Rytterskolerne i Tryggevælde Rytterdistrikt


Mod slutningen af 1600-tallet blev krongodset i Danmark opdelt i 12 rytterdistrikter, hvor krongodsets bøndergårde skulle stille med en udrustet rytter til hæren for hver 8 tdr. hartkorn. Til gengæld var disse gårde så fritaget for skatter og hoveri. Som modydelse skulle gårdene så til gengæld sørge for at indkvartere og forpleje ryttere og heste. I 1721 besluttede Frederik IV at fejre sin 50 års fødselsdag med en ´folkegave´, nemlig oprettelsen af 20 "Kongelige Skoler" i hvert af rytterdistrikterne, og i perioden 1722-1727 blev de 240 skoler opført i Østjylland, på Fyn og på Sjælland, samt på Lolland, Falster og Møn. I Tryggevælde Rytterdistrikt blev der opført 5 skoler i 1722, 5 skoler i 1723, 5 skoler i 1724 og 3 skoler i 1725. En ´ekstra´ skole blev efterfølgende opført på Bogø, så der i alt blev opført 241 rytterskoler, der var nogenlunde ligeligt fordelt på de 12 rytterdistrikter.  Alle rytterskolerne i Tryggevælde Rytterdistrikt blev opført af bygmester Laurits Eriksen for 550
rigsdaler pr. skole. Det ældre luftfotografi herover viser rytterskolen i Freerslev flankeret af et par af 1800-tallets allerbedste ´skolebilleder´, Christen Dalsgaards flittigt læsende pige (udsnit) og L. A. Rings lektielæsende bondedreng, der sender et længselsfuldt blik ud mod det forsømte forår, - som skoleelever har gjort det i hundredvis af år, - mens ABCen og Luthers lille Katekismus utålmodigt ligger og venter på bordet.

 Denne side er stadig under udarbejdelse.
Oplysninger om de enkelte skoler, rettelser eller billeder, som jeg må anvende på denne webside, modtages med taknemmelighed.

- Tiden hun æder med skarpen Tand, saa Lidet monne hun levne -

I Tryggevælde Rytterdistrikt blev oprettet i alt 18 `Kongelige Skoler´, som blev opført i følgende landsbyer:

bullet

Holtug

bullet

Magleby

bullet

Store Heddinge (Storeheddinge)

bullet

Lille Heddinge (Lilleheddinge)

bullet

Hellested

bullet

Karise

bullet

Kæderup (Kjæderup)

bullet

Arnøje

bullet

Freerslev (Freslev)

bullet

Haslev

bullet

Terslev

bullet

Strøby

bullet

Højerup (Højrup)

bullet

Skrosbjerg (Skråsbjerg, Skraasbjerg)

bullet

Dalby

bullet

Hårlev (Haarlev)

bullet

Værløse

bullet

Alslev

Klik på navnet for at få information om den enkelte skole.



 

Rytterskolerne i Tryggevælde Rytterdistrikt og Bregentved Gods.

For at få uddannet tilstrækkelig mange ryttere opkøbte Frederik IV flere hovedgårde især på Sjælland og udlagde dem derpå til ryttergods. 1718 købte kongen således Bregentved gods for 50.000 rigsdaler og indlemmede det i Tryggevælde rytterdistrikt. 1731 blev slottet afhændet til krigskommisær Poul Vendelbo Løvenørn (1686 - 1740), som i øvrigt kæmpede tappert i slaget ved Poltava i 1709 og senere blev leder af Krigsministeriet. Ved Løvenørns død i 1740 tilbagekøbte Christian VI hovedgården og lod den indrette som kongeligt slot. Da Frederik V blev konge i 1746 skænkede han med et gavebrev allerede samme år Bregentved hovedgård til sin ´hjertensallerkæreste ven", lensgreve Adam Gottlob Moltke (billedet til venstre), som var kongens overhofmarskal og den reelle leder af landet uden at have egentlige embeder. Adam Gottlob Moltke fik hovedgården til ´evindelig Arv og Ejendom - ´fra kongen af navn til kongen af gavn, som der står i gavebrevet, som undskyldning for kongens ´satanistiske opførsel´ som kronprins og for at bøde for - også i fremtiden - eventuelt at komme for skade at ´synde mod Gud...henrevet af denne eller hin lidenskab´. Den ellers populære Frederik V havde et alvorligt alkoholproblem og var - skønt enevældig monark - på ingen måde i stand til selv at varetage landets ledelse. Afståelsen af krongodset medførte også, at en del af distriktets rytterskoler blev ´private´ (1747). Det kom til at omfatte skolerne i Kæderup, Frerslev, Haslev, Skrodsbjerg, Dalby, Hårlev, Værløse og Alslev. At Bregentved Gods kom i Moltke-slægtens eje betød, at der oprandt en ny storhedstid for det ellers forarmede gods, som her herover ses gengivet efter et prospect fra 1753 (billedet i midten), hvor slottet endnu ikke har fået tårnet med det karakteristiske spir, som først kom til ved ombygningen i 1886 - 1891 (billedet til højre)
. Bregentved Gods, som er landets største, ligger få kilometer fra Haslev og har spillet en enorm rolle for egnen. Herunder ses et luftfotografi af hovedbygningen på Bregentved Gods, som den ser ud i dag.

Litteratur:
Den mest omfattende beskrivelse af de enkelte rytterskoler i Tryggevælde Rytterdistrikt er
Johs. C. Jessen "Præstø Amts Skolehistorie indtil 1830". Historisk Samfund for Præstø Amt, 1950.
En oversigt over landsbyerne i Præstø Amt med ældre billeder bl.a. af flere skoler findes på:
http://library.au.dk/materialer/saersamlinger/sognekort/praestoe-amt/

Pastor Arne Majvangs bøger "Haslev og Freerslev Sognes Historie", bind I-II  (udg. 1967-1972) og
"Dalby og Tureby Sognes Historie" bind I-III (udg. 1961-1963).
Link til Faxe Kommunes Arkiver, hvor der er et omfattende materiale om egnen.
Link til Vallø Lokalhistoriske Arkiv, hvor der findes et glimrende materiale om egnen.
Link til ¨Stevnsbloggen`: http://stevnsbloggen.blogspot.dk/2008_10_01_archive.html
Link til  lenet: http://www.roskildehistorie.dk/gods/adelsgods/Faxe/Tryggevaelde.htm
Link til luftfotografier fra Stevns Kommune http://ks.stevnskom.dk/flyfotos/motiver.htm
Henvisning til litteratur og websider om enkelte skoler findes under denne omtale af dem.
Ellers henvises til litteraturlisten, som også har links til websider af mere generel karakter.
 

Holtug


Landsbyen Holtug ligger på Stevns 4 kilometer nord for Store Heddinge og syd for Køge. Holtug nævnes 1261 (Holthøiæ).
I 1600-tallet lå der her en større forvaltergård, som tilhørte Christian Vs dronning, Charlotte Amalie. Dens jorder blev efter
kongelig resolution lagt under Gjorslev Gods i 1743
i forbindelse med, at rytterdistrikterne blev opløst og jorden afhændet.
"Strandparti ved Holtug Bøgeskov. Scene under Søslaget i Køge Bugt den 1. juli 1677", er titlen på maleriet herover (udsnit)
fra 1835 af C. W. Eckersberg. Holtug Bøgeskov ligger et par kilometer øst for Holtug By. Som det korrekt gengives på
maleriet kunne det berømte søslag følges fra kysten, men ca. en kilometer syd for Holtug Bøgeskov, nemlig ud for den
næsten 30 meter høje klint, Mandehoved´, som ses i baggrunden. Maleriet viser det dramatiske øjeblik, hvor det svenske
linjeskib `Draken´ er grundstødt og erobret af Niels Juel. Bådene er netop i fuld gang med at bringe gods i land fra skibet.


Holtug Kirke er bygget af kridtsten fra klinten og gulkalket. Der ses kun lidt af den oprindelige kirke i romansk stil fra 1150,
da kirken i årenes løb er ombygget flere gange. Tårnet er fra begyndelsen af 1500-tallet og i sengotisk stil. På sydsiden af
kirkeskibet er indmuret en gammel runesten med teksten ´Tirad rist´. Vi ved ikke, hvem Tirad var, eller hvorfor han aldrig
blev færdig med sætningen, men det inspirerede forfatteren Martin A. Hansen til novellen "Tirad", hvor han lader vendiske
sørøvere overfalde Holtug, og det koster Tirad livet. Allerede en snes år efter, at rytterskolen var blevet opført i Holtug,
blev den afhændet til Gjorslev Gods
(herover til højre), som ligger omkring en kilometer nord for byen.

Historie  
Opført 1723 på nuværende adresse Holtug Linjevej 13.
Bygningen blev afhændet til Gjorslev Gods i 1743.
Den stærkt ombyggede skolebygning anvendes i dag som forsamlingshus.
Året 1747 synes at have været et turbulent år for skolen, idet den nyudnævnte skoleholder, Peter Christian Winther, som indtil 1747 havde været skoleholder i Store Heddinge, efter en anklage for drukkenskab og hasardspil forsvarede sig med, at Bispen " måtte forstaa, at han ikke var en Elsker af Drik, men skrøbelig og taalte kun lidt". Efter endnu en anklage fra provsten valgte han dog selv at fratræde stillingen som skoleholder og meddelte, at han "vidste ikke af nogen Provst at bestille, eftersom jeg selv har opsagt mit Embede og ikke er Skoleholder mere, men en Skrædder af Profession".
Sjællands biskop visiterede kirken og skolen i 1791. Embedet var på dette tidspunkt beklædt af den navnkundige biskop Balle, som i sin embedsperiode visiterede alle sogne og hermed også samtlige skoler på Sjælland 3-4 gange. Efter visitatsen i Magleby og Holtug sogne noterede biskop Balle i visitatsbogen, at "Ungdommen var noget sagtfærdig og manglede det rette Liv. Dog fandtes hos Mængden antagelig Kundskab. Nogle svarede med god Forstand, som ogsaa havde lært den Bibelske Historie." Biskop Balle aflagde også besøg i rytterskolen og noterede, at "I Holtug Skole viiste sig skjøn Fremgang hos en god deel Børn, som læste vel, svarede fornuftigt og kiendte den Bibelske Historie. (...) Skoleholder Sparre underviser med Flid og catechiserer vel."


På dette udsnit af et ældre matrikelkort er rytterskolen og skolelodden afmærket lige overfor kirken øverst på kortet.

Den 27. juli 1804 fik Holtug igen besøg af biskop Balle, og også denne gang var Balle rimelig tilfreds med med både læreren og eleverne. Han indberettede bl.a., at "Kirkesanger og Skolelærer Sparre synger ganske godt og catechiserer meget godt. Ungdommen viiste sig for største Deelen m og havde lært Psalmer. Der svaredes, at ey noget var at klage."eget ferm. De svarede med god Forstand og klart Begreb, nøyagtigen og bestemt efter Lærebog og Catechismus. De vidste ogsaa meget af den Bibelske Historie, læste for det meeste godt i Bog og havde lært Psalmer."
1889 blev rytterskolen afløst af en nyopført skole i Holtug. En kortfattet beskrivelse af den nedlagte rytterskole fra 1921 oplyser, at bygningen var meget forandret og nu blev anvendt som forsamlingshus. Det bliver den stadigvæk, som det ses på fotografiet nederst i højre spalte.

Rytterskolen i Holtug anvendes i dag til forsamlingshus. Herunder ses et udsnit af et luftfotografi fra ca. 1960.




Holtug Skole afløste rytterskolen i 1889, men i dag er også denne skole nedlagt


Landsbyen Holtug ligger på Stevns en halv snes km. nord for Store Hedding
e. Holtug Kirke, som ses herunder, er bygget af kridtsten og gulkalket. Der er kun lidt tilbage af den oprindelige kirke i romansk stil fra 1150.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links

Mouritz Christian Petersen
Peter Christian Winther
Johan Svendsen Høyer
Jørgen Christensen Møller
Jens Andreasen
Pontus David Sparre
Casper Kopp

Hans Marcus Hansen
? Bau
?


Skoleholder Bau stod for undervisningen på rytterskolen i Holtug i en halv snes år indtil sin død 18. august 1870.
 


1723 - 1747
1747
1747 - 1753
1753 - 1773
1773 - 1785
1785 - 1821
1821 - 1827
1827 - 1859
1860 - 1870
?
 

Link til yderligere information om skolen: http://holtugforsamlingshus.dk/rytterskolen.html

Link til arrangement for skoleelever  på 7-10 klassetrin  
fra ´Kalklandet - En del af Østsjællands Museum´, som tager udgangspunkt i Martin A. Hansens novelle "Tirad":

https://www.kalklandet.dk/undervisning/malgruppe/
grundskole/udskoling/martin-a-hansen-og-landskabet


Indtil 1972 blev der gravet kridt og kalk i kridtbruddet ved Holtug. I bruddet vokser der en lang række sjældne og fredede planter, bl.a. ´Stor Gyvelkvæler´, som kun findes i Holtug Kridtbrud. Desuden lever der her en mængde padder og krybdyr, bl.a. den store vandsalamander. Med en lille hammer i hånden giver Holtug Kridtbrud også rig mulighed for, at enhver kan finde forsteninger og fossiler.


I Holtug Kridtbrud er der mulighed for at se det berømte lag af fiskeler, der ellers kun er synligt ganske få steder i verden. Fiskeleret er et få centimeter tykt, mørkt lerlag, som markerer grænsen mellem Kridt- og Tertiærtiden for ca. 65 millioner år siden. Læs mere om det enestående geologiske område på  http://www.kalklandet.dk
 

gamle Holtug Kridtbrud. Bruddet er lukket og fremstår i dag som et spændende og dramatisk naturområde, hvor der er gode muligheder for at finde forsteninger i de udgravede skrænter. Fra bruddet går en sti ned til stranden. Tilbage på landevejen kommer du til Sigerslev og kort efter kan du gøre et holdt ved Stevns højeste punkt den 47 m høje rundhøj, Store Møllehøj, hvorfra du har en fin udsigt.

FDMs tekster er underlagt ophavsret og må ikke kopieres helt eller delvist til kommercielt brug uden tilladelse fra FDM. Læs evt mere på

http://www.fdm.dk/ophavsret/ophavsret-paa-wwwfdmdk
gamle Holtug Kridtbrud. Bruddet er lukket og fremstår i dag som et spændende og dramatisk naturområde, hvor der er gode muligheder for at finde forsteninger i de udgravede skrænter. Fra bruddet går en sti ned til stranden. Tilbage på landevejen kommer du til Sigerslev og kort efter kan du gøre et holdt ved Stevns højeste punkt den 47 m høje rundhøj, Store Møllehøj, hvorfra du har en fin udsigt.

FDMs tekster er underlagt ophavsret og må ikke kopieres helt eller delvist til kommercielt brug uden tilladelse fra FDM. Læs evt mere på

http://www.fdm.dk/ophavsret/ophavsret-paa-wwwfdmdk
Rytterskoletavlen  
Stenen, som er ret vejrslidt, er bevaret og sidder efter i en periode at have været flyttet til en nu nedlagte nyere skole indmuret i en af stuerne i den gamle rytterskole, som de sidste hundrede år har været anvendt som forsamlingshus. Privateje.
(På billedet til højre ses en del af tavlen på bagvæggen til venstre).


 
Kommende foto af rytterskoletavlen


Magleby


Magleby er en lille landsby på Stevns 2 kilometer nord for Klippinge, 5 kilometer øst for Strøby, 18 kilometer sydøst for
Køge og 7 kilometer nordvest for Store Heddinge. Den ældste del af Magleby Kirke går tilbage til 1100-tallet. De hvide
bygninger bag kirken er dels "Lindencrones Hospital", som var en fattiggård opført af en velmenende godsejer
(se senere)

og rytterskolen i Magleby, som har en lidt speciel historie, idet den oprindelige rytterskole ved et uheld nedbrændte få år
efter, den var bygget. Rytterskolen blev genopført, og en rest af denne ´rytterskole nr.2´ er i dag bevaret som en mindre
sidebygning til den nu nedlagte skole. Disse bygninger var opført af kalksten fra den nærliggende Stevns Klint.


Fotografi af Magleby Kirke og rytterskolen. Fotografiet, som findes på Stevns Lokalhistoriske Arkiv, er dateret til mellem
1850 og 1880.


Herover ses et ældre fotografi af skolen i Magleby, hvor den gamle rytterskole ses som en sidebygning i højre side af
billedet
. Fotografiet er fra et ukendt år, men efter 1879, hvor den nye skolefløj blev opført, men før 1920. Bemærk også
rytterskoletavlen i muren mellem døren og vinduet under skorstenen.
Fotografiet herunder af Magleby Skole er dateret til
omkring 1920 og findes på Stevns Lokalhistoriske Arkiv.


Historie

 

Rytterskolen i Magleby, som blev opført 172? på den nuværende adresse Kirkevænget 2, afløste en allerede eksisterende skole fra 1630. Rytterskolen nedbrændte imidlertid allerede 1727 ved et uheld, fordi skoleholderen havde været uforsigtig i forbindelse med tørring af malt på bageovnen. "En stor Ulykke er kommet over den arme Skoleholder Søren Palle, thi i Søndags, som var den 21de September, kom der Ild i Skolen, så den er afbrændt så nær som de yderste Mure, som dog blev stående. Gud ved, hvad Angest og Banghed man var udi for Kirken og Kirkeladen. Havde den gode Gud ikke vendt Vinden, så havde begge dele bleven lagt i Aske. Man måtte brække en Del Stene af Taget på Kirkeladen, at Folk kunne stå på Lægterne og øse Vand ind på den Side, hvor Ilden var, thi Stenene var ligesom gloende, så man frygtede hvert Øjeblik, de skulle tænde Tømmeret an; men Gud ske evig Ære, som dog hjalp, at Ulykken ikke blev større. Ilden skal være kommen af Køllen, hvor de havde nogle få Skæpper Malt på at tørre og formedelst hans Halm og Hø tændt. Den fattige Mand har nu intet uden 5 nøgne Børn og ikke en smule Brød til deres Føde. Hvorledes nu skal omgås med Ungdommen, og på hvad Sted der skal blive læst for dem, ved jeg ikke".
Allerede året efter var en ny tilsvarende skole imidlertid blevet opført til erstatning for den nedbrændte rytterskole, og en i samme år udstedt kgl. resolution udtaltes det, at Søren Palle ”visselig var straffældig” og pligtig at opføre skolen på egen bekostning, men at man ville lade nåde gå for ret.


Kort over Magleby fra 1793. Magleby Kirke ligger lidt syd for landsbyen, og rytterskolen ligger umiddelbar øst for kirken, så børnene har haft lidt vej at gå, når de gik til og fra skole. Matrikelkortet befinder sig på Stevns Lokalhistoriske Arkiv.

Da biskop Balle visiterede rytterskolen i Magleby i 1791, gav det anledning til følgende notat i bispens visitatsbog: "I Magleby Skole havde en talrig Flok af Børn forsamlet sig. Mange læste meget vel i Bog og svarede baade med Forstand og Færdighed af Børne Lærdommen. (...)Skoleholder Pochsteen er flittig og kan vel nok  catechisere."


På dette udsnit af et ældre matrikelkort er kirken og skolen markeret lidt syd for selve byen.

Ved visitatsen i "Maglebye" i 1804 bemærkede biskop Balle, at "Kirkesanger og Skolelærer Holm synger ganske godt og catechiserer godt. Ungdommen viiste sig for største Deelen meget ferm. De svarede med god Forstand og klart Begreb, nøyagteligen og bestemt efter Lærebog og Catechismus. De vidste ogsaa meget af den Bibelske Historie, læste for det meste godt i Bog og havde lært Psalmer".
Rytterskolen i Magleby fungerede som skole indtil 1879, da en ny bygning blev opført vinkelret på det gamle skolebygning, som herefter tjente som sidebygning. Skolen blev udbygget i 1916, og en beskrivelse af skolen fra 1921 oplyser, at halvdelen af bygningen på det tidspunkt var "nedbrudt og Resten sammenbygget med den ny Skole og benyttes som Udhus", og at både den nye og den gamle skole var bygget af kalksten.
Magleby Skole med resten af den oprindelige rytterskole blev afløst af Skelbækskolen i 1963 efter 241 års ´tjeneste´ som skole.


Skelbækskolen i Magleby, der afløste rytterskolen i 1963, kom til at fungere som folkeskole indtil 2013, hvor den kom til at ´dele skæbne´ med mange andre tidligere landsbyskoler, som kommunerne har nedlagt og en forældrekreds derpå har overtaget med henblik på at oprette en friskole. Det er sket i mange kommuner og altså også i Magleby, så skolen derfor i dag har skiftet navn til ´Magleby Friskole´.
 


Rytterskolen i Magleby nedbrændte i 1727, men blev hurtigt genopført, og det er naturligvis den bygning, som ses på dette udsnit af fotografiet fra mellem 1850 og 1880 af Magleby Kirke og rytterskolen, der også er anvendt som titelbillede herover. Skolen blev i årenes løb udvidet med ét enkelt fag i hver retning samt en ekstra skorsten i højre side, men ellers ser rytterskolen ud til at have ´undgået´ større ydre ændringer siden genopførelsen sidst i1720-erne.


Da den nye skole stod færdig i 1879, blev en del af den gamle skolebygning snart ´degraderet´ til udhus. Fotoet herover er fra et ukendt år, men tydeligvis af ældre dato.


Luftfotografi herunder af Magleby Kirke og det, der er tilbage af rytterskolen, og som hér ses nederst i billedet. Fotografiet er imidlertid ikke nordvendt, men set fra øst. Rytterskolen ligger i virkeligheden øst for kirken.


På matrikelkortet i venstre spalte er "Lindencrones Hospital" afmærket som nabo til skolen bag kirken.
(
Se information om Lindencrone længere nede i denne spalte).
Hospitalet, der er den ældre betegnelse for en fattiggård, ses på fotografiet herunder. Hospitalet var indrettet i den oprindelig middelalderlige kirkelade, som i tiden derefter fungerede som fribolig for et antal fattiglemmer.




Magleby Kirke, som er viet til  Sankt Andreas består af en romansk kirkeskib med senere opførte våbenhus, kor og sakristi i sengotisk stil. Et ældre gotisk tårn styrtede ned allerede i 1584, men på initiativ af historikeren Arild Huitfeldt blev et nyt tårn opført i perioden 1592 - 1593. En lynbrand i 1854 ødelagde imidlertid en del af tårnet, og det følgende år blev tårnet m.m.genopført og forsynes med et firesidet spåntækt spir.
 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links

Søren Palle                         
Michael Ørslev            
Laurids Reebeck              
Gregers Olsen Pogsteen      
Niels Cormontan                
Christen Holm
J.A.C. Henrichsen         
I. Kierkegaard
J.P.C. Henrichsen
S. Aagaard

 
Skoleholdere og - fra sidst i 1800-tallet - førstelærere ved rytterskolen i Magleby i perioden fra 1836 og til tidligst 1921.

 


Magleby Sogn på Stevns.

Fotografiet overfor i højre Spalte viser den oprindelige middelalderborg Gjorslev Slot, som ligger ved Magleby. Godset har naturligvis også en del senere tilbygninger.

 

1721 - 1757
1757 - 17??
17?? - 1777
1777 - 1795
1795 - 1803
1803 - 1835
1836 - 1877
1877 - 1887
1887 - 1916
1916 -
1921?

Link til yderligere information om skolen:
http://home3.inet.tele.dk/dape/ryttersk.htm



Etatsråd, kammerherre og godsejer Johan Frederik Lindencrone til Gjorslev Gods m.m. (1746 - 1817) var søn af Christen Lintrup, som i 1743 købte Gjorslev Gods af kronen. 1756 blev Christen Lintrup adlet under navnet Christian de Lindencrone. Lintrup kunne efter at have tjent en kæmpe formue som supercargo i Dansk Asiatisk Kompagni købe Gjorslev samt Søholm og Erikstrup, som han samlet oprettede til et stamhus i 1763. Lindencrone forsøgte at gennemføre nogle reformer til bedring af fæstebøndernes kår en del år, at landboreformerne blev gennemført i hele landet i 1788. Han prøvede at forbedre forholdene på godserne, dels ved energisk administration og dels ved udstrakt hjælp til fæsterne bl.a  med opførelse af det ovenfornævnte hospital (fattiggård). Det var dog mod fæstebøndernes vilje, at Lindencrone  i 1767 ophævede hoveriet og kort efter indførte arvefæste på gårdene. Hoveri var en ydelse i form af arbejdsdage, som en fæstebonde skulle udføre på eller for det gods, hans gård tilhørte, og som på mange godser blev afløst af en pengeafgift i slutningen af 1700-tallet. Arvefæste var en mellemting mellem at være fæster (lejer) og selvejer, hvor gården gik i arv til bondens arvinger og i visse tilfælde kunne belånes og pantsættes. Herved opnåede bonden, at forbedringer i gårdens drift tilfaldt ham og hans familie og ikke godsejeren, hvilket også var en fordel for ejeren (godset), der opnåede større sikkerhed for godsets indtægter i form af fæsteafgifter. Selv om 243 familier havde fået hoverifrihed, gik Chr. Lindencrone utakket i graven. Det stamhus, han havde oprettet, ophævedes i 1791 af hans søn, Johan Frederik Lindencrone, som ses på maleriet herover. (Delvis citeret fra www.danskeherregårde.dk).


 

 

Rytterskoletavlen  
Tavlen er velbevaret og sidder indmuret i facaden på tjenesteboligen ved den nyere skole.

 

 

 

 


 


.


Luftfotografi af Magleby Kirke og ´hospitalet´, som er den gamle betegnelse for fattiggården. Herunder er gengivet
et udsnit af kort fra 1764 over Stevns.



Store Heddinge (Storeheddinge)


Store Heddinge ligger på Stevns ca. 3 kilometer fra Hårlev, 22 kilometer fra Faxe, 22 kilometer fra Køge og godt 30
kilometer fra Haslev. Få kilometer
i østlig retning ligger Stevns Klint og Østersøen. Byen er opstået i 1200-tallet.
Hvornår den er blevet købstad, vides ikke, men i 1441 fornyede Christoffer af Bayern byens købstadsrettigheder.
Byens oprindelige navn var Heddinge, som kommer af det olddanske ´hadd´ der betyder ´hovedhår´ el. ´lange plantehår´.
Stednavnet skulle hermed betyde Stedet med den langhårede plantevækst. Byen nævnes i Kong Valdemars Jordebog
som ´Hæddyng´. 1
241 kaldes den ´Hedingemagle´, da Lille Heddinges navn opstod, men i 1500-tallet kaldtes byen med
sikkerhed igen for ´Heddinge". I løbet af 1800-tallet kom der en smule vækst til Store Heddinge, især på grund af den
nyanlagte jernbane, som bragte forskellige mindre industrier og håndværkere til byen, - i 1855 havde Store Heddinge
endda ikke færre end 11 brændevinsbrænderier (!). Store Heddinge, som
man godt kan betegne som ´hovedstaden´ på
Stevns,
fik oprettet en latinskole i 1620
, som dog blev nedlagt i 1739. Alligevel opføres der en rytterskole i byen, selv om
disse skoler var landsbyskoler. Som den eneste kirke i Danmark har Sankt Katharina Kirke fra 1190 et karakteristisk
ottekantet kirkeskib. På det kolorerede postkort, som er fra omkring år 1900, ses hovedgaden, Algade, fra torvet mod
vest, hvor gaden svinger til venstre ved kirken. Netop i dette sving ligger den bevarede rytterskole. Herunder ses det
samme motiv på et nutidigt foto. Mange af bygningerne kan ses på begge fotografier.


På nedenstående byplan over Store Heddinge, som byen så ud i 1751, er rytterskolen indtegnet med gul farve. På
det tidspunkt var bygningen endnu ikke bygget sammen med nabohusene, og det ses tydeligt, at skolen har fået
en tilbygning mod nord. (Det er dog lidt usikkert, om rytterskolen måske i virkeligheden er den bygning, som ligger
til højre for den markede bygning på kortet. Det søges opklaret.)

Historie  
Rytterskolen i Store Heddinge blev opført i 1722 på den nuværende adresse Algade 40. I byen fandtes der imidlertid allerede en lille latinskole, der menes at være opført så tidligt som i 1620, og som fungerede som skole indtil 1739, men blev nedlagt i 1739 (se senere). Ved latinskolen var der ansat en skolemester,  men der synes ikke at have været nogen egentlig skolebygning i byen i den første tid. På kortet over Store Heddinge i Reesens ´Danske Atlas´ fra 1677 lå latinskolen på torvet lige overfor det daværende rådhus, d.v.s. på hjørnet af det nuværende kirkestræde og Kirketorv.


Rytterskolerne var landsbyskoler og blev derfor ikke opført i købstæder. Undtagelsen var rytterskolen i Heddinge, som byen hed på det tidspunkt. Her lå allerede en lille latinskole, som dog ikke havde egen bygning. Når rytterskolen alligevel blev opført i købstaden var det imidlertid ikke for at betjene købstadens børn, men fordi rytterskolen udelukkende skulle anvendes af børn, som hørte til i to små landsbyer, som begge lå udenfor købstaden, men på hver sin side. Placeringen var derfor et kompromis, så skolevejen blev fordelt nogenlunde ligeligt .

Latinskolerne i købstæderne tilhørte kirken, som også skulle vedligeholde dem. De løbende udgifter blev dog pålagt byens borgere. Man bestræbte sig på at finde "gode og bekvemme Skolemestre", men det var ikke altid let af skaffe kvalificerede lærere, især til de små latinskoler i de mindre købstæder. Latinskolen i Store Heddinge havde  kun de yngste klassetrin så når eleverne blev ældre, måtte de sendes ´udenbys´ til større latinskoler med flere klasser og dimissionsret til universitetet. En beskrivelse af latinskolen i Store Heddinge fra 1861 er bevaret, og her beskrev provst Visby, at "I Store Heddinge har fra umindelige Tider af været en latinsk Skole, hvis Lærer har ført Navn af Rector. Betydelig har den næppe været, thi i en Protocol ved Kirken anno 1616 angives Skolens Inventarium til ´en ny Fyrreseng, 2 lange smalle Bænke, som blev gjorte 1511, en gammel bred Bænk og en Skive´- sansynligvis en sortmalet Trætavle (...) Rector Hansen var Rector her 1621. Rector var tillige Degn i Hedinge. Skolen havde kun 1 Classe og har derfor ikke kunnet sende Disciple umidelbart til Universitetet." Undervisningen i latinskolen var gratis for forældrene, og de fattigste børn modtog endda klæder af skolen, men forholdene har været barske. Undervisningen lå i faste og stive rammer og bestod mest af remser og anden udenadslæren, og disciplinen var hård. Lærerne anvendte flittigt strafferedskaber som ris, stok, ferle og ´krabasken´, som bestod af et håndtag med flettede læderstrimler. Undervisningen blev desuden afbrudt flere gange om dagen, fordi disciplene også skulle deltage ved de kirkelige handlinger morgen og aften og desuden skulle synge og bære lys ved bryllupper og begravelser.


Rytterskolen findes endnu og ligger i den nordlige ende af hovedgaden. Gaden i forgrunden foran restauranten fører op til kirken.

Da rytterskolen blev opført i 1722 var den imidlertid ikke beregnet til modtage elever fra købstaden, men udelukkende fra landsbyerne Sigerslev og Bjælkerup, som ligger tæt på Store Heddinge, men i hver sin retning, så rytterskolen sådan set blev anbragt et sted  mellem de to små landsbyer, og det blev så i Store Heddinge.
Kvaliteten af undervisningen både i rytterskolen og i latinskolen var imidlertid så ringe, at biskoppen udvirkede, at latinskolen på torvet i 1719 skiftede status til at være en almindelig ´dansk skole´ uden latinundervisnin
g. .Byens borgere var simpelthen så fattige, at der var mere behov for at ´holde børnene til ploven end til bogen´. Den ´nedlagte latinskole´ blev dog senere latinskole igen, men det varede  ikke længe, for med ´Latinskolereformen´ i 1739 blev bl.a. latinskolerne i Næstved, Præstø og Store Heddinge nedlagt.
I Store Heddinge blev ´Rector´ ændret til kordegn og dansk skoleholder. Undervisningen har været ringe, for i en visitatsindberetning fra året før oplyses det, at
"der i Skolen ikkun er 17 Børn, af hvilke de 4 ikkun lære Latin og de andre 13 Dansk, fordi det fattige Borgerskab behøver deres Børn til Ploven."


Udsnit af ældre kort over Store Heddinge. Rytterskolen ligger lidt nord for det sted på hovedgaden, Algade, hvor vejen op mod kirken går fra på højre side.

I forbindelse med biskop Balles visitation på skolerne i 1786 noterede han, at blandt eleverne fra skolerne "viiste sig adskillige meget gode; men Hoben var maadelig, dog icke slet".
Store Heddinge fik igen besøg af biskop Balle i 1791, som efter visitatsen noterede, at "Ungdommen fra Storehedinge Bye svarede gandske vel, og nogle havde ypperlig Kundskab. Ogsaa Bibel-Historien var dem bekiendt. Derimod viiste sig Ungdommen fra Siersløw og Bielkerup gandske maadelig. (...) I Storehedinge Bye-Skole viiste mange Børn roesværdig Kundskab, og læste meget vel i Bog, . Men de forsømmeliges Antal var heller ikke lidet." Anderledes stod det dog til i rytterskolen for her noterede Balle i visitatsbogen,  at "I Storehedinge Landsbye-Skole havde Børnene været meget forsømmelige. Dog var Haab til bedre Fremgang hos nogle at udlede. (...) Skoleholder Røhr, som nyelig er hertil forflyttet, bringer nok Skolen i Stand".Undervisningen i rytterskolen har næppe været imponerende, som det klart fremgår af biskop Balles visitats i 1804, hvor han om undervisningssituationen i "Storehedinge Landsbye-Skole" skriver, at "Denne Skoles forhen befundne slette Tilstand havde forværret sig." Han bemærkede også, at af de 79 elever, der hørte til skolen, havde ´kun 13 Børn siden Nytaar søgt den nu og da, og blandt disse 13 kunde netop 4 læse taaleligen i Bog. Ved Overhørelsen havde jeg antegnet 23 Børn, som vidste at svare noget uden ad, deels efter Catechismus og deels efter Lærebogen. Men de 19 deriblandt læste saa slet i Bog eller vare i flere Aar saa gandske udeblevne fra al Skolegang, at jeg ikke kunde forære  dem den mindste Bog til Belønning. Her hielper overalt hverken Belønning eller Advarsel. Ingen skriver og ingen regner. Ingen har eengang lært saa meget som en Psalme. Uslere Skole-Forfatning er næppe at finde i hele Stiftet. Altsaa bleve kun 4 smaa Bøger uddeelte." Det kom tilsyneladende også til en meningsudveksling mellem den gode bisp og skoleholderen, for Balle afslutter sin indberetning med bemærkningen om, at "Skoleholder Røhr kan vel undervise og nogenledes catechisere. Men han er uden Tvivl ligegyldig og efterladen. Dog ved han at gøre saameget Væsen af sin Nidkierhed, at han tilsidesætter al Ærefrygt for sin Biskop. Jeg maatte tæmme ham ved skarp Tiltale". 
I 1824 gik i alt 99 børn i den lille skole.
I år 1896 blev rytterskolen nedlagt og afløst af en nyopført kommuneskole i Egestræde. Den nedlagte rytterskole overgik derpå til privat eje og har siden været anvendt til beboelse. Bygningen findes endnu på byens hovedgade, men er i årenes løb bygget sammen med nabohusene i begge gavle.
 

Rytterskolen i Store Heddinge anvendes i dag til privat beboelse. Skolen er bygget sammen med nabohusene i begge ender. På fotoet herunder ses den festsmykkede skole i 1927. Anledningen til festligheden er ukendt, men en sammenligning af fotografierne viser tydeligt, at selve bygningen stort set er uforandret gennem de snart 100 år. Tilsyneladende er sandstenstavlen fjernet fra skolen på dette tidspunkt, men en beskrivelse af bygningen fra 1921 oplyser, at tavlen på dette tidspunkt var opsat eller indmuret på væggen i sovekammeret, som oprindelig havde været den gamle skolestue. Samtidig oplyses det, at bygningen "Ejes og bebos af Murer Eriksen."



I 1818 blev der opført en ny skole i Egestræde som skulle afløste den gamle rytterskole. Skolen var i brug indtil 1896, hvor den blev erstattet af en stor, nyopført skole.


Store Heddinge Skole i Egestræde 11 blev bygget i 1896 og ses her under opførelsen. Skolen, som blev udvidet flere gange i årenes løb, var i brug indtil sidst i 1970-erne.




Store Heddinge Skole i Egestræde blev afløst af den nyopførte ´Erikstrupskolen´, som blev påbegyndt i 1976 og stod helt færdig i 1983. Skolen, som senere ændrede navn til "Store Heddinge Skole", ses også på fotografierne herunder. Opførelsen af Erikstrupskolen og 3 andre centralskoler i omegnen af samme størrelse  førte til, at ikke mindre end 18 små og mindre landsbyskoler på Stevns blev nedlagt.










Sankt Katharina Kirke ligger i Store Heddinge Sogn i Stevns Kommune. Det centrale kirkerum er ottekantet med et unikt hvælvet træloft. Det kolorerede postkort fra første halvdel af 1900-tallet (herover) viser vejen op til kirken med en bebyggelse, som stort set er uforandret til vore dage.
Den bevarede rytterskole ligger ved Algade få meter rundt om hjørnet fra den røde bygning i fotografiets venstre side. (Postkortet findes på Stevns Lokalhistoriske Arkiv)Herunder ses det samme motiv ved kirken og den nærliggende rytterskole i 2016.




 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links

Peter Hansen Lützing
Peter Christian Winther
Mouritz Christian Petersen
Søren Starup
Peter Otto Røhr
Skolemesterembedet vakant
Caspar Kopp
Andreas Jacob Hedager
?
 

1722 - 1742
1742 - 1747
1747 - 1775
1775 - 1791
1791 - 1808
1808 - 1819
1819 - 1821
1821 - 1846
?
Litteraturhenvisning:
Agnete Jensen: "Skolehistoriens lange vej gennem Store Heddinge", s. 7 - 26 i "Store Heddinge før og nu", hæfte 3, udgivet af Stevns Lokalhistoriske Arkiv, 1995.  Hæftet udgør en del af en serie på i alt 6 hæfter, som i en lang række artikler kommer omkring mange aspekter af byens historie.

Links til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://docplayer.dk/1869544-Stevns-kommuneatlas-byer-og-bygninger-2002-kulturarvsstyrelsen-kulturministeriet-i-samarbejde-med-stevns-kommune.html

https://da.wikipedia.org/wiki/Store_Heddinge

Rytterskoletavlen  
Tavlen, som er lys grå og temmelig vejrslidt, er i dag indmuret på facaden mod hovedgaden på rytterskolen. Privateje.


 

Fotografiet herunder med den festudsmykkede rytterskole i baggrunden stammer fra Stevns-udstillingen i september 1927.
Optogets fortrop med orkester i spidsen efterfulgt af soldater i uniformer fra krigen i 1864 passerer Kirketorvet.



Lille Heddinge (Lilleheddinge)

 
Som de fleste andre rytterskoler er også rytterskolen i Lille Heddinge placeret i umiddelbar nærhed af kirken, som det klart
fremgår af det gamle billede af skolen. Til venstre på billedet ses bystævnet, og til højre herfor ligger gadekæret, som var
vandingssted for landsbyens kreaturer. Billedet til højre, som viser skolen og kirken, som de ser ud i dag, afslører dog, at
skolens placering med gavlen vendt mod kirketårnet ikke er gengivet korrekt på den gamle tegning.


Rytterskolen i Lille Heddinge anses normalt for at være den bedst bevarede rytterskole i landet med hensyn til den
oprindelige udformning af skolen, som den så ud i 1720-erne. Bygningen er dog forlænget i venstre side. Kun 4 af de
bevarede rytterskoler er fredede; resten er ændret så meget i løbet af de næsten 300 år, der er gået, siden de blev opført.
Foruden rytterskolen i Lille Heddinge er rytterskolerne i Snesere (Vordingborg Rytterdistrikt), Hvidovre (Københavns
Rytterdistrikt) og Vedbysønder (Antvorskov Rytterdistrikt). På matrikelkortet fra 1806 (herunder) kan man se rytterskolens
jordlod lige overfor kirken. Bemærk den ganske store plads nord for kirken, som rytterskolen har haft udsigt til. Det var før,
at landsbyen brutalt blev delt i to dele af landevejen mellem Køge/Store Heddinge og Rødvig i nord-syd-gående retning.

Historie  
Rytterskolen i Lille Heddinge blev opført i 1722 på den nuværende adresse Ryttervej 2. Degneboligen lå i Havnelev, så skoleholderne i Lille Heddinge måtte også forrette tjeneste dér mod et mindre vederlag. Af bispen fik skoleholderen dog formaning om, at skoleholderen "ikke måtte trænge sig i Degnestolen, men bør være blive hos børnene, han har ført med sig, for at have dem under opsyn, altsaa har han intet at gøre i Koret, men bør være nede i Kirken, hvor Børnene opholder sig".


Udsnit af ældre kort over Lille Heddinge. Rytterskolen ligger direkte øst for kirken, så den anførte skole på kortet gælder den skole, som afløste rytterskolen. Bemærk fattiggården, som er angivet nord for byen ved vejen mod Store Heddinge.

Biskop Balle visiterede Lille Heddinge første gang i 1786 og syntes at have været tilfreds med forholdene både i kirken og i skolen. Efter visitatsen indberettede han i hvert fald, at
"Skole-Børnene læste godt i Bog og havde lært deres Christendom saa vel, at de kunde rigtig besvare mine Spørsmaale, ved hvilke jeg sædvanlig pleyer at indlede, om man forstaar Ordenes Meening. - Sogne Præsten Hr. Ostenfeldt paaseer Ungdommens Underviisning saa omhyggeligen, at han ogsaa selv holder Aften-Læsningen i Hoved-Sognet for at hielpe paa den gamle Degn, som nu er for svag dertil".
5 år senere - i 1791 - fik Lille Heddinge igen besøg af biskop Balle, som denne gang var mindre tilfreds med forholdene på skolen. I visitatsbogen noterede han, at "I Lillehedinge Skole var et stort Antal af Børn forsamlede. Adskillige deriblandt havde skikkelig Indsigt og læste godt i Bog. Men den største Deel maatte advares om sin Forsømmelse. 12 Bøger bleve uddeelte. Skoleholder Seest er flittig nok, men besidder ikke synderlig Styrke i Catechisation."



Efter visitatsen den 23. juli 1804 bemærkede biskop Balle i visitatsbogen, at "Børnene svarede for en Deel fermt og vel efter Lærebog og Catechismus med godt Begreb. De læste godt i Bog, havde lært noget af den Bibelske Historie og vidste smukke Psalmer. Nogle skrive. Enkelte regne. Jeg uddeelte 27 Bøger. Skoleholder Seest er en duelig Mand og underviser samt catechiserer godt. Den følgende dag blev eleverne atter overhørt, denne gang i kirken, hvor der også blev visiteret. Hertil bemærkede Balle: "Ungdommen var i almindelighed meget ferm. De fleste svarede efter Lærebog og Catechismus med god Forstand. Dog blev 2 gl. Karle anmærket til at lære Artiklerne, før de komme til Alters. Man vidste ikke lidet af den Bibelske Historie, læste godt i Bog og havde lært Psalmer. Der blev svaret, at ey noget var at klage".
Rytterskolen i Lille Heddinge fungerede indtil 1892, hvor den blev afløst af en nyopført skole. Bygningen blev siden anvendt som forsamlingshus, lagerbygning og til beboelse indtil ca. 1970, hvor rytterskolen blev istandsat
med stor pietet af Stevns Kommune fra 1973 til 1976 og derpå overdraget til Østsjællands Museum. Rytterskolen i Lille Heddinge regnes almindeligvis  for at være den bedst bevarede af alle Frederik IVs Kongelige Skoler. Rytterskolen i Lille Heddinge blev fredet den 6. juli 1918. Kun 5 af de rytterskoler, som stadig findes, har bevaret så meget af de oprindelige bygninger, at de er fredede i dag; de øvrige er i årenes løb ændret ganske meget og oftest til ukendelighed ved ombygninger og andet. Foruden rytterskolen i Lille Heddinge er følgende rytterskoler fredede: Hvidovre (Københavns Rytterdistrikt), Vedbysønder (Antvorskov Rytterdistrikt) , Snesere (Vordingborg Rytterdistrikt) og Overby (Skanderborg Rytterdistrikt).
Den smukke bygning anvendes i dag som skolemuseum, idet den gamle skolestue er indrettet, som den så ud sidst i 1800-tallet, og som en del af museets aktiviteter har man endda mulighed for her at opleve, hvordan
en skoledag i 1892 forløb, - netop dét år, hvor skolen ophørte sit virke efter 170 års undervisning i den samme bygning.


Billedet viser skolens bagside og den almindelige beliggenhed i umiddelbar nærhed af landsbykirken. Haven bag rytterskolerne blev i vid udstrækning passet af skolens elever, der ofte måtte tilbringe middagspauserne med at få orden på skoleholderens kålhave.
 




De fleste af de rytterskoler, som stadig eksisterer, er i dag ombygget og moderniseret i en sådan grad, at det oftest er meget vanskeligt at genkende den gamle skole
i den moderne bygning. Som det fremgår af ovenstående billede af rytterskolen i Lille Heddinge, som er fotograferet i begyndelsen af 1900-tallet, er der i dette tilfælde kun er foretaget ganske lidt ombygning, og det betyder, at netop rytterskolen i Lille Heddinge i dag giver os den bedste idé  om den virkning, de oprindelige rytterskoler har haft i de små landsbysamfund (foto herunder fra omkring 1940. Opbevares på Stevns Lokalhistoriske Arkiv).




Rytterskolen i Lille Heddinge regnes for at være den af alle rytterskolerne, som i dag giver det bedste indtryk af, hvordan de kongelige skoler så ud, da de blev opført. Bygningen er forlænget i venstre side med to fag, men hele den højre halvdel fra døren, som var i midten, og til gavlen er - med det valmede tag med teglsten - præcis, som da bygningen blev opført i 1722. Spejlvender man denne halvdel af bygningen ved midten af døren, flytter skorstenen m.m. får man således et ganske udmærket indtryk af, hvordan de oprindelige rytterskoler så ud, da de blev opført. De var alle ens. En del rytterskoler fik i tidens løb udskiftet taget med stråtag angiveligt, fordi børnene morede sig med at kaste sten på taget, og det kostede i tidens løb for mange ødelagte teglsten.
 

Forsøg på rekonstruktion af en rytterskole - med brug af elementer fra rytterskolen i Lille Heddinge og en ældre maleri, - som disse skoler så ud, da de blev opført mellem 1721 / 1722 og 1727.               (c) Finn Thorshøj

Det store dilemma med rigtig gamle bygninger er, at de på den ene side naturligvis skal vedligeholdes for ikke at gå til, men på den anden side vil man gerne undgå for mange reparationer, som vil medfører, at det gamle materiale bliver udskiftet med noget nyt, så man derfor løber en risiko for på et tidspunkt at stå med en større eller mindre kopi af det, men egentlig søgte af bevare for eftertiden. Fotografiet herunder stammer fra en større restaurering af rytterskolen i Lille Heddinge i 1977.


 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links

? Normann
Rasmus Munch
Johan Christian Westhen
? Carlé
Mickael Hartmann
Christian Seest
Johan Frederik Dettmer
?
 


? - 1751 -?
175? - 1757
1757 - 1761
1761 - 1762
1762 - 1781
1781 - 1826
1826 - 1868
?
Litteraturhenvisning:
Der er udgivet flere bøger om skolen af Agnete Jensen m.fl. (se evt.
litteraturhenvisningen),  bl.a. et udmærket hæfte til undervisningsbrug "Lille Heddinge - Rytterskole og Kirke"  (Amtscentralen for undervisningsmidler, Næstved)

Link til yderligere information om skolen:
http://www.aabne-samlinger.dk/oestsjaellands/l-heddinge.htm

http://skolehistorie.historiskatlas.dk/Lille_Heddinge_
Rytterskole_(5585) 
(en række fotografier af rytterskolen og skolemuseets rekonstruerede undervisningsdag i 1892)

http://kulturjagtkøgebugt.dk/stevns/gjorslev-slot/rytterskoler/

https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1534266

Rytterskoletavlen  
Sandstenen, som er meget velbevaret, befinder sig på den originale plads over indgangsdøren (se billedet af skolen). Teksten er ikke trukket op, men er alligevel tydelig og
let læselig.


Rytterskolen er i dag museum, hvor den gamle skolestue er genindrettet med både pulte, kateder, undervisningsmidler, pen og blæk, og hvad der ellers hørte til, mens den tidligere lærerbolig nu bl.a. har udstilling af skolebøger og prøver på  håndgerning. Den gamle rytterskole udgør en aktiv del af Østsjællands Museum med rig mulighed for at opleve, hvordan en skoledag i rytterskolen forløb i 1892. Rollen som ´lærer´ blev gennem en årrække varetaget af den tidligere skoleinspektør og lokalhistoriker Knud Rasmussen, som ses på de to fotografier. Knud Rasmussen brugte en betydelig del af sit otium som museumslærer på rytterskolen i Lille Heddinge.




Rytterskolen og kirken ligger i dag på hver sin side af landevejen mellem Store Heddinge og Rødvig, som først er kommet til langt senere end dengang, skolen blev opført i 1722, som det også ses af det bykort fra 1806, som er gengivet øverst som et af titelbillederne. På luftfotografiet herunder af Hellested ligger kirken og skolen lidt over midten og en anelse til venstre for  billedets midtpunkt.


Kartotekskort fra Nationalmuseets etnografiske samling med et ældre fotografi af rytterskolen i Lille Heddinge.
På luftfotografiet herunder ses kirken og rytterskolen midt i den lille landsby.




Hellested


Landsbyen Hellested ligger i Hellested Sogn på Stevns, fire kilometer syd for Hårlev, fire kilometer nord for Karise
og 18 kilometer syd for Køge. Byen kendes fra 1200-tallet som Hælgæstathæ og Hællestathæ. Hellested kirke har
rester af en meget tidlige middelalderkirke. Det romanske kirkeskib er en kridtkvaderbygning. Tårnet er opført i 1765.
Sprogforskeren og ordsprogsamleren Peder Syv
(se senere), som var præst ved kirken indtil sin død i 1702, skulle
angiveligt være begravet i en muret grav under kirkens gulv ifølge en præsteindberetning fra 1829.


"
Jeg lagde mit Hoved til Elverhøj,. mine Øjne de finge en Dvale;. Der kom gangendes to Jomfruer frem,- de vilde
gerne med mig tale...", står der i folkevisen om Elverhøj, hvor Hr. Oluf har sit fatale møde med Elverkongens datter.
Højen ligger på en mark i Barup lidt udenfor Hellested, hvor også Tryggevælde Å løber i nærheden. Oprindeligt blev
højen kun kaldt Ellehøj, men den skulle i forbindelse med fremkomsten
af skuespillet "Elverhøj" i 1828 være blevet
omdøbt til dette n
avn. For snart 200 år siden bestilte Kong Frederik VI dette skuespil i anledning af sin datters bryllup.
Det blev til Elverhøj af Johan Ludvig Heiberg, hvor Christian IV tager kampen op mod overtro på Stevns og samtidig
opklarer en forbrydelse med et forbyttet barn. Skuespillet er siden blevet det danske nationalskuespil og kan stadig
trække folk i teatret. At det ‘rigtige’ Elverhøj ligger på Stevns, er sådan set ikke er så underligt, fordi stykket også
handler om klinte- eller elverkongen netop i denne landsdel. Ifølge sagnet og folketroen bor Elverkongen endda ved
kirkegårdsmuren i Store Heddinge mellem Hellested og Stevns Klint.

Historie  
Rytterskolen i Hellested blev opført 1722 på den  nuværende adresse Peder Syv Vej 7 lige op ad den østre side af kirkegården, hvor kirkeladen tidligere  havde ligget.
Bygningen blev afhændet af kronen 1735. Tegltaget blev på et tidspunkt udskiftet med stråtag. Pladsen har været trang, - 1789 opgøres sognets børnetal til ikke mindre end 209 børn.
Et indblik i hvor beskedent skoleinventaret i virkeligheden var, fremgår af den liste, som skoleholder Fr. Randrup afleverede til sin efterfølger, Marcus Pahl, 23. februar 1786:

   2 lange Borde,
   4re lange Bænke,
   1 stump opslaaet Bræt til Boghylde,
   1 stor Kakkelovn med Skruer,
   1 vel conditioneret Bibel,
   1 Arnds sande Kristendom løs i Bindet,
   1 Psalmebog,
   1 gammel Skriver-Tavle.

Mere inventar og flere bøger var der ikke i skolen.
Skolen blev flere gange visiteret af Sjællands biskop, som i 1786 var den navnkundige biskop Balle, som ikke var helt tilfreds med elevernes faglige færdigheder. Efter visitatsen noterede han i visitatsbogen, at "Skole-Børnene kunde i Almindelighed icke fortiene Roes. - Dog have nogle mest smaa , destomere udmærket sig." Da Balle visiterede både kirken og skolen ved en ny visitats i 1791 var han stadig ikke helt tilfreds med de unge mennesker, som i mellemtiden var blevet konfirmeret og havde forladt skolen. "Ungdommen viiste sig dorsk og kold. Med den største Møye fik jeg endeligen nogle oplivede, som da svarede vel og lagde  og lagde god Kundskab for Dagen. Men den største Deel var maadeligt oplært." Forklaringen på det mådelige faglige niveau kan måske forklares med en temmelig ringe lærer. I hvert fald beskrev Balle den tidligere skoleholder Marcus Pahl, som siden 1788 havde været degn ved Hellested Kirke, med følgende ord: "Degnen Sr. Pahl synger nogenledes, men catechiserer slet. Som en uefterrettelig og i adskillige Henseende maadelig Person fik han fornødne Advarsler." Lidt mere tilfreds var Balle med forholdene i skolen, hvor han efter visitatsen indberettede, at "I Hellested Skole læste Børnene godt i Bog og svarede af Børne Lærdommen med skikkelig indsats, helst efter at de ved Opmuntring var satte i Bevægelse. Imidlertid havde dog mange været forsømmelige og fik Advarsel. 13 Bøger bleve uddeelte. Skoleholder Lund er ung, men haver godt Anlæg og catechiserer meget vel."


Udsnit af et ældre kort over Hellested, hvor rytterskolen er anført lige ved kirken. Den skole, som til dels afløste rytterskolen i 1912, er anført i kortets højre side.

Problemet med de mange forsømmelser blandt eleverne var stadig et tema for biskop Balle, da han visiterede Hellested Skole den 29. juli 1804: "En Deel Børn havde forsømt deres Skolegang. Men de, der havde beviist nogen Fliid, svarede meget vel efter Lærebog og Catechismus  med godt Begreb, da ogsaa 4 til 5 i Særdeleshed udmærkede sig. Disse læste tillige fortrinligen godt i Bog. Ogsaa var Boglæsning i Almindelighed god, undtagen hos 4re, som havde viist alt for megen Forsømmelse. Tre til 4 skrive godt. De havde ogsaa lært Psalmer. Ieg uddeelte 17 Bøger. Skolelærer Lund underviser godt og catechiserer vel."  

 
Rytterskolen blev delvist erstattet af en nyopført skole 1912, som blev opført lidt øst for byen. Rytterskolen blev herefter anvendt til forskole og bolig for lærerinden, indtil den blev nedlagt i 1965. Den gamle skolebygning, som i årenes løb har gennemgået en megen forandring eksisterer stadig. Den har siden 1965 været i privateje og anvendes fortsat til privat beboelse.


Hellested skole, som blev opført i 1912, og delvist afløste rytterskolen. Fotografi fra ukendt år, men før 1921. Bemærk rytterskoletavlen som er indmuret i gavlen til højre.


I 1965 afløste den da nyopførte Hellested Skole endeligt rytterskolen, som havde været forskole siden 1912. I dag fungerer den tidligere folkeskole som friskole.


Herregården Juellinge ved Hellested hed oprindelig Valbygaard og lå som hovedgård i den middelalderlige landsby Valby, der siden er forsvundet. Herregården har haft mange ejere, for gennem et par århundreder blev Valbygaard købt og solgt adskillige gange. I året 1530 var herregården således ejet af  ridder Johan Bjørnsen, om hvem historikeren Poul Helgesen beretter, "at han var en stor ødeland, der mest gik ud på at overgå alle andre". Nye slægter overtog herefter Valbygaard bl.a. adelsmanden Christoffer Lindenov, admiral Herluf Daa og rigsråd Gunde Rosenkrantz. Den sidste nedlagde landsbyen Valby.
Den ejer, der satte størst præg på ejendommen var baron og geheimeråd Jens Juel, som i 1672 fik ophøjet godset til baroni eller friherreskab under navnet Juellinge. Friherren til Juellinge ombyggede herregården og forøgede sit gods til flere tusinde hektarer, og alene i Hellested ejede han ikke mindre end 35 gårde, ligesom en stor del af Karise, Varpelev, Lyderslev og Frøslev sognes gårde tilhørte ham.
 


Rytterskolen i Hellested var den første skole i byen. Den ligger øst for Hellested Kirke helt op af kirkegårdsmuren. Bygningen har været i privat eje siden 1965. Herunder er skolen fotograferet gemt bag buske og træer, mens den stadig var ´stråtækt skole´ (foto ukendt år, men før 1921).






Peder Pedersen Syv (1631 - 1702) var en dansk  sprogforsker, ordsprogsamler og præst. Han var søn af en en fæstebonde i Kirke-Syv ved Roskilde. Han blev 1653 student fra Roskilde og var i nogle år rektor i Næstved, men fra 1664 var han sognepræst i Hellested, hvor han blev til sin død. I sin levetid hædredes Syv med titlen Philologus regius linguæ Danicæ (`kongelig filolog i det danske sprog´). Eftertiden har tildelt ham det kun delvis berettigede hædersnavn "den danske sprogforsknings fader". Større betydning end ved sine sprogskrifter har Peder Syv ved sine folkemindesamlinger. Hans samling af Almindelige danske Ordsprog (1682 og 1688) overgår ikke alene langt den tidligere Peder Laales, men udgør hovedstammen i alle senere ordsprogssamlinger. Sin største betydning har Peder Syv haft ved sin varme sans for det danske sprog og fædrelandets minder på en tid, hvor flertallet af de lærde savnede forståelse for den betydning, beskæftigelse med modersmålet har.

  "Nogle maa skee meene og, at der var vel andet,
  i det Latinske og Grædske Sprog,
  hvor paa jeg heller burde at anvende Tiden.
  Men mig bør jo først at vide mit Fæderneland
  og dets Sprog nogen Ære."


Mindestenen for Peder Syv blev opstillet i 1921. Den gule bygning, som skimtes i baggrunden foran kirken, er den for længst nedlagte og meget ombyggede rytterskole.


Hellested kirke er antagelig allerede fra første halvdel af 1100-tallet, men kun lidt af skibets langvægge er tilbage af den oprindelige kirke. I middelalderen har kirken tilsyneladende tilhørt Vallø Stift, men ved et skøde blev kirken i 1672 overdraget til baron Jens Juel på den nærliggende herregård Jullinge
(se beskrivelsen i venstre spalte.) Ved et mageskifte i 1719-35 kom baroniet og dermed kirken tilbage til kronen. Fra 1750 blev kirken igen privateje under Bregentved Gods, men siden 1913 har kirken været i selveje. Kirken gennemgik en større restaurering i perioden 1999-2000.

Skoleholdere (førstelærere)

Information og links

Thomas Christensen
Claus Borch
Knud Moløe
Jens Clausen
Jens Martinus Clevin
Frederik Randrup
Marcus Pahl
Christian Gottlieb Lund
Lars Hansen
Frederik Vilhelm Pfaff
H. P. Hansen
H. J. Stevns

 
Skoleholdere og - fra sidst i 1800-tallet - førstelærere ved rytterskolen i Hellested i perioden fra 1861 og til nedlæggelsen af skolen i 1912. Rytterskolen fortsatte dog som forskole med lærerinde J. Tarpgaard, som også fik bopæl på skolen. Forskolen blev nedlagt i 1965.
 

1722 - 1734
1734 - 1742
1742 - 1748
1748 - 1753
1753 - 1781
1781 - 1786
1786 - 1788
1788 - 1808
1808 - 1825
1825 - 1861
1861 - 1901
1901 - 1912


 

Litteraturhenvisning:
Troels Grønnebæk: "En gammel historie fra Hellested Kirke", s. 13 - 19. i "Stevns før og nu", bind 3, 2001, udgivet af Stevns Lokalhistoriske Arkiv.

Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://danmarkskirker.natmus.dk/praestoe/hellested-kirke/  (information om Hellested Kirke)


Hellested Sogn

 

Rytterskoletavlen  
Stenen er bevaret, men flyttet og i dag indmuret højt i en gavl. Privateje. Kommende foto af rytterskoletavlen


Luftfotografi af Hellested kirke og den gamle rytterskole lige øst for kirken.


Hellested Skole på adressen Bygaden 47. Bemærk rytterskoletavlen fra den gamle rytterskole, som blev indmuret i
gavlen. Fotografiet, som findes på Vallø Lokalhistorisk Arkiv, er fra omkring 1950. Herunder er gengivet et postkort
fra et ukendt år bl.a. også med et fotografi af Hellested Skole, som delvist afløste den gamle rytterskolen i 1912.






Karise


Karise er en gammel stationsby mellem Hårlev og Faxe. Indtil kommunalreformen i 1972 havde Karise sin egen
kommune, men blev ved kommunalreformen i 2007 sammen med bl.a. Haslev kommune samlet til ´Faxe Kommune´.

Byen nævnes i 1261, hvor Peder Olufsen, som ejede meget gods på Stevns skrev sig ´de Kalweris´. Sidst i 1300-tallet
skrev væbner Jens Bentsen Steeg sig "af Karise". I 1492 omtales en Kalrisegård, som senest under Kong Hans blev
fæstegård under kronen. Kalrisegård brændte i 1613, men i 1645 nævnes Karisegård,
som kongen i 1688 overlod til
adelsjomfruerne Margrethe og Anne Vognsen af Stenumgård. 1688 skødede kongen to Karisegårde til baron Jens Juel
(bror til Niels Juel); i 1719 kom begge gårdene tilbage til kronen. Af de oprindelige Karisegårde findes i dag kun en lille
rest af borgtårnet og voldgravene nordvest for kirken. I byens østlige del ligger sognekirken Karise Kirke
(herover), der
blev indviet kort efter 1261. Karise Kirke er kendt for to karakteristiske tårne, et i hver ende af kirken. Ud over de to
tårne ser man tydelige spor af kirkens befæstning i skydehuller for bueskytter i klokketårn
et. Usædvanligt er det, at
koret rager op over skibet, men det mest iøjnespringende er imidlertid gravkapellet over slægten Moltke, der imidlertid
først er tilbygget 500 år senere af C.F. Harsdorff for greve Adam Gottlob Moltke, der ligger begravet her. Også Adam
Wilhelm Moltke, Danmarks første statsminister, er begravet i kapellet. Ry
tterskolen i Karise eksisterer ikke længere,
men blev i 1912 afløst af Karise Skole. Luftfotografiet herunder viser denne skole, som den ser ud i dag; - nu dog
under navnet "Østskolen. Karise Afdeling".


Historie  
Rytterskolen blev opført 1724 på den nuværende Drosselvej i landsbyen Karise.


Udsnit af kort fra 1800-tallet over Karise. Kirken blev opført som fæstning ved Stevns Å, som i middelalderen var betydelig bredere og kunne dengang besejles sydfra. Stevns Å fortsætter nordpå og går over i Tryggevælde Å, som stadig udmunder i Købe Bugt i nærheden af Vallø. Den gamle landsby i Karise, hvor rytterskolen lå, ligger nord for kirken.

Efter en visitats af biskop Balle i 1790, hvor den aldrende skoleholder Frederik Strøckel var blevet afløst af Niels Jensen Fjeldsted, fik den nyansatte følgende skudsmål: ´Degn Fjeldsted er baade i Sang og Katekisation netop taalelig.
I Karise Skole var der Forskiæl hos Børnene i Henseende til Boglæsningen, da nogle kunde færdig læse og andre derimod meget maadeligen. Om Indhold og Mening af det, de havde lært, vare de ikke vandte til at gjøre sig noget Begreb. Strøckel er en gammel mand, som kan lære Børnene at læse i en Bog og høre dem en Lektie uden ad, men intet videre
.´ Biskop Balle var ellers udmærket tilfreds med ´Den voxne Ungdom´, som i kirken "svarede meget vel. Ikke faa deriblandt udviiste en Kundskab, som i en Landsbye-Menighed fortjener at kaldes ypperlig. Ogsaa vidste man lidet af Bibel-Historien. Menigheden havde intet at klage over Lærerne".

 
Biskop Balle

Den 18. oktober 1802 fik Karise Skole igen besøg af biskop Balle, som denne gang noterede i visitatsbogen, at "En Deel Børn havde gjort god Fremgang i Lærebogen og svarede med godt Begreb. Ogsaa vidste man at svare af Catechismus med Forstand. Lidet havde nogle lært af den Bibelske Historie. Nogle skrev. Regning var begyndt. I Boglæsning behøves hos de fleste mere Øvelse. Men Psalmer skulde nu først læres. (...) Degnen Fieldsted, som tillige er Skoleholder, underviser ret vel og catechiserer godt."

Rytterskolen fungerede som skole indtil 1869, hvor den blev afløst af en nyopført skole ´ved skoven´. Den gamle rytterskole blev derefter omdannet til købmandsforretning og fungerede som sådan, indtil bygningen blev ødelagt ved en brand i 1926.
Den nye skole, som blev opført i 1912 afløste skolen fra 1869, og som ses herunder, blev anlagt på den bare mark et stykke vest for jernbanen. Som titelbilledet øverst viser, er Karise Skole for længst blevet ´indhentet´ af den tidligere voksende by.



´Karise - Nye Skole´, som efterhånden bare blev kaldt Karise Skole, blev opført i 1912 som afløsning for den gamle Skole fra 1869. Bygningen anvendes stadig som skole og er en del af vore dages Karise Skole (hovedbygning), som det også ses på titelbilledet øverst i artiklen. Bygningen ligger vinkelret på Skolegave, som det også ses på billedet herunder. Samtidigt foto, som befinder sig på Faxe Kommunes Arkiver.




Karise Skole fungerer stadig
som folkeskole i byen. Som det ses titelbilledet er den vokset en del i årenes løb siden den blev bygget i 1912. Skolen havde i en periode en ´International Linje´, hvor nogle elever i overbygningen i de fleste fag blev undervist på engelsk af engelske lærere. Det pædagogiske eksperiment blev dog gradvist afsluttet, da Karise Skole sammen med skolerne i Faxe og Faxe Ladeplads for nogle år siden blev ´afdelinger´ i den nye "Østskolen" i Faxe Kommune.
 

Der findes tilsyneladende ikke noget bevaret billede af rytterskolen i Karise. Kortet viser det gamle Karise, som det så ud i 1792. Rytterskolen (her markeret med farve) lå overfor kroen og ikke ved siden af kirken, som ellers var den normale placering af disse skoler. Forklaringen er, at kirken i Karise helt tilbage i 1100-tallet blev opført ved den sejlbare å lidt syd for landsbyen, så den kunne indgå i forsvaret mod vendiske sørøvere fra halvøen Rügen ved den nordtyske Østersøkyst, som undertiden sejlede op ad åen, der dengang var meget bredere end nu, og hærgede byerne.


B.S. Ingemann, som ud over salmerne også er kendt for sine 4 spændende historiske romaner, hvor indholdet dog skal tages med betydelig skepsis set ud fra historisk kildekritisk vurdering (for nu at sige det pænt). Ingemann omtaler i forbindelse med slaget ved Lyndanisse i Estland den 15. juni 1219 en Karl af Rise, borgherre til Karisegård, der greb Dannebrog, da det dalede ned fra himlen. Historien bruges som en etymologisk forklaring på Karises navn: Karl af Rise skulle være sammentrukket til Karise, men der er dog tvivl om Karl af Rise overhovedet var en person. Der er flere byer fra middelalderen, som blev kaldt for  'Rise´; men det er en rigtig god historie!,


Karise Kirke er opført iflg. skriftlige kilder o. 1261 opført i overgangsperioden mellem romansk og gotisk byggestil. Den blev bygget som en fæstningskirke, fordi den ligger tæt ved Stevns Å, som på den tid var sejlbare, hvilket kunne udgøre en risiko for angreb udefra. Karise Kirke omtales første gang i sagnet om fru Marthe. Hendes ejendom, Karisegaard, blev ødelagt af vendiske sørøvere. Fru Marthe søgte derfor tilflugt i et lille kammer over koret i Karise Kirke, hvor hun forblev indtil gården var genopbygget. Meget usædvanligt for landsbykirkerne er kirken i Karise bygget af en gang, dvs. at både kor, skib og tårn er opført på samme tid. Kirken er dermed et  fint eksempel på 1200-tallets byggestil, og en del af kirkens konstruktioner er direkte inspireret af den samtidige opførelse af Roskilde domkirke.



Da jernbanen kom til Karise i 1879, flyttede centrum i byen sig fra landsbyen ved den  nuværende Drosselvej, hvor de gamle huse og gårde stadig ligger, til jernbanen et par kilometer nordvest for landsbyen, hvor den nyopførte jernbanestation var placeret, og her opstod så det nye centrum for byen. Man kan godt hævde, at jernbanen ´flyttede´ Karise fra den gamle landsby til stationsbyen.


Den nu nedlagte jernbanestationsbygning i Karise er her fotograferet i 1968 under et besøg af et veterantog (M3). Karise er stadig stationsby på strækningen Køge - Faxe Ladeplads under Østsjællands Jernbaneselskab (ØSJS).
 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links

Niels Hvid                         
Christian Kierulff             
Jens Kierketerp               
Samuel Johannes Meyer        
Jacob Roersløf                 
Frederik Størckel             
Niels Jensen Fjeldsted     
Hans Emil Arnberg           
Otto Emil Engel
?                

 

1724 - 1725
1725 - 1735
1735 - 1743
1743 - 1753
1753 - 1761
1761 - 1790
1790 - 1819
1818 - 1861
1861 -
1880
?

Litteraturhenvisning:
Svend Åge Hansen: "Karise Historie" bind 1-3.
Udgivet  2004 - 2006.

Margit Baad Pedersen: "Stationsbyliv. Karise 1880-1940". Udgivet af Selskabet for Stationsbyforskning, 1987.

Link til yderligere information om rytterskolen:
http://www.thorshoj.dk/rytterskolen_karise.htm

Links til yderligere information om Karise:
http://www.zingo.dk/karise/


http://lokalarkiv.faxekommune.dk/karise

Rytterskoletavlen  
Sandstenstavlen findes i dag på Østskolen Karise Afdeling, hvor den er indmuret over døren til et klasseværelse på en mellemgang i den tidligere hovedbygning (Blok D). Desværre er tavlen indmuret i plan med muren. Man kan undre sig over, at man ved flytning af disse tavler ofte har overset eller misforstået stenenes oprindelige udformning til at springe ca. 3 cm. frem fra murfladen, og i stedet har frataget stenen dette særpræg ved at indmure den på en sådan måde, at skriftfladen - som her i Karise  - ligger i plan med muren. Tavlen i Karise er lidt vejrslidt og bærer tydelige spor efter nedbrændingen af rytterskolen i 1926, men er ellers ret velbevaret. Teksten er trukket op med sort farve og nogenlunde let at læse.


Kæderup (Kjæderup)


Ved tilpasningen af Dalby-Tureby sognes første skoleplan i 1820 indgik landsbyen Kæderup som en del af Tureby sogn
sammen med Børsted, Nyby, Turebyholm med smedehus og gartnerhus, Tureby Mølle, Åledshus, Møllehus, Tågerup
Overdrev, i alt 20 gårde, 18 huse og en skolepligtig ungdom på 45, som blev undervist i rytterskolen i Kæderup. og Tågerup.
Fotografiet herover viser Tureby Kirke, som således blev sognekirke for Kæderup. Skolebilledet herunder er fra Kæderup
S
kole. Skolelærer Carl Theodor Engell ses yderst til venstre. Han var den sidste førstelærer på rytterskolen i Kæderup fra
1861 og til 1868, hvor rytterskolen blev nedlagt. Skolelærer Engell
(se senere) fortsatte som lærer på den nye skole frem til
år 1900. Fotografiet findes på Faxe Kommunes Arkiver, er fra ukendt år, og om det er fotograferet på rytterskolen eller på
den skole, som afløste rytterskolen i 1868, er (endnu) ikke afgjort med sikkerhed. Børnenes navne er ukendte.
   
                                                                                                                                                    

Historie  
Rytterskolen i Kæderup blev opført 1723 på den nuværende adresse Vestervangen 3.
Der har dog været et forsøg på undervisning i Kæderup før denne tid, for i Tureby kirkebog omtales i 1698 skolemester Anders Pedersen, der fik døbt et barn den 6. november 1698.
Tureby sogn og dermed også rytterskolen i Kæderup blev afhændet til Bregentved Gods allerede i 1747.
Et indtryk af, hvad en skoleholder ejede på dette tidspunkt, fremgår af skifterettens liste over, hvad skoleholder Jens Holst, som ikke var velhavende, besad ved sin død i 1749. Optegnelsen omfatter: En rød beslagen kiste i dagligstuen og et lille skrin i kammeret; i dagligstuen fandtes desuden en en rød himmelseng med vadmelsomhæng og tilhørende dyner, puder og lagener. I stuen var en kakkelovn, som dog tilhørte forvalteren på Turebyholm,  en lænestol, to læderstole, en liden brun træstol, et bord med anstrøgen guld og brunt, foruden tekopper og andre småting. Af kreaturer havde han tre får, to lam og en gammel ged. I skolestuen var en mands casseching
(skab eller kiste?), en stof- og to klædes- og vadmelsskjorter, Sumbergs Postile og et par andre bøger.
Biskop Balle, som var biskop over Sjælland i perioden    , visiterede skolen første gang i 1790, men han var ikke helt tilfreds med forholdene og indberettede derfor følgende:
"I Kiederup Skole havde Børnene gjort saare liden Fremgang. Største Deelen læste slet i Bog og vidste lidet eller intet af Catechismus. Men 4 Bøger blev dog uddeelte til Opmuntring. Skoleholder Nyegaard, en gammel skikkelig Mand, gjør, hvad han kan. Men Børnene agte ham ikke meere, og Forældrene ere ey meget villige til at sende deres Børn i Skole. Her behøves en Medhjælper, som vel med det første bliver antaget."


Udsnit af et ældre kort over Kæderup fra først i 1900-tallet. Når man sammenlignerdet gamle kort og det moderne luftfotografi herunder med hinanden, fornærmer man næppe nogen ved at konstatere, at der stort set ikke er sket nogen som helst udvikling af byen i de sidste 100 år. Den nedlagte rytterskole eksisterer endnu og anvendes til privat beboelse.


Præsten i Tureby Sogn, pastor H. Schousboe, fik i 1792 - med greve Moltke og bispens accept - gennemført, at embedet som skoleholder i Kæderup blev forenet med  degnekaldet for Tureby. Det gjorde pastoren af hensyn til sin søn, Peter Schousboe, som på den måde kunne varetage begge embeder, men
Schousboe passede imidlertid ikke sine embeder. Sognepræsten forsvarede imidlertid bestandigt sin søn og var ´ganske blind for hans Fejl og fløj i Flint, naar nogen lastede ham´. Peter Schousboe kom efterhånden i direkte klammeri med bønderne, som klagede over, at han ikke passede skolen, men ´dyrkede bestandigt Selskaber (...), og naar han endelig er hjemme nogle Dage, da behandler han Børnene saa umenneskeligt, at vi nødes til at lade dem blive hjemme fra Skolen´.I forbindelse med en visitats noterede Biskop Münter , at "Peter Schousboe har en god Catechisations Metode, men er ikke synderlig flittig, har slaaet Børnene og maa holdes under strengt Tilsyn. Han synger kun enkelte Psalmer godt og han er næsvis mod Præsten." Skoleholder Peter Schousboe blev til sidst forflyttet til rytterskolen i Dalby i 1808.
I 1836 bliver det gamle tegltag på skolen udskiftet med et stråtag. Udgiften til stråtaget beløb sig til 50 rigsdaler. 1868 undergik bygningen en nødvendig ombygning. Tømrer Jappe fra Freerslev gav et overslag på 1040 rigsdaler og en tegning på ombygningen, som er bevaret (se gengivelse af tegningen øverst  i højre spalte).
Ved den nye skoleordning i 1958 blev Kæderup Skole omdannet til en forskole, og som sådan fungerede den indtil 1962, hvor skolen blev nedlagt. I dag anvendes den gamle, men stærkt ombyggede skolebygning til privat beboelse.
 
Det er yderst tvivlsomt, om der findes noget billede af rytterskolen før ombygningen i 1868, men planen for ombygningen og et postkort af skolen fra 1905 findes på Faxe Kommunes Arkiver.




Postkort med Kæderup Skole fra ukendt år. Herunder er den nedlagte skole fotograferet i 2009.






Skolefoto fra Kæderup Skole 1917 med tavlen fra den gamle rytterskole indmuret på en ydermur i baggrunden.

 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links

Peter Barfoed
Mads Andersen Bjørn
Jens Holst
Jacob Lindam
Andreas Nyegaard
Peter Schousboe
Mathias Ejler Wolff
Julius Marius Theodor Hersom
Carl Theodor Engell

Skoleholder Engell fortsatte sit virke på den nyopførte skole, hvor han var lærer indtil år 1900.
 

1723 - 1728
1728 - 1741
1741 - 1749
1749 - 1765
1765 - 1792
1792 - 1808
1808 - 1829
1829 - 1861
1861 - 1868


 
Litteraturhenvisning:
Yderligere information om skolen og skoleholderne kan findes i "Dalby og Tureby Sognes Historie" bd. 1 af  Arne Majvang, udgivet 1960, (s. 146 - 164 og s. 190 - 194) .

Links til yderligere information om rytterskolen i Kæderup:
https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoe-amt/kaederup-skole


http://aneopslag.dk/arne/b40_skolen.html

 

 

Rytterskoletavlen  
Tavlen blev flyttet fra den oprindelige rytterskole i 1868 til Kæderup Skole, hvor den blev opsat i en ydermur (se fotografiet fra 1917 herover). Tavlen er bevaret og har siden 1966 været indmuret på Bavneskolen i Dalby, først i aulaen og siden i en forgang ved en af hovedtrapperne, hvor den er placeret sammen med tavlen fra rytterskolen i Dalby. Teksten, der er tydelig, har spor efter på et tidligere tidspunkt at have været trukket op med sort. Stenen er noget vejrslidt, men ellers velbevaret trods en tydelig lys misfarvning forneden, som muligvis skyldes overkalkning.


Arnøje


Fotografi fra omkring 1930 af rytterskolen i Arnøje. Fotografiet findes på Stevns Lokalhistoriske Arkiv. Rytterskolen
eksisterer endnu, men som de fleste andre bevarede rytterskolen har også skolen i Arnøje gennemgået en betydelig
ombygning i årenes løb.



Historie  
Rytterskolen i Arnøje blev opført 1722 på den nuværende adresse Arnøje Bygade 25, men afhændet af kronen allerede i 1735.
Rytterskolen fungerede indtil 1909, hvor den blev afløst af den nyopførte Arnøje Skole.
Bygningen eksisterer stadig og er i dag i privat eje og anvendes til beboelse.
Ved en visitats i 1804 indberettede biskop Balle bl.a., at skolen ikke havde mange børn, men at de "svarede fermt med skikkeligt Begreb, læste godt, lærte mange Salmer, og en Del Skrev".


Dette langt over hundrede år gamle skolefoto fra rytterskolen i Arnøje er helt tilbage fra omkring 1895. Det er tydeligt, at eleverne ikke er vante med at blive fotograferet. Det gælder vist også for læreren til højre for midten i anden sidste række. Med lidt god vilje genkender man også rytterskoletavlen mellem vinduerne i baggrunden. På det teknisk set væsentlig bedre fotografi herunder, som er fra ca. 1900, er eleverne opstillet på nøjagtig samme sted. Læreren ser ud til at være den samme på begge fotos, som opbevares på Stevns Lokalhistoriske Arkiv.




Placeringen af Rytterskolen i svinget ud af byen er tydelig markeret på dette udsnit af et ældre kort over Arnøje.
 

Rytterskolen i Arnøje eksisterer stadig og anvendes i dag til privat beboelse. Sandstenstavlen, som blev tilbageført til bygningen i 1966, er indmuret under taget mellem vinduerne i højre side. Tavlen er indmuret lidt højere oppe på muren, end den var tidligere, som det ses på de gamle fotografier.





Hest og vogn anbragt foran rytterskolen, mens den stadig havde stråtag. Bemærk sandstenstavlen i muren (fotoet er fra et ukendt år, men før 1921).




 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links

Jochum Kohl
Christian Knudsen Børglund
Gørlich Lund
Frederik Randrup
Frederik Vilhelm Phaff
Gottlieb Anthon
Jens Nielsen Steen
?
 

1719 - 1753
1753 - 1756
1756 - 1786
1786 - 1823
1823? - 1825?
1825? - 1827
?
?

 
Rytterskoletavlen  
Tavlen blev i 1909 flyttet til den dengang nyopførte Arnøje  Skole, hvor den blev indmuret i en gavl (se billedet herunder). Tavlen blev tilbageført til den gamle rytterskole i 1966. Rytterskoletavlen er meget vejrslidt, men velbevaret.
Tavlen er i privateje.

Kommende foto af rytterskoletavlen

 


Rekonstruktion fra 1970-erne af et matrikelkort over Arnøje fra 1796. Rytterskolen, som har nr. 1 på kortet, ligger
foran den markerede ´skole jord´ d.v.s. den skolelod, som hører til rytterskolen. Til højre for skolen går vejen fra
byen mod Hellested går . Skolen ligger ud mod forten direkte overfor gadekæret inde i byen. Herunder er gengivet
et luftfotografi af Arnøje, som byen ser ud i dag set fra nogenlunde samme vinkel som det gamle matrikelkort..





Freerslev  (Freslev eller Frerslev)


Landsbyen Freerslev ligger omkring 3 kilometer øst for Haslev og cirka 10 km nordvest for Faxe. Freerslev Sogn
ligger i Tryggevælde Provsti i Faxe Kommune. Indtil Kommunalreformen i 2007 lå sognet i Haslev Kommune.
Freerslev Kirke blev opført omkring år 1100, og er senest restaureret i 1990.


På luftfotografiet herover, som Faxe Kommunes Arkiver har dateret til ca. 1964, ses vejen, Freerslev Bygade. Følger man
vejen fra kirken mod nordøst ses først den skole lige nord for kirken, som afløste rytterskolen i 1868, den bevarede 
rytterskole i svinget i billedets højre side og den kommuneskole på Køgevej, som afløste skolen ved kirken i 1952.  
Herunder ses den tidligere rytterskole, som bygningen ser ud i dag (maj 2017), hvor den anvendes til privat beboelse. 

 

Historie  
Rytterskolen i Freerslev blev opført 1724 på den nuværende adresse Freerslev Bygade 6. Allerede i 1747 blev skolen afhændet til Bregentved Gods .Samme år, som rytterskolen blev opført, oprettede man endnu en skole i den nærliggende landsby Høsten, så børnene fra Høsten og fra Høstentorp fik en noget kortere vej  til skole.



Ved visitatserne i 1739 og igen i 1759 blev det indført i visitatsbogen, om skoleholder Lars Nielsen, som senere også antog navnet Grønbæk, at "han gør det, han kan, lærer at læse inden- og udenad" og at "de Voksne vare slette i deres Kundskab, Skolebørnene noget bedre især i Læsning". 1801 var Gotfred Funch kommet til skolen i Freerslev fra embedet ved rytterskolen i Skrosbjerg. Han var ustuderet, men en dygtig lærer, som desuden betjente orglet i Bregentved kapel. Skoleholder Funch fik i 1806 det skudsmål fra pastor Mohr, at han "arbejder med Troskab i sit Kald, og mere end én Gang  har jeg haft Aarsag til at glædes ved at spore kendelige Frugter af hans Flid, den Ungdoms Fremgang, der flitteligen har søgt hans Skole". 


Kirken i Freerslev var fra 1550-erne anneks til Ulse Kirke og fra 1775 til kirken i Haslev. Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog fra omkring 1370 med 2 Ploves Land og svarede da 1 Mark og 4 Øre. 1762 købte lensgreve Adam Gottllob Moltke kirken, som siden hørte under Grevskabet Bregentved, indtil den overgik til selveje i 1911. Kirken, som er opført både med kampesten, kalk- og kridtsten og munkesten, ligger på en høj, langstrakt bakke syd for selve landsbyen. Det romanske kirkeskib blev forlænget i løbet af 1200-tallet og kirken fik tilbygget et tårn omkring 1350.

En visitats i 1808 gav anledning til en bemærkning om, at ´Skoleholder Funch, en brav Mand, der vel kunne behøve nogen mere Uddannelse og flere Kundskaber, men som med Tro og nidkær Flid efter Evne arbejder i sin Stilling, og hvis Ungdom derfor ej heller er slet. Skolegang ikke forsømt som mange andre Steder, dog ikke stadig, som den burde´.


Udsnit af ældre kort over Freerslev. Den anførte skole er Freerslev Skole, som afløste rytterskolen, som ligger lige nord for det daværende gadekær, som det ses på nedenstående rekonstruerede kort over Freerslev, som byen så ud i 1796.



I 1815 blev degnekaldet i Haslev-Freerslev nedlagt til fordel for skolevæsenet.
1819 blev embedet som skoleholder i Freerslev overtaget af Hans Jensen Saltofte, som kom fra et lignende embede ved rytterkolen i Værløse. H. C. Saltofte var læreruddannet, og hans dimissionsattest fra Jonstrup Seminarium fra juli 1817 lød således: "Hans Jensen Saltore, født den 27. februar 1788 i Saltofte By, Kjerum Sogn, Assens Amt, har som Seminarist været undervist ved det Kgl. Skolelærer Seminarium på Joenstrup fra 13. september 1814 til 1. juli 1817, og selv undervist i Seminariets Skoler fra 1. juni 1816 til 1. juni 1817. Under sit Ophold her har han som Seminarist vist et meget roesværdigt Forhold. Ved de anordnede Prøver, som han har aflagt paa sine Kundskaber og Færdigheder i de for Seminaristerne befalede forskellige Undervisningsfag, har han bestaaet sig saaledes, at vi med Seminariets høje Direktions, det Kgl. Danske Kancelis Samtykke, herved anser og erklærer ham meget duelig til at forestaa Skolelærerembede. Desuden kan han meget godt forstaa Sang og temmelig godt Orgelspil i Kirken, og har saamegen Kundskab i Undervisningsmaaden i Gymnastikken, at Almuens Børn med Sikkerhed kunne betroes ham; tillige har han med meget Flid lagt sig efter Havedyrkning. Vi tvivler ikke paa, at Hans Jensen Saltore jo med fortsat Flid og Retskaffenhed stedse vil gøre sig værdigere til sit rigtige Kald, hvortil vi ønske ham Held og Lykke, og ville paa det Bedste have ham hos alle Vedkommende anbefalet".
For 10 rigsdaler om året betjente skoleholder Funch også orglet i Bregentved kapel, og i betragtning af, at lønnen som skoleholder udgjorde 24 rigsdaler om året, var det derfor en betydelig økonomisk fordel for de lærere, som havde denne mulighed, at kunne supplere den beskedne lærerløn på denne måde.
Et eksempel på, hvor vanskelig den økonomiske situation for en landsbylærer ofte var, kan vi følge hos skoleholder Jens Andreas Cappelern, som i 1832 blev kaldet til embedet i Freerslev fra Stubberup Skole under Vemmetofte Klosters Gods, hvor han havde opnået at få Vemmetofte Klosters opmuntringspræmie. Lærer J. A. Cappelern var født i år 1800, hvor hans far,
Christian Schmidt Cappeln, var skoleholder ved rytterskolen i Hvidovre i perioden 1796 - 1838.
Selv var han dimitteret fra Jonstrup Seminarium i 1821
og siden 1824 som allerede nævnt betjent embedet som skoleholder i Stubberup, men trods et pænt skudsmål af provst Barfoed i Faxe som en "meget duelig Ungdomslærer (og har) udvist interesse for sit Arbejde og stadig Flid og Orden i sine Embedspligters Opfyldelse til sine foresattes fulde Tilfredshed. Og da han ved de anførte Egenskaber tillige forener en eksemplarisk vandel, erkender jeg det for min Pligt ei alene at meddele ham paa forlangende dette hædrende Vidnesbyrd, men tillige ifølge min Overbevisning på det bedste at anbefale ham til høje Vedkommendes gunstige Opmærksomhed". Grunden til denne udtalelse var, at Cappelern ikke længere kunne brødføde sin familie alene med embedet i Stubberup, og derfor i 1832 bad greve Moltke på Bregentved Gods, om han ´måtte blive befordret til skolelærer og kirkesanger ved forefaldende vakance på grevskabet Bregentved´.
Cappelern fik ikke kun embedet som skoleholder i Freerslev, som var lidt bedre aflønnet end embedet i Stubberup, men alligevel betød, at Cappelern fortsat sad i ringe økonomiske kår. Cappelern fik dog den opmuntring, at greve Moltke antog ham til at undervise grevens børn, når den grevelige familie opholdt sig på Bregentved Gods om sommeren.


Fotografi fra et ukendt år af rytterskolen i Freerslev set fra vest.

På rytterskolen udskiftede man 1834 tegltaget, som var meget forfaldent, og lagde i stedet stråtag på bygningen. Det blev delvis finansieret ved salg af de de gamle teglsten, som endnu kunne anvendes, og sparede dermed de gennemgående fattige beboere den betydelige udgift ved udskiftning af nyt tegltag.
Bygningen var dog efterhånden så medtaget
, at det var uundgåeligt, at noget måtte gøres. Efter at have været udsat nogle år på grund af krigen i 1864, rettede sognerådet omsider henvendelse til skoledirektionen, hvor man bl. a. påtalte, at "Da Freerslev Skoles Bygning, som er en af Frederik den Fjerdes funderede Skoler fra 1721, er meget brøstfældig, især formedelst en slet Grund, der har forårsaget Revner i Muren, og da Skolestuen derhos er lille og i Tilfælde af forøget Børnetal næppe kan afgive det befalede Rum til Undervisningslokale, ligesom og Lærerens Beboelseslejlighed er saare Indskrænket og mangelfuld, har Sogneforstanderskabet i de seneste Aar oftere omtalt og overvejet, hvad der hensigtsmæssigst for Skolevæsenet og til mindst Byrde for Kommunen kunne være at gøre til denne Skoles Istandsættelse. Man er kommen til den Overbevisning, at man helst burde søge at faa en helt ny Skolebygning, hellere end reparere og tilbygge den gamle, men at man tillige i saa fald burde se at faa en anden byggeplads." I 1868 blev rytterskolen omsider afløst af en ny skole lige nord for kirken ´í stedet for den af højsalig kong Frederik den Fjerde skjænkede gamle Skole, beliggende nord herfor´, som der står på den endnu bevarede skolesten på den da nyopførte skole. Tavlen findes endnu indmuret i facaden på den ´nye´ skole, som fungerede som skole, indtil den blev afløst i 1952 af en nyopført kommuneskole på Køgevej . Den nedlagte skolebygning har siden været i privateje. Den gamle rytterskole eksisterer ligeledes stadig og anvendes i dag til privat beboelse.
 

Den nedlagte rytterskole i Freerslev er bevaret til vore dage. Bygningen, som har bevaret en betydelig del af den oprindelige karakter og er moderniseret med stor pietet i forhold til rytterskolens oprindelige udseende, da den blev opført i 1720-erne. Bemærk rytterskoletavlen i gavlen. En dør og et vindue i vestgavlen, som ses på ældre billeder, er senere muret til, men kan stadig anes i væggen.




Luftfotografiet af rytterskolen i Freerslev  set fra øst er fra et ukendt år. Herunder ses rytterskolen mellem træerne til højre i
billedet. Rytterskolen lå oprindelig ved et gadekær, som siden er forsvundet. Kun få andre huse er bevaret af den oprindelige landsby efter udflytningen (se evt. kortet i venstre spalte over landsbyen, som den var i 1776).




Rytterskolen ved vintertide. Herunder Freerslev Skole på adressen Freerslev Bygade 1, som afløste rytterskolen i 1868. Skolens jordlod og bygningens nuværende have  ligger op til den nordvendte kirkegårdsmur.


Freerslev Skole på adressen Freerslev Bygade nr. 1, som afløste rytterskolen i 1868. I baggrunden ses kirken. Fotografiet med Freerslev Skole er et udsnit af postkort, afsendt i 1923, som findes på Faxe Kommunes Arkiver.  Herunder ses samme motiv fotograferet i 2017.




Denne skole var i brug til 1952, hvor den blev nedlagt og en nyopført skole i Freerslev blev taget i brug. Herunder er gengivet et fotografi af et klasseværelse på skolen med en usikker datering til perioden mellem 1920 og.1950.




Da Freerslev Skole blev nedlagt, overgik bygningerne til privat beboelse, men i facaden på den tidligere skolebygning blev der i 1868 opsat en tavle i en niche, som omtaler den gamle rytterskole.




Luftfotografi af Freerslev kirke. Lige bag kirken ses Køgevej. Fotografiet er udateret, men Faxe Kommunes Arkiver anslår tiden til at være omkring 1960 - 1980.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links

Lars Nielsen (Grønbæk)
Peter Andersen Holm
Gotfred Funch
Hans Jensen Saltofte
Jens Andreas Cappelern
Adam Wilhelm Seidenfaden
Johan Andreas Melsted
?
 


1724?
- 1774
1774 - 1801
1801 - 1818
1819 - 1831
1832 - 1838
1838 - 1847
1847 - 1877
?
Litteraturhenvisning:
Arne Majvang: "Haslev og Freerslev Sognes Historie", bind 1,  (udg. 1967). Rytterskolen i Freerslev og de enkelte skoleholdere m.m. er beskrevet på s. 307 - 324.
(Værkets bind 2 omhandler Bregentved Gods historie.)

Link til yderligere information om skolen og byen:
http://www.farallon.dk/dokuwiki/doku.php?id=historie:freerslev


http://lokalarkiv.faxekommune.dk/freerslev

http://www.danmarks-kirker.dk/roskilde/freerslev_ros.htm

http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/
tx_tcchurchsearch/Soroe_0581-0587.pdf  (artikel om Freerslev Kirke fra værket "Danmarks Kirker", som hér kan downloades som pdf-fil.)

Rytterskoletavlen  
Tavlen er bevaret og hænger i dag ved hovedindgangen på den nuværende Freerslev Skole fra 1953, men da denne skole blev nedlagt, blev sandstenstavlen først flyttet til Sofiendalskolen i Haslev, hvor den blev indmuret i en niche i forhallen, som det ses på det øverste fotografiet i højre spalte. 1995 blev tavlen ført tilbage til rytterskolen i Freeslev, hvor den nu er indmuret i en niche i den vestlige ende af bygningen. Tavlen er ganske velbevaret, og teksten, som er trukket op med sort farve, er tydelig og letlæselig.


Herunder: Udsnit af maleri, der er malt efter det fotografi, som ses gengivet i højre spalte i begyndelsen af artiklen. Maleriet viser kunstmaleren Aage Jakobsen, Freerslev, i færd med at male rytterskolen ved vintertide. Faxe Kommunes Arkiver har dateret maleriet til et tidspunkt mellem 1920 og 1950. Døren og vinduet i vestgavlen, som ses på maleriet, er senere muret til, som det også fremgår af fotografiet herover. Nu er rytterskoletavlen som allerede nævnt indmuret i denne gavl.



 




Haslev


Haslev Kirke bliver omtalt første gang i Roskildebispens Jordebog fra omkring år 1370, men den første stenkirke er
bygget i 1100-tallet. Kirken er udvidet og ombygget mange gange op gennem årene. Tårnet blev opført i 1400-tallet.
Da Haslev i 1870 blev stationsby, steg befolkningstallet kraftigt, og der blev behov for en større kirke, som blev indviet
i 1916. I årene 1987-88 blev kirken restaureret. Det ældste inventar i kirken er de gamle, såkaldte  ´grevestole´, som er
nogle kirkebænke, hvor gavlene er udsmykket med våbenskjolde, der henviser til tidligere ejere af Bregentved Gods,
som ejede kirken fra 1648 til 1860.


Rekonstruktion af et kort over Haslev, som byen så ud omkring år 1790. Vær opmærksom på, at kortet ikke er
retningskorrekt, men set mod syd, som derfor ligger øverst.Før udskiftningen af byen var gårde og huse grupperet
omkring kirken, præstegården og gadekæret. På kortet fornemmer man allerede vejen til Bregentved allerede syd
om gadekæret i retning mod kortets sydøstlige hjørne. Fra gadekæret og mod øst har vejen formentlig ført til
landsbyen Freerslev, som ligger cirka 3 kilometer øst for Haslev og videre mod Køge. Rytterskolens lod er her
farvet grøn, og spindeskolen er farvet gul. Til højre ses Bregentved Gods, som har spillet en meget stor rolle i
Haslevs historie og dermed også for skolerne. Allerede godt 20 år efter opførelsen af rytterskolen i Haslev, blev
skolen afhændet til Bregentved Gods.


Stationsbyen Haslev ligger 60 kilometer sydvest for København, 20 kilometer sydøst for Ringsted, 23 kilometer sydvest
for Køge og 25 kilometer nordøst for Næstved. Trods byens størrelse har aldrig har haft status som købstad, men har
fortsat status som landsby. I mange år var byen en Indre Missionsk højborg. En af de ledende skikkelser i Indre Mission
var pastor Christian Bartholdy, der var præst i Haslev og Freerslev fra 1943 til 1954. Ved kommunalreformen i 2007 blev
Haslev Kommune sammenlagt med de tidligere Fakse Kommune og Rønnede Kommune. Haslev er nu kommunesæde
i Faxe Kommune og samtidig kommunens største by.
Det var anlæggelsen af jernbanen i 1870 der gav Haslev mulighed
for at vokse fra en lille landsby til driftig stationsby.
Omkring 1870 blev byen, som dengang hed Hasle beskrevet således:
"Hasle med Kirken, Præstegaard, Skole (...) Hasle Jernbanestation, hvorved Gjæstgiveri, Kjøbmandshandel og
Postexpedition (Telegraphstation i Forbindelse med Jernbanestationen). "I mange år var byen en Indre Missionsk højborg.
En af de ledende skikkelser i Indre Mission var Christian Bartholdy, der var sognepræst i Haslev og Freerslev sogn fra
1943 til 1954.
På byens hovedgade, Jernbanegade, som ses både på det gamle fotografi fra et ukendt år herover) og på
maleriet herunder, som også er uden angivelse af år, der
viser Jernbanegade set mod kirken på toppen af bakken, blev
anlagt mellem stationen og den gamle landsby. Det gamle fotografi  viser krydset mellem Jernbanegade, Torvegade og
Vestergade i retning mod jernbanestationen. Det tog et par årtier at udstykke grunde langs hele den 700 meter lange vej.
Alle grundene havde samme størrelse, nemlig 689 kvadratmeter, der svarede til det dengang velkendte mål: 1 skæppe.
Omkring 1900 blev byen beskrevet således: "Haslev (Hasle; gml. Form Haslef, Haslewæ), ved Jærnbanen, en
købstadlignende Landsby med mange ret anselige, flere Stokværk høje, teglhængte Huse og makadamiserede Gader,
saaledes Gaden, der fører fra Kirken til Stationen, og som helt har Købstadspræg med store Butikker, hvoraf flere med
elektrisk Belysning, Vestergade, Østergade, Nørregade og Ulrichsgade. Dens Opkomst skriver sig fra Jærnbanens
Aabning Okt. 1870, før hvilken Tid den kun var en almindelig Landsby. Byen har Kirke, Præstegd., stor Kommuneskole
(opf. 1896), flere Privatskoler, deribl. en Indre Missionshøjskole, der ejes af et Aktieselskab (opr. 1891), og en Realskole
(opr. 1895), et Missionshus (opf. 1894; det tidligere Missionshus er nu Højskolens Gymnastikhus), Fattiggaard for
Haslev-Frerslev Kommune (opf. 1869, Plads for 29 Lemmer), Apotek, 2 Lægeboliger, Sparekasse for Grevskabet
Bregentved og Omegn, Jærnbanestation, Postkontor og Telegrafstation, Gæstgivergaard, flere industrielle Anlæg og
mange Forretninger, deribl. Andelsmejeri, Fællesmejeri, Andelssvineslagteri, Bryggeri, Bagerier, Mølle, Maskinfabrikker,
Boghandel, Bogtrykkeri, Købmandshandeler osv." Efter år 1900 blev flere og flere ejendomme
opført i to etager, så man
bedre kunne udnytte de dyre grunde. Jernbanegade ligger på en ret stejl bakke fra Haslev Kirke på toppen og ned til
jernbanestationen. Haslev blev k
endt som ¨Skolernes by¨, men mange af skolerne er dog nedlagt i de seneste årtier.
Byen har dog stadig en del skoler. Kunstmaleren Herman Petersen (1878-1954), som er kunstneren bar maleriet herunder,
boede det meste af sit liv i Haslev. Han var uddannet håndværksmaler og virkede som malermester indtil 1932, hvor han
valgte helt at hellige sig kunsten. Han udstillede flere gange på ”Den Frie” og malede billeder fra mange lande og egne,
dog mest fra Sydsjælland og naturligvis især fra Haslev og omegn, og han fortæller derfor med sine malerier om steder
og miljøer, som nu er historie.
 


Historie  
Rytterskolen i Haslev blev opført  i 1724 og afhændet til Bregentved gods 1747.
Rytterskolen lå lige vest for gadekæret. 1815 blev degnekaldet i Haslev-Freerslev nedlagt til fordel for skolevæsenet. I 1838 blev det oprindelige tegltag på rytterskolen udskiftet med et stråtag  fordi børnene kastede sten på taget og derved ødelagde teglstenene. Da elevtallet i den yngste af skolens to klasser nåede 50 børn i 1859, besluttede man at udvide skolen. Det skete året efter, og bygningen undergik nu så store forandringer, at det næppe længere var muligt at genkende den oprindelige rytterskole. Skolen fik bl.a. tilmuret 6 fag, og skrågavlene blev afløst af lige gavle. Rytterskolen blev afløst af en nyopført skole allerede i 1870, og bygningen blev derefter solgt på auktion samme år og overgik derefter til privat beboelse, indtil den gamle bygning  nedbrændte helt efter et lynnedslag i 1884.


For få årtier siden var Haslev kendt som skoleby, og selv om mange af skolerne ikke eksisterer mere, så er der stadig ´spor´ efter flere af dem. En af de mindre kendte er spindeskolen i Haslev, som var nabo til rytterskolen ved gadekæret. Rytterskolen er væk, men spindeskolen er heldigvis bevaret.  Spindeskolen i Haslev blev oprettet i 1782  af lensgreve A. G. Moltke og blev nedlagt i 1795. I spindeskolerne lærte piger mellem fire og ti år at spinde hørtråde til klædeproduktion sideløbende med, at de modtog undervisning, - en skoleform, som opstod i slutningen af 1700-tallet på et tidspunkt, hvor børnearbejde i den voksende industri var begyndt at blive udbredt. Ideen bag spindeskolerne skyldes i høj grad Niels Ryberg i Køng (Vordingborg rytterdistrikt). Idéen med spindeskolerne var især, at pigerne foruden at modtage undervisning i læsning m.m. også fik opøvet en praktisk færdighed, som blev aflønnet, så pigerne dermed kunne hjælpe familien med et oftest nødvendigt tilskud. Spinderierne havde naturligvis også fordel af den billige arbejdskraft, børnene kunne yde. Spindeskolerne blev ofte opført ved siden af ´læseskolerne´, som det også var tilfældet i Haslev.


Udsnit over kort fra sidste halvdel af 1800-tallet. Den ´gamle´ landsby ligger ved gadekæret øst for kirken. Den forholdsvis nyanlagte jernbane, som løb nord om landsbyen, medførte, at byen ´flyttede´ ned mod jernbanestationen og dermed skabte den hastigt voksende bys hovedstrøg, ´Jernbanegade´. Den nedbrændte rytterskole ved gadekæret blev i 1870 erstattet af en nyopført skole, som er anført på kortet.

Som flere store godsejere på den tid, var også greve Adam Gottlob Moltke fra Bregentved særdeles interesseret i at udvikle og forbedre skolevæsenet på landet og gjorde meget for også at fremme skolerne på sine egne besiddelser.


Adam Gottlob lensgreve Moltke var en tysk-dansk lensgreve. Han var overhofmarskal og storgodsejer og en af de vigtigste personer under den stærkt alkoholiserede kong Frederik 5.s tyveårige regeringstid 1746-1766.
Som belønning for, at Moltke reelt styrede landet modtog han godset Bregentved af kongen, som i selverkendelse skrev i gavebrevet, at godset var fra ´kongen af navn til kongen af gavn´. A. G. Moltke døde på Bregentved i 1792. Slægten Moltke er stadig ejer af godset.

I 1861 indstiftede Moltke et legat til fremme af ungdommens læsefærdighed og kristendomskundskab på grevskabet. Legatet bestod i præmier til præster, degne og bibler til bønder, husmænd og skolebørn. Flere unge fra grevskabet blev i tidens løb hjulpet til uddannelse på Jonstrup Seminarium og fik derefter normalt embede på en af grevskabets mange skoler.


Den gode jord omkring Haslev førte til, at flere store gårde og ikke mindre end to af de største herregårde, Bregentved og Gisselfeld, blev anlagt kun få kilometer fra hinanden.


 


Rytterskolen i Haslev brændte i 1884, og den eneste eksisterende gengivelse af rytterskolen før ombygningen i 1860 er tegningen fra 1859 af præstens 12-årige datter. Bemærk rytterskoletavlen over døren. Rytterskolen lå til højre for gadekæret ikke langt fra kirken på den grund, hvor nu Odd-Fellow Logen i Haslev ligger (billedet herunder), Det stråtækte bindingsværkshus til højre for logen er den gamle spindeskole, som var nabo til rytterskolen. (Se mere herom i venstre spalte.)


Da rytterskolen blev nedlagt i 1870, blev de 114 børn flyttet til en nyopført skole, der var i brug indtil 1897
(herunder). Fra 1893 indførte man skolegang hver dag og ikke kun hver anden dag, som ellers havde været normal praksis. Haslev havde også i perioder flere private skoler bl.a. Olaf Langes private realskole på Tingvej, hvor bygningen nu anvendes af energiselskabet SEAS.
 




Haslev Borger- og Realskole blev opført 1897, men blev omdøbt til Grøndalsskolen, da ´Den nye Haslev Borger- og Realskole´ blev opført på Sofiendalsvej i 1962. Mindepladen for skolens opførelse, som trækker linjen helt tilbage til rytterskolen, var indmuret i væggen ved gymnastiksalen. Grøndalsskolen var i brug som almindelig folkeskole indtil 2012, hvor den blev nedlagt, og i 2015 blev bygningerne revet ned.


Skolen blev oprindelig opført som "Den nye Haslev Borger- og Realskole" i 1962-1967. Ved 20-års jubilæet i 1987 skiftede skolen navn til Sofiendalskolen, og siden 2012 har den heddet "Midtskolen Afdeling Sofiendal"








Det eneste gymnasium i Faxe Kommune er Haslev Gymnasium, der i 1914 blev oprettet af Indre Mission, som på flere måder kom til at spille en meget vigtig rolle i byens historie, og som også stod bag oprettelsen af flere skoler bl.a. en højskole og et nu nedlagt seminarium fra 1905. Gymnasiet, der i dag også har HF, havde tidligere både en kostskoleafdeling og gennem en del år desuden en afdeling for skolebørn fra første til femte klassetrin.


"Skolernes By" har man tidligere kaldt Haslev, som på et tidspunkt havde op mod en snes større skoler, der udover folkeskolerne også omfattede flere højskoler, et gymnasium og en meget stor håndværkerhøjskole m.fl. herunder også et seminarium, som ses på fotografiet herover. Mange af disse skoler bl.a. også seminariet er dog siden nedlagt.
 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Hans Anton Holm
Christian Kaalund
Olaf Skøtte
Nicolaj Juul
Christen Matzen Bruun
Johannes Kuhr
Daniel Mickael Møller
Jochum Carl Kautsch
Niels Severin Jensen


Den sidste skoleholder ved rytterskolen i Haslev var Niels Severin Jensen. Han var født i 1799 i Janderup ved Varde og blev ansat på Bregentved Gods i 1827, hvilket afstedkom følgende bemærkning i et brev fra grevinden:"Hvad Navn, den ny Tjener skal have, ved jeg ikke. Han hedder foruden Niels Severin, men det synes mig klinger for aparte til en Tjener. Hans Tilnavn er Janerup, men kalder man ham derved, choquerer det vist til andre. Hans Faders Navn er Jens, men Jens synes mig klinger lidt gement, var det ikke bedst, mjan gjorde ham til Hans." Niels Severin Jensen tog lærereksamen fra Jonstrup Seminarium i 1831. Da han fik kaldsbrev til skolen i Haslev, bemærkede han i et længere takkebrev til greve Moltke, at "Neppe var jeg konfirmeret, førend den Tanke en Gang at blive Skolelærer var grundfæstet i min Sjæl, men mine Forældres Fattigdom var Aarsag i, at jeg ikke kunne komme ad denne Vej med det første". (Se også indberetningerne ved visitatserne fx fra 1834). Severin Jensen blev i embedet både som skoleholder og som kirkesanger til sin død i november 1869.
 
1724 - 1725
1725 - 1727
1727 - 1731
1731 - 1736
1736 - 1783
1783 - 1797
1797 - 1815
1815 - 1830
1831 - 1869
 
Litteraturhenvisning:
Arne Majvang: "Haslev og Freerslev sognes historie", bind 1, som omhandler Haslev og Freerslev og bind 2, som omhandler Bregentved Gods. Bøgerne er udgivet hhv. 1967 og 1972.

Margit Baad Pedersen: "Haslev fra landsby til stationsby" (1993) og " Haslev by og mennesker" (1995).


Link til yderligere information om skolen og byen:
http://www.hoeng-haslev-faxe.dk/24133146


http://danmarkskirker.natmus.dk/soroe/haslev-kirke/
(Artiklen om Haslev Kirke i værket: ´Danmarks Kirker´. Artiklen kan herfra downloades som pdf-fil.)

Pastor Bartholdy

Indre Missions grundlæggelse i 1853 udsprang af et ønske om at udbrede den pietistiske forståelse af kristendommen til hele befolkningen og ligeledes at bevare pietisterne indenfor folkekirken. Det var den pietistiske bevægelse, som kongehuset var dybt grebet af i 1700-tallet, der bl.a. lå bag oprettelsen af Frederik IVs rytterskoler. Haslev omtales undertiden som "Indre Missions højborg", og den mest markante person i den forbindelse var utvivlsomt pastor Christian Bartholdy (1889-1976), som øvede en dyb og langvarig indflydelse i Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark (Indre Mission), hvor han 1929-59 var bestyrelsesmedlem og især som formand i et kvart århundrede satte sit afgørende præg på dansk kirkeliv. 1943-54 var han sognepræst i Haslev-Freerslev. Bartholdy var på samme tid både en konservativ, men også kulturåben forfatter, debattør og prædikant, som mente, at  ´forkyndelsen skal være målrettet mod at vække folk, og det undervisende må ikke tage overhånd, for så bliver forkyndelsen redelig, kedelig og fredelig´. Som konsekvens heraf  troede pastor Bartholdy ikke på undervisning og opdragelse i kristendom som vejen frem. Indre Missions kald var ´at vække gennem forkyndelsen, ikke at undervise´, mente han.  Alligevel var det i høj grad Indre Mission, som stod bag oprettelsen af en betydelig del af de mange skoler i Haslev, som førte til, at Haslev også blev kendt som ´Skolernes by´.
Rytterskoletavlen  
Efter branden i 1884 blev tavlen i 1896 opsat  i vindfanget på Haslev Borger- og Realskole på Bregentvedvej (fra 1962 med navnet Grøndalsskolen), hvor den var opsat i vindfanget ved indgangen i den gamle hovedbygning. 1969 blev tavlen først flyttet til aulaen på den nyopførte Sofiendalskolen, men siden indmuret på en murstensgang, hvor den stadig er. Tavlen har enkelte skader , som muligvis skyldes brand- eller frostskader bl.a. i flere hjørner. Ellers er den renoverede tavle velholdt med en brun overflade. Den lidt groft huggede tekst er trukket op med sort farve. Teksten er let læselig. Spejlmonogrammet er dog - mindre heldigt - trukket op med en gul farve, som også er anvendt til en ´hjemmelavet´, tynd konturkant.




På fotografiet af ´Den gamle By´ i Haslev ses Odd-Fellow Logen i billedets venstre side. Netop på denne grund lige ved
gadekæret lå den gamle rytterskole indtil branden i 1884. Bag logebygningen ligger det hvide bindingsværkshus, som
tidligere rummede spindeskolen, og i baggrunden ses Haslev Kirke. Fotografiet ´snyder´ dog lidt; afstanden mellem
kirken og rytterskolen er i virkeligheden ikke helt så stor, som fotografiet måske giver anledning til at tro. Herunder
ses det samme motiv på et gammelt postkort, som Faxe Kommunes Arkiver har dateret til perioden 1885 - 1905.


Terslev


Landsbyen Terslev ligger 6 kilometer nord for Haslev og 13 kilometer sydøst for Ringsted. Billedet herover, som er et let
beskåret postkort med
et motiv fra Terslev Bygade, og som befinder sig på Faxe Kommunes Arkiver, er fra ukendt år, men
før 1930. Rytterskolen lå på denne gade lige nord for det sted, hvor vejen fra Haslev (Brogade) munder ud i Terslev Bygade.
Herunder ses et udsnit af et ældre luftfotografi af Terslev. Fotografiet er udateret, men ældre end 1971, hvor den smukke,
mere end 300 år gamle gamle Terslev Kro nedbrændte nytårsnat angiveligt efter at være antændt af en nytårsraket. Kroen,
som var opført i 1648 i bindingsværk og med stråtag, ses yderst i billedets højre side. Rytterskolen lå i bygaden lidt til
højre for billedets midte på venstre side af vejen set fra kirken og lidt vest for den senere opførte Terslev Skole, som er
den store, røde bygning på den modsatte side af vejen.

Historie  
Det vidtstrakte Terslev Sogn var dels propritærgods (bl.a. under godserne Bregentved og Gisselfeld) og dels krongods. Det gjorde skoleforholdene meget indviklede. En del elever kom fra gårdene på propritærjordene, da man hér ikke havde nogen skole, men der blev ikke svaret fast skoleafgift for denne undervisning. Rytterkolen på krongodset i Terslev blev opført 1724, og skolen undslap mirakuløst en voldsom ildebrand i Terslev by natten mellem den 13. og 14. august 1771, som ellers gjorde 25 familier husvilde. Rytterskolen er for længst nedbrudt. Hvornår vides ikke.

Biskop Balle

Også Terslev skole blev visiteret med års mellemrum. I 1791 besøgte biskop Balle skolen for første gang. Visitatsen gav anledning til følgende kommentar i bispens visitatsbog:
"I Tersløw Skole havde et stort Antal af Børn forsamlet sig: De, som af Forældrene vare underviiste, svarede best og læste best i Bog. De andre røbede Mangel i Boglæsning og kunde vel ellers færdig gjører Rede for Børne-Lærdommen, men vare ikke anførte til at agte paa Meningen. 15 Bøger, mest for Forældrenes Skyld, bleve uddelte. Skoleholder Mundrop synes ikke at anvende den tilbørlige Flid. Dog kan han nogenlunde catechisere."

Den gamle degn Søren Tang forsøgte at lede undervisningen til sin død i 1811 dels med hjælp af sønnen, som var snedkersvend, og dels med hjælp fra hans hustru. Hun døde imidlertid i 1805 og så gik det helt galt. Ganske vist forsøgte Søren Tangs husholderske at lære de yngste elever at læse, men de ældre turde hun ikke binde an med.


Udsnit af et ældre kort over landsbyen Terslev.

Ved den følgende visitats i 1804 noterede Balle denne gang, at "I Boglæsning yttrede sig hos en Deel Mangel af Nøyagtighed og af Øvelse i Stavning... Skoleholder Tang  kan vel undervise og catechiserer godt nok. Han blev i Journalen advaret om at agte omhyggeligen paa, at Børnene opnaae den tilbørlige Færdighed saavel i at stave rigtig som i at læse rigtig i hvilken Dansk Bog, der blev forelagt".
Det må dog være blevet klart værre med undervisningen i de følgende år, for efter visitatsen i 1808 blev det noteret, at
"I Terslev vidnede alt om Uordener og Forsømmelser, ikke et eneste Barn udmærkede sig ved fornuftig Oplæsning eller røbede den mindste Grad af Tænksomhed. Skrivning...var...ganske tilsidesat eller yderst skødesløst. Paa Regning var ikke tænkt..., en alvorlig Erindring afgaves".


Rekonstrueret kort over Testrup, som byen så ud omkring 1792. Rytterskolen og skolelodden er indtegnet ved kirken.


Den særdeles smukke Terslev Kro fra Christian IVs tid og dermed betydelig ældre end rytterskolen nedbrændte helt nytårsnat 1971 formodentlig efter at være blevet antændt
af en fyrværkeriraket.


 

denne grund i Terslev Bygade få hundrede meter fra kirken lå rytterskolen, indtil den blev nedlagt og revet ned.


Den ´gamle Terslev Skole´ var en bygning i 2 etager, som blev opført på adressen Terslev Bygade 23 i 1889. Fotografiet herover med skolens elever opstillet foran bygningen er dateret til omkring 1920 og befinder sig på  Faxe Kommunes Arkiver. Bygningen er siden revet ned.
 

Terslev sogneskole, som blev opført i 1953 på adressen Terslev Skolevej 34, opstod som en sammenlægning af tre mindre landsbyskoler, der dermed også erstattede den ´gamle Terslev Skole´. Terslev sogneskole kom til at ligge et godt stykke uden for Terslev by, idet de tre landsbyskoler, som den erstattede, skulle ligge i samme afstand til den nye skole. I dag udgør Terslev Skole en afdeling under ´Vestskolen´, som sammen med to andre skoler i Haslev (Nordskovskolen og Vibeengskolen) udgør én af de tre sammenlagte centralskoler i Faxe Kommune.


Terslev Kirke blev opført omkring år 1200. I løbet af middelalderen blev kirken udvidet med kor, sakristi og  våbenhus og tårn. Tårnet er den seneste tilbygning til kirken. Det er opført omkring 1400 i munkesten med enkelte skifter af kampesten og sten af faksekalk som udsmykning. Da kirken i slutningen af 1700-tallet kom under Giesegaard, er den kalket gul som de øvrige af Giesegaards kirker på egnen (fx kirkerne i Nordrup og i Farendløse). Kirken blev istandsat i 1867, og fra den tid stammer bl.a. de nygotiske støbejernsvinduer. Kirken blev sandblæst omkring 1970, så kalklaget er ikke kraftigere, end man let kan se sporene af de mange bygningsændringer gennem århundrederne fx det store rundbuede renæssancevindue i sydsiden Kirken blev  igen restaureret i 1979.



 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links

Holger Martin
Andreas Perdix
Hans Knudsen Plum
Hans Jacobsen Faber
Rasmus Jacobsen Lund
Balthasar Schytte
Hans Nielsen Mundrop
Søren Tang
Adam Gottlob Boserup
?
F. E. Lindahl


Førstelærer Lindahl blev den sidste lærer ved rytterskolen i Terslev, inden skolen blev nedlagt og erstattet af en nyopført skole i 1889. Lærer Lindahl fortsatte dog sit virke i endnu nogle år ved den nye Terslev Skole.
 

1724 - 1725
1725 - 1731
1731 - 1734
1734 - 1757
1757 - 1758
1758 - 1764
1764 - 1802
1802 - 1811
1811 - 1831
?
1865 - 1889


 

Litteraturhenvisning:


Link til Faxe Kommunes Arkiver:
http://lokalarkiv.faxekommune.dk/brug-arkivet

http://gadekrydset.dk/Gl-Terslev/ (gamle fotografier)

 

Rytterskoletavlen  
Tavlen er bevaret og har været indmuret på en skole, som blev nedlagt i 1950. Efter i en årrække at have været anbragt anbragt i depot, er tavlen i dag indmuret i en forgang ved hoveddøren i hovedbygningen på Terslev skole. Tavlen, der er ret skrammet og temmelig vejrslidt, har flere skader bl.a. brud i højre, nedre hjørne og flere beskadigelser af teksten i højre side. De nederste linjer er meget slidte og er derfor vanskelig at læse. Tavlen har tidligere været indmuret helt til tekstfladen, men er i dag anbragt korrekt. Teksten er ikke trukket op, men alligevel stort set læselig.




Strøby


Strøby ligger i Strøby Sogn på Stevns en halv snes kilometer syd for Køge. Byen hører under Stevns Kommune. Foran
kirken til højre ligger rytterskolen, som det
ses på ovenstående udsnit af et postkort fra 1911. Bemærk sandstenstavlen
på facad
en til venstre for hoveddøren. På fotografiet herunder fra omkring 1910 står førstelærer Otto Jensen Elvinge med
skolebørnene foran Strøby Rytterskole. Begge fotografier findes på Vallø Lokalhistoriske Arkiv.

Historie  
Rytterskolen i Strøby blev opført i 1723 (1724?), og som næsten alle øvrige rytterskoler er også denne skole placeret i umiddelbar nærhed af kirken. inde midt på kirkegården, som den ser ud i dag, men den gang lå skolen kun en alen uden for kirkegårdsmuren. Bygningen blev opført af murermester Laurits Eriksen, som også stod for opførelsen af næsten alle andre rytterskoler på Sjælland.
1743 blev rytterskolen afhændet til Gjorslev gods.
Efter en visitats i 1786 nedskrev biskop Balle bl.a. ´især havde tvende Personer, en Karl, Lars Pedersen, og den Pige, Ellen Jensdatter, ved flittig Kirkegang og Bibellæsning bragt det saa vidt, at de kunne besvare mig Spørgsmaal, som ellers ikke forefalder paa Kirkegulvet. Sproget fraregnet, var det stort set en hel Attestats. Sandeligen er Bonden ikke Taaber, fordi han klæder sig i Vadmel. Og paa Landet høres der ofte meget nøje efter en Prædiken end i Staden selv
I årenes løb blev rytterskolen bygningen forøget med tilbygninger i begge ender, som det også ses på de ældre fotografier, som er anvendt som titelbilleder herover.
Skolen fungerede indtil 1913, hvor den blev afløst af en nybygget skole i den sydøstlige ende af byen. Af en beskrivelse af den nedlagte skole fra 1921 fremgår det, at bygningen på dette tidspunkt var ejet af kommunen og blev anvendt dels til beboelse og dels til sognerådslokale. Rytterskolen var i sin tid opført lidt lavt også i forhold til kirkegårdens niveau, og i 1929 blev det nødvendigt at rive begningen ned, da den efterhånden var ved at rådne væk på grund af fugt.


Eleverne fra Strøby rytterskole er her fotograferet foran skolebygningen ca. 1895. Det første barn i anden række
er i øvrigt Hans Peter Hansen, der noget senere skulle blive
far til forfatteren Martin A. Hansen.


Den gamle rytterskole fungerede indtil 1913, hvor den blev nedlagt og erstattet af en ny ´Strøby Skole´, som fungerede indtil 1962, da den - sammen med Strøby Egede Skole, som Martin A. Hansen  i øvrigt har gået i, - blev afløst af den nuværende ´Strøbyskolen´.
Rytterskolen i Strøby blev nedrevet omkring 1929/1930.
 

Forfatteren Martin A. Hansen blev født i en meget troende husmandsfamilie i Strøby i 1909. Hans far var en fattig husmand, som i øvrigt havde været elev på rytterskolen, mens hans mor kom fra endnu ringere kår. Martin A. Hansen mente selv, at han fra sin far fik sin tilknytning til jorden, og fra sin mor evnen til at fortælle. Martin A. Hansen arbejdede ved landbruget indtil 1926, men blev så uddannet som lærer på Haslev Seminarium i 1930. Derefter blev han ansat som lærer ved Københavns skolevæsen. Martin A. Hansens store interesse for historie spillede en betydelig rolle i forfatterskabet fx med værket Órm og Tyr´ fra 1952. Han var desuden også far til Hans-Ole Hansen, som havde arvet faderens interesse for historie og senere blev leder af Historisk-Arkæologisk forsøgscenter i Lejre. Martin A. Hansen døde i 1955 af en kronisk nyrebetændelse i en alder af knap 46 år.


Luftfoto af Strøby Skole, som tidligere hed Strøby Egede Skole. Da skolen blev bygget i 1913 på Strøby Bygade 89, erstattede den samtidig rytterskolen i Strøby, som herefter blev nedlagt. Det var i øvrigt på denne skole, at Martin A. Hansen var elev. Som følge af udstykningen af Egemarken, som siden fik navnet  Strøby Egede, blev skolen nedlagt i 1962 og erstattet af den nuværende Strøbyskolen. Fotografiet findes på Vallø Lokalhistorisk Arkiv.

 


Kirken i Strøby, som er bygget i 1080-1175 med kvadre fra Stevns Klint, ligger i den sydlige ende af byen. Kirken ses også på det omkring hundrede år gamle postkort, som ses herunder. Rytterskolen lå umiddelbart nord for kirken direkte op mod kirkegårdsmuren.
.

´Danmarks længste landsby´ har man kaldt Strøby, og lang er den. Til gengæld er der ikke så meget i bredden. Hovedgaden, Strøby Bygade, som løber hele vejen gennem byen, er da også motivet på ovenstående postkort fra omkring 1910. Det cyklende postbud er på vej i sydlig retning mod Strøby Kirke, som ses i baggrunden. På udsnittet af et ældre kort over Strøby er rytterskolens placering afmærket med ´Sk´ lige nord for kirken, som det også ses på det gamle fotografi af rytterskolen herover. Bemærk, at også fattighuset er vist på kortet. Det er ikke så usædvanligt på de ældre kort.




Strøby Bygade gengivet på et ældre postkort fra 1911. Herunder  Strøby gl. Skole, Strøby Bygade 89. Skolen blev opført i 1918.


 

 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links

?
Arnold Pedersen Jordhøj
Peder Jensen
Gregers Pogsteen
Peter Otto Røhr
Otto Lang
Lorents Christian Brandt
?
Otto Jensen Elvinge
?
 


1723 - 1733
1733 - 1756
1756 - 1760
1760 - 1777
1777 - 1791
1791 - 1814
1814 - 18??
?
? - 1910 - ?
?
Links til yderligere information om rytterskolen og byen:
www.valloeark.dk  (Vallø Lokalhistoriske Arkiv)

http://www.valloeark.dk/november-maanede/

 

Rytterskoletavlen  
Da den oprindelige rytterskole blev nedlagt i 1913, flyttede sandstenstavlen med til den nyopførte Strøby skole. Her var den, indtil også denne skole blev nedlagt i 1962. Efter et midlertidigt ophold i depot hænger tavlen nu i en gang på byens nuværende skole, Strøbyskolen (herunder).
Tavlen er ganske velbevaret trods lidt misfarvning.


 




Højerup (Højrup)


Højerup, som er en lille landsby tæt på Stevns Klint og nord for Rødvig, har været kendt siden omkring 1370, hvor
byen hed Høghethorp). Helt ude på kanten af klinten ligger Højerup gamle Kirke
(herover), og ikke langt derfra
ligger
Højerup Fyr som også kaldes Stevns Fyr, hvorfra der er en flot udsigt over Stevns Klint og Øre
sund. I forbindelse
med Stevnsfortet anlagde man i 1984 et underjordisk batteri for HAWK-missiler , der indgik i raketforsvaret af
København. Stevnsfortet var det første atomsikre bygningsanlæg i Danmark. Det blev bygget til at kunne overleve
i 3 måneder efter et atomangreb. Med godt 1,7 kilometer underjordiske gange med indbyggede stålbetonhuse var
fortet en helt unik konstruktion i Danmark. Med sine radar- og pejlestationer og to store kanontårne, var fortet i
stand til at observere og eventuelt standse al skibstrafik i Øresund. Både Stevnsfortet og raketbatteriet blev nedlagt
i år 2000, og det tidligere militære område er i dag i privat eje. Det tidligere fort er i dag indrettet som koldkrigsmuseum.

 


Rytterskolen i Højerup eksisterer ikke længere, men heldigvis er skolen fotograferet, inden den blev revet ned.
Bemærk sandstenstavlen i muren bag den venstre stolpe i det gymnastikredskab (?), som de to drenge sidder
på. Begge fotografierne, som findes på Stevns Lokalhistoriske Arkiv, er uden datering. Rytterskolen blev revet
ned i 1906 og erstattet af en nyopført skole, som også lå ved byens gadekær, som det ses på den let beskårne
gengivelse af det postkort , som afslutter dette opslag om rytterskolen i Højerup.

Historie  
Rytterskolen i Højerup blev opført 1722 muligvis på den nuværende adresse Hærvejen 4. Allerede i 1743 blev den afhændet til  Gjorslev Gods 1743. Sognepræsten i Højrup var tillige kapellan i Store Heddinge, hvor han også havde bolig. Sognet havde dog egen degn, men kaldet var ringe og stod vakant 1723 - 1730.


Udsnit af ældre kort over landsbyen Højerup. Ryttereskolen lå ved gadekæret midt i byen.

I perioden blev degnekaldet forrettet af skoleholder Lind i Frøslev, og da han blev forflyttet til Spjellerup-Smerup i 1738, slog man degneembedet og skoleholdertjenesten sammen i ét embede.


Koloreret fotografi fra begyndelsen af 1900-tallet med et motiv fra gadekæret i Højerup. Bygningen på postkortet er dog ikke rytterskolen.

Da biskop Balle visiterede skolen i 1791, noterede han i visitatsbogen, at "I Høyrup Skole havde Børnene fra Thommestrup og Renge slet ikke været tilforn og vidste derfor slet intet. Men Høyrup Børn havde været flittige og kunde svare med fornøyelse samt læse vel i Bog. 10 Bøger bleve uddelte. Degnen Irgens, som tillige er Skoleholder, er en gammel Mand, men underviser ret godt og catechiserer med Forstand."
Rytterskolen ophørte i år 1906, og blev erstattet af en nyopført skole på nogenlunde samme sted. Den gamle rytterskole blev derefter revet ned. Den ´nye´ skole er siden også nedlagt.


Skolebillede fra Højerup Rytterskole med børnene opstillet foran skolen. Øverst til højre står førstelærer Lundegaard, og i baggrunden kan man tydeligt genkende rytterskoletavlen, som er indmuret til højre for døren. Fotografiet, som er dateret til 1909, findes på Stevns Lokalhistoriske Arkiv.


 

Der findes kun ganske få fotografier (måske endda kun de to viste) af rytterskolen i Højerup. Tidens tand har ofte været hård ved sådanne gamle fotografier, hvoraf mange også har været af både fotografisk og teknisk meget ringe kvalitet. Det gælder således for dette billede af skolen, som findes på Stevns Lokalhistoriske Arkiv. Man skal nu ikke helt fortvivle. Med en computer og lidt viden om, hvordan man kan bruge programmer til efterbehandling af billeder samt en ganske betydelig tålmodighed, kan man ofte forbedre det originale billede så meget, at det kan fortælle lidt mere end fx det blege, grå billede herover. Prøv at sammenligne med titelbilledet øverst i beskrivelsen af rytterskolen i Højrup. Med bedre udstyr og ikke mindst en god portion yderligere tålmodighed ville resultatet utvivlsomt kunne blive endnu bedre.


Højerup Kirke ligger på kanten af Stevns Klint. Kirken er opført af kridtsten o.1250-1300. Dengang lå den i god afstand fra klinten. Et gammelt sagn fortæller, at kirken hver julenat flytter et hanefjed ind i landet, men dette har dog ikke kunnet forhindre en katastrofe. Den 16. marts 1928 styrtede kirkens kor og en del af kirkegården i havet, efter at tidens tand havde gnavet sig ind i klinten. Kirken var dog af sikkerhedsgrunde blevet lukket allerede i 1910 og erstattet af en nyopført kirke. Den resterende del af den gamle kirke er i dag sikret grundigt mod yderligere nedstyrtning og kan beses i dagtimerne, og fra kirkeskibet kan man gå direkte ud på balkonen og opleve en enestående udsigt over Østersøen.


Under Den Kolde Krig var Stevnsfortet en hemmelig brik i Danmarks og NATOs forsvar. Halvøen Stevns ville ligge i allerforreste frontlinje, hvis der skulle udbryde krig mellem øst og vest, så derfor byggede man Stevnsfortet med et tilhørende missilbatteri, og i 40 år var en gruppe s
oldater klar til krig døgnet rundt. I dag er det siden år 2000 nedlagte fort med næsten 2 km underjordiske gange m.m. indrettet som museum om Den kolde Krig. "Hver dag året rundt sad unge operationsofficerer med fingeren på den knap, som kunne udløse 3. verdenskrig fra Stevnsfort. Både luftrum og farvand blev overvåget i døgndrift, og altafgørende beslutninger skulle træffes indenfor ganske få minutter. Er det fjende eller ven, og skal vi skyde?" (Citat fra museet).


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links

Villads Brøndum
Henrik Christopher Bugge
Mathias Irgens
Johan P. Anton Schønnebølle Mossin
Poul Nielsen Engell
?
? Lundegaard
?
 

1722 - 1726
1726 - 1751
1751 - 1804
1804 - 1817
1817 - 1847
?
1889 - 1922
?

Litteraturhenvisning:
Knud Rasmussen: "Landsbyen Højerup", s. 83 - 100 i "Stevns før og nu", bind 5, 2003, udgivet af Stevns Lokalhistoriske Arkiv.
Rytterskoletavlen  
Tavlen er bevaret og hænger angiveligt i dag stadig på  Boestofteskolen (herunder), som ellers blev nedlagt og solgt til en efterskole af Stevns Kommune i 2013. Rytterskoletavlen er noget vejrslidt, men ellers velbevaret.

Kommende foto af rytterskoletavlen


Luftfotografi af landsbyen Højerup, som den ser ud i dag. I forgrunden ses den gamle kirke på kanten af Stevns Klint.
Til højre for parkeringspladsen foran kirken ligger den nye kirke, som blev taget i brug i i slutningen af 1800-tallet, da
havet efterhånden havde gnavet sig så meget af klinten, at den gamle kirke fra ca. 1250 blev anset for at være for af
være for farlig fortsat at benytte som sognekirke. På venstre side af parkeringspladsen ligger det tidligere Østsjællands
Museum. Rytterskolen lå ved gadekæret midt i byen. Rytterskolen er for længst forsvundet, men den skole, som afløste
den og som er gengivet på det gamle postkort herunder, blev opført nogenlunde på samme sted som rytterskolen.



Skrosbjerg (Skråsbjerg eller Skraasbjerg)


Det foreløbig eneste fotografi, det er lykkedes at finde af rytterskolen i Skrosbjerg. (Vallø Lokalhistoriske Arkiv).

Historie  
Rytterskolen i Skrosbjerg blev opført 172? på adressen Skrosbjergvej 7 og afhændet til Bregentved Gods allerede i 1747.


Udsnit af ældre kort over Skrosbjerg, hvor placeringen af skolen tydeligt er markeret.

Lønnen som skoleholder var her meget ringe, især før degnekaldet blev nedlagt i 1836, og i perioder var der derfor  en hastig udskiftning af skoleholdere, som ofte søgte stilling andetsteds, når muligheden bød sig
 
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links

Frederik Høstmark
Lars Graulund
Hans Graulund
Gotfred Funch
Søren Tang
Mathias Ejler Wolf
Christopher Petersen
Hans Petersen
 

1721 - 1738
1738 - 1884
1884 - 1790
1790 - 1801
1801 - 1802
1801 - 1806
1806 - 1827
1827 - 18??

.

Rytterskoletavlen  
Tavlen er bevaret og hænger i dag på den nu nedlagte Vråby skole, som overgik til privateje 1960. Det er (endnu) usikkert, om rytterskoletavlen stadig findes på denne bygning.
Stenen har flere længere revner.
Kommende foto af rytterskoletavlen


Dalby


Bavneskolen i Dalby, som i dag hedder ´Midtskolen Afdeling Bavne´ ligger i Dalby i Sønder Dalby Sogn. Byen, som er nævnt
allerede i i 1360, ligger mellem Haslev, Karise, Rønnede og Køge. Dalby lå tidligere i den forhenværende Rønnede Kommune
i det nu nedlagte Storstrøms Amt og ligger nu i Faxe Kommune. Byen ligger på siden af den 57 meter høje Dalbybakke og
ikke nede i en dal. Landsyen består i virkeligheden af flere mindre landsbyer, men det oprindelige navn er Dalby.

Historie  
Rytterskolen i Dalby blev opført 1724 og afhændet til Bregentved Gods allerede i 1747.
Da biskop Balle visiterede skolen i Dalby i 1790 var han ganske godt tilfreds med forholdene: "I Dalbye Skole havde jeg Fornøyelse af de flittige Børn, som kunde færdig svare med god Forstand. Boglæsningen skulde allene noget meere paadrives. Ogsaa havde de lært mange Psalmer. 10 Bøger bleve uddeelte. Skoleholder
Schousboe (den ældre) giver god Underviisning og catechiserer meget vel."


Udsnit af et ældre kort over Dalby med angivelse af skolen, jordmoderens hus, smedjen og fattiggården.

Da Biskop Balle igen visiterede skolen den 19. oktober 1802, var det især de mange forsømmelser fra børnene, som skyldtes, at den aldrende skoleholder Weisman havde været meget syg og derfor ikke havde haft kræfter til at passe embedet gennem længere tid, som bekymrede bispen. I visitatsbogen noterede han dog, at "imidlertid svarede dog adskillige vel af Lærebogen og gjorde god Rede for Catechismus. Boglæsning kunde holdes for antagelig. Skrivning og Regning skal nu først begyndes. Man vidste heller ikke Psalmer. (...) Skoleholder Weisman var død. Degnen skal nu tillige være skoleholder." Den degn, som nu også overtog embedet som skolehol
der og dermed også måtte i gang med at normalisere undervisningen på skolen, var Jens Gelius Møldrup. Møldrup havde tidligere i nogle år været skoleholder ved rytterskolen i Hammer, og i 16 år været degn og klokker i Præstø, hvor han havde ry for at være en dygtig degn med rige kundskaber. Han havde også flere børn boende, som fik privatundervisning af ham. Han havde dog et svagt punkt i sin gerning, nemlig hans kirkesang. Sognepræsten i Dalby, Hr. H. Schousboe, indberettede i 1792, at greve Moltke fra Bregentved, havde klaget over degnens "jammerlige Brægen", og foreslog, at præstens egen søn, Peter, fik degnekaldet i Tureby Sogn, og sådan kom det til at gå. Den nye degn, Peter Schousboe (den ældre), som var student fra København, blev desuden samme år skoleholder ved rytterskolen i Kæderup. Schousboe blev forflyttet fra skolen i Kæderup, hvor han havde været i  klammeri med bønderne gennem flere år, til rytterskolen i Dalby, fordi man her stod uden lærer, da skoleholder Møldrups pludseligt afgik ved døden den 9. januar 1808, 74 år gammel. Schousboe blev derfor skoleholder i Dalby.
Ved en visitats i 1809 blev det bemærket, at degn og skoleholder Schouboe havde "en god metode til at gøre Sandheder tydelige for Børnene, men han havde den Uskik at prygle Børnene". Da biskop Mynster visiterede skolen i 1837 bemærkede han, at "Schousboe
(den yngre)svirrer stundom slemt, viser udvortes Værdighed, slaas med sin Hjælpelærer. En maadelig Person."
Rytterskolen var efterhånden i en ret dårlig stand, men man var af den opfattelse, at den tiltrængte reparation kunne vente, til skoleholder Peter Schousboe døde. 1844 var bygningen imidlertid i så slet forfatning, at yderligere udsættelse ikke var mulig, og rytterskolen måtte gennemgå den nødvendige reparation.
Det er (endnu) uklart, hvor længe rytterskolen fungerede, og hvornår bygningen blev revet ned.
 

Dalby Kirke


Adskillige byer hedder Dalby, så udover Dalby i Faxe Kommune, som er vist på ovenstående kort, kan man finde bynavnet i Frederikssund Kommune, i Kalundborg Kommune, i Kerteminde Kommune, i Kolding Kommune, i Silkeborg Kommune og endda i Skåne.
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Jens Jensen Bruun
Frantz Knudsen Rommer
Nils Ursin
Jacob Thomassen Kaabe
Ole Lassen
Marcus Pahl
Peter Schousboe
(den ældre)
Johan Weismann
Jens Gelius Møldrup
Peter Schousboe
(den yngre)
Christen Jensen
Poul Christian Engell
 
1724 - 1727
1717 - 1729
1729 - 1750
1750 - 1779
1779 - 1782
1782 - 1786
1786 - 1792
1792 - 1802
1802 - 1808
1808 - 1847
1847 - 1867
1867 - 1907

 

Litteraturhenvisning:
Yderligere information om skolen og skoleholderne kan findes i "Dalby og Tureby Sognes Historie" bd. 1 af  Arne Majvang, udgivet 1960, (s. 146 - 169) .

Rytterskoletavlen  
Tavlen blev flyttet fra den oprindelige rytterskole i 1872. Tavlen er bevaret og har siden 1966 været indmuret på Bavneskolen i Dalby, først i aulaen og siden i en forgang ved en af hovedtrapperne, hvor den er placeret sammen med tavlen fra rytterskolen i Kæderup. Stenens oprindelige farve er nu dækket af en rødlig misfarvning, som måske skyldes tidligere farvning eller overkalkning. Bortset fra denne misfarvning er stenen velbevaret. Teksten er med tydelig hugning og relativ let læselig.


Hårlev (Haarlev)


Hårlev er en stationsby, som ligger i Stevns Kommune. I senmiddelalderen omkring  1400-tallet hørte Hårlev jorder og
kirken under Tryggevælde kronlén og lensmanden på Tryggevælde var således reelt kongens stedfortræder. H
årlev
Kirke blev opført i perioden 1080-1
275 i romansk stil af kridtkvadre og munkesten. Bag opførelsen af kirken stod 
Hvideslægten, som er kendt for sit omfattende kirkebyggeri i 1200-tallet. Kirken blev bygget i forbindelse med, at
Ingegerd af Regenstein, som tilhørte Hvideslægten, i 1256 oprettede Skt. Clara Kloster i Roskilde for selv at træde i
dets tjeneste. For at sikre klostrets drift skænkede hun selv en del landsbyer til klostret heriblandt Hårlev, En
deslev,
Lille Tårnby, Aggerup, Lystrup og Ammerup.
Ved et mageskifte med kongen i 1670 overgik Tryggevælde Hovedgård til
Vallø Slot, som var ejet af adelsslægten Skeel. Kirken forblev under Vallø Slot - fra 1738 Vallø Stift - og indtil 1913,
hvor den overgik til selveje.
Bag kirken ligger den store gravhøj Kong Hothers Høj eller Kongshøj. Sagnet beretter, at
"En ung ridder kom forbi Elverhøj ved Hellested og lod sig lokke af nogle unge smukke piger i lette gevandter, der bød
ham på en læskende drik af en guldskål. Lige før han satte skålen for munden, blev hesten urolig, og han tabte noget af
indholdet på dens ryg. Straks blev håret svedet af, og der opstod en rygende plet. Ridderen slyngede resten af indholdet
mod de svigefulde elverpiger. Hesten stak i galop ud over markerne skarpt forfulgt af ´De underjordiske´. De halede ind på
ham, indtil han huskede, at elverfolket ikke kunne lide at krydse linjer. Da han netop red langs en nypløjet mark, drejede
han til højre og lod hesten springe over furerne. Dette bragte forvirrin
g blandt forfølgerne, hvorved han nåede helskindet
frem til Hårlev Kirke. Her søgte han tilflugt bag alteret, hvor han også anbragte det smukke guldbæger, der i mange år
derefter stod på alterbordet. Den unge ridder blev senere konge og fik navnet Hother. Han blev begravet tæt ved kirken,
og man satte en høj omkring hans grav." At det er et sagn fremgår tydeligt, når man erindrer sig, at kong Hother er meget
tidligere end Hårlev kirke, som er bygget på sin nuværende plads af Jacob Sunesøn af Skjalm Hvide-slægten i årene
1187-90 tæt på oldtidshøjen. Det kan dog ikke afvises, at der kan have ligget et hedensk offersted her. Hvorvidt gravhøjen
indeholder jordiske rester vides heller ikke, idet dette aldrig er undersøgt.
(Kilde til sagnet om Hother: Vallø Historiske Arkiv).
.

Fotografi fra omkring 1980 af Haarlev Gamle Skole, `Den hvide Skole´, som blev indrettet i den nedbrændte rytterskole
i 1852. Skolen, som siden blev kaldt blev Hårlev Gl. Skole, blev nedlagt i 1888, men findes stadig og anvendes i dag til
privat beboelse.
Herunder ses skolen på Faxevej 5, som blev kaldt "Den røde Skole" på grund af teglstenene er herunder
fotograferet fra vejen ind over haven. Ved siden af indgangsdøren ses rytterskoletavlen fra den nedbrændte rytterskole.


Historie  
Rytterskolen i Hårlev blev opført ca. 1724 på den nuværende adresse Toftegårdsvej 2. Allerede i 1747 blev området og dermed også rytterskolen imidlertid afhændet som krongods og solgt til Bregentved gods.
Når en lærer blev ansat ved skolen skete det med et såkaldt kaldsbrev. Den nyansatte lærer skulle derpå undertegne en edsaflæggelse om sin embedsførelse. Fra 1826, hvor Lars Nielsen tiltrådte embedet som skoleholder, er både kaldsbrevet fra arbejdsgiveren, lensgreve Moltke til Bregentved, og den nyansatte skoleholders edsaflæggelse bevaret. De to kilder kan begge studeres nærmere ved at klikke her.
Rytterskolen var i årenes løb blevet meget medtaget, så i
1835 blev det besluttet at foretage en grundig istandsættelse. Ved denne lejlighed blev også tegltaget, der var blevet ødelagt af børnenes stenkast, udskiftet med et stråtag, som det var sket med adskillige af de gamle rytterskoler.
 

Udsnit af ældre kort over Hårlev. Rytterskolen var nedbrændt på det tidspunkt, hvor kortet blev tegnet, så det er den nye skolens placering, der er afmærket i den sydlige del af byen.

Rytterskolen  var i brug som skole frem til den 14. maj 1852, da der indtraf en katastrofe. Der gik nemlig ild i bysmedjen, der lå ved stien op til kirken. Herved blev skolens stråtag antændt af ilden, der sprang over vejen, så både smedjen og rytterskolen  nedbrændte. Efter branden genopførte man skolen på resterne af rytterskolen bl.a. med en lille udvidelse af lærerens lejlighed, og 10. oktober 1852 blev skolen atter taget i brug.


Hårlev Gl. Skole på Toftegårdsvej 2, matrikel 3b i Hårlev var indrettet i den tidligere, men i 1852 nedbrændte rytterskole. Fotografiet, som findes på Vallø Lokalhistorisk Arkiv, er fra omkring 1980.

Med indvielsen af Østbanen 1879 voksede byen og dermed også antallet af elever i rytterskolen, som snart blev for lille.
Sognerådet arbejdede med planer om  at indrette en ny skole med 2 skolestuer mod tidligere kun en enkelt stue samt at opføre endnu et hus med lejligheder til skolens to lærere i skolens baghave. Planen blev godkendt af amtet, men senere forkastet af sognerådet, der nu ønskede at bygge en helt ny skole på en grund, som kommunen derpå købte af en lokal gårdejer. Den nyopførte skole, som 1888 erstattede Hårlev Gl. Skole, blev normalt omtalt som ´Den røde Skole´ på grund af teglstenene. Med beslutningen om at opføre en ny skole i Hårlev ophørte den gamle rytterskole med at fungere som skole, og i 1888 solgte kommunen bygningen for 2000 Kr., og siden har den været anvendt til privat beboelse.
Denne skole, som ligger på Faksevej lige over for den nuværende skole, Hotherskolen, der kom til at afløse den, eksisterer endnu som privatbeboelse. Hårlev Skole på Faxevej 5 blev nedrevet for at skabe plads til opførelsen af Hotherskolen, der blev indviet i 1960. Den nedlagte ´Røde Skole´, som derpå blev anvendt til privat beboelse, eksisterer stadig.


Hårlev Skole i Jernbanegade (?) Herunder ses den skole i Hårlev på adressen Faxevej 5, som blev kaldt  ´Den røde Skole´. Fotografiet, som findes på Vallø Lokalhistorisk Arkiv, er fra omkring 1930-1940 (usikker datering) og viser skolen, mens der undervises i gymnastik i skolegården med lærer Axel P. Jensen.


 


Herover er gengivet et fotografi fra 1903 af den gamle, stråtækte skole på Hårlev Overdrev, som blev opført af stampet ler og med stråtag i 1820. Skolen var i brug indtil1909 (?), hvor den blev erstattet af en nyopført skole, som også for længst er blevet nedlagt (1958?)
Herunder ses et matrikelkort fra 1797 over Hårlev By. Sammenligner man de
tte matrikelkort med et moderne luftfotografi kunne rytterskolen godt være bygning nr. 6 på kortet, men det er (endnu) ikke sikkert bekræftet.




Den for længst nedlagte Hårlev Gl. Skole eksisterer endnu og anvendes i dag til privat beboelse. Bemærk Hårlev Kirke i baggrunden.




Hotherskolen, som stadig er kommuneskolen i Hårlev, og som blev taget i brug i 1960, blev bygget ganske tæt på det sted, hvor den gamle rytterskole i sin tid blev opført, og rytterskoletavlen findes i dag på Hotherskolen.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links

Niels Rejnstrup
Peter Krøyer
Nicolaj Otzen
Niels Deurs (eller Dørs)
Emanuel Ejberg
Svenning Skovsbølle
? Wiborg (eller Viborg)
Jens Carl Bierring
Daniel Olsen
Johan Friderik Dettmer
Lars Nielsen ("Sorte Lars")
Jens Frederik Engell
Theodor Johannes Christoffer Aaris
Laurits Jørgen Jørgensen

1724 - 1740
1740 - 1748
1748 - 1762
1762 - 1778
1778 - 1785
1785 - 1794
1794 - 1810
1810 - 1814
1814 - 1822
1822 - 1827
1826 - 1845
1845 - 1856
1856 - 1881
1881 - 1888

 






 

Skoleholder Nicolaj Otzen, som havde fået følgende skudsmål af provsten, Nicolai Eriksen Leganger: "Ved Haarlev Skole har jeg længe været plaget med en ugudelig og uduelig skoleholder ...", blev anklaget og afsat af menighedsrådet, men forlod inden da skolen "uden Forlov" og løb bort uden pas i 1762.
Også J.C. Bering frasagde sig skolen, efter en klage fra bønderne, som bl.a. meddelte, at "han ligger bestandig i Sengen, undertiden kalder han Børnene til Sengen og i Stedet for at høre dem, prygler dem, undertiden jager han dem helt bort fra Skolen ... Han lever i største Uenighed med sin Kone, næsten daglig prygler hende, ofte har hun søgt Øvrighedens Bistand ... Nu er konen flyttet fra ham for at redde sit Liv".

Litteraturhenvisning:
Yderligere information om skolen og skoleholderne kan findes i "Hårlev og Himlingøje sogne" af  Axel P. Jensen, udgivet 1951, (s. 44-51) .

Link til  yderligere information om skolen:
http://da.wikipedia.org/wiki/Hårlev_rytterskole
Rytterskoletavlen  
Da rytterskolen blev nedlagt 1888 og bygningen blev solgt, blev tavlen nedtaget og og opsat på den nyopførte skole, `Den røde Skole´, som erstattede rytterskolen (se titelbilledet af denne skole med rytterskoletavlen ved døren). Da denne skole blev nedlagt, blev stenen i 1960 overført til Hotherskolen (herover), hvor den i dag er indmuret for enden af en gang til højre for indgangsdøren. Tavlen er indmuret uden den originale 3 cm. fals. Trods flere reparationer bl.a. omkring kronen og spejlmonogrammet er stenen ganske velbevaret. Tavlen har enkelte okkerstriber. Teksten, der også er velbevaret og let læselig, er trukket op med sort, som dog igen er forsvundet enkelte steder.


Den gamle skole i Hårlev, som blev opført på resterne af den nedbrændte rytterskole ligger få hundrede meter fra den
nuværende kommuneskole, Hotherskolen, på adressen Toftegårdsvej 2 på hjørnet af Toftegårdsvej og Hårlev Bygade.
Fotografiet herover er fra omkring 1980, og herunder er bygningen fotograferet i


Den nu nedlagte skole er markeret i venstre side på nedenstående luftfotografi, hvor Hotherskolen ses til højre.




Værløse


Luftfoto af Værløse. Vær opmærksom på, at fotografiet ikke er retvendt, men set fra vest.

Historie  
Opført 1724 og afhændet 1747 til Bregentved Gods .
Ved en visitats i 1809 blev det noteret, at "Skolen er delt i 2 Klasser. Stor Forsømmelse hersker i denne Skole; jeg var utilfreds med Børnenes Svar af Lærebog, Katekismus og Bibelhistorie, som alt for kendeligt røbede Udenadslæring. Boglæsning nogenlunde god, men skødesløs. Adskillige Salmer lært. Med Skrivning er gjort begyndelse paa Tavlen, men ingen regnede, da Børnene kun kendte Tal. Jeg formanede Læreren til større Opmærksomhed, Iver og Alvorlighed imod de forsømmelige".
.

Værløse Skole, Fakse. Nedlagt i 1970.
Nuværende 4 andelslejligheder (1997)

 

 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links

Hans Olsen Valeur          
Christian Jensen Verup    
Svend Hansen Lund          
Anders Hald                      
Edvard Røring Rodich      
Hans Jensen Saltofte        
 
Adam Gottlob Ludvig Dettmer
?       
 

1724 - 1727
1727 - 1741
1741 - 1749
1749 - 1759
1759 -
1817
1817 - 1819
1819 - 1837?
?
Link til yderligere information  om skolen:
http://www.lille-vaerloese.dk/Info/Historie.htm

 

Rytterskoletavlen  
Tavlen er bevaret og hænger i dag i Lille Værløse skole. Stenen er ganske velbevaret. Kommende foto af rytterskoletavlen


Alslev


Landsbyen Alslev ligger ca. 7 km. nordøst fra Faxe og ? km vest for Karise. Kirken er opført i perioden 1200-1250 som
borgkapel til Alslevgård, som gennem 300 år var  ejet af slægten Grubbe. Alslevgård har dog gennem historien især været
knyttet til herregården Tryggevælde, og fra 1698 havde gården samme ejer som Tryggevælde. Begge gårde hørte 1751 til
1922 under grevskabet Bregentved, der blev oprettet af lensgreve Adam Gottlob  Moltke. Den gamle hovedbygning blev
revet ned i midten af 1700-tallet, da Alslevgaard kom til at høre under Bregentved. En ny gård med samme navn blev først
opført i 1902
på nuværende adresse Køgevej 30 i Karise. Sammen med skolerne i Kæderup, Frerslev, Haslev, Skrodsbjerg,
Dalby, Hårlev, Værløse kom også rytter
skolen i Alslev under Bregentved Gods et par årtier efter, de var blevet opført.

Historie  
Opført 1724 og afhændet til Bregentved Gods allerede i 1747.
Ved en visitats i 1809 blev det indberettet, at
"Jensen har ingen Gaver, men er hjælpsom. Mange Skoleforsømmelser. Maadelig Læsning hos de fleste, liden Øvelse i Skrivning, mindre i Regning. Religion, Salme og Sang bedre".

Bygningen er senere nedrevet.

ikke færdigskrevet











´Tågerup Gamle Skole´, hvor rytterskoletavlen befinder sig i dag, blev sat til salg af Faxe Kommune i 2013. Bygningens skæbne - og dermed også tavlens - er derfor stadig uvis, men en lokal borgergruppe arbejder på at bevare skolen som et kulturelt samlingssted for både foreninger, fastboende, turister og andre interesserede.
 


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links

Jørgen Krabbe
Peder Pedersen
Niels Jensen
?
 

1724 - 1757
? -
(1770) - ?
? -
(1809) - 1841
?
 
Rytterskoletavlen  
Tavlen er bevaret og hænger i dag på gangen i Tågerup skole. Stenen er molesteret og i meget dårlig stand. Dele af stenen er hugget bort. Kommende foto af rytterskoletavlen


 

animated gif

finn@thorshoj.dk


Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)


Hovedmenu (klik på billedet)

E-mail: Klik på adressen

Hit Counter  (besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. november 2016)