Rytterskolen i Brøndbyvester blev opført 1722 på den nuværende adresse Bygaden 72. Skolen blev opført midt i byen, hvor der nu er en lille åben plads.
Rytterskolen var den eneste murstensbygning i landsbyen, bortset fra kirken. I 1825
blev der opført en staldbygning lige bag ved skolen. Lærerens løn blev ikke kun udbetalt i penge. Han fik også
f.eks. korn, brænde, tørv m.m. Hver gård leverede deres portion, så med
21 gårde i byen bestod lønnen f.eks. af 21 tønder korn, 21 snese æg osv.
Desuden havde læreren en jordlod med græs, der lå oppe ved grænsen mod
Glostrup. Den lille rækkehusvej ¨Skolelodden¨ minder om stedet i dag.
Den første skoleholder i Brøndbyvester hed Lyder Frichmann, men han forsvandt dog allerede i 1723
blot et år efter, at skolen
var taget i brug. En senere efterfølger, Hans Chr. Winde, som blev
skoleholder ved rytterskolen i 1742, forblev til gengæld i embedet de
følgende 46 år.
Skoleholder Winde indførte den såkaldte ´Lancasterske undervisningsmetode´,
som man også kaldte ´den indbyrdes
undervisning´, der blev den dominerende indlæringsmetode i den danske folkeskoles
undervisning helt frem til midten af 1800-tallet, fordi læreren eller en af de ældre
elever, som det ofte blev praktiseret, på den måde kunne undervise et stort antal elever på samme tid. I skolen var der to
klasser: ´den lille´, hvor børnene fra 7-10 år gik og ´den store´ for de
øvrige børn op til 14 år. I skolestuen sad drengene til venstre og pigerne
til højre. Midt i lokalet stod den store kakkelovn, som det var drengenes
opgave at fyre op i.
Som det også var tilfældet på de øvrige landsbyskoler i hele landet, var det i starten
også vanskeligt at få egnede lærere til skolen i Brøndbyvester.
Man prøvede at få studenter til byen og lovede dem endda et degneembede, hvis de
blot forblev i embedet i 3-4 år og ellers
viste sig duelige i embedet.
Biskop Balle
I 1785 blev skolen i Brøndbyvester visiteret af Sjællands biskop, den
navnkundige biskop Balle, som indberettede til Danske Kancelli i København, at
“Baade Store og Smaa svarede med Forstand og Skiønsomhed. Man læste got i
Bog, havde lært Psalmer og vidste noget af den Bibelske Historie.
Sogne-Præsten Provst Becher holdt en grundig, ordentlig og god Prædiken.
Skoleholder Gyrsting er især duelig og flittig.” Ved den følgende
visitats i 1788 bemærkede biskop Balle, at i "I Brøndbye-Wester Skole
svarede den største Deel af de tilstedværende meget godt, viste Forstand og
kunne læse got i Bog – 13 Bøger bleve uddeelte. Skoleholder og Kirke-Sanger
Gyrsting læser got for Børn og catechiserer skikkeligen".
Den 20. september år 1800 var der igen besøg af biskop Balle,
som denne gang kunne notere visitatsbogen:" "Brøndbye-Wester Skole.
Saamange Børn vare ikke her tilstede, ey heller viiste sig den Orden og Roe.
Ikkun faa havde giort nogen Fremgang i Lærebogen, men de vidste dog at svare
med Forstand saavelsom af Catechismus. Ogsaa vidste man noget af den
Bibelske Historie. Men i Boglæsning fandtes hos adskillige nogen Mangel. Her
blev skrevet af nogle og regnet af flere. Man havde ogsaa lært Psalmer af
den nyeste Psalmebog. 19 Bøger uddeeltes. Skoleholder Gyrsting kan godt nok
undervise, men han er doven, stridig og fuld af Fordomme."
Den 14. september 1806 visiterede den nu aldrende biskop Balle for sidste
gang i hans embedsperiode atter skolen i Brøndbyvester.
Han noterede: "Hidtilværende Skole Lærer og Kirkesanger Stud. Gyrsting
var afgaaet ved døden. Seminarist Andersen, i hans Sted beskikket, skal nu
først begynde. Ved Examen paa Seminariet havde han aflagt Prøver af udmærket
Duelighed. Af de paa Listen antegnede 80 Børn, som burde søge Skolen,
savnedes 32, for en Deel smaae, der ikke endnu havde begyndt paa ordentlig
Skolegang eller sædvanligen udviiste Forsømmelse. 13 Børn vare underviiste
på Seminariets Skole (`Seminariehuset´ i
Brøndbyvester), som for det meste udmærkede
sig. Ved at giennemgaae Lærebog og Catechismus samt Bibelsk Historie fandt
jeg hos alle dem, der havde beviist Flid, godt Begreb, sammenhængende
Kundskab og livlig Færdighed, i Særdeleshed hos Seminariets Børn. Skrivning
er almindelig. Men ogsaa herved havde Seminariets Børn vundet megen
Fortrinlighed. I Regning af Hovedet saavelsom paa Tavle ere disse ligeledes
vel øvede. Man havde lært Psalmer. Ved Boglæsning i fremmede Bøger opledte
jeg 10 af Skolens Børn, hvis Antal er saa stort, og 9 af Seminariets Børn,
hvis Antal er saa lidet, som med Hensyn til Færdighed, Nøyagtighed og god
Tone fortiente Belønning ved Bøger, tildeels af megen Værdie. Den nye Lærer,
Seminarist Andersen, finder Leylighed her til at giøre Brug af sin udmærkede
Duelighed med Held og Velsignelse, hvortil Gud vilde forlene ham sin hulde
Naade!"
Postkort med teksten
"Brøndbyvester Skole" fra ukendt år.
Den oprindelige rytterskole nedbrændte år (1915?), og en ny skole, der havde mere
plads til de 49 elever, som på dette tidspunkt var indskrevet,
blev opført
i dens sted på den samme grund. Skolen stod klar i
1916, men den kunne først tages i
brug som skole i 1917, da soldater, som var indkaldt under første
verdenskrig, lagde beslag på bygningen. Med mere plads til rådighed, kunne
der nu undervises i to klasser samtidig, og i 1919 fik skolen desuden
tilknyttet en lærerinde, som varetog undervisningen af de yngste børn.
En kortfattet beskrivelse fra
1921 af den nedlagte skole i Brøndbyvester oplyser, at bygningenen på det tidspunkt var "saa godt som uforandret udvendig, skraa
Gavle, Straatag, ingen Dør i Forsiden, Vinduesskodder, i privat Eje".
1939 vedtog man at bygge en ny og mere centralt placeret skole i
Brøndbyvester. Den blev opført nordvest for
byen, og den var dermed placeret nogenlunde midt mellem landsbyen og Vesterled. Skolen åbnede i 1942, og samtidig nedlagde
man den lille skole i
Brøndby Strand, hvorfra eleverne i adskillige år herefter blev transporteret
til Brøndbyvester Skole enten med hestevogn eller med den skolebus, som ses
på fotografiet herunder.
Befolkningstallet ved stranden var imidlertid i hastig vækst, og det
varede derfor heller ikke længe, inden beboerne ved stranden igen fik deres egen skole. Det skete, da Brøndby
Strandskole blev taget i brug i 1958. Siden medførte det hastigt voksende
befolkningsantal til opførelsen af højhusene ved Brøndby Strand, og i den
forbindelse opførte man i 1960-erne to nye skoler i Brøndby Strand området: ´Søholtskolen´
mod sydvest og ´Langbjergskolen´ mod nordøst.
|
Brøndbyvester Rytterskole er her
gengivet på et fotografi, som befinder sig på Forstadsmuseet
Historiens Huse, Brøndby Lokalarkiv, er dateret 1. september 1912.
Historisk Selskab
for Glostrup på besøg ved rytterskolen i Brøndbyvester omkring 1942.
Fotografiet findes på Forstadsmuseet Historiens Huse, Brøndby Lokalarkiv
Rytterskolen i Brøndby Vester er nedbrændt, men en ny skole blev opført
samme sted. Denne bygning eksisterer endnu, som det ses på fotografiet
herover, men den oprindelige bygning er siden bygget sammen med en nyere
fløj, som ligger vinkelret på den gamle rytterskole, som det ses på
fotografiet herunder. I gavlen på den gamle skole er
rytterskoletavlen nu indmuret under teksten ´Rytterskolen 1721´ .
Den oprindelige rytterskole var dog ikke opført i dette år, men først lidt
senere. 1721 er imidlertid det år, hvor beslutningen om at opføre de
oprindelig 240 skoler blev truffet, og dette år betragtes derfor ofte som
rytterskolernes ´fødselsår´. Der blev i alt opført 241 rytterskoler i
perioden mellem 1722 og 1727. Den ´ekstra´ rytterskole, som kom til i
forhold til det planlagte antal, blev opført på Bogø som en ´efternøler´ .
På luftfotografiet herover ses tydeligt, hvordan den gamle skole, som
erstattede den nedbrændte rytterskole,
siden blev udvidet med en vinkelret fløj ud mod Bygaden. På fotoet herunder
ses skolens placering i forhold til Brøndby Vester Kirke. Skolen er markeret
i bunden af fotografiet.
"Seminariehuset" i Brøndbyvester blev
oprettet i 1802 af sognepræsten E. Hammond. Seminariet, som blev opført lige
ved kirken, er et såkaldt præstegårdsseminarium, hvor
man uddannede landsbydegne.
Præstegårdseminariet i Brøndbyvester, der
ikke må forveksles med de lærerseminarier, som blev opført i Danmark
fra 1791 med Blågårds Seminarium som det første, eksisterer endnu.
Præstegårdsseminarierne opstod flere steder i landet i begyndelsen af
1800-tallet. Det første af disse blev oprettet af præsten (senere biskop) P. O. Boisen i Vesterborg i 1801 i erkendelse af, at mange af de
skoleholdere som virkede især ved landsbyskolerne, og som ikke havde nogen
form for relevant uddannelse til at varetog lærergerningen, i vid
udstrækning var uduelige.
|
(Billedet
herover er midlertidigt). Herunder ses en moderne kopi efter en afstøbning
af den originale rytterskoletavle.
(Besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017.
Midlertidig pauseret 1. oktober 2020, da webhotellet ikke længere understøtter
den aktuelle besøgstæller. )