Rytterskolerne i Vordingborg Rytterdistrikt



Mod slutningen af 1600-tallet blev krongodset i Danmark opdelt i 12 rytterdistrikter, hvor krongodsets bøndergårde skulle stille med en udrustet rytter til hæren for hver 8 tdr. hartkorn. Til gengæld var disse gårde så fritaget for skatter og hoveri. Som modydelse skulle gårdene så til gengæld sørge for at indkvartere og forpleje ryttere og heste. I 1721 besluttede Frederik IV at fejre sin 50 års fødselsdag med en ´folkegave´, nemlig oprettelsen af 20 "Kongelige Skoler" i hvert af rytterdistrikterne, og i perioden 1722-1727 blev de 240 skoler opført i Østjylland, på Fyn og på Sjælland, samt på Lolland, Falster og Møn. I Vordingborg Rytterdistrikt blev der opført 5 skoler i 1722, 5 skoler i 1723, 5 skoler i 1724 og 4 skoler i 1725. En ´ekstra´ skole blev efterfølgende opført på Bogø, så der i alt blev opført 241 rytterskoler, der var nogenlunde ligeligt fordelt på de 12 rytterdistrikter.  Alle rytterskolerne i Vordingborg Rytterdistrikt blev opført af bygmester Laurits Eriksen for 550
rigsdaler pr. skole. Det var ikke hver dag, eleverne oplevede at blive fotograferet, så på de gamle skolebilleder er de ofte opstillet i fint tøj foran skolen. Her er det elever fra rytterskolen i Dyrlev, som har taget opstilling i vintervejret. Læreren er tilsyneladende ikke med på billedet, men er måske i dagens anledning erstattet af snemanden. Læg også mærke til sandstenstavlen, som er indmuret på den samme plads, hvor den stadig er. Billedet er et udsnit af det oprindelige foto fra ukendt år, som kan ses i forbindelse med beskrivelsen af rytterskolen i Dyrlev.

Denne side er stadig under udarbejdelse.
Oplysninger om de enkelte skoler, rettelser eller billeder, som jeg må anvende på denne webside, modtages med taknemmelighed.

 - Tiden hun æder med skarpen Tand, saa Lidet monne hun levne -

I Vordingborg Rytterdistrikt blev oprettet i alt 19 + 1 `Kongelige Skoler´, som blev opført i følgende landsbyer:

bullet

Hammer

bullet

Lundby

bullet

Bakkebølle

bullet

Sværdborg

bullet

Køng

bullet

Vester Egesborg

bullet

Sønder Mern

bullet

Viemose

bullet

Stensby

bullet

Øster Egesborg

bullet

Udby

bullet

Ørslev

bullet

Bårse

bullet

Dyrlev

bullet

Snesere

bullet

Skibinge (Skibbinge)

bullet

Allerslev

bullet

Neder Vindinge (Vinding, Vindinge)

bullet

Stenstrup
 

bullet

Knudsby (en ´ekstra´ rytterskole)

Klik på navnet for at få information om den enkelte skole.




 

Litteratur:
Den mest omfattende beskrivelse af de enkelte rytterskoler i Vordingborg Rytterdistrikt er
Johs. C. Jessen "Præstø Amts Skolehistorie indtil 1830". Historisk Samfund for Præstø Amt, 1950.
En oversigt over landsbyerne i Præstø Amt med ældre billeder bl.a. af flere skoler findes på:
http://library.au.dk/materialer/saersamlinger/sognekort/praestoe-amt/
"Salget af Vordingborg Rytterdistrikt". Årbog for Historisk Samfund for Præstø Amt, 1975.
Niels Østergård: "Fra fæste til fritid".
Forlaget Museerne, 2012.
Langebæk Lokalhistoriske Arkiv på http://www.laloar.dk/ har en en del lokalhistoriske artikler.
Link til website med gamle postkort fra Vordingborg-området på http://olsen4760.dk

Link til lenet: http://www.roskildehistorie.dk/gods/adelsgods/Baarse/Vordingborg.htm
Link til lenet: http://www.roskildehistorie.dk/gods/adelsgods/Baarse/Jungshoved.htm
Henvisning til litteratur og websider om enkelte skoler findes under denne omtale af dem.
Ellers henvises til litteraturlisten, som også har links til websider af mere generel karakter.

 

Hammer


Landsbyen Hammer ligger 12 kilometer sydøst for Næstved nævnes første gang i året 1231 som Hamarshæreth.
Navnets første led, hammer, betyder. 'stenet bakke, klippe´. Navnets andet led, hæreth, betyder herred. Hammer
Kirke har en tidlig romansk apsis, et usædvanlig kort kor og skib af kridtsten, som er suppleret med kalksten og
kampesten. Apsisrundingen er indvendig flankeret af søjler, tårnet er fra omkring år 1150. Interiøret domineres af
værker fra 1660-erne af billedskæreren Abel Schrøder d.y. Det gælder altertavlen, prædikestolen og stolegavle.
R
ytterskolen ligger få meter fra kirken til højre i fotografiet herover.Herunder ses et fotografi af rytterskolen på et
tidspunkt mellem 1909 og 1921. Bemærk rytterskoletavlen til højre for hoveddøren, hvor den stadig findes.

Historie  
Rytterskolen i Hammer blev opført 1722 på den nuværende adresse Byvej 17 direkte ved siden af Hammer Kirke.
Lærer Torn, der skal have været en udmærket skoleholder, fortsatte 1755 sit virke som degn i Jungshoved. Hans tidligere ansøgning om degnekald fra 1748 giver et udmærket indblik i tidens meget billedfyldte sprogbrug, når det skulle være ´fint´. I sin ansøgning til bispen skriver han bl. a. "Den naadige Hyrde og Biskop Jesus, som self siger: beeder og I skulle finde, bancker og Eder skal oplades. Hand bøye nu Deres Høyærværgigheds Hjerte til, at jeg efter Befalingen med Bønnens Hammer bancker paa Naadens Kammer allene for at søge og beede om dette Brød ej endnu af min himmelske Gud og Fader kunde være mig beskiæret denne min Ansøgning og derud over ey i Unaade maate af Deres Høyærværdighed imodtages, mens jeg derimod om dette Brød nu skulde være bortgiven, da tages iblandt deres Tal, som især til videre Promotion er opskreven".
Biskop Balle visiterede skolen i Hammer i 1805 og noterede i visitatsbogen bl.a., at "Skolelærer Hammer kan i sit femoghalvfjersindstyvende Aar ikke virke stort mere... Dog lærer han Børnene at læse vel i Bog og katekiserer ikke slet. Fire til fem Børn svarede ret godt af Lærebogen med klart Begreb og temmelig Færdighed. Men flere havde glemt, hvad de vidste. Nogle gjorde også god rede for Katekismus. Bibelsk Historie var ikke begyndt. Fire til fem lærte at skrive. Man havde lært Salmer."


Udsnit af ældre kort over Hammer. Rytterskolen er tydeligt markeret lige syd for kirken..

Ryttergodset blev solgt 1774. 1878 blev rytterskolen udvidet med en fløj mod nord, som blev indrettet til skolestue. Den ´gamle´ skolestue blev derefter en del af lærerboligen. I 1824 havde skolen 65 elever. Hvornår rytterskolen ophørte som skole, er (endnu) uklart. Bygningen eksisterer endnu og anvendes i dag som kirke- og sognehus.


Ældre fotografi fra ukendt år af Hammer Kirke set fra syd med den gamle rytterskole til højre. Bygningen til venstre er revet ned, og grunden udgør i dag en del af parkeringspladsen.






Rytterskolen er i årenes løb udvidet bl.a. med en større sidebygning mod øst, som blev indrettet til skolestue.


Indtil 1970 hørte landsbyen Hammer til Harde Hammer Herred i det daværende Præstø Amt, derefter kom byen til Fladså Kommune i Storstrøms Amt, men efter Kommunalreform i 2007 blev Hammer så en del af Næstved Kommune i Region Sjælland.
 


Rytterskolen i Hammer er bevaret til vore dage og ligger i umiddelbar nærhed af kirken. Bygningen anvendes i dag som kirke- og sognehus.




Herunder et udsnit at et ældre foto fra ukendt år, hvor skolen har stråtag. Rytterskolerne havde alle oprindelig tegltag, men en del steder blev tegltaget udskiftet med stråtag. En af begrundelserne var, at skolebørnene smed sten på taget og fornøjede sig over teglstenenes "istykkerslagelse", som det hed i datidens sprogbrug.




Fotografi af rytterskolen fra ukendt år, men efter 1909 og før 1921. Bygningen har på dette tidspunkt endnu bevaret stråtaget. Samme foto - bedre bevaret, men med en noget ´hårdere beskæring´ - er anvendt som titelbillede øverst i artiklen.


Rytterskolen var ikke den eneste skole i Hammer. I løbet af 1800-tallet opstod  en ´husflidsbevægelse´, hvor ideen var, at folk især på landet lærte sig at fremstille alle slags nyttige genstande, som skulle eller kunne anvendes i hjemmet, og der opstod derfor husflidsskoler rundt omkring i landet.
 Fra slutningen af 1860'erne skabtes i takt med husflidens faldende erhvervsmæssige betydning en forståelse for, at husfliden som fritidsbeskæftigelse havde særlige pædagogiske og sociale værdier. N.C. Rom (1839-1919), som i øvrigt var skoleholder ved Aastrup-Føvling rytterskole i Skanderborg Rytterdistrikt, var nok den kendteste fortaler for, at husflid blev en samfundsopgave og en folkelig bevægelse; bl.a. udgav N.C. Rom en meget udbredt husflidsbog, en lige så udbredt håndgerningsbog samt ´Den Danske Husflid´ (1871) og flere andre lignende bøger. I løbet af anden halvdel af 1800-tallet aftog husfliden på gårdene. En del blev på grund af den voksende industrialisering erstattet af fabriksfremstillede varer, mens andet overgik til husmænd og arbejdsmænd. Fotografiet herunder viser Hammer Husflidsskole, som stadig er bevaret.


.
 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Frands Jacobsen
Christian Hjort
Niels Lundorph
Jon Torn
Peter Klemp
Jochum Jørgensen Holst
Jens Gelius Møldrup
Lars Birkedahl
Vilhelm Birkedahl
Andreas Hansen
Edvard Røring Bedsted
Frederik Christian Runchel
Peder Larsen Hammer
Søren Gade
Julius Henrik Schou
?
N. Outzen
? Kurtzhals
J. Hanssen
S. L. Wittrup
P. H. Schmidt
?

 
Skoleholdere og - fra sidst i 1800-tallet - førstelærere ved rytterskolen i Hammer i perioden 1851 - 1897.

 
 
1722 - 1730
1730 - 1731
1731 - 1734
1734 - 1755
1755 - 1762
1762 - 1766
1766 - 1769
1769 - 1771
1771 - 1773
1773 - 1778
1778 - 1784
1784 - 1787
1787 - 1806
1806 - 1813
1813 - 1830?
1830? - 1851
1851 - 1875
1875 - 1885
1886 - 1897
1897 - 1907
1907 - ?
?

Links til yderligere information om rytterskolen og byen:
Svend C. Dahls oversigt fra 2014 over ´Skoler i nuværende Næstved Kommunes område 1814 59 landskoler og 2 eller flere byskoler – en oversigt´ findes på
http://www.nsv.dk/Infoweb/Indhold/Oversigt over gamle skoler/Oversigt over gamle skoler.ht


http://danmarkskirker.natmus.dk/praestoe/hammer-kirke/ (download bl.a. en artikel om kirkens historie m.m.)

http://runeberg.org/trap/3-2/0954.html




Hammer Kirke og rytterskolen


 
Hammer Herred, som i Valdemar IIs Jordebog blev kaldt Hamarshæreth eller Hamærshereth, hørte oprindeligt til Vordingborg Len, som 1662 blev ændret til Vordingborg Amt.1770 blev amtet lagt sammen med Tryggevælde Amt.

Rytterskoletavlen  
Tavlen sidder indmuret i facaden på den oprindelige bygning. Tavlen, der er meget vejrslidt, er mørkegrå med tydelige misfarvning på grund af jern. Teksten er temmelig vanskelig at læse, men et forsøg på at trække teksten op på er afgjort faldet mindre heldigt ud. Tavlen er i dag i privateje, men med en klausul.

 


Lundby


Landsbyen Lundby er en lille by på Sydsjælland. Den ligger mellem Næstved og Vordingborg. Kirken i Gl. Lundby menes
at være stedets ældste bygning, idet den stammer fra 1100-tallet. Indtil udflytningen i 1790 lå samtlige huse og gårde i Gl.
Lundby, bortset fra møllen, som var placeret på bakken vest for byen. Samme år var hverdagen blevet meget anderledes
for syv lokale familier, der flyttede mod vest til gårdene på den anden side af bakken og til den anden side af møllen.
I Lundby ligger Svend Gønge-skolen med omkring 500 elever fra hele den nordlige del a
f Vordingborg Kommune. Den blev
i 2008 renoveret for 30 millioner kroner. En større efterskole holder til i en tidligere landbrugsskole. Sidst i 1900-tallet blev
arealet syd for hovedgaden bebygget. Fra 1661 og til sin død, som indtraf mellem 1679 og 1691) boede den berømte
gøngehøvding, Svend Poulsen, i Lundby. På grund af sin aktive kamp mod de svenske soldater, fik han efter krigen
Lundbygård foræret af Frederik III. Det var dog ikke den nuværende herregård, men en mindre og ret brøstfalden gård,
som lå i landsbyen. Ikke kun den nyopførte centralskole, men også mange veje m.m. fik navn efter ´Gøngehøvdingen,
Svend Poulsen, og hans militære stab af mænd og kvinder fx Gøngevej, Svend Poulsens vej, Ane Mariesvej, I
bsvej,
Nansensvej, Snaphanevej, Abelsvej osv.
2010 fejrede Lundby Svend Gønges 400 års fødselsdag. Blandt gæsterne var
borgere fra Lundbys svenske venskabsby, Lönsboda, hvor Svend Gønge også holdt til. I stedet for at se historien som
en passiv ting, der ”står i vejen for udvikling”, har borgerne i Lundby set på historien som en aktiv ressource, der kan
bruges til at skabe fremdrift.

Historie  
Rytterskolen i Lundby blev opført i 1724 og taget i brug det følgende år. Enkelte kilder anfører dog 1727 i stedet. 1824 havde skolen 56 elever. Rytterskolen, som er forlænget med ét fag med vinduer i begge ender, eksisterer endnu på den oprindelige adresse Lundby Hovedgade 149A ved siden af kirken.


Udsnit af ældre kort over Lundby med angivelse af kirken. Rytterskolen er på dette tidspunkt nedlagt og derfor ikke markeret på kortet. Lidt sydvest for byen lå Lundby Mølle, som er markeret på det gamle kort, men nu er nedrevet.

Rytterskolen var i brug indtil 1882, hvor den blev afløst af en nyopført skole, Lundby Skole. Rytterskolen overgik derefter til privateje og blev i en årrække anvendt til privat beboelse. Den smukke bygning fungerer i dag som Lundby Kirkes sognegård.


Bagsiden af rytterskolen set gennem porten til kirken i Lundby.




Bag rytterskolen er der indgang til Gl. Lundby kirke.


 


Rytterskolen i Lundby fungerer i dag som sognegård for kirken. Sandstenstavlen er indmuret i facaden ud mod hovedgaden og med samme placering, som det ses på den gamle tegning herunder (ukendt år).


Fotografi fra ukendt år (før 1931) af Lundby Skole, som afløste rytterskolen i 1882.


Indtil udflytningen i 1790 lå alle huse og gårde i selve landsbyen, men der var en vigtig undtagelse, og det var møllen, som var placeret på bakken vest for byen. Møllen i Lundby var oprindelig en stubmølle, men i 1908 blev den udskiftet meden stor hollandsk mølle. Møllen blev dog revet ned i 1970 efter flere alvorlige skader på grund af nogle kraftige storme.
 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Jacob Petersen
Jacob Hansteen Funch
Anders Jørgensen Weis
Poul Roeder
Alexander Carstens
Jonas Houghs
Peter Magnus Poulsen
N. Christiansen

Poul Roeder var kun skoleholder et par år. Han havde inden da været skriver ved generaltoldkammeret og samtidig skoleholder ved en af Holmens skoler. Han var ikke nogen dårlig skoleholder, men han fandt imidlertid, at forholdene for skoleholdere på landet var for dårlige, så han valgte at søge tilbage til toldvæsenet. Helt tilfreds med Poul Roeders virke som skoleholder har præsten dog næppe været. Ved Roeders fratræden udtalte ham nemlig lidt kryptisk, at "Vi har savnet den uforglemmelige Weis, af hvis Flid endnu ses de herligste Virkninger." Ved en tidligere visitatsudtalelse fra 1787 havde Weis nemlig også fået dette skudsmål: "I Almindelighed vel fornøjet. Weis er en flittig og skikkelig Mand, prøvet af allehaande Modgang. Hans Katekisationer gaar an."


De to sidste skoleholdere og - fra sidst i 1800-tallet - førstelærere ved rytterskolen i Lundby, skoleholder Peter Magnus Poulsen og førstelærer N. Christiansen, der fortsatte sit virke som lærer  ved den nyopførte Lundby Skole i en årrække efter nedlæggelsen af rytterskolen i 1882.
 
1724 - 1736
1736 - 1752
1772 - 1801
1801 - 1803
1803 - 1811
1811 - 1825
1825 - 1879
1879 - 1882
Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://livogland.dk/vidensbase/projekter/
goengehoevdingens-by





Få meter fra rytterskolen i Lundby står mindestenen for Gøngehøvdingen, Svend Poulsen, som 1661 modtog Lundbygård af Frederik III for sin store indsats under svenskekrigene i 1650-erne. Gården, som lå inde i selve Lundby, var imidlertid i stærkt forfald, og i flere tingbøger fra området, som i dag opbevares på landsarkivet for Sjælland, fremgår det tydeligt, at Svend Poulsen havde betydelige økonomiske problemer med driften af gården, og i 1672 gav han op. Det er usikkert, hvornår han døde. Mindestenen over Gøngehøvdingen blev afsløret den 8. september 1963.
Rytterskoletavlen  
Tavlen er indmuret i facaden på den oprindelige skole, men flyttet nogle meter til venstre i forhold til den oprindelige placering over døren. Stenen er ganske velbevaret.
Teksten er ikke trukket op, men alligevel meget tydelig. Stenen er muligvis restaureret.


Bakkebølle


Landsbyen Bakkebølle ligger i Vor
dingborg Sogn og udgør en del af Vordingborg Kommune. Indtil 1774 var
Bakkebølle var en del af Vordingborg Rytterdistrikt, og kom senere under godset Liliendal ved Mern. I landsbyen
er rejst en sten til minde om Bakkebølles frikøb fra Liliendal i 1795,hvor de 16 bøndergårde overgik til selveje.
Den danske opfinder Jacob Ellehammer blev født i Bakkebølle i 1871. Rytterskolen i Bakkebølle blev nedrevet
allerede i 1861 for at give plads til en ny skole, som blev opført på samme sted. Den ´nye skole´ ses på nedenstående
postkort fra ukendt år.

Historie  
Allerede 1721 blev der afsat en grund i Bakkebølle, hvor det var planen at opføre en skole. Indtil skolen var opført, blev undervisningen varetaget af Christian Nicolaj Port i hans lejede hus, men 1725 opgav man i første omgang at opføre skolen, og lønnen faldt bort. Port fortsatte dog undervisningen for egen regning, indtil han 1727 blev skoleholder i Mern. Da provsten i Vordingborg i 1735 foreslog,  at man fremover anvendte `Kongens Skole´ i Vordingborg både til  borgerbørnene og soldaternes børn, måtte man finde en anden løsning for landsbybørnene. Det blev derfor besluttet at opføre nye rytterskoler både i Bakkebølle og i Knudsby som erstatningsskoler for skolen i Vordingborg. Det skete 1742. Dermed blev landsbyelevernes lange skolevej til Vordingborg også meget mere rimelig.
Skolen i Bakkebølle var endelig klar til brug i 1744.


Udsnit af et kort fra 1800-tallet over Bakkebølle. Huse og flere gårde ligger især på den østlige side af landevejen, og som konsekvens heraf har det medført, at landsbyen er ganske langstrakt. Det er (endnu) uvist præcist hvor, rytterskolen lå.

Biskop Balle visiterede skolen i Bakkebølle flere gange uden at være tilfreds med undervisningen. Efter visitatsen i 1787 skrev han i visitatsbogen bl.a. at "Forsømmelse og Ulyst... Gammel Slendrian. Her måtte jeg tale i en Tone, som ikke er mig sædvanlig. Baade Forældre og Børn, som var forsamlede, fik tilbørlig Advarsel. Kun, at det hjalp noget! Dog lovedes Forbedring. Jonas Andersen annammede sig senere sin Besked,  som han fortjente. Han kan virke, naar han vil. Jeg haaber, at Tilsynet passer bedre paa herefter."
Efter Biskop Balles visitatser både i 1787 og 1799, måtte Jonas Andersen nødtvungent acceptere, at der blev ansat en hjælpelærer, Christian Lohmann, som også skulle have bopæl på skolen. Jonas Andersen har nok ikke haft det så let. Provsten beskrev de hjemlige forhold således: "Konen er forfalden til Drikfældighed og er en slet Husholder, hvilket den gamle Mand har søgt at skjule i Kærligheds Kaabe". Rytterskolen  i Bakkebølle fungerede indtil 1861, hvorefter bygningen blev revet ned og erstattet af en ny skole på samme sted. Den sidste skolemester, Søren Edens, rendte af pladsen i 1834 efter 4 års tjeneste. Hvad der var grunden til denne flugt, og hvad der siden skete med skolebygningen i perioden mellem 1834 og 1861 vides tilsyneladende ikke.
 

Der findes intet billede af rytterskolen i Bakkebølle. Indtil 1774 hørte Bakkebølle til Vordingborg Rytterdistrikt, men siden kom landsbyen under godset Lilliendal ved Mern 1795 blev Bakkebølle frikøbt af 16 bøndergårde og overgik derefter til selveje. Rytterskolen indgik i denne handel. I landsbyen er der siden rejst en sten til minde om denne begivenhed (billedet herover og titelbilledet) og ses nederst på nedenstående luftfoto af byens nordlige del.


G
odset Lilliendal, som ses herunder, opstod oprindelig som Skuderupgaard i 1664, men skiftede navn til Lilliendal, da hovedbygningen blev opført i 1765.
Lilliendal gods ligger ca.10 km øst for Vordingborg.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Anders Brøndby
Jonas Andersen
Peder Therkelsen
Jacob Christian Christiansen Fromberg
Søren Edens
?
 
1744 - 1762
1762 - 1800
1800 - 18??
18?? - 1830
1830 - 1834
?

Litteraturhenvisning:
Et fint og velillustreret hæfte bl.a. om skolerne i Bakkebølle, Vinterbølle og Nyråd findes på
https://www.yumpu.com/da/document/view/
17671766/skolehistorie-vintersblle/11


http://www.vinterhistorie.dk/?page_id=1038

Rytterskoletavlen  
Sandstenstavlen var oprindelig anbragt på ´Kongens Skole´ i Vordingborg, men da man besluttede at opføre erstatningsskolen i Bakkebølle 1742-1744, blev tavlen overført til den nye skole. Det er usikkert, hvornår det skete. Ifølge den mundtlige tradition blev tavlen ødelagt i forbindelse med nedrivningen af rytterskolen i 1861.
Der findes intet skriftligt bevis for ødelæggelsen, men en halv snes mundtlige vidnesbyrd fortæller, at stenen blev slået i stumper og stykker af en arbejdsmand, skønt læreren forsøgte at hindre det og i stedet ønskede at få tavlen overført til en anden skole. Museet i Vordingborg har en ´usikker´ sandstenstavle, som har været meget ødelagt, men nu er istandsat
(foto til højre).  Måske er det stenen fra rytterskolen i  Bakkebølle, som alligevel har overlevet?

Af de 230 sandstenstavler fra rytterskolerne er 225 bevaret med sikkerhed om, hvilke skoler, de har tilhørt, men der er endnu 2 tavler, hvor man ikke ved, om der er tale om ´ekstratavler´ eller tilhørsforholdet blot er gået tabt. En af disse ´usikre´ tavler findes på Vordingborg  Museum. (Midlertidigt billede).


Sværdborg


Landsbyen Sværdborg ligger 9 km. nordvest for Vordingborg. Sværdborg omtales 1306 som Swertbyrthæ, af glda. swærth
'grønsvær' og *byrthi 'rand'´. ´
Parti fra Sværdborg´ står der på ovenstående postkort fra ukendt år. Bygningen bagest til
venstre ligner på mange måder en rytterskole - især den venstre halvdel af bygningen, men der er naturligvis er intet bevis
på, at det skulle være rytterskolen i Sværdborg. Det kan også være svinget ved kirken. Se udsnit af fotografiet i selve
artiklen.
Fotografiet herunder af rytterskolen i Sværdborg.  På dette tidspunkt var bygningen forlænget i venstre side.
Fotografiet, som er let beskåret er fra ukendt år, men før 1918.
Den gamle rytterskole blev på det tidspunkt anvendt som
købmandsforretning, og på fotografiet ses også et par reklameskilte i højre side. Herren med hatten kan sagtens være
købmand A. L. Rasmussen, som i 1920 solgte r
ytterskoletavlen, som på fotografiet endnu er indmuret på facaden, til Den
pædagogiske studiesamling i København for 100 kr. Mon det så ikke er hustruen, som står i døren?


Historie  
Opført 1724. info følger

I en periode fra 1785 anvendte Kammerherre Calmette fra Møn angiveligt en ´liderlig afsat Vagtmester´, der hed Nielsen, som lærer på rytterskolen i Sværdborg. Hvor længe der gik, inden den afsatte vagtmester blev afløst af skolemester Strejt, er usikkert.



Antoine de Bosc de la Calmette var søn af en hollandsk gesandt, som i 1759 blev forflyttet til København. 1774 blev Antoine de la Calmette kammerherre og udnævnt til gehejmeråd. 1783 blev han amtmand over Møn Amt og i 1794 også amtmand over Nykøbing Amt. Ved faderens død i 1781 arvede han Marienborg på Møn, og i 1783 erhvervede han Sømarkegården sammesteds, som han omdøbte til Liselund. her opførte her i 1792 det berømte, lille slot.


På ovenstående udsnit af et ældre kort ses skolens lod tydeligt markeret i byens østlige ende, men stadig tæt på kirken

Da skolen ophørte ca. 1875 og blev erstattet af en ny skole, som ses herunder. Herefter kom rytterskolen i privat eje. I en beskrivelse af skolen fra 1921 oplyses det, at bygningen var "noget forandret", og at den på dette tidspunkt var indrettet som købmandsforretning. Rytterskoletavlen sad på dette tidspunkt stadig på bygningen, hvor den varv indmuret ved siden af døren. Bygningen eksisterer ikke længere, men hvornår den er nedbrudt, er (endnu) uklart.
 

.
 


Udsnit af postkort fra Sværdborg fra ukendt år, som er anvendt som det øverste titelbillede over denne artikel. Kan det være rytterskolen, der ses i baggrunden til venstre, før den blev forlænget i venstre side? Rytterskolerne blev alle opført med tegltag, men en del skoler havde udskiftet tegltaget med et stråtag, bl.a. fordi teglstenene blev ødelagt, når børnene kastede sten på taget. At skolen på billedet ikke har tegltag, er derfor ikke noget bevis på, at det ikke kan være rytterskolen, vi ser, men det er naturligvis meget usikkert.
(
Den tredobbelte negation beklages).



Luftfotografi af Sværdborg med kirken til venstre og bevoksningen ved jernbanen, hvor rytterskolen lå.




Skolen i Sværdborg. Postkort fra ukendt år. Denne skole har muligvis afløst den gamle rytterskole omkring år 1875

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
A. Lindstrup
Thomas Thycksen
Hans Piilsmed
Jørgen Holst
Erik Andreasen
Claus Plum
Frederik Hoff
Mickael Woldsgaard
(Nielsen?)
Johan Peter Strejt
Frederik Thye
N. Rasmussen
J. S. Gebauer

Da rytterskolen blev nedlagt ca. 1875, fortsatte førstelærer Gebauer sit virke som lærer i en årrække ved den nyopførte skole i Sværdborg.

 
 
1724 - 1728
1728 - 1752
1752 - 1755
1755 - 1758
1758 - 1763
1763 - 1771
1771 - 1781
1781 - 1785
1785 - 17??
17?? - 1823
1823 - 1844
1844 - 1871
1872 -
1875?
 

Links til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://danmarkskirker.natmus.dk/praestoe/svaerdborg-kirke/  (download bl.a. en artikel om kirkens historie m.m.)



Sværdborg kirke er en teglhængt bygning, der består af romansk kor og skib. Den oprindelige bygning er rejst af rå kampesten med hjørner af granitkvadre og en del kridt med romansk kor og kirkeskib samt flere andre gotiske tilbygninger. Kirken blev kraftig istandsat i midten af 1800-tallet. De tredelte vinduer stammer således fra en radikal restaurering i 1864-69. Kirken har desuden nogle kalkmalerier fra omkring år  1425, der omfatter motiver som fx dommedag.

Rytterskoletavlen  
Stenen er noget vejrslidt. Teksten er ikke trukket op, men alligevel tydelig. Af de 230 tavler, der blev opsat på rytterskolerne, er de 225 bevaret, og hvor man med sikkerhed ved, hvilke skoler, tavlerne har hørt til. Der findes imidlertid 2 tavler, som ikke kan placeres med sikkerhed. Spørgsmålet er selvfølgelig, om der måske er tale om ´ekstratavler´ eller tavler, hvor man ikke længere ved, hvor de stammer fra. En af disse ´usikre´ tavler er den, som har hørt til skolen i Sværdborg. I en periode mente museet i Vordingborg, at den ukendte sten, som museet var i besiddelse af, måtte være stenen fra Sværdborg, men også den Pædagogiske Studiesamling i København, som senere fik navnet Danmarks Pædagogiske Bibliotek, mente at besidde netop denne sten, fordi man ifølge en katalog fra 1920 indkøbte den for 100 Kr. (se billedet i højre spalte).
Samlingerne i den Pædagogiske Studiesamling blev 1995 overført til det dengang nye Dansk Skolemuseum i Rådhusstræde 6 i midten af København, som imidlertid lukkede for publikum i august 2008 og siden er nedlagt. Den omfattende samling blev derpå pakket ned til opmagasinering, men samlingen er senere opdelt og videregivet til forskellige museer.  Hvor tavlen fra rytterskolen i Sværdborg kom hen  i den forbindelse og befinder sig nu, (2016) er (endnu) ukendt.

"Sten med Indskrift fra en Frederik IV´s Skole i Sværdborg. Erhvervet 1920 fra Købmand A. L. Rasmussen, Sværdborg pr. Lundby (i hvis Ejendom Stenen sad - Pris 100 Kr.) ...", kan man læse i en katalog i den Pædagogiske Studiesamling i København, som er indehaver af en ´ukendt´ sandstenstavle. Museet i Vordingborg, som også har en ´ukendt´ tavle, mente - dog uden dokumentation - at denne sten kunne være den forsvundne sten fra Sværdborg. I dag er der vist enighed om, at tavlen i København må være den fra rytterskolen i  Sværdborg.
Thøger Jensen oplyser i `Kong Frederik den Fjerdes Skoler'  fra 1921, at "Stenen sidder endnu ved Siden af Døren (senere erhvervet af Skolemuseet)".  Den gamle rytterskolebygning var på det tidspunkt indrettet som købmandsforretning, og ejeren må derfor være den ovenfor omtalte købmand A. L. Rasmussen, som sikkert også er herren med hatten på fotoet af rytterskolen (se titelbilledet øverst)..




Køng


Landsbyen Køng ligger 14 kilometer nord for Vordingborg og 16 kilometer syd for Næstved. Byen hører til Vordingborg
Kommune og er især kendt for at være hjemsted for Niels Rybergs
spinde- og vævefabrik samt herregården Øbjerggård.
Rytterskolen eksisterer ikke længere, men spindeskolen, som Niels Ryberg
efter tysk forbillede tog initiativ til at oprette i
Køng. Oprettelsen af spindeskoler blev også anvendt  andre steder i
landet, hvor de ofte blev opført tæt på eller direkte
sammen med læseskolerne. Spindeskolen i Køng, som stadig ligger til venstre for alléen ned til herregården, blev i Køng
opført som en ren kopi af rytterskolen, der lå til højre for alléen, og ikke med bindingsværk, som det ellers var normalt med
spindeskolerne.
Rytterskolen i Køng eksisterer ikke mere.Den er for længst erstattet af en nyere, men nu nedlagt skole,
som ses herover ´på rytterskolens plads´ til højre for alléen.

Historie  
Rytterskolen i Køng blev opført 1724 og ophørte som skole i 1792, hvor den blev erstattet af en ny skole. Spindeskolen fra 1778, som Niels Ryberg opførte, eksisterer derimod stadig.
Spindeskoler blev indført i Danmark efter tysk forbillede især på initiativ af Niels Ryberg. Ryberg var en særdeles succesrig grosserer og desuden også ejer af hovedgården Øbjerggård, som han havde erhvervet ved auktionen over Vordingborg rytterdistrikt i 1774. Samme år oprettede han en spinde- og vævefabrik i Køng. Nogle af arbejderne på denne virksomhed sendte efterhånden deres børn til undervisning på rytterskolen i Køng. Skoleholder Johannes Møller forlangte imidlertid 4 Rdl. om året for hvert barn med den begrundelse, at skolen var forbeholdt børn fra bondestanden. Det gav anledning til betydelig strid, hvor provsten til sidst måtte lægge sig imellem. Provsten meddelte derpå skoleholder Møller, at han kun kunne gøre krav på 2 Skilling for hver elev efter den gældende forordning. Nogle økonomisk bedrestillede borgere valgte dog fortsat at betale de 4 Rd. til skoleholderen, så deres børn kunne lære både at skrive og regne. Rytterskolen blev revet ned i 1906 og erstattet af en ny skole på præcis den samme grund. Denne skole eksisterer stadig, men er siden nedlagt.


Udsnit af kort over Køng Fabriksby fra 1806. Spindeskolen har nr. 5, rytterskolen har nr. 6, og vejen mellem dem er alléen ned mod herregården Øbjerggård, (nr. 19). "Gammmel Øbjerggård," (nr.1) var den oprindelige administrationsbygning, men er nu museum.

Den store klædefabrik i Køng blev oprindelig oprettet som afløser af den fabrik til lærredsfremstilling, som Struensee havde oprettet i København med Niels Ryberg som direktør i forsøget på at reorganisere af fattigvæsnet. Fabrikken i København lukkede få år efter henrettelsen af Struensee i 1772, men ideen om en fabrik til fremstilling af lærred tog Niels Ryberg med til Køng, hvor han oprettede sin egen  klædefabrik i 1774.


Flankeret af rytterskolen og spindeskolen (på Rybergs tid) førte en ca. 500 meter lang allé op til havlsgården Øbjerggård, som Niels Ryberg erhvervede i 1774. Både den imponerende allé og gården findes endnu, og er i dag en avlsgård under Rosenfeldt Gods. Den nuværende hovedbygningen er dog først opført i 1846, hvor den erstattede den oprindelige hovedbygning. Den nuværende hovedbygning er dermed først opført 42 år efter Rybergs død. Niels Ryberg ejede desuden også herregården Frederiksgave på Fyn, som i vore dage hedder Hagenskov.

Fabrikken i Køng udviklede sig efterhånden til en hel lille by omkring avlsgården Øbjerggård og omfattede efterhånden hele tre store væveværksteder, hegle- og skætteværksteder, tørrehuse, hørmølle m.m., der sammen med funktionær- og arbejderboliger, marketenderi, teglværk, spindeskole og hospital ændrede landsbyen til en reguleret industriby med rette gader og ensartede huse med tegltage, som også blev kaldt ”Lille Christiansfeldt”.
Spindingen af garnerne til produktionen udførtes i en længere periode af en snes spindeskoler i Syd og Vestsjælland, Møn og Lolland-Falster - etableret af Patriotiske Selskaber - og der var beskæftiget vævere i deres egne hjem. Især var der en stor lærredsproduktion i og omkring Dragør. Fabrikken i Køng blev overtaget af staten i 1820 og gennemgik derpå en moderniseiring og drevet som ´Kgl. Linnedsmanufaktur paa Kiøng´ frem til 1836, hvor den blev overdraget af private ejere og uflyttet til fabrikkens blegeri ved Vintersbølle øst for Vordingborg. Driften her ophørte i 1906, da håndvævningen ikke længere kunne konkurrere med de mekaniserede fabrikker, men fabrikkens udsalg i København, - oprindelig i Børsen, som var Københavns første ´varehus´ - blev videreført, og fabrikkens vævere fortsatte produktionen af linned bl.a. med vævede damaskduge og servietter til brug for kongehuset i et særligt værksted, der var indrettet i kælderen på Christiansborg slot, og som var i brug helt frem til 1924.



Gammel Øbjerggård, hvorfra Ryberg administrerede den omfattende klædefabrik m.m. ligger direkte over for den lange alle´, som fører til avlsgården, senere hovedgården Øbjerggård. Bygningen rummer i dag Køng Museum. Foran indgangen står et mindesmærke for Niels Ryberg, hvis store betydning for byens økonomiske fremgang og bøndernes levevilkår i slutningen af 1700-tallet næppe kan overvurderes.



Niels Ryberg lod også opføre et hospital (herunder), der fungerede som ældreplejehjem for fabrikkens arbejdere. Ordet ´hospital´ var tidligere betegnelsen for fattighuset eller fattiggården. I praksis fungerede det som et alderdomshjem eller asyl for en halv snes gamle, fattige folk fra godset..




Mindestenen for Niels Ryberg på hospitalets facade kunne nok trænge til at blive renoveret. Den store aktivitet i Køng førte også til, at befolkningstallet på bare 10 år voksede med 200 personer, så Ryberg satte derfor 2 korsfløje på kirken, som også var hans ejendom, så der var plads til alle. Samtidig blev de oprindelige kamtakkede gavle på tårnet erstattet med den specielle kobberklædte overbygning. Køng Kirke, som ses herunder, blev restaureret både indvendigt og udvendigt i 1990-erne. Kirken ligger på toppen af en bakke lidt udenfor byen.




Ældre postkort fra ukendt år med motiv fra Køng. Som tiden gik, ændrede landsbyen karakter i takt med, at tekstilfabrikken udviklede sig, så Køng efterhånden blev en lille, reguleret industriby med rette gader og ensartede arbejderboliger med tegltage. Byen blev også kaldt ”Lille Christiansfeldt”.
Herunder er gengivet et fotografi fra præcis det samme sted i dag; ca. 100 år senere.


 

Der findes næppe noget billede af rytterskolen i Køng, men den nu nedlagte Køng Skole, som blev opført på den samme grund, hvor rytterskolen lå, er her gengivet på et ældre fotografi fra ukendt år. Se også titelbilledet herover.


 

Spindeskolen i Køng fra 1778 blev opført som pendant til rytterskolen, der lå på den modsatte side af Øbjerggård Allé (se kortet til venstre). Fotografiet er fra 1939, før spindeskolen blev renoveret. Herunder ses spindeskolen, som den ser ud i dag (2016)


´Søsterbygningen´ til rytterskolen i Køng, spindeskolen, blev oprettet af Niels Ryberg, der var ejer af Øbjerggård og byens spinde- og vævefabrik, som han også selv havde oprettet. I spindeskolen lærte piger mellem fire og ti år at spinde hørtråde til fabrikkens væve sideløbende med, at de modtog undervisning. Der blev efterhånden opført spindeskoler flere steder rundt omkring i landet Oprettelsen af skolerne var på den ene side velgørende, men på den anden side var der også tale om en god forretning.
Ved statsbankerotten i 1813 led familien Ryberg store økonomiske tab, og fabrikken i Køng overgik til staten. Rytterskolen i Køng er væk, men spindeskolen, som både af størrelse og udseende var bygget nogenlunde som rytterskolen, eksisterer endnu.


Spindeskolen i Køng forfaldt i årevis mere og mere, men i 2011 startede restaureringen af Spindeskolen med midler fra Områdefornyelsen i Køng og fra forskellige private fonde. Nu er bygningen totalrestaureret og ført tilbage til sit oprindelige udseende, og den tilstræbte lighed med rytterskolerne, som ses på min rekonstruktionen af en rytterskole fra 1720-erne herunder, er mere end tydelig.


Over døren, hvor rytterskolerne havde den karakteristiske sandstenstavle, fik spindeskolen også en lignende tavle med et digt af Niels Ryberg.


"Lad denne Skole og af dig velsignet være
Til Fædrelandets Vel, at Bondens Dotter lære
Her dueligt Spinderi og det fortsætte maae
Naar de som Møddre selv et Huus skal forestaae.
Forældre, stræbsom Sind og Gudsfrygt ene leder
Til sand Lyksalighed til Velstand Agt og Hæder.
Lad Eders Børn ey forsømme Skolerne.
Til Ansvar staaer de Gud for slig Forsømmelse".



Et par portrætter af konferensråd Niels Ryberg, som havde stor indflydelse på udviklingen i Køng. Han fik også stor betydning både for skolevæsenet i lokalområdet og hans idé om oprettelse af spindeskoler i Danmark.
Med dem gik velgørenhed og økonomisk fortjeneste i ´symbiose´, men det gav også pigerne en mulighed for at tjene en smule penge, som kunne hjælpe de oftest meget fattige familier med et beskedent økonomisk supplement.
Niels Ryberg var på den ene side en særdeles driftig forretningsmand, som selvfølgelig ønskede størst mulig profit af sin virksomhed og havde stor interesse for samfundsøkon
omien, men på den anden side også var besjælet af iver efter at modvirke fattigdommen og hjælpe fattige, syge, svage og hjælpeløse på bedst mulig måde.


Administrationsbygningen, som i dag rummer Køng Museum og Spindeskolen set fra havesiden, hvor der var indrettet en nyttehave til spindeskolen.

Niels Ryberg, der selv var søn af en fæstebonde fra Nordjylland, bevarede livet igennem stor forståelse for bøndernes ofte hårde vilkår. Han afløste hoveriet og udskiftede jordene, så bønderne ikke længere var fæstebønder, men selvejere. Det krævede ofte midler, som bønderne ikke havde, så Rydberg hjalp de nye selvejerbønder, der skulle bygge, med gratis tømmer fra skovene og med mursten fra hans teglværker. Ryberg startede det første jordmodervæsen i landet, og han interesserede sig for såvel skole som kirke og satte også på disse områder sit meget store præg på udviklingen i Køng i slutningen af 1700-tallet. Niels Ryberg døde i 1804.
Sønne
n, Johan Christian, som også er med på maleriet herunder, overtog begge godser og handelsimperiet, men med statsbankerotten i 1813 gik han fallit med det hele.


Jens Juel malede det kendte familiebillede af den aldrende Niels Ryberg med sønnen Johan Christian og svigerdatter Engelke i 1797. I baggrunden ses godset Frederiksgave på Fyn, som  Ryberg også havde købt og udbygget bl.a. med en stor park. Sønnen slår ud med hånden ikke kun  for at vise familiens besiddelser frem, men måske også for at udtrykke en interesse for naturen, som netop voksede frem i slutningen af 1700-tallet i hele Europa. Maleriet viser også, hvordan en ny klasse af nyrige danske borgere ønskede at føre sig frem på lige fod med medlemmerne af adelsklassen, som netop Jens Juel ofte havde portrætteret .Det er næppe tilfældigt, at Niels Ryberg henvendte sig til netop Jens Juel, da han ønskede at få malet sit familiebillede. Maleriet, som er et af de berømteste fra den ´Danske Guldalder´ , er temmelig stort. Det måler 253 x 336,5 cm. og hænger i dag på Statens Museum for Kunst.

Link til et ´3D nærstudium´ af maleriet på Statens Museum:
https://www.google.com/culturalinstitute/asset-viewer/niels-ryberg-with-his-son-johan-christian-and-his-daughter-in-law-engelke-n%C3%A9e-falbe/6QEiqKSuht6WCg?projectId=art-project

Litteraturhenvisning til biografi om Niels Ryberg:
Aage Rasch: "Niels Ryberg : 1725-1804 : Fra bondedreng til handelsfyrste", Universitetsforlaget, 1964.
 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Thomas Kingo Steenberg
Jens Jensen Møller
Christopher Ostermann
Johan Otto Langemach
Nicolai Juul
Enoch Kreimann
Rasmus Smith
Stephan Heegaard
Lorents Henrik Frobøes
? (Muligvis Johannes Møller)
Johannes Møller
?


Rytterskolens placering i Køng er tydeligt markeret på dette udsnit af et ældre kort.
 

1724 - 1726
1726 - 1729
1729 - 1736
1736 - 1741
1741 -
1742?
1741 - 1743
1743 - 1748
1748 - 1752
1752 - 1778
1778? -
1786?
!786? - 1805
?
Litteraturhenvisning:
En fyldigere beskrivelse af spindeskolen findes på p. 24-26 i en glimrende artikel,  "Køngs museer - en historisk redegørelse", som kan downloades fra Køng Museums hjemmeside på: http://www.koengmuseum.dk/wp-content/uploads/2012/10/Charlotte-Paludan-WEB.pdf

Link til Køng Museums hjemmeside:
http://www.koengmuseum.dk/

På museets hjemmeside findes også udmærket information bl.a. om Niels Ryberg og hans store betydning for området.


Links til yderligere information om Niels Ryberg, spindeskolen m.m.:
http://www.koengmuseum.dk/wp-content/uploads/2014/05/Tekstilt-h%C3%A5ndv%C3%A6rk-som-et-dannelsesprojekt-2.pdf

http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/koeng-spindeskole


http://denstoredanske.dk/Livsstil%2c_sport_og_fritid/H%C3%A5ndarbejde/Tekstilindustri/K%C3%B8ng_fabrik

https://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Ryberg

http://www.stop-mosemoellerne.dk/kong-brochureA3-net.pdf
Rytterskoletavlen  
Tavlen blev nedtaget fra den oprindelige rytterskole i forbindelse med nedrivning af bygningen i 1906. Stenen blev derefter indsat i muren i en mellemgang på Køng Skole, hvorfra den siden er flyttet til Svend Gønge-skolen i Lundby (herunder). Tavlen er velholdt med tydelig tekst og med ringe vejrslid.

Kommende foto af rytterskoletavlen
 

 

Vester Egesborg


Landsbyen Vester Egesborg ligger 9 kilometer sydøst for Næstved i Vester Egesborg Sogn, som er en del af Næstved
Kommune. I Kommunalreformen fra 1970 lå byen i Hammer Herred. I Vester Egesborg Sogn ligger Vester Egesborg Kirke,
som ses herover. Der er intet spor tilbage af rytterskolen, som blev nedlagt og muligvis også nedrevet allerede i 1849.

Historie  
Opført 1722 (1725?) på nuværende adresse Gadevang 15.
Ved en visitats i 1805 noterede biskop Balle i visitatsbogen, at  ”Lærer stud. Oberhausen er blevet uflittig, katekiserer nu helt mådeligen og fik derfor behørig påmindelse … han er bleven lunken og ligegyldig. Adskillige Børn havde vel ikke glemt, hvad de vidste af Lærebog og Katekismus, men da de over År og Dag ikke have søgt Skolen, eller nogle af dem i det højeste kun få Dage, kunne jeg ikke belønne dem".


På dette udsnit af et ældre kort over Vester Egesborg er skolens placering i nærheden af kirken tydeligt afmærket

Den 28. november 1828 blev en dramatisk dag i skolens historie. Der var eksamen på skolen, og skolemester Erik Lützhøft, som
med tiden var blevet mere og mere drikfældig og havde modtaget flere advarsler om afskedigelse, mødte temmelig beruset op til eksamen, som blev overværet af lensbaron Otto Reedtz-Thott (1785-1862). Skolemesteren udviste ved denne lejlighed an så uhørt opførsel, at det tilsyneladende kun var sognepræstens indgriben, som forhindrede, at Lützhøft blev direkte voldelig mod baronen.

Otto Thott

Umiddelbart efter afslutningen af eksamen forsøgte skolekommissionen af få Lützhøft til at gå på pension, men baronen klagede over Lüfhøft til Kancelliet og pålagde desuden skolekommissionen at suspendere ham fra embedet, indtil provsterettens dom var faldet. Under retsmødet forsøgte Lützhøft at forsvare sig med, at baronen før eksamen havde drukket 2 snapse, mens han selv kun havde drukket et enkelt glas. Baron Reedtz Thott skulle også have sagt ´Hold Kæft´ til ham, da han ville ´rette børnene´. Provsterettens dom faldt den 17. august 1829. Lützhøft blev afskediget med øjeblikkelig virkning og skulle desuden betale sagens omkostninger. Under retssagen blev skolen ledet af Frederik Biermann, som efter Lützhøfts afskedigelse fortsatte i embedet som skolemester. Skolen blev nedlagt 1849 og erstattet af en nyopført skole på samme beliggenhed.
Fra sognepræsten har vi bevaret en omtale af skolens første skolemester, Mathias Thuresen: "Han var en verdslig Mand, der gennem adskillige fata og Forandringer kom til Skolen, dog i Sandhed har tjent vel, levet skikkelig, lært flittigt. Paa sin Maade med Katekismens Ord, at Ungdommen har reciteret redelig. Nu er Manden gammel, i nogle Aar tunghørig og er bleven mere, har i dette Aar hjulpet sig med Klokkeren i byen, som han føder af sin fattige Formue til det samme. Endnu i sin Alderdom ved et nyt Ægteskab i 1733 har 2 Børn og lever under Guds Kors bekymret over sin tilstand og besværlig, dog gudfrygtig stedse i Skolen og ved Ungdommen en synderlig Lyst og Drift, han har til Gerningen".
Rytterskolen blev nedlagt i 1849 og erstattet af en nyopført skole i Vester Egesborg.

 

´Den gamle skole´ i Vester Egesborg. Det er afgjort ikke rytterskolen, som ses på fotografiet, da den blev nedlagt allerede 1849, men derimod den nyopførte skole, som dette år erstattede den gamle rytterskole. Herunder fotografi af ´Vester Egesborg Skole´, som kunne være den skole, der i 1898 erstattede skolen fra 1849. Bemærk sandstenstavlen til højre for døren, som først blev opsat i 1920, efter at den havde ligget gemt væk på skolen i over 20 år (begge fotografier fra ukendte år, men før 1929).




Vester Egesborg Sogns placering i Næstved Kommune. Herunder Vester Egesborg Kirke
som hører til i den senere fase af det middelalderlige byggeri. Kirken er opført 1250-1300, men tårn og sakristi er fra ca. 1500 og koret er ombygget omkring 1780. Kirkens ældste del, det gotiske skib, er opført af mursten op mod år 1300.
Den karakteristiske røde kirke er placeret i udkanten af Vester Egesborgs nordlige del med stor tilknytning til det bakkede landskab tæt på Dybsø Fjord.




 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Mathias Thuresen
Hans Ring
Peter Hansen Borg
Niels Nørbech
Andreas Lützhøft
Conrad Henrik Obenhausen
Erik August Frederik Lützhøft
Frederik Georg Biermann
Jacob Hvistendahl
?


 
1722 - 1744
1745 - 1761
1761 - 1784
1784 - 1787
1787 - 1794
1794 - 1811
1811 - 1829
1829 - 1839
1839 -
1841?
?


Rytterskolen i Vester Egesborg lå angiveligt på denne grund, men i dag er der absolut intet spor tilbage af den  - bortset fra udsigten til Vester Egesborg Kirke.
Rytterskoletavlen  
Da skolen blev nedlagt i 1849, blev tavlen gemt i et depot uden at blive overført til den nyopførte skole. 1898 blev den så overført til en ny skole, hvor den dog ikke blev opsat, men bortgemt. Først i 1909 blev den fundet under en trappe. Omkring 1920 blev tavlen restaureret og opsat på skolen. 1962 blev den overført til Svenstrup - Verster Egesborg Centralskole, Dybsøvej 64 (herunder)

Kommende foto af rytterskoletavlen









Tavlen er ret velholdt, men da teksten på et tidspunkt blev trukket op skete der både bogstavændringer og fejlstavninger.


Sønder Mern


Mern ligger ligger 9 km syd for Præstø, 20 km nordvest for Stege og 11 km nordøst for Vordingborg. Mern landsby bestod
oprindelig af to dele, Nørre Mern, som lå nord for Mern
Å og Sønder Mern syd for åen. Samhørigheden mellem de to dele
af landsbyen understreges også af, at kirken lå i Sønder Mern, mens præstegården lå i Nørre Mern. I 1700-tallet hørte Mern
under Vordingborg rytterdistrikt som krongods under kongen, men da  kronen afviklede dette og solgte de sydsjællandske
godsområder ved en auktion i 1774, blev de to dele i stedet fæstere under henholdsvis Høvdingsgård og Lilliendal godser,
der imidlertid fik samme ejer, Hans Gustav Lillienskiold på Lilliendal. Han lod nu de udflyttede gårde fra Nørre Mern flytte
tilbage i landsbyen. Mern var i slutningen af 1800-tallet  en forholdsvis stor landsby med mange håndværkere. Postkorter
herover, som er let beskåret, er fra ukendt år. Herunder ses et fotografi fra slutningen af 1800-tallet af rytterskolen i
Sønder Mern. Rytterskolen blev nedlagt i 1906. Bemærk rytterskoletavlen på facaden, som kan skimtes bag træet.

Historie  
Opført 1725 på nuværende adresse Kærmindevej 4. Bygningen blev nedrevet i 1906, og en ny skole, ´Mern Skole, blev opført på grunden. I 1954 opførtes en centralskole med lærerboliger på Kalvehavevej 21, og alle elever blev i fremtiden undervist her. ´1906-skolen´ eksisterer endnu, og anvendes i dag til private beboelser.


På dette udsnit af et ældre kort over både Nørre og Sønder Mern er rytterskolen og skolens lod markeret lidt sydøst for kirken (lidt under midten af billedet). Bemærk også, at placeringen af fattighuset er tydeligt markeret. Det er ofte tilfældet på disse kort.

Ved en visitats i 1740 bemærkede provst Lars Terpager bl.a.: "Ungdommen befandtes ret slett. meget uøvet, vidste intet, ikkun at læse op. Scholeholderen blev klaget over af en Smeed for Skældsord og Slagsmaal, som var en privat Sag. Men Menigheden gav til kiende, at han ikke var fri for Drukkenskab og Præsten sagde, han var tidt advaret, ja, og for Amtmanden indkaldet, derfor blev hand nu offentligen foretaget, alvorligen tiltalt og forkyndet, at hand med første Forseelse skulde bortviises fra Scholen."
I en bemærkning fra sognepræst Peter Rørdam fra 1841 omtales rytterskolen således: "Vi har en af Frederik den Fjerdes gamle Skoler, men bare vi havde nogle bedre Lærere. Den i Mern er en gammel forvalter, og den i Kindvig en gammel fordrukken Student -- der skrev til mig i Søndags otte Dage, om jeg vilde undskylde hans Forsømmelse i Kirken, da hans Støvler var i stykker, og om jeg maaske vilde undskylde ham i Fremtiden."


2 skolefotografier fra rytterskolen i Sønder Mern. Fotografiet herover er fra slutningen af 1800-tallet, og fotografiet herunder er fra 1903 - få år, før rytterskolen blev nedlagt.


I forbindelse med auktionen over Vordingborg Ryttergods i
1774 blev jorden opdelt i 12 godser. Hovedgården Lilienskiold, købte gods nr. 10, som bl.a. omfattede Sønder Mern, og kaldte det nye gods for Liliendal. Landsbyen Skuderup blev nedlagt og bønderne tvangsflyttet for at give plads til den nye hovedgård, som ses herunder. Lilienskiold, købte også gods nr.9, som fik navnet Høvdingsgård, hvor bl.a. også Nørre Mern lå. De to godser blev drevet i fællesskab, og derfor blev ´de to dele´ af Mern også igen samlet til én by.


 


Mern Skole fotograferet i 1921. Denne skolen blev opført på samme grund, Kærmindevej 4 , hvor også rytterskolen havde ligget, indtil den blev revet ned i 1906 og afløst af den ´nye´ skole. Skolen er siden nedlagt, men bygningen eksisterer stadigvæk og er i dag indrettet til lejligheder.


Mern skole ligger på samme adresse, Kærmindevej 4, hvor også den gamle rytterskole lå, indtil den blev revet ned i 1906. På luftfotografiet herunder er rytterskolens oprindelige placering afmærket. Bemærk gadenavnet Skolemarksvej lige syd for adressen. Det er tydeligt, at den oprindelige skolelod, som hørte til rytterskolen, har ligget netop dér, hvor vejen nu løber. Mern Kirke ses i fotografiets øverste venstre hjørne.

Mern Kirke




 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
B. Lind
Jens Lund
Christian Nicolai Port
Niels Roedsted
Salomon Thollesen Svella
Jørgen Sørensen Weilbye
Jens Spliid
Nicolai Langsted
Hans Møller
Hans Hammer
Rasmus Gjelsted
?
?
? Ebbehøj
?
 
1725 - 1725
1725 - 1727
1727 - 1729
1729 - 1755
1755 - 1776
1776 - 1780
1780 - 1781
1781 - 1783
1783 - 1796
1796 - 1812?
1812 - 1840
1840 - ?
?
1903?
?
 

Yderligere information om skolen m.m. findes på:
http://www.laloar.dk/lokalhistorier/mern/

http://www.dki-02.dk/mern/foto.php

http://www.darlington.dk/index.html

 



 

Rytterskoletavlen  
Tavlen blev flyttet fra rytterskolen i 1954 og overført til Mern Skole på Kalvehavevej 21, hvor den er indmuret på en mellemgang. Stenen er velbevaret med ringe vejrslid.

Herunder ses et smukt vinterfoto med en sneklædt Mern Kirke.
Kommende foto af rytterskoletavlen



Viemose


Landsbyen Viemose voksede op med stort set en enkelt husrække på hver side af landevejen i en nordre og søndre del,
som det ses allerede på dette udsnit af en matrikelkort fra 1800-tallet. I dag er byen naturligvis også vokset i ´bredden´.


Landsbyen Viemose   ikke færdigskrevet
Rytterskolen fotograferet ca. 1930.
Foran huset står parcelist Laurits Jensen og hans kone Anna. som senere boede på
Brovejen, hvor Anna døde kort tid efter flytningen. Laurits døde i Vordingborg. Fotografiet befinder sig
i dag på Langebæk
Lokalhistoriske Arkiv. Fotografiet er her beskåret, men ses længere nede i artiklen uden beskæring m.m.


Historie  
Rytterskole i Viemose blev opført 1724 på nuværende adresse ?
Ved en visitats i 1806 erklærede biskoppen, at han "i lang Tid ikke havde antruffet slettere Skole". Bedre blev det ikke ved visitatsen i 1813, hvor den da 66-årige skolemester, Janus Bech Ancker, fik følgende skudsmål: "...saa fattig, at han ikke kunne lade sig se, da han næppe kunde skjule sin Nøgenhed. Han holder Skole for enkelte Abc Børn, var forfalden, men han kan ikke længere købe Brændevin."
Ved matrikuleringen i 1844 fik skolen matrikel nr. 1. Skolen og skolens jordlod ble
v nedlagt i 1840 og flyttet til matr. nr. 14c i den nordlige udkant af Viemose, hvor kommunen købte parcellen. I 1880 opførte man en ny hovedskole på denne grund, Viemose Skole. (Denne skoles placering ses øverst til venstre på nedenstående udsnit af et ældre kort, som også er anvendt i et større udsnit som titelbillede øverst i artiklen.).



Viemose Skole er siden nedlagt (1960), men bygningen eksisterer endnu og er i dag i privat eje. Rytterskolen eksisterer også stadig, men er stærkt ombygget. På et tidspunkt omkring 1920 var den ejet af en fabrikant, og i dag udgør den gamle rytterskole en del af en privat landbrugsejendom.


Udsnit af et postkort med et fotografi fra 1916 af Viemose Skolen. Skolen blev nedlagt i 1960, men bygningen eksisterer stadig.
 

Rytterskolen i Viemose, her fotograferet næsten 100 år efter, den blev nedlagt som skole. Bygningen er forlænget med 2 fag i begge sider og  eksisterer stadig som en del af en landbrugsejendom. Et udsnit af dette fotografi er anvendt som titelbillede herover. Herunder et gammelt postkort (ukendt år) med titlen "Parti fra Viemose". Bygningen til højre ligner i bemærkelsesværdig grad rytterskolen, som den ser ud på billedet herover.




 
Skoleholdere Information og links
Anton Meyer
Hans Bedsted
Jacob Gudenschwager
Jens Haubroe
Rasmus Petersen Fischer
Peter Therkelsen
? Nordmann
Johannes Petersen Krims
Janus Beck Ancker
Jørgen  Jacobsen Rydahl
 
1724 - 1756
1756 - 1763
1763 - 1781
1781 - 1785
1785 - 1796
1796 - 1800
1800 - 1801
1801 - 1802
1802 - 1821
1821 - 1840
Link til yderligere information om bl.a. skolerne i Viemose:
http://www.laloar.dk/lokalhistorier/viemose/

http://www.laloar.dk/1985-f-vestergaard-skolevaesenets-udvikling-i-kalvehave-sogn-1721-1960/

Rytterskoletavlen  
Af de 230 tavler, der blev opsat på rytterskolerne, er de 225 bevaret, og hvor man med sikkerhed ved, hvilke skoler, tavlerne har hørt til. 5 tavler menes at være forsvundet. Der vides intet om , hvad der skete med tavlen fra Viemose, da rytterskolen blev nedlagt  i 1880. Da Viemose Centralskole blev opført i 1958, blev tavlen efterlyst, men desværre uden held. Den nuværende ejer af rytterskolen har oplyst, at der ikke er spor af den forsvundne tavle på ejendommen. Tavlen er derfor formentlig gået tabt og medregnes nu i gruppen af de 5 forsvundne tavler. Forhåbentlig dukker den alligevel op en skønne dag.  


Stensby


Landsbyen Stensby ligger 8 kilometer øst for Vordingborg. Lidt udenfor byen ligger Stensby Kirke, som blev indviet i 1891
og givet navnet "Peterskirken". Kirkens indre er præget af en relativ streng enkelhed og med et alterbillede, som er malet
af Joakim Skovgaard.

Historie  
Opført 1723?  på nuværende adresse Stensbyvej?
Skoleholder Michel Sinding Langballe blev ansat på prøve i 1744, som provsten ellers havde "befunden yderst enfoldig og slet oplyst i de mindste Ting i sin Kristendom." Langballe fik lov at begynde som skoleholder, men det gik ikke. Præsten nægtede ham attest til udbetaling af lønnen og skrev om ham, at "han har været en grov, udygtig, uværdig Skoleholder, vankundig, doven, efterladen, modvillig og opsætsig imod mig".


På dette udsnit af et ældre kort over Stensby er kirken, Peterskirke; markeret til venstre, og skolen er markeret i midten af billedet i højre side.

1774 blev Vordingborg og Antvorskov Rytterdistrikter solgt til egnens proprietærer på auktion. Det gav anledning til "stor Forvirring og Konfusion" for skolerne, fordi det nu pludselig var usikkert, hvem der havde ansvar for lønudbetalinger, hartkornsydelser, kaldsrettigheder, skolebygningerne  vedligeholdelse og inddelingen i skoledistrikter. Skoleholder Toftegaard fra skolen i Steensby stod i spidsen for sine kollegaer i bestræbelserne på at finde at finde en løsning på problemet og søge at undgå, at de i forvejen ringe aflønnede skoleholdere fik et endnu ringere udkomme. Biskop Balle beskrev ham som "en drabelig Mand i Lov og Ret og som Frihedselsker mandig trodsende mod sine Foresatte, naar de ikke vilde føje ham i alt, besidder vist god Forstand og kan smukt lære Børn at forstaa deres Kristendom, naar han vil anvende sin Flid", da han visiterede skolen i 1787. Toftegaard oplevede dog ikke, at der blev fundet en endelig løsning på striden. I november 1797 blev han fundet død på marken ved skolen kun iført slåbrok og nathue. Om aftenen ville han skyde genvej over marken, men var faldet i et dybt mudderhul, som han ikke selv havde kunnet komme op af. Han frøs ihjel i nattens løb. Skolen blev nedlagt i 1905 og erstattet af en ny skole på samme plads.
 
På luftfotografiet herunder er skolens omtrentlige placering markeret med et gult S.


 

Om der findes et fotografi af rytterskolen i Stensby er usikkert. Det nærmeste, vi foreløbig kan komme, er ovenstående elevfoto fra mellem 1895 og 1905, hvor eleverne og skoleholderen blev fotograferet foran rytterskolen. Skolen blev nedlagt i 1905, og i hvert fald stråtaget ser da også noget forfaldent ud. Fotografiet befinder sig på Langebæk Lokalhistoriske Arkiv.
 

Skolebillede fra Stensby Skole omkring 1900, få år inden rytterskolen blev nedlagt. Der ses 4 voksne , 17 piger i fine kjoler og alle med hatte. Pigerne står op, mens de 21 drenge - alle med kasketter - sidder ned.  Hvor billedet er taget, vides ikke. (Foto på Langebæk Lokalhistoriske Arkiv)


Stensby Skole, som afløste rytterskolen i 1905, er her  fotograferet omkring 1925. På dette tidspunkt blev skolen anvendt som forskole.



 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Niels Roedsted
Christian Thorup
Christen Jensen Graver
Michel Sinding Langballe
Jeremias Spleth
Hans Adolph Toftegaard
Janus Beck Ancker
Bernth Hansen
Christian Hansen
(skolen visiteret 1824)
? Frederiksen
J. C. S. Arentzen
?


Lærer J. C. S. Arentzen, som fungerede som lærer ved skolen i Stensby fra 1846 til 1893.
(Foto fra ca. 1890, som findes på Langebæk Lokalhistoriske Arkiv)

 
1723 - 1729
1729 - 1731
1731 - 1744
1744 - 1745
1745 - 1762
1762 - 1797
1797 - ?
?
?       - 1813
1824?
18??
1846 - 1893
1893 - ?
Links til yderligere information om rytterskolen og byen:

http://www.laloar.dk/1985-f-vestergaard-skolevaesenets-udvikling-i-kalvehave-sogn-1721-1960/



Stensby Kirke er opført i røde teglsten og med skifertag.  Kirken blev indviet i 1891 og givet navnet "Peterskirken". Kirken er således ikke særlig gammel, men blev bygget, fordi man i årevis havde klaget over den store afstand til sognets kirke i Kalvehave, og man havde et selvstændigt kirkedistrikt. Kirkens navn refererer til den daværende ejer af Stensbygaarden, Peter Malling, der havde stillet arealet til rådighed for kirke og kirkegård. Kirken blev bygget af en murermester fra Præstø. Altertavlen, som forestiller den Barmhjertige Samaritan, er malet af Joakim Skovgaard med to lokale mænd som model. Kirkeskibet er lavet af og skænket til kirken af en sømand fra Tærø, og bærer da også øens navn. 

 
Rytterskoletavlen  
Tavlen blev flyttet til den nye skole på samme plads da rytterskolen blev nedlagt i 1905. Her blev den indsat i en mur, men Vordingborg Kommune sikrede sig ved en klausul, at tavlen senere kunne flyttes til en nyere centralskole.
Det er (foreløbig) lidt usikkert, hvor tavlen befinder sig i øjeblikket. Tavlen har
en del spredte, men kraftige misfarvninger af jern. Teksten er tydelig og læsbar.
Kommende foto af rytterskoletavlen

 

Øster Egesborg


Landsbyen Øster Egesborg
ligger nu i Vordingborg Kommune, men før kommunalreformen i 1970 lå den i Præstø Amt.  
Øster Egesborg Kirke er en romansk teglstenskirke, der
allerede omkring 1300 fik tilføjet et kirketårn mod vest. På det
stemningsfulde maleri af landsbyidyllen i Øster Egesborg  - malt af en ukendt kunstmaler engang i 1880-erne  - er kirken
set fra Præstetoften, hvor rytterskolen lå. Det er faktisk næsten udsigten fra rytterskolen, vi ser på maleriet. Skolen ligger
til højre, men er desværre ikke med på billedet. (Gengivelsen af maleriet er beskåret en anelse i forhold til originalbilledet).

Historie  
Opført 172?. opført på nuværende adresse Præstetoften 1. Skolen fungerede indtil 1890, hvor den blev afløst af en ny skole. Bygningen var forlænget i begge ender. Indtil 1958 var den vestlige ende af rytterskolen indrettet til hestestald med plads til en halv snes af kirkegængernes heste.
Den første skoleholder på rytterskolen i Øster Egesborg, Troels Jensen Karleby, som var ´ustuderet´ præstesøn fra Mern, blev i november 1747grebet i krybskytteri på kongens jord . Han blev arresteret og "blev til den Ende sat i Vordingborg Taarn". Efter skoleholder Jørgensens død i 1799,  opstod der uenighed om valget af ny skoleholder og hvem, der havde kaldsretten til skoleholderembedet. Biskoppen ønskede, at embedet fortsat blev varetaget af en student. "  blev varetaget af en student. Biskoppen ønskede derimod en skoleleder, der var uddannet på seminariet. Det første lærerseminarium i Danmark blev oprettet i 1790 (Blågårds Seminarium), så seminarieuddannede lærere var noget ganske nyt på dette tidspunkt. Der gik ´5 Fjerdingaar´, inden man enedes om at ansætte en seminarieuddannet efterfølger i embedet. Provst Platous noterede: "Unægtelig ønskede jeg en Student, men naar jeg faar et skikkeligt Menneske, faar jeg vel ogsaa være fornøjet...Rygtet fortæller saa meget om Seminaristerne, at baade Præsten og Menigheden er bange for dem, og sandelig, nogle stolte haves iblandt dem, og deres Handlinger mod Præsterne og Menighederne aarsager, at man er færdig at frabede sig dem. Kunde de lære lidt mere humanité, forinden de indkom blandt Menigheden, vilde de og virke mere godt iblandt Menigheden, end de gør."
I 1806 visiterede biskop Balle skolen i Øster Egesborg og noterede: "Serritzlev er en duelig Kateket og en meget god Sanger, men udretter kun lidet for den overdrevne slette Skolegang." Over 70 børn var mødt op til visitatsen, men en stor del af dem havde aldrig besøgt skolen, og en størstedelen af resten havde reelt kun gået i skole nogle få dage. Den store fraværsprocent blandt eleverne var ikke kun et problem for skolen i Øster Egesborg. Det samme var i større eller mindre grad også et stort problem for langt de fleste skoler i hele landet.
Rytterskolen er senere revet ned (1983/1990, måske 1961?)
 




Rytterskolen i Øster Egesborg ophørte som skole i 1890, og om der findes et fotografi af den, mens den fungerede som skole, er usikkert. Fotografierne herover viser derfor ikke rytterskolen, men Øster Egesborg ´gamle skole´, som afløste rytterskolen og var i brug mellem 1890 og 1961. Vinduerne er typiske for datidens skolebyggeri. På "laden", ved kirkens parkeringsplads hænger den gamle sandstenstavle fra rytterskolen på det sted, hvor den blev bygget i 172? (øverste foto er fra før 1927 nederste foto er fra 1992).


På dette udsnit af et ældre kort er rytterskolen og skolens lod tydeligt markeret. Kirken ligger mod nord på den anden side af landevejen.
 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Troels Jensen Karleby
Christian Gantzel
Niels Boltrup
Jørgen Holst
Ebbe Ebbesen
E. Schumacher
Lars Jørgensen
(Embedet var vacant i ca. 15 måneder)
Lauritz Frederiksen Serritzlev
?
A. Christensen



Førstelærer A. Christensen blev den sidste lærer ved rytterskolen. Da rytterskolen blev nedlagt fortsatte han som lærer ved den nye skole i Øster Egesborg indtil 1906.
172? - 1747
1747 - 1750
1750 - 1751
1751 - 1755
1755 - 1755
1755 - 1756
1756 - 1799
1799 - 1800
1800 - 1840
?
1854 - 1890
 
For yderligere information om skolen:
http://www.lokalhistorisk-fuglebjerg.dk/boruprisvenner/rytterskoler_2.htm




Øster Egesborg kirke blev opført i første halvdel af 1200-tallet. Det senromansk skib blev i 1400-tallet forlænget mod vest og fik senere tilbygget kor, sakristi, våbenhus og tårn i sengotisk stil.

Rytterskoletavlen  
Tavlen nedtaget fra rytterskolen 1961, som havde været nedlagt som skole siden 1890 og overført til Øster Egesborg Sogneskole, hvor den blev opsat ved hovedindgangen. Skolen er siden blevet erstattet af en friskole (foto herunder). (Det er endnu usikkert, om rytterskoletavlen stadig befinder sig på denne skole.)
Tavlen er muligvis afslebet og ophugget på et tidspunkt. Teksten er trukket op med vekslende tydelighed.

Kommende foto af rytterskoletavlen

 

Udby


Landsbyen Udby ligger omtrent 8 kilometer fra Vordingborg, 12 kilometer fra Præstø og 24 kilometer fra Næstved. I Udby
finder man kirken og Grundtvigs Mindestuer. Grundtvig var født og voksede op i den stråtækte præstegård fra 1700-tallet,
som ligger til højre for kirken på nedenstående fotografi. .

Historie  
Rytterskolen i Udby blev opført i 172?.
1774 blev Vordingborg og Antvorskov Rytterdistrikter solgt til egnens proprietærer. Det gav anledning til stor "Forvirring og Konfusion" for skolerne, fordi det nu pludselig var usikkert, hvem der havde ansvar for lønudbetalinger, hartkornsydelser, kaldsrettigheder, skolehusenes vedligeholdelse og inddelingen i skoledistrikter. Skolemester Toftegaard fra skolen i Steensby (se denne) stod i spidsen for sine kollegaer i bestræbelserne på at finde at finde en løsning på problemet og søge at undgå, at de i forvejen ringe aflønnede skoleholdere fik et endnu ringere udkomme.
Efter en visitats 1787 på skolen i Udby blev det bemærket, at  "I Udby Skole havde nogle store Skolepiger for første Gang mødt og kunde da heller ikke udmærke sig ved andet end Vankundighed. Men de flittige Skolegængere læste fermt i Bog. I Almindelighed savnedes  heller ikke Begreb om det, som var lært udenad, for hvilket de gjorde Rede med Færdighed. Skoleholder Feld er Attestatus og forstår ret vel at give Undervisning."


Udsnit af ældre kort over Udby, hvor både placeringen af skolen og kirken er tydeligt markeret.

En af skolemester Bertel Faurschows elever var den lille Nicolai Frederik Severin Grundtvig, som han underviste i Latin. Provst Platou mente dog om Fauerschow, at "han har ellers den Fejl, at ville hjælpe Børnene med deres Svar, før de kan komme på Spørgsmålet." Ved visitatsen i 1799 blev dommen dog hårdere: "Fauerschow er gammel og vrantende, skikker sig kun lidet til Bønderbørns Undervisning og katekiserer maadeligt, idet han vil vise sig for klog." Det blev også svært for ham at holde på eleverne. "Af 100 elever mødte kun 18 om vinteren, men oftest kun 6."
Skolen fungerede indtil 1908, hvor den blev erstattet af en nyopført skole. Den gamle skole, som var blevet ombygget en del i tidens løb, var på et tidspunkt beboet af en møller.

 
Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872) er nok skolens berømteste elev  - her fotograferet i Udby Kirke nogle år senere (udsnit). Grundtvig havde bl.a. skoleholder Fauerschow til latin.
 

Rytterskolen i Udby. (Foto fra ukendt år, men før 1926). Fotografiet herunder (ukendt år) er et postkort med Udby Kirke. Bygningen til højre er Grundtvigs Mindestuer. Det er (endnu) usikkert, hvor rytterskolen i Udby lå.





 
Ikke færdigskrevet og redigeret
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Lorents Conrad
Andreas Tersling
Christen Feld
Bertel Faurschow
Christian Valdemar Nohr
?
 
1721 - 1734
1734 - 1774
1774 -  1778?
1778 - 1807
1807 - 1820
?
 
Rytterskoletavlen  
Tavlen blev flyttet til en nyere skole i 1908 og igen i 1970 overført til Svend Gønge Skolen i Lundby (herunder), hvor den i første omgang blev anbragt i depot. Stenen er ganske velbevaret, men har mindre afstødninger. En stenprøve har vist, at tavlen, som har en svag lodret jernstribning, udover kalk også indeholder spor af jern, glimmer og svovlkis.

Kommende foto af rytterskoletavlen

 

Ørslev


Mindst 7 byer i Danmark hedder Ørslev. En af dem er landsbyen Ørslev på Sydsjælland, som ligger 4 kilometer nordøst
for Vordingborg. Den gamle "Fugleflugtslinje", nu ´Sekundærrute 151´, går igennem Ørslev ved Mos
en. Selve navnet Ørslev
kommer af stednavneendelsen -lev der betyder "levning" eller "noget leveret til efterkommere". –lev forekommer så godt
som altid i forbindelse med et mandsnavn. I Ørslevs tilfælde er det Øthær. Man tænker sig, at en mand af det navn har
skabt sig en bosætning her. Den har han så kunnet efterlade sig til sine efterkomm
ere. Navne på –lev er opstået i
vikingetiden for godt tusind år siden. Øthærs lev er i tidens løb ændret til "Ørslev". Ved Ørslev ligger Rynkebjergdyssen,
den 34 meter lange rester af en langdyss
e, der står markeret med randsten, og tæt ved langdyssen ligger en jættestue.
Ørslev Kirke, som ses herover, er opført omkring år 1150. Herunder ses et gammelt skolebillede, hvor eleverne har taget
opstilling foran rytterskolen i Ørslev. Fotografiet er uden angivelse af år, men læreren må være C. Blum, som var skoleholder
ved rytterskolen i perioden fra 1843 til 1888, så fotografiet må derfor være ældre end 1888. Bemærk rytterskoletavlen på
væggen. Da rytterskolen blev nedlagt i 1897, blev tavlen lagt på loftet i den nedlagte rytterskole og forblev der i over 50 år,
inden den igen blev fundet frem og opsat på Ørslev Skole.

Historie  
Rytterskolen i Ørslev blev opført 172?.  Ved en visitats i 1806 indberettede biskop Balle, at skolen havde 107 elever, men "kun 34 havde søgt Skolen den foregaaende Vinter, og af disse savnedes 9 under Visitatsen...22 svarede nogenledes, 4 var maadelige i Læsning." Bedre var det ikke ved visitatsen i 1813, hvor han bl.a. noterede: "Ørslev Skole forsømt dels ved Forældrenes Skyld, som ikke holder Børnene til Skole, dels ved Læreren Hr. Petersens Ligegyldighed og Uvidenhed."


Udsnit af ældre kort over Ørslev med angivelse af både kirken og skolen, som dog ikke er rytterskolen, som var nedlagt, da dette kort blev tegnet, men den skole, som afløste rytterskolen, som lå dog i umiddelbar nærheden af den nye skole Bemærk også angivelsen af fattiggården syd for landsbyen.

Skolen fungerede indtil 1897, hvor den blev erstattet af en nyopført skole på samme grund. I første omgang blev rytterskolen dog  ikke revet ned, men i stedet anvendt som udhus til den nye skole i en årrække. På loftet lå rytterskoletavlen, som først blev ´gravet frem´ 57 år senere og opsat på Ørslev Skole. Rytterskolen blev revet ned engang i 1960´erne (?)


Udsnit af ældre postkort fra ukendt år med motiv fra Ørslev. Herunder Ørslev Skole i dag.


 

Det er endnu ukendt, om der eksisterer et fotografi af rytterskolen. Fotografiet herover er af Ørslev skole, der blev opført 1897, er fra ukendt år, men før 1927. Denne skole afløste rytterskolen. (Også vist i større gengivelse efter artiklen). Herunder ses et gammelt postkort ligeledes fra ukendt år af kirken i Ørslev.


Ældre postkort fra ukendt år med kirken i Ørslev som motiv. Herunder samme motiv i dag. Ikke meget er ændret i tidens løb.


Ørslev Kirke ligger på en højning sydvestligt i byen. Kirkegårdens nordre og søndre hegnsmure er delvist sengotiske af store munkesten i munkeskifte. Kirken, der står helt i røde munkesten, består af senromansk kor og kirkeskib fra 1200-tallet med en lidt senere forlængelse mod vest. Kirketårnet og våbenhuset er sengotiske tilføjelser, og det lille sakristi er fra 1700-tallet.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Erik Petersen Vind
Peter Nicolai Arrøboe
Jacob Funch
Ulrich Ameling
Gerhard Geertsen
Jens Faber Lihme
Isach Petersen
?
C. Blum
H. P. Hansen


2 af de sidste skoleholdere ved rytterskolen i Ørslev i perioden fra 1843 og måske frem til nedlæggelsen af rytterskolen i 1897.
 
172? - 1740
1740 - 1742
1742 - 1751
1751 - 1759
1759 - 1805
1805 - 1806
1806 -  1824?
?
1843 - 1888
1888 - 1897?
Links til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://www.vordingborg.dk/kulturarvskommune/
kulturarvskommune/kulturmiljoeer/ørslev/

http://mapio.net/o/4932177/ (info om langdyssen)


Rynkebjergdyssen eller Rynkebjergs Kirkegaard er resterne af en betydelig  langdysse fra den såkaldte bondestenalder, ca. 3.400 før vor tidsregning. Langdyssen er 34 meter lang og står nu markeret med randsten. Ved siden af langdyssen findes en jættestue. En myte vil vide, at det var det meningen, at Ørslev kirke skulle bygges netop på dette sted, men da det, man fik bygget op om dagen, blev ødelagt af trolde om natten, valgte man en ny placering af kirken, og derfor blev der aldrig bygget en kirke på netop dette sted. (Tilsvarende historier kendes dog retfærdigvis fra flere andre kirker i landet.).

Rytterskoletavlen  
Tavlen lå i en periode på loftet i den gamle rytterskole, men blev 1954 flyttet til Ørslev Skole, hvor den blev indsat i væggen på hovedgangen. Stenen er velholdt med beskedent vejrslid. Teksten er tydelig og let læselig. Kommende foto af rytterskoletavlen

Herunder ses et fotografi af Ørslev skole, der blev opført 1897 som afløsning af rytterskolen, som blev nedlagt samme år.
Eleverne er stillet op til fotografering med drengene og pigerne hver for sig. Fotografiet er fra ukendt år, men før 1927.


Bårse (Baarse)


Bårse er en lille by på Sjælland, som ligger 6 kilometer vest for Præstø, 14 kilometer nord for Vordingborg og 18 kilometer
sydøst for Næstved
. Fotografiet herover er et ældre postkort fra ukendt år af rytterskolen i Bårse, og herunder ses et udsnit
af et skolebillede fra 1870 af elever og læreren i baggrunden opstillet foran skolen. Den tekniske kvalitet af sådanne gamle
fotografier kan være meget svingende, og det kan være noget af en meget tidskrævende tålmodighedsprøve at forsøge at
få mere ud af billedet, end man umiddelbart ser, ved at efterbehandle fotografiet digitalt, så man får en bedre fornemmelse
af, hvad man ser på billedet. Et beskedent eksempel er netop dette fotografi. Som det fremgår af nedenstående gengivelse
af det originale foto, er det i meget dårlig stand, så der skal lidt tålmodighed til. Eksemplet her kunne naturligvis blive endnu
bedre med mere professionelt udstyr og ikke mindst investering af en masse ekstra tid.

Historie  
Opført 1722 på nuværende adresse Præstegårdsvej 1, hvor den skole, som afløste rytterskolen i 1898, ligger i dag. Den er dog på et tidligere tidspunkt afløst af en ny skole i Bårse. 1722 ansatte man student Anders Thorn, som havde undervist i byen siden 1720, da skolen formodentlig blev funderet. Først 2 år senere kunne undervisningen foregå fra den nyopførte skole.
I forbindelse med en visitats i 1813 blev det om bygningen bemærket, at ´Skolehuset nu var ubeboeligt, Utætheder alle steder, Taget utæt, ikke et tørt Sted for Skoleholderen at sidde paa, naar det regnede´.
I 1824 havde skolen 91 elever. Rytterskolen blev revet ned i 1898 og erstattet af en nyopført skole på samme sted.


Tiden har været hård ved dette gamle skolebillede, hvor elever og lærere har taget opstilling foran rytterskolen i Bårse en dag i 1884. Fotografiet befinder sig på Præstø Lokalhistoriske Arkiv.


På dette udsnit af et ældre kort over Bårse ses rytterskolen og skolens lod syd for kirkegården øverst i billedet.

Skolebillede af elever og skoleholder opstillet foran Rytterskolen i Bårse i 1870. Fotografiet, som her er forsøgt forbedret digitalt, er i meget dårlig stand (se ´originalfotoet´ herunder). Det befinder sig på Præstø Lokalhistoriske Arkiv.




Bårse Skole, som erstattede rytterskolen i 1898. Skolen blev opført på den samme sted, hvor rytterskolen havde ligget, inden den blev revet ned. Bemærk den indmurede sandstenstavle fra rytterskolen i gavlen (foto fra 1997).
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Anders Nielsen Thorn
Hans Nohr
Christian Gantzel
Knud Thorn
Christi
an Valdemar Nohr
Frederik Felthuus
Stephan Zetner Møller
L. Lakjer
P. C. Schmidt
E. A. Gaardsted


De to sidste skoleholdere eller - fra sidst i 1800-tallet - førstelærere ved rytterskolen i Bårse, P. C. Schmidt og E. A. Gaardsted.
 
1720 - 1739
1739 - 1750
1750 - 1755
1755 - 1773
1773 - 1776
1776 - 1813
1813 -
1847?
1847 - 1857
1857 - 1895
1895 -
1898?
For yderligere information om skolen:
http://www.lokalhistorisk-fuglebjerg.dk/boruprisvenner/rytterskoler_2.htm


Bårse Kirke er opført i første halvdel af 1300-tallet af teglsten. Den spidsbuede norddør står tilmuret, syddøren er stadig i brug, men noget ændret. Skibet har oprindelig haft et noget smallere kor, men i anden halvdel af 1400-tallet blev det nedrevet og erstattet af det nuværende langhuskor, hvis østgavl har tre tætsiddende blændinger. I sengotisk tid i 1400-tallet opførtes et våbenhus mod syd, og over våbenhuset fil kirken tilbygget et kirketårn.
Rytterskoletavlen  
Da rytterskolen blev nedlagt i 1898, blev tavlen flyttet til den nyopførte skole i Bårse i 1898, hvor den blev indmuret i en niche i en gavl.


På fotografiet af Bårse Skole ses nichen med den indmurede rytterskoletavle tydeligt i gavlen af bygningen.

Den meget mørkegrå tavle er ganske vejrslidt, og teksten, som ikke er trukket op, er derfor noget nedslidt og af den grund forholdsvis vanskelig at læse.

 

Dyrlev


Landsbyen Dyrlev   (ikke færdigskrevet). Herunder fotografi fra ukendt år af rytterskolen. Bemærk rytterskoletavlen på væggen.

Historie  
Rytterskolen i Dyrlev menes opført 1724, men enkelte kilder anfører 1722. Skolen, som i tidens løb var udvidet med en tilbygning på ca. 3 meter (4½ alen), var i brug indtil 1914, hvor den blev afløst af en nyopført skole. Den nedlagte skole blev derpå købt af købmand N. P. Carlsen, som anvendte bygningen til købmandsforretning. Da forretningen senere blev flyttet til en ejendom på den anden side af vejen, blev skolestuen i en periode anvendt som rugeri.
Den gamle skolebygning er i dag i privat eje og anvendes nu til "Bed and Breakfast". De skiftende ejere har naturligvis foretaget ændringer på bygningen i tidens løb, som det er tilfældet med alle de bevarede rytterskoler, men disse ombygninger og istandsættelser af rytterskolen i Dyrlev er imidlertid altid sket med stor respekt for den oprindelige bygning.
Fra ca. 1800 var skoleholder Søren Worm fuldstændig blind. Skoleholder Andersens enke læste med børnene, men hun var drikfældig, så læsningen blev overtaget af Gustav Adolph Ferdinand Zeist, som biskop Balle roste ved en visitats i 1806: "Duelig, tro, virksom, synger godt, skriver ypperligt, katekiserer meget godt, forstår fransk, tysk og latin og er eksemplarisk i opførsel." Ved denne visitats havde skolen i alt 58 elever, men kun 15 af dem var mødt op i skolen.


Udsnit af ældre kort over Dyrlev med tydelig angivelse af rytterskolens placering. Herunder ses et skolefoto fra Dyrlev (foto fra ukendt år). En forstørrelse af en del af dette foto er anvendt som ´titelbillede´ øverst på denne side.



Flere vidnesbyrd fortæller om lærer Asmussen, der var skoleholder i Dyrlev i 37 år indtil sin død i 1913, at han var en dygtig lærer, men også en både farverig og undertiden også ret  temperamentsfuld person. I et ældre avisudklip af ´ukendt herkomst´ (avis? og dato?), har hans efterfølger i embedet, lærer Dahl, udtalt om Asmussen, at "han stod stejlt på egne og sit embedes rettigheder, og som sønderjyde nærede han et uforsonligt had til alt tysk og da navnlig Bismarck
. En af hans gamle elever har således fortalt, at han en morgen efter den sædvanlige morgenandagt fortalte børnene, at nu var Bismarck død, hvorefter han opridsede alle Bismarcks onde gerninger og derved kom i den grad i affekt, at han sluttede den absolut ikke venlige nekrolog med ordene: "Nu er han død, og nu er han i Helvede. - Skal vi så bede Fadervor."
 

 
Albrecht Cruusberg 1802-1881, som blev kaldt ´Hornuglen´, var lærer og kirkesanger i Dyrlev og Beldringe. Lærer Cruusberg var gift med med en søster til maleren P. C. Skovgaard, som har skåret portrættet af ham herover ca. 1870. Datteren Anne var gift med Claus Frederik Asmussen, som også var lærer og efterfulgte Cruusberg i embedet ved rytterskolen i Dyrlev i 1876.


 


Rytterskolen i Dyrlev, som den ses ud i dag. Bemærk sandstenstavlen i muren til højre for døren. Bygningen ligger på Dyrlevvej 12, Præstø. Herunder ses bygningen fra havesiden.








Ældre fotografi af skolen (let beskåret), mens den stadig havde stråtag (foto fra ukendt år).


Luftfoto med angivelse af den tidligere rytterskoles placering. Herunder fotografi af Dyrlev Skole på adressen Dyrlevvej 26, som afløste rytterskolen i 1914. Fotografiet, som menes at være fra 1947-48, befinder sig på Præstø Lokalhistoriske Arkiv.

Skoleholdere (førstelærere)
Information og links
Anders Cromborg
Niels Hoffmann
Peter Nielsen
Hans Nohr
Daniel Plum
Henrik Tersling
? Andersen
Søren Worm
Gustav Adolph Ferdinand Zeist

?
Albrecht Cruusberg
Claus Frederik Asmussen
J. Dahl

Ved en visitats 1824 var Zeist stadig skoleholder, men det er usikkert, hvor længe han fortsatte og hvem, der evt. afløste ham.


Førstelærerne ved rytterskolen i Dyrlev i perioden 1876-1912. Førstelærer Asmussen var svigersøn til forgængeren i embedet, Albrecht Cruusberg. Førstelærer Dahl begyndte sit virke som lærer ved rytterskolen, men fortsatte på den nye skole i Dyrlev, da rytterskolen blev nedlagt i 1914.
 

1724 - 1731
1731 - 1733
1733 - 1734
1734 - 1739
1739 - 1747
1747 - 1755
1755 - ?
1800? - 1813
1813 - 1824?
?
1844 - 1876
1876 - 1912
1913 - 1914
 

Yderligere info om skolen findes på
Præstø Lokalehistoriske Arkivs hjemmeside:
http://www.praesto-arkiv.dk/sogne/allerslev/allerslev-skoler/dyrlev-skoler/



I begyndelsen af 1960-erne blev rytterskolen i Dyrlev anvendt ved Knud Leif Thomsens filmatisering af Herman Bangs roman ’Tine’. Historien, som foregår i Sønderjylland i 1864, har Lone Hertz i hovedrollen.

Rytterskoletavlen  

Da rytterskolen blev nedlagt i  1912 blev tavlen flyttet til en nyopført skole i Dyrlev på hjørnet af Dyrlevvej og landevejen A2. Her blev den indmuret i bagvæggen i et klasselokale (se foto fra 1936 herunder), men da denne skole blev nedlagt, kom tavlen tilbage til rytterskolen, hvor den blev indmuret i væggen til højre for hoveddøren.



Teksten trukket op med sort, og er ganske let at læse meget tydelig. Tavlen er ganske velbevaret, og er nu i privateje uden oplysning om fredning.



Snesere


Landsbyen Snesere ligger nogenlunde midtvejs mellem Præstø og Næstved i den del af Næstved Kommune, som indtil
2007 udgjorde Fladså Kommune. Snesere Kirke, som ses herover, er med sine 52 meter en af de længste landsbykirker
i Danmark. Kirkens allerældste historie fortaber sig noget i historiens tåger, men kirkens ældste dele er formentlig fra
1100-tallet. Siden er kirken udvidet i flere omgange, indtil den omkring år 1600 havde fået den skikkelse og størrelse,
den har i dag.
Snesere Kirke er placeret på toppen af en skrænt mod vest ned imod et fladt landskab, hvor der tidligere
har været et smalt sund, der delte den nederste "klump" af Sjælland fra resten af den nuværende ø. Landskabet skråner
også stejlt mod syd og har således dannet et "øre", hvilket formentlig har givet lokaliteten Snesere sin navn ´Snis Øre´,
som vi kender det fra fx fra Korsør, Skælskør eller Helsingør m.fl. Et "øre" er et hævet landfremspring i forbindelse med
vand, et godt udsigtspunkt, som giver god mulighed for at kontrollere og måske opkræve told af den forbipasserende
handelstrafik efter (sagn)kongen Sni, som efter den lokale tradition skulle have grundlagt Snesere en gang i vikingetiden.
Neden for skrænten mod vest, i det nuværende Åside, er der i hvert fald fundet spor af en vikingetidsbebyggelse. Så
måske har sagnet rod i en virkelig historie. På kirkegården er et udgået elmetræ  1999 omdannet til en skulptur, som
forestiller "Peters Fiskedræt´´, som kan ses på ´nærbilledet´ længere nede i opslaget. Rytterskolen i Snesere ligger
overfor kirken på den modsatte side af vejen. Af samtlige rytterskoler, som stadig eksisterer i dag, er kun fire blevet
fredet, da kun ganske få af skolerne ikke er ombygget - oftest til ukendelighed  - i løbet af deres 300-årige historie,
men stort set har bevaret det oprindelige ydre stadig har bevaret. Rytterskolen i Snesere er en af de fire fredede skoler.

Historie  
Rytterskolen i Snesere blev opført 1724 på den nuværende adresse Bårsevej 4. Sjællands Biskop, Peder Hersleb, som allerede tidligt havde vist interesse for undervisningen af børnene i landsbyerne og havde været en vigtig person bag oprettelsen af rytterskolerne, visiterede Snesere den 3. juni 1739 og i den anledning noterede han i visitatsbogen bl.a., at "Præsten Andreas Bonsach ... er en lærd og stille Mand, men har ingen Gaver; gjør sig meget flid, men kommer ingen Vej, har og intet Gehør. Der var stor ungdom, stor Mængde i Scholen. Schole-holderen from og flittig, lærde dem flittigt at læse. Den voxne Ungdom, saa vidt jeg formaaede at prøve, var ret stupid, ligesom de aldrig havde lært noget uden nogle faae. Det blev og offentligen sagt og viist, hvordan det skulde fanges an paa alle Sider".
I forbindelse med sin visitats i 1788 noterede Biskop Balle i visitatsbogen, at "I Snesere Skole læste de fleeste Børn godt i Bog og havde meget vel lært at forstaa Børnelærdommen, for hvilken de gjorde reede med Indsigt og Færdighed - Nogle faa forsømmelige havde deres egen Skiødesløshed at Takke. 15ten Bøger bleve uddelte. En dreng ved navn Peder Rasmussen havde i forrige Aar erhvervet sig en Bog til Belønning i Weiløe Skole og fortiente sig nu atter den beste og største til Belønning. Han haver i Sinde, sagde han til mig, tilsidst at samle sig et lidet Bibliothek. Skoleholder Jørgensen er vel oplagt til at catechisere og underviser med god forstand."
I 1791 udgav biskop Balle sin senere berømte lærebog, som var en  udgave af Luthers Lille Katekismus med forklaringer, som biskop Balle havde givet titlen "Lærebog i den evangelisk christelige Religion til brug for alle skoler i Danmark". Ved sin næste visitats i 1709 var den gode bisp tydeligvis tilfreds med, at hans bog har vundet indpas på skolen. Han noterede nemlig, at "I Snesere Skole udmærkede sig mange flittige Børn ved en god og sund Kundskab om deres Christendom. Nogle havde begyndt paa den nye Lærebog og svarede vel deraf...Skoleholder Damgaard er flittig og troe. Han catechiserer vel og er vel bevandret i den Bibelske Historie".


Udsnit af ældre kort over Snesere, hvor to skoler er markeret: Snesere Skole fra 1857 og .´forskolen´ fra 1905. Rytterskolen er ikke markeret, da den på dette tidspunkt var nedlagt som skole. Bygningen ligger ganske tæt ved kirken.

I forbindelse med en visitats i 1806 indberettede biskop Balle bl.a., at " Lærer Aagaard er en ”duelig, virksom og forstandig Mand, som underviser på bedste Maade.” Biskop Balle kommenterede også det betydelige fravær af  elever, som blev holdt hjemme af forældrene, der behøvede deres arbejdskraft - et problem, som skolen i Snesere havde fælles med langt de fleste andre skoler. ”Adskillige, som ikke havde søgt Skolen, røbede sig selv ved deres mådelige Boglæsning i særdeleshed. Men de Flittige udmærkede sig til Hobe ved Færdighed og Forstand i deres Svar såvel efter Lærebog som Katekismus. Og mange af dem læste skønt i hvilken Bog, der blev dem forelagt. De havde ligeledes lært Salmer. 4 Drenge havde begyndt at skrive. Det var mig til stor Fornøjelse, at jeg kunne uddele ikke mindre end 34 Bøger iblandt de flittige Børn.”



Bygningen blev med tiden udvidet til 10 fag. I 1840-erne havde skolen godt 80 elever. Rytterskolen fungerede til 1857, hvor den blev afløst af en ny skole. Den gamle skolebygning blev derpå i en periode anvendt som fattighus eller ´alderdomshjem´. I et kommuneatlas for Fladså Kommune i 1991 fremgik det, at "både Rytterskolen og Tromlehuset er markante landsbyelementer samt at rytterskolen i Snesere er et meget velbevaret eksempel på en rytterskole, dog er det oprindelige tegltag erstattet af et stråtag. Rytterskolen har ved vurderingen af de enkelte bygninger fået høj bevaringsværdi."
Bygningen blev fredet 18/11 1996. I den forbindelse skrev Skov - og Naturstyrelsen, at " Snesere Rytterskole har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde dens bygningsfredning. Bygningen er således en forholdsvis velbevaret rytterskole: bl.a. sidder sandstenstavlen stadig på sin oprindelige plads, og det store helvalmede tag med det uudnyttede tagrum er bevaret". Den oprindelige skorsten er fjernet, og bygningen har fået store moderne døre til haven på bagsiden.
Kun 5 af de rytterskoler, som stadig findes, har bevaret så meget af de oprindelige bygninger, at de er fredede i dag; de øvrige er i årenes løb ændret ganske meget og oftest til ukendelighed ved ombygninger og andet. Foruden rytterskolen i Snesere er følgende rytterskoler fredede: Hvidovre (Københavns Rytterdistrikt), Vedbysønder (Antvorskov Rytterdistrikt) , Lille Heddinge (Tryggevælde Rytterdistrikt) og Overby (Skanderborg Rytterdistrikt).


Snesere Skole, som afløste rytterskolen i 1857 (foto fra ukendt år, men før 1921. Se også foto af skolen sidst i artiklen.


Rytterskolen i Snesere er næsten bevaret, som den så ud, da den blev bygget. Herunder et noget ældre fotografi af skolen. Indgangen var på dette tidspunkt flyttet til bagsiden af huset, og bygningen havde fået hele to skorstene. Bemærk sandstenstavlen over døren, som dog er sløjfet, idet indgangsdøren er flyttet til den oprindelige bagside af bygningen. Sådan er det stadigvæk. Rytterskolen blev fredet i 1996. Kun fire af de gamle rytterskoler er fredede. Foruden rytterskolen i Snesere gælder det rytterskolerne i Lille Heddinge, Brarup og Hvidovre (foto fra ukendt år).
 




Bagsiden af rytterskolen i Snesere. Skolen ligger på en lille skråning med en flot udsigt fra den lille forhave. Da disse fotografier blev taget i marts 2016, var bygningen under renovering. En smuk og velbevaret bygning.


"På kirkegårdens sydøstlige hjørne stod et meget gammelt, stort og smukt elmetræ, som nærmest fungerede som Sneseres vartegn. I slutningen af 1990’erne begyndte træet at vise tegn på elmesyge, og da det stod klart, at det gamle træ ikke stod til at redde, kontaktede menighedsrådet træskulptøren Allan Bo Jensen, som i 1999 – udelukkende med motorsave – omdannede træet til en statelig skulptur, forestillende “Peters Fiskedræt”. Jesus ses stående i agterstavnen, mens den muskuløse Peter kæmper med at få de sprængfyldte net hevet om bord" (Kilde: Wikipedia).




Laurids Hemmingsen stammede fra landsbyen Lyderslev på Sjælland. Senere bosatte han sig som husmand i landsbyen Sjolte. Hemmingsen kæmpede sammen med Svend Poulsen, Gøngehøvdingen, i Svenskekrigen sidst i 1650-erne.  Efter et overfald på svenskerne i Snesere præstegård blev han set på Sjolte gade i færd med at uddele "oprørske breve", - kongens løbesedler med opfordring til modstand - berettede et tingsvidne. Da en mand – Peder Skrædder – nægtede at tage imod løbesedlen, truede Hemmingsen med at skyde ham, "thi han havde de lange Pistoler hos sig på Hesten". Laurids Hemmingsen blev senere stukket til svenskerne bl.a. af præsten Hr. Albert fra Snesere. Hemmingsen blev dømt til døden "af nogle ugudelige danske", som må have været provsten og de tolv mænd, som i hovedsagen var fra Snesere, der var mødt op og bevidnede, at Laurids Hemmingsen havde været med Svend Poulsen i Snesere præstegård, hvor to svenske kvartermestre blev dræbt. På disses vidnesbyrd blev han dømt og på makaber vis stejlet på Turebygård eller Turebyholm to dage inden krigen sluttede i maj 1660. Laurids Hemmingsen har dannet forlæg for Carit Etlars romanfigur væbneren Ib fra romanen "Gøngehøvdingen" , hvor han er Svend Gønges tro følgesvend, der lidt inde i romanen bliver udnævnt til `Dronningens vagtmester´. På kirkegården i Lyderslev er der siden opsat en mindesten for den virkelige Laurids Hemmingsen, som dog aldrig blev kongelig vagtmester.
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Søren Pedersen
Poul Christoffersen Bagger
Lars Hochlandt
Anders Schytte
Peder Lund
Johan Frederik Neumann
Rasmus Nielsen Block
Jørgen Peter Jørgensen
Jens Damsgaard
Johannes Duun
Mickael Peter Aagaard
Peter Laurits Ingerslev
1724 - 1725
1725 - 1738
1738 - 1760
1760 - 1761
1761 - 1762
1762 - 1770
1770 - 1782
1782 - 1789
1789 - 1798
1798 - 1802
1802 - 1831
1831 - 1857
 

Litteraturhenvisning:
Yderligere information om rytterskolen findes i
Poul Søgaard Kristensen "Rytterskolen i Snesere, Fladså kommune" fra 1980. Bogen, som er illustreret og på 57 sider, er udgivet af Arkitektskolen i Århus.

Link til yderligere information om skolen:
https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=9368846

Svend C. Dahls oversigt fra 2014 over ´Skoler i nuværende Næstved Kommunes område 1814 59 landskoler og 2 eller flere byskoler – en oversigt´ findes på
http://www.nsv.dk/Infoweb/Indhold/Oversigt over gamle skoler/Oversigt over gamle skoler.htm

Rytterskoletavlen  
Tavlen sidder stadig i den gamle rytterskoles facade. Stenen er noget vejrslidt og temmelig forvitret i højre halvdel. Teksten er ikke trukket op, men alligevel ret tydelig bortset fra det nederste højre hjørne, som er vanskelig at læse.


Sandstenstavlen over den oprindelige hoveddør, nu i haven.


Skibinge

Historie  
Rytterskolen blev opført 172? på hjørnet af Mønvej (hovedvejen) og Egestræde.  Bygningen er velbevaret, men er på et tidspunkt udvidet med tilbygning mod syd. Ved den nordlige gavl står et meget stort egetræ, som kaldes `Skibinge-egen´, og som skulle være af nogenlunde samme alder som rytterskolen, nemlig ca. 300 år. Træet står på det oprindelige tingsted i  landsbyen.


Udsnit af et ældre kort over Skibbinge. Rytterskolen er tydeligt markeret midt i landsbyen.

Det er ikke ofte, at skoleholderne får ros og mange lovord i indberetningerne fra
skolevisitatserne, men et eksemplerne på, at det trods alt skete, finder man i  omtale af skoleholder Christian Falster efter en visitats af biskop Balle på rytterskolen i Skibinge i 1787. Balle skriver nemlig om ham, at han er "en dygtig, meget virksom Mand. Børnene læste herligt i Bog, og kunde selv opkaste, hvad man vilde have i Bibelen, og de forstod fermt Meningen af det læste. De havde lært Bibelhistorie, læste Skrift og skrev selv. Han katekiserer for Børnene på den fatteligste Maade og kan mesterligt tildrage sig deres hele Agtsomhed. De elsker ham. Han elsker dem og er i sit Kald utrættelig og virksom. Saadan en Mand burde have Belønning."
Ved den følgende visitats et par år senere skrev provsten:" Falster er omni sine Dubio den dueligste Skoleholder og tillige en Olding; 15 Rd. ville blive ham en stor Opmuntring".
Falster forsømte aldrig sin skole, men det var ikke det eneste. Allerede kort efter sin tiltrædelse som skoleholder fik han nemlig også gjort bønderne interesseret i at udnytte deres haver. De kunne se, hvad Falster havde fået ud af skolens have, hvor en ´vildmark´ hurtigt var blevet omdannet både til nyttehave og til en frugthave med flere hundrede æble- og pæretræer. Falster lærte også bønderne at dyrke kartofler, som var en relativ ny spise på dette tidspunkt. På sine gamle dage havde Falster dog ikke længere overskud til at klare undervisningen alene. Fra 1807 blev Nicolai Gotfred Gjerlach Møller ansat som medhjælper, og efter lærer Falsters død i 1813 overtog Møller embedet som skoleholder.
Rytterskolen i Skibinge fungerede som skole indtil 1930, hvor den blev erstattet af en ny skole på Abildhøjvej. Bygningen er i dag i privat eje og anvendes til beboelse.




 

Rytterskolen i Skibinge er velbevaret og nabo det gamle egetræ, ´Skibinge-egen´, som angiveligt er omtrent af samme alder som rytterskolen. Herunder et fint, men også lidt medtaget fotografi af skolen med stråtag og uden den senere tilføjede karnap uden angivelse af år. Bemærk herren foran døren, - måske er det læreren - , og tavlen, som er indmuret på facaden i højre side. Den kom tilbage til rytterskolen igen på sin ´gamle plads´ i 1994. Oprindelig har den dog været indmuret over døren.


På en regnfuld dag i maj måned 2015 kunne formanden for Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget i Vordingborg kommune, Eva Sommer-Madsen (V), og Steen Lund fra Allerslev-Skibinge Lokalråd afsløre den flotte, nyopsatte informationstavle i det lille nyoprettede anlæg på det lille anlæg på tingstedet ved rytterskolen, hvor der nu også  er anbragt en god og solid træbænk. (Kilde: Sydsjællands Tidende, 12. maj 2015. Foto: Tommy Christiansen.)




På informationstavlen kan interesserede nu læse om rytterskolens historie både på dansk, engelsk og tysk. Trods vejret samlede arrangementet i maj 2015 med afsløringen af det lille anlæg ved tingstedet og det gamle egetræ med både ny bænk og en informationstavle om rytterskolen adskillige interesserede borgere.

Brug nedenstående ´stregkode´ fra infotavlen i Skibinge for at se yderligere oplysninger om rytterskolerne på mobiltelefonen:

Med en ´app´ som fx ´Barcode Scanner´ kan du bruge din mobiltelefon til at aflæse stregkoden herover. Se evt.
http://www.computerworld.dk/art/11532/brug-din-mobil-til-at-laese-stregkoder#XsqoR6ByPtdD2B2w.99


Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Andreas Hansen
Enoch Kreimann
Christian Falster
Nicolai Gotfred Gjerlach Møller
?
Martin Enevold Madsen
?


Martin Enevold Madsen fungerede som lærer ved rytterskolen i Skibinge i næsten 25 år. Lærer Martin Enevold Madsen var født den 29. november i 1836 i Sprove, Damsholte, blev gift 1861 i Skibinge med Rasmine og døde 1913, mens han stadig bestred embedet som skoleholder i Skibinge.

Link til yderligere information om lærer Madsen:
http://www.danishfamilysearch.dk/cid10787909
 
1722 - 1757
1757 - 1781
1781 - 1813
1813 - 1
824?
?
1890 - 19
13
1913 - 1930
Links til yderligere information om skolen:
http://www.sydtid.dk/infotavle-til-rytterskoler


http://evasommermadsen.blogspot.dk/2015/05/indvielse-af-oplysningstavle-i-skibinge.html


Skolebillede med eleverne opstillet foran rytterskolen i Skibinge. På billedet ses også lærer Martin Enevold Madsen og hans to døtre, Emma og Ingeborg, som sidder med hunden ´Bap´ på skødet. Foto fra ukendt år, men mellem 1890 og 1910. Herunder et skolebillede fra 1915 - 1916. Begge disse fotografier og portrættet til venstre befinder sig på Præstø Lokalhistoriske Arkiv.

Rytterskoletavlen  
Tavlen blev overført til den nu nedlagte Abildhøj Skole, hvor den blev opsat i en mur. Den nedlagte rytterskoleskole fungerede i en periode som fritidshjem, men er nu i privat eje. 1994 fik en række borgere i Skibinge udvirket, at tavlen med god hjælp fra Tuborgfonden, Præstø Bevaringsforening og en lokal murermester blev ført tilbage til sin oprindelige placering på den gamle rytterskole, hvor den nu er indmuret i facaden. Tavlen er velbevaret trods betydeligt vejrslid. Teksten er ikke trukket op, men alligevel tydelig og let at læse.
Tavlen, som nu er blevet tinglyst på huset, skal i fremtiden vedligeholdes af Allerslev-Skibinge Lokalråd, som stod bag dette prisværdige initiativ.


Allerslev


Landsbyen Allerslev i Vordingborg Kommune.
Allerslev bestod i 1688 af 22 gårde beliggende omkring et forgrenet vejnet
med gadekær. Over halvdelen af gårdene flyttede ud ved udskiftningen i 1796, og syd for landsbyen blev udstykket lodder
til en husmandskoloni. Omkring 1900 blev Præstø-Mern jernbanen anlagt vest for byen og efterfølgende voksede der en del
ny bebyggelse frem langs vejnettet med blandt ande
t mejeri, skole, købmænd og kro. I Allerslev Sogn ligger Allerslev Kirke.
Heldigvis er der bevaret en ganske god af del ældre fotografier fra 1800-tallet af relativ mange rytterskoler, men kvaliteten
af disse fotografier og ´mærkerne af tidens tand´ har gjort, at mange af disse fotografier kræver derfor en ofte betydelig og
derfor også ganske tidskrævende ´efterbehandling´, inden de kan anvendes. Det gælder også dette fotografi af rytterskolen
i Allerslev fra 1898. Det ´efterbehandlede´ fotografi, som absolut ville kunne blive meget bedre med en større og endnu mere
tidskrævende indsats, kan ses i højre spalte herunder.

Historie  
Opført 1722 på nuværende adresse Rekkendevej 3. Krongodset afstod Allerslev og størsteparten af Skibinge sogne til godset Nysø i  1764. I 1806 var der 82 skolesøgende børn, men kun 35 af dem kom regelmæssigt i skolen. Ved visitatsen dette år, var dog kun 22 elever mødt op. Rytterskolen blev nedlagt i 1898, hvor den blev erstattet af en ny skole. Den gamle skole blev derefter anvende til privat beboelse og har bl.a. været skrædderværksted.
En beskrivelse af skoleholder Zimmer er bevaret. Provst Faber noterede nemlig om ham, at "Han drikker, men bliver aldrig fuld. Bare han dog vilde forbedre sig. Han sidder i yderste Armod med Kone og to Børn. Jeg har skrubhøvlet ham, saa og tordnet saa, at Haaret stod som Børster. Jeg har sagt ham alt, hvad siges kan af evangelisk Sandhed. Hans Hjerte er i Guds Haand. Hans Fader var min Ven, en Jesu Elsker, en nidkær Mand. Jeg har skaffet ham Brødet, nødig skiller jeg ham derved." Biskop Balle var heller ikke tilfreds med Zimmer. Efter visitatsen i 1799 noterede han: "Han gør sig ikke den Umage, han burde og kunne." Biskop Balle visiterede igen skolen i 1806. Der var situationen ikke bedre. Efter visitatsen indberettede han nemlig, at ifølge skolejournalen "
skulde Districtet indbefatte 82 Børn, men hvoraf 74 vare antegnede. Men 35 i blandt disse anføres i Fortegnelsen selv ikke at gaa i Skole,- 13 vare borte, som nu skulde have mødt. Flere blandt dem, der mødte, havde i heelt Aar ikkun været 14 dage i skolen- og 4 Ugers Skolegang i (et) heelt Aar maatte ansees for noget stort. Netop 5 af de Skolesøgende havde læst det 1.Kap. af Lærebogen og kunde modtage Veyledelse til forstandigt Svar. Ibland dem, der havde lært Catechismus alene, fandtes kun 2, som vidste at giøre Rede med nogenlunde Forstand. Og for Indenadslæsning i mer end een Bog eller i fremmed Bog kunne jeg blandt dem, der havde søgt Skolen over 14 Dage, ikkun være fornøyet med 2. Diise 9 Børn fik hver sin Bog til Belønning i Overensstemmelse med deres Skolefliid og Fremgang. Her er lidet at rose eller at glædes ved, men destomer at bedrøves over. Dog havde de flittige ogsaa lært Psalmer."


På fotografiet herover ses rytterskolen på Rekkendevej 3 lige op til kirkegården forneden til venstre i billedet. Billedet er set mod vest, så rytterskolen ligger øst for kirkegården.
 

Rytterskolen i Allerslev findes stadig og anvendes i dag til privat beboelse. (midlertidigt billede)


Rytterskolen i Allerslev fotograferet i 1898, da den ophørte som skole og herefter blev anvendt til privat beboelse. Fotografiet er i elendig forfatning (se stor gengivelse som titelbillede øverst). Ovenstående billede er derfor blevet ´efterbehandlet´ en del. Det har hjulpet lidt, men med bedre udstyr og endnu mere tålmodighed, kunne resultatet afgjort blive bedre.


(midlertidigt billede)


Rytterskolens lod ses umiddelbart øst for kirkegården på dette udsnit af et ældre kort.  Den skole, som markeres øverst til venstre på nuværende Mønvej er Allerslev Skole , som afløste rytterskolen i 1898.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links

Johannes Engell 
Jens Braade
P. Fischer Bruun
Didrik Christian Schade
Henrik Schup Wegersløf
Jens Schelderup Parelius
Enoch Kreimann
Ivar Nielsen Arrøe
Andreas Nyegaard
Søren Seerup
Christian Falster
Jacob Andreas Zimmer
Martin Zuschlag
Andreas Aastrup
Frederik Schiøttz
?
? Madsen
 

1722 - 1727
1727 - 1732
1732 - 1739
1739 - 1743
1743 - 174?
174? -
1749?
1749? -
1757
1757 - 1763
1763 - 1763
1763 - 1768
1968 - 1781
1781 - 1804
1804 - 1816
1816 - 1824
1824 - ?
?
1880 - 1900
Link til yderligere information om skolerne i Allerslev:
http://www.praesto-arkiv.dk/sogne/allerslev/allerslev-skoler/rytterskolen-paa-rekkendevej-3/


Allerslev Skole på Mønvej, som afløste rytterskolen, da den blev nedlagt i 1898. Fotografiet, der menes at være fotograferet mellem 1900 og 1910, befinder sig på Præstø Lokalhistoriske Arkiv.
Rytterskoletavlen  
Ca. 1900 blev tavlen flyttet til en nyopført skole på Mønvej 120 i Allerslev, hvor den blev indsat i en mur med en uheldig placeringen bag en dør. Tavlen har fået en rødmalet ramme, og teksten er med vekslende tydelighed, men læselig. Stenen er meget vejrslidt og har desuden en del småskader.


Allerslev Skole på Mønvej nedbrændte 1977. Hvor tavlen befinder sig i dag, vides endnu ikke (flyttet til ny skole?).
Skolen blev genopført på Enghavevej 2b i 1979, men den fungerede kun et par år som skole, inden den blev nedlagt.
Kommende foto af rytterskoletavlen

 

 


 


Neder Vindinge (Vinding, Vindinge)


Landsbyen Neder Vindinge ligger tre kilometer nord for Vordingborg. Siden 1. januar 2010 bliver Neder Vindinge betragtet
som sammenvokset med Vordingborg. Bydelen er beliggende i Kastrup Sogn. På udsnittet af ovenstående ældre kort over
Neder Vindinge er rytterskolen placeret dér, hvor der er markeret ´smedje´. Det har skolen været i mere end hundrede år.
Kastrup Skole, som nu er centralskole for området, og hvor sandstenstavlen fra rytterskolen i Neder Vindinge befinder sig
i dag, er også tydeligt afmærket.

Historie  
Rytterskolen er opført 172? på den nuværende adresse Kærvej 7 i Neder Vindinge. Skolen eksisterer stadig, men har siden år 1900 været indrettet som smedje. Det er den stadig. Bygningen er i tidens løb ændret meget på grund af omfattende ombygninger, og ifølge bygningens nuværende ejer er der i virkeligheden kun ganske få sten tilbage fra den oprindelige rytterskole..




 

Rytterskolen i Neder Vindinge, som har fungeret som smedje i mere end et århundrede, er meget ændret i årenes løb, og i dag er der kun nogle ganske få sten tilbage af den oprindelige bygning.


Til venstre ses den skolegård på Kastrup Centralskole, hvor tavlen er opsat på den lille mur under halvtaget i billedets venstre side.
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 
?  
Rytterskoletavlen  
I forbindelse med ej ejerskifte i begyndelsen af 1960-erne, hvor rytterskolen gennemgik en omfattende ombygning, blev tavlen på den nye ejers initiativ flyttet fra rytterskolen til Kastrup Centralskole , hvor den er indsat i en mur ved den gamle skolegård. Tavlen er velbevaret, og teksten er tydelig og relativ let læselig, selv om den ikke er trukket op. Stenen har dog en del misfarvning.


 


Stenstrup


Landsbyen Stenstrup ligger et par kilometer sydøst for Præstø. Stenstrup bestod i 1688 af 8 gårde hovedsageligt placeret
syd for Smidstru
pvej mellem Smidstrup og Stenstrup. I forbindelse med udskiftningen i 1800 blev over halvdelen af gårdene
liggende i landsbyen, som stadig præger strukturen i Stenstrup. Der er ikke kommet megen ny bebyggelse til byen, selv
gadekæret er bevaret i begrænset omfang. I landsbyen har der været et gårdmejeri og en rytterskole, som stadig findes.
På ovenstående udsnit af et ældre kort er rytterskolens placering i Stenstrup tydelig markeret.


Stenstrup ligger mellem Smidstrup mod vest og Jungshoved By mod øst i et smukt landskab, som næppe kan blive mere
dansk. Tidligere var området en ø, som så for længst er fyldt op. Det er forklaringen på, at man stadig fx på vejskilte og på
kort og kan se Smidstrup med navnet Øen Smidstrup. Herunder et smukt forårsbillede fra 2016 af vejen fra Stenstrup mod
Jungshoved
(FotoTage Klee. Gengivet med tilladelse).

 

Historie  
Opført 1722 på den nuværende adresse Ambæk Mark 10.
Ved en visitats i Stenstrup 1787 noterede biskop Balle, at "I Stenstrup Skole var en meget stor Forsamling af Børn, som holdt mig varm paa den fornøjeligste Maade. De vidste alle at gøre Rede for deres Kristendoms Kundskab med sund Forstand. De havde lært mange smukke Salmer. Drenge og Piger kappedes med hverandre om Fortrinet".
1774 blev rytterdistriktet opløst og solgt på auktion, men allerede i 1761 var enkelte dele af krongodset bl.a. Stenstrup solgt fra krongodset til Jungshoved Hovedgård. På det tidspunkt var der 8 gårde i Steenstrup og et tilsvarende antal i landsbyen Smidstrup, som ligger umiddelbart vest for Stenstrup.


Skolefoto fra 1914 med eleverne og lærer Døssing har taget opstilling foran rytterskolen i Stenstrup. Ingen af elevernes navne var nedskrevet, men efter en ´efterlysning´, som Præstø Avis  gennemførte i 1991, indkom der navne på en del af eleverne. (Fotografiet og listen over eleverne befinder sig på Præstø Lokalhistoriske Arkiv).


På luftfotoet ses rytterskolen på hjørnet af Ambæk Mark og Smidstrupvej.

Rytterskolen i Stenstrup var i brug som skole helt til frem til 1962, hvor den blev nedlagt og afhændet. Inden da var rytterskolen dog blevet aflastet af
Forskolen i Stenstrup, som indtil 1923 lå på Smidstrupvej 32. Rytterskolen, som i årenes løb er bygget en del om, eksisterer stadig og anvendes i dag til privat beboelse. Det er (endnu) lidt usikkert, hvornår forskolen blev bygget.


Fotografi af forskolen i Stenstrup, som indtil 1923 aflastede rytterskolen, hvor antallet af elever var stigende og pladsen efterhånden var trang.
 

Rytterskolen i Stenstrup fungerede som skole i næsten 250 år. I dag anvendes den velholdte, men i årenes løb også meget ændrede bygning til privat beboelse. Fotoet af rytterskolen herunder er fra ukendt år, men før 1930.




Et ældre fotografi af skolen fra den anden side. Det er usikkert, hvor gammelt fotografiet er, men det menes at være fra mellem 1900 og 1930. Fotografiet befinder sig på Præstø Lokalhistoriske Arkiv. Herunder ses det samme motiv, som det præsenterer sig i dag (foto fra 2016 / TK).


.


Møllen i Stenstrup blev nedtaget i 1924. Foto fra ukendt år, men omkring år 190
0 (Præstø Lokalhistoriske Arkiv).
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Ejler Schiøler
Peter Christensen Foss
Peter Husum
Michael Jochumsen
Eschild Holm
Jacob Odderbech
Christian Baden
Frederik Hoff
Henrik Carstens
Jacob Christian Bøgvad
Jacob Gottlieb Bjørnsen
?
? Døssing
?

 
Vi har kun meget få samtidige tegninger, som viser undervisningen i skolerne på landet i 1800-tallet, men denne tegning fra 1814 kan give en fornemmelse af forholdene i skolestuen dengang. (Tegningen stammer muligvis fra Viborg-egnen.)
 

1724 - 1728
1728 - 1731
1731 - 1734
1934 - 1739
1739 - 1749
1749 - 1762
1762 - 1765
1765 - 1771
1771 - 1786
1786 - 1802
1802 - 1824?
?
1914?
?
I 1700-tallet var det ikke usædvanligt, at ansøgninger blev skrevet på vers. Et eksempel på det fra Stenstrup har vi bevaret, da skoleholder Eschild Holm 1744 søgte stillingen som degn i Magleby på Møn. Hans ansøgning til bispen lød således:

Du højærværdige Mand, en Skoleholder banker
Paa Bispens Naadedør og trøster sig i Tanker,
At han skal blive løst fra Skolens haarde Tvang,
om Bispen ser til hans Nødtørftighed og Trang.

Nu er der Lejlighed ved et af Møens Sogne,
Om Gud behager det min Lykke skal opvaagne.
Saa kan jeg age hjem med et fornyet Mod
For jeg til Kiøbenhafn gik paa min trætte Fod.

Da skal jeg og min Tak til Gud og Bispen giøre,
Som vilde lægge til min Bøn et naadigt Øre.
Vis højærværdig Mand mig dette Naadenstegn,
At jeg til Maglebye maa  blive Sognedegn.

Jeg bliver i dybeste Underdanighed
Høye og Velbaarne Herres
ringeste Tiener
Eschild Holm

Rytterskoletavlen  
Tavlen er en lidt usædvanlig farve, idet den er rødgrå med tværgående aflejringsbånd i forskellige grå nuancer. Tavlen, som er af den ´lavbrede´ type, er meget velbevaret med tydelig og forholdsvis letlæselig tekst, som dog er hugget lidt ´klemt´ mod slutningen. Teksten er trukket op med guld.



Tavlen blev flyttet til Jungshoved Skole
(til venstre) i 1956, hvor den stadig er indmuret på hovedgangen. Skolen er siden nedlagt, men stadig meget velholdt og anvendes i dag som
medborgerhus.


Knudsby

Historie  
Da provsten i Vordingborg i 1735 foreslog,  at man fremover anvendte `Kongens Skole´ i Vordingborg både til  borgerbørnene og soldaternes børn, måtte man finde en anden løsning for landsbybørnene. Det blev derfor besluttet at opføre nye rytterskoler både i Knudsby og i Bakkebølle som erstatningsskoler for skolen i Vordingborg. Det skete 1742. Dermed blev landsbybørnenes lange skolevej til Vordingborg også meget mere rimelig. I modsætning til Rytterskolen i Bakkebølle (se denne), som ganske vist også først blev opført senere, men står opført i registreringerne af rytterskolerne fra 1730, selvom bygningen endnu ikke var opført, er det ikke tilfældet med ´Den kongelige skole´ d.v.s. Rytterskolen i Vordingborg (nedlagt som rytterskole 1742 ). Det samme var tilfældet med rytterskolen i Knudsby, som derfor opfattes som en ´ekstra´ rytterskole. Skolen var endelig klar til brug i 1744. Skolen eksisterer ikke længere. Skoleholder Fastrup var i embedet i 52 år, men i de sidste år var han fuldstændig blind. Senest fra 1799 fik han en hjælpelærer, Thimotheus Riiber, som også efterfulgte ham som skoleholder, da Fastrup døde i 1807 og blev begravet i ´de fattiges Jord´.  Han var da 104 år gammel. Tilsyneladende har Fastrup ikke været nogen stor begavelse. Biskop Balle skrev om ham efter en visitats i 1787, at "Boglæsningen var sløj, og at prøve Forstanden var til liden Nytte. Fastrup har aldrig anvendt sin Tænkekraft, nu er det for sildigt." På det tidspunkt var Fastrup blind. Biskop Balle fik ondt af ham og skænkede ham en gave på 10 Rd.


 

Der findes ikke noget billede af rytterskolen i Knudsby, men på et gammelt matrikelkort (ukendt år) kan man se skolens placering og den tilhørende skolelod. Den lille landsby bestod stort set kun af en række gårde og huse på Knudshoved Odde vest for Vordingborg. Som det tydeligt fremgår af kortet, lå skolen og mange af gårdene næsten i strandkanten. Billedet herover viser kun et udsnit af hele matrikelkortet. På fotografiet herunder kan man se, hvordan den tidligere skolejordlod ser ud i dag.


Landsbyen med rytterskolen er væk, men Knudsby har bevaret mange spor fra tidligere aktivitet fx fra oldtiden.
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Christian Juul
Jockum Jørgensen Holst
Bernth Fastrup
Thimotheus Riiber
Andreas Jacob Hedager
Casper Jacob Diechmann
 
1744 - 1766
1766 - 1755
1755 - 1807
1807 - 1817
1817 - 1821
1821 -
1761?
 
 
Rytterskoletavlen  
Da rytterskolen i Knudsby blev revet ned (år ?), blev sandstenstavlen overført til en nye skole i Trehøje, hvor den var anbragt på en mur, indtil denne skole blev revet ned i 1961. Vordingborg Kommune skænkede derpå tavlen til Danmarks Lærerforening, der lod den indmure i en gård i Kompagnistræde 32 i København. Sandstenstavlen er vejrslidt, men fint konserveret.

Kommende foto af rytterskoletavlen


Udsnit af gammelt kort, som viser Vordingborg Rytterdistrikt (ukendt år, men formentlig fra ca. 1700).

 

animated gif

finn@thorshoj.dk


Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)


Hovedmenu (klik på billedet)

E-mail: Klik på adressen


Hit Counter  (besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017)