Rytterskolerne i Skanderborg

 Rytterskolerne i Skanderborg Rytterdistrikt

    
Mod slutningen af 1600-tallet blev krongodset i Danmark opdelt i 12 rytterdistrikter, hvor krongodsets bøndergårde skulle stille med en udrustet rytter til hæren for hver 8 tdr. hartkorn. Til gengæld var disse gårde så fritaget for skatter og hoveri. Som modydelse skulle gårdene så til gengæld sørge for at indkvartere og forpleje ryttere og heste. I året 1721 besluttede Frederik IV at fejre sin 50 års fødselsdag med en ´folkegave´, nemlig oprettelsen af 20 "Kongelige Skoler" i hvert af rytterdistrikterne, og i perioden 1722-1727 blev de 240 skoler opført i Østjylland, på Fyn og på Sjælland, samt på Lolland, Falster og Møn. . En ´ekstra´ skole blev efterfølgende opført på Bogø, så der i alt blev opført 241 rytterskoler, der var nogenlunde ligeligt fordelt på de 12 rytterdistrikter. I Skanderborg Rytterdistrikt blev der opført 24 skoler i perioden 1722 - 1727. Når der blev oprettet flere skoler i Skanderborg Rytterdistrikt end oprindeligt planlagte 20 skoler, skyldes det, at godsejerne i Dronningborg rytterdistrikt ikke ville deltage i udgifterne til det store skolebyggeri, så der blev kun opført halvdelen af de planlagte skoler i Dronningborg rytterdistrikt. De øvrige planlagte skoler blev derfor opført i andre rytterdistrikter, og 4 af dem blev derfor ´flyttet´ til Skanderborg Rytterdistrikt, så det samlede antal som nævnt blev på 24 skoler. Alle disse skoler blev opført af bygmestrene Godfried Schuster og Søren Sørensen for 580 rigsdaler pr. skole. Heldigvis er der bevaret en del gamle fotografier af rytterskolerne i deres oprindelige miljø, men da fotografering først blev opfundet over hundrede år efter opførelsen af skolerne og udbredelsen af fotograferingen skete langsomt, er der forståeligt nok næsten altid foretaget forandringer og ligefrem ombygning af de gamle bygninger, men i forhold til de ændringer, de bevarede rytterskoler gennemgik i 1900-tallet, hvor de gamle bygninger oftest er forandret til ukendelighed, er det oftest muligt trods ændringer og tilbygning at ´se´ den oprindelige rytterskole på de gamle fotografier fra 1800-tallet, som det også er tilfældet på fotografiet af rytterskolen i Sjelle. På fotografiet til højre, som er  fra 1890´erne er der stillet op til fin fotografering foran den gamle rytterskole i Sjelle, der trods ombygninger stadig var rammen om landsbyskolen. Landbrugsbygningerne ved siden af skolen vidner om, at det også her var nødvendigt for skoleholderen at supplere den beskedne indkomst, som lærergerningen kastede af sig. Som mange af Frederik den Fjerdes øvrige rytterskoler, kom også skolen i Sjelle til at fungere som skole i næsten 200 år. At disse både smukke og solide, men også praktisk indrettede rytterskolebygninger kunne fungere efter deres formål i så lang tid, er jo bemærkelsesværdigt. Hvor mange af vor tids skolebygninger vil mon opnå en så lang levetid? For særligt interesserede kan det i øvrigt oplyses, at personerne på billedet er den daværende skoleholder ved Sjelle skole, Jacob Nielsen, der i øvrigt også var forfatter indenfor den såkaldte ´skolelærerlitteratur´, en tidstypisk, højskoleinspireret genre, der kom til at spille en vigtig rolle i forbindelse med folkeoplysningen på landet. Jacob Nielsen debuterede 1867 med novellesamlingen "Jysk Bondeliv" skrevet under pseudonymet Knud Skytte. På fotografiet herover til højre er han fotograferet udenfor skolen i Sjelle med børn, svigerbørn og muligvis børnebørn. Nr. 5 fra venstre er datteren Anna og nr. 7 ligeledes fra venstre er sønnen, Jakob Nielsen, der var grosserer i Århus. Herren til højre er også en af sønnerne, nemlig Ludvig Nielsen, der var klaverstemmer hos Hornung og Møller og senere blev Statsradiofoniens første klaverstemmer.


Denne side er stadig under udarbejdelse.
Oplysninger om de enkelte skoler, rettelser eller billeder, som jeg må anvende på denne webside, modtages med taknemmelighed.

- Tiden hun æder med skarpen Tand, saa Lidet monne hun levne -


I Skanderborg Rytterdistrikt blev oprettet i alt 24 `Kongelige Skoler´, som blev opført i følgende landsbyer:

 * Skanderup (Skanderborg)  * Sønder Vissing  * Grumstrup
 * Stilling  * Harlev  * Aastrup-Føvling
 * Hørning  * Storring  * Fårvang
 * Virring  * Sjelle  * Gjern
 * Yding  * Linå  * Overby
 * Hylke  * Svejstrup  * Skovsrod
 * Tåning  * Veng  * Hørslevbole
 * Tønning  * Svenstrup (Svendstrup)  * Toustrup

Klik på navnet for at få information om den enkelte skole.








 



















































L
itteratur:

En oversigt over landsbyerne i Skanderborg  Amt med ældre billeder bl.a. af flere på:
http://library.au.dk/materialer/saersamlinger/sognekort/skanderborg-amt/
En tilsvarende oversigt over landsbyerne i Århus Amt med ældre billeder bl.a. af flere skoler findes på:
http://library.au.dk/materialer/saersamlinger/sognekort/aarhus-amt/

Link til "Skanderborg-egnens historie - genveje til lokalhistoriske hjemmesider." på:

http://stillinglokalhistorie.dk/SKANDERBORGs HISTORIE/SKANDERBORGs_HISTORIE.html

Links til "Skanderborg leksikon", som også har flere skolehistoriske opslag, på:
http://www.skanderborgleksikon.dk/index.php/Forside?page=forside
http://www.skanderborgleksikon.dk/index.php?title=Skanderborg_Rytterdistrikt
Johan Nielsen: "Skanderup Sogn gennem tiderne. Især tiden, da skole, kirke og politik formede sogn og sind" på
http://www.nordfjends.dk/userfiles/image/images/skanderup.pdf
Artikel "Ryttergodset i Jylland 1686 - 1767" findes på_
http://kkermit.dis-danmark.dk/ryttergodset forside.htm

Link til Egnsarkivets Årsskrifter på: http://www.vrask.dk/Egnsarkivet/index.html
"Skanderborg Rytterdistrikt. Uddrag af samtlige bevarede 3.002 skifter 1680-1765", Erik Brejl. Slægten, 1995, s. 7-8
"Ryttere og Ryttergods i Skanderborgegnen i det 17. og 18. Aarhundrede", K.C. Rockstroh. Historisk Samfund for Aarhus Stift, 1927
"Skanderborg", Herbert Madsen, Niels Gjersing, F.G.F. Stellfeld. Centraltrykkeriet i Skanderborg, 1983, s. 61, 64-65
Link til en samling af gamle postkort fra Skanderborg og omegn på:
http://stillinglokalhistorie.dk/SKANDERBORGs HISTORIE/POSTKORT.SKANDERBORG_og_Omegn.html
Link til Hans Friis Christensen "Mit Levnedsløb", skrevet 1956/1957. Erindringerne, som kan downloades som
pdf-fil omhandler ikke rytterskolerne, men bl.a. indeholder en beskrivelse af skolegangen  i  landsbyskolen
Bjedstrup  i sidste halvdel af 1800-tallet og i landsbyen Forlev nord for Skanderborg. Da forfatteren fortæller om
levevilkårene på landet i den periode, forekommer det alligevel at være relevant læsning også i denne forbindelse,
da det næppe har adskilt sig fra forholdene i rytterskolerne og livet i de landsbyer, som er omtalt i denne artikel.
Hent beretningen på: http://geltzer.dk/andet/MORFAR.pdf
Henvisning til litteratur og websider om enkelte skoler findes under denne omtale af dem.
Ellers henvises til litteraturlisten, som også har links til websider af mere generel karakter.
 

Skanderup (Skanderborg)


Da kongen ikke længere ville opretholde rytterdistrikterne, besluttede han at sælge krongodsets jorder ved afholdelse
af auktioner. For Skandeborg Rytterdistrikts vedkommende blev auktionen over jorderne i første gang berammet til
den 1. april 1767, men da de afgivne bud ikke var tilfredsstillende, blev de ikke godkendt af kongen, og en ny auktion
blev derfor  berammet til afholdelse den 1. oktober samme år. Fotografiet herunder viser plakaten til denne auktion.
Ikke færdigskrevet.

Historie  
Opført 1721, året efter, at Skanderborg var blevet hjemsted for et egentligt rytterdistrikt. En kortfattet beskrivelse af rytterskolen i 1921 oplyser, at på det tidspunkt havde den oprindelige længde med knækgavle og tegltag. Rytterskolen fungerede som skole for landdistriktet indtil 1808, hvorefter bygningen blev anvendt til slagtehus  og fattighus indtil 1816, hvor den igen blev skole, denne gang som skole for byen, og som sådan fortsatte den indtil 1858 (eller 1859?), hvor den blev nedlagt som skole og erstattet af en større, nyopført skole da en ny skole på torvet  (vist som nr. 8 på nedenstående kort og på billedet til højre, der viser gavlen af bygningen ved Polititorvet). Rytterskoletavlen blev indmuret i gavlen.


Ovenstående kort over Skanderborg viser, hvordan byen
så ud i 1767, som var det år, hvor Valdemar den Store slot, som var påbegyndt i år 1171, havde udspillet sin rolle og derfor nu blev afhændet til nedrivning. (Slottet er markeret med A på kortet.) Rytterskolen, som er markeret med farve i kortets venstre halvdel, lå på hjørnet af det nuværende Vestergade og Adelgade ikke langt fra byporten i den vestlige ende af Storegade. (Rytterskolen er vist som nr. 4 og byporten, som nr. 5 på kortet).
Herunder tegning af Skanderborg Slot ca. 1746.




 


Sandstenstavlen fra Rytterskolen i ´Skanderup´ er i dag indmuret i gavlen mod torvet på den gamle byskole, som blev nedlagt 1967 (se også titelbilledet øverst i denne  beskrivelse).


Hjørnet af Adelgade og Vestergade med den ombyggede rytterskole til højre. Fotografi fra omkring 1910. Tegningen herunder er en rekonstruktion af, hvordan rytterskole i Adelgade så ud omkring 1850 set mod Vestergade. Rytterskolen har sandstenstavlen indmuret i gavlen. Tegningen, som er udført af Svend Blinkenberg, befinder sig på Skanderborg Lokalhistoriske Arkiv.



 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
? ?
 

Link til yderligere information om rytterskolen:
http://www.skanderborgleksikon.dk/
index.php/Skanderup_Rytterskole

Rytterskoletavlen  
Tavlen nedtaget 1859, da rytterskolen blev nedlagt,
og anbragt i depot med henblik på opsætning på den nyopførte byskole
(Adelgade 36) ved Polititorvet. Her glemte man åbenbart alt om tavlen, indtil den ca. 1905 blev ´genfundet´ på loftet i den nu nedlagte skole og opsat højt oppe over døren i  en gavl mod torvet på denne bygning, hvor den stadig befinder sig - desværre indmuret så højt oppe, at det er ret umuligt at læse teksten eller at tage tavlen nøjere i øjesyn. Tavlen er ret vejrslidt, og teksten er ikke trukket op.
 

Fotografiet af sandstenstavlen er fra ca. 1940
.


Skanderborg Slot, som lå på en lille ø i Skanderborg Sø, var en god forsvarsposition ved vejen til Århus. Den ældste del
af slottet, som man kender til, blev påbegyndt af Valdemar den Store i 1171, og det var begyndelsen på byen Skanderborg.
Skanderborg Slot var enkedronning Juttas residens i årene efter Erik Plovpennings død i 1250. Et blodigt slag fandt sted
ved Skanderborg Slot den 2. november 1340, hvor det meste af landet var pantsat til de holstenske grever, der også havde
besat borgen. Da Niels Ebbesen havde dræbt grev Gerhard af Holsten i Randers tidligere på året, belejrede han og hans
folk slottet i Skanderborg, men da holstenerne fik forstærkning sydfra, besejrede de danskerne i et slag med over 2000
dræbte. Niels Ebbesen selv blev dræbt og lagt på hjul og stejle til skræk og advarsel for andre eventuelle oprørere. Af det
store slot, der ses på dette miniaturemaleri af J. J. Bruun fra 1740-erne, var det stort set kun det såkaldte ´Hvidetårn´, der
stammede fra middelalderen. I dag er næsten hele slottet væk.


Stilling


Stilling er fra 1. januar 2011 en bydel til Skanderborg i Østjylland. Stilling ligger ved Stilling Sø 5 kilometer nordøst for
Skanderborg centrum. Stilling kendes siden middelalderen som en landsby ved en kirke. Selve navnet Stilling betyder opr.
"Stedet med Stalden" (år 1347). Efter anlæggelsen af jernbanen i 1868 flyttede udviklingen af byen fra 1880-erne omkring
500 meter mod sydvest til ´stationsbyen Stilling´. Herover et udsnit af et ældre koloreret fotografi af Stilling set fra søen
(ukendt år).

Historie  
Rytterskolen i Stilling blev opført i 172?. Skolen, som lå på hjørnet af Gl. Kirkevej og Stilling Kirkevej, havde indgang i sydsiden. I 1860 blev bygningen udvidet med en mindre tilbygning. Det oprindelige tegltag blev senere erstattet med eternitplader.


Placeringen af rytterskolen og skolelodden fremgår tydeligt på dette udsnit af et ældre kort. Det er ret usædvanligt, at rytterskolen ikke ligger umiddelbart ved kirken, men nogle hundrede meter derfra.

Skolen fungerede frem til 1910, hvor den blev erstattet af en nyopført skole. Den gamle rytterskolebygning overgik derefter til privat beboelse, men i de følgende år forfaldt den mere og mere, og i 1973 valgte man at nedrive den.


Fotografi af rytterskolen i Stilling (foto fra ukendt år)


Tegningen af skolen herover er også fra et ukendt år, men er sikkert først udført efter nedrivningen og viser mere et forsøg på at tegne skolen, som den så ud, da den var nyopført og ikke på tidspunktet for nedrivningen, hvor den gamle skole  havde gennemgået en vis ombygning.
 

På det sted  hvor rytterskolen lå, indtil den blev revet ned i 1973, er der siden blevet opført en bolig for præsten ved Stilling Kirke.
Som det fremgår af billedet til venstre, bliver den gamle skole dog stadig mindet, idet dette område, som også omfatter en række ældreboliger, i dag bærer navnet "Rytterparken".


Rytterskolen i Stilling, som blev nedbrudt 1973 (foto fra ukendt år, men før 1920). På fotografiet herunder ses skolen fotograferet fra Stilling Kirkevej 1932.


Fotografiet herunder menes at være fra ca. 1950. Da havde bygningen været anvendt som privat beboelse i 40 år, men trods mindre ombygninger i årenes løb, fremstod facaden - bortset fra flytningen af skorstenen - alligevel uden væsentlige ændringer med næsten samme udseende, som da bygningen blev opført for næsten 300 år siden. (Sammenlign fx med tegningen til venstre).


Billedet til venstre viser Stilling skole, som afløste rytterskolen i 1910 set fra sydsiden (fra Dansk Skole Stat). Her kan man med lidt god vilje se placeringen af sandstenstavlen, som da var indmuret mellem de to vinduer på første sal.



Skoleholdere (førstelærere) Information og links
? ?   Link til yderligere information om skolen:
http://stillinglokalhistorie.dk/Billeder/skolerneibilleder/
skolerneibilleder.html


http://stillinglokalhistorie.dk/Historie/Hist.frem til 1850/hist1850/STILLING til 1850.htm
Rytterskoletavlen  
Tavlen blev 1910 flyttet til en nyere, men senere nedlagt
skole i Stilling, hvor den blev indmuret i gavlen ud mod hovedvejen
. En privat ejer af stenen lod i begyndelsen af 1900-tallet tavlen fagkyndigt afrense. Efter at have været opbevaret i depot en række år, blev stenen i 1989 indmuret i en væg på den nuværende Stilling Skole på Gramsvej (herunder), hvor den stadig befinder sig. Stenen har enkelte skader og er noget vejrslidt. Teksten er ikke trukket op, men alligevel nogenlunde let læselig.



Hørning


Landsbyen Hørning ligger sydvest for Århus og nord for Skanderborg. Det meste af Hørning befinder sig på højden af noget
bakket terræn, mens stationen er mere lavtliggende. Byen fungerer i dag som en satellitby til Århus med mange pendlere til
og fra storbyen. Der har eksisteret beboelse siden vikingetiden på det sted hvor stationsbydelen ligger. Huset "Støbegods",
som ligger langs skinnerne ved jernbanen, var en gang hjemsted for en smed og en købmand. Smed
eværkstedet lå dér,
fordi det var et meget centralt sted i byen.


Ældre fotografi fra et ukendt år af rytterskolen i Hørning, som er bevaret til vore dage. Herunder ses en håndskrevet
regnebog fra Hørning Rytterskole. Regnebogen er dateret til 1830. Regneundervisning blev først et obligatorisk fag i 1806
i Danmark øst for Lillebælt og i 1814 vest for. Inden da var det kun et mindretal af skoleeleverne, som lærte at regne,
for i modsætning til læsning og kristendom skulle man betale for regneundervisning og i øvrigt også for undervisning i
skrivning. Det samme gjorde skrivning i øvrigt. Tidligere forudsatte det også, at læreren havde de nødvendige faglige
forudsætninger for at varetage denne undervisning. Det var ikke altid tilfældet især i 1700-tallet. Ikke overraskende var
der flere drenge end piger, der fik lov at få regneundervisning, og der var også flere børn i byerne end på landet, der lærte
at regne og skrive. Regneundervisningen omfattede først og fremmest de fire grundlæggende regnearter: at lægge tal
sammen og trække fra samt at gange og at dividere, først med hele tal, senere også med brøker. Regnearterne blev
kaldt ”de fire specier”. Elever, der skulle lære at regne, måtte have en lille skifertavle og en griffel til regnestykkerne,
og mange havde også en såkaldt ´cifferbog´, hvor de skrev af efter en regnebog eller lærerens regnestykker. Elever,
der nåede længere end til de fire
specier, blev også præsenteret for de såkaldte ”regula de tri”-stykker, (af latin ´regula
de tribus´, d.v.s. 'reglen om de tre', der er en metode til brug ved løsningen af regneopgaver, hvor man får oplyst tre af
tallene fra to talpar, der ved division giver samme resultat, og skal finde det fjerde, som typisk er baseret på en tekst
som fx: På 4 uger fortærer 6 heste til sammen 12 tønder havre; hvor meget kan da 12 heste fortære på 1 år?


Historie  
Rytterskolen i Hørning er opført 172? på nuværende adresse Nørre Alle´ 2 på hjørnet af Vestervej og landevejen. .Udvendigt er bygningen næsten uforandret og giver et godt indtryk af, hvordan skolerne har set ud, da de blev opført for 300 år siden. Skolen fungerede indtil 1860, hvor den blev afløst af en nyopført skole på Vestervej. I perioden fra 1860 og til 1954 var den nedlagte rytterskole  i privat eje og blev anvendt som bolig. 1954 blev bygningen først anvendt som dekoratørskole, og senere igen som undervisningscenter med et , som var indrettet i en tilbygget sidebygning. cafeteria i en tilbygning. 1975 blev rytterskolen overtaget af en restauratør, der indrettede en øl- og vinstue, som fungerede i nogle år indtil bygningen derpå blev solgt til kirkeforvaltningen. I dag fungerer bygningen bl. a. som kirkegårdskontor.


Udsnit af ældre kort over landsbyen Hørning. På kortets tilblivelsestidspunkt var rytterskolen nedlagt og derfor heller ikke afmærket på kortet.


Ældre fotografi af rytterskolen i Hørning (ukendt år). Ingen af de bevarede rytterskoler har undgået om- og tilbygninger i tidens løb, som ofte gør det vanskeligt eller umuligt at ´se´ den originale rytterskoles udseende. Denne rytterskole er imidlertid en af de få rytterskoler, der stadig ser omtrent ud, som den gjorde, da disse skoler blev bygget for 300 år siden.


Herover ses Hørning Skole på Vestervej, som afløste rytterskolen i 1860 (foto fra et ukendt år, men før 1919).


Den beroligende overskrift over det dramatiske billede af murbrokker omkring rytterskolen i Hørning stod at læse i Århus Stiftstidende den 19. marts 2016. Heldigvis er bygningen ikke ved at blive revet ned eller i fare for at styrte sammen.
"
Grunden til, at det lige nu ligner en nedrivning, er, at man har revet et tilbygget redskabsskur ned for at bygge et nyt adskilt fra Rytterskolen. Den nye bygning bliver opbevaringsrum for maskiner samt værksted og bygges i samme stil som Rytterskolen, som den ser ud i dag", meddeler avisen.
Det er en glædelig nyhed, som vil bringe rytterskolen tilbage til det oprindelige udseende, som det ses på fotografiet til højre.
"
Den historiske bygning ejes i dag af kirken og bruges som graverkontor og opholdsrum for kirkegårdens personale. Og det skal den blive ved med", oplyser menighedsrådet til Århus Stiftstidende.
 

Ældre fotografi af rytterskolen i Hørning fra et ukendt år, men før 1920. Rytterskolen eksisterer stadig og fremstår i dag som velbevaret med et næsten uændret ydre, som det også fremgår af fotografierne herunder. Efter at have været flyttet til andre skoler, kom rytterskoletavlen tilbage til bygningen i 1992..








 

Rytterskolen blev nedlagt i 1860, hvor den blev afløst af en ny skole på Vestervej. Den ældste bygning i Hørning Skole, - som ses herover -, og senere blev omdøbt til Bakkegårdsskolen
, blev opført i 1913, og indviet i januar 1914, da skolen på Vestervej blev nedlagt. Fotografiet er uden datering. Rytterskoletavlen var opsat på denne skole, inden den atter kom tilbage til rytterskolen i 1992.


Hørning Kirke
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
? Frederiksen
 
?
1829 - 1859.
Litteraturhenvisning:
Robert Kjærsgaard Jensen: "Hørning i gamle dage",
Bogen kan læses ved at klikke hér.


Links til yderligere information om rytterskolen m.m.:

http://www.museumskanderborg.dk/Hørning_
Lokalarkiv-304.aspx


Link til yderligere information om egnens øvrige skoler:
http://www.vrask.dk/Egnsarkivet/Aarsskrift2002/
index.html#c


http://www.vrask.dk/Egnsarkivet/Aarsskrift2003
/index.html
Rytterskoletavlen  
Tavlen blev nedtaget 1860 og opsat i Hørning skole på Vestervej, hvor den var indmuret i aulaen. Da denne skole blev i januar 1914 blev afløst af en nyopført skole ved landevejen, Bakkeskolen, og rytterskoletavlen blev flyttet til den nye skole og indmuret i gavlen. 1992 besluttede byrådet imidlertid, at tavlen skulle tilbage til den gamle skolebygning, hvor den nu er opsat på en væg inde i selve bygningen.
Tavlen er velbevaret, selv om den øverste del er misfarvet  muligvis tidligere overkalkning. Den nogenlunde let læselige tekst er trukket op med en grå farve. På facaden i de
n oprindelige rytterskolebygning er der opsat en mindre vellykket ´erstatningstavle´ (se foto i venstre spalte).

 

 


Den originale tavle, som i dag opsat inde i bygningen, og herunder den ´erstatningstavle´, som er opsat på facaden.


Postkort fra et ukendt år af Hørning Kirke. Rytterskolen ses i nederste, venstre hjørne. Som det fremgår af luftfotoet
herunder, hvor rytterskolen let kan genkendes nederst i billedet, er der forsvundet flere bygninger og gennemført en
del ændringer af vejnettet omkring kirken, siden fotografiet på postkortet blev taget.







Virring


Landsbyen Virring ligger 3 km vest for Solbjerg, 6 km sydøst for Stilling og 9 km øst for Skanderborg. Byen ligger tæt ved
grænsen til Århus Kommune. Rytterskolen i Virring før den blev omdannet til pensionistboliger i 1969.
I venstre side ses
genforeningsstenen fra 1920, som blev fjernet fra skolen, da bygningen blev privateje i 2006, og opstillet på en anden plads
Da rytterskolen i Virring blev nedlagt som skole og solgt blev solgt til privat eje i 1906, blev rytterskoletavlen nedtaget
på dagen for overtagelsen efter ordre fra Skanderborg kommune. Det krævede adskillige forhandlinger med kommunen,
ejendomsmægler og borgerforeningen før det lykkedes af få tavlen leveret tilbage til den nuværende husejer, som har
sørget for, at stenen nu atter er genopsat på den oprindelige bygning
.
Under kongens spejlmonogram og den latinske
tekst med oplysningen om, at Frederik IV har ladet denne skole og 240 lignende skoler opføre og årstallet 1721, som
imidlertid ikke er året for denne skolens opførelse, men året for godkendelsen af fundatsen til opførelsen af samtlige
rytterskoler, følger følgende vers på dansk:  "
Halvtredssindstyve Aar, GUD har DU mig opholdet. At Sygdom, Kriig og
Pest mig intet ondt har voldet. Thi yder ieg min Tack, og breeder ud dit Navn,  Og bygger Skoler op, De Fattige til Gavn.
GUD lad dette Værck Din Naades Fylde kiende; Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende: Lad altid paa min Stool
een findes af min Ætt, Som meener DIG MIN GUD: og DISSE SKOLER Rætt."



Historie  
Rytterskolen i Virring blev opført i 172? på den nuværende adresse Skoletoften 2. En kortfattet beskrivelse af skolen fra 1921 oplyser følgende: "Nogen Tilbygning, godt istandsat, benyttes som Skole og Bolig for Lærerinden. Stenen i Gavlen.". Rytterskolen fungerede som almindelig skole indtil senest 1921(?). Herefter blev rytterskolen udelukkende anvendt som forskole for de yngste elever og som lærerbolig for lærerinden.


Elevfoto fra 1926 med lærerinde Dagmar Jensen og elever
fra forskolen, der er opstillet foran den gamle rytterskole.
Fotografiet befinder sig i Fruering-Vitved Lokalarkiv.

Forskolen blev nedlagt i 1969, og derefter blev bygningen i en årrække anvendt til 2 kommunale pensionistboliger. Siden blev den afhændet af kommunen, og fra december 2006 har bygningen været anvendt til privat beboelse. I tidens løb har bygningen naturligvis gennemgået en del ændringer.


"I den sydlige ende i det gamle klasseværelse var der i ca. 20 år sognerådslokale, Sognerådet havde 1969 dømt skolen til nedrivning, men da en del beboere protesterede ved deres underskrifter, besluttede rådet, at den skulle bevares og indrettes til ældreboliger. Nogle meter måtte dog rives ned i den nordlige ende p.g.a. vejudvidelse." (Citeret fra en kommentar til ovenstående foto fra ca. 1970, som befinder sig på Fruering-Vitved Lokalarkiv). Herunder en tegning med motiv fra Virring, som blev anvendt på et postkort fra omkring 1935.


 


Rytterskolen i Virring som den ser ud i dag. Læg mærke til sandstenstavlen i gavlen. Herunder et foto af skolen fra 1969.




En tegning af rytterskolen fra et postkort med motiver fra Virring fra omkring 1935. Herunder er skolen fotograferet under besættelsen 1940 - 1945. En del af bygningen var på dette tidspunkt afdækket som beskyttelsesrum. Foto fra omkring 1944.


.
 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
Jeppe Knudsen
?
? Høgsbro Hansen
?


Jeppe Knudsen var født i Borris i 1821 som søn af en husmand. Gennem folketællingerne fra 1840 og frem kan man følge hans virke som lærer ved forskellige landsbyskoler på Falster og ved Ribe, inden han bliver gift i Viuf Kirke 1856 med Mette Marie fra "Kuglegård" i Viuf. Året efter kommer deres første barn til verden. I perioden mellem 1859 og 1863 er den lille familie flyttet til Virring ved Skanderborg, hvor Jeppe er skoleholder ved rytterskolen. Her fødes endnu et barn. Fra 1864 og indtil sin død i 1886 var Jeppe Knudsen førstelærer på Brakker skole ved Vejle, og i den periode kom der yderligere 5 børn til. 1874 døde hustruen, og lærer Knudsen Mette Marie døde 5.9.1874, og skolelæreren stod pludselig alene med 7 ukonfirmerede børn. Han fik tilladelse til at sidde i uskiftet bo og opgav selv sine aktiver til 400 kr., men han havde også en gæld af samme størrelse, så der blev ikke noget til deling med børnene. I 1875 blev den nu 54-årige lærer gift igen, nu i Starup Kirke,  med den 18 år yngre Maren. Endnu 2 børn kom hurtigt til. Ved siden af lærergerningen drev Jeppe Knudsen også lidt landbrug. Det var ikke usædvanligt. En del af aflønningen som skoleholder var et stykke jord ved skolen, skolelodden, som skoleholderen enten kunne forpagte ud eller selv dyrke efter eget valg. Et par breve fra lærer Knudsens hånd er bevaret. 1884 skrev han bl.a. til en af sønnerne:

Min Helbred er nu meget god, men Gigten plager mig endnu, saa der slet ikke er at tænke på Rejse i Sommer. Hele Familien er ellers meget rask, hvad der jo ogsaa er godt, da Høsten er begyndt...

 Jeppe Knudsen døde på skolen i 1886.

(Kilde: Claus Rønlev. Se linket under ´Information og links´ i højre spalte.)
 

?
1859 - 1863
?
1931?
?
Link til  yderligere information om skolen:
http://www.ecomuseum.dk/historier/rytterskoler.htm


http://www.skanderborgleksikon.dk/index.php/
Genforeningsstenen_i_Virring


http://www.ronlev.dk/joomla/index.php/de-gode-historier/18-rev-skolelaereren-et-ore-af-en-elev.html


Udsnit af ældre kort over Virring, hvor skolens placering er angivet i byens østlige udkant. Herunder luftfotografi af den nuværende Virring Skole fra 1982. Fotografiet, som her er lettere beskåret, befinder sig på Fruering-Vitved Lokalarkiv. Bemærk rytterskolen i nederste højre hjørne.



Rytterskoletavlen  
Tavlen er indmuret i en niche i gavlen ud mod gaden
på den oprindelige rytterskolebygning. Tavlen er meget gullig, muligvis på grund af tidligere overkalkning, men den er velbevaret og med tydelig tekst, som bærer tydelige spor efter tidligere at have været trukket op med sort farve. Da bygningen i 2006 blev solgt til privateje, blev tavlen ud
en varsel nedtaget på dagen for overtagelsen efter ordre fra Skanderborg kommune. Efter adskillige forhandlinger med ejendomsmægler, kommunen og borgerforeningen blev den dog leveret tilbage til den nuværende ejer, der har sørget for, at stenen nu atter er genopsat på den oprindelige bygning.


Yding


Landsbyen Yding er er en Danmarks højest beliggende og ligger ved Yding Skov 2 kilometer vest for Yding Skovhøj, som
er et af Danmarks højeste punkte
r. Højen er 172,54 meter over havet, hvis man medregner bronzealderhøjen, som er
bygget på toppen af bakken  Nærmeste by fra Yding er Østbirk, som ligger 4 kilometer mod syd. Der er
11 kilometer til
Skanderborg mod nordøst og 19 kilometer til Horsens mod syd. I byen findes bl.a. en kirke, der er opført omkring år 1100,
og - naturligvis - den bevarede rytterskole. Herunder ses et postkort fra omkring 1910 med motiver fra Yding.

Historie  
Opført 1722 på den nuværende adresse Ydinggade 24. Skolen var i brug til 1869, hvor den blev afløst af en ny skole, Yding Skole. Den gamle skolebygning blev derpå solgt. I de følgende ca. 150 år har den gamle skolebygning været bopæl for den lokale smed. Bygningen er stadig bevaret og anvendes i dag til privat beboelse.
1792 opstod der en uoverensstemmelse mellem skoledistriktets beboere og skoleholder Schanderup om vedligeholdelsespligten af skolebygningen. Beboerne stævnede skoleholderen, og på hans begæring blev der derpå afholdt synsforretning over skolen, som afslørede, at bygningen var i en meget dårlig stand. Sagen slutter dog med et forlig. Da Schanderup gik på pension som skoleholder, helliger han sig landbruget, som jo også i nogen grad var en del af enhver skoleholderens hverdag. Schanderup døde som gårdejer i 1821.


Udsnit af ældre kort fra sidste halvdel af 1800-tallet over Yding. Rytterskolen tæt ved kirken er tydelig afmærket og i det nederste højre hjørne er skolen fra 1869 også afmærket.

Også en anden skoleholderne i Yding, Jens Jensen Ring, havde et anstrengt forhold til befolkningen. Det kom til en del konflikter , hvor han bliver beskyldt for efterladenhed og forsømmelser af embedet: "Børnene fordriver den meste Tid på Gaden, imens Skolelæreren enten røgter sine Kreaturer eller tærsker i Laden. Endvidere er Børnene overhovedet ikke inddelt i Klasser, og der fandtes ingen Dagsjournal, og Bierre anede ikke, hvem der kom eller forsømte Skolen." Bjerre havde også lagt sig ud med præsten, da man ville indføre metode med ´indbyrdes undervisning´, som fik en del udbredelse på dette tidspunkt. I den forbindelse havde præsten udtalt, at "Skolelæreren er ganske ukyndig udi Metodens Anvendelse og uvillig til at lære samme". Striden kom også til at handle om, at skoleholderen var forblevet længere i embedet, end han var berettiget til. Sagen endte med, at skolekommissionen tvang Bierre væk fra embedet som skoleholder.


Leg i skolegården på Yding Gl. Skole er her fotograferet omkring 1920. Skolen afløste rytterskolen i 1869.
Bemærk tavlen fra den nedlagte rytterskole, som nu er indmuret mellem vinduerne på første sal i gavlen. 
Fotografiet findes på Gedved Egnsarki
v. Fotografiet af Yding Skole, som ses herunder er fra et ukendt år, men før 1921.


 

Rytterskolen i Yding eksisterer stadig og anvendes i dag til privat beboelse.  Herunder er bygningen fotograferet senest.1920 med smed Sørensen og hans familie stående ved havelågen. På dette tidspunkt, hvor ombygning og modernisering af gamle huse endnu ikke havde nået det omfang, vi kender i dag, kan man tydeligt fornemme den oprindelige skolebygning.




´Yding Smedie´ står der på skiltet, og den gamle siden 1869 nedlagte rytterskole i Yding har efterhånden været bopæl for den lokale smed i  snart halvanden hundrede år.




Yding Kirke er opført i 1100-tallet.

yderligere info på vej
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Morten Sørensen Qvist
Peter Christensen Winding
Peder Fugl
Anders Jensen Fischer
Jens Andersen Schanderup
Jens Jensen Ring
Christian Bierre
Søren Hansen
Søren Nielsen
Lauritz Bolding (Jørgensen)
J. P. Lauesgaard


Laugegaard blev den sidste skoleholder i rytterskolen, som 1869 blev afløst af en ny skole. Her fortsatte han sin gerning indtil 1910, hvor han gik på pension. Laugegaard, som også på det tidspunkt blev udnævnt til Dannebrogsmand, nød i øvrigt stor anseelse hos både elever og forældre.
 
1722 - 1727
1728 - 1747
1748 - 1751
1751 - 1767?
1767? - 179?
179? - 1822
1822 - 1829
1829 - 1840
1840 - 1842
1842 - 1867
1967 - 1869
 


 

Link til yderligere information om skolen:
Ole Stig Johannesen: "Yding - en landsby - et - sogn - en degn". Udgivet af Sognearkivet i Gedved, 1999. Bogen har et kapitel "Kirke, præst og degn - Skole og lærer", side 101-142, som bl.a. indeholder en gennemgang af rytterskolens historie og en grundigere beskrivelse af skoleholderne.


Koloreret postkort fra Yding fra ukendt år. Byen har et bemærkelsesværdigt stort antal fint velbevarede, gamle huse, så rytterskolen, som ses herunder, er blot et enkelt af dem. Rytterskolen ligger på byens hovedgade.

Rytterskoletavlen  
Da rytterskolen blev nedlagt i 1869, blev tavlen flyttet til nyopførte såkaldte "store skole" uden for byen, hvor den blev indmuret i den ene gavl. 1943 blev tavlen fjernet til fordel for et vindue. Tavlen var derefter forsvundet, indtil den i 1954 blev fundet af førstelærer Søren Nielsen mellem 2 lag loftsbrædder, da man nedrev bygningen for at gøre plads til en helt ny skole. Rytterskoletavlen, der siden er restaureret, har været flyttet flere gange. I dag er den opsat i Østbirk Skole, som ligger i Skolegade 2. Efter en god restaurering er tavlen i fin bevaringstilstand med en letlæselig tekst, også selv om teksten ikke er trukket op.


Hylke


Landsbyen Hylke ligger nær Skanderborg Sø omkring 10 kilometer syd for Skanderborg og 30 kilometer sydvest for Århus.
Mens andre landsbyer lukker købmænd, børnehaver og mister forsamlingshuse, så blomstrer Hylke, og landsbyen er i dag et
bemærkelsesværdigt aktivt lokalsamfund. Det skyldes ikke mindst aktiviteterne på skolen i Hylke, som er en anneksskole,
hvilket betyder, at skolen administrativt hører under en større skole, i dette tilfælde den større skole i Virring. At man vælger
at bevare de små skoler i landsbyerne fx som anneksskoler i stedet for udelukkende at fokusere på de økonomiske fordele
ved at samle alle egnens elever på store centralskoler, har en så stor værdi for livet i landsbyerne, at det næsten ikke kan
overvurdere
s. Når først skolen lukker, ´lukker´ landsbyen efterhånden også. Finder man en løsning til at bevare skolen, er
der gode forudsætninger for også at bevare et aktivt og velfungerende landsbysamfund. Det er Hylke et godt eksempel på.

.
"I næsten 200 år gav rytterskolen sammen med kirke og præstegård, Gl. Hylke den høje status, som landsbyens
beboere satte så stor pris på, men i 1909 var det slut", skrev den nu afdøde bibliotekar og arkivar Anna Rasmussen
i sit fremragende 3-bindsværk om Hylke Sogns historie (se litteraturhenvisningen herunder i højre spalte.) 1909 blev
rytterskolen nedlagt og erstattet af den nye Hylke Skole. Fotografiet af rytterskolen, som ses herunder, er fra 1909

og viser bygningen, som den så ud, inden de sidste ombygninger og moderniseringer blev gennemført, men om- og
tilbygningerne på rytterskolen i Hylke er dog relativ beskedne i forhold til, hvad der i de seneste årtier ofte er sket
med langt størsteparten af de rytterskoler, der stadig eksisterer, og hvor det som oftest er ganske umulige at
genkende dem som rytterskoler.

Historie  
Bønderne i Hylke Sogn boede på krongodset i rytterdistriktet, og  hørte dermed til under kronen. Fra 1670 og frem til nedlæggelsen af rytterdistriktet i Skanderborg i 1767, var de rytterbønder, hvilket medførte, at de i stedet for skatter, afgifter og hoveri skulle betale forplejning og mundering til regimentets ryttere. Det kunne måske føles slemt nok; men mange af landets fæstebønder under de adelige godser havde det ofte meget værre, for de kongelige lensmænd var sjældent bondeplagere.
Allerede før år 1700 var der en skolemester i Hylke, nemlig Anders Skolemester, som prøvede at hutle sig gennem tilværelsen ved at tilbyde daglig undervisning fra morgen til aften for 2 skilling. Undervisningen foregik i kirkens våbenhus om sommeren eller - med lidt held - i en af bøndernes stuer om vinteren. 1727 blev der opført en rytterskole i Hylke, så sognet dermed fik sin første egentlige skolebygning. Desværre kneb det med at finde
egnede lærere i den første tid. Den første skoleholder, Niels Dall, opgav efterhånden helt at undervise børnene, så mens de løb omkring skolebygningen og legede, passede han sin håndtering som skrædder, hvad der fik præsten til at klage over ham til amtmanden i et brev, hvor han bl.a. skrev, at Dall ´er et udueligt redskab, saa ubekvem til at være Lærer, at det var bedre her var slet ingen´.
Mere dramatisk endte en skoledag i foråret 1817, da skoleholderen, Anders Lemming, på et tidspunkt bad børnene sidde roligt, hvorefter han gik ind i værelset ved siden af skolestuen, lukkede døren og skar halsen over på sig selv med sin barberkniv.
En bemærkelsesværdig skoleholder ved rytterskolen var Knud Ottosen (se omtalen af ham længere nede i artiklen). Knus Ottosen kom til Hylke i 1854 efter en halv snes år som huslærer og hjælpelærer og senere skoleholder i Søvind siden lærereksamen fra Jelling Seminarium i 1843. I sine erindringer fortæller han, at ikke var uden problemer at overtage embedet i Hylke, hvor forgængeren, Michael Holmboe, havde været meget respekteret og afholdt, og Ottosen blev derfor mødt med nogen skepsis, så det var ikke altid lige let at komme igennem med ønsker og krav: "Der var nemlig saa meget, hvortil jeg behøvede Sogneraadets Bistand, og den var vanskelig nok at opnaa; thi de fleste af Raadets medlemmer var Mænd, der mente, at deres første, ja eneste Pligt var at spare paa Sognets Penge. Da jeg saaledes anmodede om nye Læsebøger, fordi de gamle var lasede og  pjaltede, svarede et Medlem, at vi jo kunne læse de Steder, der var hele, og overspringe de mangelfulde Steder; og da jeg gjorde opmærksom paa, at vi ogsaa havde alt for faa Eksemplarer, svarede han, at Børnene jo ikke behøvede at læse paa een Gang. Paa samme Maade gik det mig, da jeg anholdt om Kort til Geografiundervisning, og smaabøger til Historieundervisning og Retskrivning. Da var der et andet Medlem, der tog Ordet og udtalte: "Hvad skal Børnene med Geografi og Historie? Jeg har aldrig lært det, og kommer dog Verden godt igennem. Og hvad Nytte skulle de vel have af Retskrivning? De skal jo ikke tjene deres Føde med Pennen." Sådanne Udtalelser fandt altid villige Øren hos andre Medlemmer, og saa fik jeg lov at vente."


På dette udsnit fra 1800-tallet over landsbyen Hylke, er rytterskolen tydeligt markeret lidt sydvest for Hylke Kirke.

Det var heller ikke let at få sognerådet til at bevilge de nødvendige midler til at vedligeholde rytterskolen. Knud Ottosen skriver nemlig, at "Da jeg overtog Embedet, var Skolebygningen og især Beboelseslejligheden meget forfalden, hvorfor jeg ikke kunne undlade at anmode Sogneraadet om at faa den istandsat. Det kunne det ikke undslaa sig for og foretog da, hvad det kaldte en Hovedreparation, der vel kostede en 25 Rdl. og bestod i, at der blev indsat 2 Fag nye Vinduer, nedbrudt et Skillerum, slaaet Tætningslister paa Loftet, hvor det var utæt, lappet paa Gulvene, og Væggene blev hvidtede. Det kom altsaa til at se saadan ud: lappet Bræddegulv, tilrøget Bræddeloft; hist og hed med de hvide Lister, 3 slags Vinduer og lige saa mange slags Døre samt kalkede Vægge. Hyggeligt kunne det just ikke kaldes; men saaledes boede mange Skolelærere endnu den Gang, og min Hustru og jeg, der ikke var forvænnede i saa Henseende, fandt det antageligt - foreløbig."
I 1860 lykkedes det Knud Ottosen med provstens hjælp at få sognerådet til at bekoste, at rytterskolen blev forlænget med nogle fag, samt at både skolestuen og lærerboligen blev sat ordentligt i stand.
 
En mindesten for rytterskolen i Hylke, er opstillet ved Hylke Skole på Hylkevej 56.
 

"Hylke sogn var og forblev et landbosamfund. Alle levede af og var afhængige af landbruget og dets indtjening, fra de store gårdes proprietærer, over de velbjærgede bønders ´lille adel´ og dem med kun et spand heste til daglejere, malkekoner og landsbyhåndværkere. 1867 var freden og roen ved at være forbi. Da blev den østjyske længdebane anlagt og skar Hylke sogn midt over", skrev Anna Rasmussen i  "Hylke Sogns historie" Desuden kneb det  efterhånden med pladsen i den gamle rytterskole, og efter en længere politisk diskussion først i 1900-tallet om, hvorvidt man skulle løse behovet for en større skole ved at bygge til den eksisterende rytterskole eller opføre en hel ny skole, besluttede kommunen i 1907 at opføre en ny skole mellem Hylke og Ulstrup. Både kirkebyen og stationsbyen anså sig for at være sognets hovedby, så derfor endte man med et kompromis og lagde den nuværende skole lige midt i mellem de to byer. Den nye skole stod færdig i 1909, og den gamle rytterskole blev derefter nedlagt, men bygningen eksisterer stadigvæk. Som alle andre rytterskoler, der har overlevet til vores tid, er den naturligvis ombygget og moderniseret flere gange i tidens løb. På bygningen er indsat en mindetavle for historikeren Johan Ottosen (1859-1904), som blev født i den gamle rytterskole. Han var søn af skoleholder Knud Ottosen.


Johan Ottosen var gymnasielærer, forfatter og politiker, men også en udmærket historiker, der især beskæftigede sig med
det sønderjyske spørgsmål. Han udgav bl.a. en danmarkshistorie i tre bind, "Vor Historie. Den nordiske Folkestamme gennem Tiderne", men huskes i dag nok bedst for sønderjyllandssangen "Det haver saa nyligen regnet".
 

Politisk var Ottosen venstremand. Han indvalgtes i folketinget 1901 og var en af nøglepersonerne bag almenskoleloven i 1903.
At loven opnåede en meget bred politisk tilslutning, må især tilskrives Ottosens dygtige ordførerskab. Han sammenfattede her pædagogiske og politiske erfaringer fra sit skole- og oplysningsarbejde i et resultat, der i tid kom til at række frem til skolereformen 1958. (Citeret fra en længere artikel på Gyldendals "Den store danske.dk")


Rytterskolen i Hylke fungerede som skole i godt 180 år, men den gamle skolebygningen eksisterer heldigvis stadig, - siden 1909 dog med et andet formål. Herunder er Lærer Knud Ottosen fotograferet sammen med sine elever foran rytterskolen omkring 1872.



Det er ikke kun i vor tid, diskussionen står mellem den offentlige skole fx Folkeskolen og de private skoler. Også i 1800-tallet gik bølgerne højt, når debatten angik ´skolesagen´, og at det undertiden skete med betydelig verbal aggressivitet fremgår tydeligt af Knud Ottosens erindringer, hvor han citerer en yngre, akademisk uddannet højskoleforstander, som sidst i 1860-erne holdt følgende indlæg ved et folkemøde: "Naar vi modtager de unge Mennesker paa vore Højskoler, viser det sig som oftest, at det hele, de har lært, er at læse indenad i en Bog uden at forstaa det, de læse, at tegne nogle Bogstaver uden at kunne skrive een rigtig Linie og at regne lidt aldeles mekanisk; og med at lære dette har de spildt 7 Aar af deres Liv. Men hvorfor har de lært saa lidt? Fordi Skolen er en Tvangsskole, en Trædemølle, en Prygleskole, og Lærerne er uvidende og døde og mangler baade Kundskaber og Liv. Og dette er igen Seminariernes Skyld; thi ogsaa paa dem hersker Død og Overfladiskhed. De skulle i det mindste give en grundig Undervisning i eet Fag, at Eleverne kunne faa en smule Begreb om, hvad det vil sige at fordybe sig i en Videnskab. Eet Seminarium kunne jo f.eks. tage Naturhistorie, et andet Naturlære, et tredje Matematik. Ved denne Fremgangsmaade vilde Seminaristerne maaske ogsaa lære, at det er ikke helt ufortjent, naar man kalder dem ´Halvstuderte´, ja endog ´halvstuderte Røvere´ og deres Seminaristvigtighed vilde ophøre. Skulde jeg give et Billede af vore Skolelærere, da veed jeg intet bedre at vælge end Gaasen. Den kan baade dykke, gaa og flyve og tror  formodentlig, at den gør det godt alt sammen. Men hvor lidt bevendt er dens Dykken, hvor vraltende dens Gang og hvor klodset dens Flugt! Saadan tror ogsaa Seminaristerne, at de kan dykke ned i Videnskaberne og hente skjulte Skatte frem, at de kan gaa omkring i Naturens Riger og finde Vidundere, som ingen andre har set, og at kunne flyve paa Poesiens Vinger og tolke Hjertets dybeste Følelser. Men hvad henter de frem fra Dybet? Hvad finder de i Naturen? Intet andet end hvad alle kender, og navnlig veed enhver, hvad Skolelærerpoesi er for noget, den smager vammelt".
Ottosen fortæller, at talen vakte livlig bifald hos enkelte tilhørere, men at den vakte forargelse hos de fleste, og tilføjer, at "jeg vidste med mig selv, at mit Arbejde i Skolen gik ud paa at bringe baade Liv og Lys derinde, og nu stod der dette unge Menneske og fordømte den Skole, som han slet ikke kendte; dette stødte mig".


Rytterskolens placering i forhold til kirken fremgår af  luftfotografiet, hvor både Hylke Kirke og rytterskolen på Hylkevej 39 er markeret.


Hylke Skole på adressen Hylkevej 56, der afløste den gamle rytterskole i 1909, var en såkaldt dobbeltskole med to klasseværelser, gymnastiksal, lærerlejlighed og mulighed for senere sløjdlokale under taget. Fotografiet, som er fra 1909, findes på Skanderborg Historiske Arkiv.




"Oluf Top og Eske Brok bygde Hylke Kirke op" fortæller et lokalt sagn om to herremænd fra egnen, som opførte kirken på et tidspunkt i sikkert i  1200-tallet. Sagnet fortæller også, at efter færdiggørelsen af byggeriet blev de to bygherrer så uenige om, hvem der skulle have den
øverste plads i kirken, at de udfordrede hinanden til tvekamp, som kostede dem begge livet. Deres gravstene er i dag indmurede på hver sin side af indgangsdøren i våbenhus
et. I det tyndt befolkede område med tilsvarende beskeden indkomst ved tiendebetalingen, kirken fik af gårdene, var det vanskeligt for præsten i Hylke Sogn at klare sig, og gang på gang klagede han sin nød til Christian IV. Kongen bønhørte ham, og de store gårde i Ringkloster, Nissumgård og det, der nu i mange år har heddet Tammestrup Øde, blev lagt til Hylke sogn og til præstens indtægter.
Kirk
en har ikke altid set ud, som den gør i dag. Kor og skib er det ældste. Tårnet og våbenhuset blev tilføjet i 1400- eller 1500-tallet, og Hylke Kirke  gennemgik senest en omfattende renovering i året 2010.
(Kilde: www.visitskanderborg.dk)
 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Niels Hansen Dall
Johannes Wicher
Rasmus Lorch
Chresten Jensen Skov
Michael Dorschæus
Anders Lemming
Bernt Mogensen Winther
Michael Holmboe
Knud Ottosen
? Hedegaard
Viggo Lassen


Knud Ottosen (1821- 1907) var skoleholder i Hylke og blev Ridder af Dannebrog i 1884. Knud Ottosen var en fremragende lærer, som også var meget optaget af samfundsforhold. Ud over at være politisk aktiv, interesserede han sig også meget for skolehistorie, som han udgav flere bøger om: "Vor Folkeskoles Oprindelse og Udvikling" (1901) og hans erindringer, som oprindelig ´kun´ var skrevet til familien, "En Landsbylærer ser tilbage", og først blev udgivet i 1977 af Selskabet for Dansk Skolehistorie. Bogen giver et interessant billede af de ofte helt urimelige arbejdsvilkår, som en landsbylærer kom ud for i 1800-tallet. Knud Ottosen var far til historikeren Johan Ottosen, der blev født i Hylke rytterskole i 1859, som det allerede er omtalt i afsnittet om rytterskolens historie tidligere i denne spalte.

"Alting tyder på at Hylke sogn har en fremtid, ikke blot som rekreativt område eller reservat for fåreavlere og golfspillere, men som et levende - til tider dynamisk - lokalsamfund, forhåbentlig indtil næste istid"
(Historikeren Anna Rasmussen, 1992)
 

1727 - 1746
1746 - 1769
1769 - 1782
1782 - 1792
1792 - 1802
1802 - 1817
1817 - 1831
1832 - 1853
1853 - 1886
1886 - ?
? -
        1909?
 
Litteraturhenvisning:
"En landsbylærer ser tilbage - Knud Ottosens erindringer 1821 - 1907", udgivet af Ingrid Markussen / Selskabet for Dansk Skolehistorie, 1977.

Et meget anbefalelsesværdigt lokalhistorisk værk skyldes Anna Rasmussen, hvis velskrevne 3-bindsværk om Hylke Sogns historie giver et både oplysende og underholdende billede af at sognets historie fra 1700-tallet og frem. Bøgerne er dog også af stor interesse for historisk interesserede uden speciel interesse for netop Hylke Sogns historie. De indeholder nemlig glimrende beskrivelser også af  mere ´almen karakter´, f. eks. af  bønderne og her især af kvindernes og børnenes vilkår gennem de sidste 300 år. I værkets første to bind kan man bl.a. også finde omtale af de enkelte skoleholdere og lærere ved rytterskolen i Hylke:
"Hylke So
gn i det attende århundrede" (1980),
"Hylke Sogn i det nittende århundrede" (1985) &
"Hylke Sogn i det tyvende århundrede" (2005).
Værket er udgivet af Hylke Sognehistoriske Arkiv.

Links til yderligere information om skolen:
http://www.troldkaer-katteri.dk/knudo.html


http://www.troldkaer-katteri.dk/ottosen2.html

http://www.hylkeinfo.dk/om_hylke.htm

http://www.hylkeinfo.dk/kirke/Hylke Kirke, sagnetfortaeller.pdf


Knud Ottosen med familie fotograferet ca. 1872. Til sin hustru skrev han bl.a.: "I Efteraaret 1883 visiterede Biskop Fog min Skole og var øjensynlig glad ved den, hvilket han jo ogsaa udtalte til Dig, Kære Anne, i de Ord: "Jeg hører, de har Glæde af deres Børn, men De har sandelig ogsaa Glæde af deres Mand; han er en dygtig Lærer". Og til Pastor Brorson, til hvem han sagde: "Jeg blev helt betagen af denne Examination".

Rytterskoletavlen  

Tavlen blev 1909 flyttet til den da nyopførte skole, - den nuværende ´Hylke Skole´ (herunder), - hvor tavlen i dag angiveligt skulle være indmuret. Den mørkegrå tavle, som er forsynet med en sort kant og med teksten trukket op med sort, er ganske velbevaret.

 

Tåning (Taaning)


Tåning er en mindre landsby sydvest for Skanderborg. Midt i landsbyen ligger Tåning Kirke. Den hvide bygning med
det halvvalmede tag til venstre for kirken er rytterskolen, som stadig er bevaret på Ne
dergårdsvej lidt sydvest for kirken.
Herunder ses rytterskolen i aftenbelysning. Huset er hvidt, - den gullige farve skyldes aftensolen.Fotografiet, som er fra
1976 / 1977, findes på Skanderborg Historiske Arkiv.

Historie  
Skolen menes opført i 1727 på den nuværende adresse Nedergårdsvej 14. Den første skoleholder, Mads Andersen Bruun, som havde virket som lærer mindst fra 1713, blev udnævnt som kongelig skoleholder 1722 allerede kort efter beslutningen om, at skolen skulle opføres. Det var ikke så usædvanligt. Landsbyen Tåning havde på det tidspunkt allerede en skole, som 1727 blev beskrevet som ´et Hus på 5 Fag, som staar paa Kirkens Fortov og som er opbygt til et Skolehus´.
Denne skole har derfor været i brug senest 1713, nogle år før rytterskolen blev opført. Skolen modtog elever fra Tåning og fra nabolandsbyen Horndrup. Der var imidlertid ikke skolemulighed for beboerne i hovedsognet Ousted, og det er årsagen til, at rytterskolen i Ousted-Tåning efter nogen diskussion blev placeret i Tåning.  Byens eksisterende skole blev revet ned, da rytterskolen blev opført.


Rytterskolen er her fotograferet omkring 1910. (Udsnit af et samtidigt postkort med teksten ´Partier fra Taaning´.)

Den oprindelige skolebygning
i Tåning var i brug som skole indtil 1915, hvor den blev erstattet af en nyopført skole.
Rytterskolen eksisterer stadig, men er siden ombygget og moderniseret. Bygningen anvendes i dag til privat beboelse. Se placeringen på kortet herunder:




 


Rytterskolen i Tåning, som den ser ud i dag (marts 2016).


Rytterskolen blev nedlagt i 1915 og anvendes i dag til privat beboelse. Herunder ses skolen - endnu med halvvalmet tag - og før, der blev indrettet værelser på loftetagen (foto fra ca. 1970).


Rytterskole er her fotograferet, efter en modernisering i 1976/77, men mens taget stadig er halvvalmet. Herunder er bygningen set fra gårdsiden på samme tidspunkt. Begge fotografier befinder sig på Skanderborg Historiske Arkiv.


.

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Mads Andersen Bruun
?
? Poulsen
?
 
1722 - 1745
?
1787?
?
Litteraturhenvisning:
Skolens bygningshistorie er beskrevet af Simon Stenfeldt Laursen i artiklen "Det tidligste skolevæsen i Ousted-Tåning",
Årbog / Skanderborg Museum. Udgivet 1993/94, side 20-24.
Rytterskoletavlen  
Tavlen blev nedtaget 1915 og flyttet til en nyere nu nedlagt skole. 1971 blev stenen igen flyttet, denne gang til skolen på Hornsrupvej, men i dag befinder den sig efter endnu en flytning på "Ejer Baunehøjskolen" (herunder) , hvor den er opsat i festsalen.  Stenen er velbevaret trods enkelte afsprængninger på grund af frost. Teksten er tydelig og trukket op med guld.

 

Tønning


Tønning består af to afdelinger: Landsbyen omkring kirken og den lille bebyggelse omkring den tidligere station.
Landsbyen Tønning omtales første gang i 1409. Et lokalt sagn fortæller, at Tønning Kirke, som ses herover, og
Træden Kirke hver for sig blev opført af to søstre, som senere blev uvenner og derfor tilmurede de døre i de to kirker,

som vendte mod hinanden. Kirkens skib og kort er opført i 1200-tallet, våbenhuset og tårnet, som oprindelig har været
en etage højere, stammer fra 1500-tallet. Fotografiet af Tønning Skole, som ses herunder, er fra et ukendt år, men før
1921.


Historie  
Rytterskolen i Tønning blev opført 172? på adressen Skolebakken (?) ganske tæt ved Tønning Kirke.


Udsnit af et ældre kort over Tønning, hvor skolens placering er tydeligt afmærket .Herunder ses et rekonstrueret kort over Tønning, som landsbyen så ud i 1807. Hér er rytterskolens placering også indtegnet. Tønning består i dag af to afdelinger: den gamle landsby omkring kirken og den lille, men meget senere bebyggelse omkring den tidligere station. Kirkebyen lå centralt placeret i ejerlavet med engdrag og skov og bestod i 1688 af ni gårde. Efter udskiftningen i 1788, blev tre gårde udflyttet, stjerneformen kan endnu ses i veje, diger og hegn. De resterende gårde og præstegården ligger omkring kirken. Det gælder også for den gamle rytterskole, som blev restaureret i 1959, året efter den blev nedlagt.


Rekonstrueret bykort over Tønning, baseret på opmålinger,
som landsbyen så ud i 1807.


Rytterskolen blev nedlagt i 1958 og erstatte
t af en nyopført fælles centralskole for Tønning og og nabobyen Træden. Bygningen, som stadig eksisterer, er siden anvendt til privat beboelse.

ikke færdigskrevet
 



Luftfoto af Tønning med kirken ved Skolebakken midt i billedet. Tønning-Træden Friskole på Skolebakken 24, som ses herunder, blev oprettet i 1991, da centralskolen blev nedlagt. Skolen er især for elever fra byerne Tønning, Træden, Gammelstrup og Troelstrup.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links

?
Erik Rasmussen Hvilsted
S. Petersen
?


Erik Rasmussen Hvilsted var født i 1788 antagelig i landsbyen Hvilsted mellem Skanderborg og Odder, som han tog navn efter. Da han begyndte sit virke som skoleholder ved rytterskolen i 1812, var han endnu ikke uddannet lærer, men i 1814 dimitterede han fra seminariet i Lyngby på Djursland med karakteren `velskikket´.
1818 blev Erik Hvilsted gift med den 17-årige Berta Marie Andersdatter, med hvem han i årenes løb fik 8 børn. Hun døde imidlertid allerede i 1836, kun 39 år gammel. Efter 7 år som enkemand, giftede Hvilsted sig igen; denne gang med den 25-årige Ane Margretha Jaobsdatter fra Birkenæs. Sammen fik de 11 børn.
Foruden sit virke som skoleholder varetog lærer Hvilsted også embedet som ringer, kirkesanger og kirkeværge både i Tønning og i Træden Kirker.
Men Hvilsted havde også andre kvalifikationer. Han byggede nemlig et stort stueur, som både kunne vise timer, dage, uger, måneder og månens faser. Hvilsted havde selv fremstillet alle dele af uret, som det tog ham 6 år at færdiggøre. Uret var angiveligt så præcist, at det kunne gå et helt år uden at tabe eller vinde. Da Erik Hvilsted døde, solgte enken uret til en lokal gårdejer for 8 kr. og 50 øre, fordi hun flyttede til København og ikke kunne have uret med. Det fine ur vides at have fungeret i mange år derefter.
(Tak til Gerhard Borring, som er efterkommer af Hvilsted).


?
1812 - 1858
1858 - 1864
?

 
Links til yderligere information om rytterskolen og byen:
https://www.yumpu.com/da/document/view/
18400022/tnning-kirke  (grundig artikel om kirken)

http://www.horsensmuseum.dk/Kulturmiljoer/
LandsbyenTonning


http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/
tx_tcchurchsearch/Aarhus_4043-4074.pdf
(særtrykket af artiklen om Tønning Kirke fra værket "Danmarks Kirker" kan hér downloades som pdf-fil)



Tønning Kirke fra 1200-tallet ligger i Tønning Sogn. Indtil Kommunalreformen i 1970 lå sognet i Tyrsting Herred (Skanderborg Amt).


Træden Kirke blev opført omkring år 1100. Kirken hører under Tønning Pastorat og udover, at de to kirker stadig har fælles menighedsråd, deler de også en tæt historisk samhørighed gennem flere århundreder.

Rytterskoletavlen  
Tavlen blev flyttet 1958 og er i dag indmuret i en ydermur på Tønning Friskole i Brædstrup (herunder). Tavlen virker grålig og kan muligvis have været malet over på et tidspunkt. Den er dog ganske velbevaret trods en tynd, aflang ridse. Teksten er trukket op med sort farve og er let læselig.

 

 

Sønder Vissing


Landsbyen Sønder ligger i Sønder Vissing Sogn i den vestlige del af Horsens Kommune
. Om der findes et billede af
rytterskolen i Sønder Vissing vides (endnu) ikke, men den skole, som afløste rytterskolen, da den blev nedlagt i 1893 er
fotograferet flere gange. Nedenstående foto er måske det ældste.
Bemærk rytterskoletavlen i muren mellem vinduerne
i højre side.
Året for fotograferingen er ukendt, men det er sket før 1920.

Historie  
Rytterskolen i Sønder Vissing blev opført i 172?.
Skolen blev revet ned i 1893 og erstattet af en ny skole på samme sted. Tavlen blev da opsat på facaden på denne nye skole, men også denne skole er siden nedlagt, og den gamle bygning blev solgt til privat brug. Den gamle skolebygning, som erstattede rytterskolen, har udover beboelse været anvendt til både smedje og autoværksted.






 


Rytterskolen i Sønder Vissing eksisterer ikke længere, men blev revet ned allerede i 1893 og erstattet af en nyopført skole på samme grund, som ses herover og som også er anvendt som titelbillede dog i let beskåret form. 
 

Den ´nye´ skole i Sønder Vissing, som her er gengivet på et postkort fra ukendt år, er siden nedlagt, og bygningen anvendes i dag til autoværksted og til privat beboelse.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
? Petersen
M. Kristiansen
L. Christensen
M. Nielsen



Førstelærer Nielsen blev den sidste lærer ved rytterskolen i Sønder Vissing. Han fortsatte sit virke ved den nyopførte skole, der afløste rytterskolen i 1893
 
?
1835 - 1876
1876 - 1881
1881 - 1887
1887 - 1893
Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://www.braedstruparkiv.dk/

http://kirkenioestjylland.dk/2013/08/02/sdr-vissing-kirke-med-hilsen-fra-harald-blatands-tid/


Sønder Vissing Kirke

Rytterskoletavlen  
Tavlen er i dag smukt indmuret ved en dør i en yder-
mur på den nuværende Sønder Vissing Skole
(herunder). Tavlen er meget lysegrå muligvis på grund af tidligere afrensninger, men trods enkelte okkerstriber i nederste højre hjørne er den dog nogenlunde velbevaret. Teksten, som ikke er trukket op, er ret nedslidt, men alligevel forholdsvis læsbar.


Den snart 300 år gamle sandstenstavle har foreløbig sidder på tre skoler skoler, men er stadig velbevaret.


Harlev  



Harlev ligger 11 km. nord for Stilling, 8 km. øst for Galten, 22 km. syd for Hadsten og 14 km. ve
st for Aarhus. Byen
hører til Aarhus Kommune, og fungerer  i dag som en vestlig satellitby til Århus. Mere end tre fjerdedele af byens
indbyggere bor i Framlev Sogn, Resten - i den sydøstlige del af byen - bor i Harlev Sogn. Framlev, der er vokset sammen
med Harlev og kun adskilles fra den af motorvejen.Der blev anlagt en jernbanestation på Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane
(1902-1956) midt mellem landsbyerne Harlev og Framlev med ca. 1½ km. til hver af de to landsbyer. Stationen lå på åben
mark med højst fem gårde og huse indenfor en radius af 3-400 meter, men i de følgende år kom der liv omkring stationen.
Efter nedlæggelsen af banen kom stationsbyen til at hedde Harlev. ´Kirkebyen Harlev´, hvor udviklingen til gengæld var
gået fuldstændig i stå, kom derefter til at hedde ´Gammel Harlev´. Det er også hér, den bevarede rytterskole ligger.
Næshøjskolen i Harlev, som ses på fotografiet herover, har 3 spor fra 0. til 9. klassetrin. På fotografier herunder er et
dampende godstog netop ankommet til Harlev Station en overskygget dag i begyndelsen af 1956. Det er nok det sidste
tog på stationen, for den 31. marts samme år blev banestrækningen nedlagt
. Fotoet er måske endda fra netop denne dag.

Historie  
Rytterskolen i Harlev blev opført i  1722 på den nuværende adresse Højbyvej 25. En kortfattet beskrivelse af skolen fra 1921 oplyser, at bygningen på det tidspunkt havde fået tilbygget 3 fag til skolestuen, og at skolen stadig blev anvendt som skole og som lærerbolig. Skolen havde da 75 elever. Rytterskolen blev nedlagt år? (endnu ukendt). Bygningen eksisterer stadig i privat eje og anvendes til beboelse.


Udsnit af ældre kort over Harlev, hvor rytterskolen tydeligt er afmærket. Herunder et moderne luftfoto af Harlev Kirke og rytterskolen, som ligger helt op til østsiden af kirkegården. Vær opmærksom på, at fotografiet ikke er retvendt, men set fra øst.




 


Facaden på rytterskolen vender i dag mod havesiden. Rytterskoletavlen er indmuret til højre for døren. Den nuværende indgang til bygningen, der ses herunder, er derfor i virkeligheden den oprindelige bagside på skolen, som på et tidspunkt også har fået en mindre tilbygning i højre side. Den gamle skolebygning er meget velholdt og anvendes i dag til privat beboelse.




Skolefoto foran rytterskolen fra ukendt år, men før 1923.
Rytterskoletavlen ses bag træet lidt til højre for midten.


Efterhånden som antallet af elever voksede, kneb det ofte med pladsen i de gamle landsbyskoler. Flere steder oprettede man derfor ´forskoler´ for  de yngste elever.
Det skete også i Harlev, hvor forskolen blev oprettet i 1912. Den nyopførte forskole ses på dette nogenlunde samtidige fotografi. Lærerinden hed M. L. Mortensen.
 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Morten Jørgensen
Christopher Mossin
Niels P. Møller
Hans Pedersen Edslev
?
F. Blicher
C. Sørensen
C. Demuth
Å. Brøndlund
?


Skoleholdere og - fra sidst i 1800-tallet førstelærere -  ved rytterskolen i Harlev i perioden fra 1862 og til 1923?


 
1722 - 1747
1747 - 1778
1778 - 1796
1776 -
1814?
?
1862 - 1887
1887 - 1920
1920 - 1923
1923 - ?
?
Litteraturhenvisning:
"12 landsbyer i Østjylland",  udgivet af Århus Amt i 2002.
54 sider. Landsbyerne er Alrø, Bønnerup, Esby, Gl. Harlev, Gl. Rye, Kare, Lem, Nordby, Nørbæk, Todbjerg,  Uggelhuse og Vrads.


Link til
yderligere information om skolen:
http://www.8462.dk/artikelskoler.asp?ArtNr=C1&RefNr=SKOLER



Da jernbanen kom til Harlev i 1902 fik det meget store konsekvenser for Harlev. Den fremtidige udvikling skete herefter omkring stationen, som ses herover, selv om jernbanen og dermed også stationen var opført . fra den oprindelige landsby, hvor udviklingen så gik fuldstændig i stå. Jernbanen delte således byen op i to dele, nemlig stationsbyen Harlev og
- 1½ km fra stationsbyen -  den oprindelige landsby, som herefter blev til Gammel Harlev, Her i ´Kirkebyen´ Gammel Harlev ligger Harlev Kirke, som ses herunder, og rytterskolen.

Rytterskoletavlen  
Rytterskoletavlen sidder stadig i den gamle rytterskole, hvor den er indmuret til højre for døren i den oprindelige facade mod haven. Tavlen er mørkegrå og tydelig okkerflammet.
Teksten, der ikke er trukket op, er tydelig og let læselig, og tavlen er alt i alt ganske velbevaret. Privateje.

 

Storring


Landsbyen Storring ligger i Storring Sogn ved motorvejen mod Herning ligger to kilometer nord for Stjær, tre kilometer syd
for Galten og 19 kilometer vest for Aarhus. Udsigten fra kirketårnet mod sydvest (foto fra 2008).Den skole, som erstattede
den gamle rytterskole i 1876 og blev opført på nøjagtig samme sted, ses i midten af billedet og på fotografiet herunder. .

Historie  
Rytterskolen i Storring, som blev opført i 172? på den nuværende adresse Lilleringvej 1, Galten, var ikke den første skole i Storring, for allerede i 1661 kunne man læse følgende oplysning i ´Framlev Herredsbog´: ”Degnen som betjener disse 3 Sogne (Storring/Høver, Stjær, Galten) går om Løverdagen fra Aarhus Skole op 2 store Miil. (...) Det Huus han påbor er opført af Præsten og Bymændene til at holde Danske Skole udi”. Undervisningen blev varetaget af en såkaldt løbedegn, sikkert en discipel fra latinskolen i Århus. Han overnattede i ´skolehuset´ i nætterne mellem lørdag og søndag, så undervisningen, der i et eller andet omfang har bestået i læsning af katekismus, salmebog og bibelen, må derfor  udelukkende foregået være foregået i løbet af lørdagen og søndagen sikkert i forbindelse med gudstjenesten i kirken. Denne undervisning har formentlig forsat indtil opførelsen af rytterskolen.


Udsnit af ældre kort over Storring med angivelse af den skole, som afløste rytterskolen i 1876.

Der var børn fra Storring, Høver, Galten, Stjær og Søballe som gik i skole hér, indtil der blev oprettet en skole i Galten i 1755 samt en pigeskole i Stjær som blev til en almindelig skole i 1814.
De første lærere i Storring kender vi ikke meget til. Niels Kristensen skriver i ”Årbøger for historisk samfund - Århus amt 1936”
(se ´Information og links´i højre spalte), at ”Den ældste mig bekendte Sognedegn i Storring, Stjær og Galten sogne hed Herluf Madsen (1680 – 1714).” Fra 1776 til 1818 hedder skoleholderen Jacob Fulling". Om ham skriver Niels Kristensen, at ”han virkede som degn og skoleholder til sin død d. 21 sept. 1818 trofast og samvittighedsfuldt i 42 år. Han var da en meget gammel mand, hædret og æret af alle”. Senere oplyses, at ” I 1721 opførtes en af Frederik IV’s Skoler i Storring; over dens Indgang blev indsat en sten med Fr. Rostgaards bekendte Vers. Den afgav indtil 1814 Skolelokale og Beboelse for Skoleholderen og hans Familie og rummede Tærskelo og Fæhus. Som Løn blev der tillagt Skoleholderen en liden Have, 6 Tdr. land Græsningsjord, 237 Lispund hø, 237 Lispund Halm, Brændsel samt en Pengeløn på 5 1/2 tdr. Degnekorn, 7 Rdl. 3 Sk. i Offer samt 45 Lisp. Nannestbrød, 35 Snese Nannestæg og 18½ stk. Nannestgæs.
Om skoleholderen Niels Hinderup, som havde embedet i perioden
1761 - 1776, skrev sognepræsten, at "hans Vandel var plump, hans Liv ugudeligt og meget brødefuldt”. Hinderups efterfølger, Jacob Fulling, fik et betydelig bedre skudsmål. Han "virkede som Degn og Skoleholder til sin Død d. 21. sept. 1818 trofast og samvittighedsfuldt i 42 Aar. Han var da en meget gammel Mand, hædret og æret af alle."
I kraft af skoleanordningen af 1814, der betegnede et vendepunkt i den danske almueskoles historie, blev der i Storring, Stjær og Galten sogne nedsat en skolekommission, der udarbejdede et forslag til nyordning af skolevæsenet i de 3 sogne. Efter at såvel Amtsskoledirektionen som kancelliet havde approberet forslaget, blev det gamle skoledistrikt delt i 3 med skoler i Storring, Stjær og Galten. Storring skoledistrikt kom til at omfatte Storring, Høver og Gammelgaard, i alt 108 tdr. hartkorn. Der var på det tidspunkt 89 elever i skolen i Storring, og allerede i 1828 blev der derfor bygget en ny skole i Høver, både på grund af den voksende pladsmangel, men også fordi det ganske enkelt var for langt for skolebørnene fra Høver at gå frem og tilbage til skolen i Storring.



I tidens løb blev skolen i Storring udvidet med et udhus til stald og lade, så der for fremtiden kun skulle være plads til skolestue og lærerbolig i selve bygningen. Rytterskolerne var oprindelig alle opført med en lille stald mellem skolestuen og gavlen, men disse små stalde blev ofte sløjfet, så skolestuen kunne gøres større i takt med, at behovet for mere plads voksede. Det skete med rigtig mange af rytterskolerne.
Efter Jacob Fulling gik embedet ´i arv´, idet sønnen Hans Fulling afløste faderen som skoleholder i perioden 1818 til 1850. De sidste 12 år var han dog så svagelig, at han af Amtsskoledirektionen fik tilladelse til at holde en hjælpelærer. Bygningen blev udvidet med udhus til stald og lade i første halvdel af 1800-tallet.
Efterfølgeren blev Severin Weiersøe der var skolelærer og kirkesanger fra 1850 til 1878. Han var født 1814 og  uddannet på Lyngby seminarium, og efter sin eksamen fungerede han som lærer forskellige steder, indtil han i 1850 tiltrådte embedet som skoleholder i  Storring. Han var sikkert den første fuldt uddannede lærer i Storring. Weiersøe var en temmelig særpræget og levende personlighed som der er skrevet meget om af forskellige forfattere bl.a. af Knud Skytte i ´Østjysk Hjemstavn´ fra 1936. Forfatteren Knud Skytte var i øvrigt og
så  skoleholder ved rytterskolen i Sjelle, som er beskrevet herunder.
(Se evt. yderligere information om forfatteren Knud Skytte i informationen om Skanderborg rytterdistrikt øverst på siden).

Rytterskolen i Storring fungerede indtil 1876, hvor den blev revet ned, og en ny skole blev opført på den oprindelige grundsten i 1876. Denne skolen blev nedlagt i 1962 og bygningen, som stadig eksisterer, anvendes i dag til privat beboelse. Den nye skole beskrives undertiden som en ´ombygning´ af den gamle rytterskole, men da rytterskolen blev revet ned til grunden, er det nok mere udtryk for et ønske om at kunne føre den ´nye´ skoles historie tilbage til 1720-erne end de historiske kendsgerninger, der gør sig gældende.
 


Skolebygningen ligger der endnu som det første hus på venstre hånd når man kommer fra Galten. Skolen har matrikel nr. 2 og har haft et tilliggende på omkring 6 tdr. land agerjord. Degnen hentede en stor del af sit udkomme fra driften af skolelodden. Derudover modtog han nøje fastsatte ydelser fra bønderne, bl.a. brænde, æg. Det kunne dog undertiden være ´noget af en kamp´ for skoleholderne at få leveret disse ydelser.




Storring Skole fotograferet i ukendt år, men før 1925. Herunder ses et fotografi fra omkring 1950 af et gadeparti fra Storring. Billedet er taget ud for Storring Skole på Lilleringvej. Skolen er derfor ikke med på fotografiet.
Genforeningsstenen, der blev rejst i 1923-24, kan netop anes til højre i billedet. I midten ses Storringvej 2, som var den gamle smedje, der blev nedbrudt omkring år 1970 i forbindelse med anlæggelsen af den nye vej til Stjær. Fotografiet befinder sig på Galten Lokalarkiv.



Udsnit af skolefoto fra 1953 med Lærer Skytte Andersen i baggrunden. Bygningen er Vroue Skole fra 1914.

Jens Skytte Andersen blev den sidste lærer på skolen i Storring, hvor han virkede, indtil den blev nedlagt i 1962. Skytte Andersen flyttede med eleverne fra Storring til Gyvelhøjskolen i Galten, hvor han fortsatte sit virke som lærer, indtil han gik på pension. Han var født i 1898 og uddannet fra Ranum seminarium 1921. Efter lærereksamen virkede han i nogle år som vikar på forskellige skoler bl.a. i Nibe, Herning og Holstebro. Sit første embede fik han i Høgild (1924-1926) og derefter i Vroue (1926-1955), hvor han var, til han flyttede til Storring i 1956. Skytte Andersen købte i øvrigt den gamle skole i Storring, som han beboede til sin død. Hans første hustru, Ingrid, døde i 1953. I 1955 giftede han sig  med Helga Clausen. Skytte Andersen interesserede sig meget for jyske dialekter og var i mange år meddeler for professor Peter Skautrup i forbindelse med dennes udarbejdelse af ”Ordbog over Jyske dialekter”. Skaustrup var også  forfatter af det store sproghistoriske værk fra 1944, "Det danske Sprogs Historie I-IV", som er efterkrigstidens vægtige beskrivelse af det danske sprogs historie.


Storring kirke ligger på et højdedrag i landskabet, som hedder Kirkebakken. Den nuværende kirke, der også er kendt som  ´Landsbykatadralen´, har dog kun en meget beskeden alder, da den i 1890 afløste en romansk kirke fra 1200-tallet på samme sted, som derpå blev revet ned.
Kirken er opført i historicistisk stil og tegnet af den århusianske arkitekt Vilhelm Puck. Karakteristisk for kirken er den meget høje granitsokkel, der blandt andet er bygget af granitkvadre fra den gamle kirke.


 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Søren Lovmand
Niels Hinderup
Jacob Fulling
Hans Fulling
Severin Jensen Weiersøe

Det er bemærkelsesværdigt, at skolen kun havde 5 skoleholdere i løbet af de 155 år, den fungerede. Skoleholder Weiersøe fortsatte sit virke endnu et par år på den nyopførte skole i Storring, da rytterskolen blev nedlagt.
 
1721 - 1761
1761 - 1776
1776 - 1818
1818 - 1850
1850 - 1876

 
Litteraturhenvisning:
I "Århus Stifts Aarbøger" fra 1937 (s. 172-178) er der en lille
artikel af Niels Kristensen, "Blade af Storring Skoles Historie", som dels fortæller lidt om de enkelte skoleholdere og dels omtaler lønforholdene i forbindelse med indførelsen af skolelovene 1814.


Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://www.storring-stjaer.dk/StorringSkole

http://www.storring-stjaer.dk/index.php?id=444

 
Rytterskoletavlen  

Da rytterskolen blev nedlagt i 1876, blev rytterskoletavlen indmuret på den nye skole, der blev opført på samme sted. Da denne skole blev nedlagt i 1962, flyttede man tavlen, der havde været indemuret i skolens østgavl, til Gyvelhøjskolen Røddikvej 20 på i Galten, som skolebørnene fra Storring herefter hørte til. Her blev tavlen indmuret i aulaen. Tavlen er særdeles velbevaret. Teksten er forgyldt og letlæselig.


Den gamle rytterskoles afløser, Storring Skole, fungerede indtil 1962, hvorefter den gennemgik en ret grundig renovation,
inden den overgik til privat beboelse. Fotografiet fra 2005, som viser skolen set fra syd, befinder sig på Galten Lokalarkiv.



Sjelle


Landsbyen Sjelle ligger 2 km vest for Herskind, 5 km nordøst for Galten, 18 km vest for Aarhus og cirka 23 km nord for
Skanderborg. Byen hører til Skanderborg Kommune. Rytterskolen, der stadig ligger på Rosenvej i Sjelle, fungerede som
skole indtil 1911, hvor den blev afløst af en ny skole. Fotoet, som er fra omkring 1995, befinder sig i
Galten Lokalarkiv.

Historie  
Opført 172? på nuværende adresse Rosenvej 2, som skole for børnene i 3 byer. Skolen blev nedlagt i 1911 /1917?, og undervisningen blev flyttet til en nu nedlagte skole i Sjelle lige vest for byen.
I et brev dateret "Schifholm præstegård 19. januar 1717"
meddelte præsten Hans Hiersing om skoleforholdene:
"Mit Hovedsogn er ungefær 20 heele Gaarde og består af Herschen, Schifholm, samt et par Gaarde med 1 Mølle, Terp kaldet, men Herschen Bye, som er dend fornemmiste og største af disse, har hidintil om Vinteren holdt en Skolemester for sig self, formedelst det, hun ligger noget fra de andree. Schifholm og Terp derimod, i hvilken findes nep 8 ad 9 unge Børn, har iche vel kundet faaet Skolemester til så faa Børn. Dog har Degnen hver Vinter tilbuden sin Tieneste. Mig siunes derfor, at, om en Skolemester skulle subsistere, da måtte det hele Schifholms Sogn legge sammen at opbygge en Skole her i byen, efterdi der er iche over en fjerdings Vej imellem Schifholm og Herschen, og så give noget vist aarlig af deris Hartkorn til en Skolemesters Underholdning. Mit Anneks Schoufby Sogn, som bestaar ungefær af 14 Gaarde, er langt beliggendes fra hoved Sognet og maa derfor holde en Skolemester ene, saasom der ere ingen andre Byer, der kand stå i mod dem, men Gud kiende, at jeg for min Person gierne contriguerer / så vidt det mig muligt er / til så gudelig og høyfornøden en Brug, som alene sigter til Guds Ære og de unges forfremmelse i deris saligheds Sag, som jeg af mit inderste Ønsker, og i mit samme Ønske forbliver

Deris vellærde høyærværdigheds allerydmygste Tiener  Hans Hiersing"




ikke førdigskrevet



 




Rosenvej 2 i Sjelle. Rytterskolen ses øverst til venstre.

 




Rytterskolen i Sjelle eksisterer stadigvæk og anvendes i dag til privat beboelse. Skolen ses herover på et fotografi fra sidst i 1800-tallet.Herunder ses skoleholder Jacob Nielsen med familie foran rytterskolen i Sjelle engang i 1890´erne. Fotografiet er også anvendt som titelbillede øverst på denne side, hvor der også er en lidt grundigere beskrivelse af enkelte af de personer, som er med på fotografiet.


På fotografiet herunder er Jacob Nielsen omgivet af familien foran rytterskolen (foto fra ukendt år, men sikkert kort før han ophørte som skoleholder i Sjelle i 1894).Et udsnit af dette foto er anvendt som titelbillede til beskrivelsen af Skanderborg Rytterdistrikt øverst på siden. Her kan man også få yderligere information om nogle af de personer, som ses på fotografiet.


Skoleholder Petersen (øverst til venstre) er herunder fotograferet foran den gamle rytterskole sammen med eleverne fra årgang 1908 - 1909, som blev hans sidste. Bemærk sandstenstavlen på væggen bag eleverne.





Fotografi af skolen i Sjelle, som 1911 afløste den gamle rytterskole i 1911, og hvortil sandstenen blev overført Skolen er senere nedlagt (foto fra ukendt år).

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
Johan Frederich Ursin
?
Ole Hansen
Jacob Nielsen
J. Pedersen
Marius Munk


Jacob Nielsen (1830 - 1901), der virkede som skoleholder ved Sjelle Skole i 28 år, var også forfatter og skrev en række romaner under pseudonymet Knud Skytte. Blandt disse er "Jysk Bondeliv" (1867), "Den gamle degns Erindringer" (1897), "Elskov og Brøde" (1900), "Den onde Lensmand" (1911) m.fl. Den særlige genre, der udviklede sig i løbet af 1800-tallet, kaldes ´Skolelærerlitteratur´, fordi forfatterne, som meget ofte var lærere ved landsbyskolerne, skrev for den brede landbefolkning, som de selv kom fra, og de skildrede livsvilkårene på landet i lyset af den undervisning, de selv havde modtaget på lærerseminarierne. De bidrog dermed til at fremme læselysten hos almuen på landet, som på en måde fik ´deres egen litteratur´, der beskrev dem selv og en hverdag, de kunne genkende. På den måde kan man mene, at disse ´skrivende landsbyskolelærere´ i høj grad bidrog til at skabe en større forståelse hos landbefolkningen af egne livsvilkår.
1894 blev Jacob Nielsen efterfulgt af lærer J. Pedersen som skoleholder i Sjelle, da han selv gik på pension og flyttede til Århus.
  •  
  • ?
    1787?
    - 1801?


    1834?
    - 1866?
    1866 - 1894
    1894 - 1909
    1910 - 1917


     

    Marius Munk (1876-1950) har nedskrevet sine erindringer, hvor han blandt meget andet også fortæller om tiden som førstelærer ved Sjelle Skole. Erindringerne er nu også tilgængelige på nettet.

    Linket herunder til webstedet:
    http://www.troldkaer-katteri.dk/farfarserindringer.htm

     


     



    Link til Yderligere information om rytterskolen m.m.
    http://www.herskind-skivholme.dk/?page_id=127

    http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/
    Kunst_og_kultur/Litteratur/Forfatter/Jakob_Nielsen

    Link til biografi om Jakob Nielsen (Knud Skytte).

     

    Rytterskoletavlen  
    Tavlen blev 1917 nedtaget fra den oprindelige skole-bygning og opsat på den nu nedlagte skole i Sjelle på Præstegårdsvej. 1961 blev stenen flyttet til den nyopførte "Hestehaveskole", Langelinie 5 mellem Sjelle og Skjørring, hvor den nu er indmuret på en gang. Hestehaveskolen blev nedlagt 1992, og bygningen og stenen blev overtaget af en nyoprettede friskole med navnet  "Den Fri Hestehaveskole" (herunder).  Den meget jernholdige sten har tydelige mærker efter en brand den 30. juni 1853. Stenen er pænt istandsat og ganske velbevaret trods den synlige brandskade.

     

    Linå (Linaa)


    Landsbyen Linå ligger mellem den smukke Linådal i nord, og den trafikerede rute 15 i syd. Byen ligger i et komplekst og
    kuperet la
    ndskabsområde, og den rummer et velbevaret og værdifuldt landsbymiljø med mange bevaringsværdige bygninger.
    Landsbyen hører til Linå Sogn, og Linå Kirke, som kortfattet er beskrevet senere i denne beskrivelse, ligger i den nordlige
    del af byen. Landsbyen har navn efter åen Linå, der slynger sig umiddelbart nord for bebyggelsen på sin vej fra Bjarup Mose
    til Gudenåen længere mod vest. Området var i gamle dage så stort, at Silkeborg, Sejs, Svejbæk, Mollerup og Resenbro
    hørte under Linå Sogn. Siden må man nok erkende, er det er gået ned ad bakke med indflydelsen. Landsbyen Linå består
    af ca. 250 husstande med omkring 500 indbyggere og en del fritliggende gårde. I den gamle bydel ligger en række gamle
    bindingsværkshuse, som er med til at bevare landsbypræget, og omkring bykernen er der årene igennem opført en række
    nye boliger, både parcelhuse og rækkehuse der enten er privatejede eller er en del af et boligselskab. Da rytterskolen blev
    opført i 1725, var der ikke megen bebyggelse, som det tydeligt ses på det gamle fotografi af rytterskolen, som ses herunder.
    Rytterskolen er desværre ikke med på ovenstående luftfotografi af Linå. Bygningen, som stadig eksisterer, ligger øst for
    kirken lige udenfor fotografiets højre kant. Linå har haft skoler i over 300 år, men i 2011 var det slut, da Linå Skole blev
    nedlagt efter en sej, men forgæves kamp fra en del forældre for at oprette en friskole i stedet for den nedlagte folkeskole.


    Historie  
    Rytterskolen i Linå blev opført i 1725 på den nuværende adresse1725 Linågyden 7 tæt på kirken i østlig retning, men det var faktisk ikke den første skole i landsbyen, for allerede i 1716 lod Clemen Poulsen af slægten Fischer på Silkeborg Hovedgård opføre en lille skole i Linå. Da Frederik IV gik i gang med oprettelsen af de 12 rytterdistrikter på krongodset efter afslutningen af Store Nordiske Krig i 1720, indgik Linå og dermed også den lille landsbyskole i Skanderborg rytterdistrikt. Med oprettelsen af rytterskolen blev den eksisterende skole nedlagt og i stedet indrettet som hospital, som på det tidspunkt var betegnelsen for en fattiggård. 


    På dette udsnit af et ældre kort over Linå er rytterskolen  nedlagt som skole og erstattet af en nyopført skole i den sydlige del af byen, som det også er markeret på kortet. Rytterskolen ligger lige ved siden af det sted, hvor fattighuset er markeret.

    Da rytterskolen i Linå blev opført, var den skole ikke kun for landsbyen Linå, men for alle børnene i hele Linå sogn, men børnene fra disse øvrige områder kom der så godt som aldrig. Om sommeren var de ude at tjene eller havde anden beskæftigelse, og om vinteren var dagene så korte og vejen til og fra skolen så lang og især om vinteren så ufremkommelig, at størsteparten hvis ikke alle af disse børn ikke kom til skolen, og fraværet i alle landsbyskolerne var derfor næsten altid meget stort, og det blev ofte påtalt i forbindelse med visitatserne på skolerne.Først med gennemførelsen af skolelovene i 1814, lykkedes det at nedbringe det store fravær.


    Som de fleste rytterskoler i landsbyer med en kirke, blev også rytterskolen i Linå opført meget tæt på kirken. Skolen er markeret på ovenstående kort, men vær opmærksom på, at fotografiet ikke er retvendt, men set fra øst.

    Rytterskolen i Linå var i brug frem til 1905, hvor den blev erstattet af en nyopført skole. Ved en kortfattet beskrivelse af bygningen i 1921 betegnes den som ´meget forandret´ og det tilføjes, at den gamle skolebygning på det tidspunkt blev anvendt til privat beboelse. Linå Skole fungerede i mange år som landsbyskole, og blev senere centralskole for landsbyerne Mollerup, Laven, Hårup og Linå med elever fra børnehaveklasse og til og med 6. klassetrin. I overbygningen fortsatte børnene fra Linå Skole så på Sejs Skole. Linå Skole blev efter kommunalreformen foreslået nedlagt som kommunal folkeskole, men  i foråret 2010 indstillede børne- og ungeudvalget i Silkeborg kommune til byrådet, at skolen skulle lukkes den 1. august 2011, og selv om mange forældre til det sidste forsøgte at redde skolen ved at oprette en  friskole i stedet, måtte man dog give op op af finansielle grunde, og friskolen blev nedlagt samme år. Den nedlagte rytterskole eksisterer stadig og anvendes i dag til privat beboelse.
     


    Rytterskolen i Linå foto 2010


    Rytterskolen i Linå eksisterer endnu, men som alle andre bevarede rytterskoler er den bygget en del om i tidens løb. Alligevel er ligheden med den gamle skole fra  før århundredskiftet ikke så vanskelig at få øje på.
    .

    Midtjyllands Avis bragte den 4. november 1971 en artikel i anledning af 250 året for gamle rytterskoler og illustrerede artiklen med et par billeder af rytterskolen i Linå, dels et gammelt fotografi af skolen, som den så ca. 1890 (øverst og som titelbillede i beskåret udgave), hvor børnene er stillet op foran bygningen, - et fotografi, som giver et glimrende indtryk af den ensomt beliggende rytterskole i kirkens nærhed, og dels et ´nyere´ fotografi af huset, som det så ud i 1971. Under avisbilledet ses et par fotografier af bygningen før og efter en større renovering renovering omkring 2010. ´Degnens udhus´, som også ses på fotografiet, blev dengang også anvendt til beboelse.







    Linå Kirke, som ses herunder, består af apsis, kor og skib. Kirken var i sin tid slotskirke til Silkeborg Slot, som lå i Linå sogn, indtil Silkeborg blev bymæssig bebyggelse. Oprindelige dele af Munkestenstårn er antageligt fra omkring 1590 med den oprindelige mandsportal indfældet i vestgavlen. Foran den oprindelige kvindeportal blev der i 1689 opført et kapel for slægten Fischer til Silkeborg Slot.

    Skoleholdere (førstelærere) Information og link
    ?
    N. Egebjerg
    J. Larsen
    S. Mortensen


    De sidste 3 skoleholdere og  - fra sidst i 1800-tallet - førstelærere ved rytterskolen i Linå.

    Efter 1905 foregik undervisningen på den nu nedlagte Linå Skole, som ses herunder på et ældre fotografi .


     
    ?
    1847 - 1879
    1879 - 1901
    1901 - 1905


     


    Links til yderligere information om rytterskolen og byen:
    http://www.gyldenlove.dk/steder/linaa_skole.htm


    http://www.wikisilkeborg.dk/index.php/Lin%C3%A5_skole

    Links til information specielt om Silkeborg Slots historie:
    http://middelalderborge.dk/silkeborg-slot/

    http://www.wikisilkeborg.dk/index.php/Silkeborg_Slot
    Rytterskoletavlen  
    Da rytterskolen blev nedlagt i 1905 blev tavlen flyttet til den nyopførte Linå Skole i 1905, hvor den er opsat og indmuret på facaden. Tavlen er noget gullig med tydelige okkerpletter, og teksten, der ikke er trukket op, bærer enkelte spor efter en tidligere forgyldning.

     


    Svejstrup


    Svejstrup ligger i Dover sogn. Endelsen ”-strup” kommer af ”torp”, som er betegnelsen for de mange udflytterlandsbyer
    der opstod i begyndelsen af middelalderen som følge af befolkningstilv
    æksten. Dover kirke er fra 1100-tallet, og på det
    tidspunkt har der formentlig ligget en landsby omkring kirken, som Svejstrup og nabobyen Bjedstrup er udflyttet fra.
    Den oprindelige landsby Dover kender man dog ikke meget til, og den er helt væk i dag. Den første kendte benævnelse
    af Svejstrup er fra Øm Klosters Krønike, hvori der henvises til en ladegård under klostret med navnet ”Sueghestorp”.

    Historie  
    Rytterskolen i Svejstrup blev opført 1721(?) på hjørnet af de nuværende Alkevej og Sveistrupvej. Skolen var i brug indtil 1858, hvor den blev nedlagt og erstattet af en nyopført bindingsværkskole i Bjedstrup, som ikke længere eksisterer.
    Et morsomt vidnesbyrd om skolegangen i Rytterskolen i Svejstrup er bevaret, idet en af skolens elever, Maren Jensdatter, i perioden fra 5. december 1820 til 3. april 1823 har skrevet ikke mindre end 165 tætskrevne sider med sirlig skrift bl.a. i et regnehæfte, hvor hun også beskriver udbyttet af sin skolegang i Svejstrup:
    Endelig har jeg nu ved Guds Naade og Bistand, samt ved mine Forældres omhyggelige Omsorg, og ved mine Læreres Vejledning og Undervisning kommen saavidt udi Regnevidenskaben som denne min Cifferbog udviser. Jeg begyndte dermed udi Haarby Skole den 5. December 1820, og fuldendte det i Svejstrup Skole den 3. April 1823. Fra begyndelsen af denne Bog og indtil no. 10 i Husholdningseksempler, som jeg skriver i Haarby skole, og fra bemeldte no. 10 indtil enden som jeg skriver i Svejstrup Skole. Gud unde mig at gemme og bevare denne Videnskab og rige Lærdom i min Hukommelse, thi det er ikke så hastig lært, men det er saare let at bære. Gud forbyde, at jeg nogensinde skulle bruge denne Kundskab til min Næstes Fornærmelse eller til nogen slags Bedrageri, men bruge og anvende den nyttig, til mit eget sande vel, til Ret og Retfærdigheds Befordring og til min enfoldige Næstes Oplysning og Vejledning, thi dermed ærer jeg min Gud, styrker min Hukommelse og tjener min Næste. Jeg kunne søgt denne Verden som Menneske, da jeg blev barnefødt i Hemstok Aar 1808 den 3. Oktober, jeg har den Glæde at mine kære Forældre lever endnu med mig indtil denne Dag, disse har sørget omhyggeligt for min Opdragelse og Undervisning, satte mig tidligt i Skole, og holdte mig flittigt derudi for at lære min Kristendom, og andre nyttige og gavnlige Kundskaber."


    Kort over Svejstrup, som viser ejendomme udstykket og opført før 1876. Rytterskolen lå et par hundrede meter syd for kirken (Præstegården midt på kortet), men var på dette tidspunkt allerede erstattet af skolen i Bjedstrup, som er anført på kortet i højre side lidt under midten. Rytterskolen endte som fattiggård, men om den er revet ned før eller efter 1876 vides ikke. Den er ikke anført på ovenstående kort.
     
    Da rytterskolen i Svejstrup blev nedlagt allerede i 1858, , efter at have fungeret i omkring 130 år, findes der næppe noget billede af den. Efter 1858 blev skolen i Svejstrup overflødig. I 1863 blev den solgt på auktion til Dover Sognekommission, til oprettelse af et fattighus. Der er ingen oplysninger om, hvornår bygningen blev revet ned. Det oplyses, at rytterskolen lå på hjørnet af Alkenvej og Svejstrupvej, men dem er der flere af, som det fremgår af nedenstående kort, så det er usikkert, hvor den præcise placering af skolen var.

    Den nye skole, som erstattede rytterskolen, var opført i 1858 i Bjedstrup, så børnene fra Svejstrup, som allerede på dette tidspunkt er er sammenvokset med Svejstrup.. Skolen i Bjedstrup brændte i 1877, efter at havde fungeret i 19 år, men blev hurtigt genopført på samme sted, men nu som murstensbygning, som det ses på udsnittet af det kolorerede luftfoto herunder, der menes at være taget kort tid efter besættelsen.

    Skoleholdere (førstelærere) Information og links
    ?
     

    I begyndelsen af 1800-tallet var der en lærer ved rytterskolen i Svejstrup, som hed Niels Ring. Han skulle have været meget hård over for børnene. Den sidste kendte lærer i Svejstrup er Søren Juul ´med de lappede træsko´, som før 1818 havde været lærer i Fiirgårde.
     

    ?

    Link til yderligere information om Svejstrup m.m. på:
    http://www.skanderborgleksikon.dk/index.php/Svejstrup

    Litteraturhenvisning:
    "Dover Sogns Egnshistorie gennem 400 år". Udg.: ?

    Rytterskoletavlen  
    Tavlen blev nedtaget og flyttet til den nye skole i Bjedstrup i 1878 og igen i 1953, hvor den blev opsat over en dør i en tidligere forhal på den dengang nyopførte Bjedstrup skole (herunder). Tavlen, der er mørkegrå, er ganske velbevaret. Teksten er tydelig, men med en lettere afskallet forgyldning.

     

    Veng


    Fotografiet herunder af skovriderboligen i Veng, som er fra februar 1992, befinder sig på Veng Lokalarkiv. Denne bygning
    er i virkeligheden den stærkt ombyggede rytterskole eller måske i virkeligheden en tilsvarende skole, som på et meget
    tidligere tidspunkt angiveligt havde erstattet den oprindelige rytterskole, som af ukendte årsager var blevet revet ned.
    yderligere information følger

    Historie  
    Rytterskolen i Veng blev opført 1726? på den nuværende adresse Låsbyvej 111.Den nedlagte rytterskole eksisterer angiveligt endnu og er i dag i privat eje, men i  en beskrivelse af bygningen fra 1921 står der imidlertid, at rytterskolen i Veng blev "nedbrudt for nogle Aar siden, ny Bygning opført på samme Sted i omtrent samme Stil." Hvornår denne ´rytterskole nr. 2´ skulle være opført, er (endnu) ukendt, men skolen fungerede indtil 1870, hvor den blev erstattet af en nyopført skole lidt uden for byen i østlig retning. Den  nedlagte skole blev samme år købt af  baron Gottlob Rosenkrantz fra Herregården Sophiendal, som ønskede en ny bolig til sin søn, der var skovrider. Den gamle skolebygning gennemgik derpå en meget omfattende ombygning, og portalen over indgangen blev tilbygget i forbindelse med ombygningen, der forvandlede bygningen til ukendelighed, men spørgsmålet er nu også, hvor meget der i virkeligheden var tilbage af oprindelige, gamle rytterskole, da bygningen blev ombygget, hvis noget overhovedet.
    Bygningen eksisterer stadig og anvendes til privat beboelse.


    Udsnit af ældre kort fra første del af 1900-tallet over Veng. Den tidligere rytterskole blev efter salget i 1870 ombygget som bolig for skovrideren og er som sådan tydelig markeret på kortet. Den dengang nye skole ´uden for byen´ i østlig retning er ligeledes markeret i kortets højre side. Godset Sophiendal ligger i den nordlige ende af byen direkte ned mod søen.


    Herregården Sophiendal  havde tydeligvis inspireret til ombygningen af den gamle skole i Veng, da den blev indrettet som skovridergård. Sophiendal blev i 1821 overtaget af Jørgen baron Rosenkrantz, og efter hans død gik herregården i arv til sønnerne, af hvilke Gottlob Rosenkrantz blev eneejer i 1853.
    Baron Gottlob Emilius Georg Frederik Rosenkrantz, (1803-1884) udnævntes 1843 til amtmand over Thisted Amt, men i de 23 år han virkede i 23 år som amtmand, fik han også rig anvendelse for den praktiske indsigt i landbrugsforhold, som han havde erhvervet ved bestyrelse af familiegodser på Lolland og som ejer af Liselund på Møn. I Thisted amt gjorde han sig særlig fortjent ved forbedring af bivejene, udvikling af redningsvæsenet og regulering af vandafledning. 1866–79 var han stiftamtmand over Viborg stift og amtmand over Viborg amt. Slægten Rosenkrantz forblev på Sophiendal indtil 1942, hvor gården blev solgt. Hovedbygningen fungerer i dag som hotel.

     







    Skolefotoet fra Veng Skole (herunder) er fra ca. år 1900. Veng Skole afløste den gamle skole i 1870.. Underkanten af den gamle rytterskoletavle fra den oprindelige rytterskole, der var indmuret i den ene af skolens gavle, anes øverst på fotografiet, som befinder sig på Veng Lokalarkiv.


     
    Skoleholdere (førstelærere) Information og links
    ?
    Johan Sveistrup
    ?

     
    ?
    1739?
    - 1742?
    Links til yderligere information om rytterskolen og byen:
    http://www.vrask.dk/Egnsarkivet/Aarsskrift2000/
    index.html#d


    http://www.skanderborgmuseum.dk/Om_arkivet-1003.aspx  (Veng Lokalarkiv)

    http://www.vrask.dk/Egnsarkivet/Aarsskrift2003
    /index.html
    Rytterskoletavlen  
    Tavlen blev nedtaget, da den gamle skolen blev nedlagt i 1870 og flyttet til en nyopført skole uden for byen, hvor tavlen blev opsat i en gavl.. Siden er tavlen igen flyttet, da denne skole blev nedlagt (?) i 1954.
    I dag er tavlen indmuret i aulaen på Veng  Fællesskole. Stenen har mærker efter kramper og har også flere reparerede huller efter frostskader.
    Rytterskoletavlen, der har lys, grå farve, og er især for oven misfarvet af en tydelig lagdelt jernaflejring.
    Teksten er tydelig, letlæselig og trukket op med guld.


    Svenstrup (Svendstrup)


    Landsbyen Svenstrup ligger 3,5 km. sydvest for Hammel og 27 km. nordvest for Århus, 46 km. sydøst for Viborg, og 13
    km. vest for Hinnerup, der er kommunesæde i Favrskov Kommune, som Svenstrup hører til. Svenstrup er beliggende i
    Søby Sogn og Søby Kirke ligger i landsbyen. Byen har hvert sommer en stor Sommerfest som bliver afholdt i en weekend
    i august hvert år. Fotografiet på postkortet af
    Svenstrup Skole, som afløste rytterskolen (herover), viser bygningen fra set
    havesiden. Der er ikke anført noget år på postkortet
    , men da haven ser nogenlunde nyanlagt ud, er fotografiet er nok taget
    forholdsvis kort efter, at skolen blev opført i 1907. På fotografiet herunder, som også er uden datering, er eleverne ved at
    lære at dansk folkedans foran skolens facade. Bemærk rytterskoletavlen over døren på gavlen i venstre side. Skolen blev
    nedlagt i 1971.

    Historie  
    Rytterskolen i Svenstrup blev opført i 172?.
    Skolen blev revet ned i 1906-1907, og en ny skole blev opført på samme sted.
       

    Udsnit af ældre kort over Svenstrup. Placeringen af skolen, som blev opført i 1907 på præcis samme sted som den nedlagte rytterskole, er tydeligt afmærket på kortet.

     I dag har en nærliggende fabrik kontorbygning på stedet.

     





    Søby Kirke ligger i den nordvestlige udel af Svenstrup.

     
    Skoleholdere (førstelærere) Information og links
    ?
     
    ? Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
    http://www.aalborgkommuneplan.dk/
    kommuneplanrammer/sydvest-omraadet/svenstrup/default.aspx


    http://www.hammel-billeder.dk/hammel/svenstrupskole/svenstrupsk1.html
    Sandstenstavlen  
    Da rytterskolen blev nedrevet i 1907 blev tavlen flyttet til den nyopførte Svenstrup Skole, hvor den blev indmuret i en gavl (højre spalte øverst og titelbilledet over artiklen). Da også denne skole blev nedlagt i 1971, blev tavlen igen nedtaget og nu  flyttet  til "Skovvangskolen" i Hammel (højre spalte nederst), hvor den i dag er opsat. Stenen er pæn og velbevaret. Teksten er ikke optrukket, men alligevel nogenlunde tydelig.


     

    T
    avlen befandt sig på Stenstrup Skole i perioden 1907-1971 og befinder sig nu på Skovvangsskolen i Hammel.


    Grumstrup


    Gammelt postkort med motiv fra landsbyen Grumstrup. Postkortet er uden angivelse af år, men da det er poststemplet i
    1912
    , er fotografiet, som befinder sig på byarkivet i Horsens, sikkert fra begyndelsen af 1900-tallet. Landsbyen Grumstrup 
    ligger i Vedslet Sogn i Horsens Kommun
    e 17 kilometer nordøst for Horsens og 14 kilometer syd for Skanderborg. Den
    nærmeste by er Hovedgård, som ligger ca. tre kilometer syd for byen. Grumstrup menes at være opkaldt efter en nu ukendt
    person med navnet Grum og var kendt for at have mange forskellige håndværkere. Fotografiet af rytterskolen i Grumstrup
    er også fra ukendt år, men er sikkert fra samme tid som postkortet med ´Hilsen fra Grumstrup´, - måske endda lidt ældre.


    Historie  
    Rytterskolen i Grumstrup blev opført 1725 på den nuværende adresse Grumstrupvej 50, som ligger midt i landsbyen. På grund af den lave aflønning, som for en stor del var i naturalier, som bønderne skulle levere, og som det undertiden kunne være lidt af en kamp for skoleholderne at få leveret.
    De første årtier v
    ar det ofte vanskeligt at skaffe lærere til mange af rytterskolerne. Man måtte derfor ofte klare sig med mange forskellige folk der bestemt ikke alle var lige egnede til at undervise af børn. Det kunne fx være mislykkede degne og studerende, underofficerer, håndværkere, skrivere m.m.
    Som et eksempel på aflønningen og dens sammensætning, kan følgende ´opgørelse´ fra 1760 måske tjene. Den årlige aflønningen af skoleholderen så således ud: 7 rigsdaler, 13 1/2 skæppe rug, 6 1/2 skæppe byg, 42 lispund hø, 55 lispund halm og 14 læs brænde. (Klik her for information om rum- og vægtmål på dette tidspunkt). Også i Grumstrup var det ofte vanskeligt at finde egnede skoleholdere.

    27. maj 1784 brændte det meste af byen. Ikke mindre end 9 Gårde og og 4 huse blev flammernes bytte. Det var den øverste del af byen, det såkaldte ”Overholm”, som gik op i røg. På det tidspunkt var der ikke nogen brandforsikring, så det var hårdt for de berørte. Rytterskolen undgik at blive flammernes bytte. I slutningen af 1800-tallet fik den dog assistance af en nyopført pogeskole, der lå  i forbindelse med Jesbjergaard.


    Børn står ved Grumstrup Pogeskole. (Foto fra ukendt år.)

    "Bag tilblivelsen af pogeskolen var en lidt speciel historie. Gårdmanden på Jesbjerggaard ”var kommet” til at gøre en af byens unge piger gravid. Da han var gift og havde familie, kunne han ikke gifte sig med hende, men han klarede forsørgerpligten ved at bygge pogeskolen til hende. Her kunne hun bo med barnet i den ene halvdel af huset, og i den anden halvdel kunne hun så holde skole for byens yngste skolebørn. Det var en fin løsning på problemet, da hele episoden faldt sammen med, at børnetallet i Grumstrup på det tidspunkt var stigende. Historien fortæller dog ikke noget om, hvad konen på Jesbjerggaard sagde til den ordning".


    ´Jesbjerggaard´ ligger stadig i Grumstrup.

    Rytterskolen blev nedlagt i 1909, hvor den blev afløst af en nyopført skole i Grumstrup. Der var ansat både en lærer og en lærerinde på skolen, for på den måde at få alle fag inklusiv de kønsopdelte fag som håndarbejde, pigegymnastik og drengegymnastik dækket ind. Elevtallet var efterhånden på ca. 60 børn, var delt op i 4 hold. De ældste elever gik i skole hver anden formiddag til klokken 12, og de mindste hver anden eftermiddag fra klokken 12.30 til 15.30. På den måde udnyttede man både klasseværelserne og lærerkapaciteten på den bedste måde.
    En kortfattet beskrivelse af rytterskolen fra 1921 oplyser, at den gamle bygning på det tidspunkt var meget forandret og tilbygget. Den gamle rytterskole har de sidste godt hundrede år været i privat eje og anvendt til beboelse.
     






    Rytterskolen i Grumstrup eksisterer stadig og anvendes i dag til privat beboelse. Det er svært at afgøre, men det kunne måske godt være rytterskoletavlen, som er indmuret i gavlen, for tavlen er angiveligt tilbageført til bygningen i 1964. Herunder er skolen fotograferet omkring år 1900, mens den stadig var i brug som skole. Stativet foran skolen er beregnet til gymnastik, som blev indført på skolerne gradvist i løbet af 1800-tallet.





    Den tidligere pogeskole i Grumstrup findes stadig, men også den anvendes nu som privat bolig.


    Grumstrup Skole, som afløste rytterskolen i 1909. var i brug som skole indtil 1963, hvor den blev nedlagt. Som det fremgår af fotografierne herunder, findes den stadig, men anvendes nu til andre formål


     
    Skoleholdere (førstelærere) Information og links

    ?
    Niels Kier
    ?
    P. Gundesen
    S. H. Pedersen
    J. C. Christensen
    K. A. M. Grytzmejer
    K. T. Nissen


    De sidste to skoleholdere ved rytterskolen i Grundstrup. Fra slutningen af 1800-tallet, hvor det voksende børnetal bliver større, og der bliver behov for en hjælpelærer, skifter embedsbetegnelsen navn til førstelærer.
    Da rytterskolen blev nedlagt i 1909, fortsatte førstelærer Nissen sit virke ved den nyopførte skole i Grumstrup indtil 1917.

     

    ?
    1770?
    ?
    1855 - 1877
    1877 - 1886
    1886 - 1903
    1903 - 1906
    1906 - 1909
    Litteraturhenvisning:
    "
    Ryttergården og grønne tofte", udg. ?

    Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
    http://www.famloha.dk/grumstrupweb/
    egenshistorie.htm
    l

    https://www.hovedgaard-skole.dk  Her kan man downloade en  fil med en artikel af Else Vang Jessen: "Skolen i Grumstrup - for mange år siden", udg. 2004.
    (Kilde til denne artikels beskrivelse af Pogeskolen m.m..)

    Rytterskoletavlen  
    Tavlen blev oprindelig nedtaget 1909 og flyttet til nyopført skole, men da denne blev nedlagt i 1964, blev den ført tilbage til den stadig eksisterende rytterskolebygning, hvor den nu er indmuret i gavlen. Stenen er grå og temmelig vejrslidt. Teksten er ikke optrukket, men skriften er alligevel nogenlunde tydelig og læselig. Tavlen er i privateje.


    Aastrup-Føvling (Åstrup)

    Historie  
    Rytterskolen i Aastrup-Føvling blev opført 1724 eller 1725 i udkanten af Aastrup på mart. nr. 6a på Kirsebærvej, og der var skole på denne adresse frem til 1841, hvor rytterskolen simpelthen blev flyttet fra den oprindelige plads i Aastrup og genopført i den nærliggende landsby Føvling (matr. nr. 12a). Her fortsatte undervisningen i godt 25 år, indtil rytterskolen blev nedlagt  i 1867, da sognet blev opdelt i to skolekredse og erstattet af to nye kommuneskoler i henholdsvis Aastrup-Føvling og i Hårup.
    Den gamle rytterskolebygning i Føvling er for længst revet ned, og der eksisterer næppe nogen gengivelse af rytterskolen. Det har (endnu) heller ikke været muligt at finde yderligere information om denne rytterskole.
    På det udsnit af et kort over Føvling fra 1800-tallet er rytterskolen ikke markeret, men det kan skyldes, at kortet er senere end 1867, hvor skolen blev nedlagt. Skolen må forventes at have ligget i nærheden af landsbyens midte ved gadekæret.


     

    Udsnit af sognekort over Føvling Sogn fra 1860 med tydelig angivelse af matrikelnumre.  Rytterskolen lå på matrikel 6a i de omkring 120 år, hvor den lå i Aastrup, inden den blev flyttet fra Aastrup til Føvling i 1841, så rytterskolen er ikke medtegnet på matrikelkortet på dette tidspunkt, selvom matrikelnummeret stadig eksisterer.

    Ydereligere oplysning om matrikelkortet og byens historie kan ses på et websted om Aastrupgaard på denne adresse:

    http://www.aastrupgaard.eu/tidligere_ejere.htm

     
    Skoleholdere (førstelærere) Information og links
    Christian Olufsen
    Christoffer Mossin
    Johannes Sørensen Svejstrup
    Morten Lassen
    Laurits Møller
    ? Knudsen
    Niels Christian Rom


    N. C. Rom blev den sidste skoleholder, som kom til at virke i den gamle rytter-skole.
    Allerede året efter hans tiltrædelse blev rytterskolen nedlagt.
    N. C. Rom fortsatte som skoleholder ved den nyopførte skole i Føvling.
    Rom var en særdeles driftig mand, som bl.a. også drev forlagsvirksomhed med eget bog- og stentrykkeri i København.
    (se yderligere information i højre spalte)

     

    1725? - 1741
    1741 - 1761
    1761 - 1799
    1799 - 1847
    1847 - 1851
    1851 - 1866
    1866 - 1867
    Den sidste skoleholder ved Rytterskolen var den fremsynede lærer, Niels Christian Rom (1830-1919), som grundlagde et bogforlag i København, der især udgav skolebøger og andet pædagogisk litteratur. Forlagets største succes var ´Roms Husflidsbog´. Bogen, der i virkeligheden hed ´Haandgjerningsbog for Ungdommen´, udkom første gang i 1873 under mottoet ´Vær din egen Lykkes Smed´.
    Det pædagogiske formål med udgivelsen af den over 400 sider tykke og  gennemillustrerede bog (over 700 træsnit) fremgik af N. C. Roms forord, hvor han bl.a. skrev, at "Mangel paa Selvøvelse vidner om Mangel paa Selvtillid. Men den, der mangler Tillid til, hvad han selv kan udrette, gaar det ofte maadeligt, hvorimod den Tillid til egne Kræfter og Evner, som Selvøvelsen udvikler i Drengesindet, ubetinget vil komme den modnere Alder til gode".
    Bogen udkom i adskillige udgaver og blev sammen med bl.a. klassikeren "Roms lille Flora" til plantebestemmelse anvendt af skolebørn i adskillige generationer - også i vor tid. N. C. Rom var desuden en af pionererne i oprettelsen af Danmarks Lærerforening, hvor han endda i perioden 1878-1882 var foreningens formand. 1873 påbegyndte han udgivelsen af ugebladet "Husvennen" og nogle år senere også af "Folkets Almanak". N. C. Rom stiftede desuden ´Hjælpekassen for nødlidende Lærerenker´ i 1877. Roms store interesse for husflid havde allerede i  1873 ført til oprettelse af ´Dansk Husflidsselskab´.
    Rytterskoletavlen  
    Tavlen blev nedtaget 1847 og har været flyttet flere gange, bl.a. 1869. 1926 blev den flyttet og indmuret på den i 1971 nedlagte skole i Aastrup-Føvling, som i dag bl.a. anvendes som børnehave. Her befinder tavlen sig angiveligt stadig. Tavlen er fagligt restaureret med dyb ´efterhugning´ og kantretning, så den nu virker mere ´ny´. Teksten, der er trukket op med brun farve, er tydelig og let at læse.

     

    Fårvang (Faarvang)


    Landsbyen Fårvang  ligger centralt mellem Aarhus og Viborg. Fotografi af "Den gamle Skole i Faarvang", ukendt år.

     

    Historie  

    Nedenstående informationer er endnu under udarbejdelse...

    Fårvang gamle skole, Tvilum Kirkevej 11, matr. nr. 1a af Fårvang (ikke rytterskolen)
    Skorup Sogn?
    Fårvang skole. 1980.

    Fårvang skole, Thorsøvej 13, Skorup sogn, Silkeborg kommune. Matr. nr. 9y af Skorup by.

    På billedet ses Fårvang skole, den hvide bygning er den gamle del. Denne del blev vælte under opførslen af en skypumpe i 1963.
    Skolen blev taget i brug 27 august 1964.

    Rytterskolen i gl. Fårvang blev nedbrudt i 1891 og stenene blev anvendt til at bygge den ejendom, der opførtes på skolelodden.
    - eller Rytterskolen blev i nogle år brugt til udbygning og lå, der hvor garagen nu er. Skolelodden er formentlig solgt fra da lærer Ougaard rejse i 1902. Rytterskolen i Fårvang blev nedlagt i 1903. Bygningen blev en tid benyttet som udhus,

    "SkoleHans:"

    Hans Pedersen, - en søn af Peder Hansen, blev hans (?) efterfølger i Embedet i Faarvang under navnet "Skole Hans".  (ca. 1935).
     
    Skoleholdere (førstelærere) Information og links
    ?
    ? Rasmussen
    ?

    Hans Pedersen
    ?
    ?
    ?

    1935?

     
     
    Rytterskoletavlen  
    Tavlen blev nedtaget 1891 og 1964 indmuret på Fårvang centralskole. Da Skolebygningen blev udvidet, blev den gamle sandstenstavle fra Rytterskolen, som lærer Rasmussen havde fundet i Gadekæret, indsat i Facaden. Stenen er temmelig vejrslidt med flere afsprængninger på grund af frost. Teksten, der har spor af tidligere at have været trukket op med hvid farve, er tydelig og nogenlunde let at læse.


    Gjern


    Landsbyen Gjern ligger 16 km nordøst for Silkeborg og 10 km vest for Hammel og hører til Silkeborg Kommune. Kor og
    skib på den karakteristiske Gjern Kirke er opført i romansk tid af rå kampesten med tilhuggede hjørnekvadre. I skibets
    murværk mod nord ses tre højtsiddende romanske vinduer, som er blændet i lysningen. Tilsvarende ses et romansk
    vindue i korets nordvendte mur. Tårnet i røde mursten blev tilføjet i 1861, da kirken blev hårdhændet restaureret.
    Det nuværende apsis, som ligeledes er opført i røde mursten, blev bygget omkring 1900 over fundamenterne af et
    oprindeligt romansk apsis. På fotografiet herunder står skoleholder Troels Madsen med datter og hustru foran den
    gamle rytterskole. Fotografiet menes at være fra omkring 1892, kort tid før nedrivningen af den gamle skolebygning.
    Bemærk rytterskolestavlen over døren.

    Historie  
    Rytterskolen i Gjern blev opført mellem 1724 og 1727 på ´en Bakke i Gjern Bye´ på den nuværende adresse Ejnar Nielsens Vej 3-5. Udover børn fra Gern modtog rytterskolen
    også elever fra landsbyerne Skannerup, Holmstol, Dalby, Møhauge, Skannerup Mølle, Voel, Skjellerup og Sminge.
    For eleverne betød det ofte en skolevej på op mod tolv kilometer, som naturligvis skulle tilbagelægges til fods i al slags vejr. Sådan var det stort alle steder, og det giver lidt større forståelse for de skyhøje antal forsømmelser, som det meget ofte er noteret i indberetningerne til Danske Kancelli i forbindelse med bispevisitatserne på mange rytterskolerne i samtlige rytterdistrikter.


    Udsnit af ældre kort over Gjern, hvor markeringen af skolens placering tæt ved kirken kan findes nogenlunde i midten af kortudsnittet.

    Rytterskolen i Gjern fungerede indtil 1892, hvor den blev revet ned  og erstattet af den nyopførte Gjern Byskole på den samme matrikel. Også denne skole er siden revet ned, og på det sted, hvor rytterskolen oprindelig lå, er der i dag opført parcelhuse.
     


    Fotografi af Gjern Byskole, som afløste rytterskolen i 1882, er fra ukendt år, men før 1927.Herunder ses et luftfoto med Gjern Kirke og den nærliggende Ejner Nielsens Vej, hvor rytterskolen lå ganske tæt ved kirken (omtrent dér, hvor den lange bygning med sort tag på højre side af vejen ligger). Vær opmærksom på, at fotografiet er ikke retningskorrekt, men set fra vest.



     

    Skoleholdere (førstelærere) Information og links

    ?
    Hans Jessen Arnkiel
    ?
    J. Bundgaard
    Troels Madsen


    De to sidste skoleholdere  - eller som stillingsbetegnelsen var fra sidst i 1800-tallet -  førstelærere ved rytterskolen i Veng.
    Da rytterskolen blev nedlagt i 1892, fortsatte lærer Madsen sit virke på Gjern Byskole indtil 1927.

     

    ?
    1736 - 1753?
    ?
    1862 - 1891
    1891 - 1892

    Links til yderligere information om rytterskolen og byen:
    http://www.gjernsogn.dk/gjern-kirke/

     

    Rytterskoletavlen  
    Tavlen blev nedtaget 1893 og 1963 indmuret i aulaen på Gjern centralskole. Tavlen, der er mørk grå, er velbevaret, dog med en lille afstødning i nederste venstre hjørne, som er repareret i forbindelse med indmuringen.


    Overby


    Landsbyen Overby ligger i As Sogn 6 kilometer nord for Juelsminde, 19 kilometer sydøst for Horsens og 36 kilometer
    øst for Vejle. Rytterskolen i Overby, som stadig eksisterer (herover), blev nedlagt som almueskole i 1901

    Historie  
    Rytterskolen i Overby blev opført februar 1722 på den nuværende adresse Overbyvej 5. Rytterskolen, som ligger på hjørnet af Overbyvej og Overby Skovvej, er omgivet af marker og ligger trukket let tilbage fra vejen mod øst, hvorved der er opstået en smal forhave, mens bygningens nordvendte gavl grænser helt op til Overby Skovvej. Omkring bygningen ligger en belægning af pigsten.
    Rytterskolen fungerede til 1901, hvor den blev nedlagt og erstattet af en nyopført skole i Kattrup. Den nedlagte skole blev solgt og har siden været anvendt til privat beboelse.
    I forbindelse med en beskrivelse af bygningen i 1921 oplyses det, at den nedlagte skolebygning på dette tidspunkt blev beboet af to familier.


    Udsnit af et ældre kort over Overby og de nærliggende landsbyer Kattrup og Møballe.

    Bygningen eksisterer stadig og har trods udvidelser i begge ender bevaret meget af den gamle, oprindelige rytterskolebygning i sit nuværende udseende. Det er derfor med god grund, at bygningen blev fredet i februar 1989.
    Kun 5 af de rytterskoler, som stadig findes, har bevaret så meget af de oprindelige bygninger, at de er fredede i dag; de øvrige er i årenes løb ændret ganske meget og oftest til ukendelighed ved ombygninger og andet. Foruden rytterskolen i Overby er følgende rytterskoler fredede: Hvidovre (Københavns Rytterdistrikt), Lille Heddinge (Tryggevælde Rytterdistrikt, Snesere (Vordingborg Rytterdistrikt) og Vedbysønder (Antvorskov Rytterdistrikt).



    I den grundige beskrivelse af bygningen, som blev udarbejdet i forbindelse med fredningen kan man bl. a. læse følgende: "Den tidligere skole er indrettet som bolig, med indgangsparti mod Overbyvej. I stueetagen er et lille forrum, hvorfra der er en nyere ligeløbstrappe til loftsetagen og et nyere badeværelse. Mod nord er en gavlvendt stue med en muret kamin med jernstøbeovn. Mod haven er et pulterrum under trappen samt et lille havevendt rum. En nyere fyldingsdør med glaspartier giver adgang til haven. Syd for indgangen er to gadevendte rum, hvoraf det ene rum har en ældre, bræddebeklædt opgang til loftet. Mod haven er der desuden en stue med en dobbeltfløjet, nyere fyldingsdør med glaspartier, der giver adgang til haven. I forlængelse af stuen er et gavlvendt nyere køkken.  Loftsetagen er udnyttet og indrettet med to gavlvendte værelser. Der er nyere bræddegulve og bræddebeklædte vægge, og i det nordre værelse ses en ældre jernstøbeovn. Overby Rytterskole er overvejende karakteriseret ved traditionelle materialer, herunder ældre og nyere bræddegulve dels malede og dels umalede. Der er pudsede vægge samt nyere bræddebeklædte vægge, pudsede lofter og lofter med synligt bjælkelag. Der er ældre bygningsdele og -detaljer, herunder revledøre, fyldingsdøre, med gerichter, greb og låsetøj, en fajance- og jernovn samt en ældre opgang til loftetagen samt delvist synlige skorstenskerner. Der er nyere flisegulve i forstuen og i køkkenet. På loftsetagen er et nyere bræddebeklædt undertag".

     








     
    Alle rytterskolerne var udstyret med solide bilæggerovne af jern.
    I Overby har man bevaret en af pladerne til ovnen (til venstre).
    Ovnpladen er fra 1724.  Relieffet forestiller Frederik IV og Anne Sophie Reventlow, som kongen havde giftet sig med 2 gange, - først i 1712 til venstre hånd og siden i 1721 til højre.



     

    Skoleholdere (førstelærere) Information og links
    ? ? Links til yderligere information om rytterskolen og byen: https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=15165454 (Fredede og bevaringsværdige bygninger)
     
     
    Rytterskoletavlen  
    Tavlen blev ca. 1910 flyttet til gymnastiksalen på den nu nedlagte Kattrup skole, der i dag er i privateje.
    Stenen er siden tilbageført til den oprindelige bygning, hvor den nu er indmuret i facaden mod gaden. Den grå sten har enkelte frostskader, men er ellers pæn og velholdt. Teksten er ikke trukket op, men er alligevel nogenlunde læsbar.


    Skovsrod

    Historie  
    Rytterskolen i Skovsrod blev opført i 1724 i nærheden af Skovsrodgård ved Skovsrodvej-Kielsgårdsvej  på en plads, som nu anvendes af Skovsrod Vandværk.
    Placeringen var til dels bestemt af gårdene, men også fordi de nærliggende landsbyer skulle være dækket skolemæssigt.
    Rytterskolen i Skovsrod fik dermed et skoledistriktet, som omfattede Tulstrup, Jaungyde, Alling, Bomholt, Skovsrod, Kielsgård, Flensted, Kalbygård, Ersholt og Låsby. For en del af børnene betød det, at de fik  en temmelig lang skolevej, som især om vinteren kunne være særdeles besværlig. Beboerne i Jaungyde klagede derfor til amtmanden over den lange skolevej til Skovsrod, og de fik lov til at indrette skole i det gamle hyrdehus i Jaungyde.
    Tørring skole blev bygget i 1834, da rytterskolen var faldefærdig. Her skulle børnene fra Alling og Tulstrup gå. Også beboerne i Tulstrup klagede over afstanden og ønskede en skole nærmere ved. Man enedes derfor om, at skolen i Hyrdehuset skulle flyttes nærmere Tulstrup. I 1860 blev den nye skole i Jaungyde så opført ca. 100 m. nærmere.
    Alling skole blev indviet 1878, og endelig blev Jaungyde Markskole taget i brug 1891. Problemet med den lange skolevej var dermed løst. En vigtig grund hertil var nok også, at var kommet en forordning om, hvor langt man kunne forlange, at børnenes skolevej måtte være. I 1962 blev alle fire skoler samlet i en ny centralskole, Knudsøskolen.



    Udsnit af et ældre kort over Skovsrod (øverst) og landsbyen Tørring, hvor placeringen af skolen er tydelig markeret.

    En 17-årig hjælpelærer, Jens Lassen, som ventede på at blive gammel nok til at kunne komme på seminariet, har senere berettet om sin tid som hjælpelæreri Skovsrod Rytterskole gennem 1½ år og skrev senere om denne periode i hans liv: "Tog da i 1828 Plads som Hjælpelærer hos den gamle Lærer Møller i Rytterskolen i Skovsrod. Jeg var så glad for at holde Skole og mindes endnu min sorgløse Ungdomstid, når jeg sad ved Enden af det lange, flade Skolebord med nogle opmærksomme Drenge og Piger på den anden Side. Jeg var ikke mere voksen end de store Drenge, men naar jeg udkrammede mine ´store Kundskaber´, lyttede de dog med begærlighed, og jeg tror selv, at Børnene havde godt af min Undervisning. Jeg stod dem jo nærmere end gamle Lærer Møller, og der har vel været noget mere frisk og for børnene tiltalende ved min Undervisning."
    Rytterskolen blev revet ned i 1834, hvorefter eleverne fortsatte deres skolegang på den nyopførte Tørring skole, som herunder ses på et fotografi fra et ukendt år.


     

    Der er ikke meget tilbage af landsbyen Skovsrod; kun et par gårde og vandværket, Herunder ses det sidste bløde sving ind mod vandværket, som ligger dér, hvor rytterskolen i Skovsrod lå indtil nedrivningen i 1834.
    Der eksisterer næppe nogen gengivelse af rytterskolen.




    Skolefoto med elever og lærere foran Tørring Skole på Skovsrodvej 9. Fotografier menes at være  fra mellem 1905 og 1930. Skolen blev opført i 1834. Det oprindelige stråtag blev udskiftet med et tegltag i 1929. Tegningen herunder af Tørring Skole blev udført i 1961 af lærer A. K. Larsen fra Tørring. Både fotografiet og tegningen findes på Ry Lokalarkiv.




    De små landsbyskoler, som efterhånden var opført i det ret store skoledistriktet, som foruden Skovsrod og Tulstrup også omfattede landsbyerne Jaungyde, Alling, Bomholt, Skovsrod, Kielsgård, Flensted, Kalbygård, Ersholt og Låsby blev i 1962 samlet i en nyopført centralskole, Knudsøskolen, som ses på fotografiet herover, og hvis placering er anført på kortet herunder.


     
    Skoleholdere (førstelærere) Information og links
    ? Albertsen (måske Albrechtsen)
    Knud Pedersen
    Jens Steensen
    Anders Møller
    Mikkel Madsen Westergaard

    Skoleholder Westergaard blev den sidste lærer ved rytterskolen i Skovsrod, men han fortsatte sit virke ved skolen i Tørring.
     
    1721? - 1755
    1755 - 1766
    1766 - 1787
    1787 - 1829?
    1829? - 1834
    Link til yderligere information om skolen:
    http://www.sitecenter.dk/wienberg-larsen/rytterskolerne/


    http://www.wienberg-larsen.dk/23966540



     

    Rytterskoletavlen  
    Da den oprindelige bygning blev nedbrudt 1834, blev tavlen nedtaget med henblik på anbringelse på den netop opførte skole i Tørring. I den forbindelse er tavlen forsvundet, og den hører derfor til en af de i øvrigt ganske få sandstenstavler fra rytterskolerne, som ikke er bevaret til vore dage.
    Måske dukker den op en dag
    .
     


    Hørslevbole

    Historie  
    Opført 1726. Opførelsen af den nye rytterskole i Hørslevbole medførte, at skolen i annekssognet Framlev måtte lukke. Skolen i Framlev, som i virkeligheden snarere var et ´skoleholderhus´, havde ellers fungeret som skole siden 1641. Degneembedet ved Harlev og Framlev kirker blev i 1794 opdelt i to stillinger, og det førte til, at der
    1803 atter blev oprettet skole i Framlev. En ellers ret udbredt opfattelse af, at der også har ligget en rytterskole i Framlev, er derimod ikke korrekt.
    Det samme gælder også den såkaldte ´rytterskole´ fra Mesing, som blev opført 1679 og i dag er flyttet til frilandsmuseet på Hjerl Hede. Heller ikke i dette tilfælde er der tale om en ´ægte´ rytterskole. Skolen i Hørslevbole blev nedlagt 1926, hvorefter eleverne fortsatte deres skolegang på Lillering Skole.


    Fotografi af den ombyggede skole
    (ukendt år).

     




    Gammelt fotografi af rytterskolen i Hørslevbole
    (ukendt år, men senest 1920).
     

    Skoleholdere (førstelærere) Information og links
    ?
    ? Kjeldsen
    Jens Jensen
    Jens Andreasen
    Ole Hansen
    Jens Johansen

     

    ?        - 1815?
    1815? - 1842
    1842 - 1865
    1866 - 1896
    1896 - 1926
    Link til yderligere information om skolen:
    http://www.8462.dk/artikelskoler.asp?ArtNr=E1&RefNr=SKOLER

     

    Rytterskoletavlen  
    Tavlen blev 1906 flyttet til nyere skole og atter 1928 flyttet til den nu nedlagte Lillering Skole. Siden 1984 har tavlen været indmuret i aulaen på Næshøjskolen i Harlev .Tavlen, som er tydelig vejrslidt, har flere lodrette okkerstriber. Teksten har spor efter at have været optrukket med både hvid og gul farve. Tavlen har tilsyneladende været i nærkontakt med ´kunstneriske´ elever, men disse mindre forsøg på graffiti lader sig forhåbentlig let fjerne igen.

     

    Toustrup

    Historie  
    Rytterskolen i Toustrup blev opført 172? på nuværende adresse Ryttervej 1, Sorring. Skolen var sognets eneste indtil 1835, da Sorring Skole blev opført. 1809 var skolen endnu ikke udbygget, men få år senere opførte lærer J. Lassen et udhus på 5 fag, og i 1858 blev selve bygningen udvidet med yderligere 3 fag. Skolen fungerede indtil 1903 (1902?), hvor den blev afløst af en nyopført skole. Tegningerne herunder viser den gamle skole, som den så ud omkring 1940. Den nedlagte skolebygningen, som i dag er i privateje, er naturligvis ombygget og moderniseret i tidens løb.

     
    Skoleholder Jacob Gjesten beskrives som ´en haard Mand, der hængte Drengene med Reb under Armene op paa en Tværbjælke under Loftet, og Pigerne lod
    han sidde med den bare Rumpe paa en udhulet Sten, hvori der var Vand
    ´. Ikke overraskende blev han afskediget på grund af Uduelighed og slet opførsel.
    Las Lassen, som siden 1830 havde hjulpet faderen, Jens Lassen, som hjælpelærer, var uddannet fra Lyngby Seminarium. Han var en dygtig og meget respekteret lærer, som også var meget optaget af sognets forhold. Han bestred således adskillige offentlige tillidshverv og blev siden udnævnt til Dannebrogsmand.
    (Se litteraturhenvisningen i spalten overfor).

     


    En ældre tegning af rytterskolen i Toustrup viser skolen, som den så ud i 1942. Bygningen eksisterer stadig, men som det fremgår af billedet herunder, har den - som næsten alle andre rytterskoler, som stadig er bevaret - gennemgået en omfattende modernisering i tidens løb. Den smukt bevarede tidligere skolebygning lægger ikke skjul på sin næsten 300-årige afstamning. Årstallet 1721, hvor beslutningen om opførelsen af rytterskolerne blev truffet, står med stolthed tydeligt at læse på gavlen. At den oprindelige rytterskolebygning imidlertid tidligst kan være opført i 1722, er naturligvis i denne sammenhæng fuldkommen uden betydning.




     

    Skoleholdere (førstelærere) Information og links
     ? (kan evt. være Ole Joensen)
    Ole Joensen
    Jacob Gjesten
    Peder Erichsen Schyom
    Jens Lassen 
    Las Lassen
    Niels Bang
     
    1721? - 17xx?
    17xx?
    - 1777
    1777 - 1785
    1785 - 1808
    1809 - 1837
    1837 - 1880
    1880 - 1923
    Litteraturhenvisning:
    I Chr. Heilskov og H. E. Jensens "Dallerup Sogn i Fortid og Nutid" (1948) findes der en kort omtale af Toustrup Skoles historie (s.114) og en en udmærket, kommenteret gennemgang af lærerne ved skolen fra 1721 og frem til udgivelsestidspunktet (s. 162 - 165).

    En mindebog om Las Lassen på grundlag af dennes optegnelser blev i 1927 udgivet af hans sønnesøn,
    T. Bundgaard Lassen. Bogen har titlen "En Lærers Livserindringer".
    Rytterskoletavlen  
    Tavlen blev 1903 flyttet til den nu nedlagte Toustrup Skole ca. 100 m. vest for rytterskolen, hvor den er indmuret i gavlen i første sals højde. Selv om den nedlagte Toustrup Skole er overgået til privateje, har kommunen forbeholdt sig retten til rytterskoletavlen, som synes at være ganske velbevaret.


     

    animated gif

    finn@thorshoj.dk


    Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)


    Hovedmenu (klik på billedet)

    E-mail: Klik på adressen

    Hit Counter  (besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017)