De Plessenske Skoler


Kun to af af de Plessenske Skoler findes stadig, nemlig skolerne i Vallensved og Bistrup. Den mest kendte er skolen i Vallensved, som Carl Adolf von Plessen lod opføre i 1724 ikke langt fra kirken. Her ses forsiden ud mod vejen mellem Næstved og Slagelse (til venstre) og bagsiden af huset (til højre). Skolegangen fortsatte til 1813, hvor den blev henlagt til en anden bygning, og den gamle skole blev efter 1817 i stedet anvendt til fattighus. Den smukke bygning, som oprindelig har været kalket uden sortmalet træværk, huser i dag et lille skolemuseum.

Carl Adolf von Plessen var levende optaget af den pietistiske bevægelse uden at lade sig rive med at den mere fanatiske retning, der kulminerede på Christian VIs tid. Det satte sig synligt spor i von Plessens store interesse for at opføre skoler ”til bønderbørns undervisning”, så de kunne blive gode kristne. Meget tyder på, at netop Carl Adolf von Plessen var den drivende kraft og inspirator bag det store byggeri af landsbyskoler, de såkaldte Prinse- og Prinsesseskoler, som Prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig også gav sig i kast med. Indflydelsen strakte sig også til Frederik IV, og det er næppe for meget at sige, at von Plessen sammen med prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig, som begge var hans personlige venner, også har været en meget vigtig inspirationkilde til oprettelsen af Frederik IVs  241 ´Kongelige Skoler´ i 1720-erne, som i dag mest er kendt som Rytterskoler


Carl Adolf von Plessen (1678 - 1758) var overkammerherre hos Frederik IVs yngre broder, prins Carl, som han også havde en nært personligt venskab med fra de unge år. Det er afgjort C.A. von Plessens store interesse for at få opført skoler for almuens børn på landet, der også i høj grad står bag opførelsen af de ´Prinse- og Prinsesseskoler´, som prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig lod opføre på deres godser og som dermed også påvirkede Frederik IVs store skolebyggeri i 1720-erne, hvor de 240 ´Kongelige skoler´, - som vi i dag bedre kender som ´Rytterskolerne` - blev opført i de 12 rytterdistrikter.

Blandt de godsejere i begyndelsen af 1700-årene, som byggede skoler på deres godser, var Carl Adolf von Plessen afgjort den betydeligste. På sine egne godser lod Carl Adolf von Plessen opføre i alt 14 skoler, de såkaldte ´Greveskoler´ eller ´de Plessenske Skoler´, som han personligt besøgte jævnligt for at tilse, at undervisningen levede op til hans forventning. Adolf von Plessen opholdt sig ofte på hovedgården Gunderslevholm, som han havde købt 1725 og gjort til en del af de Plessenske fideikommisgodser, som således bestod af i alt 7 hovedgårde: Gunderslevholm, Saltø, Føslevgård, Castrup, Fuglebjerggård, Fodbygård og Harrestedder. Det omfattende godskompleks dannede en næsten sammenhængende godsstrækning fra Tystrup-Bavelse søerne til Karrebæksminde. Som en af landets største godsbesiddere var Carl Adolf von Plessen således en særdeles velhavende mand, som også lod skolerne på sine godser i Vester og Øster Flakkebjerg herreder opføre og drive af egne midler. At skolegangen var gratis for bønderne var endog meget usædvanligt på den tid.

De plessenske Skoler fordeler sig således:
1724    Hyllinge, Vallensved, Fodby, Førslev og Fuglebjerg
1726    Karrebæk, Holløse, Skelby og Regnstrup
1729    Saltøby og Menstrup
1730    Arløse
1731    Bistrup og Karrebækstorp

De fleste af skolerne var ganske store, 7 x 5 fag, bygget som bindingsværk med stråtag. Det udvendige træværk i disse bygninger var eg, og det indvendige var fyrretømmer. Gulvet var af ler, og loftet var med brædder. Som det var tilfældet med Prinse- og Prinsesseskolerne, boede skoleholderen også i selve skolehuset. Den årlige løn udgjorde 30 rigsdaler samt 10 rigsdaler ´til Lys og Ildebrand`, d.v.s. brændsel. Desuden var der en mindre - afgiftsfri - kålhave til lærerens rådighed. Bønderne skulle ikke betale for børnenes skolegang, men de blev opfordret til at yde læreren lidt ekstra betaling, "Hvis nogen ud af christelig Kierlighed for deres Børns troelige Information og gode Fremgang dem maatte give".
Præsten skulle visitere skolerne én gang om året for at ´forhøre og examinere Ungdommen for derved at fornemme, hvorledes Skole-Mesterne deres Embede forestaae´. Som tilfældet var ved landsbyskolerne i hele landet, var der også hér problemer med elevernes fremmøde. Den ofte lange skolevej, som skulle tilbagelægges til fods, og uviljen mod at mangle børnenes arbejdskraft
i det daglige arbejde, har været de største forhindringer for en regelmæssig skolegang. De dårlige arbejdsvilkår, som også indbefattede dårlig løn og dårlige boligforhold, har ikke gjort tilværelsen let for mange skoleholdere. En klage til biskoppen over skoleholderne fra sognefogeden i Kyse i år 1800, som bl.a. var utilfreds med, at skoleholderne behandlede børnene ´med en uhørt Strenghed´, fik en påtegning med fra sognepræsten, som bl.a. skrev, at hvad behandlingen af børnene angik, ´så kunde en Skoleholder intet udrette med en så stor Mængde slet opdragne Børn, naar det skulle være ham forment at bruge alvorlige Midler´. Klagen blev i øvrigt afvist af biskoppen. Da Sjællands biskop, Peder Hersleb, visiterede de Plessenske skoler i 1745 var han stort set meget tilfreds med kvaliteten af skolernes undervisning. Han indberettede nemlig, at "udi Øster Flacheberg Herred, undtagen eet Kald, fandt jeg den beste Anstalt, de fleeste Scholer og beste Frugt af Scholerne og saa jevn Gudskundskab overalt, som jeg ikke endnu har fundet i noget Herred saa allmindelig som her".


Den Plessenske Skole i Fodby - her fotograferet af Nationalmuseet i 1917 (herover til venstre) og som bygningen så ud i 2003 (herover i midten). Den oprindelige skole har været noget mindre og mere lignet den lille skole i Bidstrup fra (herover til højre), som også er bevaret endda uden tilbygninger eller andre nævneværdige ændringer. Fraset kvisten med loftsvinduet -, , er det dog stadig ret let at ´se den gamle skole´ i det moderne hus trods restaureringer og nyere tilbygninger. Når man ser bort fra kvisten, som er bygget til senere, har den kønne, lille skolebygning fra 1731 stort set bevaret sit oprindelige udseende. Skolen blev nedlagt i 1838 efter 23 års strid om, hvor den nye skole skulle opføres. Bygningen anvendes i dag til privat beboelse. Skolen i Fodby blev temmelig medtaget efter en storm i 1830, og der blev opført en ny skole året efter. Den gamle skole blev derpå købt til Saltø i 1831 og samme år overladt til fattigvæsenet. Der er flere eksempler på, at ´udtjente´ landsbyskoler fra begyndelsen af 1700-årene efter omkring 100 års ´tjeneste som skole´ fra begyndelsen af 1800-årene blev anvendt som fattiggårde. Bygningen i Fodby nedbrændte i 2008.

Litteratur
Link:. Svend C. Dahls glimrende oversigt fra 2014 over ´Skoler i nuværende Næstved Kommunes
område 1814 59 landskoler og 2 eller flere byskoler – en oversigt´  findes på:
http://www.nsv.dk/Infoweb/Indhold/Oversigt over gamle skoler/Oversigt over gamle skoler.htm

I bogen "Skolen i vest" ligeledes af Svend C. Dahl (se litteraturlisten)
findes også en ganske fyldig beskrivelse af de Plessenske skoler.
Her finder man også oplysninger om de enkelte skoleholdere (kap. 8).
En oversigt over landsbyerne i Sorø Amt med ældre billeder bl.a. af flere skoler findes på:
http://library.au.dk/materialer/saersamlinger/sognekort/soroe-amt/
Den mest omfattende beskrivelse af de Plessenske skoler er dog stadig
Johs. C. Jessen "V. og Ø. Flakkebjerg Herreders Skolehistorie - Blade af
den danske Skoles Historie fra ca. 1690 til vore Dage
". Udg. Slagelse 1938
Omtalen af de Plessenske skoler findes på siderne 28 - 100.
Henvisning til litteratur og websider om enkelte skoler findes under denne omtale af dem.
Ellers henvises til litteraturlisten, som også har links til websider af mere generel karakter
 

Hyllinge


Udsnit af kort over landsbyen Hyllinge fra sidste halvdel af 1800-tallet. Hyllinge ligger
8 km sydøst for Fuglebjerg og 14 km vest for Næstved, ligger i Hyllinge Sogn, og er
en del af  Næstved Kommune
. Sognets kirke er Hyllinge Kirke, som ligger i den gamle,
sydlige del af byen, som ´flyttede´ lidt mod nord, da jernbanen blev anlagt i 1892.

Historie
Skolen i Hyllinge blev opført i 1724. Skolen blev visiteret af Sjællands biskop i 1789. Det var den navnkundige biskop Balle, som forestod visitationen, og det afstedkom følgende notits i visitatsbogen: "I Hyllinge Skole var ingen synderlig Fremgang gjort, ligesom Forstanden heller ikke var blevet tilbørlig dyrket. Imidlertid læste Børnene skikkelig i Bog og kunde modtage Veyledelse til fornuftig Eftertanke. (...) Skoleholder Andersen catechiserer ikke ilde og kan ved Øvelse forbedres."
Det følgende år blev det bestemt, at også børnene fra de jorder, som hørte under Universitetet, skulle undervises i Hyllinge skole på lige for med børnene fra ´de Plessenske bønder´.
Biskop Balle visiterede atter skolen den 28. juli 1806, og denne gang var han mere tilfreds med skoleholder Andersen, som han nu beskrev som "velskikket og duelig, men standser i sin Virksomhed af Næringssorg for talrig Børneflok. Han catechiserer godt. Af de paa Listen antegnede Børn savnedes 10. Ved Overhørelse efter Lærebog og Catechismus udviiste ikke faa godt Begreb og svarede med Færdighed. De fleste havde lært Psalmer. Kun 1 skriver. Jeg prøvede dem alle derefter ved Indenadslæsning i forskellige Bøger og opledte derved 20 Børn, som med Hensyn til deres gode eller antagelige Læsning samt i Forhold til deres Flid kunde modtage enhver sin Bog til Opmuntring. Skole Lærer Andersen  har Duelighed. Hans tunge Kaar nedtrykke ham for meget. Mueligst Forbedring tilønskes ham."

Hyllinge Kirke
  
Ved biskop Münters visitats i 1808 blev det bemærket, at "A f 54 Børn mødte 27, af disse læste 3 á 4 godt, 5 taaleligt godt, og Resten maadeligt eller slet i Bog. De 4 første Kapitler af Lærebogen var lærte udenad, og Børnene vidste nogenlunde at gøre rede derfor. Kun 1 Barn havde begyndt at skrive. Vel har Andersen ikke været synderlig flittig, men han mangler Kundskaber. Jeg var utilfreds med Skolevæsenet i disse Sogne. Slette, ja, aldeles uduelige Lærere, elendige Skolehytter, usle Lønninger, evige Skoleforsømmelser." Skudsmålet for skoleholder Andersen blev dog præget af større forståelse for den gamle skoleholder ved visitatsen i 1825, hvor det blev bemærket, at "Den gamle Lærer gør utrættelig, hvad han formaar". Skoleholdernes løn var ringe, og det har for langt de fleste skoleholdere været svært eller direkte umuligt at lægge til side til alderdommen, og da der på dette tidspunkt naturligvis ikke var noget, som hed  aldersrente eller pension, fortsatte mange skoleholdere med at undervise, indtil de i ordets bogstavelige forstand blev ´båret ud´ af skolen. Det har været særdeles hårde arbejdsvilkår, og skoleholder Andersen måtte da også fortsatte med at undervise i yderlige 4 år, hvor han næppe har formået meget, og hvor børnene utvivlsomt har haft et meget beskedent udbytte af undervisningen hvis noget overhovedet.
Skolen fungerede indtil 1830, hvor den blev nedlagt og afløst af en nyopført skole, der lå lidt nærmere vejen. Den gamle skole blev derefter revet ned.


Der eksisterer tilsyneladende ikke noget billede af den
Plessenske Skole i Hyllinge, men der findes et fotografi
af den skole, som 1830 afløste Plessens gamle skole.

(Ukendt år)

 
Skoleholdere
Ahasverus Frich
Christen Thomas Sehested Langgren
Anders Soelbjerg
Henrik Andersen
Hans Mortensen

(
Da den Plessenske Skole blev nedlagt i 1830, fortsatte Skoleholder Mortensen sit virke ved den nye skole i Hyllinge, som ses på fotografiet herover, indtil 1863.)
1724 - 1767
1767 - 1781
1781 - 1784
1784 - 1829
1829 - 1830

 


Vallensved


Udsnit af kort over landsbyen Vallensved fra sidste halvdel af 1800-tal
let. Byen ligger i
Vallensved Sogn 8 kilometer nordvest for Næstved og 9 km sydøst for Fuglebjerg, og
udgør en del af  Næstved Kommune. Sognets kirke er Vallensved Kirke, som ligger
midt i byen
lidt nordvest for den bevarede Plessenske Skole.

Historie


Af de to bevarede "Plessenske Skoler" er skolen i Vallensbæk den, som bedst ligner de oprindelige skolebygninger. Skolen blev opført 1724 på den nuværende adresse Vallensved Bygade 45, som ligger ret tæt på sognekirken. Skolen blev visiteret af biskop Balle i 1789, som gav anledning til følgende notat i visitatsbogen: "I Vallensved Skole havde Børnene været meget forsømmelige. Imidlertid viiste de flittige, at de vare underviste med Forstand og kunde derfor svare til Fornøjelse. Ogsaa læste de vel i Bog og havde lært Psalmer. Men den Bibelske-Historie skulde først begyndes. (...) Skoleholder Aarsløw catechiserer ret vel og er ikke ilde skikket til at undervise." Den 12. oktober i året 1800 var biskop Balle igen på visitats i "Wallensved Sogn".  Efter visitatsen i skolen, noterede Balle bl.a., at børnene "læste for det medte meget i Bog. De havde ogsaa lært mange Psalmer. Nogle skrev, men Regning var ikke begyndt. 30 Bøger bleve uddeelte. Skoleholder Aarsløw giver god Undervisning og catechiserer ret vel. Imidlertid leverede Sognefogeden mig en Klage over ham, som skal til Provstens Oplysning". Klagen drejede sig om, at  skoleholder Aarslev - sammen med flere andre lokale skoleholdere - af sognefogeden Anders Erichsen blev anklaget for "Efterladenhed, Strenghed mod og Skødesløshed med uUngdommen i Undervisningen, idet de ofte lod Børnene undervise af deres Koner eller andre Skolebørn". Dette skulle især gælde skoleholder Aarslev. Sognepræst Korn mente imidlertid, at sognefogeden ikke havde bevis for sin påstand. Provsten var enig med sognepræsten, og Balle besluttede derfor at henlægge klagen, men sognepræsten fik dog besked om at ´tilkendegive Sognets Lærere, at de selv skulle forestaa Undervisningen og ikke overlade den til Andre´, så måske har der alligevel været lidt om snakken.
 
Sognepræsten havde det daglige ansvar for, at undervisningen i sognets skoler  fungerede, som den skulle, men med nogle års mellemrum kom Sjællands biskop på visitats for selv at vurdere, om alt var i orden både med hensyn til kirken og med skolerne. To af de mere markante biskopper, som også visiterede Vallensved, var biskop Nicolai Balle (til højre) og biskop Friederich Münter (til venstre), som afløste Balle som Sjællands Biskop i 1808. Balle havde haft embedet siden 1783.

Den ellers ivrige og nidkære biskop Balle var imidlertid noget indisponeret netop denne dag og noterede i dagbogen: "Da min venstre Kind og Munden selv var overordentlig hæven, maatte jeg gaa hele Dagen i Kirke og Skole med Kryderpose indsvøbt i et Klæde om Hovedet, og i Stedet for at spise til middag maatte jeg legge mig et Par Timer, efterdi en Feber havde indfundet sig. Men vederqvæget af Søvn stod jeg op og gik i Skolen og holdt ud til Kl. 8. Saa spiste jeg lidet Vandgrød og gik til Sengs igien. Min Geburtsdag var mig besværlig." Balle blev 56 år på denne dag.
Biskop Balles sidste visitats i Vallensved fandt sted den 23. juli 1806 og den tidligere mistanke om, at skoleholder Aarslev måske ikke altid havde tid til at passe sin undervisning bliver forstærket, når man læser Balles notater efter visitatsen, hvor han indberettede, at "Skolelærer Aarsløw fattes ikke Duelighed, ey heller Fliid, men har i megen Tid befattet sig med Salg og Kiøb til Forvirring i sine Omstændigheder. Han fik Advarsel. Ellers catechiserer han ret godt. Af de paa Mandtallet antegnede Børn savnedes 4. Desuden havde Degnen undervist 4 Drenge og 5 Piger. En Deel havde viist meget Forsømmelse. Ved Overhørelse efter Lærebog og Catechismus samt i Bibelsk Historie befandtes 9 Børn at have forglemt næsten alt, hvad de før vidste. Derimod kunde jeg antegne 15 Drenge og 11 Piger til at modtage hver sin Belønningsbog saavel i Betragtning af deres færdige og med godt Begreb afgivne Svar som i Hensyn til god Læsning i forskellige Bøger. 2 Drenge og 6 Piger faldt igennem ved maadelig Boglæsning. 9 Drenge skrive eller have for en Deel begyndt derpaa. Alle Drenge og Piger have lært Psalmer. 9 Drenge læse Bibelsk Historie. Skole Lærer Aarsløw har Duelighed og fattes ey Iver eller Fliid. Ikkun matte han vare paa sin Skole allene uden at forvirre eller skade sig selv ved fremmed Handel eller Syssel".
Den næste visitats på skolen i Vallensved fandt sted i 1808, men da havde biskop Balle netop overdraget embedet som Sjællands Biskop til efterfølgeren biskop Münter, der i visitatsbogen bl.a. bemærkede, at  "af 71 Børn mødte 57. De Børn, der flittigt havde søgt Skolen, læste skikkelig vel i Bog, og svarede med temmelig Færdighed og god Eftertanke efter Lærebog og Kathechismus, de kendte og den bibelske Historie og havde lært Salmer. 18 Børn havde begyndt at skrive, hvorved bemærkes, at de for Tiden gaar over til Sammenskrift. Til Lærerens Ros bør det anmærkes, at adskillige Piger af hans Kone i Timerne mellem Skolegangen er anviste at sy Navne, og at deres fremviste Navneklude skønnes en heldig Begyndelse. Gud give sin Velsignelse til Fremgang i sand Kristendoms Oplysning og gavnlig Uddannelse. Aarslev er vel oplagt til at være Lærer, men mere Dannelse tiltrænges".
Skolen fungerede til 1813, hvor den blev nedlagt og skolegangen henlagt til en anden bygning. Den gamle skole blev efter 1817 i stedet anvendt som fattighus.
Bygningen, som ligger på Vallensved Byvej 45, er ganske velbevaret og er i dag indrettet som et lille skolemuseum.


Gammelt fotografi af Plessens skole i Vallensved (ukendt år).
 

Skoleholdere
Jochum Popp
Lassenius Dreyer
Christian Fæster
Hans Trapp
Hans Møller
Niels Christian Aarslev
Edvard Samuel Blichfeldt
Andreas Jacob Birch
1724 - 1735
1735 - 1745
1745 - 1749
1749 - 1765
1765 - 1783
1783 - 1811
1811 - 1812
1812 - 1817


Fodby


Udsnit af kort over landsbyen Fodby fra sidste halvdel af 1800-tallet. Fodby Sogn ligger
i Næstved Kommune. Fodby Kirke er en typisk landsbykirke fra midten af 1200-tallet.

Historie

Den Plessenske Skole i Fodby, som den så ud i 2003.
2008 nedbrændte den tidligere skole, og i dag er den væk.



(Dette foto er venligst stillet til rådighed af Svend C. Dahl)

Den Plessenske Skole i Fodby blev opført i 1724 på den senere adresse Fodbygade 36. Den 13. oktober år 1800 blev skolen visiteret af biskop Balle, der på dette tidspunkt var biskop over Sjælland, og som bestemt ikke var tilfreds med hverken skoleholderen eller børnenes faglige standpunkt. I visitatsbogen noterede han derfor: "Fodbye Skole. Fremgang i Lærebog var liden. De vidste noget mere af Catechismus og svarede med temmelig Forstand I Boglæsning sporedes nogen Mangel. Man skrev ey heller og regnede intet. Bibelhistorie kendte man ikke og vidste kun faa Psalmer. Degnen Thornam, som tillige er skoleholder, synes ikke at have anvendt fuldkommen Fliid, men han lovede Bedring." Biskop Balles irettesættelse af Thornam må have haft sin virkning, for da Balle igen visiterer kirken og skolen i Fodby den 24. og 25. juli 1806, noterede han, at "Degnen Thornam synger skikkelig og catechiserer nogenlunde", og efter besøget i skolen fortsætter han notatet i visitatsbogen med bemærkningerne om, at "Degnen Thornam (...) underviser gandske vel og er ikke uskikket. Ingen savnedes af de paa Mandtallet antegnede Børn. Men 6 Børn havde været mest forsømmelige og kunde derfor heller ikke bestaae ved Overhørelsen. Samme blev anstillet efter Lærebog og Catechismus samt ved Indenadslæsning i forskellige Bøger. Jeg fandt, at de, der læste uden ad, ikke fattedes Begreb om det, de havde lært, men vidste tillige at giøre Rede for Mening og Indhold. Overalt læste 21 tillige saa vel i Bog, at jeg kunde tillægge dem efter deres forskellige Alder og Fremgang, hver sin Bog til opmuntring. Man havde også lært Psalmer  og nogle faa vidste lidet af Begyndelsen i Bibelsk Historie. 3 lære at skrive. Degnen Thornam, som tillige er Skole Lærer, underviser ret vel og anvender Fliid. Men til Øvelse i Boglæsning anbefales ham at afvexle med forskellige Bøger".

Ældre postkort fra ukendt år

Biskop Balles ´irettesættelser´ var ofte frygtede af dem, det gik ud over, men om det har været årsagen til, at skoleholder Thornam tydeligvis havde forbedret sig til Balles nogenlunde tilfredshed, er ikke til at vide. Da skolen igen blev visiteret i 1808, var biskop Balle i mellemtiden blevet afløst som Sjællands biskop af
biskop Münter, og da var det tilsyneladende også forbi med Thornams flid som skoleholder. Den nyudnævnte biskop var bestemt ikke tilfreds med undervisningen
(se omtalen af biskop Münter under beskrivelsen af skolen i Vallensved herover). Biskop Münter indberettede derfor, at  "Af 27 Børn mødte 22. De var yderst maadelige og slette i Boglæsning, og (havde) næsten ingenting lært af Lærebog og Kathechismus, eller det skulle gaa i én Ramse, og forgæves at vente mindste Begreb om Mening og Indhold". Bispen var heller ikke tilfreds med skoleholder Thornam, som han fandt var "saa uduelig til at være Lærer, at jeg ikke tror, man kunne finde en Mand, der bedre kunde opstilles som Eksempel paa, hvorledes en Lærer ikke bør være end denne Degn T. Han har aldrig lært noget og har aldrig haft nogen Forstand eller Anlæg, alt gaar i god, gammel Slendrian. Han har også foruden andre Mangler og Ufuldkommenheder et yderst ubehageligt Ydre, et særdeles stygt Organ og lige saa lidet Opmærksomhed paa sin Klædedragt som paa sin Undervisningsmaade."
Skolen i Fodby blev temmelig medtaget efter en voldsom storm i 1830, og derfor blev der opført en ny skole året efter. Den gamle skolebygningen blev derpå købt til Saltø 1831 og samme år overladt til fattigvæsenet. I 1850 boede her således 20 fattiglemmer i det lille hus. Bygningen blev ombygget flere gange, bl.a. blev den forlæng
et, og det må være sket noget før 1917, som det ses på Nationalmuseets foto herunder. Bygningen blev senere renoveret og anvendt til privat beboelse. Den næsten 300-årige skolebygning nedbrændte imidlertid i 2008, og i dag står grunden tom.

Links til yderligere information om skolen:
http://www.bistrupby.dk/13448855 (især om den Plessenske Skole)

http://www.bistrupby.dk/13448865 (især om de efterfølgende skoler)
http://www.bistrupby.dk/13448864 (om Fodby Sogns historie)


Den nedlagte skole i Fodby ses herover på et ældre foto
fra et ukendt år og herunder på et foto fra 1971.



 

Skoleholdere
Johan Henrik Blom
Peter Andreasen
Carl Frederik Lerche
Clemen Mickael Lassen
Johan Henrik Müllertz
Christian Grandjean
Søren Thornam
Lars Meisler
Frederik Georg Biermann
Josian Petersen
1724 - 1751
1751 - 1759
17?? - 1778
17?? - 1786
1786 - 1790
1791 - 1799
1799 - 1821
1821 - 1828
1828
1829 - 1830


Førslev


Udsnit af kort over landsbyerne Førslev og Arløse fra sidste halvdel af 1800-tallet.
Førsle
v ligger omkring den smukke landsbykirke i Førslev sogn i nærheden af godset
Førslevgaard, ca.1
3 kilometer nordvest for Næstved og hører under Næstved Kommune.

Historie
Den Plessenske Skole i Førslev blev opført 1724 og nedlagt 1834, hvor bygningen med have blev solgt til Førslevgård for 200 Rd. Førslevgård var sammen med 6 andre hovedgårde eller godser ejet af Carl Adolf von Plessen.

Førslevgård Hovedgård

Skolen i Førslev havde da længe været overflødig, som det fremgår af biskop Münters indberetning i forbindelse med visitatsen i 1808: " Førslev By er som bekendt nedlagt, og dens jorder lagt under Førslevgaard og kun nogle Huse tilbage. Efter Mandtal 23 Børn i Distr., men de fleste ude at tjene om Sommeren udenfor Distriktet, nogle er syge, andre aldrig søgt Skolen. Til disse sidste hører Skyttens og Skovfogedens Børn, ialt 6. Jeg forefandt kun 4 Børn i Skolen, de 2 paa 7 Aar, de andre 2 var 6 Aar gl. og var endnu i Færd med at stave, hvorfor jeg ikke kan udtale mig om Skolens Tilstand. Det kunde synes, at denne Skole er overflødig og Kunde nedlægges, og det har ogsaa været omhandlet, men det bemærkes, dels at dens Distrikt bestaar af Husmænd, der altsaa er uformuende i det hele taget og er altid tjente med den letteste Skolevej baade for Fødens og Transportens Skyld, dels at denne Skole har sin Indtægt af den Plessenske Fundats og altsaa ikke besværer Distriktet, dels at Skoleholderen til den er Kirkesanger i Byen, der følgelig bor ved Kirken, dels at Sognets andre Skoler ikke uden at faa for mange Børn kunde modtage dem fra Førslev, dels at de andre Skoler ikke med Rimelighed kunde flyttes andre Steder hen og endelig, at de andre Skoler ogsaa er de plessenske, saa ved Skolevæsenets Organisation vil hver Skole uden følelig Byrde for Distriktet ved Degneindkomsternes Deling kunne vorde meget fordelagtigt og hensigtsmæssigt ordnet. F. Skole vil uden Tvivl af disse Grunde bestandig vedblive. Skolegerningen her paahviler egentlig Degnen, men han har en Adjunkt, der læser for ham under hans Tilsyn og Ansvarlighed."

Postkort fra ukendt år
 
Skoleholdere
Anders Terslev
Joachim Jensen
Poul Hein Eggers
Christian Nielsen Gjerløv
Johan Peter Wulfsberg
Peter Grewe
1724 - 1744
1784 - 1794
1795 - 1796
1796 - 1806
1806 - 1828
1828 - 1834


Fuglebjerg

Historie
Opført 1724. I 1793 blev den Plessenske skolebygning bortfæstet, og en anden bygning blev anvendt til skole. I 1770 klagede sognepræst Holst over skoleholder Sandrue og anførte bl.a., at "Han har vist sig overmaade grov mod mig, just fordi jeg efter Embeds Pligt formaner ham at undervise Børnene paa den bedste Maade, som han ikke vil, men gaa efter sit eget Hoved...Nu ønsker jeg Hoffmann igen til Skoleholder. Han var en dygtig, duelig, brav skikkelig, flittig og føjelig Mand, som kunde lære Børnene mere paa een Dag, som denne ikke er i stand til ½ Aar."
 
Skoleholdere
Niels Frandsen Vinding
?
Bjørn Drachardt
?
Jørgen Frederik Hoffmann
Jens Sandrue
Ivar Dahl
1723 - 1729
?
1732 - 1745?
?
1751 - 1768
1768 - 1788
1788 - 1795


Karrebæk

Historie
Opført 1725, men først taget i brug 21. april 1726. Ved en visitats af biskop Ballei 1789, blev det bemærket, at "Børnene remsede alt, hvad de kunde. Men til Eftertanke var dem ikke givet mindste Anledning. Med Boglæsning gik
det an. Gundorph kan netop lære Børnene at læse i Bog og forstaar ikke mere
". Heller ikke ved visitatsen i 1808 var biskop Münter tilfreds hverken med med undervisningen eller med skoleholderen: "Tilstanden burde og kunde være bedre, naar Hoffmann dels var dannet til at være Skolelærer, dels var driftigere og virksommere og dels var mindre bange for at støde Sognets Folk ved Nøjagtighed og Strenghed. Han har intet synderligt lært, er uvirksom og finder, at Verden gaar bedst, naar man ikke tager sig den for nær, og følger trolig sin gamle Regel: Stød ikke dem for Hovedet, du skal leve iblandt, saa jeg regner ham ingenlunde blandt de bedste Skolelærere. Han maa tilholdes til Flid og Nøjagtighed. Af 39 Børn mødte 27. En Del læste godt i Bog, nogle svarede ret godt efter Lærebog og Cathechismus. De havde lært nogle Salmer og begyndt med Skrivning, men kun 8 regnede. Præsten har Æren af, hvad Ungdommen kan her, uden ham var det tykt Mørke i Skole-væsenet. Han arbejder selv i Skolen, vejleder Lærerne og holder dem med mandig Strenghed til at gøre, hvad de nogenlunde kunde".


Den Plessenske skole i Karrebæk ophørte som skole
allerede i 1829. Skolen lå på Bygaden 9. Efter nedlæggelsen
blev bygningen solgt til privat beboelse (foto ukendt år
).

Skolens inventar bestod i 1829 af følgende: "7 Skraaborde med Bænke, hvilke samtlige er for smaa, naar Børnene skal skrive, 1 Pult for Læreren,
2 Trætavler, 1 Jernkakkelovn, 1 Bilæggerovn, en Del for det meste ubrugelige Bøger, et fuldstændigt Sæt Tabeller for den indbyrdes Undervisning samt de derhen hørende Apparater, men Skolestuen er alt for indskrænket og lille, især til indbyrdes Undervisning ikke brugbar"
.
Skolen blev nedlagt 1829 og erstattet af en ny skole, som stod klar i 1830. Den gamle skolebygning blev derefter solgt for 301 Rd.

Link til yderligere information om skolerne i Karrebæk:
http://www.arneh.dk/html/skolehist.htm

 
Skoleholdere
Johan Madsen Badenhof
Jacob Hansen Tersling
? Høeg
Otto Hjorth
Peder Guldager
Jep Pedersen Gundorph
Rasmus Parkam Hoffmann
Enevold Peder Clausen
1725 - 1736
1736 - 1758
1758 - 1763
1763 - 1764
1274 - 1774
1774 - 1791
1794 - 1827
1827 - 1877


Holløse

Historie
Opført 1726 i Tokerup, men da denne by blev nedlagt i 1731, blev skolen flyttet til Holløse. Ved en visitats i 1896 noterede biskop Balle: "Skole Lærer Folker er duelig, flittig og giver god Underviisning. Han catechiserer ret godt. Af de paa Listen antegnede Skolebørn savnedes 5. Ad-skillige havde viist megen Forsømmelse. Men de flittigere havde giort smuk Fremgang i Forhold til deres Alder saavel i Lærebog som i Catechismus samt ogsaa nogle i Bibelsk Historie. De udviiste i deres Svar godt Begreb og giorde Rede med Færdighed. Der ere 16, som lære at skrive, og 7 deriblandt lære tillige at regne. Man har iligemaade lært Psalmer. Ved anstillet Prøve med Læsning i fremmede Bøger opledte jeg 26 Børn, som kunde modtage ethvert sin Bog deels til Belønning og deels til videre Opmuntring. Skolens velskikkede og flittige Lærer Skoleleder Folker virker til megen Nytte. Gud styrke og velsigne ham".
En ny skole blev opført 1842, og stuehuset i den gamle skole blev flyttet til en udflyttergård.

Link til yderligere information om skolerne i Holløse:
http://historiskatlas.dk/Holløse_Skole_(8572)
 
Skoleholdere
Rasmus Lund
Mickael Dreyer
Frederik Adolph Carlsen
Peter Andreasen
Christian Høyer
Johannes Krog
Hans Christian Fischer
Carl Peter Folker (måske Wolker)
Christian Handrup
Hans Jacob Jensen Sønderup
Hans Mortensen
Christian Vilhelm Carlsen
1726 - 1743
1743 - 1754
1754 - 1759
1759 - 1762
1762 - 1779
1779 - 1799
1800 - 1804
1804 - 1820
1820 - 1824
1824 - 1828
1828 - 1832
1832 - 1857


Skelby

Historie
Opført 1726.
Biskop Bagge visiterede skolen i 1806 og bemærkede i visitatsbogen, at ´Ved Overhøreise efter Lærebog svarede 10 Børn med godt Begreb og viiste Færdighed. Tilligemed dem giorde ogsaa 4 andre Børn god Rede for Catechismus. Adskillige havde ogsaa lært noget af Bibelsk Historie. Men ikkun l skriver. En Deel havde lært Psalmer. Boglæsning var i Almindelighed ret god. Ved anstillet Prøve i fremmede Bøger opledte jeg 21 Børn, som deels kunde belønnes og deels opmuntre s ved Foræring af en Bog til hver. Den hæderlige Olding, Skole Lærer Reinath, virker endnu i sit 87 Aar med Ungdoms Kraft og fortiener megen Agtelse. Gud velsigne og styrke ham!´
Omkring år 1800 blev der bygget en ny skole i Skelby. Plessens gamle skolebygning eksisterer ikke længere.
 
Skoleholdere
?
Reinath
?
?
1806?
?


Regnstrup

Historie

Opført 1726. Bygningen udvidet bl.a. med udhus. Hvem der evt. har forestået undervisningen på skolen fra 1726 til 1730 er uvist.
Efter en visitats på skolen i 1788 indberettede biskop Balle, bl.a. at "I Rejnstrup Skole havde jeg megen Fornøjelse, Børnene kunde ypperligt læse i Bog, og de, som havde været flittige, vidste at svare med en Færdighed, som fortjener. Deres Bibelhistorie var dem heller ikke fremmed. Roland er en meget forstandig Mand, som kan sættes til Mønster for andre." Da biskop Balle igen visiterede skolen i 1800, var han stadig tilfreds med forholdene. "Man læste forstandigt og tydeligt i Bog. Her blev skrevet og regnet. Roland, nu ærværdig Olding, har stedse hædret sit Kald ved Duelighed, Troskab og Gavnlighed og virker endnu med utrættelig Iver." Et notat fra 1830 beskriver de fysiske forhold på skolen således: "Der kunne behøves bedre indrettede Borde og Bænke, samt en større Skolestue, men Sognet formaar ikke at udrede disse Bekostninger , dels formedelst en meget udbredt Koldfeber, som næsten er ulægelig, skønt ikke dræbende, som uafbrudt har varet det sidste Aar". Det var et problem, som naturligvis ikke kun ramte skolen i Rejnstrup. Forholdene på skolerne blev ikke bedre, og  i 1814 oplyses det, at lergulvene må belægges med Brædeg. "Det maa snart blive nødvendigt, da Inventaret...opraadner af Fugtighed." Skoleholder Hans Sørensen forsvandt den 25. november 1736, og da han ikke dukkede op igen, blev han et par uger senere efterlyst i aviserne med oplysning om, at hvis han ikke meldte sig inden 6 uger, ville embedet ellers blive erklæret vakant. Et par dage senere blev hans lig fundet i Susåen. Han blev begravet på kirkegården, men "uden Ceremoni", så han har nok selv valgt at afslutte livet. Skolen blev nedlagt 1907 og erstattet af en nyopført centralskole. Bygningen eksisterer ikke længere, men er muligvis solgt til nedrivning i 1907, som det også skete med mange andre af de gamle og senere nedlagte skoler.

Skoleholdere
?
Johan Daniel Jastrau
Poft Hansen
Niels Pedersen Svogerslev
? Topp
Hans Sigvart Flackebjerg
Frederik Johansen Roland
Morten Christensen
Johan Bremer Bremer
? Hauschildt
Hans Sørensen
Enevold Thomsen
Hans Feddersen
Sigfred Hartmann Sophus Becker 
?
1730 - 1736
1736 - 1739
1739 - 1751
1751 - 1760
1760
1760 - 1805
1805 - 1806
1806 - 1810
1810 - 1812
1812 - 1836
1837 - 1844
1844 - 1881
1881 - 1907 


Saltøby

Historie

Skolen i Saltøby blev opført i 1729. Den 13.oktober år 1800 blev skolen visiteret af Sjællands biskop, som på dette tidspunkt var den navnkundige biskop Balle, der efter visitatsen indberettede følgende til kancelliet i København: "Saltøebye Skole. Børnenes Antal er ikke stort. Men de flittige svarede til Fornøyelse af Lærebog og Catechismus, ikke uden Forstand. Boglæsning var god. Man havde lært nogle Psalmer, og nogle skrev. (...) Skoleholder Birch er ikke uskikket til at undervise og catechiserer ikke ilde."

Skolen blev udvidet med 4 fag i 1836 og fik dermed en lærerbolig, som få år senere blev beskrevet som "beqvem, anstændig og vel vedligeholdt". Den tilhørende jordlod var efterhånden blevet drænet så effektivt, at læreren kunne holde 4 køer og en hest. I perioden fra 1878 til 1899 mistede skolen status som hovedskole og blev i stedet biskole, men blev dog hovedskole igen. I den periode, skolen var biskole, var aflønningen så ringe, at den ikke var tilstrækkelig til en gift lærer. Der skete derfor en relativ hurtig udskiftning af ugifte lærere, som skiftede embede, når muligheden opstod. Selv da skolen igen blev hovedskole var det en lille skole. I 1899 var der således kun 35 børn. Skolen blev nedlagt 1907 og erstattet af en nyopført centralskole. Den Plessenske skole blev derpå solgt til nedrivning, men endte dog som svinestald på Kyse Mark. Den nedbrændte i 1933.

Skoleholdere
Hans Trapp
Lassenius Trandberg
Jørgen Frederik Hoffmann
Niels Christian Lerche
Christian Ambech
Frederik Henrik Martner
Hans Andersen Møller
Jens Larsen
Andreas Jacob Birch
Hans Nicolaisen
Anders Ohlsen
Knud Jepsen Juhl
Johannes Markus Petersen
Mads Ludvig Nielsen
Laurits Hansen Christensen
Jens Hansen
Søren Jensen
Lars Rasmus Jacobsen
Lars Peter Nielsen

Lars Peter Nielsen fortsatte som lærer på den nyopførte centralskole, da den Plessenske Skole i Saltø blev nedlagt.
1729 - 1749
1749 - 1750
1750 - 1751
1751 - 1756
1756 - 1778
1778 - 1780
1781 - 1785
1785 - 1793
1793 - 1812
1813 - 1833
1833 - 1873
1873 - 1880
1880 - 1882
1882 - 1885
1885 - 1889
1890 - 1891
1891 - 1897
1898 - 1905
1905 - 1907
 


Menstrup

Historie

Opført 1729. Skolen, som lå på Bjergvej, blev udvidet i 1821. Inden skolen blev bygget i 1729, blev undervisningen varetaget af Lars Jensen, som tilsyneladende har undervist eleverne hjemme hos sig selv. Han fortsatte som skoleholder, da den nye skolebygning var klar til brug.
 Den yngste skoleholder, som fungerede ved Menstrup Skole, var Christian Ludvig Hoffmann, som bare var 16 år gammel, da han fik embedet
i 1785. Han må have været ganske dygtig, for ved en visitation på skolen to år senere blev det indberettet, at "Børnene kunne gøre rede for deres Kristendoms Kundskab med god Forstand og læse vel i Bog. Begyndt på Bibelhistorie. Hoffmann er flittig og har gode Anlæg til Katekisation".
Hoffmann blev senere degn i Karrebæk. Han døde 71 år gammel i 1841.
Den sidste skoleholder ved den Plessenske Skole var
Gottlieb Lexmond Heinrich Meyer, som dog fortsatte i endnu 20 år som skoleholder på den nyopførte skole, der afløste den gamle Plessenske Skole i 1848.
Bygningen eksisterer ikke længere.

Skoleholdere
Lars Skolemester (Jensen)
Henrik Kampmann
Peder Abel
Niels Christian Lerche
Christian Ambech
Christian Ludvig Hoffmann
Mogens Nielsen
Rasmus Nielsen
Poul Poulsen
Lars Hansen
Peter Christiansen
L. N. V. Tolderlund
Christian August Jensen
Gottlieb Lexmond Heinrich Meyer
1723 - 1732
1732 - 1738
1738 - 1756
1756 - 1778
1778 - 1785
1785 - 1794
1794 - 1810
1810 - 1813
1813 - 1814
1814 - 1820
1820 - 1831
1831 - 1832
1832 - 1838
1838 - 1848


Arløse


Udsnit af kort over landsbyerne Førslev og Arløse fra sidste halvdel af 1800-tal
let. Arløse
er en lille landsby under Førslev Sogn mellem Sandved og Fuglebjerg. Byen er en del af
Næstved Kommune.

Historie

Den oprindelige, Plessenske Skole i Arløse, som var blevet opført i 1730, var i brug som sådan indtil 1834, hvor den blev afløst af en ny og større skole på 10 fag. Den gamle skolebygning blev derefter anvendt som fattighus og er siden nedrevet. Den ´nye´ skole´ fra 1834, som ses på fotografiet herunder, nedbrændte efter et lynnedslag i 1912 eller 1913.

Postkort fra ukendt år

Ved en visitats på skolen i 1827 fik skolen følgende vurdering:
"Af 33 Børn mødte kun 16. Seks til otte svarede taaleligt af Katekismus, men syntes ikke at forstå det lærte. Nogle havde lært Salmer, men fremsagde dem uden eftertanke. Nogle læste taaleligt, de fleste maadeligt. Syv Børn skrev, nogle ret godt, éen var begyndt at regne. Læreren er vel ikke slet, men mangler den Dannelse, Undervisningsfaget kræver." Ved en senere visitats i 1835 i ´den nye skole´, fik lærer Albrechtsen et pænt skudsmål, men indberetningen fra visitatsen blev afsluttet med følgende bemærkelsesværdige bemærkning: "Det, som hindrer Skolevæsenets Fremgang, er det strenge Hoveri, Bønderne i Arløse har. I Førslev og Sneslev er Skolegangen altid ordentlig, thi her træller Bønderne ikke under Hoveriets Åg."

Yderligere information om skolegangen i Arløse findes på Arløse Landsbylaugs hjemmeside: http://arloese.dk/index.php/om-byen/76-skolerne-i-arlose.

Skoleholdere
Niels Krappe
Vogelius Vogt
Henrik Frederiksen Hobroe
Johan Peter Wulfsberg
Frederik Ludvig Albrechtsen
1730 - 1744
1744 - 1762
1762 - 1775
1775 - 1787
1787 - 1834

 

Bistrup


Udsnit af kort over landsbyen Bistrup fra sidste halvdel af 1800-tallet. Da den Plessenske
skole i Bistrup skulle erstattes af en ny skole i 1815 opstod der en strid om placeringen
af skolen mellem Bistrup og Skraverup Huse, som ligger øst for Saltø Skov i højre side af
kortet herover. Striden varede i godt en snes år og endte med et kompromis: Skolen, som
først blev opført i 1838 kom til at ligge ved landevejen mellem de to stridende byer og kan
ses markeret (skole) på kortet lidt til venstre for midten dér, hvor landevejen møder det
nordvestlige ´knæk´ af skoven.

Historie
Opført 1731. 1807 blev der opført et udhus. Ved en visitats i 1789 blev det bl.a. bemærket at "I Bistrup herskede atter blot Udenadslæren uden Forstand, og liden fremgang havde fundet Sted. Heller ikke Boglæsningen var at rose. Skoleholderen er gammel og vranten, han catechiserer hel maadelig, skønt han er Attestatus". En ´attestatus´ er betegnelsen for en person, som har taget den teologiske embedseksamen.
 

Den Plessenske Skole i Bidstrup findes stadig og er nu sat
smukt i stand. Herunder ses et ældre luftfoto af skolen fra
et ukendt år.




1815 blev det pålagt området at indrette en ny brønd, men da skolen i Bistrup umiddelbart stod overfor at skulle flyttes, gik daværende skoleholder Lorentz Reistrup med til indtil den forestående flytning at anvende den gamle offentlige, men meget forfaldne brønd, der fandtes på bakken på gaden, når ´fornøden Vippe og Støtte blev sat`. Han oplyste også, at der ´til Skolens Renholdelse hvert halve Aar bliver anskaffet 2 Læs Sand og én Trave Koste`. Måske kom den gode skoleholder til at fortryde sin velvilje om brugen af den gamle brønd, for placeringen af den nye skole gav anledning til en over 20 år lang strid mellem beboerne i den nærliggende Skraverup HUse og Bistrup om præcis hvor, den nye skole skulle ligge. Først i 1838 blev striden forligt, og den nye skole blev på salomonisk vis opført mellem de 2 byer. På det tidspunkt var skoleholder Reistrup allerede afløst af sin efterfølger i embedet, Marinus Bernhard Frey, der således blev den sidste skoleholder i den Plessenske skole i Bistrup. Bygningen, der kun havde været nødtørftigt vedligeholdt på grund af den forventede snarlige flytning, har bestemt også trængt til afløsning på det tidspunkt. Ved en visitats i 1835 blev den beskrevet således: "Bygning meget maadelig og indskrænket". 1837 blev den solgt for 172 Rd. til en hjulmand  i Karrebæk og har siden været anvendt til privat beboelse.



Den privatejede bygning, som ligger på Bistrupgade 10 i Bistrup, er bevaret og sat smukt i stand. Det ældre fotografi herunder viser bygningen, som den så ud i 1971.
Det er ukendt, hvornår skolen ophørte.
(jf. NæstvedArkiverne)


 

Skoleholdere
Hans Lorentz Hristiansen Poth
Jacob Camstrup
Otto Hjorth
Christian Carl Steenlosius
Hans Nicolajsen
Loretz Reistrup
Marius Bernhard Frey
1731 - 1733
1734 - 1751
1751 - 1763
1763 - 1799
1799 - 1813
1813 - 1833
1833 - 1851

Links til yderligere information om skolen:
http://www.bistrupby.dk/13448865



Karrebækstorp

Historie
Opført 1731. Den gamle skolebygning blev nedlagt 1807 og solgt til Justitsråd Neergaard. Undervisningen fortsatte på den nyopførte skole mellem Karresbækstorp og Gumperup. Fra 1842 foregik undervisningen i Karrebæk, og det gamle skolehus, der havde været anvendt som udhus, blev solgt til nedrivning.
Den sidste skoleholder i den oprindelige skolebygning var Nicolajsen,
der var født i 1734, og som underviste til han blev 75 år. At det var gået
ud over undervisningen fremgik tydeligt, da den nyudnævnte biskop Münter visiterede skolen kort før, at Nicolajsen ophørte med sin lærergerning. Bispen bemærkede bl.a." Jeg fandt en gammel udlevet Olding som Skolelærer og en Ungdom saa raa og uvidende, som det vel var muligt at forestille sig denne. Af 40 Børn mødte 27. Der var ingen Liste over Børnene. Ikkun eet eneste Barn kunne læse nogenlunde taaleligt i Bog, og det var kommet andet steds fra. De øvrige, hvoriblandt Børn paa 14 Aar, kunde ikke engang stave med sikkerhed. Det lidet læste af Lærebog og
Kathechismus var ene bundet ved Hukommelse, men paa ingen Maade fæstnet af Forstanden."  

Link til yderligere information om bl. a. skolerne i Karrebæk sogn:
http://lodsen.dk/Karrebaek_sogn.html

 
Skoleholdere
Søren Jensen Hellestrup
Iver Nielsen Hersted
Ole Christian Haldkjær
Joachim Jensen
Søren Nicolajsen
1731 - 1755
1755 - 1779
1780 - 1782
1782 - 1784
1784 - 1809


Plessens 2 rytterskoler
1731 købte Carl Adolf von Plessen sognene Tjustrup (Tystrup) og Haldagerlille. Med i købet fulgte sognenes to Rytterskoler med bygninger og tilbe
hør.
Overdragelsen af rytterskolerne i Tystrup og Haldagerlille til overkammerherre Carl Adolf von Plessen var en konsekvens af Kronens salg af sit gods i de to sogne. I købet var indbefattet sognenes to skoler ”med bygninger og pertinentier (tilbehør), som de findes bebygte og indrettede, men derimod skal (von Plessen) da være pligtig at lade samme huse være destinerede fremdeles til det brug, hvortil af en god og kristelig intention der er bygte og indrettede, så og holde dem under forsvarlig reparation”. Skoleholderen blev aflønnet efter de for rytterskolerne gældende regler indtil 1759, hvor von Plessens aflønningsform blev indført.

 
Rytterskolerne i Haldagerlille (til venstre) og i Tystrup (til højre) eksisterer begge stadig, men er naturligvis ombyggede.


Yderligere information om disse skoler findes ved at klikke på rytterskolen i Tystrup eller rytterskolen i Haldagerlille. Begge disse "Kongelige Skoler" blev oprindelig opført i Antvorskov rytterdistrikt.

Skolefundatserne
Prøver man at sammenligne fundatserne for prins Carls, prinsesse Sophie Hedevigs og Carl Adolf von Plessens skoler vil man straks bemærke de mange fælles retningslinier, og det er jo i virkeligheden heller ikke så mærkeligt. Der var nemlig markante ´gengangere´ blandt medlemmerne i disse skolekommissionerne: Hofmester Christian Wendt, godsforvalter Terkel Terkelsen og ikke mindst Carl Adolf von Plessen, der - som allerede anført - nok i det hele taget må anses som manden bag skoleprojekterne.
Det er da også fra Plessens skolefundats, at man finder, hvad man næsten kan kalde ´formålsparagraffen´ for det danske skolevæsen frem til skolelovene i 1814: "Og som hensigten med denne Anordning sigter alene til at indplante Ungdommen den sande Gudsfrygt og sande Kristendom, hvortil Skrive- og Regnekunsten ikke egentlig hører, men derved kun Tiden spildes, saa skal Skrive- og Regnekunsten ikkun agtes som et tilføjet Værk, men findes dertil ´capable ingenia´ kan dem og derudi forhjælpes".

 

animated gif

finn@thorshoj.dk


Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)


Hovedmenu (klik på billedet)

E-mail: Klik på adressen

Hit Counter  (besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017)
.