Ord og begreber

Hartkorn
I Danmark blev den første landsdækkende jordbonitering udført i forbindelse med Christian Vs matrikel, som også kaldes 1688-matriklen. Jorderne opdeltes i god, middelmådig og slet eller dårlig (´ond´) sædejord, og deres værdi blev opgjort i tønder hartkorn  - ´hårdt korn´, - d.v.s. rug og byg. 1 tønde hartkorn = 72.000 kvadratalen = 28.368 kvadratmeter. Oprindelig var det et mål for fæstebøndernes landgilde, men efter 1662 (og indtil 1903) var det et udtryk for skatteværdien af jord, idet skatter blev beregnet i tønder hartkorn efter jordens bonitet (kvalitet).  Danmarks bedste jord tildeltes takst 24, og alle andre jorde skulle sættes i forhold til denne, dvs. at en jord med takst 12 gav halvt udbytte.

Som areal (takst 24) udgør 1 tønde hartkorn i alt 5 1/7 tdr. land. (1 tdr. land udgør 5516 m2 = 14.000 kvadratalen).
Betegnelsen ´tdr. land boniteret areal´ defineres således: Tdr. land x takst/24. På dårlige jorder skulle der altså et stort areal til at udgøre en tønde hartkorn.

Der blev for Øerne og Jylland udarbejdet separate talrækker for taksationen; for øerne anvendtes fx følgende: god eller middel byg, rug og ærtejord, 2 td. land lig 1 td. hartkorn; ond, skarp og ringe jord, dog tjenlig til rug, byg, blandkorn og boghvedesæd, 3 td. land lig 1 td. hartkorn; god havrejord, 4 td. land lig 1 td. hartkorn; samt middel og ond havrejord, 6 td. land lig 1 td. hartkorn. Selve taksationen blev foretaget af udvalgte bønder, der ikke måtte taksere jorder i egne sogne. Der blev ikke udarbejdet egentlige matrikelkort, men værdiansættelserne blev indført i matrikelprotokoller. I forbindelse med udskiftningerne i landsbyerne i slutningen af 1700-tallet blev der udarbejdet lokale boniteringssystemer, der hovedsagelig byggede på, at man satte alle landsbyens jorder i forhold til den bedste jord, kaldet normaljorden. Behovet for en ny landsdækkende bonitering blev påtrængende i begyndelsen af 1800-tallet., idet 1688-matriklen ikke var blevet vedligeholdt. Det blev derfor besluttet at foretage en komplet og detaljeret opmåling af landet, udarbejde matrikelkort i skala 1:4000 samt foretage en bonitering af jorderne "efter deres indvortes Godhed og naturlige Beskaffenhed".


Jordbonitering. Kort over 1844-boniteringen. Farverne angiver tønder hartkorn pr. geografisk kvadratmil (ca. 5506 ha). Udbyttet stiger fra den lyse
sandfarve (0-200) over orange og stadig mørkere grøn til blå (over 1200). Inden for hver farve er yderligere angivet udbytte-ækvidistante kurver, fx
kurven for 100 tønder hartkorn pr. geografisk kvadratmil i den lyse sandfarve. Udbytteforskellene mellem de magre midtjyske jorder og de fede
østjyske er de mest markante i landet (kilde: Det Kongelige Geografiske Selskab).

Mål og vægt
Mål og vægt har været relative størrelser næsten helt op til vores egen tid, og der har til forskellige tider været meget forskellige mål, som endda også kunne være ret forskellige fra sted til sted indenfor landets grænser. Ved forordninger i 1602 og 1615 forsøgte Christian IV at få skabt lidt ensartethed, men forordningen tillod dog således fortsat brug af af ´en ribetønde´ på 10 skæpper (også kaldet ´en grov tønde´ i modsætning til ´en smal tønde´ på 8 skæpper). For at forholde sig til størrelser indenfor mål og vægt er det derfor meget vigtigt at tage hensyn til både det præcise tidspunkt og det præcise sted.


 
  Længdemål:              1 favn = 3 alen
                                       1 alen = 2 fod = ca. 62,77 cm.
                                       1 mil = 7,532 meter

                                       1 fag (i forbindelse med bindingsværk) = ca. 130 cm.

1 tønde er oprindeligt et gammelt arealmål, som betegner det stykke jord, der kunne tilsås med 1 tønde korn.


Ole Christensen Rømer (1644-1710) var både astronom, ingeniør o politidirektør. I 1775 påviste Rømer – som den første – at lyset
ikke, som det hidtil var formodet, udbreder sig øjeblikkeligt, men med en endelig hastighed, og han målte denne hastighed til ca.
230.000 km/s. Da lysets hastighed er ca. 300.000 km/s, har hans målinger været behæftet med en del usikkerhed. Til gengæld
var det en sensation, at lyset havde "en tøven" - altså at det havde en hastighed. Hans opdagelse vakte først en del modstand,
men blev senere accepteret. I kraft af sin astronomiske baggrund søgte han at definere mål- og vægtenheder, som var baseret på
astronomiske konstanter. 1681 modtog Ole Rømer en besked fra kongen, Christian den Femte, om at indtræde i en kommission
for 'gaderne, stenbroerne og vandløbet´. Kongen ønskede bl.a. en opmålin
g af de danske veje for dermed at forbedre og om muligt
at rette vejene ud, så rejsetiden blev kortere. Det førte til, at Ole Rømer i løbet af 1690-erne bl.a. udarbejdede en definition af en
dansk mil, der blev sat til 24000 fod svarende til 4 geografiske bueminutter. En dansk mil kom derfor til at svare til 7,532 kilometer.
Disse mål gjaldt stort set helt til metersystemets indførelse i 1907. En del af dette projekt udmundede også i opsætningen af de
første danske milepæle i sten. Afmærkningen skete for hver fjerdingvej - altså hver kvarte mil - med solide og groft tilhugne
granitsten. Helmilestenene havde tal-angivelse, mens firedelingen blev markeret med henholdsvis én, to
o
g tre skålformede
fordybninger. En del af disse sten eksisterer stadig og de bliver i faglitteraturen benævnt "Ole Rømer-sten".
Til brug ved opmålingen af vejene anvendte man en såkaldt  milevogn, som var en hestetrukken kærre, der var indrettet med en
mekanisme, som talte hjulomdrejningerne; et såkaldt hodometer, som Ole Rømer menes selv at have konstrueret (se fotografiet
af en rekonstrueret milevogn herover til højre). Rømer igangsatte opmålingen på Sjælland i efteråret 1691, men først i 1696
nåede Rømers assistent Niels Paulin frem til vejene i Nordjylland. Det store arbejde blev afsluttet i 1697.

Også temperaturskalaen søgte Ole Rømer i øvrigt at standardisere, og hans Rømerskala dannede senere grundlag
for Fahrenheitskalaen.

En tønde land skulle tilsåes med een tønde korn. En tønde rummede ca 139 liter korn (udsæd), og vejer 100 kg. Det var i datidens enheder 144 potter korn, der skulle fordeles på 13.824 kvadratalen, dvs, at een potte skulle dække 96 kvadratalen. Det er én liter korn til knap 40 m². En tønde land blev opdelt i 8 skæpper land (á 36 x 48 Alen) á 4 fjerdingkar á 3 album á 4 Penning, der er 6 x 6 Alen = 36 Alen².Notationen er x-y-z-q, Altså fx vil : 5-4-2-1 betyde 5 tønder, 4 skæpper, 2 fjerding(kar) samt eet album. Da der går 8 skæpper på en tønde og fire fjerdinger på en skæppe så ville vi jo sige 5 en halv tønde og en halv skæppe. den sidste "1"-er er een album på 36 kvadratalen på lidt over 50 m² oveni – altså en ubetydelighed set i forhold til en kornmark. En tønde land er således: 8 x (36 x 48 Alen) = 13.824 kvadratalen − men ses ofte afrundet til 14.000 kvadrat alen, i misforstået "nemhed".Enheden blev officielt afskaffet i 1907.

Flade- og rummål:
          1 tønde = 136 potter (ca. 130,56 liter)
                                        1 læst = 40 tønder rug, 48 tønder byg, 80 tønder havre
                                        1 ørtug = 1/24 læst
                                        1 fad = 2 tønder
                                        1 skæppe = 1/6 tønde
                                        1 fjerding = 1/4 tønde
                                        1 otting = 1/8 tønde
                                        1 ottingkar = 1/8 skæppe
                                        1 album  = 1/12 skæppe = 57,5 m²
                                        1 dansk alen = 2 fod eller 24 tommer = ca. 60 cm.
                                        1 penning = en kvadrat med sidelængden 6 alen
                                        1 tomme =
2,61545 cm.
                                        1 fod = 12 tommer 
                                        1 kande = 2 potter
                                        1 anker = 39 potter
                                        1 pot = 4 pægle = ca. 0,96 liter
                                        1 pægl = ca. 0,24 liter

   
Vægt:                          1 (stål)pund = 32 lod
                                        1 lod = 15,63 gram
                                        1 lispund = 16 pund
                                        1 centner = 100 pund
                                        1 kvint = 1/128 pund (efter 1861: 1/100 pund)
                                        1 ort = 1/4 kvint

Vær opmærksom på, at mange af disse mål ikke kun kunne være forskellige fra land til land, men i Danmark også fra landsdel til landsdel, undertiden ligefrem fra egn til egn.

Oplysning om  pengesystemet og om mønter & sedler er flyttet.
Klik venligst på billedet herunder
:




 

animated gif

finn@thorshoj.dk


Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)


Hovedmenu (klik på billedet)

E-mail: Klik på adressen

Hit Counter  (besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017)