Landsbyerne Store Torøje
 og Lille Torøje (udflyttet fra ´Torøje´ 1767-68)

Store Torøje, tidligere Taarøje, er en landsby på Sydsjælland, som ligger i Smerup Sogn mellem Faxe og Store Heddinge i Faxe Kommune. Byen nævnes allerede i 1397 (Thorøwe). Den almindelige stavemåde gennem mange år var Taarøje, men da dette navn nærmest var meningsløst, opstod der ligefrem en bevægelse for at få dette navn ændret. Det var især lærer Seidenfaden fra Store Torøje, der førte an. Han ønskede at få ændret bynavnet til Thorshøje på grund af et par bronzealderhøje, som fra gammel tid bar navnet Thorshøje, der antagelig er udledt af Thoris høj (gravhøj). Skelhuset imellem Smerup og Store Torøje hedder den dag i dag, Højhuset eller Høvhuset. Navnet Thorshøje vandt dog aldrig rigtig indpas.
Det oprindelige navn på landsbyen regnes aldersmæssigt for at være samtidigt med de stevnske ´inge-byer´ og dateres dermed til at være fra før år 500. På en mark tæt ved landsbyen lå sognets eneste stenalderhøj, som menes at være sløjfet omkring år 1800. Af de to senere bronzealderhøje menes den sidste at være sløjfet omkring 1820, men omkring 1900 kunne man endnu se en tydelig forhøjning i marken, hvor højen havde ligget, og hvor markskellet tydeligt gik i en bue vest om stedet, som det også er anført på et gammelt matrikelkort.
Et lokalt sagn fortæller om kristendommens indførelse på Stevns, at det oprindelig var meningen, at der skulle opføres en kirke i Torøje, som ligger dér, hvor den oprindelige oldtidsvej mod Stevns ligger. Man begyndte at bygge kirken, men det, som blev bygget om dagen, blev revet ned igen om natten af trolde fra ´Thors høje´ (de 2 hedenske bronzealderhøje). Kirken blev i stedet opført i nabolandsbyen Smerup, der ligger ved Elleåen, som i dag er et meget beskedent vandløb, der endda delvist er rørlagt, men som i middelalderen var så bred, at man kunne sejle på åen helt til Karise, og som undertiden blev anvendt af vendiske skibe, og det førte til, at landsbyerne byerne undertiden blev overfaldet og plyndret. ´Smerupperne´ og ´Torøjerne´ havde som folk ry for at være meget forskellige af temperament. Smerupperne var rolige folk, fortæller den lokale sagnhistorie. Smerup hører til den stevnske åbygd, som ´blev regeret af den besindige´ Ellekonge eller Elverkonge  fra den nærliggende Elverhøj, mens Torøje hører til den stevnske kystbygd, hvor det var den noget mere vilde Klintekonge, som regerede. Sagnhistorien sammenblander dog undertiden de to ´konger´.

De to sogne blev dog senere lagt sammen, og da kirken lå i Smerup, kom sognet derfor til at hedde Smerup Sogn. Den senere biskop over Sjællands Stift, J. P. Mynster, var sognepræst i den tredje af landsbyerne, Spjellerup, i årene 1801-1811. Embedet omfattede både Spjellerup og Smerup sogne, som Torøje hørte til. I sine erindringer lagde bispen da heller ikke skjul på, at det var folkene i Torøje, som voldte de største vanskeligheder. Torøje og de to nabolandsbyer, som hørte under Vemmetofte Kloster, blev udskiftet i 1829, og kun 7 af de oprindelige 23 gårde i Torøje blev tilbage i byen. Ved samme lejlighed oprettedes 16 husmandsbrug i byens udkant, som i dag stadig har navnet ´Torøje Huslodder´. I perioden 1762-1767 blev 7 gårde til bøndernes store utilfredshed tvangsudskiftet til en ny placering nogle få kilometer fra Torøje. Den nye bebyggelse fik navnet `Lille Torøje´, og den oprindelige Torøje skiftede derfor navn til ´Store Torøje´.  Den endelige udskiftning af området faldt helt på plads i 1813.

Under Svenskekrigene sidst i 1650´erne kom det til kamp i Torøje mellem nogle svenske soldater og ´Gøngehøvdingen´, Svend Poulesen, og hans folk, som det fremgår af det efterfølgende uddrag fra 1658 af en indberetning fra Svend Poulsen til Frederik III, hvor han bl.a. rapporterer, at "eftersom vi fik Kundskab, at paa Totterupholm (herregården Rosenholm ved Faxe) laa en Løjtnant med nogle Ryttere, hvorfor jeg straks begav mig derhen; men en Bonde i Fakse havde alt advaret ham, saa at de var alt borte; men nogle Heste bekom vi der. Saa drog vi tilbage til Karise. Der skød vi en Kvartermester og tre Ryttere. Drog vi saa ned ad Landevejen (mod Vordingborg), og i Lystrup kom vi til en ganske Hob af Proviantvogne, som skulde til Lejren (den svenske hovedlejr ved København). Dennem kom vi tilbage igen, og lod dem køre hjem, og 4 Ryttere skød vi ihjel, som var med Provianten. Drog vi saa til Fiskerhoved og straks ud i Stevns Herred og i Taarøje, Lyderslev og de andre omliggende Byer: skød vi 3 Kvartermestre og 8 Ryttere ihjel. Dog maatte vi straks begive os derfra, formedelst at der laa 300 Ryttere ved Prambroen og en ganske Hob i Store Heddinge".

Store Torøje
I landsbyen ligger Prins Carls Skole, der blev opført i 1719 som en af tre skoler (blandt i alt 24 skoler), som Frederik IVs søskende, prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig lod opføre for børn fra landsbyerne på godset Vemmetoftes jorder. Bygningen rummede både skolestue og bolig for læreren og hans familie. I 1916 blev skolen restaureret med midler fra Vemmetofte Kloster og senere indrettet til museum. I 2018 blev den fredede skolebygning solgt til en privat køber, da det ikke lykkedes at gøre Faxe Kommune interesseret i at bevare bygningen, som hermed - med fredningsmyndighedernes accept  - omdannes til fritidshus. Store Torøje, som blev udskiftet i 1829, udgøres i dag af ca. 50 husstande. Tidligere statsminister Viggo Kampmann, som havde en ejendom i udkanten af landsbyen, døde hér i 1976.

Lille Torøje
Omkring 1767 blev en gruppe bønder flyttet ud fra Torøje til en ny landsby et par kilometer syd for Torøje. Udflytterbyen kom efterhånden til at hedde Lille Torøje, og den gamle landsby blev derefter kaldt for Store Torøje. Sådan er det stadig. En lokal beboer, Niels P. Kristensen, samlede i 1946 sine personlige optegnelser gennem flere år i en lille bog, der fik titlen. "Bidrag til Lille Torøje by's historie fra byens udflytning 1767-68", som oprindeligt  ”udkom” i kun to eksemplarer. Forfatterens efterkommere har siden afskrevet og dermed kopieret hele teksten, som nu også kan læses på Lokalhistorisk Arkiv. Her er en lille ´smagsprøve´ fra bogen om Lille Torøje, som er nedskrevet i 1933: "Alene navnet har der været forskellige meninger om. De gamle ville vide, at da byen blev flyttet ud fra Store Torøje, var den almindelige mening, at den skulle have haft navnet, Nyby. Men de gamle bøger og papirer fra Vemmetofte Klosters kontor viser, at byernes navne da er skrevet Tårø, og endnu i vore dage bruges det navn, der muligvis stammer fra den tid, da der var sejlads fra Vemmetofte Strand og til Prambroen. Den almindelige stavemåde gennem mange år var Tårøje, men da det jo med god grund kunne siges, at dette navn nærmest var meningsløst, rejste der sig for ikke så mange år siden en bevægelse for at få dette navn ændret. Det var særligt lærer Seidenfaden, Store Torøje, der førte an, han ville ændre navnet til Thorshøje, idet han gik ud fra, at der fandtes et par høje som fra gammel tid bar navnet Thorshøje. Skelhuset imellem Smerup og Store Torøje hedder den dag i dag, Højhuset eller Høvhuset. Navnet Thorshøje vandt aldrig rigtig indpas. Nu er en mellemting det mest brugte, idet man nu i de fleste tilfælde skriver navnet, Lille Torøje. Ja, navnet kan jo have sin betydning, men det er jo ikke det afgørende, det sætter jo som sådan ikke spor af præg på en by, hvad den hedder. At det derimod kunne være af interesse at kende navnets historiske oprindelse, er jo en anden side af sagen. Når man nu i 1933 står på trekanten ved Brugsforeningen og ser mod syd og vest, ser man, på begge sider af den asfalterede gade, hyggelige haver med frugttræer og blomster. Så kan man ikke frigøre sig for, at drage sammenligning med det oprindelige, og der bliver en meget stor forskel. En forskel, der bærer vidne om et stort og energisk arbejde, der bærer vidne om en udvikling i retning af skønhedssans og sans for at gøre hjemmene hyggelige ved at lade sol og varme få adgang og ved at opelske et blomsterflor, til glæde og smykke både inde og ude. Dengang da gårdene endnu lå i byen, var der en gade, der som gade betragtet kun var smal, men gårdspladsen optog et stort areal. På begge sider var plantet piletræer, derefter en temmelig bred grøft, derefter et såkaldt stengærde, inden for dette igen en række piletræer. Altså fire rækker piletræer, to på hver side, skulle jo ikke bidrage til at gaden blev tør eller god at færdes på. Når så dertil kommer, at alle møddinger gik ud til gaden og at det selvfølgelig ikke altid kunne undgåes, at møddingvandet kom til at stå i grøfterne, vil man let kunne indse, at gaden ikke kunne virke som nogen skønhedsåbenbaring. Een ting må man dog tage i betragtning, at en mødding dengang og nu er to forskellige ting, foruden det, at der dengang kom meget mere halm i selve gødningen, kom dertil, at her gik fårene om vinteren og her fik de deres foder, der væsentligst bestod af den dejligste ærtehalm og det i så rigeligt mål, at der næsten altid var en tør og ren overflade. Derfor var det også sådan i de fleste landsbyer, og jeg kan ikke tænke mig, at Lille Torøje har dannet nogen undtagelse, at møddingen var en yndet tumleplads, hvor ungdommens overflødige kraft gav sig udslag i den tids boksning og alle slags kraftprøver og det må vel indrømmes, i en meget mere tiltalende form, end nutidens undertiden til det usmagelige drevne sportsvæsen. Takket være ærtehalmen kunne pladsen bruges uden at søndagspudsen tog alt for stor skade. Når der altid dengang var god tid på ærtehalmen, var det fordi de gamle havde erfaret, hvad nu ad videnskabens vej er fastslået, at en gang ærter i omgangen, var lige så godt som en gang gødning. Derfor havde et skifte ærter i omgangen sin bestemte plads og manglede aldrig i et ordentligt landbrug. Ja, det var jo et lille sidespring og kommer som sådan ikke byens historie ved. Omkring 1768 blev byen flyttet ud fra Store Torøje, og bygget på dens nuværende plads. Så vidt vides, har der aldrig fundet fællesdrift sted. Hver fik sit areal, som det til dels endnu ligger. Som før nævnt lå alle gårdene dengang i byen."

Lidt mere om landsbyens vigtigste huse og deres historie

(Besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017. Midlertidig pauseret 1. oktober 2020, da webhotellet ikke længere understøtter den aktuelle besøgstæller. )