Prinse- og prinsesseskolerne

Prins Carls og prinsesse Sophie Hedevigs 23 skoler på godserne Vemmetofte, Højstrup, Jægerspris, Dronninglund m.fl.

Vemmetofte er en gammel hovedgård, som ligger i Faxe Kommune. Vemmetofte nævnes første gang i 1320 og var oprindelig en adelig hovedgård i landsbyen af samme navn. Den ældst kendte ejer af gården var marsk Stigs svoger, rigsråden Johannes Offesen (Neb). Hovedbygningen var opført i år 1500 og gennemgik flere udvidelser i perioden 1600-1630 og igen ombygge ti 1715-1724, mens godset var ejet af prins Carl. Ny ombygning fandt sted i 1907. Vemmetofte blev af prinsesse Sophie Hedevig omdannet til jomfrukloster. Vemmetofte Gods er på 2292,5 hektar med Højstrup. Siden 1735, hvor prinsesse Sophie Hedevig testamenterede Højstrup til Vemmetofte Adelige Jomfrukloster, har Højstrup fungeret som avls- og forpagtergård under Vemmetofte Klosters gods. Dronning Charlotte Amalie lod opføre et teglhængt stuehus i to etager i rød grundmur med to tilhørende sidefløje i bindingsværk som ny hovedbygning på Højstrup efter sin overtagelse i 1678. Højstrups nuværende hovedbygning blev opført mellem 1866 og 1868. Som det ses på luftfotoet herunder, ligger Højstrup Gods, som prins Carl ligeledes arvede efter moderen, Charlotte Amalie, på Stevns ganske tæt på Østersøkysten et par kilometer vest for Rødvig. Man ved ikke, hvordan det gamle og for længst nedrevne Højstrup Slot, så ud. Kun findes der en oplysning om, at Christian IV i 1617 lod ´det store Taarn nedtage´ på det dengang temmelig forfaldne slot, som de fleste nok forbinder med Johan Ludvig Heibergs nationalskuespil "Elverhøj" fra 1828, hvor en del af handlingen - med Christian IV, som en de vigtigste personer - udspiller sig på slottet. Højstrup slot er siden erstattet af en hovedgård, som - med endnu en nyere hovedbygning - stadig er i brug og kan ses på luftfotografiet herunder. Fotografiet fra "Elverhøj", hvor Christian IV ´løser handlingens knude´ i sidste akt, stammer fra den gamle stumfilmsudgave af skuespillet fra 1910 (Det danske Filminstitut).

I Prins Carls fundats for de 6 skoler under Vemmetofte fra den 22. september 1722 kan man bl.a. læse en beskrivelse af, hvordan skolerne skulkle indrettes: " I Huset er tvende Fag på den højre Haand, naar man kommer ind, indrettet til Skolestuen, med en Jernovn udi, et Bord, otte Bænke, og Hylder rundt omkring. Det tredje Fag er Forstuen til Indgangen, hvor og Skorstenen staar med et Skillerum for, for at bevare Ildstedet for Vindblæst. Bag Skorstenen er indrettet et lident Spisekammer, hvortil indgangen er af Vaanstuen (beboelsesstuen). Vaanstuen er anlagt i det fjerde og femte Fag på den venstre Side, naar man kommer ind i Forstuen, og der udi er opsat et Sengested, et Bord, tvende Bænke, tre Træstole og en Stenkakkelovn, saa og Hylder rundt omkring, og tvende Hylder i Spisekammeret. Døren til Huset og den til Skolestuen og Skolemesterens Stue, i lige Maade Opgangen til Loftet er med behørig Laas forsynet, samt en liden Stige til Loftet. Udi Vaanstuen er indsat tvende Fag Vinduer og tvende Fag udi Skolestuen. Til skolens Inventarium og Børnenes Læsning findes en Bibel, fem nye Testamenter med tilføjede Psalmebøger, så og et hundrede Køchter Caticheser og et hundrede Køchter ABCD’er, hvilke Bøger forbliver udi i Skolen. - Ved Skolehuset er så megen Jord, som til en liden Kaalhauge er fornøden".

På prins Carls godser Vemmetofte, Højstrup og Jægrspris blev der i alt opført 10 skoler, de såkaldte ´prinseskoler´:

Landsbyen, hvor skolen blev opført	Type	Gods	Placering (kommune)	Bemærkninger
Lund	prinseskole	Højstrup	Sydsjælland (Stevns)
Frøslev	prinseskole	Højstrup	Sydsjælland (Stevns)
Havnelev	prinseskole	Højstrup	Sydsjælland (Stevns)
Spjellerup (Store Spjellerup)	prinseskole	Vemmetofte	Sydsjælland (Faxe)
Torøje (Store Torøje)	prinseskole	Vemmetofte	Sydsjælland (Faxe)	Bevaret, men siden 2018 i privateje
´Krappedammen´ (Krappedamsskolen)	prinseskole	Jægerspris	Nordsjælland (Jægerspris)
Gerlev	prinseskole	Jægerspris	Nordsjælland (Jægerspris)
Landerslev	prinseskole	Jægerspris	Nordsjælland (Jægerspris)
Bolle	prinsesseskole	Dronninglund	Vendsyssel (Brønderslev)
Hjalderup	prinsesseskole	Dronninglund	Vendsyssel (Brønderslev)
Dorf	prinsesseskole	Dronninglund	Vendsyssel (Brønderslev)
Ørså	prinsesseskole	Dronninglund	Vendsyssel (Brønderslev)
Asaa	prinsesseskole	Dronninglund	Vendsyssel (Brønderslev)
Thorup	prinsesseskole	Dronninglund	Vendsyssel (Brønderslev)
Geraa (Gerå)	prinsesseskole	Dronninglund	Vendsyssel (Brønderslev)
Bagsværd	prinsesseskole	Frederiksdal	Nordsjælland (Rudersdal)
Øverød	prinsesseskole	Søllerød Sogn	Nordsjælland
Trørød	prinsesseskole	Søllerød Sogn	Nordsjælland
Nærum	prinsesseskole	Søllerød Sogn	Nordsjælland
under udarbejdelse			Nordsjælland
under udarbejdelse			Nordsjælland
under udarbejdelse			Nordsjælland
under udarbejdelse			Nordsjælland

´Prinseskole´ er betegnelsen for de skoler, som blev opført af Prins Carl, og på tilsvarende vis betegner ´prinsesseskole´, at skolen blev opført af søsteren, prinsesse Sophie Hedevig.
I 5 tilfælde er betegnelsen ´Prinsesseskole´ markeret med rødt. I fundatsen står, at Sophie Hedevig har ladet skolerne fra ny opbygge, og man har hidtil troet, at hun har oprettet det første organiserede skolevæsen i Dronninglund sogn. Imidlertid fremgår det af det skøde, der blev udfærdiget ved prinsessens overtagelse af Dronninglund i 1716, at hendes moder, dronning Charlotte Amalie, allerede havde oprettet fem skoler i sognet, en i hver fjering: "Ellers befindes udi forbemeldte Dronninglunds sogn fem skolehuse, et ved hver fjerding på fire á fem fag, hvilke vor højst salige fru Moder har ladet opbygge og enhver af skoleholderne tillagt årligt to tønder rug, en tønde byg, to læs træ til brændeved og et læs til skolehusenes vedligeholdelse, som forretningen afvigte 18. april afvigte år 1715 fol. 107 nærmere forklarer." De fem skolehuse lå i Bolle, Hjallerup, Dorf, 0rsø og Asaa. Dronning Charlotte Amalie ejede Dronninglund Slot fra 1690 til sin død i 1714, så Dronninglund sogns skolevæsen må føje nogle år til sin alder, og Charlotte Amalie må tilskrives en større indsats for Dronninglund sogn end ændringen af Hundslund Klosters navn til Dronninglund. Oplysningen stammer fra Anne Kathrine Nielsens artikel "Prinsesseskolerne i Dronninglund Sogn", som kan læses på adressen http://www.uddannelseshistorie.dk/images/pdfer/a-2004-nytognoter.pdf

Litteratur:
Den mest omfattende beskrivelse af de enkelte rytterskoler i Tryggevælde Rytterdistrikt er
Johs. C. Jessen "Præstø Amts Skolehistorie indtil 1830". Historisk Samfund for Præstø Amt, 1950.
A. E. Larsen: "Prins Carls skoler i Jægerspris". Historisk Forening i Jægerspris 1985.
Ingrid Markussen: "Prinsesseskolerne i Søllerød sogn 1721 - 1823". Historisk-topografisk Selskab for Søllerød Kommune, 1971.
Henning Bencard: "Uddrag af Højstrup´s historie", i årbogen "Stevns før og nu", bind 5, side 7 - 22, Stevns Lokalhistoriske Arkiv, 2003.
Link til luftfotografier fra Stevns Kommune http://ks.stevnskom.dk/flyfotos/motiver.htm
Henvisning til litteratur og websider om enkelte skoler findes under denne omtale af dem.
Ellers henvises til litteraturlisten, som også har links til websider af mere generel karakter.

Klik hér for en oversigt over Stevns herreds kirkesogne (roskildehistorie.dk)
Klik hér for ´Kommuneatlas Stevns´ / Forundersøgelsen 2001, Stevns Kommune. (117 sider med information om byerne m.m. - en del tegninger og fotografier.)

Skolen i Lund (Højstrup)

Historie
Prins Carls Skole i Lund blev opført i 1719 nogenlunde ved den nuværende adresse Lund Gade 48 (matr. nr. 17a). Skolen har sandsynligvis ligget på det sted, hvor ´Den gamle Skole´ i Lund - som derfor ikke er Prins Carls Skole - ligger i vore dage, men bygningen har været noget mindre. ´Prinseskolen´ i Lund var første skole, som Prins Carl selv lod opføre. Bygningen bestod af 5 meget små fag, som `havde ikkun een stue´, men allerede det følgende år blev der bygget en bolig til skoleholderen, så også skolen i Lund havde samme størrelse som de øvrige skoler, d. v .s. 5 x 3 fag. Udsnit af et ældre kort over Lund med angivelse af skolens placering. Prins Carls Skole har ligget nogenlunde samme sted. I en ældre beskrivelse af skolen oplyses, at "til dette Skolehus, som bestod af fem Fag, og havde kun een Stue, blev senere opsat trende Fag, tvært for den søndre Ende, til en ny Stue, saa det nu bestaar af otte Fag Bindingsværk, udadtil af Eg, og indadtil af Fyrretræ, muret og med Straatag belagt, saa og med en behørig Skorsten. De trende nye Fag, som er tilsatte, skal være Skolemesterens Stue og er forsynet med en Teglovn, et Sengested, tre Træstole og et Bord samt Hylder rundt omkring". I løbet af 1810 blev bygningen ombygget og i den forbindelse muligvis reelt revet ned, så materialerne kunne genanvendes i den genopbyggede bygning, som var opført i bindingsværk og med stråtag. I dag er det dog uvist hvilke materialer fra Prins Carls skole, som indgik i den nyopførte bygning, men under alle omstændigheder må året 1810 regnes for det sidste, hvor man kan tale om, at Prins Carls Skole stadig eksisterede. Den ´genopbyggede´ skole fra 1810 eksisterer stadig og er kendt som ´Den gamle Skole´ i Lund.		Der er ikke bevaret noget billede af Prins Carls Skole i Lund, som den så ud inden den reelt blev revet ned i 1810, men den har med stor sandsynlighed været meget lig Prins Carls Skole i Store Torøje, som er den eneste af Prins Carls Skoler, som ikke kun eksisterer endnu, men også har bevaret det oprindelige udseende og den oprindelige størrelse på 3 x 5 fag. ´Den gamle Skole´ i Lund, som reelt afløste Prins Carls Skole i 1810 ses her i højre side af dette fotografi fra et ukendt år. Fotografiet findes på Stevns Lokalhistoriske Arkiv i Store Heddinge. Fotografiet herunder viser den samme bygning, som den så ud i 2004.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
? Hans Roed (?) L. N. Sommer Jørgen Jensen Johannes Faber Hemming Clausen Skoleholder Henning Clausen fortsatte sit virke indtil 1814 på den ´genopbyggede´ skole, som reelt afløste Prins Carls Skole i 1810.	? 1737 - 1770 1770 - 1774 1774 - 1784 1784 - 1789 1789 - 1810	Links til yderligere information om skolen og byen: http://www.ejerlav-lund-by.dk/side.asp?Id=173223 (Meget anbefalelsesværdig website med en ganske omfattende beskrivelse af Prins Carls Skole i Lund og især af den skole, som afløste den). http://www.ejerlav-lund-by.dk/side.asp?Id=171763 https://www.ejerlav-lund-by.dk/17a/

Skolen i Frøslev (Højstrup)

Historie
Prins Carls skole i Frøslev blev opført 1722 på en (endnu) ukendt adresse. Skolen var bygget og indrettet nogenlunde på samme måde som Prins Carls Skole i Store Torøje, men i modsætning til denne, som stadig er bevaret, er der i vore dage intet tilbage af Prins Carls skole i Frøslev. Udsnit af et kort fra 1800-tallet over Frøslev med tydelig angivelse af både kirken og den nærliggende skole. Hovedgården Frøslevgård blev opført i 1200-tallet, og i forbindelse med selve hovedgården blev der opført et voldanlæg. Frøslev Kirke blev formentlig allerede på dette tidspunkt opført som en del af dette voldanlæg. Den hvidkalkede kirke blev opført med et romansk midterparti, en sengotisk østparti og et bredere senromansk vestparti, som i 1669 fik tilbygget et lille tårn. Flere dramatiske hændelser knytter sig til kirkens tidlige historie bl.a. da præsten i 1635 blev myrdet med knivstik af præstekonen og hendes elsker og derpå kastet i brønden. Både konen og elskeren blev efterfølgende henrettet og lagt på stejle. Frøslevgård bestod som hovedgård indtil 1704, hvor Prins Carls moder, Christian Vs dronning Charlotte Amalie, som var en ivrig ´godssamler´, lod jorderne udstykke til fæstegårdene. Efter dronningens død i 1714 arvede Prins Carl bl.a. godset Højstrup, som landsbyen hørte under. (Endnu under udarbejdelse)		Frøslev Kirke og et kort over sognets placering på halvøen Stevns syd for Køge. Frøslev Skole blev opført i 1901.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?	Litteraturhenvisning: Links til yderligere information om skolen og byen: http://runeberg.org/trap/3-2/0908.html (opslag om Frøslev i tredje udgave af ´Trap Danmark´ fra 1895.

Skolen i Havnelev (Højstrup)

Historie
Opført 1722 på en (endnu) ukendt adresse, men tæt ved kirken. Bygningen eksisterer ikke længere. (Yderligere information følger.) Udsnit af et kort fra 1800-tallet over Havnelev med tydelig angivelse af både kirken og den nærliggende skole.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?

Skolen i Store Spjellerup (Vemmetofte)

Historie
Opført 172? i landsbyen Spjellerup (senere Store Spjellerup). Holger Axelsen Rosenkrantz (1586-1647) til Glimminge, som også var ejer af Vemmetofte, og hans hustru Karen Krabbe stiftede i 1643 et hospital - d.v.s. en fattiggård - i Spjellerup med plads til 6 fattige ´udkårne´ fra Spjellerup sogn og skænkede til dette formål 1000 rigsdaler, så renterne af denne sum, i alt 60 rdl., kunne betale for de 6 beboeres underhold, 10 rdl. pro person. Tilsyneladende var fattigdommen i sognet ikke så stor i de følgende år, og det førte til, at der efterhånden blev opsparet et beløb på 200 rdl. I 1649 bestemte Karen Krabbe bestemte derfor, at der nu kunne indrettes en skole i hospitalet, og at skolemesteren skulle aflønnes med renterne af den opsparede kapital. Skolemesterens årsløn blev derfor på 12 rdl. - kun et par rigsdaler mere, end det kostede at holde et fattiglem med kost og logi .Som bolig fik skolemesteren et lille værelse i hospitalet, og det har tilsyneladende også fungeret som skolestue. Det var skoleholderens pligt at holde andagt i hospitalet efter præstens bestemmelse. Udsnit af et kort fra 1800-tallet over Store Spjellerup med tydelig angivelse af både kirken og det nærliggende hospital, hvor der blev indrettet en skolestue, som i 1722 blev ombygget, så den kunne fungere på samme måde som de øvrige skoler, Prins Carl lod oprette. Nord for Spjellerup ligger den nærliggende landsby Smerup, som også har egen sognekirke og som også havde en nærliggende skole på det tidspunkt, hvor kortet blev tegnet. (ikke færdigskrevet) Frederik IV's bror, Prins Carl, arvede i 1714 Vemmetofte og i 1722 udvidede han hospitalet dvs. fattiggården til at kunne huse 15 fattiglemmer. 1722 lod prins Carl tre fag bygge til skolemesterens bolig, en forstue med bagerovn og to fag til skolestue. På den måde kunne skolen i hospitalet nu indrettes som prins Carls øvrige skoler. Skolerne var dog af lidt forskellig størrelse, og da man regnede med, at et barn fyldte ca. 1 kvadrat-alen (!), betød det i praksis, at de enkelte skoler kunne rumme mellem 30 og 40 børn. I praksis har de ikke været indenfor alle sammen på samme tid. Det var ganske enkelt ikke muligt. En bispevisitats den 22. maj 1749 gav bl.a. anledning til følgende kommentar: "Saa bedrøvet, jeg havde været i Faxe, saa inderlig blev jeg andagtspræget ved den gode Kundskab, der fandtes hos den i mængde tilstedeværende Ungdom i Spjellerup." I dag er intet bevaret af den gamle prinseskole i Spjellerup. ´Rekonstrueret´ kort over Spjellerup i 1779		Postkort fra ukendt år af Spjellerup Hospital og kirken . I perioden 1801-1811 var den senere biskop over Sjællands Stift, Jacob Peter Mynster (1775-1854), sognepræst i Spjellerup og Smerup Sogne og havde dermed også ansvaret for, at undervisningen i skolerne i Spjellerup og Store Torøje, som hørte til Smerup Sogn, blev varetaget af skoleholderne på tilfredsstillende måde. Spjellerup Kirke Spjellerup-Smerup Skole blev opført i 1939 som centralskole for skolebørnene i Spjellerup, Smerup og Store Torøje. Skolen fungerede som almindelig kommunal folkeskole med børnehaveklasse og syv klassetrin indtil 2010, hvor kommunen valgte at nedlægge den lille landsbyskole. Bygningerne blev derefter solgt til beboere i lokalsamfundet, der ønskede skolen bevaret og derfor oprettede en privatskole, Spjellerup Friskole, som stadig er i brug.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
? Lorents Storm Johan Christian Find	? 1738 - 1740 - 1750 -	Klik hér for at se eller downloade artikel som pdf-fil om Spjellerup Kirke i bogværket "Danmarks Kirker", udgivet af Nationalmuseet.

Skolen i Stubberup (Vemmetofte)

Historie
Opført 1722 af Prins Carl. under udarbejdelse Udsnit af et kort fra 1800-tallet over Stubberup med angivelse af skolens placering.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?

Skolen i Store Torøje (Vemmetofte)

Historie
Næst efter Frederik IVs ´Kongelige Skoler´ fra perioden 1721-1727, som også er kendt som r ytterskolerne, var Prins Carls Skole i Torøje (senere Store Torøje) den største landsbyskole i hele Stevns Herred, da den blev opført i 1719. Prins Carl, som var lillebroder til Frederik IV, ejede flere godser her også godset Vemmetofte, som han havde arvet efter moderen, dronning Charlotte Amalie. Torøje, som landsbyen hed indtil 1869, var en landsby under Vemmetofte, som han havde arvet efter sin moder, dronning Charlotte Amalie, i 1714. Bøndernes vilkår lå prinsen meget på sinde, og prins Carl hjalp gerne sine bønder, og han var med sit pietistiske livssyn også ganske interesseret i at fremme undervisningen blandt bønderne. Årsagen til opførelsen af skolen i Torøje var, at prins Carl erfarede, at netop i denne by var der over 70 fattige børn, som ikke kunne komme til skolen i Spjellerup, fordi børnene ikke kunne tilbagelægge den i øvrigt den lange vej til skolen i Spjellerup, fordi Stevns Å var vanskelig at komme over om vinteren. Udsnit af kort fra 1800-tallet over Store Torøje. Skolen er markeret, men bygningen ligger på højre side af vejen. Prinsesse Sophie Hedevig, prins Carls søster, havde allerede i 1719 oprettet skoler på sine godser i Jylland og udstedt fundats for disse. På samme måde blev en fundats for prins Carls skoler også oprettet. I det ældste udkast til sin skolefundats udtalte prins Carl at han havde fornemmet hvorledes ungdommen på hans gods uden skolegang sløsede sin tid væk i stedet for at anvende den til især at lære at læse og eventuelt også at lære at skrive. Det bevarede udkast giver et nøje kendskab til hvordan skolens indretning skulle være. Fundatsen til denne og 5 tilsvarende skoler i andre landsbyer skulle have været underskrevet på prinsens fødselsdag den 26. oktober 1719, men det skete imidlertid først 3 år senere i 1722. Prins Carl opførte skoler på godserne Vemmetofte og Højstrup, men også på godset i Jægerspris, som prins Carl også var ejer af, lod han opføre skoler. Skolebygningen rummer både skolestue og en ´vånstue´, dvs. en bolig for skoleholderen og hans familie. Bygningen fungerede som skole indtil 1830, hvorefter den blev blev anvendt til privat beboelse, indtil den efterhånden gik mere og mere i forfald. I 1916 bekostede Vemmetofte Kloster en grundig istandsættelse af Prins Carls Skole, som samme år overdrog den til Nationalmuseet. I dag er prins Carls Skole i Store Torøje den eneste af de såkaldte ´prinseskoler´, som stadig eksisterer. Bygningen blev fredet i 1959. Skov- og Naturstyrelsen overtog bygningen fra Nationalmuseet i 1989 og overdrog på lejebasis i 1990 tilsyn og vedligeholdelse af den gamle skole til det daværende Spjellerup-Smerup Lokalsamfund, som derpå fungerede som museum under navnet ´Prins Carls Skolemuseum´ i næsten 3 årtier, hvor adskillige hundrede mennesker har besøgt bygningen. Prins Carls Skole var således statens ejendom, men da hverken Faxe Kommune eller Østsjællands Museum var interesseret i at bevare skolen som museum for eftertiden, valgte staten i 2017 at sætte bygningen til salg, og Prins Carls Skole overgik derpå til privateje året efter for at blive ombygget til fritidshus. Det er i 2018 angiveligt hensigten at bevare bygningens facade, men skolens oprindelige indretning med bl.a. skolestue og ´vånstue´ vil blive ombygget og derfor ikke længere bliver bevaret for eftertiden.		Prins Carl (1680-729) var søn af Christian V og lillebroder til Frederik IV og prinsesse Sophie Hedevig, som han især bevarede et nært forhold til livet igennem. Prins Carls Skole i Store Torøje, som ligger på grænsen mellem Faxe og Stevns kommuner, er den eneste af prinsens skoler, som stadig findes. Fundatsen til denne og 5 tilsvarende skoler blev underskrevet på Vemmetofte den 22. september 1722. Fundatsen indeholder bl.a. en nøjagtig beskrivelse af. hvordan bygningerne skulle indrettes, og kortet herunder viser selve indretningen med skolestuen i bygningens højre side (se foto herunder) og skoleholderens ´Vånstue´ til venstre. Vånstuen, som var lærens bolig, var indrettet med et bord, nogle bænke, hylder, en alkove og en bilæggerovn af ler, som blev betjent fra ildstedet under skorstenen. I skolestuen var også nogle bænke, hylder m.m. og en bilæggerovn af jern, som var mere solid. Bygningen var i brug som skole indtil 1830, hvor der blev opført en ny og større skoleumiddelbart til venstre for Prins Carls Skole, som derpå blev anvendt som privat beboelse, indtil Vemmetofte Kloster bekostede en istandsættelse i 1916 og derpå overdrog bygningen til Nationalmuseet, hvor det i mange år stod tomt, men i tre årtier også fungerede som skolemuseum. Bygningen overgik i privateje i 2018.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
Knud Pedersen Gaas Jens Jensen Bysted Lorents Storm Christen Nielsen Daniel Johs. Christophersen Peder Rasmussen	1719 - 1726 17?? - 1734 ? (1742) - ? 17??- 1770 ? 1789 - ? ???? - 1829	Få en fyldigere beskrivelse af skolen og dens historie ved at klikke på den grønne knap herunder:

Skolen ved Krappedammen (Jægerspris)

Historie
Prins Carls skole ved Krappedammen, som senere fik navnet Krabbedamsskolen, blev oprettet allerede i 1708 på den nuværende adresse Hovedgaden 27 (Matr. nr. 1ax) (?), som den første skole i Jægerspris Kommune. Den oprindelige bindingsværksskole er for længst revet ned og erstattet af en grundmuret bygning, som blev opført i tegl. Skolen, som lå lige vest for den gamle slotskro, var i brug indtil 1908, hvor den blev afløst af en nyopført skole i Jægerspris. Den første Slotskro i Jægerspris lå ved Slottet. Der var åbenbart for meget støj og larm, så i midten af 1850 blev kroen flyttet, så den kom til at ligge ved siden af skolen - Hovedgaden 29 - overfor de to store egetræer. I 1880-erne erne blev der opført en ny Slotskro i to etager. Kroen er der endnu og i 2014 fungerer den som skole (?) under udarbejdelse		Jægerspris skole blev bygget i 1908 til afløsning for Krabbedamsskolen. I forbygningen var førstelærerens bolig og i sidebygningen var der to klasseværelser samt lærerindens lejlighed. Eleverne var fordelt på fire klasser. To af dem var forskolen for de yngste elever, som gik i skole hver anden dag. I 1946 blev skolen lagt sammen med StifteIsens Skole, og den fungerede herefter udelukkende som forskole, efter 1954 som forskole under Sogneskolen og senere på samme måde under Møllegårdsskolen. Jægerspris Skole blev nedlagt i 1982, og bygningen anvendes i dag til Fritidscenter. Bygningen på Hovedgaden 27, som den ses ud i dag. Bygningen ligger umiddelbart til venstre for den skole på adressen Hovedgaden 29, som ses på det nederste fotografi.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?	Litteraturhenvisning: A. E. Larsen: "Prins Carls Skoler i Jægerspris", udg. af Historisk Forening i Jægerspris, 1985. Links til yderligere information om skolen: http://jphist.dk/hf/Krappe.html http://jphist.dk/hf/Skole-for.html

Skolen Gerlev (Jægerspris)

Historie
Gerlev er en landsby i Nordsjælland, som ligger på Hornsherred omkring fem kilometer syd for Jægerspris og seks kilometer sydvest for Frederikssund. Prins Carls skole i Gerlev blev opført i 1715 på den nuværende adresse Bygaden 21 (Matr. nr. 2a). Den oprindelige skole, som var opført i bindingsværk med stråtag, har formentlig været indrettet på samme måde som den senere byggede Prins Carls Skole i Store Torøje på Sydsjælland. Skolen blev nedlagt som almen skole i 1907 og bygningen blev derefter anvendt til en nyoprettet forskole. Herunder er gengivet et klassebillede fra Gerlev Skole. Fotografiet er dateret 1918, og lærerinden er frøken Christine Ludvigsen. På dette tidspunkt fungerede skolen som forskole for de yngste skolebørn.		Fotografiet herunder af bygningen ´Femhøj´ fra 1907, der tidligere har indeholdt den lokale skole i Gerlev. I dag anvendes bygningen til kursuslokaler Gerlev Kirke.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
? ? Lind E. J. P. Henriksen Efter 1907 blev skolen i Gerlev omdannet til forskole for de yngste elever med følgende lærerinder: A. M. Petersen M. Christine Ludvigsen	? 18?? - 1884 1885 - 1907 1907 - 1909 1909 - 1918?	Litteraturhenvisning: A. E. Larsen: "Prins Carls Skoler i Jægerspris", udg. af Historisk Forening i Jægerspris, 1985. Links til yderligere information om skolen: http://jphist.dk/hf/GerlevSkole.html http://jphist.dk/hf/Skole-for.html

Skolen i Landerslev (Jægerspris)

Historie
Prins Carls skole i Landerslev blev opført i 1724 på den nuværende adresse Landerslevvej 65 (Matr. nr. 1a). Forsiden fra den gamle skoleprotokol for Prins Carls Skole i Landerslev. Det var et krav, at alle skoleholdere førte en omhyggelig protokol bl.a. over børnenes fremmøde. Denne protokol, som dækker perioden 1778-1796 indeholder derfor ikke blot navne på forældre og deres børn, men også vurderinger af børnenes evner til at læse og stave samt oplysning om, hvornår de blev konfirmeret og dermed havde afsluttet deres skolegang. Protokollen opbevares i dag på Frederikssund Lokalhistoriske Arkiver - Jægerspris Arkiv. Et interview fra TV2 ´Lorry´ fra 30. okt. 2012 med Charlotte Appel og stadsarkivar Christoph Klinger om den tidlige danske skolehistorie, bl.a. også med en præsentation af protokollen fra Landerslev kan ses ved at klikke hér.		Fotografi af Landerslev Skole fra et ukendt år, men før 1922. En side fra 1778-protokollen (se venstre spalte).
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?	Litteraturhenvisning: A. E. Larsen: "Prins Carls Skoler i Jægerspris", udg. af Historisk Forening i Jægerspris, 1985. Links til yderligere information om skolen: http://jphist.dk/hf/LanderslevSkole.html http://jphist.dk/hf/Skole-for.html

Opførelsen af en planlagt skole i Lyderslev blev godkendt af prins Carl 22. jan. 1722 men aldrig gennemført, vistnok især på grund af stor gensidig uvilje mellem godsinspektør Terkel Terkelsen på Vemmetofte, som også sad i skolekommissionen (se nedenfor) og provsten i Stevns Herred, digteren Jørgen Jørgensen Sorterup (1662-1723), som gentagne gange havde klaget over, at børnene fra Lyderslev og Gevnø havde for lang at gå, når de skulle til skolen i Lund. Prins Carl lod desuden endnu 3 skoler opføre på Jægerspris Gods, som også tilhørte ham, så sammenlagt med de 14 såkaldte ´Prinsesseskoler´, som søsteren, prinsesse Sophie Hedevig, lod opføre på sine godser, blev der i alt opført 23 skoler på de to søskendes godser.

Skolekommissionen
Til at forestå skolevæsenet på sine godser nedsatte prins Carl en skolekommission bestående af pagehofmester Christian Wendt ( - som dog forlod Danmark allerede i 1722), sekretær og godsinspektør Terkel Terkelsen, der virkede både på Vemmetofte og på Jægerspris, samt sognepræsten i Spjellerup, Holger Lindam.
Den øverste ledelse af skolekommissionen havde prinsens overkammerherre, Carl Adolf von Plessen.
Skolekommissionen kom med følgende forslag med hensyn til skolerne:

1.
Der skulde optages mandtal over alle børnene på godserne og bestemmes, hvor meget ethvert barn skulle gå i skole.
Lærerne skulle føre dagbog over skolegangen.

2.
Ingen skulle have hus eller gård på godserne, med mindre de havde søgt skolerne og i det mindste kunne læse og forstå katekismen.

3.
Børnene skulle undervises i at synge salmer både hjemme og i skolen og nu og da i kirken udenfor gudstjenesten.

4.
På helligdagene skulle børnene møde i kirken, hvor de skulle sidde i koret og synge med degnen og deres skolemester og efter gudstjenesten eksamineres af præsten i Katekismen, Guds Ord (Evangeliet og Epistlen) og prædiken.

5.
To gange om året skulle der holdes en generalinspektion i skolerne, ved hvilken sognepræsten skulle være til stede; og til St. Hansdag, "når unge og gamle forsamle sig på Vemmetofte, skulle der holdes en generaleksamen i prinsens nærværelse, ved hvilken lejlighed der skulle uddeles belønninger til de flittigste børn".

6.
Børnene skulle aflægge en højtidelig bekendelse i kirken forud for deres første altergang, ved hvilken lejlighed prinsen også ville være til stede.

I dag ved man ikke ikke, om alle disse bestemmelser også blev gennemført i praksis, men en del af dem gik tydeligvis over i den senere fundats.

Prins Carls søster, Sophie Hedevig, lod som nævnt også opføre skoler på nogle af sine godser bl.a. på Dronninglund i Vensyssel samt på Frederiksdal og Dronninggård en halv snes kilometer nord for København - herunder de 3 skoler i Søllerød, hvor bygningerne endnu eksisterer i moderniseret form. På sin fødselsdag den 28. august 1719 udstedte hun den første fundats for disse skoler, mens den endelige fundats blev underskrevet den 5. april 1721 (link nederst på siden).

Tegning og beskrivelse af en prinsesseskole i Wirum (?) (opført 1817?) / ikke færdigskrevet
(Årstallet 1817 er (endnu) uforståeligt, hvis der er tale om en ´ægte´ prinsesseskole.

På prinsesse Sophie Hedevigs godser blev der i alt opført 14 skoler, de såkaldte ´prinsesseskoler´: (Endnu under udarbejdelse)

Ved en fundats af 28. august 1719 fastsatte prinsesse Sophie Hedevig, at der skulle opføres 7 skoler i Dronninglund sogn, nemlig i landsbyerne Bolle, Hjallerup, Torup, Dorf, Ørsø, Aså og Gerå.. Skoleholderne skulle aflønnes og modtage brændsel fra Dronningelund Gods. Yderligere 7 skoler blev opført på prinsessens godser i Nordsjælland. Disse sjællandske skoler blev administreret fra Dronninggård. Sophie Hedevigs skoler er i dag kendt som ´prinsesseskolerne´.

"I fundatsen står, at Sophie Hedevig har ladet skolerne fra ny opbygge, og man har hidtil troet, at hun har oprettet det første organiserede skolevæsen i Dronninglund sogn. Imidlertid fremgår det af det skøde, der blev udfærdiget ved prinsessens overtagelse af Dronninglund i 1716, at hendes moder, dronning Charlotte Amalie, allerede havde oprettet fem skoler i sognet, en i hver fjering: "Ellers befindes udi forbemeldte Dronninglunds sogn fem skolehuse, et ved hver fjerding på fire á fem fag, hvilke vor højst salige fru Moder har ladet opbygge og enhver af skoleholderne tillagt årligt to tønder rug, en tønde byg, to læs træ til brændeved og et læs til skolehusenes vedligeholdelse, som forretningen afvigte 18. april afvigte år 1715 fol. 107 nærmere forklarer." De fem skolehuse lå i Bolle, Hjallerup, Dorf, 0rsø og Asaa. Dronning Charlotte Amalie ejede Dronninglund Slot fra 1690 til sin død i 1714, så Dronninglund sogns skolevæsen må føje nogle år til sin alder, og Charlotte Amalie må tilskrives en større indsats for Dronninglund sogn end ændringen af Hundslund Klosters navn til Dronninglund". (Citatet herover stammer fra Anne Kathrine Nielsens artikel "Prinsesseskolerne i Dronninglund Sogn", som kan læses på adressen http://www.uddannelseshistorie.dk/images/pdfer/a-2004-nytognoter.pdf)

Skolen i Bolle (Dronninglund)

Historie
Skolen i Bolle blev oprindelig opført sammen med de fire skoler i hhv. Hjallerup, Dorf, Ørså og Aså (se disse herunder) i 17?? af Christian Vs dronning Charlotte Amalie, som købte Dronninglund Slot i 1690, (deraf navnet), Oprindeligt var bygningen et kloster, der hed Hundslund Kloster og som siden 1200tallet havde hørt under B enediktinerordenen. Byen Dronninglund voksede efterhånden op omkring klosteret. Pprinsesse Sophie Hedvig, overtog slottet efter moderens død i 1716. Sophie Hedvig satte sit præg på slottet og oprettede flere prinsesseskoler i omegnen bl.a. i Bolle. ikke færdigskrevet og redigeret		Dronninglund / Bolle
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?	Artiklen "Dronninglund i Vensyssel" s. 4 og 5 i ´Tidsskrift for Dansk Slægtsgårdsforening´, nr. 444, 73. årgang, 2016. http://www.uddannelseshistorie.dk/images/pdfer/a-2004-nytognoter.pdf

Skolen i Hjallerup (Dronninglund)

Historie
Hjallerup, som ligger 33 km. sydvest for Sæby, 20 km. nordøst for Aalborg og 21 km. sydøst for Brønderslev. Byen hører til Brønderslev Kommune. Hjallerup Kirke, som er opført i 1903 ligger lidt øst for byen. Byen er især kendt for Hjallerup Marked, der begyndte som et hestemarked allerede i 1744, og hvor der nu hvert år i juni måned afholdes et marked, der årligt besøges af omkring 200.000 mennesker. Skolen blev oprindelig opført i 17?? af dronning Charlotte Amalie ikke færdigskrevet og redigeret
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?

Skolen i Dorf (Dronninglund)

Historie
Skolen blev oprindelig opført i 17?? af dronning Charlotte Amalie (se tidligere). ikke færdigskrevet og redigeret		Fotografi af Dorf Skole, som blev opført i 1847 (måske) som afløsning af prinsesseskolen (?). Fotografiet er fra et ukendt år, men før 1925.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?

Skolen i Ørsø (Dronninglund)

Historie
Skolen blev oprindelig opført 17?? af dronning Charlotte Amalie (se tidligere). Ørsø er en af de ældste landsbyer i området med mange fortidsminder bl.a. en del gravhøje. Ørsø har haft tilknytning til "Den Gamle Kongevej", der allerede i oldtiden slyngede sig som en hovedfærdselsåre op gennem Jylland. Prinsesseskolen var i brug indtil år (?) I 1943 blev der opført en ny skole et halvt hundrede meter fra den gamle. Denne ´nye´ skole blev nedlagt i 1974 ikke færdigskrevet og redigeret
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?	Links til yderligere info om skolen: https://da.wikipedia.org/wiki/ørsø

Skolen i Aså (Asaa) (Dronninglund)

Historie
Asaa eller Aså er et lille fiskerleje ved Kattegat med en særpræget ø-havn for enden af en 450 meter lang dæmning, der blev opført i 1896. Bynavnets betydning er usikker, men der menes at være tale om olddansk asa (gære, svulme) samt å, som en beskrivelse af åen. Den officielle retskrivning anbefaler at stave byens navn med å, men stavningen med dobbelt-a er også almindelig. Aså ligger godt 7 km. fra Dronninglund. Skolen blev oprindelig opført i 17?? af dronning Charlotte Amalie (se tidligere). ikke færdigskrevet og redigeret
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?

Skolen i Thorup (Dronninglund)

Historie
Thorup er en lille landsby, som ligger for foden af Jyske Ås. Fra Thorup er der 7 km. til både Hjallerup og Dronninglund. Aalborg ligger 28 km fra Thorup. Skolen blev opført i 17?? ikke færdigskrevet og redigeret
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?

Skolen i Gerå (Geraa) (Dronninglund)

Historie
Skolen blev opført i 17?? ikke færdigskrevet og redigeret
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?

Skolen i Bagsværd (Frederiksdal)

Historie
1721 lod Prinsesse Sophie Hedevig opføre en skole i Bagsværd. Prinsessen ejede på dette tidspunkt Frederiksdal Gods og dermed også Bagsværd. Sammen med rytterskolen i Gladsaxe og en skole i Buddinge udgjorde disse tre skoler i mange år hele kommunens skolevæsen. Skolebygningen var 25 alen lang = knap 16 meter på den ene led og knapt 8 meter på den anden led. Fra forstuen førte to døre dels til skolestuen og dels ind til skoleholderens ´vån-stue´, som man den gang kaldte lærerboligen. Skolestuen var godt 40 m² stor og boligen godt 60 m² stor, hvis man regner forstuen med til lærerboligen. Reelt var forskellen på de to afdelinger således ikke på mere end ca. 10 m². Vinduerne var udstyret med blyindfattede ruder, hvilket tog en del lys, gulvet var lerstampet og borde og stole var fastgjort til pæle, der var nedrammet i lergulvet. En bilæggerovn skulle opvarme både skolestuen og lærerens bolig. I skolestuen var der et langbord til læreren og syv bænke til børnene. Af skolebøger fandtes 40 ABC´er, 12 nye testamenter, 24 katekismer, 2 bibler og 1 et eksemplar af ´Brochmands Huspostil´, som var en prædikensamling til hver af årets dage. I skoleholderens stue fandtes desuden et lille bord, en alkove dvs. et sengested og tre stole. Den oprindelige prinsesseskole blev revet ned i 1817, men ´genopført´ samme år i en moderniseret og udvidet skolebygning. I 1700- og 1800-tallet bestod skolen af to klasser, der igen var opdelt i to afdelinger. Børnene startede naturligt nok i den yngste klasse, men de rykkede ikke automatisk op, for de kunne ikke rykke op, uden først at have bestået en ´overhøring´, - en slags eksamen i de forskellige fag på deres gamle klassetrin. De fag, der undervistes i, var skrivning, stavning, læsning, regning, bibelhistorie, Luthers Katekismus og salmesang. Først noget senere kom andre fag såsom gymnastik, historie og geografi til. Pastor Bentzon I maj 1806 visiterede Gladsaxe-Herlev sogns præst, Jens Winther Bentzon (1743-1823), prinsesseskolen i Bagsværd. Kun 2 børn var mødt op, og ugen efter var var der slet ikke mødt nogle elever op. Elevtallet burde ellers have ligget på omkring 30, og præsten var ikke tilfreds! Årsagen til det ringe fremmøde i maj 1806 var dog, at den gamle skoleholder Gjerløw allerede måneden før var blevet syg. Det meste af april havde børnene derfor haft fri, og selvom skoleholderen kunne undervise en smule i maj, så blev børnene sendt hjem igen de fleste af dagene. Når man betænker, hvor mange kilometer mange af børnene skulle gå hver vej, så forstår man bedre fraværet. I juni blev lærer Gjerløw igen alvorligt syg og døde i august. Først i begyndelsen af oktober blev han erstattet af lærer Sommer. Langt op i 1900-årene var det et stort problem, at børn blev anset som en god og billig arbejdskraft. I 1800-årene gjorde man simpelthen det på landet, at man inddelte skoleåret i tre semestre: Første semester var ´vinterskolen´, andet semester var´ pløjetiden´ og tredje semester var sommermånederne. Børnene gik normalt i skole i seks timer i løbet af en skoledag. Børnene gik i skole hver anden dag. De yngste børn - første klasse - gik i skole den ene dag og de ældre elever - anden klasse - den anden. I pløjetiden gik de mindste elever dog i skole hver eneste dag, mens alle elever over 10 år havde fri til at hjælpe i markerne. I høsttiden havde de store børn også fri, så de kunne hjælpe de voksne. Hvis børnene ikke mødte op i skolen, og der ikke var en lovlig grund til fraværet, blev forældrene eller husbonden idømt en mulkt dvs. en bøde. De fleste skoler havde problemer med betydeligt fravær. Forklaringen var, at mange af børnene kom ud at tjene allerede, når de var10-12 år gamle, og at børnenes arbejdskraft desuden ofte var en nødvendighed for at husstanden kunne klare ´dagen og vejen´. Prinsesseskolen i Bagsværd blev revet ned i maj 1817, men ´genopstod´ året efter i moderniseret og udvidet stand. Man havde regnet med at kunne klare byggeriet i sommermånederne, hvor børnene alligevel havde ferie, men genopbygningen tog imidlertid så lang tid, så da børnene i oktober skulle til eksamen, måtte den simpelthen aflyses. Prinsesseskolen blev siden omdannet til ´Pension Viktoria´ på Aldershvilevej.		Prinsesseskolen i Bagsværd på Aldershvilevej, som blev ombygget i årenes løb, blev siden til "Pension Viktoria". Herunder er gengivet den ældste del af Bagsværd Skole, som blev bygget i 1907. Fotografiet er fra 1954. Lystslottet Frederiksdal, som det ser ud i dag. I 1668 købte Frederik III bygningerne (jorden ejede kronen jo i forvejen), for han havde planer om at opføre et stort lyststed ved navn Frederiksdal. De indledende forberedelser blev foretaget, bl.a. nedrivning af flere af de daværende industrielle bygninger, og med henblik på byggeri opførtes to teglovne på pladsen. Men kongen døde i 1670, så det blev ikke til det store byggeri. Hovedbygningen var et teglhængt, nifags bindingsværkshus i 2 stokværk med kælder og kvist. Den lå på den sydlige side af møllen i vinklen mellem Kulhusvejen og vejen ned til åen. Sønnen Christian V indstillede projektet. Han overgav jorden til sin gemalinde Charlotte Amalie, som sørgede for, at de indbringende anlæg bl.a. mølledriften, dambrug og skovdriften blev holdt ved lige. Hun ændrede den daværende kobbermølle til en papirmølle i 1673. I 1693 blev den tyske papirmager Johan Drewsen ansat som forpagter på møllen, samt på Strandmøllen som dronningen ligeledes ejede. Papirproduktionen på Hjortholm blev dog ikke succesfuld, og den nedlagdes allerede 1700, og man faldt tilbage til kun at drive kornmølle på stedet (frem til 1727). Efter dronningens død i 1714 tilfaldt jorden Frederik IV som 1716 overlod den til sine søster prinsesse Sophie Hedevig og broderen prins Carl. Hun planlagde bygningen af en større hovebygning på Frederiksdal, som af ukendte grunde har en påfaldende lighed med Ørholm Hovedgård, men projektet blev aldrig fuldført. Fra 1729, da broderen døde, var Sophie Hedevig eneejer. I 1735 overtog prinsessens nære ven Carl Adolf von Plessen forpagtningen af Frederiksdal. I 1716 overtog Christian Vs datter og Frederik IV’s søster prinsesse Sophie Hedevig Frederiksdal Gods. Hun tilbragte år efter år sommeren på godset i Det lange hus på Bakken. Efter prinsessens død i 1734 gik ejerskabet tilbage til kongen, Christian VI, som i første omgang forpagtede det bort. I 1744-1745. Kort tid efter Christian VI er blevet konge i 1730, tilbød Johan Sigismund Schulin at blive hans rådgiver. Christian VI havde kendt ham som huslærer for kongens svogre. I 1735 adskilles Bagsværd By fra Frederiksdal Gods Schulin udnævnes til en række stadig vigtigere stillinger og adles. Han er ven af kongehuset og tilbydes fra 1739 at måtte bruge bygninger og have i Frederiksdal. Jorderne er bortforpagtet de næste tre år. Kongen forærer området og herunder søer og damme til Schulin som nytårsgave d. 30. december 1743. I 1744 igangsætter Schulin planer for familiens sommerresidens. I 1746 før Schulin er færdig med sit byggeri dør Christian VI og det bliver hans søn Frederik V, som deltager i housewarming i 1947.Det lille lystslot Frederiksdal ligger smukt på sin bakketop ved Furesøens sydøstende, højt hævet over den gamle Mølleådal. Landstedet blev opført i 1744-45 af landets førende arkitekt, hofbygmester Nicolai Eigtved. Bygherren var Christian den Sjettes udenrigsminister, Johan Sigismund Schulin. Ministeren var medlem af den kommission, der stod for opførelsen af det første Christiansborg Slot. Han håndplukkede arkitekten fra byggeprojektet på Slotsholmen. Til Frederiksdal valgte de bygningstypen fransk landhus. Frederik V beholdt Schulin i Gehejmerådet og som udenrigsminister I 1750 døde grev Schulin. I 1752-1753 ombygges Frederiksdal Slot til det som vi kender i dag. (Delvist citeret fra www.kulturarv.dk og www.roskildehistorie.dk
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
? ? Gjerløv ? Sommer ?	? ? - 1806 1806 - ? ?	Link til yderligere information om skolen m.m. https://da.wikipedia.org/wiki/Bagsværd http://www.gladsaxe.dk/Files/Filer/dokumenter/byraad og kommune/HTML/Boerns_vilkaar_ca_1850-1950/pdf/Boerns_vilkaar.pdf http://www.roskildehistorie.dk/gods/adelsgods/Smoerum/ Frederiksdal.htm

Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?

Skolen i Øverød (Søllerød Sogn)

Historie
Opført 1721 den første skole i Øverød, kaldet "Prinsesseskolen". Bygningen kaldes i dag Søbakkehuset. Øverød ligger øst for Kongevejen og Rude Skov samt nord for Søllerød Sø og var oprindelig en gammel landsby med eget bystævne. Den geografiske adskillelse mellem det centrale Holte og Øverød går i en nord-syd linje fra Søllerød Søs vestbred til Rude Skovs østside. Bydelen ligger i Rudersdal Kommune Fra Øverød er der ca. 20 kilometer til Rådhuspladsen. For foden af det stejle bakkedrag putter sig en af den af Frederik den 4.s søster, Sophie Hedvig fra Dronninggård, oprettede ”prinsesseskoler”. Den ligger her til venstre for vejen med stråtag og kragetræer og sand idyl. Her lærte børn længe før skoleloven fra begyndelsen af 1800-tallet at læse, skrive og regne. Børnene kom fra egnen, hvor alt var koncentreret om Danmarks hovederhverv: landbrug. Det betød, at børnene både var med i stalden og på marken og ofte havde en lang vej til skole i deres træsko, så de faldt ofte i søvn i timerne. Placeringen af "Søbakkehuset" ved Søllerød Sø, som er den tidligere prinsesseskole. For enden af Søbakkevej, finder man et fredeligt smørhul med gamle bygninger. Først er der landsbyernes gamle fattighus, det ni fag lange, gulkalkede Drewsens hospital, som er opført for private midler i 1809. Overfor ligger "Søbakkehuset". I de ældste dele af dette hus grundlagdes Søllerøds skolevæsen i 1721 - huset kaldes "prinsesseskolen".		Prinsesseskolen i Øverød findes endnu, men er udvidet i årenes løb. Tegning af skolen
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?	Link til yderligere information om skolen m.m. https://da.wikipedia.org/wiki/Øverød

Skolen i (Søllerød Sogn)

Historie
Opført 17?? under udarbejdelse
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?

Skolen i Trørød (Søllerød Sogn)

Historie
Opført 1721 under udarbejdelse
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?	Tage Kaarsted: "Godt klaret, Sofie! 12 historiske fortællinger", udgivet i 1993, side 29.

Skolen i Nærum (Søllerød Sogn)

Historie
Opført 17?? under udarbejdelse
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?

Prøver man at sammenligne fundatserne for prins Carls, prinsesse Sophie Hedevigs og Carl Adolf von Plessens skoler vil man straks bemærke de mange fælles retningslinjer, og det er jo i virkeligheden heller ikke så mærkeligt. Der var nemlig markante ´gengangere´ blandt medlemmerne i disse skolekommissionerne: Hofmester Christian Wendt, godsforvalter Terkel Terkelsen og ikke mindst Carl Adolf von Plessen, som nok i det hele taget må anses som manden bag skoleprojekterne.

I tidsrummet 1724-1731 lod von Plessen opføre 14 skoler på nogle af sine egne godser. Af disse ´Plessenske Skoler´ - ofte kaldt ´Greveskoler´ - er to skoler bevaret. Skolen i Vallensved ved Næstved er nu indrettet som et lille skolemuseum.

Det var oprindelig hensigten, at fundatsen for prins Carls skoler skulle underskrives på prinsens fødselsdag den 26. oktober 1719, og der findes faktisk et udkast til fundatsen med denne dato, men man besluttede sig alligevel for at vente 3 år, så der blev mulighed for at gøre nogle praktiske erfaringer, inden fundatsen for de 6 skoler på Vemmetofte og Højstrup godser blev underskrevet. Fundatsen til prins Carls skoler blev derfor først udstedt den 22. september 1722.

Litteraturhenvisning:
Ingrid Markussen: "Prinsesseskolerne i Søllerød sogn 1721–1823", udg. 1971 (særtryk af Søllerødbogen s.å.).
Anna Kathrine Nielsen: "Prinsesseskolerne i Dronninglund Sogn": http://www.uddannelseshistorie.dk/images/pdfer/a-2004-nytognoter.pdf
Årbogen "Søllerødbogen" indholdsoversigt til årgangene 1942 - 2013 http://www.histtop.dk/sollerodbogen.html

finn@thorshoj.dk	Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)	Hovedmenu (klik på billedet)
E-mail: Klik på adressen

(Besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. november 2016. Midlertidig pauseret 1. oktober 2020, da webhotellet ikke længere understøtter den aktuelle besøgstæller.)