Rytterskolerne i Antvorskov Rytterdistrikt


Mod slutningen af 1600-tallet blev krongodset i Danmark opdelt i 12 rytterdistrikter, hvor krongodsets bøndergårde skulle stille med en udrustet rytter til hæren for hver 8 tdr. hartkorn. Til gengæld var disse gårde så fritaget for skatter og hoveri. Som modydelse skulle gårdene så til gengæld sørge for at indkvartere og forpleje ryttere og heste. I 1721 besluttede Frederik IV at fejre sin 50 års fødselsdag med en ´folkegave´, nemlig oprettelsen af 20 "Kongelige Skoler" i hvert af rytterdistrikterne, og i perioden 1722-1727 blev de 240 skoler opført i Østjylland, på Fyn og på Sjælland, samt på Lolland, Falster og Møn. I Antvorskov Rytterdistrikt blev der opført 5 skoler i 1722, 5 skoler i 1723, 5 skoler i 1724 og 5 skoler i 1725. En ´ekstra´ skole blev efterfølgende opført på Bogø, så der i alt blev opført 241 rytterskoler, der var nogenlunde ligeligt fordelt på de 12 rytterdistrikter. Alle rytterskolerne i Antvorskov Rytterdistrikt blev opført af bygmester Laurits Eriksen for 550 rigsdaler pr. skole. Heldigvis er der bevaret en forholdsvis stor del af de gamle rytterskoler til vore dage, men alle disse skoler har gennemgået omfattende ændringer og ombygninger, som undertiden har forvandlet dem til ukendelighed. Kun ganske få af bygningerne har bevaret så meget af det oprindelige udseende, men studerer man de ældste fotografier af bygningerne typisk fra 1880´erne, som er bevaret på museer og i arkiver, fremgår det ikke overraskende, at de store ombygninger især er sket gennem de sidste 50 - 100 år. Det er naturligvis ikke overraskende. Det er sjældent at finde et fotografi af en rytterskole, som står næsten som den var, da den blev bygget for 300 år siden, men fra Antvorskov Rytterdistrikt har vi et enestående eksempel på et sådant billede, nemlig rytterskolen i Næsby (til venstre). Flere af skolerne i Antvorskov Rytterdistrikt er også bevaret til vore dage, fx rytterskolen i Haldagerlille, som her er fotograferet omkring 1880 (til højre).

Denne side er stadig under udarbejdelse.
Oplysninger om de enkelte skoler, rettelser eller billeder, som jeg må anvende på denne webside, modtages med taknemmelighed.

 - Tiden hun æder med skarpen Tand, saa Lidet monne hun levne -

I Antvorskov Rytterdistrikt blev oprettet i alt 20 `Kongelige Skoler´ eller rytterskoler, som blev opført i følgende landsbyer:

bullet

Vedbysønder

bullet

Sorterup

bullet

Nordrup

bullet

Sønderup (Sønderupnørre)

bullet

Store Valby (Lille Valby, Valby)

bullet

Kirke Stillinge (Kirkestillinge)

bullet

Næsby

bullet

Holmstrup

bullet

Slots Bjergby

bullet

Vemmelev

bullet

Lundforlund

bullet

Fårdrup (Faardrup)

bullet

Skørpinge

bullet

Flakkebjerg

bullet

Gimlinge

bullet

Hyllested

bullet

Tystrup (Tjustrup)

bullet

Sørbymagle

bullet

Haldagermagle

bullet

Haldangerlille

Klik på navnet for at få information om den enkelte skole.

Litteratur:
Den mest omfattende beskrivelse af de enkelte rytterskoler i Antvorskov Rytterdistrikt er
Johs. C. Jessen "V. og Ø. Flakkebjerg Herreders Skolehistorie - Blade af den danske Skoles Historie
fra ca. 1690 til vore Dage
". Udg. Slagelse 1938. Omtalen af rytterskolerne findes på siderne 100 - 144.
En oversigt over de personer, som er omtalt i bogen, findes på http://softgen.dk/flakkebjerg.htm
Enkelte af skolerne er beskrevet i Johs. C. Jessen "Slagelse Herreds Skolehistorie 1721 - 1830". Udg. Sorø 1942.
Johs. C. Jessen: "Tybjerg Herreds Skolehistorie indtil 1830".  Årbog for  Præstø Amt 1946 (angiveligt også som særtryk).
Enkelte af skolerne i dette rytterdistrikt fx rytterskolen i Tybjerg er også omtalt i Svend C. Dahls oversigt fra 2014:
 ´Skoler i nuværende Næstved Kommunes område 1814 59 landskoler og 2 eller flere byskoler – en oversigt´, som findes på:
http://www.nsv.dk/Infoweb/Indhold/Oversigt over gamle skoler/Oversigt over gamle skoler.htm
Et digitalt opslagsværk, `Slagelse Leksikon´ med mange historiske oplysninger findes på:
http://www.slagelseleksikon.dk/ooizzCMS/DA/forside
https://www.slagelse.dk/media/3450538/Hovedstruktur1.pdf (Hovedstruktur for kommuneplanen/ Hashøj Kommune)
En oversigt over landsbyerne i Sorø Amt med ældre billeder bl.a. af flere skoler findes på:
http://library.au.dk/materialer/saersamlinger/sognekort/soroe-amt/
Link til lenet: http://www.roskildehistorie.dk/gods/klostergods/landklostre/Antvorskov/personer.htm
Henvisning til litteratur og websider om enkelte skoler findes under denne omtale af dem.
Ellers henvises til litteraturlisten, som også har links til websider af mere generel karakter.

 

Vedbysønder


Landsbyen Vedbysønder ligger i Ottestrup sogn i den nordvestlige del af Slagelse kommune  Landsbyen hørte under
Antvorskov kloster, før den som krongods blev lagt under Antvorskov Rytterdistrikt. 1778 blev landsbyens jorder skåret
igennem af den nye landevej fra København til Korsør. Vor tids motorveje har ikke gjort situationen bedre
.
Antvorskov
kloster
(herunder) blev anlagt omkring år 1170 af den katolske Johanniterordenen. Efter reformationen 1536 overgik
klosteret som alle andre kirkelige ejendomme og besiddelser til kronen og blev derefter omdannet til et kongeligt slot.
I dag er det en ruin, som nu ligger tæt ved motorvejen, som ses i baggrunden. Tusindvis af travle bilister haster hver
dag forbi de ret omfattende ruiner  af et af landets største middelalderklostre; de fleste sikkert helt uden at bemærke
dem.

Historie  
Rytterskolen i Vedbysønder blev opført 1723 på den nuværende adresse Vedbysøndervej 1. Ved en visitats i 1789 fik skoleholder Chr. H. Winther følgende skudsmål: ´"Børnene havde lært at ramse og vidste for resten intet. Imidlertid kunde de tage mod Vejledelse til Eftertanke, naar samme blev dem givet. Med Boglæsning gik alt vel nok an. Winther er et hidsigt og uroligt Hoved, som ellers ikke mangler Evne til at katachisere, naar han vil bruge den."


Desværre er skolen og skolelodden ikke markeret på dette udsnit af et ældre kort over landsbyen Vedbysønder.

Rytterskolen ophørte som skole  i 1870, hvor den blev ombygget til fattighus, bl.a. med en udvidelse mod vest og en ny stor dobbeltskorsten. Bygningen har været i privat eje siden 1927 og anvendes i dag til beboelse. På et eller andet tidspunkt er det oprindelige tegltag blevet erstattet af et stråtag, som det også kendes fra mange andre rytterskoler.

Rytterskolen i Vedbysønder blev fredet i 1966. Kun 5 af de rytterskoler, som stadig findes, har bevaret så meget af de oprindelige bygninger, at de er fredede i dag; de øvrige er i årenes løb ændret ganske meget og oftest til ukendelighed ved ombygninger og andet. Foruden rytterskolen i Vedbysønder er følgende rytterskoler fredede: Hvidovre (Københavns Rytterdistrikt), Lille Heddinge (Tryggevælde Rytterdistrikt), Snesere (Vordingborg Rytterdistrikt) og Overby (Skanderborg Rytterdistrikt).



Bygningen blev fredet 1996
(Kort- og Matrikelstyrelsen)

Kun 5 af de gamle  rytterskoler, som stadig eksisterer, er fredede i dag.
 


Ældre fotografi af rytterskolen i Vedbysønder med sandstenstavlen indmuret til højre over døren (foto fra ukendt år). Bemærk den meget brede skorsten. Billedet herunder viser bygningen, som den så ud i 1972.

.



 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Jacob Helverschou
Hans Wiger
Niels Christian Vinther
Peder Nicolaj Møller
Chr. Henrik Luja Winther
Rasmus Corneliussen Friis
Otto Christian Ehlers
Mads Olsen
Ole Pedersen
Jacob Jacobsen
?
 
1723 - 1738
1738 - 1762
1762 - 1763
1763 - 1773
1773 - 1797
1787 - 1798
1798 - 1815
1815 - 1820
1
820 - 1824
1824 - 1827
?

Link til yderligere information om skolen:
https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=8826600



Antvorskov kloster blev ændret til Antvorskov Slot efter reformationen i 1535. Billedet herover er dog noget yngre.

Rytterskoletavlen  
Tavlen er placeret i den oprindelige gavl på den gamle rytterskole, som stadig eksisterer. Stenen er velbevaret og med kun ringe vejrslid. Til gengæld er stenen noget misfarvet på grund af indsuget nedløbende rød kalk.
Teksten er tydelig og let læselig. Tavlen er i privateje, og det er ukendt, om der er knyttet servitutter eller andet til den.


Midlertidigt foto af rytterskoletavlen


Sorterup


Landsbyen Sorterup ligger i Slagelse Kommune. Byen omtales i 1146 som Svertetorpi, 1171 - 1178 Swarthetatorp og i
1198  som Svartatorp. Betydning af navnet er "Swartis udflytterbebyggelse". Sorterup eksisterer ikke længere som en
samlet landsby, idet man tidligere har foretaget  udflytning af alle gårde og huse. Sorterup Kirke, som er bygget ca. 1100,
ligger derfor lidt for sig selv i forhold til anden bebyggelse, men netop på det sted, hvor landsbyen tidligere lå..
Et par
hundrede meter syd for kirken blev rytterskolen opført i 1724. Bygningen blev ombygget omkring år 1900. Kun kirken,
den ombyggede rytterskole samt ganske få øvrige huse fx den restaurerede fattiggård, ´Lygten´, er stadig tilbage i den
siden nedlagte landsby
. Man kan næsten betegne kirken i Sorterup som ´landsbykirken uden landsby´, men smuk er
den
, - en prototype på den klassiske, danske landsbykirke fra middelalderen..


Rytterskolen i Sorterup blev afløst af en nyopført skole i 1915, og bygningen overgik til privat eje. Den eksisterer stadig,
som det ses herunder på et nyere fotografi af skolen. Bemærk, at rytterskoletavlen stadig sidder indmuret til venstre for
hoveddøren. Tavlen blev ellers oprindelig flyttet til den ny skole i 1915, men blev tilbageført til den oprindelige bygning i
1953, hvor den nu er indmuret i facaden.

Historie  
Rytterskolen i Sorterup blev opført i 1724 på den nuværende adresse Sorterup Kirkevej 2A. Den 5. juli 1739 fik Sorterup besøg af Sjællands biskop, Peder Hersleb, som ikke blot visiterede kirken, men også havde til opgave at kontrollere, om skoleholderne i Sorterup og i Ottestrup passede deres kald og fik lært børnene det, de skulle kunne. I visitatsbogen noterede bispen, at "begge Scholeholderene, degnen og præsten catechiserede passabelt, lofligt (= lovligt, efter bestemmelserne) og til Nytte. Ungdommen var ret kiøn (= god, tilfredsstillende), baade smaa og store; i den bogstavelig Kundskab (= læsning) syntes de at være temmelig øvede og have, efter den Leilighed, got Begreb. Der syntes at være Kierlighed og Tillid til Præsten, som er en stille Mand og gør eenfoldig (=  rolig og tilfredsstillende ) sin Gerening, hvorfor der var intet at klage, ikkun af mig skeete Opmuntring og Erindring, at det, de vidste, maatte nu ved Guds Naade blive levendes for dem etc. Kirken i meget god Stand, hvilket og blev forsikkret om Annexet."


Som dette udsnit af et ældre kort viser, er der ikke meget tilbage af den oprindelige landsby. Bemærk angivelsen af fattighuset, som ofte er tydeligt afmærket på disse kort. Rytterskolen er tydeligt angivet ved vejkrydset i landsbyen.

Ved et testamente efter sognepæsten Cort Vassmer blev der i 1805 hensat et beløb på 700 Rd. til ´2 Skolelærere i Stiftet, der har udmærket sig ved Flid og Duelighed, samt til 2 skolelærerenker i sletteste Forfatning og har de fleste uopdragne Børn´.
Ved samme lejlighed arvede skoleholder Arngrimsen, som netop dét år skiftede til Vemmelev Skole, 50 Rd. Biblioteket i Sorterup blev ligeledes betænkt med 50 Rd. Pastor Vasmer blev i øvrigt beskrevet som "en dygtig og nidkær Præst, ihvorvel han ikke slog Vrag paa verdslige Glæder, paa hvilke han havde faaet Smag i den Tid, han var Dragon"
.
Omkring 1900 og de følgende år gennemgik rytterskolen en meget omfattende ombygning, og det er usikkert, hvor meget eller hvor lidt, der reelt er tilbage af den oprindelige bygning. Mange af de gamle rytterskoler var efterhånden så nedslidte, at de ofte blev revet ned, når de blev afløst af en ny og almindeligvis meget tiltrængt landsbyskole. I Sorterup valgte man imidlertid - i det mindste i første omgang - at ´nøjes´ med en ombygning i skolen, - sikkert ikke af pietetsfølelse overfor den gamle rytterskole, men fordi det nok har været for dyrt at opføre en ny skole i Sorterup, som var i gang med at blive affolket og forsvinde helt, idet udflytningerne af gårdene efterhånden næsten havde ´tøm´ landsbyen for huse. Rytterskolen fungerede indtil 1915, hvor den blev alligevel blev erstattet af en ny skole for skolebørnene i Sorterup, men hvor den skole har ligget  - utvivlsomt udenfor Sorterup, - er (endnu) uklart .Den nedlagte rytterskole overgik derefter til privat eje, og har siden været anvendt til privat beboelse. De oprindelige syldsten er bevaret, men hvor meget og hvor lidt, der er reelt er tilbage af den oprindelige bygning, er som allerede nævnt usikkert, og bygningen betragtes og omtales derfor ofte som nedbrudt. 1953 blev den oprindelige rytterskoletavle ført tilbage til bygningen med en servitut. Om tilbageførslen af tavlen skyldes, at den (foreløbig ukendte) skole, som afløste rytterskolen i 1915, måske blev nedlagt, eller om det skyldes helt andre grunde, vides (endnu) ikke.


Skolebillede fra omkring år 1900, som Slagelse Lokalarkiv mener, må være fotograferet foran Sorterup Skole. På dette tidspunkt havde rytterskolen tydeligvis stråtag.
Et af de få huse, der er tilbage i Sorterup, er den gamle, oprindelige fattiggård. Bygningen ligger i umiddelbar nærhed af rytterskolen, som det fremgår af kortet herover. Fattiggården blev heldigvis ´reddet´ fra nedrivning og er i dag fint restaureret. Det ældre fotografi (herunder) af det restaurerede fattighus i Sorterup, som kaldes `Lygten´ (Oprindelig ´Løgten´) er fra 1913. (Se den fortsatte beskrivelse af fattighuset nederst i højre spalte).


 

Foto fra 2010 af rytterskolen på Sorterup Kirkevej, som  stadig eksisterer og i dag anvendes til privat beboelse.
.






Fotografi fra 1972 af rytterskolen på Sorterup Kirkevej.


Sorterup Kirke (se også titelbilledet øverst i artiklen) er i dag en af de sidste ´rester´ af den nedlagte landsby.
Den oprindelige kirke består af et romansk kor og et skib med fire sengotiske tilbygninger, nemlig forlængelse mod øst af koret, sakristi (nu kapel) ved korets nordre væg, tårn og våbenhus. Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog fra omkring 1370. Siden 1648 har kirken været i privateje, og mkring 1800 blev kirken købt af general Eicksted, som lagde den ind under ejendommen Store Frederikslund i Kindertofte sogn, hvorfra den overgik til selveje i 1918.



Fattighuset i Sorterup er formentlig opført omkring 1851, og i kirkebogen for Sorterup Sogn er der den 2. april 1852 noteret en begravelse af en lille dreng, der kun blev én dag gammel. Drengen var født i Sorterup fattighus. På et gammelt matrikelkort efter 1879 blev fattighuset indtegnet på matrikel 2a, vest for gadekæret. Bygningen var opført i bindingsværk på en syld af marksten, fem fag langt og fire fag bredt med stråtækt tag og med en central skorsten. Trods den beskedne størrelse, har der alligevel boet mange mennesker i huset på samme tid. Et helt nyt alderdomshjem blev opført i 1961. Den gamle fattiggård blev solgt og reduceret til lager for vejvæsenets materiel. I dag findes ”Lygten” imidlertid i velrestaureret stand på den gamle gadejord i Sorterup ca. 200 meter syd for kirken.
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Jens Josva Ejdal
Niels Guldberg
Christen Hager
Ole Harboe
Peter Falch
Poul Arngrimsen
Peter Christopher Hammer
Jens Bisserup
Peter Enevoldsen
Mandrup Poulsen
Niels Hansen
Anders Anthon
C. E. Møller
?
 
1724 - 1728
1728 - 1732
1732 - 1742
1742 - 1787
1787 - 1799
1799 - 1805
1805 - 1813
1813 - 1817
1817 - 1829
1829 - 1831
1831 - 1832
1832 - 1834
1834 - 1836
?
Link til yderligere information om fattighuset "Lygten":
http://www.slagelseleksikon.dk/mod_inc/?p=itemModule&id=249&kind=11&artPeriod=1850-1864


Rytterskoletavlen  
Tavlen blev nedtaget 1915, da rytterskolen blev nedlagt, og flyttet til en nyopførte skole, hvor den blev indmuret i gavlen.
I 1953 blev tavlen flyttet tilbage til den oprindelige bygning og indmuret til venstre for hoveddøren på facaden. Indmuringen er god og korrekt, og tavlen har det fremspring på ca. 3 cm fra murfladen, som den havde oprindeligt. Mange 
´flyttede´ rytterskoletavler er desværre fejlagtigt indmuret i plan med muren, men det er altså heldigvis ikke sket i dette tilfælde. De fire krampehuller, som oprindelig har holdt tavlen på plads, er bevaret. Tavlen har på et tidspunkt været restaureret og afglattet, og teksten har på et tidspunkt, desværre noget bredt været trukket op med sort farve, som stadig kan ses. Teksten har desuden undergået enkelte mindre ændringer.
 


Nordrup


Nordrup ligger i Slagelse kommunes nordlige ende i Nordrupvester sogn, tæt ved Tudeå.
Nordrup dukker op første gang i 1275 som Norræthorp. Navnet kan tydes som den nordlige udflytterbebyggelse, rimeligvis
udflyttet fra den langt ældre landsby Hallelev, der ligger syd for landsbyen.
Landsbyen var ret stor med 17 gårde og et antal huse omkring gadekæret og forten.
I den sydlige del af Nordrup blev kirken opført af marksten i romansk stil i den tidlige middelalder. Imellem landsbyens
gårde blev der i 1722 fundet plads til at opføre en rytterskole, der kom til at fungere helt frem til 1955. . Denne bygning
er i dag på private hænder.
Nordrup blev udstykket i 1793, men landsbyen var blevet dramatisk mindre, da hovedgården Nordruplund blev
oprettet i 1774 i forbindelse med salget af Antvorskov ryttergods. Ikke mindre end ti gårde blev nedlagt, og
gårdfæsterne blev flyttet til Nordrup Hestehave, hvor der blev dannet et antal husmandsbrug på den mest
sandede jord i landsbyen, ligesom enkelte familier blev flyttet ud til Skætholm, landsbyens tørvemose.
Ved udstykningen blev fire gårde flyttet ud på de tildelte jorder. Resten blev liggende i den stærkt
bygningsamputerede landsby.
ikke færdigfskrevet og redigeret.

Historie  
Opført 1722 på en grund øst for kirken.
Skolen fungerede indtil 1862, hvor den blev erstattet af en nyopført skole. På det tidspunkt var der ca. 100 elever på skolen, og der var simpelthen ikke plads til så mange børn i den lille skolestue, også selvom elevfraværet også her var stort. Det var tilfældet på skolerne overalt i landet. Efter 1862 blev den gamle skolebygning bl.a. anvendt som stald.

Biskop Balle

Efter en visitats på skolen i 1789 indberettede biskop Balle bl.a., at "I Nordrup Skole læste Børnene noget bedre i Bog (end i Sønderup)  og havde bedre lært udenad. Men heller ikke her var dem givet Vejledning til at øve deres Forstand. Ivarsen katekiserer taaleligt og skal nu vise, da han nylig er kommen, om han kan udrette noget mere end andetsteds."


Udsnit af kort fra 1800-tallet over Nordrup. Skolens placering (Sk) er markeret lidt nordøst for gadekæret.

Rytterskolen i Nordrup blev nedlagt i 1862 og erstattet af en ny skole. Bygningen er senere revet ned . I 1802 kommenterede biskop Balle også det betydelige fravær: "Stor Forsømmelse var almindelig".

 


Rytterskolen i Nordrup blev nedlagt allerede i 1862 og erstattet af en ny skole. Der eksisterer tilsyneladende ikke noget originalt foto af rytterskolen, så fotografierne herover og herunder viser angiveligt den nye skole i Nordrup, som erstattede rytterskolen. Lærer Lars Peter Rasmussen med sine elever foran Nordrup skole. Lars Peter Rasmussen var lærer i Nordrup 1889-1916, se side 60 i "Skoleliv mellem to åer" Foto fra ca. 1910 på Præstø Lokalarkiv)..


Skolen i Nordrup er her fotograferet ca.1910. Lærer Lars Peter Rasmussen, som virkede ved skolen i perioden 1869 - 1916, står i døren bagved eleverne. Læg også mærke til tavlen fra den gamle rytterskole, som ses indmuret i venstre side af fotografiet.
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Hans Schwartz
Hans Dyrchop
Simon Ryge
Adam Ditlev Holberg
Niels Ivarsen
?
 
1721 - 1730
1730 - 1731
1731 - 1775
1775 - 1789
1789 - 1807
?
 
Links til yderligere information om skolen m.m.: http://www.slagelseleksikon.dk/mod_inc/?p=itemModule&id=276&kind=11&artPeriod=1659-1788

http://www.slagelseleksikon.dk/mod_inc/?p=itemModule&id=235&kind=11&pageId=169&tit=L-N

Litteraturhenvisning:
Knud Bruun Rasmussen "Skoleliv mellem to åer." Udg. 1981

Rytterskoletavlen  
Info flg







 

Tavlen er i dag indmuret i en flisevæg på Hallelevskolen. (Midlertidigt foto)

 

Sønderup (Sønderupnørre)


Landsbyen Sønderup ligger i Sønderup Sogn seks kilometer øst for Havrebjerg og otte kilometer nord for Slagelse og hører
også til Slagelse Kommune.
Landsbyen ligger i den nordligste del af Slagelse Kommune tæt ved Tudeå.Sønderup omtales
første gang i begyndelsen af 1100-tallet som Synderthorp. Navnet kan tydes som den søndre rydning. Sammenholdt med
landsbyen Hallelev må det betyde, at Sønderup blev oprettet mod syd i forhold til Hallelev, ligesom Nordrup blev oprettet
næsten samtidig nord for Hallelev. Landsbyen var ret lille med bare seks gårde og ganske få huse. I året 1792 blev Sønderup
udstykket, og præstens lod, matrikel nummer 1, blev senere udstykket til mindre husmandsbrug. Indtil 1993 havde Sønderup
navnet ´Sønderupnørre´ for at adskille den fra Sønderupsønder ved Skælskør. De to kirkelandsbyer, Ørslev og Sønderup,
lå i 1800-tallet ofte i bitter kirkestrid. Sønderup var grundtvigiansk og Ørslev var indremissionsk. Som det fremgår af luftfotoet
herover, ligger kirken et stykke udenfor landsbyen i østlig retningDen oprindelige landsby har ligget omkring kirken, hvor
også rytterskolen blev opført i 1722 lidt sydøst for kirken.

 

Historie  
Rytterskolen i Sønderup blev opført i  1722 mellem selve landsbyen og præstegården. Udover de skolesøgende børn i Sønderup sogn besøgte børnene fra nabosognet Gudum også søgte skolen, indtil der i 1855 blev opført  blev opført en skole i Gudum lige nord for gadekæret. Bygningen ligger der stadig, men skolen i Gudum blev nedlagt i 1955 ved åbningen af centralskolen i Hallelev for både Sønderup og Gudum.
Ved udskiftningen i Sønderup i 1785 blev der opført en staldbygning
, hvor der også blev indrettet et ´nødtørftshus´ til børnene i den ene ende af bygningen. I tidens løb blev rytterskolen også udbygget i takt med et stigende elevtal.
Ved en visitats i 1802 bemærkedes, at ´ikke mange Børn vidste noget af Lærebogen, men de svarede ganske vel deraf. De fleste havde lært Katekismus og fattede Indholdet. Boglæsning ganske god. Skrivning begyndt, men ikke Regning. Man havde dog lært Salmer. Helverschou er gammel, men kan dog undervise og katekiserer ikke slet


Udsnit af ældre kort over Sønderup, hvor skolens placering i nærheden af kirken tydelig er markeret. Den gamle landsby lå omkring kirken. Vejen mod vest forbi Jordmoderhuset fører til den nuværende landsby. Se luftfotoet, som er anvendt som titelbillede øverst.


Skolebygningen var imidlertid
i ´yderst brøstfældig Tilstand´. Et indblik i, hvor galt det stod til med det manglende vedligehold af bygningen, fremgår af en beskrivelse af skolen, allerede da Isaac Helverschou tiltrådte embedet som skoleholder i 1794: "I Sønderup Skoles Have fandtes oprindelig et pynteligt Brøndværk med Egestolper, Egestøtte, Fyrrebeklædning og Fyrrebalance Da Helverschou tiltraadte, laa der kun et godt Vandsted. Også Stengærdet omkring Haven var for en meget stor Del nedbrudt, og i Skolestuen manglede alle de anordnede Bøger. Helverschou krævede straks det hele sat i orden." Så let skulle det nu ikke gå. Udover klagen måtte tålmodigheden også sættes på prøve, for først i 1823, - 29 år efter lærer Helverschous velbegrundede klage over bygningens elendige tilstand, - blev rytterskolen omsider istandsat.  
Omkring 1860 var der 70 elever i skolen.
En ny skolebygning blev opført i 1870, og at den gamle del, som ved ombygninger i tidens løb var meget forandret, blev derefter anvendt som bolig. Skolebygningen fra 1870 fik tilbygget 2 skolestuer mod øst (før 1921). Rytterskolen i Sønderup blev nedlagt i november 1955, hvor den blev afløst af en nyopført centralskole i Hallelev. Bygningerne blev solgt til privat beboelse i 1964.
 

Herover ses et af de sidste skolebilleder fra Sønderup skole med elever samt førstelærer Chr. Riishøj og fru Agnes Riishøj. På skolebygningen anes rytterskoletavlen. Fotografiet er fra 1945. En halv snes år senere, nærmere bestemt i 1955, blev skolen nedlagt, så Christian Riishøj og de omkring 30 elever blev overført til den nybyggede fællesskole i Hallelev. Lærer Riishøj tog sin afsked i 1962 efter 42 år som lærer i Sønderup.
 


Rytterskolen i Sønderup blev som alle de andre skoler på land og i by udbygget i årenes løb. I 1870 opførte man en ny skolebygning (herunder), og den ´gamle skole´ ; som ses herover, blev derefter udelukkende anvendt som bolig. Skolen fungerede indtil 1955, hvor den blev afløst af skolen i Hallelev. (Begge fotografier er fra ukendt år, men før 1931).




I takt med det voksende elevtal steg også problemerne på skolerne med at finde plads til børnene, og flere og flere skoler oprettede fik derfor oprettet forskoler eller pogeskoler for de yngste elever, for på den måde at at afhjælpe pladsproblemerne på ´hovedskolerne´. Sådan gik det også i Sønderup. Forskolen til Sønderup Skole blev oprettet i 1881 og nedlagt i 1913. Herunder ses de 3 lærerinder, som det tidligere hed, der nåede at virke ved forskolen: Nancy Hansen (1991 - 1997), Thora Nielsen (1897 - 1901) og Kirstine Rasmussen (1901 - 1913).



I årene mellem 1878 og 1946 var der også en friskole i Sønderup.
Bygningen findes stadig findes på adressen Årslevvej 17. Fotografiet, som er et postkort uden angivelse af år, befinder sig på Slagelse Lokalarkiv.

 
   Sønderup sogn
 

Skoleholdere (førstelærere)

Information og links

Hans Therkelsen
Jens Fæster
Niels Fæster
Peder Ibsen
Andreas Chr. Bang
Peder Stauning
Johannes Barckmann
Isaac Helverschou
Anders Olsen
Hans Christian Krog
Anders Gommesen
K. Z. Christian Riishøj

Et eksempel på, at der ikke altid var en bestemt pensionsalder for skoleholderne i ´gamle dage´ kunne fx være Johannes Barckmann. Ser man under folketællingen i 1787, finder man følgende oplysninger om ham:



Han er født født i Sønderup i 1711, 76 år gammel, gift og bosiddende i Sønderup som skoleholder. Da Johs. Barckmann tiltrådte embedet ved rytterskolen i 1738, var han derfor 27 år gammel. Han fortsatte sin gerning indtil 1794, hvor han sikkert er afgået ved døden (ikke undersøgt). Da var han 83 år gammel og havde undervist 56 år på skolen i Sønderup! Det har været et meget hårdt liv som gammel mand, og utvivlsomt heller ikke den bedste situation for børnenes undervisning. Lærer Barckmanns situation er ikke enestående, og grunden hertil skal utvivlsomt findes i det faktum, at der ikke var nogen pensionsordning, og havde man ikke en mulighed for aftægt eller børn, som kunne træde hjælpende til, kunne den økonomiske situationen for en aldrende lærer være ganske fortvivlende.


Skoleholderne ved Sønderup Skole i perioden 1828 - 1888. Lærer Olsen var den første uddannede lærer ved skolen i Sønderup.
.
1722 - 172?
172? - 1730
1730 - 1731
1731 - 1733
1733 - 1735
1735 - 1738
1738 - 1794
1794 - 1818
1818 - 1858
1858 - 1888
1888 - 1920
1920 - 1955
 
Litteraturhenvisning:
Knud Bruun Rasmussen: "Skoleliv mellem to åer", udg. 1981

Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://www.soenderupkirke.dk/index.php?pages=pages/soenderup_kirke.html (info om kirken)

http://www.slagelseleksikon.dk/mod_inc/?p=itemModule&id=278&kind=11&artPeriod=1864-1901

http://www.slagelseleksikon.dk/mod_inc/?p=itemModule&id=278&kind=11&pageId=176&tit=Sm-S%E5 (info om friskolen)

http://www.slagelseleksikon.dk/mod_inc/?p=itemModule&id=279&kind=11&pageId=176&tit=Sm-S%E5 (info om Sønderup Skole)

http://www.slagelseleksikon.dk/mod_inc/?p=itemModule&id=254&kind=11&pageId=176&tit=Sm-S%E5

https://www.slagelse.dk/media/5662723/Kulturhistorisk-rapport.pdf (pdf-filen kan downloades. Vær tålmodig!)

http://soenderupkirke.dk/index.php?pages=pages/soenderup_kirke.html



Sønderup Kirke er en romansk middelalderkirke fra 1100-tallet. Kirken består af romansk kor og skib med fire gotiske tilbygninger, nemlig forlængelse af både koret og skibet, nordtårnet og våbenhuset foran syddøren. Ældst er vistnok korets forlængelse fra begyndelsen af 1400 tallet. Det er opført af samme materiale som den romanske kirke, og den nedrevne apsis har sandsynligvis leveret en del af materialet til korets forlængelse.
Et par af de gamle hjørnekvadre kan stadig ses på sydsiden, hvor de markerer grænsen for det oprindelige kor. Skibets vestlige forlængelse er fra sidste halvdel af 1400-tallet, og omkring 1500 byggede man våbenhus foran både syddøren og norddøren. Norddøren er blændet, men kan stadig ses. Få årtier senere har man benyttet det nordre våbenhus som underbygning for et tårn, i stedet for at bygge et tårn mod vest, som i de fleste andre kirker. Kirken har haft kalkmalerier fra tiden kort før reformationen. De blev fundet dels i 1864 og dels i 1902, men begge gange besluttede man at overkalke dem, da de blev beskrevet som ´meget rå´.
 

Rytterskoletavlen  
Da den nye skolebygning blev opført i 1870, blev tavlen flyttet fra den gamle bygning og opsat i en gavlniche på den nye bygning, desværre med den ´klassiske fejl´, at man undlod at indmure tavlen med det oprindelige fremspring på ca. 3 cm., så tekstfladen er i plan med muren. Sådan er det gået med mange af de ´flyttede´ rytterskoletavler i tidens løb. Stenen, som har en markant gullig farve, har enkelte afsprængninger, som muligvis kan skyldes frost. Tavlen har desuden nogle særprægede aftryk, som er beskrevet som ´kuglekæder´, på ca. 6 cm. Teksten er hugget meget klart, så teksten er let læselig, selvom den ikke er optrukket. Hvor tavlen befinder sig nu (2016) er endnu uklart. (Måske på skolen i Hallelev, men den er angiveligt siden også nedlagt som folkeskole.) Kommende foto af rytterskoletavlen


Store Valby


Store Valby er en nedlagt landsby, som lå 4 km nordvest for for Slagelse. Stedet omtales i 1231 som Waldby, af det
gammeldanske ord wall, som betyder 'slette' og endelsen -by. Landsbyen Store Valby blev imidlertid opløst i 1774,
da Antvorskov Rytterdistrikt blev nedlagt og jorderne frasolgt ved auktion og bl.a. også dannede grundlag for nye
sæde- eller hovedgårde, som tilfældet var med det nyoprettede gods Valbygård, som ses på fotografiet herover.
Jorderne fra Store Valby kom under godset, og landsbyen blev - som allerede nævnt  - nedlagt. Fra 1846  var
Valbygård i familien Bechs eje. Den nuværende hovedbygning blev opført 1853-55 i nygotisk stil med karnapper
og kamtakkede gavle. Det område, hvor bl.a. den nedlagte landsby Store Valby lå, er siden blevet er en af især
middelalderarkæologiens ’klassiske’ lokaliteter, der blev udgravet under ledelse af professor Axel Steensberg i
1949-1953. Her undersøgte han fem af landsbyens 16 gårde, som i flere tilfælde kunne følges tilbage til Vikingetiden.
På luftfotografiet herunder ses herresædet Valbygård på adressen Valbygårdsvej 94 i billedets højre side og markerne
vest for godset, hvor den nedlagte Store Valby angiveligt har ligget.

Historie  
Rytterskolen i Store Valby blev opført i 172?. på gadejorden midt i den på dette tidspunkt ganske store landsby.


Landsbyen Store Valby blev nedlagt i 1774 og lå på markerne vest for det samme år oprettede herresæde Valbygård, som her ses på et udsnit af et ældre kort fra 1800-tallet. Det er (endnu) usikkert at udpege præcist, hvor landsbyen Store Valby og dermed også rytterskolen lå. Se luftfotografiet herover med samme beskæring som på kortet.

Ved auktionen over Antvorskov Rytterdistrikt i 1774 blev Store Valby købt af Kammerherre J. H. V. Castenschiold og kom dermed sa
mmen med andre landsbyer under Valbygaard Gods, som kammerherren havde ladet opføre efter auktionen på den bare mark. Castenschiold betalte 65.000 Rd. for de 7 landsbyer med over 7000 tønder land. Det var usikkert, hvad der skulle ske med rytterskolen, når landsbyen nu skulle sløjfes
. Skoleholder Spjellerup måtte forlade hus og hjem, og året efter auktionen stod skolen endnu tom og blev genstand for en større diskussion, om den skulle flyttes eller bare rives ned. Castenschiold fandt det "altfor besværligt og bekosteligt" at flytte skolen til landsbyen Heininge og ønskede i stedet at indrette en gammelt, lerklinet hytte i byen som skole. Provsten i Sønderup, Hr. Vieth, var ganske vist enig med kammerherren i, at skolen blev henlagt til Heininge, men mente dog, at " Hr. Castenschiold, som formaar at bygge ny Herregaard, og hvortil han og skal skaffe Materialer lang Vejs fra, formaar vel ogsaa at bygge et nyt Skolehus af god Bindingsværk med Vægge af brændte Sten, og disse som flere andre Ting kan tages af den Skole, som nedbrydes."
Mens diskussionen fortsatte de følgende 8 år, blev gård efter gård i St. Valby og andre landsbyer i samme situation revet ned. Inden da havde skoleholder Spjellerup, som tydeligvis har været en herre med et betydeligt temperament, klaget og krævet erstatning for sit mistede levebrød. Det var dog vanskeligt for den arbejdsløse skoleholder at skabe forståelse for hans fortvivlede situation. Provst Vieth beskyldte ham således for at være urolig, ængstelig og vranten; at være af et "inqviet og moreux" temperament, som den latinkyndige provst selv udtrykte det. Cort Spjellerup endte dog med at få embedet som skoleholder i Næsby i 1775 (se denne), og i 1780 blev rytterskolen i Store Valby så revet ned. På det tidspunkt var rytterskolen det sidste hus, som var tilbage i landsbyen.
 
Der findes tilsyneladende ikke noget billede af skolen i Store Valby, som lå i en nu nedlagt landsby 4 km. nordvest for Slagelse. Salget af området ved auktionen over Antvorskov Rytterdistrikt fik stor betydning for de skoler, som blev berørt af omlægningen. Rytterskolen i St. Valby blev nedlagt 1774. Ikke kun skolen, men hele landsbyen endte med at blive ´slettet fra kortet´ i løbet af få år. Billedet herunder viser et udsnit af et matrikelkort over "Valdbye" (ukendt år, men sikkert fra sidste halvdel af 1700-tallet).


Sammen med 6 andre landsbyer blev landsbyen St. Valby købt af kammerherre Castenschiold i forbindelse med auktionen over rytterdistriktet i 1774. Billedet herover viser Valbygaard, som kammerherren lod opføre samme år. Hvilken forbindelse der er mellem det nyopførte gods og den skæbne, der overgik rytterskolen i Valby, kan man læse i beskrivelsen i venstre spalte.


 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Niels Block
Simon  Petrus Gyrsting
Cort Johan Spjellerup

Cort Spjellerup blev skoleholder i Næsby i 1775 (se ovenfor), men resten af hans liv blev ikke lykkeligt. Hans temperamentsfulde klager over det mistede embede som skoleholder i Store Valby havde bragt ham i unåde hos kammerherre Castenschiold, som også var ejer af Næsby, og det kom i høj grad til at præge hans vilkår i Næsby de næste 5 år, hvor hans løn i en periode ligefrem blev tilbageholdt.
 
1721 - 1736
1736 - 17
48
1748 - 1774
 
Litteraturhenvisning:
Ole G. Nielsen: "Salget af Antvorskov ryttergods 1774", Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt
1974, S. 38-52.

Axel Steensberg og J. L. Østergaard: "Store Valby. Historisk-arkæologisk undersøgelse af en nedlagt landsby på Sjælland". Udg.: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Historisk-Filosofiske Skrifter 8, Kbh 1974. / Gennemgået i Historisk Tidsskrift, 13. række, bind 6 (1979)


Link til yderligere information Store Valby 1774:

http://2sogne.dk/historie/valbygaard-gods/
 
Rytterskoletavlen  
Sandstenstavlen var angiveligt opsat på Lille Valby Skole i 1970´erne (?) . (Billedet til højre er midlertidigt).

 

Kirke Stillinge (Kirkestillinge)


Kirke Stillinge er en landsby nær Storebælt 3 kilometer øst for Kongsmark Strand, 5 kilometer vest for Havrebjerg og 8
kilometer nordvest for Slagels
e. Stillinge Kirke ligger lidt til venstre for midten på dette udsnit af et ældre kort, og skolens
placering er markeret i midten. Fattiggården, som sammen med kirken, smedjen og skolen ofte er anført på disse kort,
ligger i den nordlige del af byen.



Herunder akvarel af Stillinge Breddysse, som ligger ved Støvlebækvej, ca. 1 km fra Kirke Stillinge mod Store Kongsmark.
Breddysse betegnes i dag som et af de flotteste oldtidsminder på Vestsjælland fra stenalderen. Sagnet fortæller, at disse
stendysser blev rejst over en konge og hans dronning. Dysserne blev undersøgt i forrige århundrede, men indeholdt ingen
oldsager eller skeletter. Det specielle ved Breddysse er, at der på dækstenen til det sydligste af kamrene findes en række
helleristninger. De mest almindelige helleristninger er skåltegnene, der også findes i rigt mål på dyssen. Skåltegn er nogle
fordybninger, der normalt er ca. 5 cm i diameter og godt 1 cm dybe. Det mere specielle er, at der blandt skåltegnene findes
hele 2 stiliserede skibe.


Historie  
Opført 172? på nuværende adresse Stilling Kirkevej.
En inventarliste fra 1740 for både skolen i Kirke Stillinge og den i Næsby (se herunder) oplyser, at hver af skolerne rådede over "1 stor Jernkakkelovn i Skolestuen, Borde med tilhørende Bænke og Korsfødder under Bordene, 1 Stige til Opgang paa Loftet, for alle Dørene - undtagen den mellem Dagligstuen og Skolestuen samt i Køkkenet, hvor der er Klinkefald og Klinke - er 3 Laase med Nøgle til, Jernbolte med Splitter til, alle Vinduerne (udvendige) Skodder, I Stalden Spiltoug, Krybbe og Hække for 1 Hest og dito Spiltoug til 2 Køer samt mellem Stalden og Faarehuset et med Brædder afdelt Skjerværk (Skillerum).
I Skolen 2 Bibler, fornødne Katekismer og ABCeder
."
Rytterskolen blev nedlagt 1910 og revet ned i  1973.


Rytterskolen er her fotograferet fra Stilling Kirkevej i 1932

http://lokalhistorisk-arkiv-stenlille.dk/uf/
0_9999/1281/10488df40b08537c8ce4290b8e07a069.pdf


(Fuglebjerg)  Flyttes Ikke færdigskrevet
 

Rytterskolen i Kirke Stillinge. Bemærk sandstenstavlen mellem de to vinduer i højre side af facaden.


Rytterskolen i Kirke Stillinge var i brug som skole i næsten 200 år, inden den blev nedlagt. (foto ca. 1950)
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Daniel Dinys Olufsen
Jørgen Møller
Christopher Bidstrup
Bertil Svane
Peder Hylle
Adam Ditlev Holberg
Simon Ryge
Hans Tuxen
Mathias Grønvold
Carl Peter Wolker
Jacob Aagaard
Jens Olsen Storm
J. Christensen
V. Hoffmann
G. A. Kofoed
T. J. Rosholm
?



Skoleholderne på rytterskolen fra 1814 - 1911
 
1720 - 1739
1739 - 1748
1748 - 1760
1760 - 1765
1765 - 1771
1771 - 1775
1775 - 1781
1781 - 1782
1782 - 1797
1797 - 1801
1801 - 1813
1814 - 1855
1855 - 1858
1858 - 1875
1875 - 1911
1911 - ?
?
Link til yderligere information om skolen: http://stillinglokalhistorie.dk/ Billeder/skolerneibilleder/skolerneibilleder.html

http://www.solhjemgården.dk/Solhjemgaarden/
solhjemgaardens-historie/breddysse.html (om Breddysse)




Stillinge Kirke (udsnit af ældre postkort).
Kelstrup/ eller Kjeldstrup Gl. Skole ??  fra 1721?  (foto før 1919) tavle på muren? hvor? flyttes?  ikke færdigskrevet

Rytterskoletavlen  
 Tavlen nedtaget 1914 og opsat i en forhal på Stillinge Centralskole (herunder), men blev i 1989 overført til Stilling Skole på Gramvej, hvor den nu er indmuret i hallen ved biblioteket desværre i plan med væggen og uden den oprindelige fremhævning på nogle centimeter. Stenen er ganske velholdt, og teksten, der tidligere var trukket op med brun farve, er forholdsvis let at læse. Også rytterskoletavlen fra rytterskolen i Næsby

Stillinge Skole blev bygget færdig i 1956 og afløste 5 mindre skoler i Kirke Stillinge, Øster Stillinge, Kelstrup, Bildsø og Næsby. Skolen fik dengang navnet  ´Stillinge Centralskole´.


Næsby


Næsby Strand ligger ca. 10 km fra Slagelse by  info flg.
 

Historie  
Rytterskolen i Næsby blev opført 172?.En inventarliste fra 1740 for både skolen i Næsby og den i Kirke Stillinge (se herover) oplyser, at hver af skolerne rådede over "1 stor Jernkakkelovn i Skolestuen, Borde med tilhørende Bænke og Korsfødder under Bordene, 1 Stige til Opgang paa Loftet, for alle Dørene - undtagen den mellem Dagligstuen og Skolestuen samt i Køkkenet, hvor der er Klinkefald og Klinke - er 3 Laase med Nøgle til, Jernbolte med Splitter til, alle Vinduerne (udvendige) Skodder, I Stalden Spiltoug, Krybbe og Hække for 1 Hest og dito Spiltoug til 2 Køer samt mellem Stalden og Faarehuset et med Brædder afdelt Skjerværk (Skillerum). I Skolen 2 Bibler, fornødne Katekismer og ABCeder."




Næsby ved skoven - Næsby ved stranden?

ikke færdigskrevet

16. august 1775 holdt biskop Harboe visitats i Stillinge Kirke, hvortil også skoleholder Hylde var tilsagt sammen med skolebørnene fra skolen i Næsby. Harboe mødte til visitatsen, men uden børnene. Det gav anledning til skandale, og Hylle blev beskyldt for embedsforsømmelse, og han vidste, at han stod til at miste embedet som skoleleder. Han begav sig på fodtur til et møde biskoppen i København og skrev i den anledning: "Med en Flaske Vand og en liden Pose har jeg nu forladt Næsby og er i Tvivl, om jeg skal rejse tilbage...".

Biskop Harboe

Kammerherre J. H. V. Castenschiold, som var den nye ejer af skolen i Næsby efter auktionen over Antvorskov Rytterdistrikt  i 1774, benyttede dog  lejligheden til at afskedige Hylle og overdrage embedet som skoleholder i Næsby til Cort Spjellerup, der havde mistet dette embede ved rytterskolen i Store Valby, da Store Valby og dermed også rytterskolen blev nedlagt i 1774
Ved en visitats på skolen i 1801, blev der bl.a. indberettet, at "En stor Mængde Børn var forsamlet, mange deriblandt svarede vel af Lærebog baade med godt Begreb og skikkelig Færdighed. Ogsaa blev der svaret med temmelig Indsigt af Katekismus. (...) Crofas underviser med Troskab og Flid. Han katechiserer antagelig og synger godt."
Det er (endnu) usikkert, hvornår rytterskolen i Næsby blev nedlagt. Bygningen eksisterer ikke længere.
 


Ældre fotografi af rytterskolen i Næsby (foto fra ukendt år, men før 1919).


Næsby Skole blev ombygget i 1926 (foto fra ukendt år, men før 1937).



 

Herregården Næsbyholm, som nævnes første gang i 1388, lå oprindelig i landsbyen Næsby, og havde dengang navnet Næsbygaard og kaldet Næsbyholm fra 1585. Hovedbygningen blev opført i 1585 ved Hans van Steenwinckel den ældre og ombygget i 1861 ved Christian Hansen. Bygningen er nedbrændt i 1932, men genopført  for igen delvist at nedbrændt i 1947 og atter genopbygget.

 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Gregers Steensgaard
Sigvard Seyer
Christopher Bidstrup
Frederik Bormet
Adam Ditlev Holberg
Peder Hylle
Cort Johan Spjellerup
Niels Boder Kaarsberg
Martin Crofas
H. Melchior Christensen
?
 
172? - 1727
1727 - 1747
1747 - 17??
17?? -
1765
1765 - 1771
1771 - 1775
1875 - 1780
1780 - 1789
1789 - 1830
1830 - ?
?
 

 
Rytterskoletavlen  
Tavlen blev nedtaget fra rytterskolen i 1856 og overført til Stillinge Centralskole (herunder), hvor den nu er opsat i en forhal. Den svagt gullige sten, der har nogle okkerstriber i venstre side, er velholdt, og teksten er tydelig.

(Midlertidigt billede)
 


Holmstrup


Udsnit af ældre kort over Holmstrup og det vestlige Slagelse. Herunder fotografi af Marievangsskolen på Holmstrupvej.

Historie  
Rytterskolen i Holmstrup blev opført i 172?.
En ganske usædvanlig begravelse fandt sted, da den unge skoleholder Trælund døde under særdeles tragiske omstændigheder i 1764. Han "jordedes under Ringen med alle Klokker og med Følge af Stadens 3 Præster. Den salig Mand havde en fatal og meget ynkelig Død, thi da han Tirsdag tilforn d. 3. Januar betimelig vilde gaa fra sin Svogers Hus i Landsgrav hjem til Holmstrup, er han af et usædligt Snefog under Vejs saaledes blev overilet og forvildet, at han i saaden Vildførelse har maat sætte Livet til paa Marken, og efter et kort Ægteskab eet Aar mindre otte Dage efterlade sin Hustru med et spædt Pigebarn i meget jammerlige Omstændigheder. Dette har bevæget velædle Herrer Kirkeinspektører, saa og Skolens Rektor, tilligemed Sognepræsten til at eftergive den fattige og bedrøvede Enke deres Rettighed. Den salig Mand var desforuden velyndt af de fleste, som kendte ham, blev derfor desmere beklaget af dem alle".


Udsnit af det ældre kort over Holmstrup, som er anvendt som titelbillede til beskrivelsen af rytterskolen. Det er imidlertid ikke rytterskolen, som er afmærket på kortet, men den skole, som afløste rytterskolen i 1897.


Nogle af skoleholderne flyttede ofte, og en af dem, hvis navn man støder på ofte, er skoleholder Adam Ditlev Holberg. Han har bl.a. været skoleholder i  Nordrup, Kirkestillinge, Næsby og Holmstrup, hvor han var til sin død i begyndelsen af 1800-tallet. Da skoleholder døde, stod embedet som skoleholder i Holmstrup ledigt flere år på grund af en omordning af skolevæsenet.

Biskop Balle


Biskop Balle visiterede rytterskolen i Holmstrup i 1789 og fandt, at "Skolen var i skikkelig Stand", og  at børnene "kunde temmelig vel forstaae Catechismus og vare øvede i Boglæsning...Skoleholder Holberg catechiserer temmelig vel, og er ikke uskikket til at give Børn god Undervisning."
 
Da biskop Balle visiterede skolen igen den 24. maj 1802, var skoleholder Holberg blevet en gammel mand, men da der ikke var nogen pensionsordning for skoleholderne, fortsatte mange af dem i embedet, indtil de i ordets bogstaveligste forstand blev båret ud. Sådan var situationen også for skoleholder Holberg, som trods sin fremskredne alder dog stadig havde kræfter til at undervise. Balle noterede da også i visitatsbogen, at der nu "regierede megen Forsømmelse. Alligevel havde de, der søgte Skolen, gandske god Kundskab efter deres Alder. Ikkun faa havde begyndt paa Lærebogen, men gjorde Rede med Forstand  for det, som var lært. Flere svarede vel efter Catechismus. Man vidste og lidet  af den Bibelske Historie og havde lært Psalmer. Men Boglæsning er endnu for skiødesløs som atter blev erindret. Jeg uddeelte 22 Bøger. Skoleholder Holberg er gammel og afkræftet. Dog catechiserer han endnu ganske taalelig."


Friederich Christian Carl Hinrich Münter var født 1761 i Thüringen  var kirkehistoriker, arkæolog og biskop over Sjælland fra 1808 til sin død i 1830. Som visitator havde biskop Münter den rette popularitet; almuen forstod ham kun dårligt, og han forstod ikke jævne mennesker. Men hans godmodighed og redelighed gjorde ham yndet i præstegårdene, og han havde et varmt hjerte for sine præster, især for dem, der syslede med studier. På hans forslag blev der i 1815 nedsat en kommission til revision af Det nye Testamente, og resultatet var den ´gennemsete udgave´ af testamentet, som kom i 1819. Det var også Münter, der  tog initiativet til den nye oversættelse af Luthers "Lille katekismus". Den nye oversættelse kom i 1814, og var foretaget J. P. Mynster, som senere selv blev biskop over Sjælland i 1834.

Efter en visitats i 1824 indberettede biskop Münter, at han "kunde ikke være synderlig Tilfreds med Skolens Fremgang. Men jeg undskylder Kysing med det næsten uoverkommelige antal af 108 Børn og ved hans egen meget svagelige Helbred. Det var en Lykke for ham og Skolen, hvis der paa nogen Maade kunde sørges for ham. Paa god Vilje mangler det ham ikke. Jeg kan næppe give ham ´Bekvem´, men han er hektisk, yderlig svag, hypokondrisk, undertiden næsten vanvittig og kan da leve længe. 108 Børn. intet Under, det gaar saa maadeligt!"

Rytterskolen i Holmstrup blev nedlagt i 1897, hvor den blev erstattet af en nyopført skole. Den gamle bygning var meget forandret, da
den samme år blev afhændet til privat beboelse .
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Adam Roy
Christen Trælund
Jørgen Musted
Niels Ivarsen Møller
Adam Ditlev Holberg
(Embedet vakant)
Abraham Henrichsen Wium
? Sier (
eller Sejr)
Søren Kysing
?
 
1721 - 1762
1762 - 1764
1764 - 1768
1768 - 1788
1788 -
1802?
1
802? - 1808
1808 - 1811
1811 - 1812
1812 - 1824
?
Rytterskoletavlen  
Rytterskoletavle fra Holmstrup rytterskole blev siddende på facaden i den gamle bygning, da skolen blev nedlagt i 1897. Det skete dog med den servitut, at tavlen ikke måtte flyttes. Da rytterskolen nedbrændte i 1968, blev tavlen reddet og skænket af rytterskolebygningens tidligere ejer til ´Marievangsskolen´ hvor den  i 1969 blev den indmuret i aulaen. Stenen, der har en mørk, grågul farve, har tydelige mærker efter de 4 oprindelige jernkramper, der tidligere har holdt tavlen på plads. Teksten er tydelig. Det er ukendt, om de to mørke streger på tavlen skyldes skader i forbindelse med branden.
 


Slots Bjergby


Slots Bjergby er e
n lille by i Sydvestsjælland. Byen hører til Slagelse Kommune. Slots Bjergby blev grundlagt i den sene
vikingetid og hed i begyndelsen Bjergby, fordi den lå i de højtliggende områder på denne del af det vestlige Sjælland. Da
Antvorskov Kloster blev grundlagt i 1164, ændrede byen navn til Munke Bjergby. Kirken i Slots Bjergby er Sjællands højest
beliggende kirke, idet den ligger ca. 77.5 meter over havet. Kirken er, ligesom områdets mange andre kirker, opført i årene
mellem 1050 og 1275
. Efter reformationen i 1535 blev Antvorskov en del af de kongelige godser, og byen ændrede så navn
til det nuværende. To gravhøje ved Slots Bjergby, Galgebakke og Hashøj hører, er blandt Danmarks mest iøjnefaldende
fortidsminder. De er gravhøje er sandsynligvis opført omkring år 600. Arkæologiske undersøgelser af Galgebakke har vist,
at man i flere omgange gennem oldtiden har bygget videre på den, så den oprindelige bronzealderhøj efterhånden er blevet
udvidet med bl.a. med en stenrøse. Hvordan det forholder sig med højen ved Hashøj er mere usikkert, fordi den ikke på
samme måde er undersøgt arkæologisk. Galgebakke har ikke fået sit navn ved en tilfældighed. I nyere tid var højen i brug
som rettersted. Den 5. august 1847 blev de sidste forbrydere henre
ttet ved hængning på dette sted. De henrettede var en
kvinde og hendes 23-årige søn. Kvinden havde med sønnens hjælp angiveligt havde dræbt sin mand. Under Besættelsen
blev højen beskadiget af den tyske værnemagt under anden verdenskrig, men er senere sat i stand. Der er fundet en del
forskellige grave i højen - bl.a. brandgrave og stenkistegrave. Der er også fundet ca. 30 skeletter af tydeligvis henrettede
personer - både af halshuggede og hængte personer. Et par af de afhuggede hoveder er gennemhullet af søm, som viser,
at hovederne har været sat på hjul og stejle. Fundamentet af den store, trebenede galge er fundet på toppen af gravhøjen.


Historie  
Opført 172?. Bygningen eksisterer stadig.
 
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 
?
 
Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://www.sb-l.dk/Lidt_historie.php

https://www.slagelse.dk/media/3450538/Hovedstruktur1.pdf

https://www.geocaching.com/geocache/GC5JR9J_udkantsdanmark-24-slots-bjergby?guid=62edf78c-4779-4f1d-b9ea-6604a78b8296
Rytterskoletavlen  
Tavlen blev 1905 flyttet til nyere skole, hvor den er indmuret på en gang. Stenen er grå med tydelig tekst.  

 

Vemmelev


Vemmelev Sogn er et sogn i Slagelse-Skælskør Provsti. Sognet ligger i Slagelse Kommune; indtil Kommunalreformen i
1970 lå det i Slagelse Herred. I Vemmelev Sogn ligger Vemmelev Kirke

Historie  
Rytterskolen i Vemmelev blev opført i 1723.
Ved en visitats i 1789 bemærkede biskop Balle, at ´nogen større Færdighed befandtes ikke i Boglæsning. Ellers havde de flittige Børn gjort skikkelig Fremgang i deres Kristendoms Kundskab og kunne svare med nogenlunde Eftertanke. I den bibelske Historie skal nu først gøres Begyndelse. Jørgensen katekiserer ganske vel og underviser upåklageligt´
Ved visitatsen i 1802 bemærkes bl.a., at ´Jørgensen er gammel, men kan dog give antagelig Undervisning og katekiserer ikke ilde´
Da provst Plum, som vurderede skoleholder Jørgensen som ´en af de forsømmeligste Lærere i Herredet, forlangte, at der blev undervist i skrivning og regning, - noget, som Jørgensen, der var væver og ikke uddannet lærer, på ingen måde følte, at han havde forudsætninger for at undervise i, beklagede Jørgensen sig i 1803 til bispen og anførte bl.a., at ´jeg skal lære Børnene at skrive og regne, hvilket sidste jeg ikke kan og er for gammel til nu først at lære. Da jeg blev antaget, krævedes det ikke af mig...Det er mig paalagt af Dr. Plum, at jeg ikke noget Øjeblik maa forlade Skolestuen, og uden noget Arbejde kan jeg ikke faa min Sæd høstet
Hertil bemærkede provst Plum, at skoleholderen skulle passe sit arbejde, og at han ved uanmeldte besøg, hvor skoleholder Jørgensen ikke havde været til stede, havde fundet, at ´Børnene sidder da og skriger højt i Munden paa hinanden over Udenadslektier, hvormed Tiden uden Lærerens Mellemkomst paa en utilladelig Maade blev hendreven...Han har nogen Formue og kan godt ernære sig ved Skrædderhaandværket, saa at Medlidenhed her ikke kommer i Kollision med Pligtopfyldelse
Episoden, som næppe er enestående, afslører tydeligt problemerne med de ofte mangelfulde faglige færdigheder hos de ikke uddannede skoleholderne på landet og det faktum, at mange skoleholdere ofte har være nødt til supplere den ringe løn, embedet kastede af sig, med andet arbejde ved siden af lærergerningen. Skolebygningen blev udvidet i 1822.
Rytterskolen blev nedlagt år?
 


Vemmelev Gamle Skole. Slagelse Landevej 119. Senere "Vimarhus" under Andersvænger, Slagelse.
Nuværende indkvartering for syriske flygtninge (2015). Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn


Udsnit af kort fra 1800-tallet over landsbyen Vemmelev.



 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Peder Hegelund
Peter Bishof
Andreas Motzfeldt
Johan Marse
Jens Aagaard
Peter Breum
Jens Aagaard (igen)
Andreas Jørgensen
Peter Arngrimsen
Lars Hansen
?

Da Jens Aagaard blev degn i Nidløse i 1772, var embedet som skoleholder vakant i ca. ½ år, indtil det blev besat af skrædder Andreas Jørgensen.

Lars Hansen var den første underviser ved skolen, som var uddannet lærer.

 

1723 - 1737
1737 - 1745
1745 - 1754
1754 - 1762
1762 - ?
?       - 1765
1765 - 1772
1772? - 1805
1805  - 1820
1820 - ?
?



Rytterskoletavlen  
 Tavlen nedtaget 1908 og er efter flere flytninger nu opsat i aulaen på Vemmelev Skole. Stenen er meget mørkegrå og velholdt. Teksten er tydelig. Kommende foto af rytterskoletavlen

 

Lundforlund


Landsbyen Lundforlund ligger i Slagelse Kommune. Lundforlund
Kirke er en typisk romansk kirke fra 1100-tallet, som især
er kendt for fornemme træskærerarbejder og et firestemmers orgel bygget af orgelbyggeren Ramus omkring 1820 - 1830.

Historie  
Rytterskolen i Lundforlund blev opført 172? på nuværende adresse Skælskør Landevej  få kilometer fra Slagelse. Rytterskolen blev nedlagt i år? Den gamle skolebygning blev derefter anvendt i forbindelse med den nyopførte skole, som erstattede den nedlagte rytterskole. Bygningen er bevaret og var i en periode omdannet til lokal sparekasse.


Ældre kort over Lundforlund. Desværre er skolens lod ikke specielt markeret, som det oftest er tilfældet på sådanne kort. men et kvalificeret bud er grundstykket overfor kirken. Skolens lod er oftest matrikel nr. 1 på ældre matrikelkort. På fotografiet herunder (midlertidigt foto) ses en del af rytterskolen i billedets venstre side overfor kirkegården



Indstillingen af Daniel Johannes Hilarius til skoleholder i 1729 var forfattet af præsten i tidens højstemte stil: "I det velsignede Jesu Nafn, og i Kraft af Den Kongl. Aller Christeligst Stiftede Fundats understaar jeg mig , I afgangne Monsr. Peder Lovesens Stæd at foreslaae til Scole Mester, i den her i Lundforlund meget gudeligen Oprettede Kgl. Danske Schole, den Hæderlige Person Monsr. Daniel Johannes Hilarius, alt paa Højædle og Velbaarne Hr. Ambtmand Hr. Rostgaards og Velærværdig og Høylærde Hr. Proustens Mag. Foch Withs efter foregaaende Examen, gunstigste Approbation: i Haab , at be(mte) Person det be(mte) Schole-Embede flitteligen og gudeligen skal forestaa: Saasom Han vel forstaaer noget mere: og ved Ungdommens Undervisning bære Gud Fruct. Hvor til jeg vil ynske Ham Naade og Velsignelse af Gud Vor Fader i Christo Jesu; Og her hos have til det Bædste recommendered, tillige med mig Selt. / Lundforlund Præstegd., 1729 d. 3. Nov./ Højædle og Velbaarne Hr. Ambtmands og Velærværdig og Høylærde Hr. Proustens tiensskyldigste Tiener samt ydmygste Client / Ivar Boeslund".
 

Rytterskolen i Lundforlund er stadig bevaret til vore dage. Bygningen ligger næsten overfor kirken på landevejen mod Skælskør. Bemærk sandstenstavlen mellem de to vinduer i højre side.


Skolen med stråtag og senere med fast tag (herunder). Bemærk sandstenstavlen i muren (begge ukendte år).



Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Jørgen Benzon
Ole Sandrue
Peder Lovesen
Daniel Johannes Hilarius
Axel Faber
Love Hilarius
Samuel Lilballe
Jacob Larsen
?



Senere lærere ved skolen (yderligere info flg.)
 
1721 - 1724
1724 - 1727
1727 - 1729
1729 - 17??
17?? - 1769
1769 - 1796
1796 - 1804
1804 - 1816
?
 
Rytterskoletavlen  
Tavlen blev 1937 flyttet til den nu nedlagte Gerlev Centralskole, hvor den er (var?) opsat i en forgang.
Tavlen er særdeles velbevaret.
Kommende foto af rytterskoletavlen


Fårdrup (Faardrup)


Landsbyen Fårdrup ligger i Slagelse Kommune, men indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vester Flakkebjerg Herred.
Fårdrup sogn er beliggende i den vestlige del af Hashøj Kommune. Landskabet omkring området ved Fårdrup er præget
af forholdsvis kuperet markterræn. Selve landsbyen ligger på et plateau omgivet af Halkevad Å i nord, Seerdrup Å nord
og vest for landsbyen, Øllemoserenden i syd samt Lungrende syd og øst for landsbyen.Bynavnet Fårdrup nævnes i
Roskildebispens Jordebog omkring 1370 med stavemåden ”Farathorp”. Bynavne med endelsen –drup eller –rup stammer
fra navnet Torp, som var en udflytterbebyggelse bestående af en eller flere familier der ønskede at dyrke ny jord. De fleste
torper blev dannet i den sidste del af vikingetiden og blev sjældent særlig store, mange forsvandt dog også igen formentlig
som følge af herremændenes inddragelse af jord til dyrkning. Kun hver ottende torp blev til en kirkeby. Det første led, Fara,
i navnet Farathorp kan bl.a. betyde at man tager af sted eller man tager hen til noget. Navnet Fårdrup kunne således betyde
”torpen man tager hen til”. Fårdrups alder og struktur Landsbyen Fårdrup er formentlig opstået i vikingetiden/yngre jernalder.
Landsbyen ligger centralt i sit ejerlav omgivet af vådområder og må formodes at have rødder tilbage til vikingetid/yngre
jernalder, I Fårdrup Sogn ligger Fårdrup Kirke.

Historie  
Rytterskolen i Fårdrup blev opført 1724 Ved en visitats på rytterskolen i 1789, hvor antallet af skolesøgende børn var 46, blev der noteret i visitatsbogen, at "Fremgangen var maadelig. De fleste Børn holdt sig ved Kath(ekismus). alene uden engang at forstaa den ret. Boglæsn(ing) kunne passere. H(aughthorn) er ikke uskikket til at undervise, naar han ville bruge Tid, og kath(ekiserer) ganske taaleligt".


Udsnit fra ældre kort over Fårdrup. Bemærk på udsnittet herover, hvordan kortet tydeligt viser, at de enkelte gårde efter udflytningen ligger i hver sit ´lagkagestykke´ (se også kortene i højre spalte).  På ´nærbilledet´ herunder af selve byen er placeringen af skolen og kirken tydeligt markeret.



Rytterskolen blev tilbygget mod vest i 1847 og mod øst i 1896.
Bygningen eksisterer ikke længere, men er nedbrudt på et tidspunkt efter 1921.


Elevfoto fra 1880. Bemærk sandstenstavlen i muren. Forskolen i Fårsdrup, som ses på fotografiet herunder, blev oprettet i 1901 med Christiane Fold som den første lærerinde, som det hed tidligere. Hun fortsatte undervisningen til 1913, hvor hun blev afløst af lærerinde K. M. F. Pedersen.


 


Rytterskolen i Fårdrup fotograferet i 1888 (herover) og fra ukendt år (herunder), - men formentlig noget yngre.



 
mid-delalderens landsby, der ikke har ændret sig væsent
ligt i forhold til 1700 tallets langstrakte
fortelandsby som gengivet fra nedenstående udskiftn
ingskort (figur 3; øverst). Byen med Fårdrup kirke ligger i Fårdrup sogn og hørte under Vester Flakkebjerg Herred. I 1788 blev det bestemt at Fårdrup skulle udskiftes. Udskiftningen fandt sted i 1790’erne og var en såkaldt stjerneudskiftning. Kortene herunder viser Fårdrup før og nu (øverst 1770).


Kirken er oprindeligt opført med romansk skib med senere omdannelser og tilbygninger efter gotisk stil. Således er der opført 5 middelalderlige tilbygninger: en forlængelse mod vest, en udvidelse af koret til skibets bredde, et sakristi, et nordkapel og et tårn. Senere er der opført et moderne våbenhus ovenpå det gamle. Nordkapellet er den ældste gotiske tilbygning og stammer fra 1400-tallet. Det er udført i munkesten på et fundament af kampesten med gavle, der ender i ni kamtakker. Derefter, omkring år 1500, kom den vestlige forlængelse af kirkeskibet samt det gamle våbenhus. I løbet af 1500-tallet, opførtes koret med glat taggavl, og umiddelbart efter blev sakristiet opført i hjørnet mellem koret og nordkapellet af munkesten på en fod af kampesten. Sakristiet er udført med halvgavl, som ender i fire kamtakker. Tårnet, som er blandt de yngste af de middelalderlige tilbygninger, er muligvis lidt ældre en sakristiet. Tårnet består af munkesten samt tre lave stokværk. Tårnets gavle ender i ni kamtakker. Det nye våbenhus blev opført af små sten i 1867 med gavle, der ender i syv kamtakker.
 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Niels Wallund
Hans Hobroe
Nicolai Paulli
Andreas Haugthorn
Frederik Leth
Henrik Ferdinand Bennike
Mads Hansen
Lars Christophersen
Johannes Markus Pedersen

Johs. Markus Pedersen
 
1723 - 1761
1761 - 1762
1762 - 1767
1767 - 1806
1807 - 1848
1848 - 1854
1854 - 1857
1857 - 1888
1888 - 1920
 
Litteraturhenvisning:
http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_1077607_
APPROVED_1206524672531.pdf

(Kommunal lokalplan med mange oplysninger om den historiske udvikling af landsbyen Fårdrup.)
 


 
Rytterskoletavlen  
En beskrivelse af rytterskolen fra 1921 oplyser, at rytterskoletavlen på dette tidspunkt var indmuret i gavlen på skolen. På et (endnu) ukendt tidspunkt efter 1921  blev tavlen flyttet til en nyopført skole i Fårdrup. Da også denne skole blev nedlagt, blev bygningen anvendt som kommunekontor, og tavlen blev flyttet til et ekspeditionslokale, hvor den blev anbragt over skranken. Tavlen er af den ´lavbrede type´ med en bred top. Der er mærker efter de fire kramper, som oprindelig fastholdt tavlen på muren. Sandstenen er af en ret grov struktur med af grålig farve. Tavlens øverste, venstre hjørne er på et tidspunkt blevet repareret. Teksten er forholdsvis tydelig og har på et tidspunkt været trukket op med hvid farve, som der stadig er enkelte rester af. Det er (endnu) ukendt, hvor tavlen befinder sig i dag (2016).
 
Kommende foto af rytterskoletavlen


Skørpinge


Skørpinge Sogn er et sogn i Slagelse-Skælskør Provsti. Sognet ligger i Slagelse Kommune; indtil Kommunalreformen i
1970 lå det i Vester Flakkebjerg Herred. I Skørpinge Sogn ligger Skørpinge Kirke.

Historie  
Rytterskolen i Skørpinge blev opført 1724.Skolen blev udvidet i 1849 og var i brug indtil den 20. juli 1870, hvor både skolen og nabohuset nedbrændte. Rytterskolen blev derpå afløst af en nyopført skole.




ikke færdigskrevet



Fotografiet viser den  skole i Skørpinge, som blev taget i brug i 1870 (foto fra ukendt år, men før 1933). Denne skole afløste den ældre skole i Skørpinge, som blev opført, da rytterskolen nedbrændte i 1849.
 


 

Skørpinge Kirke ligger på Skoletoften 5, som har navn efter den gamle rytterskole. Billedet herunder viser kirken og Skoletoften, som det ser ud i dag, men det er ikke den gamle rytterskole, som ses i højre side. Den nedbrændte, men bygningen på billedet kan meget vel tænkes at ligge på det samme sted som rytterskolen.




Skørpinge Kirke
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
Peter Knapsted
Peter Christensen Læssøe
Ulrich Mann
Jürgen Jürgensen Ejlertz
Christen Nielsen Randers
Peter Petersen
Lars Nielsen
Christian Læderborg
Peter Esback Palmer
? Hansen
Christian August Severin Schou
Peter Christian Emil Petersen

Peter Christian Emil Petersen fortsatte som lærer ved den nyopførte skole, der erstattede rytterskolen efter branden i 1870.

Hvem der evt. har forestået undervisningen i perioden 1724-1726 er ukendt.
 

1724 - 1726
1726 - 1730
1730 - 1740
1740 - 1744
1744 - 1752
1752 - 1799
1800 - 1803
1803 - 1806
1806 - 1832
1832 - 1835
1835 - 1854
1854 - 1861
1861 - 1870
 
Rytterskoletavlen  
Rytterskolen nedbrændte 1849, og rytterskoletavlen blev formentlig flyttet til den nyopførte skole, hvor den kan have været indtil 1870, hvor den med sikkerhed blev flyttet til en dengang nyopført skole. Denne skole fungerede indtil 1964, hvor den blev nedlagt som skole og bygningen solgt til privateje. Angiveligt skulle tavlen stadig indmuret i en  niche i den nordlige gavl på den nedlagte skole. Strukturen i stenen er ret grov, og der er enkelte afsprængninger, som måske skyldes frost. Teksten er uoptrukken, men tydelig. Privateje. Kommende foto af rytterskoletavlen


Flakkebjerg


Landsbyen Flakkebjerg ligger 10 km syd for Slagelse. Byen nævnes 1231 med navnet Flackebyærgheret, som måske
kommer af et olddansk ord, der svarer til det tyske ord ´flach´ (flad') og og tilføjelsen -bjerg. Flakkebjerg Kirke er en
romansk kampestensbygning med en usædvanlig skæv grundplan og et oprindeligt vindue med trækarm. Kirken rummer
bl.a. kalkmalerier fra perioden 1200-1400, en klokke fra 1495 og en prædikestolen fra 1584.

Historie  
Rytterskolen i Flakkebjerg blev opført 172? på den østre ´spid´s af den nuværende kirkegård.
På en klage over skoleholder Flackebjerg i 1757 skønnede provsten, at "ermeldte F(lackebjerg) i Henhold til Forordningen som en Person, der ej har levet skikkeligt, ej oplært Ungdommen flittigt og ej efterlevet sin Instruks, jo bør uden videre Proces afsættes. Vel er det saa, at man paa den ene Side nødig se vilde et fattigt Menneske  fra Brødet, men igen, naar man konsidererer Menighedens Opbyggelse , som derunder lider, Ungdommens Forsømmelse og Vanvittighed, maa slig Person heller removeres, end Guds Ære skal lide". Skoleholderen slap dog med en irettesættelse og måtte også skriftligt forpligte sig til ´Flid og Forbedring´ i fremtiden.
Ved en visitats på Flakkebjerg Skole i 1789  indberettede biskop Balle, at "I Flakkebjerg Skole saa det maadeligt ud. Børnene havde lært at ramse Catechismus, men uden at begribe noget af Meening eller Indhold. Med Boglæsningen var det heller ikke synderligen bevendt. Forsømmelser var almindelig. For at opmuntre, om mueligt til meere Flid bleve dog 4 Bøger uddeelte. Skoleholder Garf forstaar slet ikke at catechisere og synes ey heller at gøre sig megen umage".
Den 23 juni 1801 blev skolen igen visiteret af biskop Balle, som denne gang noterede om Flakkebjerg Skole, at "Børnenes Antal var ikke stort. Et Par svarede ret vel af Lærebogen, ikke uden Forstand. De fleste giorde skikkelig rede for Catechismus. Boglæsning var god. Een havde begyndt at skrive. Man havde lært nogle Psalmer. Men Bibelhistorie og Regning var ikke begyndt. (...) Skoleholder Garf har forbedret sig og catechiserer nu ikke ilde."

Biskop Balle var imidlertid slet ikke tilfreds med forholdene på skolen, da han igen visiterede Flakkebjerg den 29. juli 1807, og for Balle var der nu ingen tvivl om, hvor ansvaret for børnenes ringe kundskabsniveau skulle placeres:" Kirkesanger og Skole Lærer Garf viiste sig her, da han skulde catechisere over Catechismus for Børnene, at være gandske uskikket til at udvikle Begreberne for dem paa fattelig Maade. I Kirken, hvor han allene havde Voxne for sig, gik det an med Lærerbog, i det han vant sig til visse, maaskee udenadslærte, Spørgsmaale. Men at han er en Stymper og næsten uduelig i hver Henseende, blev jeg nu forvisset om, da endog Indenadslæsning, som dag skulde være hans meste Fortieneste, nu synes at blive taget paa den lette Side. Jeg lod ham stave med nogle Børn og saae da, at han vel kunde lede dem her paa rigtig Vey. Men Dovenskab og Ligegyldighed maae være blevet ham i senere Tid til Fordærvelse.Af de paa Listen antegnede Børn savnedes 16. Man havde lært de 2 til 3 første Kapitler i Lærebogen (...) Men de fleste havde forglemt alt igien. Det værste var, at intet Begreb var blevet udviklet for dem, saa at de beste ramsede kun op uden al Eftertanke. Skolens Lærer, Kirkesanger Garf, har vant sig til visse Spørgsmaale, hvilke han anbringer baade i Kirke og Skole, og det kommer nu an paa, hvadSvar han faaer, thi selv kan han ikke lede eller styre noget Barn til skiønsom Eftertanke. Den allersimpleste Ord -Forstand af Catechismus befandtes nu at være ham fremmed, da jeg sægte at veylede ham. Ved Indenadslæsning syntes han dog at have varet nogenlunde paa sin Pligt. Ved at prøve hvert Barn for sig ved Læsning i fremmede Bøger opledte jeg 10, som deels læste skikkelig og deels kunde hielpe sig frem ved rigtig stavning. Man forsikrede, at disse havde lært at læse i denne Skole og ellers ingensteds. Men hos Mængden røbede sig derimod idel Forvirring baade ved Læsning og Bogstavning. Mangel af Tilsyn og og Nøyagtighed fra Lærerens Side kan saameget mere formodes, som denne Forvirring ogsaa viste sig hos mange af dem, der efter hans Forklaring skulle have været flittige, blandt hvilke der ogsaa var en, som allerede skrev Sammenskrift, men kunde dog ikke læse ret i Bog. At imidlertid Læreren selv kan stave med Børnene, bare han vil, viiste sig ved aflagt Prøve. Her var kun 1 Dreng tilstede, som vidste at svare med Forstand og læse færdig i Bog. Men han var blevet oplært i Gimlinge Skole. Flakkebjerg Skole er for Tiden saare maadelig."


Udsnit af et kort fra 1800-tallet over Flakkebjerg med tydelig angivelse af placeringen af den skole, som erstattede rytterskolen efter branden i 1825.

Rytterskolen i Flakkebjerg fungerede indtil 1825, hvor den nedbrændte og derpå blev erstattet af en nybygget skole på 11 fag, som stod færdig året efter. Den ny skole, som siden er revet ned, blev opført i nærheden af kirken med front mod Slagelsevej. Der har også været en lille vej mellem skolen og kirkens jord. Efter branden blev der indsamlet brandhjælp til skoleholder Lange, men sognepræsten i Skælskør, der ikke var medlem af brandkassen, meddelte, at denne indsamling var ham "uvedkommende", men ønskede dog, at Gud ville hjælpe "de stakkels Brandlidte".



 

Rytterskolen  Flakkebjerg brændte allerede 1825, så det gamle fotografi af Skolen i Flakkebjerg er derfor ikke af den gamle rytterskole, men af den skole, som erstattede rytterskolen, og som blev taget i brug i 1826. Bemærk sandstenstavlen fra den oprindelige rytterskole, som er indmuret til højre for hoveddøren (foto fra ukendt år).


Flakkebjerg Skolemuseum blev i 1981 indrettet i den oprindelige Flakkebjerg Forskole, som ses herover. Forskolen, som blev opført i 1904, er blandt de
ældste i Danmark. På museet kan man se både en typisk skolestue med inventar, tavler, grifler, anskuelsesbilleder m.m. og en lærerindebolig med dagligstue, spisestue, køkken og soveværelse. Kommuneskolerne havde ofte pladsmangel på grund af det tiltagende antal børn, og efterhånden som de små landsbyskoler blev nedlagt til ´fordel´ for større centralskoler, blev skolevejen desuden ofte længere for mange af børnene. Man valgte derfor ofte enten at opføre nye forskoler i de mindre landsbyer eller at lade den gamle landsbyskole indrette til formålet, så de yngste børn dermed også undgik den lange skolevej. Børnene gik 3 år i de forskoler, der efterhånden skød op i mange landsbyer, og som altid blev ledet af en lærerinde. Efter en prøve blev børnene så overført til selve hovedskolen, hvor de gik i 4 år. Med skolelovene i 1814 blev der indført 7 års undervisningspligt for alle børn mellem 7 og 14 år, men allerede da Chr. IV indførte konfirmationen i 1736, var der i praksis allerede indført undervisningspligt i landet, idet konfirmation forudsatte, at børnene skulle kunne deres kristne børnelærdom, inden de forlod skolen. Dermed blev de anset for voksne, og kunne først da påtage sig et reelt arbejde, men der var intet krav om, hvor meget eller hvor længe børnene skulle undervises. Undervisningspligten i Danmark blev først ændret fra 7 til 9 år i 1972.
 
Skolestuen på Skolemuseet. Herunder et ældre foto af forskolen fra ukendt år, men før 1931.Forskolen var i brug indtil 1962 og blev i hele perioden mellem 1915 og 1962 (i alt 47 år) ledet af lærerinde fru Ingeborg Nielsen.
Et fint lille hæfte, "I skole som i gamle dage", udarbejdet af skoletjenesten ved Museum Vestsjælland i Sorø, som Skolemuseet i Flakkebjerg hører under, kan downloades kvit og frit fra denne webadresse:

http://www.vestmuseum.dk/Undervisning/Materialer.aspx




Flakkebjerg Skole er en mindre landsbyskole med 140 elever i 0. - 6. klasse (2016).
Mange af de mindre landsbyskoler rundt omkring i landet er forsvundet i de senere år, og eleverne fra landsbyerne samlet i store centralskoler reelt oftest af kommunale sparehensyn. Mange steder bliver de nedlagte kommunale folkeskoler imidlertid ofte erstattet af nye privatskoler - med kommunalt økonomisk tilskud - , som typisk er oprettet af en lokalbefolkning, der ikke vil acceptere at miste den lokale skole, som ofte spiller en meget vigtig rolle for de små landsbysamfund og dermed tit er en afgørende nødvendighed for at sikre   disse mindre byers overlevelse og hindre, at befolkningstallet mindskes.
Mange hævder ligefrem, at "først forsvinder skolen, så forsvinder købmanden eller Brugsen, og derefter forsvinder resten...".





 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Rasmus Tejlgaard
Morten Sivertsen Flackebjerg
L. Jørgensen
Vilhelm Garf
Hans Vinther Eitzen
Jens Lange

Jens Lange fortsatte som lærer på den nyopførte skole, da rytterskolen i Flakkebjerg brændte.

 
1721 - 1729
1729 - 1772
1772 - 1781
1781 - 1811
1811 - 1814
1815 - 1825

Link til yderligere information om skolen:
 

 

 

 

Rytterskoletavlen  
Stenen befinder sig nu på Flakkebjerg Skolemuseum:
http://www.vestmuseum.dk/Forside-10.aspx
Kommende foto af rytterskoletavlen


Gimlinge


Landsbyen Gimlinge og Gimlinge Sogn er et sogn i Slagelse Kommune. Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vester
Flakkebjerg Herred.
Det ældste del af Gimlinge Kirke blev opført omkring år 1150 og omfatter skibet og en del af koret.
Omkring år 1400 blev tårnet bygget, koret blev forlænget med et ekstra rum, og der kom hvælvinger i kirken. Kirken
var på den tid ejet af en herremand i Vollerupgårde, som ligger i sognets nordvestlige hjørne. Herremanden bestilte
formentlig Morten Maler til at dekorere kirken: I korets hvælving kan man se Jesu lidelseshistorie og under Kristi
gravlæggelse findes malerens signatur, som ikke kan overses: "Martinus Maler fecit hoc" (Morten Maler gjorde dette).
Den nøjagtige datering af mesterværket står under et billede af himmelborgen: "Først i år 1409 maledes påskebilledet
i hvælvet". Kirkegården blev i 1931 udvidet mod øst med jordstykket fra den tidligere (lavere liggende) fattiggård.
Muren omkring denne del af kirkegården er bygget af kampesten fra en nedbrændt gård i Vollerup. På kirkegården
har der tidligere stået en senmiddelalderlig kirkelade. På tårnet står bogstaverne C.S.Q. og årstallet 1861. Det sidste
angiver året for en skalmuring af tårnet. C.S.Q. står for Chresten Schou Quistgaard. Han var født på Gerdrup gods i
1804, og fik som sin fædrende arv Gimlinge kirke og kirkegods. Han var sognepræst i Gimlinge fra 1840 - 1867,
og kunne således selv bestemme over sin egen kirke. Lige øst for kirken, op til korets udvendige side, ligger
Quistgaards familiegravsted omhegnet af et smedejernsgitter, som kirken stadig er pålagt at vedligeholde. Herunder
er gengivet et skolebillede fra rytterskolen fra et ukendt år, men før 1925. Bemærk rytterskoletavlen, som er indmuret
i facaden.


Historie  
Rytterskolen i Gimlinge blev opført 1723 på den nuværende adresse Præstebakken 1 lidt syd for Gimlinge Kirke.
 
I forbindelse med en visitats i 1801 blev der indberettet, at "Børnene svarede meget fermt af Lærebog og med god Forstaaelse, de havde og sund og klart Begreb om Kath(ekismen)s Indhold. Boglæs(ning) fandtes ordentlig og ren. Ikke lidet var lært af den bib(elske) Hist(orie). Her blev ogsaa skrevet og regnet. Mange Børn havde lært en stor Del af de nyeste Salmer. B(orrebye) er en meget duelig Mand, han underviser grundigt og kath(ekiserer) ganske ypperligt."


Udsnit af ældre kort over Gimlinge. Gimlinge Kirke ligger i den nordlige del af landsbyen, og rytterskolen er afmærket på den anden side af vejen til højre for gadekæret i midten af byen.

En længe fra degneboligen blev nedbrudt i 1817 og derpå genopført som udhus for skolen. I 1852 havde rytterskolen 158 børn fordelt på fire klasser. En ny skole blev opført samme år, men rytterskolen fortsatte tilsyneladende med undervisning
og har således i en periode været anvendt i forbindelse med den nyopførte skole. Rytterskolen er siden nedlagt som skole (år?),  men bygningen ek
sisterer stadig og huser i dag angiveligt en virksomhed med vinimport.


Den nedlagte rytterskole på Præstebakken er i dag omgivet af træer og buske. Herunder er kirken set fra rytterskolen på hjørnet af Vollerupvej og Gimlinge Gade. Mindestenen i forgrunden er for Genforeningen med Sønderjylland i 1920.


 

Rytterskolen i Gimlinge er for længst nedlagt, men den gamle skolebygning eksisterer stadig. Fotografiet er fra et ukendt år, men før 1925. Herunder ses bygningen i forhold til Gimlinge Kirke på et luftfotografi fra vore dage.




Lidt udenfor Gimlinge i østlig retning ligger kæmpehøjen Gimlinge Megalitgrav, som her ses gengivet på et maleri fra 1901 af maleren Harold Schumacher (1836-1912). En megalitgrav er et gravanlæg, som er opført af store sten. I baggrundens højre side kan man se Gimlinge Kirke.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Niels Biere
Peter Hansen Bruun
Johan Thomas Bruunsmann
Erich Birch
Hans Espensen Borrebye
Christian Petersen
Julius Peter Mørch
Niels Peter Jensen
A. I. Brøns
?
 
1722 - 1725
1725 - 1759
1725 - 1760
1760 - 1799
1799 - 1833
1833 - 1868
1868 - 1900
1900 - 1901
1901 - 1902
?
Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://www.gimlinge-hyllested-kirker.dk/kirkerne/gimlinge-kirke/


 

Sandstenstavlen  
Tavlen sidder stadig i den oprindelige, men stærkt ombyggede bygning. Den er dog meget vejrslidt, og teksten er temmelig utydelig. Privateje. Kommende foto af rytterskoletavlen




Hyllested


Hyllested Kirke ca. 15 Km. SØ. for Slagelse, Roskilde Stift,

Historie  
Rytterskolen i Hyllested blev opført i 172? på en (endnu) ukendt nuværende adresse, hvor bygningen stadig findes.
Bygningen er udvidet flere gange bl.a. med udhus i 1809. I 1751 solgte rytterdistriktet Hyllested Sogn og Vemmeløse By til Morten Qvistgaard, Gerdrup, som i 1768 overtog skolen i Hyllested mod en udbetaling på 600 Rd., så rytterdistriktet for fremtiden ikke længere s
kulle betale for skolens drift og vedligeholdelse.
Morten Iversen Qvistgaard (1732-1798) var godsejer og havde i årenes løb opkøbt og forpagtet flere godser. Han var medlem af ´Den store Landbokommission´, hvor han ofte var meget uenig med en betydelig del af kommissionens medlemmer i de fleste spørgsmål, bl.a. var han en skarp modstander af kommissionens forslag til ophævelse af Stavnsbåndet
, hvor hans standpunkter i spørgsmål om retsforhold mellem fæster og godsejer placerede ham i offentlighedens bevidsthed som det mest reaktionære medlem af  landbokommissionen. Han kastede sig ud i offentlig polemik især med godsejer Christian Colbiørnsen om disse meget vigtige landboanliggender, som gav ham prædikat af patriarkalsk godsejer og modstander af enhver forandring. Efter købet i 1768 vedligeholdt Qvistgaard selv skolen, indtil der i 1783 blev oprettet en såkaldt  ´Skolekasse´, som herefter stod for driften. I 1816 blev bønderne selvejere og overtog derpå også skolen og driften af den..


Udsnit af ældre kort over Hyllested med tydelig angivelse af rytterskolens placering lidt sydvest for Hyllested Kirke..

Efter en visitats på skolen Hyllested i 1739 blev det indberettet, at "Der var en talrig Ungdom, men kun ganske maadeligt øvet, kun ganske faa, der kunne forstaa, hvad der blev spurgt, endogsaa de enfoldigste Ord, naar det ej var det samme Ord, som stod i Bogen."
Godt 100 år senere (1844) var det ikke ret meget bedre: "70 B(ørn)., Skolebygn(ingen) meget lille, men ellers god. F(asmer) er indstillet til Entledigelse, ikke just, fordi Skolen med Undtagelse af Regn(ing) er daarligere end mange andre Skoler, men fordi Læreren, nedtrykt af Næringssorger, er af de Folk, som lever af Brændevin og Kaffe, vel aldrig ses fuld, men heller ikke ædru; en ubehagelig Person, ilde lidt af baade Forældre og Børn. Han kath(ekiserer) meget slet og bør næppe taales længer."

Skolen blev ombygget mod vest i 1846, mod øst i 1894 og yderligere tilbygget i 1919.Fra en kortfattet beskrivelse af skolen fra 1921 oplyses det, at den oprindelige bygning på dette tidspunkt blev anvendt til lærerboliger, og at der var opført en ny bygning med skolestuer. Den nye skolebygning blev opført i  1825. Skolen er siden nedlagt (år?), men den gamle rytterskolebygning eksisterer stadigvæk.


Hyllested Skole, som i 1925 afløste rytterskolen, på foto
fra før 1931 og herunder, som den nu nedlagte skole ser ud i 2013. Som det også fremgår af  luftfotografiet i højre spalte, hvor skolen ses i højre side, og på et foto længere nede i denne spalte, er skolen opført ganske tæt på kirken.


 

Rytterskolen i Hyllested (foto fra ukendt år, men tidligere end 1931).


Endnu et ældre fotografi af området omkring kirken i Hyllested. Rytterskolen genkendes til venstre (ukendt år)


Luftfotografi af Hyllested Kirke. Hyllested Skole fra 1925, som er beskrevet i venstre spalte, ses her på fotoet til højre. Om det er den bevarede rytterskolebygning, som ses med det mørke tag ´under´ skolen (på adressen Hyllestedvej 34), er (endnu) ukendt. Vær opmærksom på, at begge fotos ikke er retvendt, men set fra vest. Skolen (eller skolerne) ligger derfor sydvest for kirken.




Kan bygningen til højre være den bevarede rytterskole?
 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Oluf Rasch
Rasmus Erik Switzer
Peter Mørch
Johan Jørgensen Rasch
? Breson
Christian Severin Lindenblad
Carl Christian Møller
Bondo Hyldorph
Andreas Dahl
Johannes Lerche
Peter Henrik Fasmer
Adolph Jacobsen
Peter Frederik Roland


S
koleholder Adolph Jacobsen, som en ven beskrev som "en særpræget, viljefast Mand med sans for  Realiteter, kundskabsrig, flittig, hæderlig karakter, men kun nære Venner anede, at han havde et varmt Hjerte, og populær var han ikke". Lærer Jacobsen udgav en række bøger og afhandlinger bl.a. "Om Landsbyskolens Reform", "Meddelelser om Hyllested Sogn" og en række skolebøger om grammatik og emner indenfor fysik.


 
1720 - 1725
1725 - 1726
1726 - 1737
1737 - 1757
1957 - 1760
1760 - 1770
1771 - 1772
1772 - 1774
1774 - 1781
1781 - 1822
1822 - 1844
1844 - 1894
1894 - 1926
Litteraturhenvisning:
Jørn Nielsen: "Rytterskolen i Hyllested og dens beboere" i
´Fuglebjergegnens Lokalhistoriske Forening - Boruppris´ Venner: Årsskrift 2015´.

Link til yderligere oplysninger om rytterskolen og byen:
http://www.gimlinge-hyllested-kirker.dk/kirkerne/hyllested-kirke/


Hyllested Kirke blev påbegyndt som romansk kirke fra ca. 1100 og er siden udvidet bl.a. med et kirketårn.

Rytterskoletavlen  
Tavlen nedtaget og overført til nu nedlagt skole i 1825, hvor den blev opsat i en mellemgang. Omkring 1846 blev tavlen flyttet igen og nu indmuret i en ydermur. Den meget lysegrå sten har tidligere haft en blåmalet kant. Skader på grund af vejrslid er forsøgt udbedret med kitninger. Teksten er trukket op med sort. Tavlen er nu  i privateje, og det er ukendt, om der er tilknyttet en servitut til ejerskabet. Det er også ukendt, om tavlen stadig befinder sig på den ny nedlagte skole fra 1925. Kommende foto af rytterskoletavlen

 

Tystrup (Tjustrup)


Tystrup Sogn er et sogn i Næstved Provsti. Sognet ligger i Næstved Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i
Øster Flakkebjerg Herred. I Tystrup Sogn ligger Tystrup Kirke. Rytt
erskolen i Tystrup. Foto fra ukendt år, men før 1931.

Historie  
Opført 1724?.
I 1731 købte Carl Adolf von Plessen sognene Tjustrup (Tystrup) og Haldagerlille (se denne for yderligere information). Med i købet fulgte de to rytterskoler med bygninger og tilbehør. Carl Adolf von
Plessen og de andre købere af de frasolgte jorde i rytterdistriktet var forpligtet til, at skolerne kunne fortsætte som hidindtil, at bygningerne blev vedligeholdt, og at skoleholdernes vilkår ikke blev forringet.


På dette udsnit af et ældre kort er rytterskolens placering vest for kirkegården er afmærket med rødt.

I 1730 klagede skoleholder Baad til præsten over, at "børnene ganske forsømte Skolen, idet der i 3 Uger ikke har været Børn i Skole." Det viste sig dog, at en væsentlig grund til elevfraværet var at, den gode skoleholder i virkeligheden selv havde afvist at undervise nogle af de fattige børn. Af præsten fik lærer Baad derfor en længere, skriftlig formaning, hvor der bl.a. blev meddelt ham, at " naar B(
aad) efter mange af mig til ham gjorte Erindringer upaaklagelig og med lige Flid tager sig af saavel af den fattigste Indersters Børn som den rigeste Gaardmands, lader sig nøje med sin Sold og iøvrigt holder inde med Gloser og Gloser at give Børnene med videre, kan ham Skoleløn forundes". Præsten skrev derpå til amtmanden den 12. juli og meddelte, at "Naar Børnene kommer om Morgenen , viser B(aad) dem af Skolen til deres Hjem med disse Ord: Jeg holder ikke Skole, jeg har intet at leve af , jeg faar ingen Løn. Sådant Væsen har han øvet siden siden 3/7 og endnu bliver ved, Hvorover Børnene ikke alene intet lærer, men endnu løber hen i Ørkesløshed og i saa Maade stor Farlighed undergives."



Efter
en visitats i 1806, noterede biskop Balle, at "Skolelærer Baggesen ældes og lider af Hypokondri men han er dog flittig og virker til Nytte efter Evne under Sognepræstens Vejledelse. Af de på Listen antegnede Børn savnedes 6, og 1 var syg. Skolegangen var hos en Del ustadig og ringe. Nogle havde forsømt i flere Aar. Man havde imidlertid lært de første Kapitler af lærebogen saavelsom Katekismus temmelig vel uden ad og kunne modtage Vejledelse til skikkeligt Begreb. Der er 2 til 3 som skrive, og lige så mange læse Skrift og kende Tal. Ved Indenadslæsning i forskellige Bøger med samtlige Børn opledte jeg 27 – som  agtedes værdige i hensyn på udvist Flittighed til at opmuntres hver for sig ved foræring af en Bog".



I 1840´erne havde rytterskolen i nærheden af 60 elever.
Skolen blev først nedlagt i 1961 som en af de allersidste af de gamle rytterskoler, der stadig var i brug som skole. Bygningen, der i tidens løb bl.a. er blevet  udvidet i begge ender, eksisterer endnu og ligger lige overfor Tystrup Kirke.
 

Rytterskolen i Tystrup ligger stadig overfor kirkegården.
Herunder fotografi fra 1990. (Næstved Museum)


Skolen fotograferet i 1963.


Luftfotografiet af kirken og rytterskolen er ikke retvendt, men set fra øst. Herunder er kirken set fra syd.


 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links

Peter Poulsen
Niels Baad
Lars Hjorth
Carl Frederik Hjorth
Anton Ferdinand Lund
Hans Flindorph
? Lindenblad
? Lund
? Boegh
Jørgen Fogh Baggesen
Peder Rasmussen
C. V. Carlsen
Frederik August Pedersen
Hans Peter Markussen
L. P. Jensen
?



Ved en visitats på skolen i 1806 blev der om skoleholder Baggesen indberettet, at han "er ældre og lider af Hypokondri, men er flittig". Senere er skoleholderens helbredstilstand ikke blevet bedre. Ved visitatsen kun to år senere bemærkes det, at "Skolens Tilstand er maadelig. Skoleh(
olderen) er en forulykket Handelsmand, der af Nød og Trang greb Fidelbræt og Ferle, da Alen, Vægt og Skaal ej undte ham dagligt Brød. Han er en gammel Mand, mismodig og nedbøjet over sin Skæbne, plaget af Hypokondri, udannet og uskikket i højeste Grad til at være Skoleh(older), men i Levned og Vandel skikkelig."
 

1724 - 1727
1727 - 1730
1730 - 1742
1742 - 1743
1744 - 1756
1756 - 1759
1759 - 1760
1760 - 1789
1789 - 1801
1801 - 1820
1820 - 1857
1857 - 1877
1877 - 1884
1884 - 1907
1907 - ?
?
I 1730 blev Lars Hjort, som var født 1674 og døde som ridefoged og forpagter i 1754, til embedet som skoleholder med følgende anbefaling: "Udi afgangne Baads Sted forestilles nærværende fattige Mand L(ars) H(jort), der i lang Tid har maattet lede efter Brød og derfor ved bedst at skønne paa Brødet, om det ham ved denne faldne Lejlighed maatte forundes. Manden har jeg aldeles intet at laste paa, men saa meget mere at rose, efter han til Syne findes sagtmodig og stille, der er de Poster, som bedst beskriver den, der agter at ville være Skoleholder." Da Hjort havde haft embedet i nogle år, var utilfredsheden med ham blevet så stor, at en gruppe bønder i 1739 indgav en skriftlig klage over ham, da de fandt, at skoleholderen "forsømte Skolen, ja, i nogle Maaneder om Sommeren var Døren tillukt" og mere udnyttede børnenes arbejdskraft end at undervise dem. Også forholdet til præsten var blevet dårligt, som i en kritisk beskrivelse af skoleholderen bl.a. skrev: "...Siden har jeg ikke været i hans Skole, ihvor gerne jeg skulde, dog ej glemt at minde ham, skønt han siden har svaret mig med den Haanhed, at før jeg kunde binde mine Hoser, var han Mand. Jeg kommer ingen Vegne med ham, efterdi han jævnligt har gaaet Stedets Forvalter til Haande med at skrive for dem og foruden stedse søgt at gøre sig Venner med dem (på herregårdene) ved, hvad han har kunnet , nu og da at gøre Present med sine Fugle, dem han lærer at snakke i den Tid, han skulle lære Børnene at læse."

    
Førstelærerne ved rytterskolen i Tystrup fra 1857 til 1884
Rytterskoletavlen  
Tavlen sidder i den oprindelige bygnings facade. Teksten har været trukket op med sort, og den lysegrå sten har en del gule striber, men er ellers velholdt. Kommende foto af rytterskoletavlen

 

Sørbymagle


Landsbyen Sørbymagle ligger otte kilometer sydøst for Slagelse og 10 kilometer nordvest for Fuglebjerg. Kirken i
Sørbymagle er opført ca. 1150. 
ikke færdigskrevet


Rytterskolen i Sørbymagle (ukendt år) herunder (ca. 1910 usikkert)

Historie  
Opført 172?.
I 1844 var der 134 børn, og behovet for en udvidelse af skolen blev større. Imidlertid krævede en gruppe gårdmænd fra Rosted, hvis børn gik på Sørbymagle Skole, at man byggede en ny skole til deres by i stedet for at udvide skolen i Sørbymagle. Forslaget blev dog afvist af sognerådet. Antallet af elever blev imidlertid ved med at stige, så i  i 1849 oprettede man derfor endnu et lærerembede ved skolen. Denne ordning fortsatte til 1901, hvor der blev oprettet en forskole for de mindste elever.


Udsnit af ældre kort over Sørbymagle. Rytterskolen ligger lige ved kirken på den anden side af kirkegårdsmuren.
.
Bygningen eksisterer stadig.

 

Hvilebjergskolen på Kirkerupvej i Sørbymagle, hvor rytterskoletavlen var opsat i en årrække.
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Christopher Madsen Svaning
Niels Mørdrup
Frederik Lange
Christian Frederik Brenniche
Johannes Iversen Bruun
Peder Pedersen
Kjeld Peder Hagenstrøm
Otto Christian Lavigne
Gerhard Tetens Hoff
Frederik Anton Jensen
J. E. Nørgaard


Skoleholdere og - fra sidst i 1800-tallet - førstelærere ved rytterskolen i Sørbymagle i perioden fra 1839 og til ind i 1900-tallet.
 
1721 - 1732 1732 - 1769
1769 - 1777
1777 - 1784
1784 - 1811
1811 - 1823
1823 - 1834
1834 - 1839
1839 - 1879
1879 - 1903
1903 - 19??
Et inventarium fra 1784 ´afslører´, hvad der befandt sig i skolestuen på det tidspunkt: "2 lange Borde, 4 Bænke, 1 Jernkakk., 1 Linial, 1 Bogreol, 1 Skilderi m. Ramme, 12. stk. Opmuntring til Konfirmanter, 18 Bibelske Udtog, 1 Dansk Bibel, 1 Cramers Regnebog, 4 Nye Test., 2 nye Salmebøger, Kleves Forskrifter, 1 Heste- og Kvæglæge, 1 Balles Kath. og forskellige Bøger af religiøst Indhold."


Sandstenstavlen  
Tavlen blev flyttet til Hvilebjergskolen i 1960, hvor den blev ophængt i grøn flisevæg med murstensramme. Tavlen skulle angiveligt være tilbageført til rytterskolen, hvor den stadig skulle befinde sig.
Tavlen er velholdt og teksten let læselig.


 
Kommende foto af rytterskoletavlen






Haldagermagle


Skolen i Haldagermagle, opført 1882, fotograferet 2012

Historie  
Rytterskolen i Haldagermagle blev opført 1723.
Efter en visitats på Haldangermagle Skole i 1806, noterede biskop Balle i visitatsbogen, at "Lærer Hersted vejleder børnene til rigtigt Begreb på simpel og fattelig Maade. – Af de på Listen antegnede Børn savnedes 7. Jeg fandt hos den, der nogenlunde havde søgt Skolen, ved at overhøre dem efter Lærebog og Katekismus, at god Vejledelse var givet dem til at fatte Ordenes Mening, og de svarede for det meste ret vel med temmelig færdighed. Enkelte havde begyndt på den Bibelske Historie. Nogle havde lært Salme. To til tre øvedes i Skrivning. Adskillige fornøjede mig ved god og færdig Læsning. Men idelig Øvelse i Stavning skal trænes. 25 Børn fik foræret en Bog for at vorde opvakte til mere Lyst og Flid".

Skolen fungerede indtil 1882, hvor den blev afløst af en nyopført skole på den samme grund. Den gamle rytterskole er senere nedrevet.
 

 

 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
? Hersted
?
?
1806?
?

 

 
Rytterskoletavlen  
Da rytterskolen blev nedrevet i 1882, blev tavlen overført (?) til den nyopførte skole på den samme grund.  I 1950’erne blev opført en centralskole i Krummerup, og tavlen blev derfor opsat på en væg i denne skole, som bestod indtil 1967. Tavlen er imidlertid stadig opsat på bygningen , der i dag fungerer som højskole for unge udviklingshæmmede.

 

Haldagerlille


Landsbyen Haldagerlille. ikke færdigskrevet
Herover ses rytterskolen i Haldagerlille på et s
kolefoto fra omkring 1880, hvor eleverne har taget opstillet foran skolen.
Til skolen har oprindelig hørt 6¼ tdl. jord (ca. 3,5 ha). Skolebygningen, der oprindelig havde stråtag, er i slutningen af
1800-tallet forlænget mod øst og forsynet med fast tag
.
 

Rytterskolen er her fotograferet omkring 1910. Bemærk pigernes fine forklæder, og at det tidligere halvvalmede stråtag
på dette tidspunkt er udskiftet med et fast tag i hele bygningens længde
.  Rytterskoletavlen ses indmuret på facaden
mellem den venstre dør og vinduerne. Herunder ses rytterskolen på et fotografi fra omkring 1959 umiddelbart inden,
den ophørte som skole og overgik derefter til privat beboelse.
Herunder er rytterskolen fotograferet i 1974, hvor den
ikke længere fungerede som skole, men blev anvendt til privat beboelse, og nederst
i farver fra 1990.



Historie  
Rytterskolen i Haldagerlille blev o 1725 på nuværende adresse ? Til alle rytterskolerne hørte der et jordstykke, en skolelod. Til rytterskolen i Halvagerlille var der oprindelig seks en kvart tønde land, d.v.s. ca. 3,5 ha. Til skolen har oprindelig hørt 6¼ tdl. jord (ca. 3,5 ha). Desuden havde skoleholderne normalt græsningsret til 2-3 køer og en hest.


Udsnit over ældre kort over Haldagerlille. Rytterkolens
placering er markeret i den nordlige udkant af landsbyen.


I 1731 købte overkammerherre Carl Adolf von Plessen sognene Tjustrup (Tystrup) og Haldagerlille, da en del af rytterdistriktet i Antvorskov blev afhændet som krongods. Med i købet fulgte de to rytterskoler med bygninger og tilbehør. Plessen og de andre købere af de frasolgte jorde i rytterdistriktet var forpligtet til, at skolerne kunne fortsætte som hidindtil, at bygningerne blev vedligeholdt, og at skoleholdernes vilkår ikke blev forringet.


Carl Adolf von Plessen (1678 - 1758) var overkammerherre hos Frederik IV´s yngre broder, prins Carl, som han også havde en nært personligt venskab med fra de unge år. Det er afgjort von Plessens store interesse for at få opført skoler for almuens børn på landet, der også i høj grad står bag opførelsen af de ´Prinse- og Prinsesseskoler´, som prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig lod opføre på deres godser og som dermed også påvirkede Frederik IVs store skolebyggeri i 1720-erne, hvor de 240 ´Kongelige skoler´, - som vi i dag bedre kender som ´Rytterskolerne` . Overdragelsen af rytterskolerne i Tystrup og Haldagerlille til von Plessen var en konsekvens af Kronens salg af godset i de to sogne. Med i købet var indbefattet sognenes to skoler ”med bygninger og pertinentier (tilbehør), som de findes bebygte og indrettede, men derimod skal (v. Plessen) da være pligtig at lade samme huse være destinerede fremdeles til det brug, hvortil af en god og kristelig intention der er bygte og indrettede, så og holde dem under forsvarlig reparation”. Skoleholderne blev aflønnet efter de for rytterskolerne gældende regler indtil 1759, hvor von Plessens aflønningsform blev indført. Klik her for yderligere information om Carl Adolf von Plessen eller tilsvarende om ´de Plessenske Skoler´, som også blev kaldt ´Greveskolerne´.
 
Efter en visitats på Haldangerlille Skole i 1806, indberettede biskop Balle bl.a., at "
Skolelærer Jensen er duelig og velskikket. Men han skal være noget stiv og streng. Af de på Listen antegnede børn savnedes 5. Ved Overhørelsen efter Lærebog og Katekismus erfaredes, at børnene i forhold til deres Alder havde godt Begreb om Mening og Sammenhæng, samt vidste at gøre rede for deres Kundskab med Færdighed, så vidt Skolegang ikke var blevet forsømt. Forsømmelse var hos en del alt for hyppig. Der er 5 som skrive, 1 regner og 8 læse Skrift og kende Tal. 12 have lært Salmer."

Omkring 1840 var der 27 elever på skolen. Bygningen er forandret en del gennem tiden på grund af ombygning, bl.a. blev den tilbygget i begge ender i slutningen af 1800-tallet.
Skolebygningen, der oprindelig havde stråtag, blev i slutningen af 1800-tallet forlænget mod øst og forsynet med fast tag.
Skolen fungerede indtil 1961, hvorefter byens børn måtte fortsætte deres skolegang på centralskolen i Fuglebjerg. Den nedlagte skolebygningen blev samme år erhvervet af den sidste skoleholder, Herman Bjørnvad, som indrettede den til privat beboelse. Som sådan fungerer bygningen stadigvæk.
 


Haldagerlille Rytterskole med stråtag ( foto ca.1880). Bemærk den indmurede rytterskoletavle mellem døren og vinduerne til venstre. (Et udsnit af en anden kopi fra det samme negativ er anvendt som titelbillede øverst).




Nytegnet matrikelkort over Haldagerlille, som landsbyen så ud i 1799. Kirken ligger midt i byen, og her ville man normalt også finde rytterskolen, men i Haldagerlille blev rytterskolen opført ved gadekæret i den nordligste ende af byen.


Kirken i Haldagerlille, som er opført i tidlig gotisk stil, virker lille og lidt tung på en lav forhøjning midt i byen.  Kirken var i fare for at blive revet ned i 1555. Ved et klemmebrev af 9. maj bestemte Kong Christian III, at kirken skulle rives ned og sognebørnene søge til kirken i Tystrup. Sådan gik det imidlertid ikke, og kirken i Haldagerlille er der heldigvis stadig.
 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Simon Hendrik Pedersen
Matthias Drachardt
Søren Thornam
Povl Axelsen
Joachim Jensen
? Sørensen
Daniel Nielsen Lerche
Thomas Thomasen-Roe
Peder Hansen
L. P. Jensen
D. P. Dinesen Graugaard
?
Herman Bjørnvad

Foto 1880

Ukendt år
 
1725 - 1775
1775 - 1777
1777 - 1793
1793 - 1794
1794 - 1817
1817 - 1819
1820 - 1850
1850 - 1889
1889 - 1902
1902 - 1907
1907 - ?
?
1933 - 1960
Links til yderligere information om rytterskolen og byen:

http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_
tcchurchsearch/Soroe_0972-0977.pdf


En driftig lærer
Thomas Thomasen-Roe (1813-1902) (fotografier til venstre) fungerede i embedet som førstelærer på rytterskolen i Haldagerlille i næsten 40 år. Han var initiativtager til oprettelsen af Sparekassen ´Den lille Bikube´ i 1859 og blev også sparekassens første formand. Siden fungerede han både som bogholder og kasserer, indtil han opgav arbejdet i sparekassen mange år senere, faktisk først 5 år efter, han ellers var gået på pension. På de halvårlige lønningsdage gik han rundt blandt tjenestefolkene og opfordrede dem til at sætte penge i sparekassen. I en periode sad han også i sognerådet, foretog sygebesøg hos gamle folk, stod for brandforsikringen, underviste bl.a. husmænd i, hvordan de fik mest udbytte af deres haver m.m. Alt i alt en meget driftig mand, der også var en fremragende lærer. Thomasen-Rye er et eksempel på en lærertype, som slet ikke var så sjælden blandt landsbylærerne; driftige og initiativrige mennesker, som fik sat gang i mange ting i de små landsbysamfund og dermed fik en stor betydning for udviklingen i landområderne. Alligevel er disse lærere ofte blevet undervurderet eller ligefrem overset og glemt af eftertiden.


Tegningen herunder viser rytterskolen med gadekæret i forgrunden omkring 1980. Tegneren hedder Hugo Mølvig.
Rytterskoletavlen  
Tavlen er indmuret på rytterskolen, hvor den sidder på facaden mod gaden, som det ses på nedenstående fotografi fra 1990 af rytterskolen. Sten og trappestige  Kommende foto af rytterskoletavlen



 

animated gif

finn@thorshoj.dk


Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)


Hovedmenu (klik på billedet)

E-mail: Klik på adressen

Hit Counter  (besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017)