Rytterskolerne i Københavns Rytterdistrikt


Mod slutningen af 1600-tallet blev krongodset i Danmark opdelt i 12 rytterdistrikter, hvor krongodsets bøndergårde skulle stille med en udrustet rytter til hæren for hver 8 tdr. hartkorn. Til gengæld var disse gårde så fritaget for skatter og hoveri. Som modydelse skulle gårdene så til gengæld sørge for at indkvartere og forpleje ryttere og heste. I 1721 besluttede Frederik IV at fejre sin 50 års fødselsdag med en ´folkegave´, nemlig oprettelsen af 20 "Kongelige Skoler" i hvert af rytterdistrikterne, og i perioden 1722-1727 blev de 240 skoler opført i Østjylland, på Fyn og på Sjælland, samt på Lolland, Falster og Møn. I København Rytterdistrikt blev der opført 5 skoler i 1722, 5 skoler i 1723, 5 skoler i 1724 og 4 skoler i 1725. En ´ekstra´ skole blev efterfølgende opført på Bogø, så der i alt blev opført 241 rytterskoler, der var nogenlunde ligeligt fordelt på de 12 rytterdistrikter.  Alle rytterskolerne i København Rytterdistrikt blev opført af bygmester Laurits Eriksen for 550
rigsdaler pr. skole. Hvornår fotografiet af herrerne foran rytterskolen i Ballerup (herover til venstre) er blevet til vides ikke, men det er meget tænkeligt fra begyndelsen af 1900-tallet. Den oprindelige skolebygning er blevet forlænget. Bemærk også rytterskoletavlen til højre for døren. Billedet til højre, hvor sporvognen skramler forbi rytterskolen i Brønshøj, er fra 1961. Bygningen, som havde huset et distriktsbibliotek indtil 1939 og siden blev anvendt til beboelse, var på det tidspunkt i betydelig forfald, og en nedrivning blev overvejet. Heldigvis endte det med, at bygningen blev sat i stand. Det samme gentog sig efter en alvorlig brand i 2010, så den gamle rytterskole eksisterer endnu trods sin dramatiske historie

Denne side er stadig under udarbejdelse.
Oplysninger om de enkelte skoler, rettelser eller billeder, som jeg må anvende på denne webside, modtages med taknemmelighed.

 - Tiden hun æder med skarpen Tand, saa Lidet monne hun levne -

I Københavns Rytterdistrikt blev oprettet i alt 19 `Kongelige Skoler´, som blev opført i følgende landsbyer:

bullet

Hvidovre

bullet

Valby

bullet

Brønshøj

bullet

Gladsaxe

bullet

Gentofte

bullet

Hvidøre

bullet

Lyngby

bullet

Farum

bullet

Lille Værløse

bullet

Slaglunde

bullet

Ganløse (Gandløse)

bullet

Måløv

bullet

Ballerup

bullet

Ledøje

bullet

Herstedøster

bullet

Herstedvester

bullet

Hvissinge (Hvessinge, Glostrup)

bullet

Brøndbyøster

bullet

Brøndbyvester

Klik på navnet for at få information om den enkelte skole.


 

Litteraturhenvisninger og links:
Emil Kruuse: "Herstedøster Rytterskole 1722 til 1914", 52 side, udg. ukendt år.
Udover at give en fyldig beskrivelse af rytterskolen i Herstedøster og den skoleholdere gennem tiden, giver bogen
også en glimrende orientering om rytterskolerne i almindelighed. Bogen er med fyldigt noteapparat og omfattende
litteraturliste. Hele bogen kan kvit og frit downloades som pdf-fil på:
http://herstedosterkirke.dk/sites/herstedosterkirke.kw01.net/files/herstedoester_rytterskole_1721_til_1914.pdf

Link til info om lenet: http://www.roskildehistorie.dk/gods/adelsgods/Smoerum/Koebenhavn.htm
Link til information om biskop Balles visitationer i forstæderne (til København):
http://forstadsmuseet.dk/historien-om/med-biskop-balle-paa-visitats/


Hvidovre



Historie  
Rytterskolen i Hvidovre blev opført som en af de første rytterskoler i landet og taget i brug i februar 1722. Rytterskolen ligger på Hvidovre Kirkeplads 1 lige foran Hvidovre kirke. Hvidovres rytterskole  er, efter Hvidovre Kirke (ca. 1150), den ældste bygning i byen. Skolen, kirken og et par huse i nærheden udgør i dag resterne af den gamle landsby. Bygningen har naturligvis gennemgået en del ombygninger i tidens løb. Allerede 1740 blev stalden sløjfet, så skolestuen kunne gøres større.
Ve
d en visitats i 1887 noterede Sjællands biskop, Nicolai Edinger Balle, i visitatsbogen, at "I Hvidoure Skole fandt jeg mig vel fornøyet med de flittige Børn, da de læste godt i Bog og kunde skikkelig forstaae deres Børnelærdom. Men Forsømmelse er i Nærheden af Kiøbenhavn meer almindelig end andensteds. Skoleholder Høvring læser imidlertid ret godt for Børn og catechiserer ikke ilde." Biskop Balles anden visitation i Hvidovre fandt sted i 1792, og det gav anledning til følgende notat i visitatsbogen, at "I Hvidoure Skole havde adskillige lært den nye Lærebog meget vel og svarede deraf med god Forstand. Ogsaa læste de vel i Bog. Catechismus var ellers lært, ikke uden Eftertanke. 11 Bøger bleve uddeelte. Skoleholder Høvring underviser og catechiserer gandske godt."


Biskop Balle udgav sin ”Lærebog i den Evangelisk christelige Religion indrettet til Brug i de danske Skoler” i 1791. Bogen afløste ”Pontoppidans Forklaring” fra 1737, som indtil da havde været den påbudte lærebog om Luthers Katekismus i skolerne. Balle fandt imidlertid, at denne bog var upædagogisk, og han valgte derfor at skrive en ny lærebog til brug for undervisningen i skolerne. Balles Lærebog blev approberet som den officielle lærebog allerede tre år efter udgivelsen og blev i adskillige årtier derefter den dominerende lærebog både på seminarierne og i almueskolen.

24. maj 1799 visiterede biskop Balle for tredje gang "Hvidoure Skole". Han noterede: "Meget faa Børn havde indfundet sig. Nogle havde læst Lærebogen og svarede vel deraf med god Forstand. Der blev og svaret godt af Catechismus. Man læste ret godt i Bog. 9 Bøger bleeve uddeelte. Skoleholder Cappel(e)n, Seminarist, catechiserer grundigt, men for vidtløftigt". Balle sørgede for, at skoleholder modtog  bogen "Anviisning for Skolemestre i de Lavere Skoler" af Rist, så han kunne tilpasse sin udlægning af Luthers Lille Katekismus på et niveau, som børnene kunne forstå.


Christian Schmidt Cappeln. Et eksempel på den flittige og pligtopfyldende landsbylærer, som der heldigvis også var mange af blandt den brogede skare af undervisere i datidens landsbyskoler. Chr. Schmidt Cappelerns søn, Jens Andreas Cappelern, blev også skoleholder bl.a. ved rytterskolen i Freerslev i Tryggevælde Rytterdistrikt, hvor han er omtalt.

Det ældste lærerportræt i Hvidovre er af skoleholder Christian Smidt Cappeln (herover). Han blev også den første lærer, som fra begyndelsen af 1800-tallet blev den nye titel, lærer, som de tidligere skolemestre eller skoleholdere derefter skulle tituleres med. Kigger man lidt nærmere på Cappelns historie, får man et udmærket indtryk af den pligtopyldende, men usselt lønnede lærertype, som alligevel med flid og gode evner kæmpede for sin eksistens som underviser i landsbyskolerne ofte til langt op i årene og betydelig over vores nuværende pensionsalder. Naturligvis var der både gode og mindre gode lærere, men for Cappelns vedkommende har vi tydeligvis at gøre med en lærer af de bedre. Cappeln blev født i Mesinge præstegård på Fyn i 1775 og dimitterede fra Blågårds seminarium som 19-årig i 1795. Han blev ansat som skoleholder i Hvidovre 1796, gift med Ane Dorthea Nordenberg i 1799 og beskikket til skolelærer og kirkesanger i 1808. Pastor Liebenberg, som var præst i Hvidovre, roste ham og bemærkede: "Med Sindsjævnhed bærer han sine trange Kaar". I februar 1800 modtog Cappeln en skrivelse fra pastor Liebenberg, som bl.a. skrev: "Hans Højærværdighed Hr. Stiftsprovst Bast har under 17de hujus tilmeldt mig, at hans Højærværdighed Biscopen (d.v.s. biskop Balle) har i Skrivelse til ham af 14de hujus nævnt Dem iblandt de flere Skoleholdere med hvilke han erklærer sig vel fornøjet under Visitatzen. Hans Højærværdighed har tilsendt( ...) et eksemplar af Rist´s Anvisning for Skoleholdere. (...) Jeg skulde i Anledning her ...anmode Dem, at De vilde afhente Deres Exemplar hos Hans Højærværdighed Hr. Stiftsprovsten."


U
dsnit af kort over Hvidovre fra 1800-tallet. Rytterskolen er anført ved kirkegården mod syd.

Den 25. maj 1805 var tiden inde til biskop Balles fjerde visitation på skolen i Hvidovre. Skoleholder Cappelern havde tydeligvis fået studeret den bog, som Balle havde sendt ham efter visitationen 6 år tidligere. Denne gang noterede Balle,
at "Skole Lærer og Seminarist Cappeln giør sig Umage for at opvække Begreb hos Børnene og holder dem til at lære udenad. Han catechiserer ordentlig, men langsom uden Liv efter ældre Seminaristers Maneer. Ikke faa Børn svarede med god Forstand og temmeligt Liv saavel efter Lærebog som Catechismus. Man vidste noget af den Bibelske Historie og havde lært mange Psalmer. Sangen var antagelig. I Boglæsning havde en Deel øvet sig til Fornøyelse, men adskillige viiste Skiødesløshed. Her skrives og regnes godt. Man har begyndt med Geographie paa Landkort, læser Skrift, og Skolegang gaaer an. Gud velsigne den gode og troe Lærer Cappeln i sit rigtige Arbeyde til megen Opmuntring og Glæde! "
Allerede i 1740 blev stalden sløjfet og bygget sammen med skolestuen, så der blev lidt mere plads til det stadig voksende elevantal. Samme år opførte man så et udhus til skolen.
Skolen havde på det tidspunkt 95 elever. I 1847 havde skolen 95 elever, og bygningen måtte udvides med godt to meter i vestlig retning. Skolestuen blev udvidet med 2,20 meter mod vest, og i 1856 blev skolen tilbygget med 3,45 meter mod øst.
Skolen blev nedlagt i 1902, da en nyopført skole stod færdig allerede i 1901, og rytterskolen blev derpå solgt på auktion til en snedkermester i København for 6100 Kr. Herefter var bygningen i privat eje i mange år. En af beboerne var billedhuggeren Hans Peder Pedersen-Dal, der først og fremmest er kendt som skaberen af "Den lille hornblæser" (1899) på H.C. Andersens Boulevard, de fire store Carlsberg-elefanter (1901) og statuen af Holger Danske (1907). Pedersen-Dal købte skolen i 1911. I 1935 solgte kunstneren bygningen for 15.500 Kr. til Hvidovre Kommune, som stadig er ejer. Bygningen blev fredet i 1950, men blev fortsat anvendt til privat beboelse i en årrække, og fra 1955 til 1960 var  ,den endda indrettet som blomsterbutik med navnet `Blomsterkrogen`. Det var indrettet i et lille atelier, som var tilbygget mod vest i 1920.


Skolefotografi fra 1895 taget foran rytterskolen i Hvidovre.


Indtil begyndelsen af 1900 tallet blev børnene i sognet undervist på Rytterskolen, hvorefter den blev afløst af en større skole i Hvidovregade. Bygningen blev solgt til privat eje, og billedhuggeren Hans Peder Pedersen-Dan og forfatteren Bertel Butz Müller (se omtalen af begge i højre spalte)som efterfølgende boede i bygningen. Rytterskolen blev fredet i 1950, og siden opmålt i 1955. Beregningerne viste, at skolen havde nøjagtig samme størrelse som efter ombygningen i 1856. Kun 5 af de rytterskoler, som stadig findes, har bevaret så meget af de oprindelige bygninger, at de er fredede i dag; de øvrige er i årenes løb ændret ganske meget og oftest til ukendelighed ved ombygninger og andet. Foruden rytterskolen i Hvidovre er følgende rytterskoler fredede: Vedbysønder (Antvorskov Rytterdistrikt), Lille Heddinge (Tryggevælde Rytterdistrikt), Snesere (Vordingborg Rytterdistrikt) og Overby (Skanderborg Rytterdistrikt).
Efter en grundig istandsættelse i 1989 kom bygningen atter i offentligt brug, og den anvendes i dag som en slags kulturhus for aktiviteter, der har lokalt og kulturhistorisk grundlag.
Hvidovre Rytterskole er i dag ejet af kommunen.
 




Rytterskolen i Hvidovre fotograferet 1978. Bemærk sandstenstavlen over døren. Billedet herunder viser rytterskolebygningen, som den ser ud i dag.






Rytterskolen er nabo til Hvidovre Kirke, som er en romansk landsbykirke, der er bygget af kridtsten omkring 1150-1200. Kirken er Hvidovres ældste bygning. Under svenskekrigene i 1658-59 blev kirken plyndret af svenskerne, som også anvendte den som hestestald. Taget blev fjernet for at blive brugt til befæstningsanlæg. Kirkens lysestager, som svenskerne også stjal, skulle nu være udstillet på Nordiska Museet i Stockholm.


En af ejerne af den nedlagte rytterskole i Hvidovre var billedhuggeren Hans Peder Pedersen-Da
n (1859-1939), der har udført flere meget kendte skulpturer, heriblandt ´Den lille Hornblæser´, og statuen af Holger Danske, der som bekendt tidligere befandt sig i kasematterne på Kronborg, men siden blev solgt og flyttet til Skjern.
Pedersen-Dan ligger begravet på Hvidovre Kirkegård.
Under besættelsen - 1944 for at være mere præcis - blev denne mindeplade opsat på gavlen af rytterskolen :


Bertel Budtz Müller (1890-1946), som også har ejet og beboet rytterskolen i Hvidovre, var forfatter og teaterleder. Han er især kendt for bogen ´Om Iscenesættelse´ fra 1930, som viser hans internationale teaterorientering og store kendskab til især tysk og sovjetisk teater.


Opmåling fra 1955 af rytterskolebygningens indretning. Skolestuen, som lå i den højre halvdel af bygningen, blev indrettet til dagligstue, da skolen blev nedlagt i 1902.
Herunder et ´nærbillede´ af muren i rytterskolen, da bygningen blev renoveret i 1983. Den gamle bygning har tydeligvis gennemgået en hel del ændringer i løbet af sine snart 300 år.




Hvidovre Kirke blev opført omkring år 1150. Kirken har gennem tiden haft en forholdsvis fredelig eksistens, hvis man ser bortfra en periode midt i 1600-tallet, hvor København blev belejret af svenske tropper under svenskerkrigen i 1657-60. De svenske soldater rev kirkens tårn ned i 1659, og det nuværende tårn blev først opført i 1790. I slutningen af 1600-tallet blev et sideskib i bindingsværk føjet til kirken. Det blev lavet for at få plads til bønderne fra Valby, som ikke længere måtte komme i Vor Frue Kirke i København, fordi de efter sigende drak for meget. 1875 fik kirken et kapel, hvor de afdøde lå inden de blev begravet. Før kapellets opførelse lå den afdøde typisk i hjemmet i dagene op til begravelsen, men de fattige havde sjældent plads, og satte derfor deres afdøde i kirken. Det var upraktisk, så sognerådet besluttede at opføre et kapel til opbevaring af kister. På Hvidovre Kirkes tårn og over våbenhusets dør findes to malede kongekroner, der stammer fra byporten ´Vesterport´. Byporten blev sløjfet og revet ned i 1857, hvorefter kronerne, - uvist af hvilken grund - , kort tid efter kom til kirken i Hvidovre.
 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Erik Jensen Bruun
Mouritz Aalborg
Jacob Wibe
Jens Bisted
? Frigast
Peter Høvring
Christian Schmidt Cappeln
Jørgen Frederik Holm
Christian Larsen
Jens Christian Nielsen


 

1722 - 1758
1758 - 1765
1765 - 1775
1775 -
1778?
1778? -
?
1787? - 1796
1796 - 1838
1838 - 1874
1874 - 1892
1892 - 1902


 

Litteraturhenvisning:
H. O. Nordlund: "Rytterskolen i Hvidovre",
Lokalhistorisk arkiv (Hvidovre) Nr. 1, 1978.
Bent Østergaard: "Rytterskolen - historien om en skole",
Pædagogisk Central i Hvidovre, 1991.


Links til yderligere information om skolen:

http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/hvidovre-rytterskole


http://forstadsmuseet.dk/historien-om/rytterskolen-2/

http://www.hvidovrelokalhistoriskeselskab.dk/rytterskolen/

http://forstadsmuseet.dk/historien-om/hvidovre-torv/

http://forstadsmuseet.dk/historien-om/hvidovre-kirke-byens-historiebaerer/


http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavns-amt/hvidovre-kirke/

http://forstadsmuseet.dk/historien-om/hvidovre-kirke-byens-historiebaerer/

Rytterskoletavlen  
Tavlen sidder over døren i den oprindelige rytter-
skolebygning. Tavlen er muligvis restaureret på
et tidspunkt, og teksten er diskret trukket op med
guld.
  

 (midlertidigt billede til højre)


 




Valby


Landsbyen Valby kan føre sin historie tilbage til oldtiden og nævnes i flere historiske tekster og breve fra middelalderen
og frem. Selv om det var kampe under reformationskrigene i 1533-1536, kom der først stor ødelæggelser til området
under svenskekrigene i 1658. Efter 1813 oplevede byen så en velstående periode med nye virksomheder og anlæggelsen
af en jernbane. Indtil 1901 var Valby en landsby uafhængig af andre myndigheder. Det var først i dette år, at den blev en
integreret del af København. I dag er Valby en administrativ bydel i København, som ligger få kilometer vest for det
centrale København og grænser op til Vesterbro/Kongens Enghave, Frederiksberg, Hvidovre og Vanløse. Den 300 år
gamle rytterskole er bevaret, dog med betydelig ændret udseende. Bemærk rytterskoletavlen i muren midt på facaden.

 

Historie  
Rytterskolen i Valby blev opført 1722. Bygningen eksisterer stadig og ligger på hjørnet af Skolegade og Annexstræde. Rytterskolen har givet navn til Skolegade. Bygningen blev udvidet i 1842 og bl.a. forsynet med kamtakkede gavle.  
Skolen blev flere gange visiteret af biskop Balle, som efter visitatsen i 1787 noterede, at "I Waldbye Skole havde jeg nok at giøre for at tæmme de vilde Børn. Deres Boglæsning er taalelig. Men i Christendoms Kundskab have de fleste giort liden Fremgang. Dog kunde jeg med nogle faa være fornøyet. Skoleholder Frigast, en gammel Attestatus, skal være lærd. Men i saa Fald holder han sin Lærdom meget hemmelig – Af hans Catechisation kunde den ikke bemærkes."
Der var ikke noget, der hed pensionsalder for skoleholderne, og da lønnen var beskeden, har der næppe heller været meget - hvis noget overhovedet - at at spare op med henblik på det tidspunkt, hvor alderen gjorde det mere eller mindre umuligt at varetage embedet som skoleholder på en forsvarlig måde. Mange skoleholdere var derfor tvunget til at fortsætte, - ofte indtil de i ordets bogstavelige forstand blev båret ud. Da biskop Balle igen visiterede skolen i Valby i 1792, var det stadig den nu tydeligvis yderligere ældede skoleholder Frigast, som alene stod for at varetage undervisningen. Balle noterede denne ga
ng i visitatsbogen, at “I Waldbye Skole havde nogle Børn læst den nye Lærebog og gjort nogenledes Rede derfor. Andre havde læst Forklaring, men vidste ikke meget af Meningen. Med Boglæsningen var det i Almindelighed slet bestilt. 11 Bøger bleve uddeelte. Skoleholder Frigast er for gammel og kan ey udrette noget meere til Gavn, hvorfor ham blev paalagt at tage sig en Medhjelper.” De bøger, Balle omtaler, er flidspræmier til dygtige elever; bøger, bispen i øvrigt oftest selv havde bekostet. Den 24. maj 1799 var det atter tid til visitation fra bispen. Nu var den gamle skoleholder Frigast væk, og Balle var denne lidt mere tilfreds med forholdene. Han noterede og indberettede i hvert fald følgende til Danske Kancelli om forholdene på "Waldbye Skole. Børnenes Antal var ikke stort. Imidlertid svarede de Tilstedeværende med god Forstand og Færdighed saavel af Lærebog som Catechismus. De læste ogsaa meget vel i Bog. 11 Bøger bleve uddeelte. Skoleholder Fieldsted, Seminarist, kan godt undervise, men catechiserer noget forvirret."


Udsnit af kort over Valby i 1800-tallet. Allerede på dette tidspunkt var landsbyen Valby vokset sammen med København og ændrede karakter til forstad i hovedstaden.

Biskop Balles fjerde visitats på rytterskolen i Valby fandt sted den 25. maj 1805, og denne gang var han noget mere tilfreds. Han noterede, at "Skolelærer og Seminarist Fieldsted fatter ikke Duelighed, men er nok selvklog og haranguerer for meget, passer ey heller paa Udenadslæsning. Imidlertid catechiserer han og synger godt. “Adskillige Børn havde giort skikkelig Fremgang i Lærebogen og viiste godt Begreb, men skulde tilholdes til at lære uden ad tillige med større Færdighed. De svarede ellers vel og med Forstand af Catechismus. I Bibelsk Historie viiste sig mindre Fremgang, Men Boglæsningen var for det meste meget god. Sangen ligesaa. Man havde lært Psalmer, skrev og regnede. Begyndelse var skeet med Geographie af (?) Landkort. Skolens duelige Lærer, Seminarist Fieldsted, fortiener Agtelse:”
Kun to år senere - i 1807 - fulgte så biskop Balles femte og sidste visitats på skolen i Valby. Dette gav anledning til følgende notat i visitatsbogen: "Skole Lærer Ortved underviser ikke ilde, men har intet Liv og kan derfor heller ikke forplante Liv og Munterhed hos Børnene, som her ere til Anstød ved deres døde og frygtsomme Væsen. Af de paa Listen antegnede Børn savnedes 8. I første Klasse havde nogle læst de 6 Capitler  i Lærebogen, andre til 4 til 6 Capitler og atter andre fra 1 til 3 Capitler foruden heele Catechismus. Adskillige havde lært noget af Bibelsk Historie uden ad, og ellers brugtes den med dem alle til Indenads Læsning (...) I anden Klasse havde adskillige lært de 5 Parter af Catechismus uden ad og viiste godt Begreb. Ellers læste de fleste inden i Catechismus og Lærebog. Skrivning og Hovedregning fandt her ikke  sted endnu. At lære Psalmer var lidet kommet i brug endnu, men skal efter Løfte snart blive almindelig Brug i begge Klasser."

Rytterskolen i Valby blev nedlagt 1904, og siden har bygningen i tidens løb bl.a. været anvendt som brandstation fra 1905-29, som teknisk skole, som bolig for kommunens rottemand og til beboelse. Siden 1917 har bygningen været benyttet af Valby Bibliotek. Den har været ombygget flere gange, først i 1931 og siden i 1985-87.



 


Rytterskolen i Valby blev nedlagt i 1905 og har siden været anvendt til brandstation, teknisk skole og som beboelse for rottemanden og andre. De sidste hundrede år har bygningen dog været ramme om Valby Bibliotek. I årenes løb har bygningen gennemgået en del ombygninger, og i løbet af denne proces er gavlene på den gamle skolebygning blevet forsynet med noget så usædvanligt som kamtakker. Det har ikke været muligt at finde en begrundelse for denne pudsige, men bestemt også meget originale udsmykning..


Et lidt ældre fotografi af rytterskolen i Valby. Bemærk sandstenstavlen på facaden (foto fra ukendt år).




Postkortet fra 1910 af rytterskolen med brandstationen bagved. Vejen og trafikken har ændret sig på de over hundrede år, men bygningerne i det ydre er fuldstændig uændrede, som det ses på fotografiet herunder fra vore dage.




Rytterskolen ses også anvendt som illustration på denne receptkuvert fra Valby Apotek (Ukendt år)
og på en mærkat fra 1936, som forestiller Tingstedet i Valby omkring 1860. Rytterskolen ses tydeligt i baggrunden.


 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
? Frigast
? Ericsen (måske hjælpelærer i en periode? )
? Fieldsted
? Ortved
?
 
? 1787- 1792?
?17?? - ?
? 1799 - 1805?
?1807 - ?
?
Links til yderligere information om skolen:
http://clausib.blogspot.dk/2012/02/rytterskolen-i-valby.html

http://valbyonline.dk/valby-rytterskole-en-kulturarv/

https://bibliotek.kk.dk/node/1681

En ca. 10 min. lang video om rytterskolen i Valby kan ses på
https://www.youtube.com/watch?v=leW_B3ThTMM
Rytterskoletavlen  
Tavlen, som sidder i facaden på den oprindelige, men stærkt ombyggede rytterskolebygning, er velbevaret med kun ringe vejrslid. Teksten er trukket op med sort farve og spejlmonogrammet er forgyldt.


Brønshøj


I dag udgør den tidligere landsby Brønshøj en del af København, siden byen i 1901 blev indlemmet i Københavns
Kommune. Brønshøj består i dag fortr
insvis af villakvarterer rundt om Brønshøj Torv, Brønshøj Kirke og rytterskolen.
Brønshøj nævnes første gang i et pavebrev fra 1186 som "Brunshoga"  af brønd 'kilde' og flertal af høj, dvs. 'højene
ved kilden'. Pavebrevet indeholder bl.a. en bekræftelse fra paven i Rom, at ærkebisp Absalon havde en ejendom
i landsbyen og kaldsret til kirk
en. Under Svenskekrigene i 1650-erne blev landsbyen og dens jord omdannet til en
kæmpestor befæstet militærlejr, kaldet Carlstad, da den svenske konge Karl X Gustav iværksatte en belejring af
København. Rester efter denne befæstning, som på sit højeste husede lige så mange mennesker som i København,
kan stadig findes i området.


Siden rytterskolen blev nedlagt i 1932, har bygningen Bi tidens løb tjent både som bibliotek, mandskabslokaler for
Københavns Sporveje, depot for Beredskabsstyrelsen, lokal historisk museum og anvendes i dag som udstillingssted.
Plantegningen af rytterskolen i Brønshøj, som er gengivet herunder, viser bygningens situation i 1808, 1842, 1875
og 1894. Derudover har der været yderligere ændringer inden den nuværende skikkelse fra midten af 1980-erne. 
Der er intet tilbage af den oprindelige inddeling af rytterskolen. Den nuværende plan, som også ses herunder, beror på
ombygningen i 1980-erne, hvor indretningen blev tilpas
set lokalmuseets behov. Stadsarkitektens Direktorat har siden
1901 udført tegninger i forbindelse med de ændrede anvendelser, senest ved indretningen af det lokalhistoriske museum
i 1980-erne.
(Kilde: Tegningerne og kommentarerne hertil er især citeret fra http://www.kbharkiv.dk, hvor der findes
yderligere information både om rytterskolen og især om istandsættelsen i 1980-erne.)






Historie  
Rytterskolen i Brønshøj blev opført 1722-1723 på den nuværende adresse Brønshøjvej (eller Brønshøj Torv) nr. 1 og taget i brug som skole i 1724. Rytterskolen gennemgik imidlertid en omskiftelig tilværelse, hvad anvendelse og ændringer angår. Grundtypen af den oprindelige rytterskole var et beskedent længehus med en indgangsdør og to vinduesfag på hver side. Den venstre del af huset rummede lærerens bolig og den højre var dels indrettet som skolestue og dels til en lille stald. Der kan imidlertid kun være lidt tilbage af det oprindelige murværk.


Mit forsøg på rekonstruktion af en rytterskole - med brug af elementer fra den med hensyn til udseende mest ´originale´ rytterskole, nemlig rytterskolen i Lille Heddinge, - som disse skoler så ud, da de blev opført mellem 1721/1722 og 1727.
(Copyright Finn Thorshøj).


I en beskrivelse fra 1737 omkring problemet med b
ørnenes lange skolevej meddelte præsten i Brønshøj, Hieronimus Larsen Aaschou, til provsten, at "Hvad Børnene angår, da er Vejen mellem Skolen og de tilliggende Byer så lang og om Vinteren så dyb og besværlig, at det er umuligt for de små Børn at komme igennem, de Fattige må da af Fornødenhed lade deres blive hjemme, og de Formuende træffes ved 2 gange om Dagen at følge dem frem og tilbage. Endelig forårsager Børnenes forsømmelse om sommeren meget til at Frugten af den kongelige Skole ikke er så stor, som den kunne og burde være, da holdes de tilbage af Forældrene under Paaskud, at de behøv deres Tjeneste og glemmer, hvad de har lært. Det var derfor meget godt, der blev sat en vis tid, hvor længe de måtte udeblive."
I slutningen af 1700-tallet blev rytterskolen forsynet med et lille udhus sydvest for bygningen. På et tidspunkt blev det oprindelige tegltag også udskiftet med et stråtag. Den 24. maj 1805 visiterede biskop Balle skolen og noterede i visitatsbogen, at  "Brønshøy Skoles Lærer Piilegaard er en duelig, troefast og opbyggelig Mand, som underviser og catechiserer meget godt. Mange Børn udmærkede sig ved deres gode Begreb og megen Færdighed i deres Svar efter Lærebog og Catechismus. Adskillige havde tillige giort sielden Fremgang i den Bibelske Historie. Alle flittige Skolegiængere læste fermt i Bog og havde lært en Deel Psalmer. Ligeledes er Skrivning i god Gang. Gud velsigne den værdige Lærer Pilegaard og belønne ham af sin Miskundheds Fylde til megen Vederqvægelse!"
1823 skete der endnu en udvidelse af bygningen, og  i 1834 beskrives skolen således: "Skolebygningen består af et grundmuret Stuehus opført af Frederik d. IV; men senere udvidet med 2 Fag og tækket med Rør, samt et bindingsværks Udhus. Den har et Tilliggende af en liden Have på l skp. Land, et Vænge paa 2 skp. Land, og en fra liggende Jordlod på 5½. tdr. Land. Skoleholderen lønnes med den såkaldte Degnetrave, der udgør 41 tdr. Byg. De skolesøgende Børns antal er 100, den indbyrdes Undervisning og Gymnastik er indført."
Skolen gennemgik igen flere ombygninger i løbet af 1800-tallet, og i 1894 blev der opført en vinkelret tilbygning, som var stråtækt på samme måde som skolen.1899 blev der opført en ny skole, men undervisningen fortsatte i den gamle rytterskole indtil 1932. På et tidspunkt var den bolig for skoleinspektøren. Siden 1904 blev bygningen også anvendt som distriktsbibliotek. Biblioteket blev flyttet 1939, og bygningen blev derefter anvendt til beboelse. Nedrivning truede i en periode den efterhånden temmelig forfaldne bygning, der også en tid fungerede som hjemmeværnsgård.
Bag initiativet til istandsættelsen af den efterhånden faldefærdige rytterskole var især Brønshøj-Husum bladets redaktør Bjerregaard, der arbejde for at få indrettet et lokal historisk museum i Rytterskolen. Overborgmesteren i København,  Egon Weidekamp, var positiv, og det lykkedes at få istandsættelse og ombygningen af rytterskolen udført som et beskæftigelsesprojekt. "En tendens i byudviklingen efter 2. verdenskrig var at nedprioritere det historiske i byen. Men enhver stærk entydig retning i byudvikling og bygningskunst afføder en reaktion. Folk vendte sig mod den nye historieløse by – med dens store `homogent moderne´ bebyggelser. Den lokale interesse i 1980-erne for en istandsættelse og bevaring af den forfaldne rytterskole kan vel fortolkes som et ønske om at bevare et historisk holdepunkt i udviklingen" udtalte stadsarkitekt Otto G. Käszner i forbindelse med offentliggørelsen af kommunens tegninger af rytterskolen, som delvist også er gengivet som titelbilleder i begyndelsen af denne beskrivelse.
Siden indlemmelsen af Valby i 1901 har Stadsarkitektens Direktorat udført tegninger i forbindelse med de ændrede anvendelser af skolebygningen, og altså senest ved indretningen af det lokalhistoriske museum i 1980-erne.
Den gamle rytterskole blev dog heldigvis reddet og dannede i en årrække rammen om Brønshøj Museum, der åbnede i 1988 som en afdeling af Københavns Bymuseum. Ombygning og istandsættelse af rytterskolen indbragte desuden i 1986 en pris fra ´Foreningen Hovedstadens Forskønnelse.´
 


I august 2010 blev rytterskolen imidlertid voldsomt beskadiget af en brand, som især gik ud over stråtaget.
Da bygningen var færdigrestaureret efter branden, blev museet nedlagt i 2011, og bygningen derpå overdraget til kulturhuset ´Pilegården´, som
året efter  - i første omgang  - kom til at hedde  ´Kultur Nord`, men siden har taget navneforandring til  ´Udstillingshuset Rytterskolen´. I dag anvendes den gamle rytterskole til skiftende udstillinger og kulturarrangementer. Samlingen fra Brønshøj Museum er siden overført til Københavns Bymuseum, hvor effekterne vil indgå i dette bymuseets samling, når museet genåbner efter flytningen fra Vesterbrogade til Stormgade i år 2018.
 


Rytterskolen i Brønshøj, som ligger på Brønshøjvej 1, var i brug som skole helt frem til 1932, selvom der allerede i 1899 var blevet opført en ny skolebygning. Siden blev den gamle bygning anvendt til distriktsbibliotek, beboelse og hjemmeværnsgård. Imidlertid var bygningen efterhånden så forfalden, at man overvejede at rive den ned. Det skete heldigvis ikke. Efter en istandsættelse blev den gamle rytterskole rammen om Brønshøj Museum, men efter en alvorlig brand 2010 (foto herunder) ophørte museet, og året efter blev den nyistandsatte bygning så overgivet til en kulturinstitution, som i dag især anvender den til kulturarrangementer og udstillinger.


 

Udsnit af tegning (M. F. Larsen) fra 1920, som viser gavlen af rytterskolen og den tilbyggede staldlænge ud mod vejen ved det nuværende Brønshøj Torv.


Rytterskolen i Brønshøj (til højre på fotografiet) er her fotograferet i 1932, hvor den gamle rytterskole fungerede som distriktsbibliotek. Den vinkelrette tilbygning fra 1894 blev nedrevet 1980-85.


Brønshøj kirke antages at være opført af Absalon, der 1186 og 1193 nævnes som dens ejer. Kridtsten fra Stevns Klint blev brugt til at bygge både kirkeskibet og et kor i romansk stil. Brønshøj Kirke har desuden Københavns ældste murværk, hvilket gør den til den ældste, stående bygning i København. Kirken, som oprindeligt blev indviet til Sankt Laurentius, ligger ved Brønshøj Torv, omgivet af kirkegården og med præstegården som nærmeste nabo. Det senmiddelalderlige tårn, som blev tilføjet i 1400-tallet, er opført af røde munkesten i gotisk stil. Våbenhuset blev tilføjet i 1892, mens sakristiet mod nord først blev opført i 1942. Kirkens nyere historie præges af restaureringer dels fra perioden 1889 - 92 og og igen fra 1942. Den specielle altertavle, som er fra omkring 1587, er af den såkaldte ´katekismustype´, som det ses herunder, med malede skriftsteder i stedet for et religiøst billede.





 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Jacob Riis
Henrich Hiort
Peter Pilegaard
Niels Pilegaard
Hans Pedersen
Hans Andersen Køie
Johan Daniel Hartnack
Peter Joachim Heinrich Ferd.  Kierulf
Jørgen Emil Larsen
C. C. Gormsen
Niels A. Arnvig
?
 
1724 - 1739
1739 - 1740
1740 - 1780
1780 - 1808
1808 - 1831

1831 - 1850
1850 - 1851
1851 - 1882
1882 - 1911
1911 - 1920
1920 - 1923
1923 - 1932

Litteraturhenvisning:
Blandt museets publikationer er også en bog om skolen, bl.a. med en omtale af de enkelte skoleholdere. Bogen, som har titlen "Den kongelige skolebygning i Brønshøj", er skrevet af Erik Cramer og Lars Cramer Petersen. Bogen blev udgivet i 1996.

Link til yderligere information om skolen:
http://www.kbharkiv.dk/nyheder/for-arkivbrugere/stadsarkitekten-og-istandsaettelsen-af-rytterskolen-i-bronshoj
(webstedet har også links til yderligere tegninger og information især om bygningens bevaringshistorie.)

https://da.wikipedia.org/wiki/Udstillingshuset_Rytterskolen

http://rytterskolen.kk.dk/indhold/om-rytterskolen

http://bha.dk/2015/08/rytterskolen-skal-vaere-spejderhytte/
(Artikel i ´Brønshøj - Husum Avis´, 24. august 2015)

Link til Københavns Bymuseum:
http://www.bymuseet.dk

Link til "Rytterskolen på Brønshøj torv:
https://www.facebook.com/Rytterskolen-på-Brønshøj-Torv-143296895854174/

Rytterskoletavlen  
Rytterskoletavlen sidder i dag indmuret over døren i højre side på facaden af den oprindelige bygning. Tavlen og især kronedelen er temmelig vejrslidt, men teksten, som er trukket op med sort farve, er tydelig og forholdsvis letlæselig.



Herunder: "Rytterskolen facade og snit: Bygningen fremstår umiskendeligt som et traditionelt dansk landsbyhus, på trods af ændringerne gennem tiden.
Det er tankevækkende, at den oprindelige type på en Rytterskole – en indgangsdør med to fag vinduer på hver side – udskilte sig som større i forhold til lave, trykkede bondehuse i landsbyen. Og sådan var det tænkt af bygherren i 1721 – Frederik den IV."
(Kilde: Tegningen  og beskrivelsen er ligeledes citeret fra  http://www.kbharkiv.dk og Københavns Stadsarkiv.)
(Billedet herover er midlertidigt). Herunder ses en moderne kopi efter en afstøbning af den originale rytterskoletavle.


Bagsiden af rytterskolen i Brønshøj med haven, der passes af de frivillige i ´Rytterskolens Havelaug´.




Gladsaxe (Gladsakse)


Gladsaxe Kommune ligger
nordvest for det centrale København grænsende til Gentofte, Lyngby-Tårbæk, Furesø, Herlev
og Københavns kommune. Gladsaxe Kirke, som er fra 1187, er omgivet af en ret stor kirkegård med et flot indgangsparti.
Rytterskolen i Gladsaxe var opført forholdsvis tæt ved kirken. Rytterskolen
nedbrændte desværre i 1939. En af skolens
lærere gennem 16 år, Emil Sauter, kom i øvrigt til at spille en meget vigtig rolle i den danske skolehistorie i 1800-tallet.

Historie  
Opført i 1722 på en lille vej, Gladsaxe Skolevej, der
løb mellem Gladsaxe Møllevej og Stengårds Allé ved kirken og gadekæret i Glads
axe landsby. Sammen med `Prinsesseskolen´ ved Bagsværd og en skole i Buddinge udgjorde de 3 skoler i mange år hele kommunens skolevæsen

Biskop Balle

Efter en visitats på rytterskolen i Gladsaxe i  1799 noterede biskop Balle, bl.a. at "Et stort Antal af Børn var forsamlet. Mange svarede af Lærebog med god Forstand og Færdighed. De gjorde behændigt rede for Chatechismus. Boglæsning var meget god. Man vidste noget af den Bibelske Historie. Psalmer havde man lært. 19 Bøger blev uddelte. Skoleholder Farre underviser godt og chatechiserer ret vel.`
I begyndelsen af 1900-tallet var rytterskolen imidlertid blevet for lille til at kunne rumme alle elever, og både et udhus i præstegården og et værelse hos den lokale cykelsmed Olsen måtte derfor også inddrages til undervisningsbrug. Bygningen var også tilbygget både mod øst (skolen) og mod vest (lærerboligen).
Rytterskolen blev afløst af en nyopført skole på det nuværende Tobaksvej ved vejen mellem Buddinge og Gladsaxe på et (endnu) ukendt tidspunkt i begyndelsen af 1900-tallet. Rytterskolen havde da fungeret som skole i næsten 200 år. Bygningen eksisterede fortsat, men ved en brand i 1939 blev den delvist ødelagt, og i 1954 blev den gamle rytterskole revet ned i forbindelse med en omlægning og udvidelse af Gladsaxe Møllevej.


På dette udsnit af et ældre kort er der tydelig markering af  begge skoler i Gladsaxe; rytterskolen og den nye skole, som afløste rytterskolen i begyndelsen af 1900-tallet.
 


Et par ældre fotografier af rytterskolen i Gladsaxe, som nedbrændte i 1939 (fotografier fra ukendte år).




Gladsaxe Sogn ligger i Gladsaxe Kommune, men indtil Kommunalreformen i 1970 lå sognet i Sokkelund Herred.
 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
? Farre
Emil Sauter
?


Emil Sauter (1832-1901), der i nogle år var skoleholder ved rytterskolen i Gladsaxe, var 1874 medstifter af Danmarks Lærerforening
og stod bag oprettelsen af Dansk Skolemuseum i 1887. Sauter, der oprindelig var udlært som sadel-mager, virkede efter lærereksamen bl.a. som enelærer i det fattige hedesogn Vindum ved Bjerringbro. Senere beklædte han formandsposten i Danmarks Lærerforening i 16 år.


Indgangen til det nu beklageligvis nedlagte `Dansk Skolemuseum´, Rådhusstræde 6 i København, som Emil Sauter tog initiativ til at få oprettet i 1887.
 
?
1799?
1883 - 1898
?
Litteraturhenvisning:
I artiklen "Erindringer om Mørkhøj og om den gamle Rytterskole i Gladsaxe" beretter Alva Odderskov om sine år som elev i den gamle rytterskole. Årsskrift / Historisk-topografisk Selskab for Gladsaxe Kommune. - (1974). - S. 19-33.


Link til yderligere information
om rytterskolen og byen:
http://www.gladsaxe.dk/gladsaxebyarkiv/
undervisning/glimt_af_gladsaxe_bys_historie/
gladsaxe_rytterskole

http://www.skolemuseum.dk/

http://www.gladsaxe.dk/gladsaxebyarkiv/undervisning/
skolernes_historie/gamle_dokumenter_om_skolerne_i_
gladsaxe



Postkort fra ca. 1890 af Rytterskolen i Gladsaxe. På billedet ses Emil Sauter med en håndfuld elever, som i anledning af fotograferingen er i fint tøj og stillet omhyggeligt op foran den gamle skolebygning med sandstenstavlen indmuret over døren. Sauters skole i Gladsaxe husede Dansk Skolemuseum, som åbnede den 1. marts 1887. Året før havde Sauter sendt et brev til kultusministeriet og bl.a. forslået, at "det må vistnok anses som et Hovedformål for vore Bestræbelser at have en større Samling af Skolemateriel på ét Sted, hvor den kan være tilgængelig for enhver, der interesserer sig for sagen. Det må vistnok anses for heldigst, at et saadant Skolemuseum i sin tid oprettes i København". Sauter fik udvirket, at ministeriet bevilgede 200 kroner til indretning af et lokale på hans egen skole Gladsaxe, som jo da var i nærheden af København. Placeringen var dog ikke særlig praktisk, og allerede samme år fik Sauter ministeriet til at bevilge 4000 kr. til leje af egnede lokaler og indretning af museet i København. Hér åbnede Dansk Skolemuseum på Gl. Kongevej 15 den 27. juni 1887. Senere blev museet flyttet til  Rådhusstræde i København. Desværre eksisterer Dansk Skolemuseum ikke længere. Den 1. august 2008 lukkede museet nemlig for publikum, og i 2016 blev samlingen fordelt mellem forskellige museer.
 

Rytterskoletavlen  
? Kommende foto af rytterskoletavlen


Gentofte (Gjentofte)


Gentofte Kommune er en københavnsk forstadskommune under Region Hovedstaden, beliggende ud til Øresund. Den
sydlige del af kommunen grænser op til Københavns Kommune. Herover ses en tegning fra 1865 af kirken i Gentofte,
som dengang var en landsby nord for hovedstadsområdet. Kirken er set fra nord. Rytterskolen  fra 1722 lå nogle hundrede
meter for enden af den sydgående vej i billedets højre side.


På fotografiet herover, som er fra et ukendt år, ses den gamle rytterskole fra 1722 og den først opførte af de i alt 241
rytterskoler. Herunder ses et maleri fra ukendt år, hvor rytterskolen ganske vist er udvidet med et nogle få meter i begge
ender og har fået et halvvalmet tag med et par ekstra skorstene, men hvor den ´oprindelige´ skolebygning fra begyndelsen
af 1720-erne alligevel er forholdsvis let at genkende. Hvem kunstneren er, og hvor gammelt maleriet er, mangler endnu at
blive opklaret.

Historie  
Rytterskolen i Gentofte blev opført som den første af de 241 byggede kongelige skoler og taget i brug februar 1722.  Skolen lå på en lille ´ø´ med gader på tre sider for enden af bygaden syd for kirken i det vejkryds, hvor nu Søgårdsvej og Baunegårdsvej løber sammen.



Rytterskolen i Gentofte blev dermed ´model´ for de 240 efterfølgende rytterskoler med hensyn til indretning m.m. Byggekontrakten med muremester Lauritz Eriksen er dateret den 23. januar 1722, og den første lærer, Niels Olsen, kunne tage fat på at lære Gentofte-bøndernes børn religion og læsning den 11. oktober samme år. 1765-66 fik skolen tillagt en mindre jordlod, som herefter blev anvendt af skoleholderne helt frem til 1880-erne.



Rytterskolen i Gentofte blev den første af disse skoler og dermed ´model´ for de efterfølgende 240 skoler i de tolv rytterdistrikter rundt om i landet. Opførelsen af rytterskolerne kaldes med rette for ´Danmarks første typehusbyggeri´.
Herunder rekonstruktionstegning og plan over rytterskolen.




På Københavns Bymuseum kan man se en nøjagtig model af en rytterskole i størrelsesforholdet 1:10, som disse skoler så ud, da de blev opført i 1720-erne. Den viste model, som blev bygget for nogle år siden, er bygget af miniaturesten, og hvor skolestuen og lærerboligen er indrettet med små modeller af almuemøbler fra 1700-tallet. Herunder ses en nyere plan over indretningen af bygningen.



Omkring 1810 blev skolen ombygget i betydelig grad,  bl.a. blev bygningen forlænget, så lærerlejligheden blev mere rummelig, og stalden blev ombygget til skolelokale. Ved samme lejlighed ble
v der opført en ny stald- og ladebygning. Ladebygningen blev senere ombygget til gymnastikhus.
Ved provst Eiler Hammonds visitation af skolen i 1813 bemærkede han, at eleverne havde været flittige. Provsten fremhævede også, at skoleholder Frederik Jensens hustru også hjalp til, idet hun lærte pigerne både strikning, linnedsygning, skræddersyning og brodering.  Provsten var meget begejstret for de fine arbejder, som pigerne fremviste.
Skolen blev igen ombygget i 1857 i forbindelse med, at man opførte endnu en skolebygning i to etager med skolestuer og bolig for hjælpelæreren.



Omkring år 1900 stod det klart, at rytterskolens tid var omme. Bygningen var dels blevet for primitiv efter tidens krav, og dels
måtte skolen, der lå i den sydlige ende af bytorvet, derfor give plads, da Gentoftegade blev forlænget i sydlig retning. Øst for byen opførte man så den store skolebygning, der blev taget i brug i 1905 som afløsning for den gamle skole. Rytterskolen, som havde fungeret i 184 år, blev derpå revet ned i 1907, men skolen mindes stadig i logoet for Gentofte Skole.


.

Ældre fotografi af den gamle, men i tidens løb også en del udvidede rytterskolebygning i Gentofte (bygningen i baggrunden med halvvalmet tag), som blev revet ned i 1907 (foto fra ukendt år). Den lille bygning i forgrunden er den tilbygning med en ekstra skolestue, som blev opført i 1857. Bag skolebygningen lå desuden en lade et mindre udhus og en skolegård eller legeplads, som var skærmet af mod vejene af en stor mur.


Fra 1785 og helt frem til den gamle skolebygning blev sløjfet i 1907 for at give plads til en forlængelse af Gentoftegade, havde skolen desuden en jordlod,  - "det til Gjentofte kongelige Skole hidtil liggende Stykke Jord, Grændsende med sin søndre Ende til Strømpe Fabrikens Bleghauge..og..Sydøst for Vejen til Gjentofte" (regnet fra Kongevejen).., som blev anvendt af skoleholderne, indtil lærer Søren Peter Christensen tog sin afsked i 1887. En del af jordlodden blev da omdannet til legeplads. På det ældre fotografi herunder fra ukendt år ses gavlen af skolebygningen, stalden fra 1810 og den mur, som omgav lejepladsen syd for skolen.




Gentofte Kirke, som ses herunder, e
r tydelig afmærket på ovenstående udsnit af et kort over Gentofte fra 1800-tallet. Kirken er oprindeligt opført i 1100-tallet, men da kirken med stor sandsynlighed kan dateres til 1176, er den således en af de ældste kirker i Københavns omegn. Kirken ligger på Gentoftegade tæt ved Gentofte Sø og er som den eneste kirke i Gentofte kommune omgivet af en kirkegård.
I 1700-tallet, hvor rytterskolen blev opført, var Gentofte kun en lille landsby, og sognets udstrækning svarede til det, der i dag udgør hele Gentofte Kommune. Fra midten af 1800-tallet begyndte imidlertid en befolkningstilvækst, så byen efterhånden ændrede karakter fra landsby og til at udgøre en del af hovedstadsområdet.




Den nye ´Gjentofte Skole´ blev opført i 1905 til erstatning af den gamle rytterskole. Skolen lå på Skolevej, som er en sidevej til Baunegårdsvej, kun et "stenkast" fra den gamle rytterskole. Skolen blev udvidet i 1923. Den nuværende Gentofte Skole, som ses herunder, blev indviet den 6. januar 1944




 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Niels Olsen
Casper Wilhagen Bech
Peter Langsted
Frederik Jensen
Christian Wolf
Søren Peter Christensen
A Chr.Vestergaard


Den sidste skoleholder ved rytterskolen i Gentofte var A. Chr. Vestergaard, der var en meget virksom skolemand og forfatter. I en årrække var han desuden medredaktør af  ´Børnevennen´ og ´Søndagsbladet´.

http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_
Leksikon/Uddannelse_og_undervisning/
Skoledirektør/A._Chr._Westergaard

 
1722 - 1750?
1750? - 1763
1763 - 1798
1798 - 1850
1850 - 1854
1855 - 1887
1887 - 1910
 
Litteratur:henvisning:
Både rytterskolerne i Gentofte og Hvidøre er beskrevet i et jubilæumsskrift "Gjentofte og Hvidøre kongelige Skoler 1721 - 1921" ved Chr. A. Jensen og Carl Pedersen.
Bogen, som udkom i 1921,  giver både en fyldig beskrivelse af rytterskolernes historie og en gennemgang af skolevæsenets historie gennem 200 år bl.a. med omtaler af skoleholderne.

Desuden er udgivet "Fra Rytterskole til Folkeskole" ved S. Lindvald, som også indeholder mere generelle oplysninger  om undervisningen i rytterskolerne. Bogen udkom i 1971.

Link til yderligere information om rytterskolen og byen:_
http://www.gentofte.gentofte-skoler.dk/Infoweb/indhold/Pr%C3%A6sentation/Gentofte%20Skoles%20historie.htm

http://leifevald.dk/foredrag-om-gentofte/billeder-fra-det-gamle-gentofte.html

http://www.lokalhistorier.dk/Gentofte_Skole/

Rytterskoletavlen  
Tavlen blev nedtaget 1905 og flyttet til en nyopført skole. Herfra blev den igen flyttet i 1944. I dag er stenen indmuret ved hovedindgangen til Gentofte Skole på Baunegårdsvej 33 (herunder). Tavlen er ret mørk med tydeligt vejrslid.
Teksten er trukket op med hvid farve, og der er ændret flere ord. I kronen er der malet en rød puld, mens selve kronen og årstallet er forgyldte. Teksten er let læselig.


Hvidøre


Hvidør
e er en lokalitet ved Klampenborg nord for København, som nok er mest kendt for Hvidøre Slot, der blev opført på
på den grund, hvor rytterskolen i Hvidøre havde ligget, indtil den blev revet ned i 1871. Slottet blev derefter opført som
et landsted i årene 1871-72 af arkitekt Johan Schrøder. I året 1906 blev det købt af Chr.9´s døtre, dronning Alexandra af
England og kejserinde Dagmar af Rusland Sidstnævnte boede her til sin død i 1928 sammen med sin nærmeste familie.
Den særprægede villa, som er meget speciel fx med karyatiderne, der holder taget over altanen
, kuplen og spiret, ligger
stadig på Strandvejen ved Klampenborg nord for København.
På billedet herunder ser man en del af fejringen af Skovshoved skoles 200 års fødselsdag i 1921. Det var faktisk ikk
e
skolen selv, der var så gammel, men dens umiddelbare forgænger, Hvidøre skole, der i virkeligheden var den gamle
rytterskole. Rytterskolen var imidlertid ikke var fra
 1721, - hvis sandheden endelig skal frem - , men var først opført i
1724 eller 1725. Fundatsen til rytterskolerne var imidlertid fra 1721, og normalt regner man da også 1721, som de 240
oprindelig besluttede rytterskolers´fødselsår, men skolerne blev først opført i perioden 1722 - 1727. På væggen i salen
ses et billede af skolen samt en model af Hvidøre rytterskole. Fotografiet findes p
å Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte.

Historie  
Rytterskolen i Hvidøre blev opført 1724 eller 1725. Den første skoleholder var  ´den Dannemand Rasmus Thorborg´, som provst Reenberg betegnede ham. Thorborg blev ansat allerede 1723 ved skolen i Skovshoved, men flyttede til Hvidøre, da skolen stod færdig ca. 1725.


Foto af et maleri af rytterskolen i Hvidøre (se titelbilledet).

I 1827 forsøgte man sig med en ny undervisnings-metode,
´Indbyrdes Undervisning´, som også blev anvendt i Hvidøre. Metoden, der stammede fra England, gik ud på, at eleverne blev opdelt i små hold, som under vejledning af udvalgte elever, skulle lære, hvad der nu skulle læres i skolen, ved hjælp af tabellæsning. Læreren skulle så blæse i en fløjte, når
det var tid til at skifte til nye tabeller. De politikere,
som stor bag det nye undervisningsprincip, mente endda, at lærerne godt kunne tage et privat arbejde med i skolen og være beskæftiget med det, uden at det gik ud over undervisningen. Den mere end tvivlsomme metode blev ofte kritiseret, men blev alligevel anvendt i mange skoler i adskillige år, og begyndte først at dø ud i midten af århundredet.


På dette udsnit af et ældre kort er placeringen af Hvidøre Slot anført på nøjagtig det sted, hvor rytterskolen lå, indtil den blev revet ned i 1871. Det er vist det eneste eksempel på, at en rytterskole er blevet erstattet af et slot!

Ved en visitats i 1850, da skolen havde ca. 150 børn, roste Provst Boisen skolemester Hans Peter Petersen og noterer samtidig "Gud styrke ham fremdeles, at han maa holde ud, til Hjælpen kan komme". I 1853 fik den overfyldte skole endelig hjælp, idet der blev ansat en ¨andenlærer¨, Jørgen Jørgensen, som herefter overtog undervisningen af de første årgange.
I Hvidøre fastholdt man længe den gamle ordning uden klassedeling. Seminarist Petersen, som overtog embedet som skoleholder i 1803 var en meget energisk mand, som bravt kæmpede imod den forstokkede og dårlige skolegang. Det lykkedes ham også at nedbringe den enorme forsømmelse med 72 procent (!)


En ildsjæl ved Hvidøre skole var Peter Petersen, som blev skoleholder i 1803. Han prøvede ihærdigt at bringe skolens undervisning ud af forstokkede traditioner.
Biskop Balles visitats i 1805, som citeres øverst i spalten til højre, giver et udmærket billede af det store pædagogiske arbejde, ´seminarist Petersen´ havde igangsat. Peter Petersens sønner fortsatte lærergerningen frem til 1869, desværre uden at have faderens rige pædagogiske evner.
 

At der var fremgang at spore fornemmes også i biskop Balles vidnesbyrd om hans fjerde visitats på skolen i 1805, hvor han bl.a. noterede: "Jeg overhørte de forsamlede Børn I Lærebog og Catechismus samt Bibelsk Historie, og fandt, at Læreren havde ordentligen og vel udviklet Begreberne for dem, men at faa havde bevaret levende Kundskab derom i deres Forestilling af Mangel paa Udenadslæsning, som bliver omhyggeligen at overholde. Man havde lært mange Psalmer, ogsaa nogle andre Sange, og synger meget godt. Boglæsning var for det meste ordentlig og god. En stor Mængde skriver, og deriblandt adskillige ganske fermt. Ogsaa blev nogle ret gode Prøver af egen Udarbejdelse forevist. Ikke faa regne gandske vel af Hovedet. Adskillige have gjort antagelig Fremgang i at tegne. Man er vel bevandret i Henseende til Geografi paa Globus, samt paa Kortet over Europa og over Danmark i Særdeleshed. I Naturlære er skeet god Begyndelse. Men Skolegangs Forsømmelse er alt for idelig, saa at den indsigtsfulde og duelige Skolelærer Petersen, Seminarist, ey endnu har kundet udbrede sin gavnlige Virksomhed efter Ønske, skønt allerede meget er udrettet. Imidlertid bliver hans Flid taknemmeligen paaskønnet."
Embedsbøgerne for både Gentofte og Hvidøre skoler viser dog, at det indskærpes kommissionerne at føre en meget indgående kontrol med undervisningen i skolerne, hvor ikke alle skoleholdere var lide store pædagoger.
I 1831 bemærker Provst Schach efter en visitats på Hvidøre skole, at "endnu maa jeg ved denne Skole indskærpe Læreren at tilholde Børnene bedre at lære deres Religions-Bøger og især Lærebøger udenad. Kun et lidet Pensum for sidste Skoleaar blev opgivet, og det samme Lidet kunde Børnene ikke gjøre Rede for. Indbyrdes Undervisning, især i Læseskolens Stavelse-Tabeller, var ikke normal, hvilket udfordres som befalet, og som een af Methodens bedste Sider. Over hele Skolen udfordres og ønskes en bedre, d. e. en livligere og mere oplivende Aand, uden hvilken Undervisningen ei kan trives og ei bære Frugter."


Efter statsbankerotten i 1813 blev de økonomiske vilkår stramme, og den Lancasterske undervisningsmetode, også kaldet den indbyrdes undervisning, blev den dominerende metode i den danske folkeskoles undervisning indtil midt i 1800-tallet, fordi læreren - eller en af de ældre elever - på den måde kunne undervise et stort antal elever på samme tid. Metoden blev først officielt afskaffet 1865.

Ved biskop Boisens visitats i 1842 bemærkes om skoleholderen, at man "forventer, at han stræber at hæve Skolen, og haaber Alt af hans redelige Villie og umiskiendelige Flid".
1871 blev rytterskolen nedlagt og undervisningen flyttet en nyindrettet skolebygning i Skovshoved. Rytterskolen blev revet ned samme år, og på den ledige grund blev Hvidøre Slot så opført (se luftfotografiet herunder).


Hvidovre Slot ligger ved Strandvejen med udsigt ud over Øresund, som kun ligger et par hundrede meter fra slottet.
 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Rasmus Thorborg
Martin Sallingboe
Rasmus Hansen
Peter Petersen
Poul Chr. Petersen
Hans Peter Petersen
Pouli Viggo Gjørling

Den sidste fungerende skoleholder ved skolen i Hvidøre, P. V. Gjørling, blev overflyttet til den nye skole i Skovshoved, da rytterskolen i Hvidøre blev nedlagt i 1871.
 
1723 - 1756 
1756? - 1764
1764 - 1803
1803 - 1824
1824 - 1846
1846 - 1869
1869 - 1900
 
Litteraturhenvisning:
Både rytterskolerne i Gentofte og Hvidøre er beskrevet i et jubilæumsskrift "Gjentofte og Hvidøre kongelige Skoler 1721 - 1921" ved Chr. A. Jensen og Carl Pedersen.
Bogen, som udkom i 1921,  giver både en fyldig beskrivelse af rytterskolernes historie og en gennemgang af skolevæsenets historie gennem 200 år bl.a. med omtaler af skoleholderne.

Link til yderligere information om skolen:
http://skole200.dk/historier/skolens-foedselsdag/

Link til Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte:
http://gentoftehistorie.gentofte.dk/da
Rytterskoletavlen  
?
 

Rytterskoletavlen fra den gamle rytterskole ved Hvidøre;
er i dag opsat op i den lille aula på Skovshoved Skole

midlertidigt billede / ikke færdigskrevet


Lyngby


Kongens Lyngby, der fra gammel tid var krongods, kaldes i 1463 "Koningx Lyngby". Efter Reformationen kom byen i al
fald under kronen og blev ved rytterdistriktets oprettelse lagt under ryttergodset.
Den bakke, som kirken ligger på er den
sydligste spids af det højdedrag, der strækker sig nordfra ned gennem
Sorgenfri Slotspark, og hvorpå "Thehuset" i
slotsparken ligger. Mølleåen har brudt si
g vej igennem og afsnøret det stykke af højdedraget, hvor kirken ligger. Kirken,
som er den ældste bygning i Lyngby og ligger som nabo til biblioteket og Bondebyen, som er et område i Lyngby med
gamle huse. Bondebyen, som fik sit nuværende udseende i 1980-erne, er blevet betegnet som den bedst bevarede
landsby i Københavnsområdet.
Den nuværende kirke i Lyngby ligger højt og majestætisk på kirkebakken, og den
stadigt voksende bebyggelse har siden gravet sig tættere og tættere ind på kirkebakken. Tæt ved kirken ligger
Lyngby Nordre Mølle er en af de to vandmøller i Kongens Lyngby og
er nr. 24 på Lyngby Hovedgade. Den er anlagt
som en udvidelse af Lyngby Søndre Mølle, muligvis i 1762, ændret i 1846 og 1850, og den har i tidens løb været både
hammermølle og kornmølle. Kortet herover over en del af Lyngby omkring kirken, som er gengivet herover er et udsnit
af et større kort fra sidste halvdel af 1800-tallet. Kirken og kirkegården er afmærket lidt under midten i kortets højre side.



Rytterskolen i Lyngby blev revet ned i 1904 for at give plads for en nyopført inspektørbolig i ´gotisk stil´ til den senere
nedlagte Lyngby Skole, som ses til højre for inspektørboligen, hvor der på facaden er opsat en mindeplade.


Historie  
Rytterskolen i ´Bondebyen´ i Lyngby blev opført tæt ved kirken i 172? på den nuværernde adresse Høstvej 1A. Bondebyen er den ældste del af Kongens Lyngby, beliggende på skråningen nordøst for Lyngby Kirke. Kernen i den gamle bydel er de store gamle gårde, der engang ejede hele landsbyens jord, men desuden lå der også en del husmandshuse. Bondebyen bærer også tydeligt præg af, at mange arbejdere slog sig ned i byen under industrialiseringen fra sidste halvdel af  1800-tallet og frem. Rytterskolen blev opført ved det oprindelige gadekær, hvor landsbyens gårde og huse lå indtil udskiftningen.
1882 blev den oprindelige rytterskole forlænget med en grundmuret skolebygning i to etager, som også kom til at erstatte rytterskolen i 1904, hvor den gamle skolebygning blev revet ned for at give plads for en nyopført  inspektørbolig i historicistisk stil, som blev opført nøjagtig på det sted, hvor rytterskolen havde ligget.


Rytterskolen, som herover ses på et gammelt, men udateret  fotografi, blev forlænget med en tilbygning i 1882. skolen blev imidlertid revet ned i 1904 for at give plads for en inspektørbolig til Lyngby Skole, som stadig ligger i trekanten mellem Høstvej og Gl. Lundtoftevej. Skolen og den ´gotiske´ inspektørbolig (herunder) er dog for længst nedlagt, og bygningerne blev solgt til firmaet ´Dansk Posebyggeri´ og blev i en længere periode anvendt til en posefabrik, men anvendes i dag til privat beboelse. Samme motiv er anvendt til ´titelfotoet´ fra 2009. Fotografiet herunder er uden præcis datering.




Lyngby Skole blev udvidet flere gange. Det gamle gadekær blev fyldt op med jord, og den store to-etagers bygning, som ses til højre, blev opført i 1900 langs det forhenværende gadekærs vestbred. Det voksende antal skolesøgende børn skabte efterhånden så store pladsproblemer på skolen, at kommunen i 1909 valgte at opføre en helt ny skole på Engelsborgvej, Engelsborgskolen, som ses herunder.


Engelsborgskolen var en meget moderne skole, da den blev opført i 1909. Skolen lå dengang langt ude på marken, men i årenes løb voksede byen ud til skolen. Rytterskoletavlen blev samtidig overført til denne skole. I modsætning til Lyngby Skole var Engelsborgskolen fra 1918 en eksamensskole. Skolen er i øvrigt også kendt for at have været anvendt i flere danske spillefilm bl.a. til samtlige skolegårdsoptagelser i ´Far til fire´ filmene i perioden mellem 1953 og 1961. Den godt hundredårige skolebygning eksisterer stadig og anvendes fortsat som skole, men er siden udbygget med nye og moderne bygninger.


 

Lyngby Kirke blev opført på en bakke, der lå lidt væk fra landsbyens gårde og huse, som inden udskiftningen lå omkring forten og gadekæret. Også rytterskolen blev i 1720-erne opført ved gadekæret nogenlunde der, hvor tegneren må have stået. På luftfotografiet herunder er der markering ved den inspektørbolig, som i 1904 blev opført på det sted, hvor rytterskolen blev opført i 1720-erne. Rytterskolen lå ved den sydlige bred af gadekæret, som siden blev fyldt op og anvendt som skolegård til Lyngby Skole.




Lyngby Kirke, som ligger ved Lyngby Hovedgade på en bakke hævet over den omgivende bebyggelse, har muligvis afløst en ældre trækirke på kirkebakken
fra omkring år 1000, hvor landsbyen og sandsynligvis også vandmøllen allerede eksisterede.
I midten af 1100-tallet opførtes så den første stenkirke. Den ældste, midterste del af kirken er bygget i midten af 1100-tallet. Murene er af utilhuggede granitsten med hjørner af kalksten. Kirken havde små højtsiddende vinduer i romansk stil, som stadig kan erkendes indvendigt i murene over hvælvingerne. Midt for kirkens skib på nordsiden blev de nederste tre etager af tårnet opført i 1300-tallet. Den usædvanlige placering skyldtes muligvis, at afstanden mellem kirkens vestgavl og skrænten var for lille til, at der kunne stå et tårn her. Den nederste, hvælvede etage af tårnet blev brugt som våbenhus, og adgangen til tredje etage med klokkerne skete gennem et udvendigt trappetårn. I anden halvdel af 1400-tallet blev kirken ombygget og udvidet til sin nuværende størrelse. Senere blev det nordvendte tårn færdigbygget og et sengotisk sydkapel og et nordkapel, som er fra ca. 1765, blev føjet til. Kirken har formodentlig fra tidlig tid tilhørt kongen. I perioden 1914-16 blev kirken restaureret og fik tegltag i stedet for det hidtidige blytag, som ses på det meget tidlige fotografi herunder, som er dateret til omkring 1860 og dermed et af de ældste fotografier i Danmark




 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
? ? Litteraturhenvisning:
"På en bakke i vest. Engelsborgskolen 1909-1984", udg. ?

Links til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://www.lyngbykulturjagt.dk/536


http://www.lyngbyturistinformation.dk/
da/bondebyen.html


http://www.ltk.dk/lyngby-kirke
Rytterskoletavlen  
Darytterskolen blev revet ned i 1904, blev rytterskoletavlen opsat på facaden af den nyopførte inspektørbolig til Lyngby Skole på Høstvej, men da den nyopførte ´Engelsborgskolen´ erstattede Lyngby Skole i 1909, blev rytterskoletavlen overført til denne skole og opsat ved indgangsportalen sammen med en pendenttavle. En ny tavle med et andet indhold blev derpå opsat på inspektørboligen. Den originale rytterskoletavle, som har en lysegrå farve, er på et tidspunkt blevet repareret med cement efter et brud. Også kronetoppen er gjort mindre, og det kan tænkes, at kronen i virkeligheden er hugget om. Teksten på tavlen er lidt usædvanlig, dels fordi verslinjerne er lidt anderledes end på andre rytterskoletavler, og dels på grund af nogle ekstra forsiringer og andre uregelmæssigheder. Tavlen er ganske velbevaret. Kommende foto af rytterskoletavlen




Farum


Farum ligger i Furesø Kommune. Navnet "Farum" består på oldnordisk af "far" = "passage" ~ "vejspor" / "overgangssted" /
"overfartssted" og "rum" = "hjem" ~ "gårdsplads" / "sted" / "tomt", altså "stedet ved passagen". Imellem søerne Farum Sø
og Furesøen går en nord-sydgående trafikkorridor med både motorvej, landevej og jernbane, som til en vis grad deler byen
i to dele (kaldet Farum Øst og Farum Vest), da korridoren kun kan passeres via broer over motorvejen. Arkæologiske fund
tyder på, at Farums oprindelige placering var ved den vestlige ende af Farum sø, mens Stavnsholt tilsvarende lå ved den
vestlige ende af Furesø. Begge steder var der et overgangssted over Mølleåen. Den vigtigste overgang var ved Farum, fordi
der her gik en oldtidsvej, `Kong Volmers vej´, fra kongebyen Lejre til Nordsjælland og videre til Sverige. I middelalderen
hørte landsbyen Farum under Roskilde Bispestol, som oppebar indtægterne fra sognet. Ved reformationen i 1536 kom
Farum i kronens eje. Byen, de omkringliggende landsbyer og skovene led voldsomt under svenskekrigene i 1600-tallet, og
landsbyen Bodelstorp var så ødelagt, at den aldrig blev genopbygget. På kongens fødselsdag i 1766 blev 21 gårde i Farum
landsby gjort til arvefæstegårde. Hurtigt derefter fulgte landboreformerne med udskiftning af jordene, hvilket stadig tydeligt
genfindes i Farums stjerneformede vejnet. Byen overførtes i år 1800 fra København rytterdistrikt til Frederiksborg Amt. 
Der begyndte nu en økonomisk fremgangsperiode baseret på en intens dyrkning af den frugtbare agerjord. I 2005
vedtog man, at Farum og Værløse kommuner skulle slås sammen til én kommune i forbindelse med strukturreformen.
Herunder ses et ældre, lettere koloreret postkort uden angivelse af år. Fotografiet viser elever foran rytterskolen i Farum.
Bemærk rytterskoletavlen, der ikke er indmuret, som det normalt ses, men her anbragt som skråtstillet skilt over døren.


Historie  
Rytterskolen i Farum, som i 1700-tallet var en landsby, blev opført 1726 på nuværende adresse Kålundsvej nr. 21. Senest 1722 havde ejerinden af Farumgaard imidlertid ladet indrette et skolehus i den gamle kirkelade, men først med opførelsen af rytterskolen blev skole gangen mere regelmæssig.
I perioden mellem 1778 og 1803 blev der opført flere udhuse på bygningen, bl.a. en
lo, en lade, en stald og et tørvehus. Senest 1804 er bygningens vestlige ende forlænget med 4 fag. Ved visitatsen i 1805 skrev biskop Balle bl.a., at ´Man svarede med godt Begreb af Catechismus , og adskillige udviiste god Kundskab i den Bibelske Historie...Nogle viste Beskeed paa Landkortet over Fædrelandet. Børnene havde lært mange Psalmer og sang gandske smukt. Den værdige og duelige Skolelærer Msr. Leth fortjener al Opmuntring og Høyagtelse. Gud velsigne ham!`


Udsnit af ældre kort over Farum. Flere skoler er markeret, men rytterskolen er ikke markeret, men ligger lidt nordøst for Farum  Kirke i centrum, som det også ses på luftfotografiet i højre spalte.

1884 fik skolen tilbygget en ekstra skolestue mod vest, og bygningen blev fortsat anvendt både til undervisning og som lærerbolig. Rytterskolen var i brug som skole fra 1726 til 1924, hvor den blev afløst af den nyopførte Centralskole på Bregnerødvej, den nu nedlagte "Paltholmskolen", som senere husede Farum Bibliotek og i dag anvendes som kulturhus. Farum sogneråd afhændede derfor 1924 rytterskolen til kunstmaler Axel Emil Krause, som lod den indrette som privatbolig for sin datter og svigersøn. Disse blev boende i bygningen indtil deres død i henholdsvis 1965 og 1964. Bygningen anvendes i dag stadig til privat beboelse.


Maleren og grafikeren Axel Emil Krause (1871-1945) købte rytterskolen, da den blev nedlagt i 1824. Som kunstner markede han sig fra starten med genrebilleder og portrætter. En rejse til Færøerne i 1904 inspirerede ham til en række billeder, men også motiver fra St. Magleby på Amager, blandt disse sidste er "Tønderidning i St. Magleby paa Amager" fra 1897 et af de kendteste. Også typiske københavnermotiver som fiskerkonerne ved Gammel Strand samt en række billeder fra Sønderjylland er blandt kunstnerens vigtigste arbejder.
Herunder et foto af Paltholmskolen i Farum, som afløste rytterskolen i 1924,  og som i dag rummer et  kulturhus.


Rytterskolen i Farum findes endnu - godt gemt bag træer og buske - på Kålundsvej. Bygningen anvendes i dag til privat beboelse. På luftfotoet herunder er rytterskolen, som ligger ret tæt på Farum Kirke , markeret  i øverste venstre hjørne. Vær opmærksom på, at fotografiet ikke er retvendt, men set fra vest. Rytterskolen ligger derfor i virkeligheden lidt nordøst for kirken..


Rytterskolen med eleverne i fint tøj. Det var ikke så ofte, der var skolefotografering på den tid (foto fra ukendt år). Et lettere koloreret eksemplar af samme postkort er anvendt som titelbillede til denne beskrivelse.
Fotografiet af rytterskolen herunder er fra før 1924.




Angiveligt det sidste skolebillede fra rytterskolen fra 1924 med alle eleverne og sikkert også en lærer eller to, som har taget opstilling foran skolen, som blev nedlagt det år. .
.

Skoleholdere (førstelærere) Information og links

Claus Schnell
Rasm
us Røbe
Henrik Finchenhof
Hans Hald

Albert Hansen Melchior
Hans Peter Overgaard
Henrich Rold
Mauritz Jacob Siø
Peder Leth
Johan Theodor Leth
Andreas Frederik Horst
Einer Ougaard



De sidste 3 skoleholdere og - fra sidst i 1800-tallet - førstelærere ved rytterskolen i Farum.

1726 - 1726
1726 - 1739
1739 - 1741
1741 - 1756
1756 - 1761
1761 - 1764
1764 -
1778?
1778? - 1803
1803 - 1849
1849 - 1874
1874 - 1916

1916 - 1924
 
Link til yderligere information om rytterskolen og byen:.

http://www.famus.dk/Leksika/Matrikler/matr__nr__4g.htm

(Godt site med fyldigere oplysninger både om bygningens historie og om de enkelte skoleholdere og deres familier)
.

http://farumlokalhistoriskeforening.dk/Pdf/Kulturhuset.pdf


Farum kirke, der er beliggende i den vestlige del af den nuværende Farum by, er Farums ældste bygning og er velbevaret. Apsis, kor og den østlige del af kirkeskibet er fra 1100-tallet og bygget af rå og kløvede kampesten med hjørner og vinduesåbninger af frådsten. Omkring år 1400 blev kirkeskibet forlænget mod vest, og det nuværende kirketårn blev bygget til.

Rytterskoletavlen  
I 1921 oplyses det, at tavlen var anbragt over lærerens lejlighed i den oprindelige bygning, som på det tidspunkt stadig var i brug som skole. Da skolen blev nedlagt og solgt i 1924, blev tavlen overgivet til privat eje med servitut. Teksten, som stadig er tydelig, har et par misforståelser, f.eks. ´Værek´ (Værck) og ´Taek´ (Tack). Tavlen er temmelig vejrslidt, men ellers velbevaret. Kommende foto af rytterskoletavlen


Et ældre postkort med motiv fra jernbanestationen i Farum, som siden 1906 var en af stationerne langs Slangerupbanen,
der udgjorde jernbaneforbindelsen mellem København (Nørrebro Station) og Slangerup i Nordsjælland (foto fra ukendt år).


Lille Værløse


Navnet Værløse stammer fra omkring år 1310 og hed oprindelig ”Hværløsa” eller ”Witherløsæ”, som betyder ”Lysningen
i hulningen”.
Herover postkort med rytterskolen, Lille Værløse Skole, fra et ukendt år. Skolen var i brug til 1950 og 10 år
senere blev den revet ned. Bemærk rytterskoletavlen, som er indmuret på facaden.

Historie  
Rytterskolen i Lille Værløse blev opført i 172?.
Lille Værløse by brændte den 12 februar 1794, hvor næsten hele byen blev lagt i ruiner. Det var stort set kun rytterskolen, som modstod flammerne, måske fordi den havde tegltag. Skolen lå på forten, den fælles plads midt i landsbyen. Den oprindelige skolebygning holdt i lidt over 100 år. Derefter flyttede man den lidt tilbage på torvet og udvidede den ved samme lejlighed. Omkring 1960 blev den revet ned, da man anlagde den ´Røde bymidte´, men da var rytterskolen  allerede afløst af den nuværende Lille Værløse Skole, som var blevet opført i 1950.

.    

 
 


I logoet for Lille Værløse Skole indgår årstallet 1721, hvor Fredereik IV besluttede opførelsen af rytterskolerne, så den nuværende skole i Lille Værløse vedkender sig med stolthed sit slægtskab med den gamle rytterskole på stedet.
Lille Værløse Skole ligger på Ryetvej 1.


 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 
? Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://www.matildes-morfar.dk/6376937

(John Jensens beretning om sin opvækst i Lille Værløse i 1950-erne og 1960-erne

http://www.vaerloesehistorie.dk/kend-din-egn/vaerlosehistorie.html
Rytterskoletavlen  
Rytterskoletavlen er hver gang, en skole blev afløst af en ny skole, flyttet med til den nye bygning. 1950 (?) blev tavlen overført til den dengang nyopførte Lille Værløse Skole i, hvor den blev indmuret ved indgangen fra parkeringspladsen.

ikke færdigskrevet og redigeret
Kommende foto af rytterskoletavlen


Slaglunde


Landsbyen Slagslunde ligger to kilometer syd for Buresø, fire kilometer vest for Ganløse og 30 kilometer nordvest for
Københavns centrum.
Slagslunde omtales ca. 1370 som Slarslunde. Navnets forled er muligvis et personnavn, men
det kan også være udviklet fra det ældre danske ord ´slarfuren´, der betyder "iturevet". Endelsen -lunde betyder
"lille skov" og ligesom i Jørlunde er der tryk på forstavelsen. Når man nærmer sig Slagslunde, er det kun fra øst,
Ganløse-Søsum, man kan se den smukt placerede lille kirke. Ellers ligner byen en moderne parcelhusbebyggelse.
Slagslundes gamle bydel virker dog stadig som en rigtig landsby med købmand, gårde, præstegård og et gadekær.
Rytterskolen eksisterer endnu, men anvendes i dag til privat beboelse. På fotografiet herunder er rytterskolen den
gule bygning med rødt tegltag og 2 skorstene lidt til venstre for midten i billedet.

Historie  
Rytterskolen i Slagslunde blev opført i 172? på den nuværende adresse Ved Gadekæret nr. 1 


På dette udsnit af et kort over Slagslunde fra 1800-tallet er rytterskolen afmærket mellem kirkegården og gadekæret.

Da skolen blev nedlagt 1955, blev eleverne overført til Ganløse Centralskole. Den nedlagte skolebygning blev derefter solgt til læreren, og den har siden været i privateje. Bygningen er i dag stærkt ombygget.

 


Rytterskolen i Slagslunde, som ligger nordvest for gadekæret, anvendes i dag til privat beboelse.


Gemt bag træerne ligger den nedlagte rytterskole, som også er afmærket på luftfotografiet herunder. Gadekæret ses i det øverste, venstre hjørne af fotografiet. Vær opmærksom på, at fotografiet ikke er retningskorrekt, men set fra nord.






Slagslunde Kirke, som blev opført omkring år 1100,  ligger i den østlige udkant af landsbyen. Da Slagslunde Kirke og Ganløse Kirke ligger i samme pastorat, deler de to kirker både præster og kirkehandlinger.
 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
? ? Link til yderligere information om skolen:
http://www.stenlose.bibnet.dk/webtop/site.asp?p=164&mode=show&showid=117

Litteraturhenvisning:
"Slagslunde - en landsby" udgivet 1989 (s. 18-19 og s. 87-90).
Nils Erik Andersen: "Om lokal skolegang 1720-1920. Glimt fra 200 års læring - Ganløse, Knardrup, Ledøje, Slaglunde, Smørum, Stenløse, Søsum, Veksø, Ølstykke." Eget forlag 2010. Bogen, som er en meget anbefalelsesværdig og velillustreret skildring af den lokale skolehistorie, kan købes hos Stenløse Lokalarkiv (stenlose.arkiv@mail.dk).

Rytterskoletavlen  
Stenen er velbevaret med tydelig sort optrukket tekst. Rytterskoletavlen, som i dag er i privateje, sidder stadig indmuret i den oprindelige skolebygning, men er flyttet i forhold til den oprindelige placering og siden indmuret i en uheldig, dyb niche med cement til tekstfladen og med omformet kronetop med afskåret krone. Kommende foto af rytterskoletavlen


Ganløse (Gandløse)


Ganløse befinder sig i Egedal Kommune. Forleddet i Ganløse menes at være det gamle danske ord gan, der betyder "gane,
kløft" og hentyder til den voldsomme slugt syd for byen. Sammen med endelsen - løse, der betyder eng eller græsgang,
bliver det til ´Græsgangen ved kløften´. Danmarks Stednavne fra 1929 nævner forskellige former for stavning af stedet.
Det går lige fra Banløsø over Galløse (1353), Ganløsse (1553) og Gauneløse (1649) til Gandløse (1844). Ganløse blev
tidligere brugt som skoleeksempel på en landsby, hvor bygningerne stadig ligger, som de gjorde i middelalderen eller
endnu tidligere. Midt i byen ligger forten med gadekæret omgivet af små huse og yderst i en krans ligger gårdene. Heldigvis
er forten bevaret, og den gamle opbygning af byen kan stadig spores. Betegnelsen "Bleghaven" er også bevaret. Det er den
del af bymidten, der ligger nærmest kroen. I Bleghaven bredte konerne deres nyvævede hørlærred ud til blegning. Lærredet
blev gjort vådt i kæret og bredt ud i solen, så lyset kunne blege det grå lærred til rigtig hvidt. Stensætningen ved gadekæret
er et nyere fænomen, der forhindrer den naturlige vegetation langs kanten af siv og dunhammer. Forten, det store fælles
areal, er af meget stor betydning for Ganløse. Mange mennesker færdes og opholder sig der, og om sommeren kan der
stadig ses græssende dyr på bymidten. På luftfotoet over Ganløse herover kan man finde rytterskolen nogenlunde midt
i den øverste venstre fjerdedel. På fotografiet herunder ses rytterskolen ses til venstre i billedet.

Historie  
Formentlig opført 1724. Rytterskolen fungerede som skole indtil 1942, hvor de yngste blev flyttet til den nyopførte Ganløse Centralskole. Allerede 1922 var de ældre elever dog overflyttet til ´Ganløse ny Skole´, som siden er nedlagt, og i dag angiveligt fungerer som tandklinik. 1942 blev rytterskolen overtaget af sognerådet, og bygningen blev derpå først anvendt af kommunens tekniske forvaltning og senere som skattekontor. Lærerboligen blev tjenestebolig fik kommunens kæmner. Efter kommunesammenlægningen i 1970 flyttede administrationen til Stenløse, men indtil det nye rådhus i Stenløse stod færdigt i 1973, var en del af kommunens administration fortsat henlagt til rytterskolen. Som følge af en brand på Ganløse skole i 1974 blev rytterskolen desuden for en kort periode igen anvendt til undervisning for siden at danne ramme om en historisk forening, mødelokale for pensionisterne og for menighedsrådet, som i 1992 besluttede sig for at erhverve bygningen fra kommunen. Efter en tiltrængt, gennemgribende restaurering i 1992, anvendes den smukke bygning i dag dels som hjemsted for sognets kirkelige administration og dels som møde- og foredragslokale for sognets beboere.
I tidens løb er bygningen naturligvis blevet ombygget flere gange, bl.a. er den forlænget i begge ender, men med lidt god vilje er det dog stadigvæk forholdsvis let  at genkende den oprindelige rytterskole i den nuværende bygning. 
Til højre for skolen er der opført en større sidebygning, som ligger vinkelret på skolen få meter fra gadekæret. Rytterskolen i Ganløse ligger på hjørnet af Østergade og Bygaden. 


Denne moderne tegning af rytterskolen viser, hvordan skolen
I tidens løb er blevet ændret på forskellig måde, bl.a. ved en forlængelse i begge ender og en tilbygning i højre side.
Det er dog ret let at ´se´ den gamle rytterskole i de 5 fag omkring hoveddøren.



Rytterskolen med den senere tilbygning ligger idyllisk få meter fra landsbyens gadekær. Man har også - på forbilledlig vis - opstillet en informationstavle ved facaden med oplysning om skolens historie (foto herunder).


 


Ganløse Rytterskole fungerede som skole indtil 1942 og anvendes i dag som kirkekontor, efter at den gennemgik en grundig og meget vellykket renovering i 1992. Skolen ligger med facaden ud mod et lille torv direkte overfor Ganløse Kirke.





 Rytterskolen i Ganløse (set mod nordvest) fotograferet i 1916. ´En hilsen fra Ganløse´ står der på det oprindelige postkort, som her vises i en let beskåret udgave. Det var bestemt ikke hver dag, fotografen kom forbi, så eleverne er i dagens anledning stillet op foran bygningen.
På udsnittet herunder kan man se, at påklædningen tilsyneladende var den samme for alle hhv. piger og drenge, og at fodtøjet for alle elever - uanset køn - var træsko. (Det fine tøj kan jo være i anledning af dagens fotografering). Fotografiet findes på Stenløse Lokalarkiv.


 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?


 
?


 
Litteraturhenvisning:
Nils Erik Andersen: "Om lokal skolegang 1720-1920. Glimt fra 200 års læring - Ganløse, Knardrup, Ledøje, Slaglunde, Smørum, Stenløse, Søsum, Veksø, Ølstykke." Eget forlag 2010. Bogen, som er en meget anbefalelsesværdig og velillustreret skildring af den lokale skolehistorie, kan købes hos Stenløse Lokalarkiv (stenlose.arkiv@mail.dk).

Links til yderligere information om skolen:
http://egedalleksikon.dk/index.php/Rytterskolen_i_Ganløse

http://www.ganloseby.dk/index.php/ganlosebymenu/kirke/374-rytterskolen-renoveres.html

Link til Stenløse Lokalarkiv:
http://stenlosearkiv.dk/


http://www.ganloseby.dk/index.php/ganlosebymenu/kirke/374-rytterskolen-renoveres.html

Rytterskoletavlen  
Tavlen sidder stadig i facaden på den oprindelige bygning, men er dog flyttet fra pladsen over døren til en placering på venstre side. Stenen har en meget grov struktur med tydelig okkerfarvning. Kronen over kongens spejlmonogram er udsædvanlig lille. Teksten er skarpthugget med tydelige og letlæselige bogstaver. Teksten har tidligere været trukket op med sort, og der er flere steder er stadig tydelige rester af den sorte farve. Selve teksten er velplaceret med fuldstændige verslinjer. Overordnet må sandstenstavlen fra denne rytterskole karakteriseres som ganske velbevaret.


Måløv (Maaløv)


Den tidligere landsby Måløv er i dag en københavnsk forstad i Ballerup Kommune. Måløv Kirke, hvis ældste dele er
opført i 1100-tallets begyndelse, fortælle
r sammen med navnet Måløv, at det er Ballerup Kommunes ældste by. Kirken i
Ballerup blev nemlig først bygget omkring 1200-1250, og Ballerup såvel som kommunens andre landsbyer, Pederstrup,
Ågerup, Sørup og Skovlunde er alle udflytterbyer, som er opstået omkring 1100-tallet. Det var den katolske kirke, der
ejede Måløv indtil reformationen i 1536, hvorefter byen kom under kronen. Samtidig blev alle gårdene udlagt som ryttergods
og blev dermed en del af Københavns rytterdistrikt. Denne status førte i 1722 til opførelse af en rytterskole i Måløv. I
løbet 
af 1700-tallet steg befolkningstilvæksten især på grund af udstykningen af et par gårdes markområder og området med
overdrevet mod øst. Som Bente Dahl Hansen skriver i bogen ´Måløv en by på landet´ (se nedenstående henvisning under
´Information og links´: "Tilflytterne var overvejende husmandsfamilier fra nærmeste omegn, især Ballerup, hvor forholdet
mellem gårdmænd og antal jordløse husmænd var langt mere problematisk end i Måløv. Indtil midten af 1950'-erne var alle
kendte gårde i fuld drift med almindelig landbrugsproduktion, dog ikke Liljevang".
I slutningen af 1700-tallet var det især
udstykningerne af de større gårdes markområder og overdrevsområder mod øst, der fik husmandsfamilier fra den
nærmeste omegn til at slå sig ned i Måløv. I hele 1800-tallet var det udelukkende landbruget man levede af, men i sidste
halvdel af 1800-tallet begyndte der at ske forandringer. Vareproduktionen blev nu i højere grad tilpasset det københavnske
marked, og med anlæggelsen af jernbanen og en bedre Frederikssundsvej fik man udvidet kontakten til omverdenen. Nu
kunne man med tog levere daglige landbrugsvarer og mælkeprodukter til københavnerne, og den daglige postforbindelse
og telefonen var medvirkende til omfattende forandringer i Måløv i starten af 1900-tallet.

Historie  
Rytterskolen i Måløv blev angiveligt opført 1722, men først taget i brug i september 1724 på nuværende adresse Kratvej 5, som ligger lidt sydvest for kirken. Gamle regnskaber fra Måløv Kirke viser, at der allerede i årene mellem 1610 og 1633 er blevet udbetalt løn til degnen for at undervise børnene i landsbyen. Her står der nemlig noteret, at man har "givet Degnen for at undervise Børnene 3 Mark", og i en indberetning fra 1675 står der desuden, at "Opad Kirkemuren paa Gadejord er 3 Vægrum Hus, som i fordum Tid er opbygt til en Skole, og nu bor Klokkeren derudi", så der er ingen tvivl om, at der har været en eller anden form for undervisning i Måløv allerede inden, rytterskolen blev opført. Hvordan denne undervisning har været og omfanget af den, er ikke til at sige.


Det er ikke rytterskolen, som ses til venstre i billedet på dette ældre julekort uden angivelse af år, men det gule hus med gavlen mod vejen skulle angiveligt ligge på den grund, hvor rytterskolen oprindelig blev opført. (Tegner: Harald Pryn).

Rytterskolen blev opført på et område, som var ret fugtigt, og det gik så hårdt ud over selve bygningen, at den var i meget dårlig stand, da skolekommissionen overtag ansvaret for den i 1806. Skoleholder Nieman var bestemt ikke tilfreds med forholdene, og da han var en meget aktiv mand, som også blandede sig i mangt og meget, også undertiden førte til nabostrid. Biskop Balle skrev om ham efter en visitats, at han "ikke var uskikket til at undervise, men i Sindet skulle han være noget blidere". Nieman lagde sig også ud med skolekommissionen og søgte flere gange vær fra kaldet i Målev, som han kaldte "det sletteste i Landet." I en skrivelse til amtmanden noterede man således om skoleholder Nieman, at ville være ønskeligt, om han blev pålagt at tage sig mindre af at skrive breve for bønderne eller dyrke skolejorden,  og i stedet tage sig mere af børnenes undervisning. Niemans ønske om forflyttelse til et andet embede blev ikke beviljet, og han fortsatte sin gerning ved rytterskolen til sin død i 1809. Niemans efterfølger i embedet, skoleholder Gehl, var heller ikke tilfreds med den forsømte rytterskole, og han var nødt til at undervise børnene andre steder. Til sidst faldt bygningen sammen. En mundtlig tradition, som dog nok er særdeles tvivlsom, blev senere i 1800-tallet viderebragt af lokalhistorikeren J. P. Jørgensen på denne måde: "Gehl forefandt Maalev Skole i yderst slet Tilstand og faldefærdig, med revnede Mure, utæt på Tag og Fag og ubeboelig. Han klagede gentagende Gange herover, men forgæves; og en Nat ramlede da også Bygningen ned over Hovedet på ham og (hans) Hustru. Onde Tunger paastod, at den kæmpestore Mand havde fremkaldt Katastrofen ved at sætte sin Ryg lidt haardt mod de møre Mure."
Man besluttede derfor at gøre noget ved den gamle skolebygning, så i 1812 gennemgik den derfor en gennemgribende ombygning, som i virkeligheden var en ´moderniseret´ af skolen, så den til at ligne en en normalskole, af den type, man havde på Frederik VIs tid. Skolen stod klar i 1813. Man kan diskutere, om ´1813-skolen stadig er rytterskolen eller om der reelt nok snarere er tale om en nyopført skole. Der har i hvert fald næppe været meget mere end rytterskoletavlen tilbage fra den gamle rytterskole. Denne tavlen blev opsat på gavlen af den nye skole sammen med en ny tavle med følgende tekst:  "Stiftet Aar MDCCXXI af Frederik den Fjerde. Igen opbygget Aar MCCCXII  af Frederik den Siette".



1913-skolen, som herover ses på et postkort fra ukendt år, fungerede som kombineret skole og lærerbolig indtil 1920, hvor der blev opført en mindre landsbyskole, der dog allerede fra begyndelsen var for lille til de to klasser, som skolen havde; henholdsvis for de yngste og for de ældste elever. Skolen i Måløv havde på det tidspunkt mellem 60 og 70 elever. 1913-skolen fortsatte som bolig for førstelæreren, indtil den blev revet ned i 1954. Skolen fra 1920 blev igen afløst af en ny og større skole, som i 1958 blev opført på adressen
Kratvej 14.
 

Skolen i Målev fra 1920 med kirken i baggrunden. Denne skole ligger på adressen Kratvej 3
(alle disse fotografier er meget fortegnede grundet kraftig vidvinkeloptik - midlertidige fotos).

.



"Parti fra Maaløv" er titlen på dette gamle postkort af hovedgaden med kirken i baggrunden (ukendt år ).


Skolen i Måløv fra 1920? Skråt overfor Målevskolen (?) på Kratvej. Denne skole på adressen Kratvej 4.






Måløv Kirke blev opført i 1100-tallet og indviet til Sankt Ib. Knardrup Kloster ligger kun få kilometer fra Måløv Kirke, og var i Hvideslægtens besiddelse indtil 1286. Hvideslægten var en af de mest indflydelsesrige slægter i Danmarks middelalder. Det er derfor ret nærliggende at formode, det var ejerne af Knardrup Kloster, der stod bag opførelsen af Måløv Kirke. Herunder er gengivet en rekonstruktion af et bykort over landsbyen Måløv, som den se ud i 1814.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
? Nieman
Vilhelm Johansen Gehl
Johan Casper Gehl
(søn af ovenstående)
Jens Riddermann Gehl
(broder til ovenstående)
?
Laurits Peter Vilhelm
Petersen

      Pedersen
?
? Munch
?
 

?
1788? - 1809
1809 - 1840
1840 - 1848
1848 - 1858
?
1874 - 1916
?
1921?
?
 
Litteraturhenvisning:
I forbindelse med Måløvs 800 års jubilæum i 1993 udkom i 1997 bogen "Måløv en by på landet", 228 sider. Bogen, som er redigeret af Bente Dahl Hansen, blev til i samarbejde med Ballerup Stadsarkiv. Den omhandler  Måløvs historie og udvikling gennem de sidste 200 år. Bogen forhandles af biblioteket i Måløv Kulturhus.
Rytterskolens historie m.m. er især beskrevet på s. 56 - 68.

Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://www.maaloevbylaug.dk/maaloev historie.htm

http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/
tx_tcchurchsearch/kob_amt_620-631.pdf (særtryk om Måløv Kirke fra værket "Danmarks Kirker", som hér kan downloades kvit og frit).

http://www.sognekirke.dk/maaloev/

Rytterskoletavlen  
Tavlen i skolestuen efter ombygningen 1812 (oplyst  1921). 1958 blev tavlen igen flyttet, denne gang til Måløv Skole, hvor den blev indmuret i en trappegang. Teksten er skarpthugget med særlige forsiringer af de store bogstaver. Stenen er grålig og har en mindre afstødning i det nederste venstre hjørne. Kommende foto af rytterskoletavlen


Ballerup

Historie  
Ballerup Rytterskole (1723-1902) 1902 erstattet af nyopført skole, Parkskolen

I Ballerup lå der tre skoler. Den ene skole

var Parkskolen, som var kommunens skole.
Ballerup Skole (Parkskolen) var en helt ny sko
-
le, den blev bygget i 1901. Før Ballerup Skole
blev bygget, gik børnene i den gamle rytterskole,
der nu var blevet for lille. Der var også to små
privatskoler i Ballerup. De blev kaldt for Frøken
Dahls Skole og Frøken Berthelsens Skole

ikke færdigskrevet og redigeret

 
 


Kort 1931

 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 
?
 
Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://www.ballerup.dk/ballerup-stadsarkiv/fra-reformationen-til-det-kommunale-selvstyre

https://www.masterpiece.dk/UploadetFiles/11861/
25/Barn_i_Ballerup__r_1900.pdf


http://www.ballerupmuseum.dk/ballerups-historie.html

Rytterskoletavlen  
  Kommende foto af rytterskoletavlen


Ledøje


Landsbyen Ledøje ligger omtrent. 20 kilometer vest for Københavns centrum og 5 kilometer sydvest for Ballerup. Byen
ligger i Egedal Kommune og tilhører Region Hovedstaden.
Navnet Ledøje stammer utvivlsomt fra oldtiden, men dets
oprindelige betydning er uvis. Det anføres omkring 1370 som Ledøwe og Lethøwe i fortegnelsen over jordegods under
Roskilde bispestol. Det er i middelalderen, at man træffer på enkelte sparsomme historiske efterretninger om Ledøje.
I omegnen boede på den tid flere riddere af Hvide-slægten, og på det sted, hvor nu Brydegården ligger, havde en ridder
på Valdemar den Stores tid bygget ridderborgen Ledøwe med tilhørende borgkapel. Borgen forsvandt i 1430-erne og
på grunden byggedes en almindelig bondegård, som blev beboet af en "bryde", d.v.s. en forvalter, der havde tilsyn med
jordegodset. Hele egnen led voldsomt under svenskekrigene i midten af 1600-tallet, og i tiden derefter fulgte misvækst
og sygdomme blandt mennesker og dyr. Forholdene blev ikke lettere af, at Ledøje som ryttergods var tvunget til at bære 
indkvartering af kongelige ryttere og deres familier. Til disse byggede man "soldaterhuse" på dele af landsbyforten, - en
del af de nuværende småhuse menes at have en fortid som sådanne soldaterhuse. Som by i rytterdistriktet fik Ledøje
en kongelig rytterskole omkring 1725. Den blev bygget umiddelbart nord for gadekæret, hvor den stadig findes på
Ledøje Bygade, som det ses på ovenstående fotografi. Rytterskolen udsnit postkort fra ukendt år, men før 1
910.
Førstelærer Brønnum med elever fotograferet foran rytterskolen Bemærk sandstenstavlen, som er indmuret over døren.

.

Historie  
Rytterskolen i Ledøje blev opført omkring 1725 på den nuværende adresse Ledøje Bygade 10. I en opgørelse fra Københavns rytterdistrikt 1919 står der om skolen: "Tilbygning til 3 Sider, benyttes både som Skole og Bolig. Stenen over Yderdøren".


 
.1924 blev rytterskolen afløst af en nybygget skole, ´Ledøje gamle skole´, som senere blev nedlagt og i dag anvendes som pensionistcenter, børneinstitution og foreningsfaciliteter.
I 1927 solgte Ledøje-Smørum Kommune rytterskolen, som siden har været anvendt til privat beboelse; i begyndelsen med tre selvstændige lejemål.
Bygningen eksisterer endnu, men i årenes løb har den naturligvis gennemgået en del ombygninger, Enkelte hanebjælker har endda stadig de gamle tømmermærker, og genbrugte bjælker bærer tydelige spor af den karakteristiske byggemetode, som blev anvendt ved opførelsen af alle skolerne




Udsnit af maleri fra midten af 1900-tallet med motiv fra Ledøje, som på udmærket vis giver et indtryk af, hvordan landsbyen Ledøje så ud, inden byen blev en del af selve hovedstadsområdet. Billedet viser den nuværende Ledøje Bygade i retning mod kirken, som ses i baggrunden.
 

Rytterskolen i Ledøje dels som den ser ud i dag og dels som den så ud i 1903 med eleverne opstillet med fint tøj foran skolen, som det ses på fotografiet herunder.
Et udsnit af et tilsvarende postkort er anvendt som titelbillede øverst i denne beskrivelse.





Ledøje Kirke er som den eneste danske kirke opført i to etager, der hver udgør en selvstændig kirke. Kirken er en romansk kirke opført i munkesten og kridtkvadre, mens tårnet er fra sengotisk tid. Rytterskolen er den gule bygning med det røde tag, der på fotografiet ses ´over´ kirken ud mod bygaden. Den er - som kirken - opført ganske tæt på gadekæret.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
G. C. Gydesen
K. Hjort
J. N. C. Brønnum
C. Thorø
?


Lærerne på rytterskolen fra 1863 til 1913.
 
?
1863 - 1888
1888 - 1891
1891 - 1913
1913 - ?
?

Litteraturhenvisning:
Nils Erik Andersen: "Om lokal skolegang 1720-1920. Glimt fra 200 års læring - Ganløse, Knardrup, Ledøje, Slaglunde, Smørum, Stenløse, Søsum, Veksø, Ølstykke." Eget forlag 2010. Bogen, som er en meget anbefalelsesværdig og velillustreret skildring af den lokale skolehistorie, kan købes hos Stenløse Lokalarkiv (stenlose.arkiv@mail.dk).

Poul Clemmensen: ´Rytterskolen i Ledøje´, i Ledøje-Smørum Historisk Forenings Årsskrift 2000, p. 31-34.

Link til yderligere information om skolen og byen: http://egedalleksikon.dk/index.php/Rytterskolen_i_Led
øje

http://www.ledoeje-smoerum.lokalarkiver.dk/

http://www.ledoejebylaug.dk/landsbyhistorier.html

Rytterskoletavlen  
Nedtaget fra den oprindelige placering på rytterskolen og flyttet til Søagerskolen (herunder), hvor den er indmuret.

Kommende foto af rytterskoletavlen

 

Herstedøster


Herstedøster ligger ca. 13 km. vest for København. (info følger)

Historie  
Forordningen om rytterskoler kom i 1721, men der gik dog nogen tid med at få opført rytterskolerne, så selvom rytterskolen i Herstedøster var blandt landets første rytterskoler, var den næppe færdig før tidligst i 1722. Den første skoleholder ved rytterskolen i Herstedøster var Johannes Castanus Weisser, som blev ansat allerede i 1721. Det formodes, at han lejede et brugbart undervisningslokale og en bolig, indtil skolen stod færdig. Lærer Weisser blev i øvrigt ikke længe i embedet. Allerede i 1722 eller 1723 forlod han rytterskolen for at blive degn på Frederiksberg. Flere af de efterfølgende skoleholdere forblev ligeledes kun i embedet i ganske få år og benyttede ofte stillingen som skoleholder til at opnå mulighed for at få ansættelse som degn. Det var en udbredt tendens i mange landsbyskolerne på denne tid, og de mange lærerskift må nødvendigvis have medvirket til det ofte meget beskedne faglige niveau, som fremgår af indberetningerne efter bispevisitatserne. Dertil kom, at det naturligvis også var et alvorligt problem, at rigtig mange af de første mange, mange års skoleholderne ikke havde nogen form for uddannelse eller besad pædagogiske forudsætninger, så selve undervisningen var ofte også af den grund ganske ringe.


Udsnit af kort fra 1800-tallet over Herstedøster.
Rytterskolen lå umiddelbar syd for kirken.


En af de første skoleholderne i Herstedøster var Joseph Pedersen Beck, som overtog embedet allerede i 1724. Han var skrædder, men blev alligevel ansat, selvom provsten skønnede, at skrædderens kundskaber i børnelærdommen var begrænsede og at han desuden hverken kunne læse eller skrive særlig godt. Fra 1751 hed skoleholderen Niels Harder. Ved sin ansættelse blev han betegnet som dygtig, og Pastor Schaltz gav ham følgende skudsmål, da Harder nogle år senere søgte og fik embede som degn i Brøndbyerne: "Studiosus Niels Harder, der nu i 4 Aar har tjent i Herstedøster Sogn og By, har begæret min Attest om sine Forhold i den Tid, jeg har kendt ham. Da kan jeg med al Samvittighed give ham det Vidnesbyrd, at han har ført et stille kristeligt og uforargeligt Levned. Især kan jeg som hans foresatte Sognepræst vidne om, at han med vindskibelig Troskab og Flittighed har undervist de ham anbetroedes Skolegang, og hans arbejde har baaret kendelige Frugter. Han har og ladet sig høre fra Prædikestolen til Opbyggelse, så han baade til Kirken og til Skolen har gode naturlige Gaver. Derfor kan jeg med Sandhed ikke sige noget daarligt om hans almene Lærdom, som kunne hindre ham i hans Tjeneste. Jeg ville derfor og glæde mig, siden han har været tro, at Guds Forsyn højgunsteligt ville sætte ham over mere, og at dertil disse mine underdanige ringe Linier maatte nytte og tjene ham så vist, at jeg haaber, at han på ingen måde skal være uværdig til en sådan Naade og Bevægelighed.”
Et tilbagevendende problem for landsbyskolerne var det ofte betydelige fravær, som havde flere årsager, ikke kun den ofte ringe undervisning i skolen, men børnenes arbejdskraft var også ofte nødvendig for forældrene, og for mange børn var den lange skolevej på ikke sjældent flere kilometer i al slags vejr også en væsentlig årsag til fraværet. I 1780 var børnenes forsømmelser i Herstedøster imidlertid så alvorlige, at pastor Schaltz indberettede dem til amtmanden med følgende forbøn: ”Hverken Ord eller Formaninger kan formaa noget hos mange uvillige Forældre i Forhold til at lade deres Børn gå i Skole. Heraf følger stor Vankundighed og andre Laster, naar de Unge vokser op og intet kan læse i Bog. Altsaa nødes jeg til at bede Deres Excellence om at tvinge de uvillige Gamle til at lade deres Børn søge betimeligt Skole.” Bekymringen var reel, men fraværet var på den anden side også forståeligt.


Skolefoto fra rytterskolen i Herstedøster. Lærerne er førstelærer. Hans Peder Petersen Haahr og Frøken Kristensen, som rejste til Sønderjylland et par år efter første verdenskrig. Fotografiet er fra ukendt år, men før 1914.

Rytterskolen blev forbedret i 1820-erne. Senere blev den udvidet. I slutningen af 1800 tallet var skolebygningen således blevet forlænget mod øst og vest. Stalden i skolebygningen blev nedlagt og brugt som klasseværelse. Der blev oprettet kamre på loftet, og der blev lavet et pigeværelse. Tegltaget blev udskiftet med et stråtag. Der var en vindebrønd med karm, tov og spand på gaden ud  . Syd for skolen var der et lille stakit om en plads, der tilhørte skolen. Bag ved skolen lå en lille have op til Herstedøster Kirkes kirkegårdsmur. Rytterskolen blev nedlagt i 1914 og erstattet af den nyopførte skole ved Harrestrupvej. Rytterskole blev derefter revet ned.
 

Rytterskolen i Herstedøster lå tæt ved Herstedøster Kirken og her fotograferet i 1875.


Familieidyl i rytterskolens have. Fotografi fra et ukendt år.
Herunder skolefoto med elever og førstelærer Thorstensen opstillet udenfor rytterskolen. Fotografierne befinder si
g på Lokalhistorisk Samling Albertslund.


 
Niels Thorstensen blev ansat som skoleholder ved rytterskolen i 1852 og forblev i embedet i 36 år. Da provsten visiterede skolen i 1855 skrev han:: ”Jeg besøgte skolen og havde grund til at være meget tilfreds med den nye lærer Thorstensen. Børnene var i fremgang.” I juni 1861 noterede biskop Martensen i visitatsbogen, at "Niels Thorstensen, 40 år, flink og gjør sig megen umage".

Familien Thostensens boligforhold var imidlertid trange. Ved folketællingen i 1870 boede der i den lille lejlighed: Skoleholderen, hans kone, Marie Magdalene, deres datter på 16 år, husmoderens moder, Agathe Junck samt husmoderens to søstre på henholdsvis 44 og 30 år.

Yderligere information om skoleholder Thorstensen med flere kan læses i Emil Kruses beskrivelse (se ´links´ herunder.)


Herstedøster Skole, som afløste rytterskolen i 1914, blev opført på adressen Harrestrupvej ?.


Herstedøster Kirke er opført i 1100-tallet, men kirkens nøjagtige alder kendes ikke. Kirkeskibet, der er ældst, er bygget af kampesten i romansk stil; det har fladt træloft og mod koret en smuk triumfvæg med korbue flankeret af to nicher. Det kraftige tårn og våbenhuset, der er opført af teglsten i sengotisk stil, er kommet til senere; koret er fra 1800-tallet. Kirken var i middelalderen viet til Sankt Nikolaus. Kirken blev gennemrestaureret  i 1994 og fik ved den lejlighed indsat en glasmosaik i østvinduet af Sven Havsteen-Mikkelsen. En brand i 2009 ødelagde orglet og sodsværtede hele kirkerummet. Kirken blev genåbnet med nyt orgel 2010, og kalkmalerierne blev restaureret i 2011.

 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Johannes Castanus Weisser
Axel Steenberg
Joseph Pedersen Bech
Jens Holm
Jens Lundsgaard
Hans Jonassen
Lorentz Petersen Holst
Niels Michelsen Harder
Jochum Pedersen Holsbjerg
Christian Karsten Busch
Ib Carsten Broe
Thomas Ejnarson
Christian Jensen
Th. Ejnarson
Johan Christopher Simonsen
Peder Nielsen
Niels Thorstensen
Joseph Møller
P. Pedersen
Hans Peder Petersen Haar


De sidste førstelærere ved rytterskolen i Herstedøster i perioden 1888 - 1914.
 
1721 - 1722?
1722? - 1724
1724 - 1742
1742 - 1743
1743 - 1746
1746 - 1747
1747 - 1751
1751 - 1755
1755 - 1760
1760 - 1779
1779 - 1780
1780 - 1781
1781 - 1785
1885 - 1786
1786 - 1815
1815 - 1852
1852 - 1888
1888 - 1899
1899 - 1910
1910 - 1914
Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://herstedosterkirke.dk/sites/herstedosterkirke.kw01.
net/files/herstedoester_rytterskole_1721_til_1914.pdf




Linket herover giver mulighed for ganske gratis at downloade bogen "Herstedøster Rytterskole 1722 til 1914" af Emil Kruse som pdf-fil. Bogen er på 52 sider og giver ikke kun en grundig og veldokumenteret gennemgang af rytterskolens historie og en beskrivelse af alle skoleholderne, men indeholder også en samling kilder og en fyldig litteraturliste. Den glimrende bog anbefales på det varmeste til alle ´rytterskoleinteresserede´ .

http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/
Arkitektur/Danske_kirker_H-Hå/Herstedøster_Kirke
Rytterskoletavlen  
I året 1914 blev rytterskolen nedlagt og erstattet af en nyopført skole ved Harrestrupvej. Den gamle rytterskole blev derpå revet ned. Rytterskoletavlen blev overført til den nye Herstedøster Skole. Da Roholmskolen blev bygget, blev den originale indskriftsten fra Rytterskolen igen flyttet og indmuret i den nye skole. Foran var der fastgjort en solid glasplade. Nogle år senere var der indbrud på skolen. Glaspladen blev fjernet, og den gamle mindesten blev udsat for alvorligt hærværk. Tavlen blev derefter taget ned og indmuret i Herstedøster Kirkes sydligste kirkegårdsmur ud for det sted, hvor rytterskolen i sin tid lå.





Herstedvester


Den tidligere landsby Herstedvester ligger i Albrtslund Kommune og er i dag en bydel i Storkøbenhavn. Herstedvester er
en af Hedeboegnens landsbyer. Hedeboegnen er betegnelsen for området mellem København, Roskilde og Køge, som
tidligere var frugtbar agerbrugsjord, og stået for Københavns forsyning af gode landbrugs- og gartnerivarer helt frem til
midten af 1900-tallet. Selve navnet Hersted kommer enten af det ellers ukendte mandsnavn '*Hæri' eller fra flertalsformen
af det gamle danske substantiv ´hær´, som betyder 'kriger'´. Herstedvester betyder derfor enten "Hæris sted" eller
"Krigernes bebyggelsessted". Forstavelsen hær i betydningen 'kriger' findes i flere danske stednavne. Den første
skriftlige kilde, som nævner Herstedvester, er et brev fra 1248 til Æbelholt Kloster i Nordsjælland. I brevet, som er
skrevet på latin, overdrages jordegods i Hæstæde væstræ, samt Brøndby østræ som sjælegave. Landsbyen er dog
meget ældre end 1248. I middelalderen blev en stor del af jorden i området ejet af bispestolen i Roskilde.  Efter
reformationen i 1536 overgik store dele af kirkens ejendomme i hele landet til kongen. I 1561 købte kronen ikke
mindre end 6 gårde i Herstedvester , hvilket svarende til omkring halvdelen af byens jord. Senere købte kronen
yderligere ejendomme i landsbyen, så i begyndelsen af 1600-tallet var kongen således den helt dominerende godsejer
i dette område. Ved indførelsen af enevælden i 1660 var landets finanser dårlige. Løsningen blev at udskrive flere skatter.
Kongemagten ville beskatte jorden i forhold til, hvor meget jord bonden rådede over. Derfor opmålte man omhyggeligt,
hvor meget jord, hver eneste bonde i landet havde. Man fik en matrikel over alle landets bønder, og således også i
Herstedvester, som i 1682 bestod af 13 gårde, 1 hus med tilhørende jord og 6 huse uden jord. På det udsnit af et kort
fra 1800-tallet er kirken i Herstedvester tydeligt afmærket. Rytterskolen var opført i umiddelbar nærhed af kirken.
Bemærk  også galgebakken, Trippendals Galge, tæt ved landevejen mod København.



I landsbyen Herstedvester var der omkring år 1700 tretten bøndergårde og seks småhuse. Af disse gårde er der i dag
kun t3 gårde  tilbage; resten er enten revet ned, udflyttet eller brændt. Landsbyen lå ved landevejen mellem København
og Roskilde. Her lå også Trippendals Galge, som var placeret lige op til landevejen til skræk og advarsel for de rejsende.
Den sidste henrettelse fandt sted i 1791, hvor en pige, Inger Olsdatter, som havde født i dølgsmål og dræbt sit barn, blev
idømt dødsstraf. Barnets far havde imidlertid opnået benådning af Christian 7., men benådningen nåede imidlertid ikke
frem til retterstedet på Trippendals Galge i tide til at stoppe henrettelsen. 1774 færdiggjordes den nye landevej, Kongevejen.
1967 begyndte man at at tilplante Vestskoven på de oprindelige gartner- og landbrugsområder nord og vest for byen,
og i de følgende år blev markerne øst og syd for landsbyen udbygget med tætte lave boligbebyggelser. Dermed ændrede
landsbyens omgivelser sig på forholdsvis kort tid radikalt fra landsby til forstad for København.



Den lokale landsbykirke, Herstedvester Kirke, som ses på fotografiet herover, blev påbegyndt omkring 1200-tallet og
erstattede en endnu ældre trækirke.
Kirken blev oprindeligt opført af tilhuggede kalkstensblokke fra Stevns Klint. I løbet
af 1800-tallet blev kirken omfattende restaureret og kalkblokkene blev dækket med en skalmur. Desuden findes en
vindeltrappe op til loftet, hvor man kunne søge beskyttelse i ufredstider. Herunder fotografi af rytterskolen i Herstedvester
fra 2010. Bemærk rytterskoletavlen, som er indmuret mellem vinduerne i facaden.

Historie  
Rytterskolen i Herstedvester blev opført i 172?
Skolebygningen med lærerbolig - et nu rødt, stråtækt hus - ligger på den nuværende adresse Storstræde 22, som lå midt i landsbyen lidt syd for kirken, da skolen blev opført i 1720-erne. Der havde allerede i den tid,
hvor Jens Thorstensen virkede som skoleholder i midten af 1800-tallet, været betydelige problemer med pladsen i den lille skolestue. 1837 var der således ikke færre end 123 børn indskrevet i skolen. Børnene blev dog ikke blev undervist på samme tid, men det var svært at gennemføre den såkaldte ´indbyrdes undervisning´, som gik ud på, at ældre eleverne til en vis grad underviste de yngre. Pladsen blev endnu mere kneben efter Forbedringshuset på Vridsløselille Mark, det senere statsfængsel, åbnede i 1859.
Børnene af de fængselsfunktionærere, som var bosat ved Roskildevej, hørte også til rytterskolen i Herstedvester.



Rytterskolen fungerede som skole indtil 1912, hvor en ny skole blev opført nord for landsbyen. Den nye skole kom til at ligge mere centralt i skoledistriktet; halvvejs mellem Herstedvester og Risby. Den gamle skolebygning eksisterer endnu, og anvendes i dag af Herstedvester Kirke bl.a. til møder, øvelokale for et børnekor, forskellige koncerter m.v..


Luftfotografi  af Herstedvester Kirke (øverst) og rytterskolen på adressen Storstræde 22  (den røde bygning i bunden af billedet og på fotografiet herunder).


Udsnit af fotografi fra 1911 angiveligt af rytterskolen (ikke bekræftet), før den blev nedlagt som skole. Bygningen havde da været skole i næsten 200 år.


Rytterskolen i Herstedvester var i brug som skole indtil 1912. Siden har bygningen været anvendt til flere formål. I perioden omkring 1940 (muligvis endnu tidligere) til ca. 1950 var den således indrettet som brugsforening, som det ses på fotografiet herover. Herunder er bygningen fotograferet engang i 1960-erne. Fotografierne befinder sig på Lokalhistorisk Samling i Albertslund.
.


Den nydeligt istandsatte bygning anvendes i vore dage af Herstedvester Kirke til forskellige formål.


Herstedvester Skole, som afløste rytterskolen i 1912 (?) (foto fra 1935)
. Fotografiet findes på Lokalhistorisk Samling, Albertslund.


Fotografi af Herstedvester. (fotograferet før.1956). På fotografiet, som er taget fra kirkens tårn mod syd, kan man bl.a. se smeden og rytterskolen.


 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
Jens Torstensen
?
P. Nyholm
?
Theodor Henriksen
?


P. Nyholm (foto ca. 1902)
 
?
 ca. 1850?
?
 1902?
?
1911?
?
 
http://kroppedal.dk/2013/fortid-og-fremtid-modes-i-ny-lokalplan-for-herstedvester-landsby/

 

Rytterskoletavlen  
Info følger

 

Til højre:
Midlertidigt fotografi af rytterskoletavlen, som her er  fotograferet på den tidl. Herstedvester Skole efter 1912.
I dag sidder tavlen indmuret på facaden af den oprindelige rytterskole.


 
Matrikelkort fra over landsbyen Herstedvester. 1856-1877.
Rytterskolen og skoleloddens placering er afmærket umiddelbart til venstre for kirken øv
erst på kortet. Landsbyen nævnes første gang i 1248 i de skriftlige kilder. Det er uvist hvor meget ældre Herstedvester er, men kirken er fra slutningen af 1100-tallet og landsbyens navn med endelsen ”–sted” indikerer at Herstedvester kan være grundlagt helt tilbage i jernalderen. Landsbyen blev udskiftet i 1783. Indtil da bestod Herstedvester af 14 gårde, hvoraf kun 3 endnu eksisterer i selve landsbyen.
Før udskiftningen havde man 3-vangsbrug i landsbyen. Vangene var inddelt i 55 åse. Herstedvester Landsbys oprindelige vejforløb er intakt, ligesom flere af landsbyens oprindelige huse stadig eksisterer. Landsbyen har haft 3 gadekær, hvoraf kun det ene stadig eksisterer.
Landsbyens forte, der oprindeligt har fungeret som fælles græsningsareal, er blevet bebygget i forskellige perioder, tidligst med rytterskolen.

Peder Mørk Mønsted (1859 - 1941) var en dansk kunstmaler, som repræsenterede realismen. Han var kendt for sine talrige
naturtro landskabsmalerier og raderinger. Fra 1875 til 1879 studerede han ved Kunstakademiet bl.a. hos Andreas Fritz og
Julius Exner. Mønsted har malet adskillige billeder med motiver fra Herstedvester. Billedet herunder er en let beskåret
gengivelse af et maleri med titlen "Vinterdag i Landsbyen" med Herstedvester Kirke i baggrunden; et motiv fra landsbyen
Herstedvester, som Peder Mørk Mønsted malede i 1939.


Hvissinge (Hvessinge eller Glostrup)


Hvissinge, som i dag er en bydel i København, har haft sin nuværende placering ca. 13 kilometer til København Centrum
i mere end 400 år. Oprindeligt lå landsbyen Hvissinge ca. 2 kilometer nordøst for Glostrup by, men de to byområder
voksede sammen i løbet af 1970'erne og udgør nu ét samlet beboelsesområde.
Den oprindelige landsby er opstået så
tidligt som i jernalderen for ca. 1.500 år siden. Dengang lå byen ca. 600 m længere mod nordvest. I forbindelse med
opførelsen af Hvissinge Vest fandt arkæologerne resterne af den tidlige Hvissinge Landsby. Hvissinge Landsby
udviklede sig gennem mange hundrede år omkring gadekæret og forten, som det ses på ovenstående postkort fra
et ukendt år. Der er ingen huse tilbage i landsbyen fra før udskiftningen i slutningen 1800-tallet.Hvissinge Landsby
har indtil sidste halvdel af 1900-tallet været en frit liggende landsby i det åbne land tæt på København, men især
siden 1970-erne har Hvissinge for alvor
gennemgået en voldsom udvikling, og bydelen er i dag næsten fuldt udbygget
som beboelsesområde,
området er i dag omgivet af nyere parcelhus- og villakvarterer på alle sider. Rytterskolen i
Hvissinge, som lå ud til gadekæret og forten, der udgjorde centrum i Hvissinge Landsby
, fungerede i lang tid som
skole for alle børn i Glostrup Sogn.

Historie  
Rytterskolen i Hvissinge blev pført 1722 som den første egentlige skole i Glostrup sogn. Hvissinge havde dengang flere indbyggere end Glostrup, så det var derfor naturligt, at rytterskolen blev opført netop hér som skole for børnene i både Hvissinge, Glostrup og Ejby.


På dette udsnit af et kort over Hvissinge fra 1800-tallet er rytterskolens placering ved gadekæret tydeligt afmærket.
.
Den første skoleholder i Hvissinge blev ikke længe i embedet. Om ham berettes følgende: "Johan Berntsøn i Glostrup, tidligere Korporal ved de ungarske Dragoner, gik sin Vej 1. April 1722 efter at have faaet sit Kvartal og kom ikke igen, da Skoleholderiet ikke var ham ´anstændigt´". Hvad der var den reelle årsag bag denne reaktion, fortæller kilderne ikke noget om.
Biskop Balle visiterede skolen i 1800 og  indberettede derpå, at "En stor Mængde Børn var forsamlet. De, som havde læst Lærebogen, udmærkede sig med Forstand, klar Indsigt og Færdighed. Der blev ligeledes svaret med god Forstand af Catechismus. Mange kendte den
bibelske Historie. Nogle læste meget godt i Bog
og andre vel langsomt men kjedeligen. En stor Del skriver og regner. 26 Bøger uddeltes. Skoleholder Giøl, Studiosus, underviser meget godt og katekiserer med Forstand."

I 1806 visiterede Balle igen skolen i Hvissinge, og denne gang gav besøget anledning til følgende bemærkning i visitatsbogen og efterfølgende indberetning til Danske Kancelli i København: "Skolelærer Jespersen er en meget duelig, flittig og rettænkende Mand, som med sin tro og forstandige Undervisning stifter megen Nytte. Af de paa Listen antegnede Børn savnedes 18, og foruden disse havde 29 Børn vist Ustadighed eller Forsømmelse ved Skolegang. For det meste havde de hjemme i det fraliggende Eibye, hvor altså beboerne kunne behøve Sogne-præstens Samtykke og Provstens Bifald at holde sig en skikkelig Mand eller Kone, som maatte lære deres Børn at læse i Bog og lede dem til første simple Kundskab om Gud og Hans Vilje, ligesom andetsteds sker, indtil Omstændighederne i Tiden  tillade anden Indretning. Iøvrigt befandtes alle de Børn, som havde flittigt søgt Skolen at være undervist på bedste Maade til ønskeligste Fremgang. De gjorde Rede for Lærebog og Catechismus samt bibelske Historie med klart Begreb, viste sammenhængende Kundskab og udmærkede sig med megen Færdighed. I Skrivning havde de gjort god Fremgang efter deres Alder, er vel øvede i Regning af Hovedet og vide smukt Besked om Geografi, især Fædrelandets. Ogsaa var en Del blevet anført til at lære Salmer. Ved Indenadslæsning i fremmede Bøger lagde Børnene al Nøjagtighed for Dagen til megen Fornøjelse. Skolens fortrinlig gode Lærer, Seminarist Jespersen,
er en meget agtværdig Mand, som ved forstandig og passende Undervisning stifter sand og varig Nytte til frugtbar Oplysnings Udbredelse. Guds naaderige Velsignelse være over ham!
"
I begyndelsen af 1800-tallet må kvaliteten af undervisningen have været meget bekymrende, så i 1809 satte provsten sin lid til den nyansatte skoleholder, Ole Petersen: "Den duelige, flittige og nidkære Lærer Petersen vil sikkert snart bringe Skolen, der endnu hører blandt Amtets middelmådige, i en bedre Tilstand".
Først i 1876 fik landsbyen Glostrup sin egen skole
Den 12. oktober 1912 brændte den gamle rytterskole i Hvissinge, og der måtte i hast opføres en ny skole til afløsning.
 


Rytterskolen i Hvissinge ved Glostrup er her fotograferet i 1907.Skolen er set fra havesiden. Rytterskolen fungerede som skole indtil 1912, hvor den nedbrændte fuldstændigt og derpå blev erstattet af en nyopført skole. Denne bygning, som fungerede som skole fra 1912 til 1950, eksisterer endnu (herunder).




Med stor nysgerrighed følger nogle børn i Hvissinge foto-
grafens arbejde. På ovenståend
e fotografi, hvor gårde
og huse ligger tæt omkring det store gadekær. De to parallelle gavle til højre er den oprindelige rytterskole og en senere tilbygning. Rytterskolen nedbrændte i 1912. (Fotografiet er fra et ukendt år, men sikkert forholdsvis kort før branden).



 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links

Johan Berntsøn
Lars Berthelsen Rosenkilde
Christoffer Lovesøn
Christian Høyer
Niels Hansen Aulum
Johan Vilhelm Rejsen
Peder Madsen Ruberg
Jes Hansen Jørgensen
Jens Gjøl
Hans Jespersen
Ole Petersen
Ludvig Helge P. B. Petersen

Vilh. Marius Sigvardt Bjergen
Peter Bøegh Langhoff
Christian Sofus Bøegh Langhoff

Førstelærer Chr. Langshoff fortsatte sit virke på den skole, der erstattede rytterskolen efter branden i 1912.
 


1722
1722 - 1733
1733 - 1751
1751 - 1756
1756 - 1758
1759 - 1774
1774 - 1795
1795 - 1797
1797 - 1801
1801 - 1808
1809 - 1858
1858 - 1862
1862 - 1887
1888 - 1905
1905 - 1948
 
Litteraturhenvisning:
"Nyt fra Arkivet", Glostrup Lokalhistoriske Arkiv nr. 13 og nr. 14, begge fra 1999. 

Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
https://www.google.dk/search?q=hvessinge&biw=1467&bih=689&tbm=isch&tbo=
u&source=univ&sa=X&sqi=2&ved=0ahUKEwjxi9H-9NbMAhWECSwKHZ_aBE8QsAQINA#imgrc=
So4bIG0bnqSjEM%3A  ("Lokalplan for Hvissinge Landsby",  som kan downloades som pdf-fil).

 

 

Rytterskoletavlen  
Da den gamle rytterskole i Hvissinge brændte i
1912, blev tavlen overført til en nyoprettede skole.
Da denne skole blev nedlagt i 1950 blev stenen
flyttet til "Nordvangskolen", som netop var bygget,
hvor den er opsat i en lille f
orhal ved Nordvangskolens kontor. Her skulle tavlen angiveligt stadig befinde sig.
Stenen er temmelig vejrslidt med striber og huller samt en dyb, skrå revne. En del af disse skader er utvivlsomt opstået i forbindelse med branden 1912. Teksten, der ikke er trukket op, er ret nedslidt, men intakt.


Brøndbyøster


Brøndbyøster Sogn ligger i Brøndby Kommune. Brøndbyøster Torv, som blev indviet i 1953, er her gengivet på et
håndkoloreret postkort fra Brøndbyøster Torv fra ca. 1953-1960.Herunder ses den skole, som afløste den gamle
rytterskolen i 1869. Fotografiet er dateret til omkring 1915.


Historie  
Rytterskolen i Brøndbyøster blev opført i 172? på den nuværende adresse Brøndbyøstervej 104 (Matr.nr.1a)
På sine visitationsrejser besøgte Biskop Balle, som var Sjællands biskop i perioden 1783 til 1807 besøgte Balle både alle sognekirker, byskoler og de næsten 500 landsbyskoler på Sjælland. Tre gange med nogle års mellemrum visiterede biskoppen naturligvis også rytterskolen i Brøndbyøster. I forbindelse med Balles første visitats i 1788  noterede han i visitatsbogen, at "I Brøndbye-Øster Skole kunde det vel gaae an med nogle af de tilstedeværende Børn. De viste Forstand og nogenledes Færdighed. Men Hoben syntes dog saavel i Boglæsning som i Henseende til Begrebet at være svag. Alligevel bleve 9 Bøger uddeelte til Opmuntring. Skoleholder og Kirke-Sanger Bech er uden Tvivl noget selvklog. Han tog dog endelig imod Anviisning til en bedre Læremaade."
Den 20. september 1800 var det igen tid til visitats, og denne gang bemærkede biskop Balle, at " En stor Deel Børn var samlet. Megen Orden og Stilhed herskede i Skolen. Børnene svarede med Forstand og Eftertanke saavel af Lærebog som Catechismus. De kiendte den Bibelske Historie. De læste tydeligt i Bog og kunne forklare, hvad det var, som blev læst. Her blev skrevet af alle og regnet. Af den nye Psalmebog vare Psalmer lærte. 27 Bøger blev deelte ud. Skoleholder og Kirkesanger Bech underviser meget vel og catechiserer godt." De bøger, som Balle delte ud, var flidspræmier til flittige og dygtige elever; boggaver, som han  i øvrigt normalt selv havde bekostet.


Udsnit af kort over Brøndbyøster fra 1800-tallet. Den gamle rytterskole lå op til kirkegården, som er afmærket lidt under midten i den sydlige del af landsbyen.

Biskop Balles tredje og sidste visitats i Brøndbyøster i hans embedsperiode fandt sted den 14. september 1806. Balle kunne være barsk overfor de skoleholdere, han ikke var tilfreds med, og med god grund var hans besøg derfor ofte frygtet af mange skoleholdere. Balles indberetning til Danske Kancelli i København efter denne visitats viser dog, at han var udmærket tilfreds med skoleholder Bech i Brøndbyøster: "
Brøndbye-Øster Skole. Kirkesanger og Skole Lærer Stud. Bech er flittig og vel oplagt og giver i sær god Veyledelse til Skrivning. Af de paa Listen antegnede vare 3 borte og 1 var syg. Ved at overhøre Børnene i Lærebog og Catechismus samt i Bibelsk Historie fandt jeg forstandig Eftertanke og sundt Begreb i deres Svar, god Sammenhæng og skikkelig Færdighed, hvorsomhelst Skolegang havde været antagelig. Alle lære at skrive, og den størtse Deel skriver meget godt. Man var ogsaa øvet i Regning af Hovedet. Ligeledes havde Børnene for det meste lært Psalmer. Ved Boglæsning i flere Bøger, som Børnene ikke tilforn havde seet, opledte jeg 14, som tillige med Hensyn til deres øvrige Kundskab og Fliid kunde fortiene at modtage hver sin bog til Belønning af forskellig Værdie. Skole Lærer og Kirkesanger Msr. Bech anvender roesværdig Fliid, udviser Duelighed og Lyst og er en agtværdig Lærer. Gud styrke og velsigne ham!" Rytterskolen nedbrændte i 1869, og en ny skole blev opført på samme plads
.
 

Der findes næppe noget billede af den gamle rytterskole i Brøndbyøster. Herover ses et fotografi fra den 23. maj 1948 af Brøndbyøster Skole, som erstattede den nedbrændte rytterskole i 1863.  Herunder ses bygningen på et fotografi fra september 1981. Skolen ophørte 1914, hvor en ny skole blev opført. Fotografiet findes på Forstadsmuseet Historiens Huse, Brøndby Lokalarkiv.




Den "nye" skole, som blev opført i 1914 til erstatning for den gamle skole fra 1863. Skolen er siden nedlagt.


Luftfotografi af landsbyen Brøndbyøster set fra syd. Fotografiet, som er fra sommeren 1956, findes på Forstadsmuseet Historiens Huse, Brøndby Lokalarkiv. En hastigt voksende befolkningstilvækst og bygning af store boligblokke og højhuse forvandlede i løbet af få år Brøndbyerne fra landsbyer til forstæder i hovedstaden.
Herunder Brøndbyøster Skole, som den ses ud i dag.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
? Bech
?
 
?
? 1788 - 1806  ?
?
 
Litteraturhenvisning:
A. Benz og K. Kjær: "Brøndbyernes skolehistorie", udg. 1971

Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://forstadsmuseet.dk/historien-om/broendbyoesters-historie/#rytterskolen

http://herstedosterkirke.dk/sites/herstedosterkirke.kw01.net/
files/herstedoester_rytterskole_1721_til_1914.pdf
Rytterskoletavlen  
Ved rytterskolens brand i 1863 blev tavlen overført til den nyopførte skole på samme plads, hvor den blev indmuret i gavlen.1942 blev den overført til Brøndbyøster Skole, hvor den er indmuret på en klassegang i den ældre del af skolen. Tavlen er særdeles velbevaret, da den på et tidspunkt er blevet istandsat efter brandspor og vejrslid.
Teksten er ikke trukket op, men er alligevel tydelig og let læselig.
Kommende foto af rytterskoletavlen

 

Brøndbyvester


Landsbyen Brunby (Brøndbyvester) nævnes første gang i 1085, da Knud 4. den Hellige gav tre bol i byen til domkirken
i Lund, der var under opførelse. I middelalderen tilhørte Brøndbyøster domkapitlet i Roskilde, mens størstedelen af
Brøndbyvester var krongods. Ved Rosenåens udløb i Brøndby Strand lå i middelalderen fiskerlejet Ringebæksleje, som
Valdemar 4. Atterdag i 1342 skænkede til Roskildebispen. Ved mageskifte med domkapitlet erhvervede kronen i 1561
størstedelen af Brøndbyøster. Begge sognekirker stammer fra romansk tid og blev ligesom sognebyerne stærkt ødelagt
under Svenskekrigene 1658-60.Begge sognebyer havde i 1600-t. ca. 20 gårde og 15 huse. I 1682 havde Brøndbyvester
tovangsbrug med fire rughaver, mens Brøndbyøster havde et højst uregelmæssigt trevangsbrug. I kernen af bydelen
ligger Brøndbyvester Landsby, der stadig er en ægte landsbydel med smalle stræder og stråtækte huse. I landsbyen
finder man også flere af de tidligere gårde, der i dag typisk ejes af kommunen, og anvendes til almennyttige formål.
Fra 1720 kom Brøndbyerne under Københavns rytterdistrikt, hvilket rytterskolen fra 1721 i Brøndbyøster vidner om.
I 1766 blev bønderne arvefæstere, og allerede i 1781 blev de to byer udskiftet med en stjerneudskiftning med få
udflyttergårde. Brøndbyvester Kirke, hvor Grundtvig indgik sit andet ægteskab, er den gamle landsbys ældste bygning
fra omkring 1100-tallet, men landsbyen rummer også andre gamle by
gninger, fx rytterskolen og ´Seminariehuset´, der i
begyndelsen af 1800-tallet var en del af landsbyens såkaldte præstegårdsseminarium,
hvor man uddannede landsbydegne.
Kommunen hed 1842-1970 Brøndbyvester-Brøndbyøster (uofficielt "Brøndbyerne"), da disse to sogne i Smørum Herred
udgjorde kommunen med Brøndbyøster som annekssogn til Brøndbyvester, hvor præstegården lå. På fotoet herover ses
Brøndbyvester Kirke bag ved krydset Kirkebjerg Allé / Gildhøj og Bygaden (mod højre). Rytterskolen i Brøndbyvester
ligger på Bygaden få hundrede meter fra krydset. Herunder er gengivet et
ældre fotografi af rytterskolen i Brøndbyvester.
Fotografiet, som på et tidspunkt noget ubehjælpsomt er forsøgt at fremstå skarpere, er fra et ukendt år, men før 1915.


Historie  
Rytterskolen i Brøndbyvester blev opført 172? på den nuværende adresse Bygaden 72. Skolen blev opført midt i byen, hvor der nu er en lille åben plads. Rytterskolen var den eneste murstensbygning i landsbyen, bortset fra kirken. I 1825 kom der en staldbygning til bagved skolen. Lærerens løn blev ikke kun udbetalt i penge. Han fik også f.eks. korn, brænde, tørv m.m. Hver gård leverede deres portion, så med 21 gårde i byen bestod lønnen f.eks. af 21 tønder korn, 21 snese æg osv. Desuden havde læreren en jordlod med græs, der lå oppe ved grænsen mod Glostrup. Den lille rækkehusvej ¨Skolelodden¨ minder om stedet i dag. Den første skoleholder i Brøndbyvester hed Lyder Frichmann, men han forsvandt dog allerede i 1723 blot et år eller to efter, at skolen var taget i brug. En senere efterfølger, Hans Chr. Winde, som blev skoleholder ved rytterskolen i 1742, forblev til gengæld i embedet de følgende 46 år. Skoleholder Winde indførte den såkaldte ´Lancasterske undervisningsmetode´, som man også kaldte ´den indbyrdes undervisning´, der blev den dominerende metode i den danske folkeskoles undervisning helt frem til midten af 1800-tallet, fordi læreren eller en af de ældre elever på den måde kunne undervise et stort antal elever på samme tid. I skolen var der to klasser: ´den lille´, hvor børnene fra 7-10 år gik og ´den store´ for de øvrige børn op til 14 år. I skolestuen sad drengene til venstre og pigerne til højre. Midt i lokalet stod den store kakkelovn, som det var drengenes opgave at fyre op i.
Som det også var tilfældet på de øvrige landsbyskoler i hele landet, var det i starten også vanskeligt at få egnede lærere til skolen i Brøndbyvester. Man prøvede at få studenter til byen og lovede dem endda et degneembede, hvis de blot forblev i embedet i 3-4 år og ellers viste sig duelige i embedet.

Biskop Balle

I 1785 blev skolen i Brøndbyvester visiteret af Sjællands biskop, den navnkundige biskop Balle, som indberettede til Danske Kancelli i København, at
Baade Store og Smaa svarede med Forstand og Skiønsomhed. Man læste got i Bog, havde lært Psalmer og vidste noget af den Bibelske Historie. Sogne-Præsten Provst Becher holdt en grundig, ordentlig og god Prædiken. Skoleholder Gyrsting er især duelig og flittig.” Ved den følgende visitats i 1788 bemærkede biskop Balle, at i "I Brøndbye-Wester Skole svarede den største Deel af de tilstedværende meget godt, viste Forstand og kunne læse got i Bog – 13 Bøger bleve uddeelte. Skoleholder og Kirke-Sanger Gyrsting læser got for Børn og catechiserer skikkeligen".
Den 20. september år 1800 var der igen besøg af biskop Balle, som denne gang kunne notere visitatsbogen:" "Brøndbye-Wester Skole. Saamange Børn vare ikke her tilstede, ey heller viiste sig den Orden og Roe. Ikkun faa havde giort nogen Fremgang i Lærebogen, men de vidste dog at svare med Forstand saavelsom af Catechismus. Ogsaa vidste man noget af den Bibelske Historie. Men i Boglæsning fandtes hos adskillige nogen Mangel. Her blev skrevet af nogle og regnet af flere. Man havde ogsaa lært Psalmer af den nyeste Psalmebog. 19 Bøger uddeeltes. Skoleholder Gyrsting kan godt nok undervise, men han er doven, stridig og fuld af Fordomme."
Den 14. september 1806 visiterede den nu aldrende biskop Balle for sidste gang i hans embedsperiode atter skolen i Brøndbyvester. Han noterede: "Hidtilværende Skole Lærer og Kirkesanger Stud. Gyrsting var afgaaet ved døden. Seminarist Andersen, i hans Sted beskikket, skal nu først begynde. Ved Examen paa Seminariet havde han aflagt Prøver af udmærket Duelighed. Af de paa Listen antegnede 80 Børn, som burde søge Skolen, savnedes 32, for en Deel smaae, der ikke endnu havde begyndt paa ordentlig Skolegang eller sædvanligen udviiste Forsømmelse. 13 Børn vare underviiste på Seminariets Skole
(`Seminariehuset´ i Brøndbyvester), som for det meste udmærkede sig. Ved at giennemgaae Lærebog og Catechismus samt Bibelsk Historie fandt jeg hos alle dem, der havde beviist Flid, godt Begreb, sammenhængende Kundskab og livlig Færdighed, i Særdeleshed hos Seminariets Børn. Skrivning er almindelig. Men ogsaa herved havde Seminariets Børn vundet megen Fortrinlighed. I Regning af Hovedet saavelsom paa Tavle ere disse ligeledes vel øvede. Man havde lært Psalmer. Ved Boglæsning i fremmede Bøger opledte jeg 10 af Skolens Børn, hvis Antal er saa stort, og 9 af Seminariets Børn, hvis Antal er saa lidet, som med Hensyn til Færdighed, Nøyagtighed og god Tone fortiente Belønning ved Bøger, tildeels af megen Værdie. Den nye Lærer, Seminarist Andersen, finder Leylighed her til at giøre Brug af sin udmærkede Duelighed med Held og Velsignelse, hvortil Gud vilde forlene ham sin hulde Naade!"


Postkort med teksten "Brøndbyvester Skole" fra ukendt år.

Den oprindelige rytterskole nedbrændte år (1915?), og en ny skole, der havde mere plads til de 49 elever, som på dette tidspunkt var indskrevet,
blev opført i dens sted på den samme grund. Skolen stod klar i 1916, men den kunne først tages i brug som skole i 1917, da soldater, som var indkaldt under første verdenskrig, lagde beslag på bygningen. Med mere plads til rådighed, kunne der nu undervises i to klasser samtidig, og i 1919 fik skolen desuden tilknyttet en lærerinde, som varetog undervisningen af de yngste børn. En kortfattet beskrivelse fra 1921 af den nedlagte skole i Brøndbyvester  oplyser, at bygningenen på det tidspunkt var "saa godt som uforandret udvendig, skraa Gavle, Straatag, ingen Dør i Forsiden, Vinduesskodder, i privat Eje".
1939 vedtog man at bygge en ny og mere centralt placeret skole i Brøndbyvester. Den blev opført nordvest for byen, og den var dermed placeret nogenlunde midt mellem landsbyen og Vesterled. Skolen åbnede i 1942, og samtidig nedlagde man den lille skole i Brøndby Strand, hvorfra eleverne i adskillige år herefter blev transporteret til Brøndbyvester Skole enten med hestevogn eller med den skolebus, som ses på fotografiet herunder.

 

Befolkningstallet ved stranden var imidlertid i hastig vækst, og det varede derfor heller ikke længe, inden beboerne ved stranden igen fik deres egen skole. Det skete, da Brøndby Strandskole blev taget i brug i 1958. Siden medførte det hastigt voksende befolkningsantal til opførelsen af højhusene ved Brøndby Strand, og i den forbindelse opførte man i 1960-erne to nye skoler i Brøndby Strand området: ´Søholtskolen´ mod syd og ´Langbjergskolen´ mod nord. 


 


Brøndbyvester Rytterskole er her gengivet på et fotografi, som befinder sig på Forstadsmuseet Historiens Huse, Brøndby Lokalarkiv, er dateret 1. september 1912.


Historisk Selskab for Glostrup på besøg ved rytterskolen i Brøndbyvester omkring 1942. Fotografiet findes på Forstadsmuseet Historiens Huse, Brøndby Lokalarkiv


Rytterskolen i Brøndby Vester er nedbrændt, men en ny skole blev opført samme sted. Denne bygning eksisterer endnu, som det ses på fotografiet herover, men den oprindelige bygning er siden bygget sammen med en nyere fløj, som ligger vinkelret på den gamle rytterskole, som det ses på fotografiet herunder. I gavlen på den gamle skole er rytterskoletavlen nu indmuret under teksten ´Rytterskolen 1721´ . Den oprindelige rytterskole var dog ikke opført i dette år, men først lidt senere. 1721 er imidlertid det år, hvor beslutningen om at opføre de oprindelig 240 skoler blev truffet, og dette år betragtes derfor ofte som rytterskolernes ´fødselsår´. Der blev i alt opført 241 rytterskoler i perioden mellem 1722 og 1727. Den ´ekstra´ rytterskole, som kom til i forhold til det planlagte antal, blev opført på Bogø som en ´efternøler´ .




På luftfotografiet herover ses tydeligt, hvordan den gamle skole, som erstattede den nedbrændte rytterskole, siden blev udvidet med en vinkelret fløj ud mod Bygaden. På fotoet herunder ses skolens placering i forhold til Brøndby Vester Kirke. Skolen er markeret i bunden af fotografiet.




"Seminariehuset" i Brøndbyvester blev oprettet i 1802 af sognepræsten E. Hammond. Seminariet, som blev opført lige ved kirken, er et såkaldt præstegårdsseminarium, hvor man uddannede landsbydegne. Præstegårdseminariet i Brøndbyvester, der ikke må forveksles med de  lærerseminarier, som blev opført i Danmark fra 1791 med Blågårds Seminarium som det første, eksisterer endnu. Præstegårdsseminarierne opstod flere steder i landet i begyndelsen af 1800-tallet. Det første af disse blev oprettet af præsten (senere biskop) P. O. Boisen i Vesterborg i 1801 i erkendelse af, at mange af de skoleholdere som virkede især ved landsbyskolerne, og som ikke havde nogen form for relevant uddannelse til at varetog lærergerningen, i vid udstrækning var uduelige.




 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Lyder Frichmann
?
Hans Christian Winde
?
? Gyrsting
? Andersen
?
 
1722? - 1723
?
1742 - 178?
?
?1785 - 1806?
1806 - ?
?
Litteraturhenvisning:
A. Benz og K. Kjær: "Brøndbyernes skolehistorie". (1971)

Klik her for yderligere information om rytterskolen og byen:
http://www.brondbylokalarkiv.dk/article.php?arrid=346

http://forstadsmuseet.dk/historien-om/broendbyvesters-skoler/


http://forstadsmuseet.dk/historien-om/broendbyvesters-historie/

Rytterskoletavlen  
Tavlen, der blev flyttet i 1916 og indmuret i gavlen. I 1942 flyttes tavlen til Brøndbyvester Skole, hvor den nu blev indmuret sidder i dag indmuret i opgang 1 på skolen.
Tavlen er velbevaret og bærer kun i ringe grad præg af vejrslid. Den er muligvis restaureret på et tidspunkt.
Teksten er ikke trukket op, men er alligevel tydelig og let læselig. I dag er tavlen ført tilbage til den oprindelige bygning, hvor den er indmuret i gavlen på den del af bygningen, som udgøres af den gamle rytterskole, som det ses på fotografiet til højre.


Der er langt fra Frederik IVs rytterskoler i Brøndbyøster og Brøndbyvester til de store skoler, som kommunen råder over
i dag. Fotografiet viser den daværende Søholtskolen fra 1960-erne, som på et tidspunkt havde over 1100 elever. I dag
anvendes bygningerne til eleverne fra mellemtrinnet på Brøndby Strand Skole. Skolen dækkede oprindeligt de de mange
skolesøgende børn i den sydlige del af boligblokkene ved Brøndby Strand. En tilsvarende skole, Langbjergskolen, betjente
på lignende måde børnene fra den nordlige del af højhusbyggeriet. Skolerne blev i 2010 samlet som Brøndby Strand Skole.

animated gif

finn@thorshoj.dk


Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)


Hovedmenu (klik på billedet)

E-mail: Klik på adressen

Hit Counter  (besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017)