagelse´. Indvendig var væggene pudsede og hvidtede. Der var 3 yderdøre og 5 indvendige døre, nogle af dem var forsynet med lås og andre med krog og krampe. Huset havde i alt 17 vinduer med blyindfattede ruder, og indvendig var vinduerne malet røde, og udvendigt var de malet perlegrå. Det samme var de lemme eller skodder, som kunne lukkes for vinduerne om natten. Gesimsen var malet blå. Foruden en lille forstue ved hoveddøren og skolestuen var der er lille lærerbolig bestående af en mindre stue, et lille sovekammer, et spisekammer og et køkken. Her var en åben skorsten med ildsted og bageovn, og herfra blev der også i de første år fyret i den lerkakkelovn, som både opvarmede skolestuen og lærerboligen. I 1729 godkendte kongen dog, at rytterskolerne blev udstyret med en bilæggerovn af jern og godkendte samtidig, at udsmykningen på ovnens forplade blev et relief af ham selv og dronning Anna Sophie von Reventlow (se billedet herunder). De noget mindre sideflader på ovnen blev udsmykket med et middelalderinspireret billede af en lærer og hans elev samt årstallet 172
9. Ifølge grundplanen var skoleholderens bolig på i alt 37 m2 og skolestuen med forstue på i alt 33 m2. I skolestuen var anbragt et par borde, der bestod af brædder fastgjort til bordben, som var nedrammet i lerstampede gulv. Endelig var der ved siden af skolestuen en lille stald på 8 mmed plads til et par køer og nogle får. Gulvet i stalden var brolagt, og det samme var pladsen omkring skolen. Vand måtte man hente fra gadebrønden. En general ombygningsplan for rytterskolerne fra 1792 medførte flere forandringer: For at gøre skolestuen større til det voksende antal børn, blev den oprindelige stald herefter flyttet til et udhus. Samtidig fik skoleholderne tillagt mere jord  og skolebygningen gjort større og lysere. Også  lærerboligen blev gjort  lidt større, så der blev plads til en lidt større stue og et mindre pigekammer.


Fotografi fra ukendt år af rytterskolen i Næsbyhoved-Broby på Fyn. Fotografiet er nok det bedste fotograferede eksempel på en rytterskole, som ikke i nævneværdig grad  er ændret ved ombygning trods de senere tilføjede vinduer i gavlen. Skolen blev desværre revet ned i 1915 for at give plads for en nyopført skole. Herunder er gengivet et sort-hvids fotografi af et ældre maleri, som forestiller rytterskolen i Lille Heddinge på Stevns, som den så ud, inden en senere ombygning i venstre side. Både på fotografiet herover og på maleriet mangler de oprindelige vinduesskodder, som ses på rekonstruktionstegningen herunder. Kunstneren har drejet rytterskolen i Lille Heddinge 90 grader til højre i forhold til kirken. Trods dette giver maleriet et udmærket indtryk af, hvordan rytterskolen oprindelig så ud på t tidspunkt, hvor den - udover kirken - var landsbyens flotteste hus, som både var grundmuret og dertil havde et tag med tegl, som ellers kun var på kirken. Omkring skolen, kirken og gadekæret lå så landsbyens øvrige gårde og huse opført i bindingsværk og med stråtag. Rytterskolen i Lille Heddinge er bevaret til vore dage og er i dag for den bedst bevarede rytterskole i forhold til den oprindelige udseende fra 1720-erne. Rytterskolerne var oprindelig alle hvidkalkede.




Tegninger af en ombygget rytterskole i 1740. Den oprindelige stald blev nedlagt, så skolestuen både kunne udvides og gøres lysere med flere vinduer.. Denne ombygning blev gennemført på de fleste hvis ikke alle rytterskoler. Teksten på tegningen lyder: "Grundrids af de muuerede Skoeler saaledes som samme Ano 1740 af F4. ere opbyggede. Som en Følge af de nye Udhuuses Opbyggelse kunde de gamle Skoelehuuse begvemmemiere indrettes efter nedenstaaende Plan, hvorved Skoeleholderne fik meere Beqvemmelighed og den nu ellers mørke Skoelestue blev lysere og rummeligere". Hvorfor årstallet for opførelsen af rytterskolerne angives som 1740 og ikke i perioden 1721/1722 til 1727, som er det korrekte, vides ikke.


Nyere rekonstruktionstegning og grundplan af rytterskolen i Gentof
te. En beskrivelse af en rytterskole lyder således: "En grundmuret bygning på 9 fag med tegltag. En forstue med indgang til skolestuen. Herfra indgang til dagligstuen, hvorfra der var indgang til soveværelse og køkken. I køkkenet var der døre til spisekammeret og ud til det fri. Fra gården var der adgang til stalden, som lå i den ende af bygningen, hvor skolestuen var. Huset havde én skorsten og 8 vinduer med hver 48 blyindfattede ruder. Der var murstensgulve i lejligheden og i skolestuen og kampestensgulv i stalden. Fra den åbne skorsten med bageovn og ildsted, kunne fyres i en kakkelovn af ler, der opvarmede både skolestue og dagligstue" . Kakkelovnene af ler  - bilæggerovnene - blev dog efterhånden udskiftet med bilæggerovne af jern, som det beskrives herunder. Skolebordene bestod af pæle, som var nedrammet direkte i gulvet og med brædder lagt ovenpå som bordplade. Ingen af disse borde er bevaret til vore dage. Disse simple borde og tilsvarende bænke, som også var nedrammet i gulvet, er forståeligt nok udskiftet fra tid til anden, når de var nedslidte, og både borde og bænke er alle sikkert endt som brænde.


Mit forsøg på rekonstruktion af en rytterskole - med brug af elementer fra rytterskolen i Lille Heddinge, - som disse skoler så ud, da de blev opført mellem 1721/1722 og 1727. Som det også ses på rekonstruktionstegningen, burde der nok have været skodder ved vinduerne (c) Finn Thorshøj.) Rytterskolerne var i virkeligheden ´typehuse´; og man har da også betegnet rytterskolerne som det første typehusbyggeri i Danmark, for alle skolerne var i store træk bygget fuldstændig ens. Bygningen var oprindelig 13,1m (21 alen) lang, 7,5m (12 alen) bred og med 2,82 meter (4,5 alen) fra gulv til loft. Den havde en beskeden forstue med hoveddør og skolestuen til højre. På grundplanen over den ca. 120 m2 store bygning kan man se, at lærerboligen lå til venstre for indgangsdøren og den lille forstue, som skulle holde varmen inde i huset. Lærerboligen bestod som allerede beskrevet af en stue, et køkken med ildsted under skorstenen og med en bageovn samt et spisekammer og et sovekammer. Til højre lå skolestuen og den lille stald med plads til en ko og nogle får eller geder, hvortil der var adgang fra husets bagside. Fra 1729 blev skolerne udstyret med bilæggerovne af jern, som på forsiden var udsmykket med et relief af Frederik IV og hustruen, dronning Anne Sophie Reventlow. Den viste ovnplade (herover til højre) stammer fra rytterskolen i Overby i Skanderborg Rytterdistrikt. Ovnene forekommer dog i to forskellige typer, dels ovne med en låge og med teksten "Providentia et Virtute" med det nævnte relief af Frederik IV og dronning Anna Sophie Reventlow, og dels de lidt ældre ovne med monogram og en løve med sabel, som har et relief med kongen og dronning Louise, som det ses på fotografiet herunder, der stammer fra det nu nedlagte ´Dansk Skolemuseum´ i København.


Herund
er ses arkitekt Sven Risoms grundige rekonstruktionstegning fra 1925 af rytterskolen i Dagløkke i Kronborg Rytterdistrikt. Oprindeligt har rytterskolen dog næppe haft stråtag, men tegltag, da den blev opført i 1726. Sven Risom (1880 - 1971) arbejdede bl.a. meget med rekonstruktionstegninger.




I årenes løb gennemgik alle rytterskolerne ændringer typisk i form af tilbygning i begge ender. På ældre fotografier er det ofte forholdsvis let at ´genkende´ den oprindelige rytterskole, men i vore dage er de stadig bevarede tidligere rytterskoler, som der heldigvis er rigtig mange af, ombygget til ukendelighed, og det er oftest umuligt at se på bygningen, at det drejer sig om en gammel rytterskole. Herover ses en plan over en tidlig, men også meget typisk ombygning af en rytterskole i dette tilfælde fra enten Kronborg eller Frederiksborg Rytterdistrikt, men eksemplet kunne sagtens gælde rytterskolerne i alle 12 rytterdistrikter.
Teksten lyder: "En af Frederik IV´s Skoler saaledes som de i 1790 erne paa Kronborg og Frederiksborg Distrikter blev ombygget af Kaptajn og Landinspektør Recke. Der blev opført særligt Udhus, da der ved Udskiftningen var tillagt Skolerne Jordlod. Det tidligere Staldrum indrettedes til Skolestue, denne blev derved forøget med to Fag til højre, men mistede et Fag til venstre - til Pigekammer m.m. Recke fik for en ny Skole at bygge 1000 Rdl. / for et Udhus til en gl. Skole 100 Rdl. 18-5-1914. L.P.". Herunder er gengivet et fotografi fra et ukendt år af en (desværre endnu) ikke identificeret rytterskole, som er et typisk eksempel på nogle af de ombygninger, rytterskolerne undergik i tidens løb .


 

Rytterskolernes indretning
Med enkelte undtagelser var alle rytterskolerne grundmurede. De skoler, som Frederik IVs søskende, prinsesse Sophie Hedevig og prins Carl, allerede havde ladet opføre på deres godser, inden beslutningen om opførelsen af rytterskolerne blev taget i 1721, var alle stråtækkede bindingsværkshuse som fx ´Prins Carls Skole´ i landsbyen Store Torøje på Sydøsttsjælland. Disse skoler var opført på traditionel vis på et fundament af syldsten og lignede derfor de øvrige huse i landsbyerne. Frederik IV havde imidlertid været meget lydhør overfor et forslag, hvori det udtrykkeligt blev fremhævet, at ´De Kongelige Skoler´, som er det korrekte navn på disse skoler, at disse skoler, som i dag er kendt som rytterskoler, med hensyn til udseende burde være mere anseelige end landsbyens øvrige huse, så “deres Udseende kunne henlede Tankerne på deres højere Bestemmelse”. Kongen fulgte denne henstilling og lod rytterskolerne opføre således, at disse skoler blev den mest anselige bygning i landsbyerne næst efter kirken. Alene ved sin størrelse og den anderledes byggestil, - grundmuret og  med tegltag, -  må skolerne uundgåeligt have gjort et stort indtryk på landsbyens befolkning, og skolens umiddelbare nærhed af og tilknytning til kirken har utvivlsomt aftvunget en vis respekt hos landsbyens bønder. Ikke engang præstegårdene kunne måle sig med skolerne. Til skolen hørte også en jordlod, ´skolelodden´, som ofte senere fik matrikelnummer 1, da man begyndte at tegne matrikelkort over landsbyerne med anførelse af gårde og jordlodder .
I det ydre var rytterskolen derfor en imponerende bygning, som både skulle vise kongens magt og aftvinge respekt hos landsbyboerne, men forholdene var helt anderledes, når det kom til det, som ikke umiddelbart kunne ses, nemlig størrelsen på skolestuen. Et lokale på 40 kvadratmeter var imponerende stort efter datidens forhold. Inventaret var til gengæld mindre imponerende: Et par lange, grove bræddeborde, som var fastgjort til stolper, som var nedrammet i det lerstampede gulv, og en 6-7 tilhørende bænke, som ligeledes var fremstillet af brædder på nedgravede stolper, var stort set hele det inventar, børnene havde til rådighed. 100 ABCer, 100 katekismer, 1 bibel og nogle salmebøger var normalt, hvad der var anskaffet af undervisningsmidler til hver rytterskole. I instruksen er det formuleret således:

´en Tavle, et Sengested og en Jærnbilæggerovn (ej den sædvanlige paa Landet Ovn af Teglsten, da Børnene kunne slaa Hul paa en saadan), samt en Bibel og 3 à 4 Salmebøger. Til fattige Børn burde det offentlige anskaffe ABCer, Bøger med Katekismer og de 7 Forklaringer - hvilket er alt, hvad Børnene paa Landet fornemmeligen lærer

Dertil kom undertiden en mindre sandkasse på ben, som børnene kunne anvende til skriveøvelse. Sandkassen var dog ikke en del af det faste udstyr; den måtte man selv fremstille lokalt, hvis man ønskede, at børnene - eller i det mindste nogle af dem - også skulle lære at skriv
e. Det krævede imidlertid ekstra betaling fra forældrene.

Med en generel ombygningsplan for alle rytterskolerne fra 1792 blev der som allerede nævnt gennemført flere forandringer. Den vigtigste af disse var, at stalden blev flyttet ud i et selvstændigt udhus, så skolestuen blev udvidet og dermed bedre kunne rumme det efterhånden øgede antal børn. Lærerens stue blev dermed også lidt større. Desuden blev der nu også plads til et mindre pigekammer, ligesom der i udhuset blev indrettet et tosædet lokum.


Rytterskoletavlerne
Et særkende ved rytterskolerne var den store sandstenstavle, som blev opsat på alle rytterskolerne med undtagelse af rytterdistriktet på Lolland, der blev solgt fra, inden tavlerne var færdige og monteret. Sandstenstavlerne eller ´rytterskoletavlerne´ var indmuret over hoveddøren, og de var alle hugget hos ´Bilthucker i Steen´, Iohan Christopher Heinbrodt i København. Tavlerne var udført med Frederik IVs spejlmonogram, en sætning på latin, og en strofe eller et vers på dansk, som man ofte - og temmelig sikkert fejlagtigt - i mange år har tillagt Frederik Rostgaard. Den latinske tekst lyder: "Hanc Scholam hujusq adinstar Ducentas Quadraginta Cohortes in Circulis ad perpetuo alendas duodecim Cohortes Equestres, a me institutis, fundavi", som i en noget tilpasset dansk oversættelse lyder:

Denne skole tillige med 240 lignende har VI FREDERIK DEN FJERDE i året 1721 opført i de distrikter, som af mig er oprettet til altid at underholde 12 ryttereskadroner
 

  Selve teksten på alle tavlerne er den samme, men der er forskellige typer af rytterskoletavlerne:  

Et eksempel på en af de velbevarede tavler (rytterskolen i Stenstrup).
 

Under den latinske tekst står denne strofe på dansk:
 

Den ´normale´ type med flg. omtrentlige mål:
73 cm x 45 cm.
Eksempler på denne type:
Strøby (øverst) og Egtved (i midten)

Der findes flere ´overgangsformer´:
med lidt ændrede mål, men i alt 104 ´normale´ tavler, 28 ´lavbrede´ og 18 med mere specielle mål er bevarede til vore dage; 150 i alt.

Halvtredsindstyve Aar, GUD har DU mig opholdet.
At Sygdom, Kriig og Pest mig intet ondt har voldet
Thi yder ieg min Tack, og breeder ud DIT Navn,
Og bygger skoler op, De Fattige til Gavn.
GUD lad i dette Værck DINNaades Fylde kiende;
Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende:
Lad altid paa min Stool een findes af min Ætt
Som meener DIG MIN GUD, og DISSE SKOLER Rætt.

Krigen og pesten, som kongen hentyder til, var
dels afslutningen på Den Store Nordiske Krig i 1720, hvor landets eksistens især havde været truet af den svenske konge Karl den Tolvte, og som umiddelbar efter krigen førte til oprettelsen af de 12 rytterdistrikter, -  og dels pesten i København i 1711, som i øvrigt førte til Frederik IVs møde med Anna Sophie Reventlow, da kongen af på grund af risikoen ved af forblive i København blev flyttet fra den pestramte hovedstad til Koldinghus, hvor det ´berømte´ maskebal så fandt sted.

Hvem der i virkeligheden har forfattet det kendte vers på tavlerne, er i virkeligheden meget usikkert. At det skulle være kongen selv, er ganske usandsynligt. I litteraturen om rytterskolerne har gehejmeråd m.m. Frederik Rostgaard (1671-1745) normalt altid fået æren for af være skaberen af teksten, men nyere forskning anslår dog, at ´digteren´ måske i virkeligheden var præsten Jørgen Friis fra Helsinge (1648-1740), som også var ophavsmand til de 5 små ´vers´, som oprindeligt var malet over dørene i rytterskolerne
(herom senere). Noget afgørende bevis for denne formodning er imidlertid endnu ikke fremkommet.

 

Den ´lavbrede´ type, med flg. cirkamål:
65 cm x 45 cm.
Eksempler på denne type:
Seest (nederst) og Stenstrup (foto i venstre spalte).





Den omtalte Fr. Rostgaard havde i øvrigt et meget ´farverigt´ livsforløb, som man kan læse mere om på  Wikipedia:

https://da.
wikipedia.org/
wiki/Frederik_
Rostgaard

1737 udgav Henrik Broholm, som var skoleholder ved rytterskolen i Vrå og senere blev kordegn i Ringkøbing, en beskrivelse af Frederik IVs rytterskoler. Bogen, som var på på latin, havde titlen ´Ortus et progresus vernacularum scolarum´, og heri skrev han bl.a. om disse skoler (her gengivet i en ældre dansk oversættelse), at de "saa længe som de staa, vil være Æresmindesmærker for den ærværdigste Konge, saa hans Navn aldrig skal dø". Fra Broholms bog har vi også en beskrivelse af skolernes indretning: "Fra Forstuen gaar man ind i Skolestuen, fra denne i Stuen; herfra baade i Sovekammer og Køkken, fra dette i Spisekammer og Gaard. Fra denne var Indgang til Stalden. Da der ikke hørte Jord til Embedet, behøvedes intet Udhus; Brønd fandtes ikke ved alle Skoler." Fra Broholms bog, vi ved også, at der indvendigt var malet opbyggelige indskrifter eller vers på de kalkede vægge over 5 af dørene i rytterskolerne. Indskrifterne var forfattet af præsten Jørgen Friis, der regnes for en af Frederik IVs hofpoeter, og som beherskede tidens smag for ´vittige rim´. Han erhvervede angiveligt i 1719 embedet som præst i Helsinge Sogn med dette rim:

Hjælp, naadigste Monark, nu gælder det at rime,
lad Lykken træffe mig, thi nu i denne Time
er død i Helsinge en Præst, som kaldes Griis,
gør Verset rimeligt, så hjælpes Jørgen Friis.

Jørgen Friis yndede også at male vittige indskrifter over dørene i sit eget hus, og det var en skik, som kongen bad ham overføre ikke blot til slottet, men også til rytterskolerne. Det vides heller ikke med sikkerhed, om disse ´vers´ blev anvendt i alle rytterskolerne eller kun i nogle af dem. De enkelte ´vers´ over dørene lød således:

Over ´Stue-Dørren´:


Welsigne det o Gud som Jeg mig foretager,
Gid Jeg i Gerning og i Ord Dig ey forsager.
Gjør Mig Mit Embede gjør mig det altid let.
Forhielp Mig med Din Kraft til at forrætte det!

 

Over ´Skole-Dørren´:

Forsøm ey Skolegang i dine Ungdoms Dage,
Tænk paa dend Leve-tiid, du har endnu tilbage.
Hav ingen Ting saa kiær, som Herrens sande Frygt,
Tak dend Konge, som har disse Skoler bygt.

Over ´Kjøkken-Dørren:

Brygge, bage, toe og tvætte,
Maden koge og anrette,
Vores Køkken-Arbeid er.
Balle, Strippe, Rist og Pande,
Potte, Gryde, Spand og Kande,
Er vor Piges Haand-Gewehr.

Over ´Spiis-Kammer-Dørren´:

Lyster du Postey og Tærter,
Udaf sligt vi intet har;
Landsby-Rætter, Kaal og Ærter
Staar udi hvert andet Kar.

Over ´Seng-Kammer-Dørren´:

Sødt og roligt kand vi sove,
Dagens Møje glemmes her
Gud og Kongen maae vi love
Natte-Roe det beste er.

Skoleholderens aflønning
I
nstruksen  for rytterskolerne af 28. marts 1721 indeholder også en fastsættelse af skoleholderens aflønning, som i original ortografi ser således ud: "For Børnenes Underviisning i Læsning maa hand ei noget enten af deres Forældre eller anden begiere eller tage, under Straf efter Lovlig Medfart at miste hans Embede, men hand skal lade sig nøye med den hannem tillagte Løn, nemlig aarlige Fire og Tyve Rigsdaler, som hannem Quartaliter af Kirke-Inspecteuren skal betales, og derforuden leveres trende Skovlæs Brændeved, og af hver Tyve Tønder Hartkorn et læs Tørv, samt af hver Tønde Hartkorn til hans Qvegs Underholdning et Lispund Høe og et Lispund Halmfoeder, og skal hand derforuden nyde fri Græsgang iblant Bøndernes Qveg til tvende Køer og sex Faar, saa og være fri for alle Skatter, Contributioner og Paalæg hvad Navn de have kunde, og skal de Huusmænd som Børn haver, enten giøre Skolemesteren ti Dages Arbeide om Aaret eller betale ham én Mark, begiærer eller modtager hand videre, bør hand, naar det hannem lovligen er overbeviist, uden ald Indvending miste sit Embede." Den reelle afregning ser dog ud til af afvige lidt fra sted til sted. Det var heller ikke altid lige let for alle skoleholdere af få leveret de naturalier, som bønder og husmænd  skulle levere ifølge instruksen. Hvert distrikt var normeret til 280 tønder hartkorn.

Skoleholderens årsløn udgjorde således 24 rigsdalere samt naturalieydelser. Det var noget mindre end de kongelige ryttersoldaters årsløn, som udgjorde 35 rigsdalere samt naturalieydelser.
Opstillet lidt mere overskueligt så skoleholder
ens årlige indtjening således ud:

* den ´faste løn´ udgjorde 24 rigsdaler, som blev udredt af kirkens indkomster (kirketiendet)
* 3 læs brænde
* 14 læs tørv á 6 tønder
* 280 lispund
* 280 lispund halm
* fri græsning til 2 køer og 6 får
* 2 dages arbejde eller 1 mark for hver husmand
* 1 rigsdaler = 8 skilling om måneden til skrivematerialer til børnene
* 1 rigsdaler = 8 skilling om måneden for børn, der skal lære at skrive og regne
* fritagelse for alle skatter (herunder landgilde) og andre afgifter
* fribolig (den ene halvdel af bygningen udgjorde skolestuen, den anden halvdel var lærerboligen)

Rytterskolerne blev ofte opført i umiddelbar nærhed af kirkerne i de landsbyer, som havde en kirke, da det normalt var præsten, som havde tilsyn med undervisningen. Udgiften til opførelse og drift af skolerne skulle udredes af kirketiendet. Den årlige løn til skoleholderen var også efter datidens normer var meget beskeden, men embedet kunne efter nogle års  ´flink Tieneste befordres til et Degnekald´`. Skoleholderen  måtte også `græsse 1 Ko, 4 Faar, nogle Gæs og et par Ungsvin blandt bøndernes Kreaturer, samt `af Bønderne skulle han have 24 Læs Tørv à 6 Tdr., og af Kongens Skove et Læs Brænde´. Endelig burde de ´som fattige Folk have deres Løn af et Kvartal altid forud. (I kildematerialet forekommer lidt forskellige oplysninger om aflønningen fx, at ´aflønning af skoleholderne ved rytterskolerne udgjorde 20 sletdaler eller 24 rigsdaler, som blev udredet af kirkens indkomst. Som allerede oplyst modtog skoleholderen desuden normalt 3 skovlæs brænde af hver 20 tdr. hartkorn, et læs tørv af hver tønde hartkorn et lispund hø og et lispund halm, fri græsgang på landsbyens fælled til 2 køer og 6 får, af hver husmand 1 mark årligt samt frihed for alle skatter og lignende. Fungerede skoleholderen også som kirkesanger, skulle han modtage yderligere 10 rigsdaler.´)

Skolegangen
Der var undervisningspligt for børn over 5 år og indtil de "bestod" den obligatoriske konfirmationen, som Christian VI indførte i 1736 og blev fulgt op med skoleforordningen af 1739. Konfirmationen var nemlig forudsætningen for, at barnet eller den unge kunne komme ud at tjene eller få arbejde og heller ikke blive gift og stifte familie. Det var imidlertid ikke alderen, som afgjorde, hvornår man blev konfirmeret, som vi kender det i dag, men at barnet ´bestod´ den overhøring, der blev krævet. Man kan derfor hævde, at konfirmationen reelt blev afsluttet med en slags ´afgangsprøve´, hvor konfirmanden blev ´overhørt´ i, sin kendskab til katekismus, for at kunne blive konfirmeret, og som således fik afgørende betydning for det unge menneskes fremtid. Fra 1832 var en gennemført konfirmation ligefrem en forudsætning for, at man kunne erhverve en skudsmålsbog, som var aldeles nødvendig, hvis man skulle arbejde uden for sognet. Uden at være konfirmeret
kunne man ikke træde ind i ´de voksnes rækker´, men måtte fortsætte med at blive i skolen. Senere blev det endda strafbart ikke at være konfirmeret, inden man fyldte 19 år. Der er dog eksempler på, at børn, der havde haft svært ved at lære og som efterhånden var blevet så gamle, at de ikke længere kunne betragtes som børn, alligevel fik afsluttet deres skolegang på en eller anden måde. Undervisningen i læsning var gratis, men forældrene skulle dog betale for undervisningsmidlerne til ´de frivillige fag´, skrivning og regning, hvis ellers skoleholderen formåede at undervise i disse discipliner. Det var som nævnt læsning, som var det helt centrale, og det vigtigste mål for undervisningen var ´at Oplyse i den saliggørende Guds Kundskab.´ 

Et eksempel på et ´kaldsbrev´ fra 1826 og den tilhørende ´edsformular´, som den ansøgende lærer skulle underskrive i forbindelse med sin tiltræde som skoleholder, kender vi fra  Hårlev Rytterskole i Tryggevælde Rytterdistrikt. Den fulde ordlyd af både kaldsbrevet og yderligere information om skoleholderen, som hed Lars Nielsen, kan læses ved at klikke her.

Undervisningen i rytterskolerne var omhyggeligt beskrevet i fundatsen fra 1721.

Alle skoledagene var ens, og formelt så dagens ´program´ nogenlunde sådan ud::

bullet Morgensang
bullet Bøn (knælende). Under bønnen skulle børnene knæle, og på helligdagene skulle de følges med skoleholderen i kirke.
bullet Læsning af et kapitel af bibelen
bullet Fællessang af en åndelig salme
bullet Læsning for og med børnene. Katekismus skal kunne læses højt, og forklaringerne skulle læres udenad.
Børnene skulle også kunne forstå meningen med forklaringerne, hvilket betyder, at læreren udlægger teksten typisk ved spørgsmål og ofte udenadslærte svar fra børnene (læreren ´katekiserer´)
bullet Øvelse i at læse indenad i bøger
bullet Eventuelt arbejde med skrivning og regning, hvis skoleholderen kan undervise i det samt, at forældrene ønsker det og ellers betaler ekstra for det
bullet Skoledagen afsluttes med bøn (knælende) og fællessang af endnu en åndelig salme samt eventuelt læsning for børnene af nogle få artikler fra Christian Vs ´Danske Lov´ fra 1683, som på det tidspunkt var den gældende lov. (Hele lovteksten kan læses hér)

Virkeligheden har nu nok set lidt anderledes ud. Det fremgår ofte af de vurderinger, der blev nedskrevet i visitatsbøgerne og derefter periodisk indberettet til Danske Kancelli i København (datidens ´Indenrigsministerium´), når landsbyskolerne i hele landet blev visiteret af både af præster, provster og især med nogle års mellemrum af bisperne. Mange af disse indberetninger er bevaret til vore dage og giver ikke kun et udmærket indtryk af skolernes dagligdag, men ´afslører´ imidlertid også ofte den virkelighed, som prægede datidens undervisning både i de større byers latinskoler og i landsbyskolerne. Skolegangen var i høj grad præget af udenadslæren, og for mange af børnene skete det uden større forståelse af indholdet. Undervisningen har utvivlsomt også i større eller mindre grad været suppleret med en del praktisk arbejde i skoleholderens ´kålhave´ eller ´skolelodden´, som var det jordstykke, der hørte til skolen og som reelt udgjorde en del af lærerens aflønning. Der har bestemt været dygtige lærere rundt om i landsbyskolerne, men før det efterhånden blev almindeligt med uddannede lærere i løbet af 1800-årene, har flertallet af lærerne især på landet utvivlsomt været meget mådelige og oftest uden pædagogisk forståelse og - især i 1700-årene - som regel også uden større faglige eller pædagogiske kvalifikationer. Da der heller ikke var nogen pensionsalder, og da aflønningen som skoleholder var temmelig ringe, har der næppe været mulighed for at skoleholderen og hans familie har haft mulighed for lægge meget - hvis overhovedet noget - til side med henblik på alderdommen. Da der dengang heller  ikke var noget, som hed aldersrente eller folkepension, så fortsatte flertallet af skoleholderne med at undervise børnene indtil højt op i alderdommen, ofte indtil de bogstaveligt talt blev ´båret ud´. Det har hverken været inspirerende for børnene eller for læreren selv og har - sammen med forældrenes behov for børnenes arbejdskraft hjemme - utvivlsomt også medvirket til det allerede omtalte betydelige fravær blandt eleverne, som det ofte fremgår af indberetningerne efter visitationerne, hvor problemet med det store fravær med bekymring bemærkes gang på gang.

Ud over læsning af katekismus, bibelen og salmerne, som absolut var det vigtigste, skulle børnene også lære det, ´hvormed de i sin Tid kunne tjene deres Konge og Fædreland.´ Ønskede forældrene, at børnene også skulle undervises i skrivning og regning, måtte de dels betale ekstra for det, men dels forudsatte det også, at skoleholderen besad den nødvendige viden og færdighed til at kunne forestå en sådan undervisning. Det var ikke altid en selvfølge.


Orla Clausens mesterlige tegning kunne næsten være blevet til i en af rytterskolerne. De primitive borde og bænke af grove brædder står direkte ned i det lerstampede gulv, og på skoleholderens bord, som ikke hørte med i fundatsens beskrivelse af inventaret, ligger ferlen, - et grydeskelignende afstraffelsesinstrument til ´fremme af indlæringen´. Bilæggerovnen i baggrunden, som man fyrede i fra ildstedet udenfor skolestuen, forhindrede røgen i at fylde lokalet og sikrede mod ildebrand, - en situation, som alligevel blev skæbnesvanger for flere af rytterskolerne. Der burde være flere elever i skolen, men også her har tegneren ramt en absolut realistisk situation. Fraværet var meget stort, og indberetningerne efter provste- eller bispevisitationerne, omtaler temmelig ofte det almindeligvis betydelige frafald af børn, som ellers burde have været i skolen. Det kunne der være flere grunde til; behovet for børnenes arbejdskraft  for at skaffe til livets opretholdelse i dagligdagen og børnenes ofte lange skolevej, som skulle tilbagelægges til fods i al slags vejr, er bare et par af dem.

Hvad opdragelsen angik, skulle skoleholderen ´lade Drenge og Piger sidde hver for sig, og give Agt paa at de ikke bande, bruge Skældsord, utugtig Snak eller støje, kives og slaas, og hvis nogle forsaa sig herimod, straffe dem med ord. Overhovedet skulde han rette deres Fejl med Lempe og ingenlunde med Hug og Slag ilde medhandle Børnene. Vil Formaninger og Eftersidden ikke hjælpe, melder han det til Forældrene, af hvilket Barnet da straffes med Ris eller af Skolemesteren i Forældrenes Nærværelse.´
Instruktionen lagde op til en mildere behandling af børnene på landet end den ofte hårdhændede praksis, som var udbredt i byernes latinskoler. Trods det foreskrevne mådehold med afstraffelser af børnene, blev virkeligheden dog oftest en anden, og der er talrige eksempler på, at mange skoleholdere i hverdagen i større eller mindre grad dagligt gjorde brug af undertrykkelse, ydmygelse og korporlig afstraffelse af børnene.  Det var der flere grunde til; dels var det svært at skaffe kvalificerede lærere, og selv om der bestemt var positive undtagelser, fremgår det klart bl.a. af indberetningerne fra de mange visitatser på alle skoler både i byerne og på landet, at mange af skoleholderne ofte helt
manglede både fundamentale faglige og pædagogiske forudsætninger for at kunne gennemføre den undervisning, der var krævet, og ´løsningen´ blev derfor ofte, at der overfor børnene gennemgående blev anvendt en ret hårdhændet disciplin, som har holdt sig i skolerne helt op mod vor tid. En medvirkende årsag hertil var også det faktum, at landbefolkningen gennem generationer var vant til hårdhændet behandling med stavnsbånd, hoveri og streng afstraffelse og derfor opfattede den strenge disciplin i skolen som noget uundgåeligt og måske endda ligefrem naturligt. Sådan var vilkårene for livet i landsbyerne i 1700-tallet og - for den sags skyld - også i flere hundrede år derefter.

At piger på landet nu også skulle have undervisning er meget bemærkelsesværdigt. I byernes latinskoler var undervisningen stadig kun forbeholdt drenge. Det pietistiske menneskesyn, som åbnede for at også piger både kunne og skulle modtage undervisning, præger også instruksens bestemmelser om undervisningen af børnene fra de fattigste kår:

´Skulle der findes nogle Fattige forladte Fader og Moderløse Børn, som ingen Tilhold have, men lever af Almisse, bør hand og antage sig dennem, og ikke mindre besørge deres end andres Undervisning.´

´Hand haver med lige Fliid og Omhue at antage sig alle Børnene, saavel den allerfattigste Inderstes som den Boemands, der kan have noget til Beste, thi hand bør ikke reflectere paa Forældrenes Tilstand og Formue, men hans eeneste Øjemærke skal være, at faa de hannem anbetroede Børn, den ene saavelsom den anden, forsvarligen undervise.´

Kravene til pædagogikken er desuden bemærkelsesværdig moderne:

´Hand skal med ald Fliid lære Børnene Doct. Luthers liden Catechismum hvilket de bør viide Oord for Oord at oplæse uden ad siden den i stiftet brugelig Forklaring, hvilken hand ei skal venne dem til at lære saaleses uden ad, at de binde sig til Oordene, men hand bør tit og ofte forandre Spørgsmaalene til dem, saasom det er bedre at kunne giøre Forrede for Meningen, end at de kunde læse Ordene op uden at forstaa dem.´

´Hand maa ingenlunde med Hug eller Slag, ilde medhandle Børnene, men deres Feil skal hand paa lemfældigste Maade søge af rette, findes nogen u-flittig i at lære, da lader hand saadan een sidde længer i Skolen end de andre, dog bør hand giøre Forskiæl mellem Børnenes Nemme, med hvilket een kand være bedre begavet end den anden, og derfor i kortere Tiid fatte det, som en anden maa have langt længere Tiid at lære.´

Tidens syn på pædagogik og børneopdragelse taget i betragtning, var holdningen både i forordningerne for Frederik IVs rytterskoler og i Prinse-, Prinsesse- og Greveskolerne forbavsende rimelige, fornuftige og fremadrettede. På baggrund af den tids normale udbredte opfattelse af børn som en slags ´udisciplinerede små voksne´, som med en håndfast opdragelse hurtigst muligt måtte bringes til at tilpasse sig samfundets normer og krav, er den pædagogiske forståelse af, et børn ikke er ens, og at der må tages individuelle hensyn til, at børn derfor heller ikke alle kan lære lige godt og hurtigt, et udmærket eksempel på, hvor fremsynet
og forbavsende moderne, kravene i instruksen var til den ønskede pædagogik i de nye skoler. Virkeligheden var desværre normalt en ganske anden. Lønnen til skoleholderne var simpelthen så ringe, at det ofte var vanskeligt eller ligefrem umuligt at finde kvalificerede - og det vil med tiden sige uddannede - lærerkræfter, der evnede at undervise børnene efter instruksens intentioner. Dertil kom, at det jo ikke var bønderne, som havde ønsket skolerne og at forståelsen af, at skolegangen var nyttig for børnene, derfor heller ikke altid særlig udbredt.
Børnene skulle gå i skole mellem klokken 7-11 og 14-18 om sommeren og mellem klokken 8-12 og 14-16 i vinterhalvåret. Forældrene kunne dog beholde børnene hjemme den halve dag, hvis de havde brug for deres arbejdskraft. Det var ofte tilfældet, og i indberetningerne fra bispernes visitatser fra de enkelte skoler giver de mange forsømmelser blandt børnene anledning til tilbagevendende bekymring.

Opførelsen af Frederiks IVs ´kongelige´ rytterskoler i 1720-erne gav øjeblikkelig inspiration til, at der også blev opført en række private og derfor ´ikke-kongelige´ landsbyskoler både i samtiden dvs. allerede i i løbet af 1720-erne, men især i de følgende årtier. Herover ses til venstre den stadig bevarede, men i tidens løb stærkt ombyggede og udvidede´ Greveskole´ fra 1728 i landsbyen Besser på Samsø, der er en af de 5 landsbyskoler, som greve Christian Danneskiold-Samsoe lod opføre på øen. Til højre ses en indmuret mindetavle på en (endnu) ukendt skole fra 1743. Mindetavlen er tydeligt inspireret af rytterskolernes sandstenstavler.

Godsejerne indstilling til landsbyskoler efter opførelsen rytterskolerne i 1721
Det kongelige eksempel med opførelsen af de mange rytterskoler på krongodset i 1720-erne blev modtaget meget forskelligt af de øvrige godsejere, og flertallet af dem var direkte nervøse for, at skolebygger på landet kunne føre til, at bønderne blev for selvstændige. Denne indstilling holdt sig i lang tid og rummes nok temmelig præcist i den holdning, som den senere statsmand og lærer for kronprinsen (Frederik VI), Ove Høegh-Guldberg (1731-1808), som ellers stod bag reformen af latinskole
rne i 1775, gav udtryk for adskillige årtier efter opførelsen af rytterskolerne, når det handlede om almueskoler på landet: "Mere Kundskab gør Bonden hans Stand ufordragelig og udbringer kun Lede og Kedsomhed for det haarde og ensdanne Arbejde, hvortil hans Dage maa bruges, og Staten maa og skal bruge hans Dage. Det hele menneskelige Køn taaler kun et vist Maal af Kundskab, og enhver Stand maa derfor have sin egen visse Andel." Opførelsen af rytterskolerne gav dog inspiration til enkelte mere fremsynede godsejere, som derfor gik i gang med at opføre almueskoler i landsbyerne på deres godser. Disse skoler, hvoraf de første blev opført kun få år efter de første rytterskoler, blev især opført af flere forskellige grever og og nogle af disse skoler er også kendt som ´Greveskoler´. Disse skoler må dog ikke må forveksles med  `De Plessenske Skoler´ - også kendt som  ´Greveskolerne´, - som greve Adolf von Plessen lod opføre på sine godser inden beslutningen om Rytterskolerne blev taget i 1721. Sammen med de skoler, som Frederik IVs søskende, prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig, lod opføre på deres godser, - de allerede omtalte ´prinse- og prinsesseskoler´ - , var ´De Plessenske Greveskoler´ med til at inspirere Frederik IV og kredsen omkring ham til opførelsen af Rytterskolerne. En voksende forståelse af, at behovet for skoler i landsbyerne i virkeligheden måtte ses som en samfundspligt, førte efterhånden til opførelsen af en del landsbyskoler i ´kølvandet´ af de kongelige rytterskoler. Der var tale om private initiativer især hos adelige og hos kongens slægtninge, men det var meget tilfældigt, så det var langtfra alle landsbyer, som kunne nyde godt af denne udvikling. Først med skolelovene i 1814 kom der et egentligt lovkrav om, at alle børn på landet havde krav på undervisning. Blandt de ´nye´ greveskoler kan eksempelvis nævnes de 5 skoler på Samsø, som den unge greve Christian Danneskiold-Samsøe (1702-1728) lod opføre i landsbyerne Koldby, Brundby, Onsbjerg, Besser og Nordby. Greve Ulrik Adolph von Holstein (1664-1739) lod opføre skoler på godset Holsteinborg i landsbyerne Spjellerup, Tårnemark, Skafterup, Kvislemark, Ørslev Vensløv og Hårløv. Efterhånden blev der opført ikke færre end 24 skoler og 7 pogeskoler i godsets landsbyer. Ligeledes lod greve ? Skeel  ( ? ) opføre skoler i landsbyerne Langå, Vinge, Lee, Hjermind, Vester Velling, Skern, Vejrum, Gerrild, Ørum, Enslev, Voldby, Kastbjerg, Veggerslev, Fjelderup, Øster Alling, Fausing, Auning og Virring. Disse landsbyskoler og mange af de øvrige landsbyskoler, som fulgte efter forskellige steder i landet, var i større eller mindre grad opført som ´kopier´ af rytterskolerne og fundatserne var ligeledes i betydelig grad baseret på fundatsen til rytterskolerne, som det også kan læses på den oprindelige tavle, som nu er indmuret på den stadig bevarede greveskole, som den da 23-årige greve Christian Danneskiold-Samsøe  i 1725 lod opføre i Brundby, og som i dag anvendes til privat beboelse. Teksten på tavlen, som var opsat på alle de 5 ´Greveskoler´ på Samsø, lyder således: "For Gud og Kirken samt først og liigest efter Kong Frederich den Fierdes Exempel, haver Hans Høy Grevelige Exellence Den Høy Velbaarne Herre, Hr. Christian Greve af Danneskiold til Grevskabet Samsøe etc. ladet opbygge, fundere og benaade denne Danske Skoele, næst 4 Andre her paa Landet. - Aar MDCCXXV." 
 

Konklusion
De mange gode intentioner, som instrukserne for rytterskolerne lagde op til, blev imidlertid langtfra indfriet i virkeligheden. Den dårlige aflønning af lærerne gjorde det som allerede påtalt meget vanskeligt at finde kvalificerede skoleholdere, og problemet blev ikke mindre i tiden
med det hastigt voksende antal landsbyskoler, som især opførelsen af de oprindelige 240 rytterskoler havde sat i gang. I løbet af et halvt århundrede - især efter skoleforordningen i 1739 - steg antallet af landsbyskoler fra omkring 600 skoler til mere end 1700. Den ofte mangelfulde undervisning, den undertiden lange skolevej for børnene og behovet for børnenes arbejdskraft gav anledning til en betydelig grad af forsømmelser. Mange børn blev ofte holdt hjemme - i hvert fald i de perioder, hvor der var især var stor behov for deres arbejdskraft i det daglige arbejde, og bekymringen om de mange forsømmelser og børn, som aldrig eller næsten aldrig mødte op i skolerne, var - som allerede omtalt - da også et tilbagevendende tema i de mange visitatsindberetninger. Et udmærket eksempel på, hvad et velbegavet barn kunne få ud af datidens undervisning findes i de erindringer, som en senere sognefoged  (1776-1839) efterlod. Han begyndte sin skolegang som fireårig i 1780 og skrev mange år senere om sin skolegang bl.a., at "Jeg lærte med ringe Umage det, der blev mig foresat, saasom jeg fra første Stund og siden fremdeles, altid har haft en meget god Nemme til at lære at læse, og jeg lærte meget tidlig at læse. Saaledes havde jeg til mit 10 Aar lært baade Catechismusen, Forklaringen, de 7 Davids Salmer tillige med nogle af Kirkesalmerne alt uden ad, og kunne des foruden læse skikkelig godt i enhver dansk Bog".  (Kilde: Grinder-Hansen, s. 85 (se litteraturlisten), sprogligt tilpasset.).

Søren Pedersen Havrebjerg havde både evner og en motivation, som mange af hans jævnaldrende - også tidligere - ikke har haft, og der er ingen tvivl om, at analfabetismen var betydelig blandt befolkningen trods mere eller mindre gennemført skolegang som barn. Det fremgår klart af Søren Pedersen Havrebjergs erindringer, at undervisningen var baseret på udenadslæren, og at formålet med læsefærdigheden var, at barnet med læsningen fik en ekstra færdighed til at kunne tilegne sig de at religiøse forudsætninger, som var nødvendig for at ´bestå´ konfirmationen og dermed dels at blive en god samfundsborger og dels at kunne opnå den ´frelse´, som kirken forkyndte. Der er naturligvis langt til vore dages formålsparagraf for, hvad samfundet vil med undervisningen i skolerne, men trods de åbenlyse mangler og manglende indfrielse af de intentioner, som lå bag opførelsen af rytterskolerne i 1720-erne, blev der alligevel sat gang i udviklingen af, at skolegang ikke kun skulle gælde for udvalgte drenge i købstædernes latinskoler, men også skulle komme almuens børn - både drenge og piger - til gavn i de efterhånden mange landsbyskoler, der efterfølgende blev opført, og at der dermed blev skabt de forudsætninger, som lidt under hundrede år senere førte til vedtagelsen af skoleloven fra 1814, hvor man med rette kan tale om, at ´Den danske Folkeskole´ blev født.   

Hvor kan jeg læse mere? Litteraturhenvisning og links:

http://www.uddannelseshistorie.dk/images/pdfer/a-2011-niels-reeh.pdf

Ove Kühn: "Rytterskolelærerens løn", Årsskrift for Korup-Ubberud lokalhistoriske Forening, 2015, s. 28-30.
Artiklen kan downloades som pdf-fil fra
http://www.koruplokalarkiv.dk/wp-content/uploads/År2015.pdf


Niels Reeh: "Konfirmation og rytterskoler i Danmark – i lyset af den enevældige stats overlevelseskamp i første halvdel af det 18. århundrede", 2011.
Artiklen kan læses eller downloades som pdf-fil ved at klikke hér.


Kulturstyrelsens lille folder på fem sider, som fortæller om rytterskolen i Lille Heddinge og dens fredningsværdier, kan læses eller udskrives på følgende webadresse: https://www.yumpu.com/da/document/view/23991829/lille-heddinge-rytterskole-ryttervej-2-stevns-kulturstyrelsen.
Folderen indeholder lidt generel information om rytterskolerne, men omhandler ellers især rytterskolen i Lille Heddinge, som er den bedst bevarede rytterskole med hensyn til det oprindelige udseende, da skolerne blev opført i 1720-erne.

Henvisning til litteratur og websider om enkelte skoler findes under denne omtale af dem.
Ellers henvises til litteraturlisten, som også har links til websider af mere generel karakter.

Brug nedenstående ´stregkode´ fra infotavlen ved rytterskolen Skibinge i Vordingborg Rytterdistrikt
for at se yderligere oplysninger om rytterskolerne (Wikipedia) på mobiltelefonen:

Med en ´app´ som fx ´Barcode Scanner´ kan man anvende mobiltelefonen til at aflæse stregkoden herover. Se evt.
http://www.computerworld.dk/art/11532/brug-din-mobil-til-at-laese-stregkoder#XsqoR6ByPtdD2B2w.99

   
Rytterskolen i Lille Heddinge på Stevns,
som er den bedst bevarede rytterskole i forhold til det oprindelige udseende, har vore dages skoleelever også mulighed for selv at opleve, hvordan en skoledag forløb i gamle dage (1892). Pris og bestilling kan oplyses ved henvendelse til Østsjællands Museum på http://kalklandet.dk/undervisning/grundskole/mellemtrin/en-skoledag-i-1892


Rytterskolerne i dag

Sammenlignet med Prinse-, Prinsesse- og Greveskolerne var rytterskolerne et sandt ´kongeligt byggeri´. Her var ikke sparet på noget. Anvendelsen af gode materialer m.m. betød, at det kostede 550 rigsdaler at opføre den anseelige bygning, - et betydeligt beløb på den tid. Selv om rytterskolerne ikke kom til at svare til det, der var tilstræbt, må deres oprettelse alligevel opfattes som en af milepælene i den danske skoles historie, og som allerede nævnt kom rytterskolerne da også til at danne forbillede for skolebyggeriet i Danmark indtil omkring år 1900. Resultatet af det solide byggeri er også grunden til, at vi stadig kan glæde os over, at en hel del af disse også meget smukke bygninger i en eller anden grad af ombygning og ofte med yderligere tilbygninger har overlevet til vore dage

Kun 5 af de rytterskoler, som stadig findes, har bevaret så meget af de oprindelige bygninger, at de er fredede i dag; de øvrige er forståeligt nok i årenes løb både ombygget og udvidet til ukendelighed. Følgende rytterskoler er fredede: Lille Heddinge (fredet år 1918, skolen ligger i Tryggevælde Rytterdistrikt), Hvidovre (fredet 1950, bygningen ligger i Københavns Rytterdistrikt), Vedbysønder (fredet 1960, bygningen ligger i Antvorskov Rytterdistrikt), Overby (fredet 1989, bygningen ligger i Skanderborg Rytterdistrikt) og Snesere (fredet 1996, bygningen ligger i Vordingborg Rytterdistrikt). Den bedst bevarede af disse skoler er rytterskolen i Lille Heddinge, der også blev fredet som den første rytterskole for omkring hundrede år siden, og som ses på fotografierne herover. Denne rytterskole fungerede som skole i omkring 170 år, inden den blev erstattet af en nyopført skole i 1892. I de følgende 80 år blev den gamle skolebygning anvendt som forsamlingshus, men efter en tiltrængt restaurering blev skolestuen i 1977 indrettet som skolemuseum med en glimrende samling af ældre skolebøger og andre gamle skolerekvisitter, mens lærerboligen i dag rummer en fin udstilling af kunstneren Niels Larsen Stevns´ tegninger og malerier. Fra en lærer ved rytterskolen i Stavreby på Falster, er bevaret følgende betragtning, da den gamle rytterskole på stedet  i 1925 blev afløst af en nyopført skole på den anden side af gaden: "I mere end to et kvart Aarhundrede har den gamle Rytterskole ligger der på Bakken - værdig og anselig - og Slægt efter Slægt har sendt deres Børn til Skole der. Tusinder af Børn er gået ind og ud af det gamle Skolehus gennem de mange Aar. Gode Tider og strenge Tider har den set passere (de Første dog heldigvis i Overtal). Og hvilken Udvikling i Teknik og Samfundsforhold har den ikke været Vidne til! Mangen en Falster-storm har rusket i dens høje Tagkonstruktion, men endnu staar den støt og urokket paa sin gamle Plads. Jeg vil tænke mig, at den mangen en god Gang skæver over Gaden til den ny Skole og siger: Lad os nu se, om du kan holde lige så mange Aar som jeg, du kommunale Nybygning; nu har jeg stået i 240 Aar. Det var solidt Kram, vi blev bygget af, og vi gjorde et godt og samfundsnyttigt Arbejde, men vi var også af kongelig Rod!"

På billedet ser man en del af fejringen af Skovshoved skoles 200 års fødselsdag i 1921. Det var faktisk ikke
skolen selv, der var så gammel, men dens umiddelbare forgænger, Hvidøre skole, der i virkeligheden var rytterskolen i
Hvidøre
. Den var nu heller ikke var fra 1721,  - hvis sandheden endelig skal frem - , men først opført i 1724 eller 1725. Fundatsen til
rytterskolerne var til gengæld fra 1721, og det er da også normalt det årstal, som nævnes i forbindelse med oprettelsen af rytterskolerne.
På væggen i salen ses et billede af skolen samt en model af Hvidøre rytterskole.
Fotografiet findes p
å Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte.
 

animated gif

finn@thorshoj.dk


Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)


Hovedmenu (klik på billedet)

E-mail: Klik på adressen

Hit Counter  (Besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017)