Carl Adolf von Plessen

1678 - 1758
 

 

Slægten von Plessen stammer oprindelig fra Mecklenburg og hører til den tyske uradel, hvis ældste kendte medlemmer kan følges fra 1200-tallet. En gren af slægten kom til Danmark i 1680 (Christian Siegfried von Plessen), og fra ham og hans efterkommere nedstammer greverne Scheel-Plessen. Dette slægtsnavn blev dannet 1702 ved ægteskabet mellem Christian Ludvig von Plessen og Charlotte Amalie Skeel.


Plessen-slægtens oprindelige våbenskjold (til venstre) viser en sort tyr med dobbelt hale på en gul eller gylden bund. På hjelmen ses en grevekrone og tre påfuglefjer mellem to halve røde hjul. Slægten lever stadig under navnet Scheel-Plessen. Heraldisk blev de to slægters våben i 1830 kombineret i et nyt våbenskjold, Alliancevåbenet, (til højre) med Scheel-slægtens to hvide svanehalse, som holder en guldring (i midten). Tyren og svanen, som symboliserer de to slægter, er nu skjoldholdere for det nye våben.

De Plessenske fideikommisgodser
1725 købte Carl Adolf von Plessen hovedgården Gunderslevholm mellem Næstved og Sorø som et led i de Plessenske fideikommisgodser, der således bestod af 7 hovedgårde og dannede en næsten sammenhængende godsstrækning fra Tystrup-Bavelse søerne til Karrebæksminde. Hertil kommer et par godser i Jylland. I von Plessens testamente fra 1757 bestemte han, at de 7 godser (Gunderslevholm, Saltø, Førslevgård, Castrup, Fuglebjerggård, Fodbygård og Harrested) skulle forblive en fast familiebesiddelse under navnet "De Plessiske Fidei-Commis-Godser". Som en af landets største godsbesiddere var Carl Adolf von Plessen således en særdeles velhavende mand.

 
Carl Adolf von Plessen opholdte sig ofte på Gunderslevholm, og han lod også den nuværende hovedbygning og ladebygning opføre i 1729 i barok stil. Gunderslevholm kendes fra 1300-tallet. Da var hovedgården omgivet af landsbyen Gunderslevmagle. Omkring 1400 blev opført et stenhus, hvis nærmere beliggenhed ikke kendes. Dette blev omkring 1530 erstattet af en ny bygning, som blev fjernet i forbindelse med C.A. von Plessens opførelse af den nuværende hovedbygning i 1729. Herregården har over tid udvidet sit jordtilligende betragteligt. Omkring 1700 forsvandt landsbyen Gunderslevmagle helt, og få år efter blev landsbyen Tokkerup nedlagt og jorden lagt under Gunderslevholm. Hovedbygningens ydre er dog ændret lidt i klassicistisk retning ved en ombygning i 1787. Bygningen står nu med hvidpudsede mure og mørkt valmtag på en skråning ned mod Susåen.


Slægten von Plessens besiddelser i Danmark:

Jylland: Fussingø 1702-1946 (efter 1749 Scheel-Plessen), Dronninggård 1730-1735.
Fyn: Glorup 1712-1754.
Sjælland: Selsø fra 1721, Harrested 1723-1947, Fodbygård og Frøslevgård 1723-1803 (efter 1779 Scheel-Plessen), Fuglebjerg 1724-1795, Gunderslevholm 1725-1803 & Saltø fra 1725.


   

Et par eksempler på de Plessenske besiddelser i Danmark, som begge stadig er i slægtens eje, er Selsø syd for Frederikssund (til venstre), som i 1721 blev overtaget af Christian Ludvig von Plessen (1676-1752), og Saltø ved Næstved (til højre), som Carl Adolf von Plessen erhvervede i 1725. Samme år købte Carl Adolf von Plessen også Gunderslevholm gods, og indenfor få år havde han dermed skabt et godskompleks bestående af ikke færre end 7 sydsjællandske godser. Foruden Saltø og Gunderslevholm drejede det sig om Førslevgård, Castrup, Fuglebjerggård, Fordbygård og Harrested godser. Godskomplekset, som omfattede ca. 430 fæstegårde og et endnu større antal huse fordelt over adskillige sogne, gjorde Carl Adolf von Plessen til en af landets absolut største godsejere. Foruden sine sjællandske godser havde Carl Adolf von Plessen også overtaget hovedgården Dronninglund i Vensyssel samt Hals Ladegård i 1730 efter prinsesse Sophie Hedevig. De jyske godsbesiddelser valgte Carl Adolf von Plessen dog at afhænde i 1735. Selsø ejes stadig af efterkommere efter Christian Ludvig von Plessen, og efter næsten 150 års tornerosesøvn er Selsø i dag smukt istandsat og indrettet som herregårdsmuseum.


 

     
Christian Siegfried von Plessen (1646 -1723), var far til Christian Ludvig von Plessen og Carl Adolf von Plessen, var en fremragende økonom, og som præsident for Rentekammeret hos Frederik IV lykkedes det ham at få bragt orden i rigets fortvivlede finanser. Litteraturhenvisning: En glimrende biografi om Chr. Siegfried von Plessen, som også giver et fint billede af enevældet omkring 1700 er "I jernlænker. Christian Siegfried v. Plessens livsforløb 1646 -1723". Den videnskabelige afhandling er skrevet af Ruth Andersen og udgivet af Syddansk Universitetsforlag i 2002.



Christian Ludvig von Plessen (1676-1752), som var et par år ældre end sin bror, Carl Adolf von Plessen, var blevet gehejmeråd i 1720 under Frederik IV, men i 1730 udnævnte Christian VI ham til generaldirektør for finanserne og kommercevæsenet, d.v.s. finansminister. Begge brødrene von Plessen sad således i Christian VI´s første regering i nogle år. Christian Ludvig von Plessen trådte ud af regeringen i 1734 efter eget ønske og fik ikke senere nogen politisk indflydelse. Christian Ludvig von Plessen havde 1702 indgået ægteskab med Charlotte Amalie Skeel (1685-1729), som var ejer af herresædet Fussingø, der herefter blev ægteparrets hjem i mange år. Som sin bror samlede også Christian Ludvig von Plessen adskillige større godser, bl.a. Selsø (se ovenfor), som han lod ombygge til et prægtigt herresæde. Christian Ludvig von Plessens børn arvede Carl Adolf von Plessens godser efter dennes død i 1758.
 

Venskabet med prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig
Som broderen, den senere finansminister hos Christian VI, Christian Ludvig von Plessen (1676-1752), var også Carl Adolf von Plessen  født i Mecklenburg (1678) og efter at have modtaget datidens almindelige uddannelse for unge adelige og have studeret ved universitetet i Utrecht ledsagede Carl Adolf von Plessen 17 år gammel Prins Carl på dennes lange udenlandsrejse 1696-99. Der udviklede sig efterhånden et nært personligt venskab mellem greven og prinsen, og ved prinsens hjemkomst fra rejsen blev von Plessen først hofmester og snart efter overkammerherre hos prins Carl. 1721 fulgte von Plessen prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig, da de slog sig ned på Vemmetofte for at komme på afstand af broderen, Frederik IV, hvis giftermål ´til venstre hånd´ med Anne Sofie Reventlow, som kongen på dramatisk vis havde bortført fra Clausholm Slot, næsten havde ført til en brud mellem de kongelige søskende. Prins Carl, som var en ægte levemand med udpræget sans for fest og farver, førte stort og kostbart hof på Vemmetofte, så det blev snart den både forstandige og dygtige Carl Adolf von Plessen, som kom til at stå for godsets administration. Der udviklede sig efterhånden også et nært venskab mellem von Plessen og prinsesse Sophie Hedevig. 

 
Prinsesse Sophie Hedevig (1667-1735) var - ligesom Carl Adolf von Plessen -  kendt som et velbegavet menneske med et mildt væsen. De to kendte hinanden fra de unge år og indgik efter sigende et "samvittighedsægteskab", som dog ikke kan verificeres af kilderne. "Samvittighedsægteskaber" var ret almindeligt blandt europæiske fyrstehuse, når rangforskellen var for stor mellem parterne. Et sådant ´ægteskab´ var ikke retsgyldigt, men satte parret i "en Gud velbehagelig stand".

Christian VI´ s konseil
Carl Adolf von Plessen bevarede sin antiparti overfor dronning Anna Sophie og kredsen omkring hende, som efterhånden beherskede regeringen, og Frederik IV´s forsøg på at få ham til at ændre opfattelse, - selv da kongen på sit dødsleje ville give ham elefantordenen, førte ikke til nogen forandring i von Plessens opfattelse. Han bevarede sin modvilje og undertiden direkte fjendskab overfor enkedronningen. Da kronprins Christian, som også var meget fjendtlig overfor Anna Sofie Reventlov, og som desuden også delte von Plessens pietistiske livssyn, blev konge i 1730 under navnet Christian VI, optog han straks von Plessen i regeringen, og med sæde i konseilet, d.v.s. i selve statsrådet, opnåede han hurtigt at få stor indflydelse på den nye konge. Også Carl Adolf von Plessens to år ældre bror, Christian Ludvig von Plessen, sad i denne regering som generaldirektør for finanserne og kommercevæsenet. Begge brødre blev kun få år i Christian VI´s regering. Debatten om, hvorvidt den planlagte indførelse af stavnsbåndet skulle ske med eller uden landmilits, som tidligere var blevet afskaffet, skabte et voksende modsætningsforhold mellem Carl Adolf von Plessen og Christisn VI. Desuden var von Plessen ikke pietistisk nok for dronningen og ikke ´hoffähig´ og underdanig nok for kongen, og efterhånden som Christian VIs pietisme blev mere og mere yderliggående og sort, førte det da også til, at Carl Adolf von Plessen tog sin afsked fra statsrådet i 1733. Et senere forsøg på at komme tilbage til magten, da Frederik V blev konge i 1746, mislykkedes. Broderen, Christian Ludvig von Plessen, udtrådte af regeringen året efter (1734).


Carl Adolf von Plessen lod opføre i alt 14 skoler "til bønderbørns undervisning" på sine godser. 3 af disse skoler eksisterer endnu. Billedet viser Plessens skole i Vallensved nord for Næstved. Som det også var tilfældet med Frederik IV´s Rytterskoler, var også Plessens skoler placeret i umiddelbar nærhed af kirken.

Greveskolerne
Carl Adolf von Plessen var levende optaget af den pietistiske bevægelse uden at lade sig rive med at den mere fanatiske retning, der kulminerede på Christian VI´s tid. Det satte sig synligt spor i von Plessens store interesse for at opføre skoler ”til bønderbørns undervisning”, så de kunne blive gode kristne. Meget tyder på, at netop Carl Adolf von Plessen var den drivende kraft og inspirator bag det store byggeri af landsbyskoler, de såkaldte Prinse- og Prinsesseskoler, som Prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig også gav sig i kast med. Indflydelsen strakte sig også til Frederik IV, og det er næppe for meget at sige, at von Plessen også har været en vigtig medvirkende til oprettelsen af de 241 Kongelige Skoler, som i dag mest er kendt som Rytterskoler. Blandt de godsejere i begyndelsen af 1700-årene, som byggede skoler på deres godser, var Carl Adolf von Plessen afgjort den betydeligste. På sine egne godser lod han opføre i alt 14 skoler, som siden blev kaldt ´Greveskolerne´ eller ´Plessenske Skoler´. Von Plessen besøgte i øvrigt jævnligt disse skoler for personligt at tilse, at undervisningen levede op til hans forventning.
 

 
Vemmetofte Kloster i dag set fra hovedindgangen (til venstre) og fra parken.

Tilbage til Vemmetofte
Efter sin afsked fra statsrådet i 1733 vendte Carl Adolf von Plessen tilbage til prinsesse Sophie Hedevigs hof på Vemmetofte. Ved prins Carls død i 1729 var en af hans ejendomme i København, Blågården, overgået i arv til hans søster Sophie Hedevig og Carl Adolf von Plessen, som efterhånden blev regnet for hendes uofficielle mand. De forblev begge livet igennem ugifte og barnløse. Rygtet om et direkte ´hemmeligt ægteskab´ mellem dem kan ikke verificeres. Blågården blev i von Plessen eje også efter prinsesse Sophie Hedevigs død i 1735. Da prins Carl døde i 1729 efterlod han sig en betydelig gæld bl.a. til Carl Adolf von Plessen. Prinsesse Sophie Hedevig påtog sig opgaven med at tilbagebetale broderens gæld, og det lykkedes hende faktisk i de følgende år stort set at nå målet. Det havde imidlertid været nødvendigt at sælge nogle af godserne. Som afdrag på en del af gælden overtog Carl Adolf von Plessen i 1730 hovedgården Dronninggård i Vensyssel, men han har næppe været interesseret i at udvide fideikomiet med et fjerntliggende godt, så i forbindelse med prinsessens død i 1735 blev Dronninggård atter afhændet. I sit testamente havde prinsesse Sophie Hedevig bestemt, at Vemmetofte skulle føres videre som et kloster i pietistisk ånd. Klosterets første kurator blev ikke overraskende Carl Adolf von Plessen, som i øvrigt bragte klosteret igennem de første vanskelige år med rundhåndede personlige tilskud.
 

Carl Adolf von Plessen og den ´florisante handelsperiode`
Resten af livet beskæftigede von Plessen sig med sine private interesser, bl.a. den oversøiske handel, idet han også havde besiddelser på De vestindiske Øer.  Carl Adolf von Plessen var en af de ivrigste fortalere for købet af St. Croix i 1733, og fra 1735 til 1749 var han en særdeles myndig præsident for Vestindisk-Guineisk Kompagni.

Til kammerherrens personlige vennekreds hørte også historikeren, etatsråd og geheimearkivar Hans Gram (1685-1748), som var en særdeles lærd mand. Han regnes for den første ´moderne´ danske historiker. På hans initiativ oprettedes Det kgl. Danske Videnskabernes Selskab, og fra 1730 og til sin død var han kongelig historiograf og leder af Det kongelige Bibliotek. Som Carl Adolf von Plessen var også Hans Gram en stor bogsamler, og det fortælles ligefrem, hvordan han, da han vidste, at livet nærmede sig sin afslutning - siddende i sin stol -, fik sine bøger bragt ind bog for bog, så han kunne tage afsked med de af dem, der havde betydet mest for ham.

Carl Adolf von Plessen samlede sig et betydeligt bibliotek og var bl.a. også en stor støtte for historikeren, etatsråd og geheimearkivar Hans Gram, som med taknemmelighed havde taget imod et tilbud fra sin mangeårige ven, Christian Ludvig von Plessen, om midlertidigt at gøre brug af en lejlighed i dennes palæ i København, da Gram mistede sit hus ved branden i København 1728. Det ´midlertidige ophold´ kom til at vare i næsten 10 år, og i løbet af den periode udviklede der sig også et gensidigt venskab mellem Hans Gram og Carl Adolf von Plessen. Der blev udvekslet mange breve om stort og småt mellem dem bl.a. om forsøg med at drikke ´Tiære-Vand´ for at komme den astma til livs, som de begge led af. Også deres fælles interesse for den oversøiske handel blev berørt i mange breve. Således skrev Hans Gram eksempelvis til Carl Adolf von Plessen den 9. september 1744, at ´da Deres Excellence giør mig den Ære at spørge om mit ringe Raad, siger jeg, rimeligen at være, ikke at sælge andet, end alene den continuerende fond, og reservere sig ganske Udbyttet af alle iaar hiemkommende og endnu ad Aare forventende Skibe. Thi 1, at Udbyttet maae vorde considerabelt af det Chinesiske, kand neppe feile, uagtet der staaer Krigstroubler i Tydskland og Nederlandene, helst der ere ikkun 9 Skibe ialt gangne fra Canton til Europa i dette Aar, og ville vel et ringere Antal der indfinde sig i det næstfølgende, saafremt Engelske og franske blifve hinandens Fiender paa de Farvande. 2, ...at der er nu større Haab til de Tranquebarske Vahrers Kostbarhed, end i mange Aar tilforn, og at Cattounerne, Pano-Comprido og Salamporis skulle vel komme ofver 7 Rbd. at koste. Hvorfor naar mand nu soldte sin Actie med alle de deraf faldende Distribuutzer, motte det hende sig, at Kiøberen blef alt for vel holden, Sælgeren til Fortrydelse.´


Carl Adolf von Plessen var meget interesseret i den oversøiske handel. Han havde selv aktier i bl.a. handel med te og bomuld fra Trankebar og Canton, - måske hjembragt på ostindiefareren "Cronprintz Christian", hvis skibsjournal her ses gengivet (til venstre) efter den første danske ekspedition om oversøisk handel med Canton 1730-32, men også handelen på de vestindiske øer havde hans store bevågenhed, og han var en ivrig fortaler for købet af St. Croix i 1733. Billedet (i midten) gengiver en samtidig tegning af en sukkermølle på St. Croix til udvinding af råsukker. Carl Adolf von Plessen ejede 6 sådanne sukkerplantager på øen.

Carl Adolf von Plessen døde i 1758 og blev begravet i Sankt Petri kirke, København, hvor sarkofagen stadig kan ses. Da han selv var barnløs efterlod han en række af sine gårde til sin bror, Christian Ludvig von Plessens børn: Førslev, Harrested, Gunderslevholm, Saltø, Kastrup, Fuglebjerg og Fodby på Sjælland samt Dronningelund i Jylland.

 

animated gif

finn@thorshoj.dk


Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)


Hovedmenu (klik på billedet)

E-mail: Klik på adressen

Hit Counter  (besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017)