Prinse- og prinsesseskolerne

Prins Carls og prinsesse Sophie Hedevigs 24 skoler på godserne Vemmetofte, Højstrup, Jægerspris m.fl.


Vemmetofte er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1320. Vemmetofte ligger i Vemmetofte Sogn i Faxe Kommune. var oprindelig en adelig hovedgård i landsbyen af samme navn. Den ældst kendte ejer af gården var marsk Stigs svoger, rigsråden Johannes Offesen (Neb). Hovedbygningen var opført i år 1500. Der kom udvidelser i 1600-1630, og der blev ombygget, mens godset var ejet af prins Carl i 1715-1724. Ny ombygning i 1907. Vemmetofte blev af prinsesse Sophie Hedevig omdannet til jomfrukloster. Vemmetofte Gods er på 2292,5 hektar med Højstrup. Siden 1735, hvor prinsesse Sophie Hedevig testamenterede Højstrup til Vemmetofte Adelige Jomfrukloster, har Højstrup fungeret som avls- og forpagtergård under Vemmetofte Klosters gods. Dronning Charlotte Amalie lod et teglhængt stuehus i to etager i rød grundmur med to tilhørende sidefløje i bindingsværk opføre som ny hovedbygning på Højstrup efter sin overtagelse i 1678. Højstrups nuværende hovedbygning blev opført mellem 1866 og 1868 og er en enetages bygning i villastil med frontspids. Som det ses på luftfotoet herunder, ligger Højstrup Gods på Stevns ganske tæt på Østersøkysten et par kilometer vest for Rødvig. Man ved ikke, hvordan det gamle og for længst nedrevne Højstrup Slot, så ud, kun findes der en oplysning om, at Christian IV i 1617 lod ´det store Taarn nedtage´ på det dengang temmelig forfaldne Højstrup Slot, som de fleste nok forbinder med Johan Ludvig Heibergs nationalskuespil "Elverhøj" fra 1828, hvor en del af handlingen - med Christian IV, som en de vigtigste personer - udspiller sig på slottet. Slottet er siden erstattet af en ny hovedbygning, og gården - med endnu en nyere hovedbygning - er stadig i brug og ses på luftfotografiet herunder. Fotografiet fra "Elverhøj" stammer fra den gamle stumfilmsudgave af skuespillet fra 1910 (Det danske Filminstitut).


 

På prins Carls godser Vemmetofte og Højstrup m.m. blev der i alt opført 10 skoler, de såkaldte ´Prinseskoler´:

I Prins Carls fundats for de 6 skoler under Vemmetofte fra den 22. september 1722 kan man bl.a. læse en beskrivelse af, hvordan skolerne skulkle indrettes: " I Huset er tvende Fag på den højre Haand, naar man kommer ind, indrettet til Skolestuen, med en Jernovn udi, et Bord, otte Bænke, og Hylder rundt omkring. Det tredje Fag er Forstuen til Indgangen, hvor og Skorstenen staar med et Skillerum for, for at bevare Ildstedet for Vindblæst. Bag Skorstenen er indrettet et lident Spisekammer, hvortil indgangen er af Vaanstuen (beboelsesstuen). Vaanstuen er anlagt i det fjerde og femte Fag på den venstre Side, naar man kommer ind i Forstuen, og der udi er opsat et Sengested, et Bord, tvende Bænke, tre Træstole og en Stenkakkelovn, saa og Hylder rundt omkring, og tvende Hylder i Spisekammeret. Døren til Huset og den til Skolestuen og Skolemesterens Stue, i lige Maade Opgangen til Loftet er med behørig Laas forsynet, samt en liden Stige til Loftet. Udi Vaanstuen er indsat tvende Fag Vinduer og tvende Fag udi Skolestuen. Til skolens Inventarium og Børnenes Læsning findes en Bibel, fem nye Testamenter med tilføjede Psalmebøger, så og et hundrede Køchter Caticheser og et hundrede Køchter ABCD’er, hvilke Bøger forbliver udi i Skolen. - Ved Skolehuset er så megen Jord, som til en liden Kaalhauge er fornøden".


 

Landsbyen, hvor skolen blev opført Type Gods Placering (kommune) Bemærkninger
Lund Prinseskole Højstrup Sydsjælland (Stevns)  
Frøslev Prinseskole Højstrup Sydsjælland (Stevns)  
Havnelev Prinseskole Højstrup Sydsjælland (Stevns)  
Spjellerup (Store Spjellerup) Prinseskole Vemmetofte Sydsjælland (Faxe)  
Torøje (Store Torøje) Prinseskole Vemmetofte Sydsjælland (Faxe) Bevaret (skolemuseum)
´Krappedammen´ (Krappedamsskolen) Prinseskole Jægerspris Nordsjælland (Jægerspris)  
Gerlev Prinseskole Jægerspris Nordsjælland (Jægerspris)  
Landerslev Prinseskole Jægerspris Nordsjælland (Jægerspris)  
Bolle "Prinsesseskole" Dronninglund Vendsyssel (Brønderslev)  
Hjalderup "Prinsesseskole" Dronninglund Vendsyssel (Brønderslev)  
Dorf "Prinsesseskole" Dronninglund Vendsyssel (Brønderslev)  
Ørså "Prinsesseskole" Dronninglund Vendsyssel (Brønderslev)  
Asaa "Prinsesseskole" Dronninglund Vendsyssel (Brønderslev)  
Thorup Prinsesseskole Dronninglund Vendsyssel (Brønderslev)  
Geraa (Gerå) Prinsesseskole Dronninglund  Vendsyssel (Brønderslev)  
Bagsværd Prinsesseskole Frederiksdal Nordsjælland (Rudersdal)  
Øverød Prinsesseskole Søllerød Sogn Nordsjælland  
Trørød Prinsesseskole Søllerød Sogn Nordsjælland  
Nærum Prinsesseskole Søllerød Sogn Nordsjælland  
under udarbejdelse     Nordsjælland  
under udarbejdelse     Nordsjælland  
under udarbejdelse     Nordsjælland  
under udarbejdelse     Nordsjælland  
under udarbejdelse        

´Prinseskole´ er betegnelsen for de skoler, som blev opført af Prins Carl, og på tilsvarende vis betegner ´prinsesseskole´, at skolen blev opført af søsteren, prinsesse Sophie Hedevig.
I 5 tilfælde er betegnelsen sat i anførelsestegn, "Prinsesseskole". I fundatsen står, at Sophie Hedevig har ladet skolerne fra ny opbygge, og man har hidtil troet, at hun har oprettet det første organiserede skolevæsen i Dronninglund sogn. Imidlertid fremgår det af det skøde, der blev udfærdiget ved prinsessens overtagelse af Dronninglund i 1716, at hendes moder, dronning Charlotte Amalie, allerede havde oprettet fem skoler i sognet, en i hver fjering: "Ellers befindes udi forbemeldte Dronninglunds sogn fem skolehuse, et ved hver fjerding på fire á fem fag, hvilke vor højst salige fru Moder har ladet opbygge og enhver af skoleholderne tillagt årligt to tønder rug, en tønde byg, to læs træ til brændeved og et læs til skolehusenes vedligeholdelse, som forretningen afvigte 18. april afvigte år 1715 fol. 107 nærmere forklarer." De fem skolehuse lå i Bolle, Hjallerup, Dorf, 0rsø og Asaa. Dronning Charlotte Amalie ejede Dronninglund Slot fra 1690 til sin død i 1714, så Dronninglund sogns skolevæsen må føje nogle år til sin alder, og Charlotte Amalie må tilskrives en større indsats for Dronninglund sogn end ændringen af Hundslund Klosters navn til Dronninglund. Oplysningen stammer fra Anne Kathrine Nielsens artikel "Prinsesseskolerne i Dronninglund Sogn", som kan læses på adressen http://www.uddannelseshistorie.dk/images/pdfer/a-2004-nytognoter.pdf

Litteratur:
Den mest omfattende beskrivelse af de enkelte rytterskoler i Tryggevælde Rytterdistrikt er
Johs. C. Jessen "Præstø Amts Skolehistorie indtil 1830". Historisk Samfund for Præstø Amt, 1950.
A. E. Larsen: "Prins Carls skoler i Jægerspris". Historisk Forening i Jægerspris 1985.
Ingrid Markussen: "Prinsesseskolerne i Søllerød sogn 1721 - 1823". Historisk-topografisk Selskab for Søllerød Kommune, 1971.

Henning Bencard: "Uddrag af Højstrup´s historie", i årbogen "Stevns før og nu", bind 5, side 7 - 22,
Stevns Lokalhistoriske Arkiv, 2003.
Link til luftfotografier fra Stevns Kommune http://ks.stevnskom.dk/flyfotos/motiver.htm
Henvisning til litteratur og websider om enkelte skoler findes under denne omtale af dem.
Ellers henvises til litteraturlisten, som også har links til websider af mere generel karakter.


Skolen i Lund (Højstrup)

Historie  
Prins Carls Skole i Lund blev opført i 1719 nogenlunde ved den nuværende adresse Lund Gade 48 (matr. nr. 17a). Skolen har sandsynligvis ligget på det sted, hvor ´Den gamle Skole´ i Lund - som derfor ikke er Prins Carls Skole - ligger i vore dage, men bygningen har været noget mindre.
´Prinseskolen´ i Lund var
første skole, som Prins Carl selv lod opføre. Bygningen bestod af 5 meget små fag, som `havde ikkun een stue´, men allerede det følgende år blev der bygget en bolig til skoleholderen, så også skolen i Lund havde samme størrelse som de øvrige skoler, d. v .s. 5 x 3 fag.


Udsnit af et ældre kort over Lund med angivelse af skolens placering. Prins Carls Skole har ligget nogenlunde samme sted.

I en ældre beskrivelse af
skolen oplyses, at "til dette Skolehus, som bestod af fem Fag, og havde kun een Stue, blev senere opsat trende Fag, tvært for den søndre Ende, til en ny Stue, saa det nu bestaar af otte Fag Bindingsværk, udadtil af Eg, og indadtil af Fyrretræ, muret og med Straatag belagt, saa og med en behørig Skorsten. De trende nye Fag, som er tilsatte, skal være Skolemesterens Stue og er forsynet med en Teglovn, et Sengested, tre Træstole og et Bord samt Hylder rundt omkring". I løbet af 1810 blev bygningen ombygget og i den forbindelse muligvis reelt revet ned, så materialerne kunne genanvendes i den genopbyggede bygning, som var opført i  bindingsværk og med stråtag. I dag er det dog uvist hvilke materialer fra Prins Carls skole, som indgik i den nyopførte bygning, men under alle omstændigheder må året 1810 regnes for det sidste, hvor man kan tale om, at Prins Carls Skole stadig eksisterede. Den ´genopbyggede´ skole fra 1810 eksisterer stadig og er kendt som ´Den gamle Skole´ i Lund.
 

Der er ikke bevaret noget billede af Prins Carls Skole i Lund, som den så ud inden den reelt blev revet ned i 1810, men den har med stor sandsynlighed været meget lig Prins Carls Skole i Store Torøje, som er den eneste af Prins Carls Skoler, som ikke kun eksisterer endnu, men også har bevaret det oprindelige udseende og den oprindelige størrelse på 3 x 5 fag.


´Den gamle Skole´ i Lund, som reelt afløste Prins Carls Skole i 1810 ses her i højre side af dette fotografi fra et ukendt år.
Fotografiet findes på Stevns Lokalhistoriske Arkiv i Store Heddinge. Fotografiet herunder  viser den samme bygning, som den så ud i 2004.
  

 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
Hans Roed (?)
L. N. Sommer
Jørgen Jensen
Johannes Faber
Hemming Clausen

Skoleholder Henning Clausen fortsatte sit virke indtil 1814 på den ´genopbyggede´ skole, som reelt afløste Prins Carls Skole i 1810.
?
1737 - 1770
1770 - 1774
1774 - 1784
1784 - 1789
1789 - 1810 / 1814

 
Links til yderligere information om skolen og byen:
http://www.ejerlav-lund-by.dk/side.asp?Id=173223

(Meget anbefalelsesværdig website med en ganske omfattende beskrivelse af Prins Carls Skole i Lund og især af den skole, som afløste den).

http://www.ejerlav-lund-by.dk/side.asp?Id=171763

 


Skolen i Frøslev 
(Højstrup)

Historie  
Hovedgården Frøslevgård blev opført i 1200-tallet, og i forbindelse med selve hovedgården blev der opført et voldanlæg. Frøslev Kirke blev formentlig allerede på dette tidspunkt opført som en del af dette voldanlæg. Den hvidkalkede kirke blev opført med et romansk midterparti, en sengotisk østparti  og et bredere senromansk vestparti, som i 1669 fik tilbygget et lille tårn. Flere dramatiske hændelser knytter sig til kirkens tidlige historie bl.a. da præsten i 1635 blev myrdet med knivstik af præstekonen og hendes elsker og derpå kastet i brønden. Både konen og elskeren blev efterfølgende henrettet og lagt på stejle.


Udsnit af et kort fra 1800-tallet over Frøslev med tydelig angivelse af både kirken og den nærliggende skole.

Frøslevgård bestod som hovedgård indtil 1704, hvor Prins Carls moder, dronning Charlotte Amalie, lod jorderne udstykke til fæstegårdene. Efter dronningens død i 1714 arvede Prins Carl godset Højstrup, som landsbyen hørte under.
Prins Carls skole i Frøslev blev opført 1722. Den var bygget og indrettet nogenlunde på samme måde som Prins Carls Skole i Store Torøje, men i modsætning til denne, som stadig er bevaret, er der i vore dage intet tilbage af Prins Carls skole i Frøslev.

(Endnu under udarbejdelse)
 

Frøslev Kirke og et kort over sognets placering på halvøen Stevns syd for Køge.




Frøslev Skole blev opført i 1901.
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 
? Litteraturhenvisning:

Links til yderligere information om skolen og byen:

http://runeberg.org/trap/3-2/0908.html (opslag om Frøslev i tredje udgave af ´Trap Danmark´ fra 1895.

 


Skolen i Havnelev (
Højstrup)

Historie  
Opført 1722


Udsnit af et kort fra 1800-tallet over Havnelev med tydelig angivelse af både kirken og den nærliggende skole.
 
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 
?  

Skolen i Store Spjellerup (Vemmetofte)   

Historie  
Opført 172? i landsbyen Spjellerup (senere Store Spjellerup).
Holger Axelsen Rosenkrantz (1586-1647) til Glimminge, som også var ejer af Vemmetofte, og hans hustru Karen Krabbe stiftede i 1643 et hospital - d.v.s. en fattiggård - i Spjellerup med plads til 6 fattige ´udkårne´ fra Spjellerup sogn og skænkede til dette formål 1000 rigsdaler, så renterne af denne sum, i alt 60 rdl., kunne betale for de 6 beboeres underhold, 10 rdl. pro person. Tilsyneladende var fattigdommen i sognet ikke så stor i de følgende år, og det førte til, at der efterhånden blev opsparet et beløb på 200 rdl. I 1649 bestemte Karen Krabbe bestemte derfor, at der nu kunne indrettes en skole i hospitalet, og at skolemesteren skulle aflønnes med renterne af den opsparede kapital. Skolemesterens årsløn blev derfor på 12 rdl. - kun et par rigsdaler mere, end det kostede at holde et fattiglem med kost og logi .Som bolig fik skolemesteren et lille værelse i hospitalet, og det har tilsyneladende også fungeret som skolestue. Det var skoleholderens pligt at holde andagt i hospitalet efter præstens bestemmelse.


Udsnit af et kort fra 1800-tallet over Store Spjellerup med tydelig angivelse af både kirken og det nærliggende hospital, hvor der blev indrettet en skolestue, som i 1722 blev ombygget, så den kunne fungere på samme måde som de øvrige skoler, Prins Carl lod oprette.
Nord for Spjellerup ligger den nærliggende landsby Smerup, som også har egen sognekirke og som også havde en nærliggende skole på det tidspunkt, hvor kortet blev tegnet. 
(ikke færdigskrevet)

Frederik IV's bror, Prins Carl, arvede i 1714 Vemmetofte og i 1722 udvidede han Hospitalet til at kunne hus
e 15 fattiglemmer. 1722 lod prins Carl tre fag bygge til skolemesterens bolig, en forstue med bagerovn og to fag til skolestue. På den måde kunne skolen i hospitalet nu indrettes som prins Carls øvrige skoler. Skolerne var dog af lidt forskellig størrelse, og da man regnede med, at et barn fyldte ca. 1 kvadrat-alen (!), betød det i praksis, at de enkelte skoler kunne rumme mellem 30 og 40 børn. I praksis har de ikke været indenfor alle sammen på samme tid. Det var ganske enkelt ikke muligt.
En bispevisitats den 22. maj 1749
gav bl.a. anledning til følgende kommentar: "Saa bedrøvet, jeg havde været i Faxe, saa inderlig blev jeg andagtspræget ved den gode Kundskab, der fandtes hos den i mængde tilstedeværende Ungdom i Spjellerup."
I dag er intet bevaret af den gamle prinseskole i Spjellerup.
 

Postkort fra ukendt år af Spjellerup Hospital og kirken .  


Spjellerup-Smerup Skole blev opført i 1939 som centralskole for skolebørnene i Spjellerup, Smerup og Store Torøje. Skolen fungerede som almindelig kommunal folkeskole med børnehaveklasse og syv klassetrin indtil 2010, hvor kommunen valgte at nedlægge den lille landsbyskole. Bygningerne blev derefter solgt til beboere i lokalsamfundet, der ønskede skolen bevaret og derfor oprettede en privatskole, Spjellerup Friskole, som stadig er i brug.
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
Lorents Storm
Johan Christian Find
?
1738 - 1740
 - 1750 -
 
 


Skolen i Stubberup
(Vemmetofte) 

Historie  
Opført 1722 af Prins Carl.


Udsnit af et kort fra 1800-tallet over Stubberup med angivelse af
skolens placering.

 
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
? ?  


Skolen i Store Torøje
(Vemmetofte) 

Historie  
Næst efter Frederik IVs ´Kongelige Skoler´ fra perioden 1721 - 1727, som også er kendt som Rytterskolerne, var Prins Carls Skole i  Torøje (senere Store Torøje) den største landsbyskole i hele Stevns Herred, da den blev opført  i 1719. Prins Carl, som var lillebroder til Frederik IV, ejede flere godser her også godset Vemmetofte, som han havde arvet efter moderen, dronning Charlotte Amalie. Torøje, som landsbyen hed indtil 1869, var en landsby under Vemmetofte, som han havde arvet efter sin moder, dronning Charlotte Amalie, i 1714. Bøndernes vilkår lå prinsen meget på sinde, og prins Carl hjalp gerne sine bønder, og han var med sit pietistiske livssyn også ganske interesseret i at fremme undervisningen blandt bønderne. Årsagen til opførelsen af skolen i Torøje var, at prins Carl erfarede at netop i denne by var der over 70 fattige børn, som ikke kunne komme til skolen i Spjellerup, fordi børnene ikke kunne tilbagelægge den i øvrigt også lange den lange vej til skolen i Spjellerup, fordi Stevns Å var vanskelig at komme over om vinteren.


Udsnit af kort fra 1800-tallet over Store Torøje. Skolen er markeret, men bygningen ligger på højre side af vejen.

 Prinsesse Sophie Hedevig, prins Carls søster, havde allerede i 1719 oprettet skoler på sine godser i Jylland og udstedt fundats for disse. På samme måde blev en fundats for prins Carls skoler også oprettet. I det ældste udkast til sin skolefundats udtalte prins Carl at han havde fornemmet hvorledes ungdommen på hans gods uden skolegang sløsede sin tid væk i stedet for at anvende den til især at lære at læse og eventuelt også at lære at skrive. Det bevarede udkast giver et nøje kendskab til hvordan skolehusenes indretning skulle være. Fundatsen til denne og 5 tilsvarende skoler i andre landsbyer skulle have været underskrevet på prinsens fødselsdag den 26. oktober 1719, men det skete imidlertid først 3 år senere i 1722.
Prins Carl opførte skoler på godserne Vemmetofte og Højstrup, men også på godset i  Jægerspris, som prins Carl også var ejer af, lod han opføre skoler. Skolebygningen rummer både skolestue og en ´vånstue´  d.v.s. en bolig for skoleholderen og hans familie.
Bygningen fungerede som skole indtil 1830, hvorefter den blev anvendt til privat beboelse, indtil bygningen i 1916 blev restaureret med midler fra Vemmetofte Kloster og overdraget til Nationalmuseet.

I dag er prins Carls Skole i Store Torøje den eneste af de såkaldte ´Prinseskoler´, som stadig eksisterer.
 

Prins Carl (1680  - 1729) var søn af Christian V og lillebroder til Frederik IV og prinsesse Sophie Hedevig, som han især bevarede et nært forhold til livet igennem.
 

Prins Carls Skole i Store Torøje, som ligger på grænsen mellem Faxe og Stevns kommuner, er den eneste af prinsens skoler, som stadig findes. Fundatsen til  denne og 5 tilsvarende skoler blev underskrevet på Vemmetofte den 22. september 1722. Fundatsen indeholder bl.a. en nøjagtig beskrivelse af. hvordan bygningerne skulle indrettes, og kortet herunder viser selve indretningen med skolestuen i bygningens højre side og skoleholderens ´vånstue´ til venstre. Vånstuen, som var lærens bolig, var indrettet med et bord, nogle bænke, hylder, en alkove og en bilæggerovn af ler, som blev betjent fra ildstedet under skorstenen. I skolestuen var også nogle bænke, hylder m.m. og en bilæggerovn af jern, som var mere solid.
Bygningen var i brug som skole indtil 1830, hvor der blev opført en ny og større skoleumiddelbart til venstre for Prins Carls Skole, som derpå blev anvendt som privat beboelse, indtil Vemmetofte Kloster bekostede en istandsættelse i 1916 og derpå overdrog bygningen til Nationalmuseet.
 

 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Knud Pedersen Gaas
Jens Jensen Bysted
Lorents Storm
Christen Nielsen
Daniel Johs. Christophersen
Peder Rasmussen
1719 - 1726
17?? - 1734
? (1742) - ?
17??- 1770
? 1789 - ?
???? - 1829
Få en fyldigere beskrivelse af skolen og dens historie ved at klikke på den grønne knap  herunder:


Skolen ved Krappedammen 
(Jægerspris)

Historie  
Prins Carls skole ved Krappedammen, som senere fik navnet Krabbedamsskolen, blev oprettet allerede i 1708 på  den nuværende adresse Hovedgaden 27 (Matr. nr. 1ax) (?), som den første skole i Jægerspris Kommune. Den oprindelige bindingsværksskole er for længst revet ned og erstattet af en grundmuret bygning, som blev opført i tegl. Skolen, som lå lige vest for den gamle slotskro, var i brug indtil 1908, hvor den blev afløst af en nyopført skole i Jægerspris. Den første Slotskro i Jægerspris lå ved Slottet. Der var åbenbart for meget støj og larm, så i midten af 1850 blev kroen flyttet, så den kom til at ligge ved siden af skolen - Hovedgaden 29 - overfor de to store egetræer. I 1880-erne erne blev der opført en ny Slotskro i to etager. Kroen er der endnu og i 2014 fungerer den som skole (?)

under udarbejdelse










 

Jægerspris skole blev bygget i 1908 til afløsning for Krabbedamsskolen. I forbygningen var førstelærerens bolig og i sidebygningen var der to klasseværelser samt lærerindens lejlighed. Eleverne var fordelt på fire klasser. To af dem var forskolen for de yngste elever, som gik i skole hver anden dag. I 1946 blev skolen lagt sammen med StifteIsens Skole, og den fungerede herefter udelukkende som forskole, efter 1954 som forskole under Sogneskolen og senere på samme måde under Møllegårdsskolen. Jægerspris Skole blev nedlagt i 1982, og bygningen anvendes i dag til Fritidscenter.


Bygningen på Hovedgaden 27, som den ses ud i dag. Bygningen ligger umiddelbart til venstre for den skole på adressen Hovedgaden 29, som ses på det nederste fotografi. 




 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 
? Litteraturhenvisning:
A. E. Larsen: "Prins Carls Skoler i Jægerspris", udg.  af Historisk Forening i Jægerspris, 1985.

Links til yderligere information om skolen:

http://jphist.dk/hf/Krappe.html


http://jphist.dk/hf/Skole-for.html

Skolen Gerlev  (Jægerspris)

Historie  
Gerlev er en landsby i Nordsjælland, som ligger på Hornsherred omkring fem kilometer syd for Jægerspris og seks kilometer sydvest for Frederikssund.
Prins Carls skole i Gerlev blev opført i 1715 på den nuværende adresse Bygaden
21 (Matr. nr. 2a). Den oprindelige skole, som var opført i bindingsværk med stråtag, har formentlig været indrettet på samme måde som den senere byggede Prins Carls Skole i Store Torøje på Sydsjælland. Skolen blev nedlagt som almen skole i 1907 og bygningen blev derefter anvendt til en nyoprettet forskole.


Herunder er gengivet et klassebillede fra Gerlev Skole. Fotografiet er dateret 1918, og lærerinden er frøken Christine Ludvigsen. På dette tidspunkt fungerede skolen som forskole for de yngste skolebørn.


 

Fotografiet herunder af bygningen ´Femhøj´ fra 1907, der tidligere har indeholdt den lokale skole i Gerlev. I dag anvendes bygningen til kursuslokaler



 

Gerlev Kirke.
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
? Lind
E. J. P. Henriksen

Efter 1907 blev skolen i Gerlev omdannet til forskole for de yngste elever med følgende lærerinder:

A. M. Petersen
M. Christine Ludvigsen
?
18?? - 1884
1885 - 1907





1907 - 1909
1909 - 1918?
Litteraturhenvisning:
A. E. Larsen: "Prins Carls Skoler i Jægerspris", udg.  af Historisk Forening i Jægerspris, 1985.

Links til yderligere information om skolen:
http://jphist.dk/hf/GerlevSkole.html

http://jphist.dk/hf/Skole-for.html

 

Skolen i Landerslev  (Jægerspris)

Historie  
Prins Carls skole i Landerslev blev opført i 1724 på den nuværende adresse Landerslevvej 65 (Matr. nr. 1a).


Forsiden fra den gamle skoleprotokol for Prins Carls Skole i Landerslev. Det var et krav, at alle skoleholdere førte en omhyggelig protokol bl.a. over børnenes fremmøde. Denne protokol, som er fra 1778  indeholder derfor navne på forældre og deres børn, men også vurderinger af børnenes evner til at læse og stave samt oplysning om, hvornår de blev konfirmeret og dermed havde afsluttet deres skolegang.
 

Fotografi af Landerslev Skole fra et ukendt år, men før 1922.


En side fra 1778-protokollen (se venstre spalte).
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 
? Litteraturhenvisning:
A. E. Larsen: "Prins Carls Skoler i Jægerspris", udg.  af Historisk Forening i Jægerspris, 1985.


Links til yderligere information om skolen: http://jphist.dk/hf/LanderslevSkole.html

http://jphist.dk/hf/Skole-for.html

Plan over indretningen af Prins Carls Skole i Store Torøje. Forstuen fungerede også som køkken.

Opførelsen af en planlagt skole i Lyderslev blev godkendt af prins Carl 22. jan. 1722 men aldrig gennemført, vistnok især på grund af stor gensidig uvilje mellem godsinspektør Terkel Terkelsen på Vemmetofte, som også sad i skolekommissionen (se nedenfor)  og provsten i Stevns Herred, digteren Jørgen Jørgensen Sorterup (1662-1723), som gentagne gange havde klaget over, at børnene fra Lyderslev og Gevnø havde for lang at gå, når de skulle til skolen i Lund. Prins Carl lod desuden endnu 3 skoler opføre på Jægerspris Gods, som også tilhørte ham, så sammenlagt med de 14 såkaldte ´Prinsesseskoler´, som søsteren, prinsesse Sophie Hedevig, lod opføre på sine godser, blev der i alt opført 23 skoler på de to søskendes godser. 

Skolekommissionen  
Til at forestå skolevæsenet på sine godser nedsatte prins Carl en skolekommission bestående af pagehofmester Christian Wendt ( - som dog forlod Danmark allerede i 1722), sekretær og godsinspektør Terkel Terkelsen, der virkede både på Vemmetofte og på Jægerspris, samt sognepræsten i Spjellerup, Holger Lindam. 
Den øverste ledelse af skolekommissionen havde prinsens overkammerherre, Carl Adolf von Plessen.
Skolekommissionen kom med følgende forslag med hensyn til skolerne:

1.
Der skulde optages mandtal over alle børnene på godserne og bestemmes, hvor meget ethvert barn skulle gå i skole. 
Lærerne skulle føre dagbog over skolegangen.

2.
Ingen skulle have hus eller gård på godserne, med mindre de havde søgt skolerne og i det mindste kunne læse og forstå katekismen.

3.
Børnene skulle undervises i at synge salmer både hjemme og i skolen og nu og da i kirken udenfor gudstjenesten.

4.
På helligdagene skulle børnene møde i kirken, hvor de skulle sidde i koret og synge med degnen og deres skolemester og efter gudstjenesten eksamineres af præsten i Katekismen, Guds Ord (Evangeliet og Epistlen) og prædiken.

5.
To gange om året skulle der holdes en generalinspektion i skolerne, ved hvilken sognepræsten skulle være til stede; og til St. Hansdag, "når  unge og gamle forsamle sig på Vemmetofte, skulle der holdes en generaleksamen i prinsens nærværelse, ved hvilken lejlighed der skulle uddeles belønninger til de flittigste  børn".

6.
Børnene skulle aflægge en højtidelig bekendelse i kirken forud for deres første altergang, ved hvilken lejlighed prinsen også ville være til stede.


I dag ved man ikke ikke, om alle disse bestemmelser også blev gennemført i praksis, men en del af dem gik tydeligvis over i den senere fundats.



Prins Carls søster, Sophie Hedevig, lod som nævnt også opføre skoler på nogle af sine godser bl.a. på Dronninglund i Vensyssel samt på Frederiksdal og Dronninggård en halv snes kilometer nord for København -  herunder de 3 skoler i Søllerød, hvor bygningerne endnu eksisterer i  moderniseret form. På sin fødselsdag den 28. august 1719 udstedte hun den første fundats for disse skoler, mens den endelige fundats blev underskrevet den 5. april 1721 (link nederst på siden).

På prinsesse Sophie Hedevigs godser blev der i alt opført 14 skoler, de såkaldte ´Prinsesseskoler´: (Endnu under udarbejdelse)

Skolen i Bolle (Dronninglund)

Historie  
Opført 17??

 
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 
? http://www.uddannelseshistorie.dk/images/pdfer/a-2004-nytognoter.pdf

Skolen i Hjallerup (Dronninglund)

Historie  
Opført 17??

 
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
? ?  


Skolen i Dorf (Dronninglund)

Historie  
Opført 17??

 
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
? ?  

Skolen i Ørsø (Dronninglund)

Historie  
Ørsø er en af de ældste landsbyer i området og de mange fortidsminder i området, bl.a. en del gravhøje, fortæller deres egen historie om tidlige tiders bosættelser.

Ørsø har haft tilknytning til "Den Gamle Kongevej", der allerede i arilds tid slyngede sig som en hovedfærdselsåre op gennem Jylland.
Dronning Charlotte Amalie købte Dronninglund Slot i 1690, (deraf navnet), før da hed det Hundslund Kloster. Dronningens datter Sophie Hedvig overtog slottet efter moderens død i 1716. Sophie Hedvig satte sit præg på slottet og oprettede flere prinsesseskoler i omegnen bl.a. en i Ørsø.I 1943 blev der opført en ny skole 50 meter fra den gamle. Skolen blev nedlagt i 1974

ikke færdigskrevet og redigeret


Opført 17??

 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
? ? Links til yderligere info om skolen:
https://da.wikipedia.org/wiki/ørsø

Skolen i Asaa (Dronninglund)

Historie  
Opført 17??

 
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
? ?  

Skolen i Thorup (Dronninglund)

Historie  
Opført 17??

 
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
? ?  

Skolen i Geraa (Gerå)  (Dronninglund)

Historie  
Opført 17??
 
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
? ?  


Skolen i Bagsværd
(Frederiksdal)

Historie  
1721 lod Prinsesse Sophie Hedevig opføre en skole i Bagsværd. Prinsessen ejede på dette tidspunkt Frederiksdal gods og dermed Bagsværd. 1817 blev Prinsesseskolen revet ned, for at genopstå i moderniseret og udvidet stand samme år.

Kong Frederik d. 4.s søster hed prinsesse Sophie Hedevig og levede fra 1677 til 1735. Prinsessen ejede Frederiksdal gods, og til det gods hørte Bagsværd by. Sophie Hedevig var, som sin bror, meget interesseret i skolesagen. Derfor lod hun i 1721 opføre fem almueskoler på Frederiksdal gods, bl.a. én i Bagsværd, den såkaldte Prinsesseskole. Skolebygningen var 25 alen lang = knap 16 meter på den ene led og knapt 8 meter på den anden led. Når man trådte ind i forstuen lå skolestuen til højre og lærerboligen til venstre. Skolestuen var godt  40 kvadratmeter stor og boligen godt 60 kvadratmeter stor, hvis man regner forstuen med til lærerboligen. Reelt var forskellen på de to afdelinger ikke på mere end ca. 10 kvadratmeter. I skolestuen var der et langbord til læreren og syv bænke til børnene. Af skolebøger fandtes 40 ABC´er, 12 nye testamenter, 24 katekismer, 2 bibler og 1 et eksemplar af Brochmands huspostil, hvilket var en prædikensamling. I skoleholderens stue fandtes et lille bord, et sengested og tre stole.

ikke færdigskrevet

 Foto: Prinsesseskolen.tif Fototekst: Grundplan over skolebygningen i Bagsværd.


I 1721 blev Gladsaxes første skole oprettet, men man ved, at der har været degne i Gladsaxe i hvert fald siden 1683, d.v.s. selvom der ikke var en egentlig skole tidligere, så foregik der en vis form for un-dervisning. Det var prinsesse Sophie He-devig, der i 1721 lod opføre en skole i Bagsværd. Bagsværd hørte på det tids-punkt til Frederiksdal gods og var en del af prinsessens ejendom. Prinsessens bror hed kong Frederik d. 4. Både kon-gen og prinsessen havde læst og lært af de
franske oplysningsfilosoffer og var svorne tilhængere af uddannelse. Prinsessen indførte undervisning for bønders og husmænds børn på sine godser, mens kongen
gjorde det samme i sine rytterdistrikter. Gladsaxe Rytterskole blev oprettet i 1722 I 1721 blev Gladsaxesførste skole opret tet, men man ved, at der har været degne i Gladsaxe i hvert fald siden 1683, d.v.s.
selvom der ikke var en egentlig skole tidligere, så foregik der en vis form for un-dervisning. Det var prinsesse Sophie He-devig, der i 1721 lod opføre en skole i Bagsværd. Bagsværd hørte på det tids-punkt til Frederiksdal gods og var en del af prinsessens ejendom. Prinsessens bror hed kong Frederik d. 4. Både kon-gen og prinsessen havde læst og lært af de franske oplysningsfilosoffer og var svor-ne tilhængere af uddannelse. Prinsessen indførte undervisning for bønders og hus-mænds børn på sine godser, mens kongen gjorde det samme i sine rytterdistrikter. Gladsaxe Rytterskole blev oprettet i 1722.

Hvordan så en skole ud i 1700-tallet?
Skolehytten var, som navnet også antyder,
ikke just en luksusskole. Selv efter dati-
dens forhold var den ussel. Der var en for-
stue, hvorfra der førte to døre: Den ene
førte ind til skolestuen, og den anden ind
til lærerens mikroskopiske lejlighed. Da
læreren ved Buddinge skole oven i købet
tjente mindre om året end sine kolleger i
Gladsaxe og Bagsværd, så var hans job
ikke misundelsesværdigt.
Prinsesseskolen i Bagsværd og Glad-
saxe Rytterskole var næsten ens byg
nings-
mæs sigt, om end Rytterskolen var noget
større. Prinsesseskolen var knapt 16 me-
ter lang og 8 meter bred. Når man trådte
ind i forstuen lå skolestuen til højre og læ-
rerboligen til venstre. Skolestuen var godt
40 k vad rat meter stor og lærerboligen godt
60 kvadratmeter, hvis man regner forstu-
en med til lærerboligen. Reelt var forskel-
len på de to afdelinger ikke mere end ca.
10 kvadratmeter. Vinduerne var udstyret
med blyindfattede ruder, hvilket tog en del
lys, g ulvet va r lerst a mpet og borde og stole
var fastgjort til pæle, der var nedrammet i
lergulvet. En bilæggerovn skulle opvarme
både skolestuen og lærerens bolig!
I skolestuen var der et langbord til læ-
reren og syv bænke til børnene. Af sko-
lebøger fandtes på Prinsesseskolen: 40
ABC ́er, 12 nye testamenter, 24 katekis-
mer, 2 bibler og en prædikensamling. I
skoleholderens stue fandtes et lille bord,
et sengested og tre stole!
Undervisning i 1700- og 1800-tallet
Skolen bestod af to klasser, der igen var
opdelt i to afdelinger. Børnene startede
naturligt nok i 1. klasse, men de rykke-
de ikke automatisk op, for de kunne ikke
rykke op, uden først at have bestået ek-
samen i de forskellige fag på deres gam-
le klassetrin.
De fag, der undervistes i, var skriv-
ning, stavning, læsning, regning, bibelhi-
storie, Luthers katekismus og salmesang.
Siden kom andre fag såsom gymnastik,
historie og geografi
til.
Visitatser
I 1800-tallet havde man ikke samme sko-
lestruktur som i dag.
1814, der indførte almindelig skolepligt
for alle landets børn, var præsten den per-
son, der førte tilsyn med skolelærerne.
Var der noget at klage over, skulle klagen
videre til provsten og amtmanden, og de
kunne sende sagen videre til afgørelse hos
biskoppen og stiftamtmanden.
I maj 1806 besøgte Gladsaxe-Herlev
sogns præst, Jens Winther Bentzon, Prin-
sesseskolen i Bagsværd. Her var mødt to
børn, mens der ugen efter slet ikke var
mødt nogle. Elevtallet burde have lig-
get omkring 30, og præsten var ikke til-
freds!
Årsagen til det ringe fremmøde i maj
1806 var, at den gamle skolelærer Gjerløw
allerede måneden før var blevet syg. Det
meste af april havde børnene derfor fri, og
selvom læreren kunne undervise en smule
i maj, så blev børnene sendt hjem igen de
fl
este af dagene. Når man betænker, hvor
mange kilometer mange af børnene skul-
le gå hver vej, så forstår man bedre fra-
været. I juni blev Gjerløw atter meget syg
og døde i august. Først i begyndelsen af
oktober blev han erstattet af lærer Som-
mer. Det blev til mange måneders skole-
frihed for børnene det år.
Børnenes hverdag
Langt op i 1900-tallet var det et stort
problem, at børn blev anset som væren-
de god og billig arbejdskraft. I 1800-tal-
let gjorde man simpelthen det på landet,
at man inddelte skoleåret i tre semestre.
1. semester var vinterskolen, 2. semester
var pløjetiden og 3. semester var sommer-
månederne. Børnene gik normalt i sko-
le i seks timer i løbet af en skoledag. 1.
klasse gik i skole den ene dag og 2. klas-
se den anden.
I pløjetiden gik de mindste elever dog
i skole hver eneste dag, mens alle elever
over 10 år havde fri til at hjælpe i marker-
ne. I høsttiden havde de store børn også
fri, så de kunne hjælpe de voksne.
Hvis børnene ikke mødte op i skolen,
og der i k ke va r en lovlig g r u nd, så fi
k for-
ældrene eller husbonden (mange af bør-
nene kom ud at tjene allerede i en alder
af 10-12 år) en bøde.
Om de første skolers skæbne
Prinsesseskolen i Bagsværd blev revet
ned i maj 1817, for at genopstå i moder-
niseret og udvidet stand. Man havde reg-
net med at kunne klare byggeriet i som-
mermånederne, hvor børnene alligevel
havde ferie. Men genopbygningen tog
tid, så da børnene i oktober skulle til ek-
samen, måtte den afl
yses. De børn, som
havde brug for eksamen, for at blive er-
klæret egnet til konfi
rmationsforberedel-
Prinsesseskolen blev siden pension Viktoria og lå
på Aldershvilevej.



 

Prinsesseskolen i Bagsværd på Aldershvilevej, som blev ombygget i årenes løb, blev siden til "Pension Viktoria".


 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 
? Link til yderligere information om skolen m.m.
https://da.wikipedia.org/wiki/Bagsværd

http://www.gladsaxe.dk/Files/Filer/dokumenter/byraad og kommune/HTML/Boerns_vilkaar_ca_1850-1950/pdf/Boerns_vilkaar.pdf

 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
? ?  

Skolen i Øverød  (Søllerød Sogn)

Historie  
Opført 1721 den første skole i Øverød, kaldet "Prinsesseskolen". Bygningen kaldes i dag Søbakkehuset. Øverød ligger øst for Kongevejen og Rude Skov samt nord for Søllerød Sø og var oprindelig en gammel landsby med eget bystævne. Den geografiske adskillelse mellem det centrale Holte og Øverød går i en nord-syd linje fra Søllerød Søs vestbred til Rude Skovs østside. Bydelen ligger i Rudersdal Kommune Fra Øverød er der ca. 20 kilometer til Rådhuspladsen.
Prinsesseskolen fra 1721
For foden af det stejle bakkedrag putter sig en af den af
Frederik den 4.s søster, Sophie Hedvig fra Dronninggård,
oprettede ”prinsesseskoler”. Den ligger her til venstre for
vejen med stråtag og kragetræer og sand idyl. Her lærte
børn længe før skoleloven fra begyndelsen af 1800-tallet
at læse, skrive og regne. Børnene kom fra egnen, hvor alt
var koncentreret om Danmarks hovederhverv: landbrug.
Det betød, at børnene både var med i stalden og på
marken og ofte havde en lang vej til skole i deres træsko,
så de faldt ofte i søvn i timerne.


Placeringen af "Søbakkehuset" ved Søllerød Sø, som er den tidligere prinsesseskole. For enden af Søbakkevej, finder man et fredeligt smørhul med gamle bygninger. Først er der landsbyernes gamle fattighus, det ni fag lange, gulkalkede Drewsens hospital, som er opført for private midler i 1809. Overfor ligger "Søbakkehuset". I de ældste dele af dette hus grundlagdes Søllerøds skolevæsen i 1721 - huset kaldes "prinsesseskolen".
 

Prinsesseskolen i Øverød findes endnu, men er udvidet i årenes løb.

Tegning af skolen


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 
? Link til yderligere information om skolen m.m.
https://da.wikipedia.org/wiki/Øverød

 


 

Skolen i   (Søllerød Sogn)

Historie  
Opført 17??

 
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
? ?  

Skolen i Trørød (Søllerød Sogn)

Historie  
Opført 17??
 
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
? ?  


 

Skolen i Nærum (Søllerød Sogn)

Historie  
Opført 17??

 
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 
?  

 

Skolen i x  (gods)

Historie  
Opført 17??

 
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 
?  

 

Skolen i x  (gods)

Historie  
Opført 17??

 
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 
?  


Prøver man at sammenligne fundatserne for prins Carls, prinsesse Sophie Hedevigs og Carl Adolf von Plessens skoler vil man straks bemærke de mange fælles retningslinier, og det er jo i virkeligheden heller ikke så mærkeligt. Der var nemlig markante ´gengangere´ blandt medlemmerne i disse skolekommissionerne: Hofmester Christian Wendt, godsforvalter Terkel Terkelsen og ikke mindst Carl Adolf von Plessen, som nok i det hele taget må anses som manden bag skoleprojekterne.

I tidsrummet 1724 - 1731 lod von Plessen opføre 14 skoler på nogle af sine egne godser. Af disse ´Plessenske Skoler´ - ofte kaldt Greveskoler - er hele tre skoler bevaret. Skolen i Vallensved ved Næstved er nu indrettet som et lille skolemuseum.

   

Det var oprindelig hensigten, at fundatsen for prins Carls skoler skulle underskrives på prinsens fødselsdag den 26. oktober 1719, og der findes faktisk et udkast til fundatsen med denne dato, men man besluttede sig alligevel for at vente 3 år, så der blev mulighed for at gøre nogle praktiske erfaringer, inden fundatsen for de 6 skoler på Vemmetofte og Højstrup godser blev underskrevet.
Fundatsen til prins Carls skoler blev i stedet udstedt den 22. september 1722.

Litteraturhenvisning:
Ingrid Markussen: "Prinsesseskolerne i Søllerød sogn 1721–1823", udg. 1971 (særtryk af Søllerødbogen s.å.).
Anna Kathrine Nielsen: "Prinsesseskolerne i Dronninglund Sogn"
: http://www.uddannelseshistorie.dk/images/pdfer/a-2004-nytognoter.pdf

Årbogen "Søllerødbogen" indholdsoversigt til årgangene 1942 - 2013 http://www.histtop.dk/sollerodbogen.html

 

animated gif

finn@thorshoj.dk


Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)


Hovedmenu (klik på billedet)

E-mail: Klik på adressen

Hit Counter  (besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. november 2016)