Rytterskolerne i Frederiksborg Rytterdistrikt


Mod slutningen af 1600-tallet blev krongodset i Danmark opdelt i 12 rytterdistrikter, hvor krongodsets bøndergårde skulle stille med en udrustet rytter til hæren for hver 8 tdr. hartkorn. Til gengæld var disse gårde så fritaget for skatter og hoveri. Som modydelse skulle gårdene så til gengæld sørge for at indkvartere og forpleje ryttere og heste. I 1721 besluttede Frederik IV at fejre sin 50 års fødselsdag med en ´folkegave´, nemlig oprettelsen af 20 "Kongelige Skoler" i hvert af rytterdistrikterne, og i perioden 1722-1727 blev de 240 skoler opført i Østjylland, på Fyn og på Sjælland, samt på Lolland, Falster og Møn. En ´ekstra´ skole blev efterfølgende opført på Bogø, så der i alt blev opført 241 rytterskoler, der var nogenlunde ligeligt fordelt på de 12 rytterdistrikter. I Frederiksborg Rytterdistrikt blev der opført 5 skoler i 1722, 5 skoler i 1723, 4 skoler i 1724 og 5 skoler i 1725, og de blev alle opført af bygmester Laurits Eriksen for 550
rigsdaler pr. skole. Flere lokalhistoriske Museer rundt om i landet har også en afdeling om skolehistorie. På enkelte af dem er der endda mulighed for, at nutidens elever også får mulighed for at opleve en skoledag ´i gamle dage´ typisk på et tidspunkt i slutningen af 1800-tallet. Det er også tilfældet i Fredensborg amt, idet Fredensborg Lokalhistoriske Museum og Karlebo Lokalhistoriske Arkiv, som begge  har til huse på rytterskolen i Avderød (se Kronborg Rytterdistrikt), ikke blot rummer en skolehistorisk udstilling, men også har indrettet en gammel skolestue, hvor museets skoletjeneste tilbyder at give skoleklasser oplevelsen af en skoledag for godt hundrede år siden. Billedet herover viser en typisk lærer fra slutningen af 1800-tallet (moderne oliemaleri udført af billedkunstneren Per Eckart Hansen). Yderligere information findes på  http://www.lokalhistorisk-museum.dk/, hvorfra man også kan downloade en folder i pdf-format med oplysninger om museet.

Denne side er stadig under udarbejdelse.
Oplysninger om de enkelte skoler, rettelser eller billeder, som jeg må anvende på denne webside, modtages med taknemmelighed.

- Tiden hun æder med skarpen Tand, saa Lidet monne hun levne -

I Frederiksborg Rytterdistrikt blev der oprettet i alt 18 `Kongelige Skoler´ eller rytterskoler, som blev opført i følgende landsbyer:

bullet

Nørre Herlev (undertiden blot Herlev)

bullet

Kollerød

bullet

Uggeløse

bullet

Gørløse (Gjørløse)

bullet

Skævinge

bullet

Alsønderup (Tulstrup)

bullet

Meløse (Melløse)

bullet

Brederød

bullet

Ølsted

bullet

Sigerslevøster

bullet

Ude Sundby (Uddesundby, Udesundby)

bullet

Snostrup (Snodstrup, St. Rørbæk)

bullet

Jørlunde (Hjørlunde, Hjørlykke)

bullet

Ølstykke

bullet

Stenløse

bullet

Hørup

bullet

Uvelse

bullet

Søsum

Klik på navnet for at få information om den enkelte skole.

Litteratur
En oversigt over landsbyerne i Frederiksborg Amt med ældre billeder bl.a. af flere skoler findes på:
http://library.au.dk/materialer/saersamlinger/sognekort/frederiksborg-amt/
Link til lenet: http://www.roskildehistorie.dk/gods/adelsgods/Lynge/Frederiksborg.htm


Nørre Herlev (Herlev)


Landsbyen Nørre Herlev ligger i Nørre Herlev Sogn tæt ved Hillerødmotorvejen 1 km. fra Brødeskov, 6 km. fra Hillerød og
34 km. nordvest for København  Nr. Herlev hører til Hillerød Kommune. Landsbyerne Freerslev og Nørre Herlev opstod på
hver sin side af den dengang meget større Attemose. I den tidlige middelalder ejede Esrom Kloster
hele eller dele af Nørre
Herlev og Hammersholt.
Cistercienserklostret i Esrum var den største jordbesidder i Nordsjælland gennem middelalderen.
Den ældste bygning i Nørre Herlev er kirken, som også stammer fra middelalderen og rytterskolen, som blev opført i 1722
som den første af disse skoler. Rytterskolen, der ligger helt tæt på Nørre Herlev Kirke, ses til venstre på fotografiet herover.
Den gamle byplan er ændret siden 1960-erne på grund af de store udbygninger af parcelhuse, særligt mod vest langs den
forgrenede Enghavegårdsvej. Flere huse og gårde er stadig stråtækte. De er dog ikke så omfattende og dominerende som
i andre landsbyer. I udkanten  af byen mod nord er stationen med togforbindelse mod Hillerød og Hundested. Øst for Nørre
Herlev, i tilknytning til Hanebjerg Skole, ligger Brødeskovparken, der er et stort boligkvarter, som er bygget fra omkring år
2000 og især er domineret af næsten hundrede villaer, hvoraf mange er træhuse, der er opført i ´svensk stil´.

Historie  
Rytterskolen i Nørre Herlev blev opført i 1722 på  adressen Bygaden 26. Rytterskolen, som ligger op til kirkegårdsmuren til Nørre Herlev Kirke, blev opført som en af de allerførste rytterskoler i landet. Grunden hertil var, at slotspræsten ved Frederiksborg Slot og samtidig sognepræst i Hillerød og Nørre Herlev, pastor Peder Hersleb, som var på god fod med kong Frederik IV, allerede i 1718 fik tilsagn om, at en af de påtænkte landsbyskoler, som skulle oprettes i forbindelse med kongens 50 års fødselsdag i 1721, ville blive opført i Nørre Herlev. På det tidspunkt var det ellers endnu ikke bestemt, hvor skolerne skulle placeres, men ved at indgive sin ansøgning om oprettelsen af en skole i sit anneks i Nørre Herlev, blev Herslev i virkeligheden ophavsmanden - eller i det mindste en af de vigtigste ophavsmænd - til Frederik IVs  rytterskoler, idet kongen pålagde ham at udarbejde den samlede og endelige plan for oprettelsen af alle 240 skoler i de 12 rytterdistrikter; en opgave, som Hersleb sammen med andre personer, som også var vigtige i forbindelse med gennemførelsen af planen om rytterskolerne, løste på allerbedste måde og til kongens fulde tilfredshed.



Hersleb var en særdeles dygtig mand, som gjorde sig fortjent på mange områder, bl.a. fik han med kraftigt støtte af hoffet reorganiseret Hillerøds fattigvæsen fra bunden af, ligesom han også gav stødet til, at der 1726 ligeledes i Hillerød blev oprettet et almindeligt hospital (d.v.s. fattiggård) for folk fra hele landet. Med tiden udviklede der sig efterhånden et tæt fortrolighedsforhold mellem Herslev og Frederik IV, og da kongen  i 1730 lå for døden på Odense Slot, var det da også Hersleb, som var
hos ham til det sidste. Dagen efter kongens død blev Hersleb meget mod sin vilje udnævnt til biskop over Akershus stift i Norge 1730-1737 og biskop over Sjællands stift fra 1737. Efter en lang og betydningsfuld karriere døde han i 1757. Biskop Hersleb ligger begravet i Holmens Kirke.


Udsnit af ældre kort over Nørre Herlev med angivelse af skolens placering.

Biskop Balle, som visiterede skolen i 1787, noterede i visitatsbogen, at "I Herløv Skole befandtes de Børn at være de flittigste, som havde søgt Skolen, og derimod vare de bedre, som havde hiemme i Huset nydt Underviising af deres Forældre. Skoleholder Westergaard er Attestatus og savner ikke Duelighed. Men Flid haver han ikke beviist. Der klages meget over, at han tager andre Ting vare og agter ingen Paamindelse. Jeg kan imidlertid ikke røre ham, saalænge mig fattes lovformeligt Beviis. Han er en mægtig Tovtrækker". Efter sin anden visitats i 1793 bemærker Balle, at "I Nørre-Herløw Skole svarede adskillige Børn med god Forstand af Lærebogen. De fleste havde skikkeligt Begreb om Catechismi Indhold og læste vel i Bog...Skoleholder Westergaard, som nu er blevet flittig, catechiserer meget godt." Den lærebog, som biskop Balle hentyder til, er den
bog, som han selv havde udgivet i 1791. Bogen var en ny udgave af Luthers Lille Katekismus med forklaringer, som Balle havde givet titlen "Lærebog i den evangelisk christelige Religion til brug for alle skoler i Danmark". ´Balles Lærebog´, som den siden blev kendt som, blev den autoriserede udgave af Katekismus til skolebrug i adskillige årtier og er måske den mest udbredte skolebog i Danmarks historie.
Den 25. maj 1800 fik Nørre-Herlev igen besøg af biskop Balle, som denne gang bl.a. indberettede, at der "fandtres mange iblandt Landsbye-Ungdommen, som gjorde meget god Rede, dels efter Lærebog, deels efter Forklaring". Biskop Balle havde travlt under denne visitats, hvor han både besøgte kirken og fattighusene, så det ser ikke ud til, at han også fik aflagt skolen et besøg ved denne lejlighed, men nøjedes med overhøringen af børnene i kirken, - noget, som ellers kun indtraf uhyre sjældent, når Balle visiterede sognene.

Biskop Balle

Biskop Balles sidste visitation fandt sted den 20. maj 1805, og da var den aldrende bisp noget bekymret over de mange fravær på skolen. Han noterede nemlig: "
Skoleholder Westergaard har Duelighed, men synes ikke at have anvendt den omhyggeligste Fliid. Hans Ungdom har tabt sig. Af de paa Listen antegnede Børn savnedes 19, og 2 afholdtes ved Sygdom. Skolegangen havde i det heele været maadelig...De flestes Skolegang var indskrænket til 3 eller 2 eller 1 Maaned samt enkelte Uger og Dage. Nogle havde slet ikke været i Skole. Ved Overhørelse efter Lærebog og Catechismus samt ved at prøve Indenadslæsning i forskellige Bøger opledte jeg 14 Børn, som viiste i deres Svar, at de havde rigtigt Begreb om det, der var lært og ey havde glemt igien, hvad de før vidste, og derhos havde været mest flittige, saa jeg kunne være fornæyet med dem...Der ere 7, som skrive, tildeels ret godt. Men regning har ikke fundet sted, som dog herefter bør paadrives..... Skolelærer Studiosus Westergaard har Duelighed og Kraft. Ieg tvivler ey paa, at han ved Skolegangs forhaabede Tilvext medvirker fremdeles med Iver og Lyst til Christelig Oplysnings forøgede Udbredelse."
I tidens løb blev rytterskolen i Nørre Herlev udbygget med ´4 Alen mod Nord´, som der står i kilden til denne oplysning. Rytterskolen ophørte som skole omkring 1895 og overgik derefter til privat eje. En ny skole blev opført i 1903. Hvor børnene har gået i skole i de mellemliggende 8 år er foreløbig lidt uklart.
I en kortfattet beskrivelse af skolen fra 1921 bemærkes det, at bygningen ´beboes af 2 Familier´. Senere var bygningen i en periode købmandsforretning, med indgang i nordgavlen, hvor der også blev plads til to mindre udstillingsvinduer. De sidste mange årtier har den gamle og velholdte skolebygning dog udelukkende været anvendt til privat beboelse.

 

Rytterskolen i Nørre Herlev er nabo til Nørre Herlev Kirke, og som det ses på fotografiet herover, ligger bygningen kun få meter fra kirkegårdsmuren. På luftfotografiet herunder ses kirken til venstre og rytterskolen til højre, som det er markeret på fotografiet. Vær opmærksom på, at billedet ikke er retningskorrekt, men set fra øst.




´Købmandshandel´ står der med store bogstaver på gavlen af rytterskolen i Nørre Herlev. I perioden omkring 1925-1945 (tidspunktet er ret usikkert) var der nemlig indrettet købmandsbutik i bygningen. Fotografiet menes at være fra måske 1945, og er nu arkiveret i Brødeskov Lokalhistoriske Forening. Det gælder også skolebilledet foran rytterskolen i Gl. Herlev fra omkring 1900 (herunder).






Nørre Herlev Kirke er en typisk middelalderkirke bygget i romansk stil med senere tilføjelser og ændringer, bl.a. blev skibet forlænget mod vest omkring år 1200, og der blev tilføjet et dobbelttårn; det nuværende tårn stammer dog fra en ombygning i 1400-tallet Samtidig hermed blev våbenhuset opført, og blev der indbygget hvælv. I de tre fag i kirkeskibet er der kalkmalerier fra omkring 1460-80. Kirken ligger højt i forhold til den omgivende bebyggelse.


Rytterskolerne var en ´folkegave´ til bønderne på krongodset, som kong Frederik IV ønskede at give på sin 50 års fødselsdag i 1721. I 2011 blev var det 290 år siden, at den beslutning blev taget, og i Nørre Herlev valgte man at fejre denne fødselsdag med en rundvisning i den gamle rytterskole, som de seneste halvtreds år har været Birthe og Lars Feilbergs hjem. Trods lidt småregn mødte 30 mennesker op ved rytterskolen både for at se den smukke bygning indefra, men også for at høre Birthe og Lars Feilberg fortælle om skolens historie.


(Kilde: SN.dk 12. fra okt. 2011 / fotos: Thomas Arnbro / se også linket under ´Information og links´ med mulighed for at se yderligere fotografier fra arrangementet)
 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
? Westergaard
?
 
?
?1787 - 1806?
?
 

Litteraturhenvisning:
Christian Larsen: "Hoveriet og arbejdet skal gøres, kroppen skal bruges; sjælen kan have, hvem der vil... / Biskop Peder Herslebs visitatsindberetninger 1739-1745", udgivet  af  ´Kildeskriftselskabet´, Kbh. 2003. Bogen har en udmærket biografisk indledning om biskop Hersleb. Se eventuelt litteraturlisten for yderligere information om udgivelsen.

Links til yderligere information om rytterskolen og byen:

http://sn.dk/Hilleroed/Velkommen-til-290-aar-gammelt-hus/artikel/156900

https://www.google.dk/#q=nørre+
herlev+skole

http://www.nrherlevkirke.dk/kirken/

Rytterskoletavlen  
Efter opførelsen af den nye skole i Nørre Herlev i 1903 blev sandstenstavlen fra rytterskolen overført til denne skole, hvor den blev henlagt på skolens loft. Her lå den stadig i 1921 - næsten 20 år senere! På et eller andet tidspunkt blev tavlen flyttet til købstadsmuseet "Den gamle By" i Århus, hvor den blev opsat ved en indvendig trappe i `Kertemindeskolen´, som er en ganske vist næsten samtidig købstadsskole, men den er på ingen måde en rytterskole og har derfor heller ikke nogen forbindelse med tavlen. Købstadskolen lå i Strandgade i Kerteminde. I 1739 udsendte kongen en forordning om skolevæsenet i købstæderne, og i 1741 opførte bystyret så den lille skole (fotos til højre). Rytterskoletavlen, som i øvrigt ejes af Danmarks Lærerforening, er velholdt med en tæt struktur på en grå sten. Teksten er velafbalanceret og let læselig.

Kommende foto af rytterskoletavlen

En kortere TV--film "Om konfirmationens betydning i 1800-tallet", bl.a. fra skolestuen i ´De gamles By´, kan ses på https://www.youtube.com/watch?v=IwGkLQnt504


Kollerød


Landsbyen Kollerød, som den så ud i første halvdel af 1800-tallet på en rekonstruktionstegning fra ukendt år. Rytterskolen,
som måske er med på tegningen som et af husene i venstre side, lå nemlig ved hovedgaden lidt skråt mod venstre overfor
søen til højre for gaden, som det er a
fmærket på matrikelkortet herunder. Navnet Kollerød består af to led, hvor første led
'Kolle' kommer af mandsnavnet Kolli, der på oldnordisk betyder hoved. Det andet led '-rød' betyder rydning, og Kolli har altså
ryddet skoven her. Kollerød nævnes første gang i kilderne i 1274, hvor Peder Ebbesens datter, Cecilie, skænkede Kollerød
landsby til Esrum Kloster. Overdragelsen sker dog ikke så hurtigt som lovet i gavebrevet, for først i 1299 ser det ud til, at
Esrum Kloster er ejer af hele byen. Kollerød har altid været en forholdsvis stor landsby, for i 1497 nævnes 9 gårde, og i
1682 var der 11 gårde og 9 huse. Det var også Kollerød, der i lighed med Uggeløse fik en rytterskole i begyndelsen af
1720-erne, mens Lillerød måtte vente med at få en skole til 1823, så i disse knap hundrede år måtte børne
ne i Lillelund
vandre til Kollerød for at få undervisning. Kollerød, som ligger mellem Allerød, Lynge og Nørre Herlev i Lynge sogn ved
Hillerød, er måske den landsby i hele kommunen, der bedst har bevaret sin oprindelige byplan, selvom både skole,
smedje og købmandsforretning er forsv
undet.

Historie  
Rytterskolen i Kollerød blev opført 172? på matrikel nr. 1, som det ses på matrikelkortet i højre spalte. Det forudsætter dog, at skolen har fået tildelt matrikel nr.1, som det normalt er tilfældet. Det er (stadig) noget usikkert i dette tilfælde.
Rytterskolerne var ofte opført i umiddelbar nærhed af den lokale kirke, men i Kollerød var der ikke nogen kirke, da rytterskolen blev bygget.
Biskop Balle visiterede skolen første gang i 1787, hvor han kort noterede i visitatsbogen, at i "Collerød Skole var en stor Forsamling af Børn, som forenede god Forstand og Indsigt med færdig Læsning. Skoleholder Halberg underviser dem tilbørlig og er vel oplagt til sit Embede. Han catechiserer ret godt." Ved viisitatsen i 1793 var situationen nogenlunde den samme. Balle indberettede, at "de fleste Børn...gjorde Rede for en del af Lærebogen med god Forstand. Også havde de lært Catechismus med Eftertanke.. Boglæsning var god. Psalmer havde man lært. 15 Bøger blev uddeelte . Skoleholder Crener underviser, catechiserer og synger vel." Også ved Balles næste visitats på skolen i Kollerød, som fandt sted den 24. maj 1800, var vurderingen af undervisningen og elevernes faglighed nogenlunde den samme som tidligere, og videre noterede han, at "Skoleholder Gilberg er en gammel Mand, men underviser ret godt og catechiserer gandske skikkelig."


På ovenstående udsnit af et ældre kort er skolens placering anført i den sydlige del af byen. Det er imidlertid næppe rytterskolen, det handler om, men må være en senere skole i Kollerød. Det er dog (stadig) noget usikkert jf matrikelkortet.

Biskop Balle visiterede skolen i Kollerød for sidste gang i sin embedsperiode den 7. juli 1806, hvor han desuden havde visiteret kirken i Uggeløse samt skolerne i Uggeløse og Vassingrød. Visitatsen på Kollerød Skole førte til denne indberetning: "Skole Lærer Studiosus Gilberg er i sit 72de Aar endnu virksom og giver forstandig og god Underviisning. Intet Barn savnedes af de paa  Listen antegnede. Men over 40 Børn havde kun sielden og nogle deriblandt slet ikke søgt Skolen. Men de flittige Børn udmærkede sig for det meste ved den anstillede Overhørelse i Lærebog og Cathecismus samt for en Deel i Bibelsk Historie ikke mindre ved klart Begreb og sammenhængende Kundskab end ved Liv og Færdighed i deres Svar. Ikke faa deriblandt vidste dog saa meget af Geografien, at de kiendte Hovedstæderne i de Europæiske Riger. 5 have gjort god Fremgang i Regning, og 8 have begyndt derpaa. Der ere 9, som skrive. Man havde ligeledes lært Psalmer. Ved at prøve de flittige i Boglæsning efter adskillige dem forhen ubekiendte Bøger forefandt jeg 21, som kunne fortiene hver sin Bog i Forhold til deres Alder og Fremgang, da man dog vidste at hielpe sig ved rigtig Stavning, og ellers udviiste ikke faa deriblandt gandske god Færdighed. De fik da ogsaa hver sin Bog af større eller mindre Værdie. Skolelærer Studiosus Gilberg fortiener endnu i sin Alderdom som duelig og virksom Mand megen Agtelse."
Rytterskolen i Kollerød blev erstattet af en nyopført skole i 1877 og derpå revet ned.


Samtidig tegning af Ole Pedersen Kollerød.
 


Der er næppe bevaret noget billede af rytterskolen i Kollerød, men på dette udsnit af et matrikelkort fra 1785 kan man se den ´skolelod´, som hørte til rytterskolen og udgjorde en del af skoleholderens løn. På disse gamle matrikelkort har skolelodden ofte matrikel nr. 1. Sådan var det også på dette matrikelkort over Kollerød.



Den mest kendte elev fra rytterskolen i Kollerød, hvor han formentlig har gået, er nok Ole Pedersen, der blev født i landsbyen Kollerød den 11. september 1802 og senere blev kendt under navnet Ole Pedersen Kollerød. I 1837 skete den begivenhed, der blev skæbnesvanger for Ole Kollerød. Den 14. juni myrdede han og to andre forbrydere nemlig papirkusken Lars Petersen fra Nymølle Papirværk ved Mølleåen. I perioden mellem domfældelsen og henrettelsen skrev Ole Kollerød  ”Min Historie”, som er et enestående kultur- og socialhistorisk dokument på 218 tekstsider. Mordet i Nymølle har en meget central placering i disse erindringer, der i høj grad bidrager til forståelsen af den fattige underklasses forhold i begyndelsen af det 19. århundrede. Den 17. november 1840 på Amager Fælled satte bødlens økse punktum for Ole Kollerøds tragiske liv.
Ole Kollerød blev tegnet i 1837, mens han sad i fængslet og afventede sin dom (se portrættet. i venstre spalte / kilde: EMU).


"Da den 38-årige Ole Kollerød blev henrettet på Amager Fælled havde han allerede i flere år været herostratisk berømt som en rå og forslagen tyv og slagsbror, fra 1837 desuden som morder. Også efter døden levede han videre i den folkelige bevidsthed, bl.a. som en personifikation af galgenhumor, jf. mundheldet ´Der bliver ikke noget af, før jeg kommer´, sagde Ole Kollerød, da han skulle henrettes.".
(Citeret fra Gyldendals "Store Danske")
.
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
? Halberg
? Crener
? Gilberg
?

 

?
? 1787 ?
? 1793 ?
? 1800 - 1806 ?
?
Litteraturhenvisning:
Ole Pedersen Kollerød: "Min historie om den ulykkelig Skæbning som har forfulgt mig siden mit 6. Aar og entil mit 38. Aar som ieg nu er i mens ieg skriver dette. Til Her velbaaren Capitain Agerholm i Kiøbenhavn 1840", udgivet af ´Foreningen Danmarks Folkeminder´, 1978.

(Meget anbefalelsesværdig, se foto af udgivelsen herover))
.

Jørgen Dieckmann Rasmussen: "Ole Kollerød - oprører eller
social taber?", Fortid og nutid XXIX, 1981, side 284-94. (Kan downloades gratis som PDF-fil).

Link til yderligere information om rytterskolen og byen
:
http://museer.rudersdal.dk/FrontEnd.aspx?id=118

 
Rytterskoletavlen  
Rytterskoletavlen blev nedtaget, da rytterskolen blev nedlagt  i 1877 og derpå overført til en på dette tidspunkt nyopført skole i Kollerød, hvor den angiveligt blev indmuret på højre side af skolens hoveddør.
På venstre side var en tilsvarende tavle fra en anden nedlagt rytterskole (hvilken?), som var indmuret på tilsvarende måde. Det er (endnu) ikke lykkedes at finde information om denne skole eller hvor, de to rytterskoletavler befinder sig i dag.
 
Kommende foto af rytterskoletavlen


Uggeløse


Uggeløse er en lille landsby i Uggeløse Sogn i Nordsjælland ca. 10 km syd for Hillerød. Uggeløse Kirke er fra ca. 1150.
På fotografi herunder, som er fra 2009, ses rytterskolen i Uggeløse til højre.

Historie  
Rytterskolen i Uggeløse blev opført 172? på den nuværende adresse Uggeløse Bygade 79. Bygningen er i årenes løb tilbygget i begge ender og forsynet med karnapper på taget, men ellers er det fortsat forholdsvis let at genkende den oprindelige rytterskole i den nuværende bygning.


På ovenstående udsnit af et ældre kort er rytterskolens placering tydelig afmærket syd for kirkegården og Uggeløse Bygade, som i virkeligheden er den del af den landevej, som løber gennem den lille landsby.
 

Luftfotografi af Uggeløse, hvor kirken ligger forneden til højre i billedet og rytterskolen ved det blå mærke på Uggeløse Bygade. Sidevejen "Ryttervænget" øverst i billedet svinger rundt om den oprindelige skolelod, som var det jordstykke, der hørte med til skolen, og som udgjorde en del af skoleholderens aflønning. Vær opmærksom på, at fotografiet ikke er retvendt, men set fra øst.
 

Rytterskolen i Uggeløse på Uggeløse Bygade set fra vest. Rytterskolen ligger få hundrede meter fra kirken, som det er tilfældet med langt de fleste af de rytterskoler, der blev opført i landsbyer med en kirke. Kirken var jo sådan set skolens ´arbejdsgiver´, der havde ansvar for, at driften af skolen og selve undervisningen forløb, som det skulle.
Præsten havde pligt til at visitere skolen flere gange om året, og med få års mellemrum blev skolerne visiteret af provsten eller biskoppen. Sådan foregik det overalt.
Rytterskolerne var hele tiden underlagt betydelig kontrol.


Uggeløse Kirke menes at være opført på Hvideslægtens jorder formentlig omkring 1150 under Sune Ebbesen, og kirken ligger på et af de højeste punkter på Sjælland, 61 meter over havet. Det romanske kirkeskib, som er den ældste del af kirkebygningen, er opført af rå og kløvede kampesten med hjørnekvadre af frådsten. Kirkekibet er forlænget i vest engang i 1200-tallet. Desuden er tre tilbygninger i gotisk stil opført i munkesten med enkelte skifter af indmurede kampesten i kor og sakristi, som er tilføjet ca. 1375-1450. Våbenhuset fra 1500-tallet. Tårnet kom først til i 1723 og erstattede da et af ældre tårn i bindingsværk, som i flere år havde været "brøstfældigt". Loftet i skibet var oprindelig hvælvet, men i 1789 blev hvælvingerne revet ned på grund af fugtskader og erstattet af et bjælkeloft.
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
?
? Christensen
?
 
?
?
? 1806 ?
?

 
Rytterskoletavlen  
Tavlen er indmuret på facaden på den oprindelige rytterskole. Stenen har en grov struktur med tydelig okkerfarvning. Tavlen er af den ´lavbrede´ type med en temmelig lille krone. Teksten er meget skarpthugget med velplacerede og fuldstændige verselinjer. Tavler, som er ganske velholdt, er i privateje uden fredningsaftale. Kommende foto af rytterskoletavlen

 

Gørløse (Gjørløse)
.

Gørløse er en lille stationsby i Nordsjælland, som ligger midt mellem Hillerød og Frederikssund i Hillerød Kommune. Som
stednavn nævnes Gørløse første gang i ca. år. 1200 som Gherluse, i 1366 som Gærløsæ, der kommer af Gera, der er
'den spydlignende', som var det oprindelige navn på Gørløse Å, og- tilføjelsen ´-løse´ , der betegner en græsgang eller en
lysning. I området omkring Gørløse finder man både landbrug, småskove, overdrev og en del åløb, som er sidegrene i det
vældige Havelse å system. De nærmeste byer er Hillerød mod nordøst (ca. 10 km
), Skævinge mod nordvest (ca. 4,8 km),
Slangerup mod syd (ca. 6,7 km) og Frederiksværk mod nordvest (ca. 20 km). Indtil kommunalreformen i 2007 å Gørløse i
Skævinge Kommune og før 1970 i Lynge-Frederiksborg Herred i Frederiksborg Amt. I Hillerød Kommune blev der foruden
rytterskolen i Gørløse oprettet rytterskoler i Sigerslevøster, i Skævinge og i Meløse. I det store v
ejkryds, hvor landevejen
løber gennem Gørløse, ligger den stadig bevarede rytterskole, som ses herunder. Øverst ses et postkort fra et ukendt år.




Historie  
Rytterskolen i Gørløse menes at være opført 1723 på den nuværende adresse Hovedvejen 19.




Luftfotografi af Gørløse, hvor kirken ligger øverst i  billedet og rytterskolen som anført bunden. Vær opmærksom på, at fotografiet ikke er retvendt, men set fra øst.


Fotografi af rytterskolen fra ca.1950.

Rytterskolen ophørte som skole i 1924, hvor den blev afløst af den nybyggede Gørløse Skole på Strøvej 105 - 107.
I dag er rytterskolen i privat eje og anvendes til privat beboelse. Som alle eksisterende rytterskolebygninger har den i tidens løb gennemgået nogle ændringer, bl.a. er den tilbygget i begge ender, men det er dog stadig forholdsvis let at genkende den oprindelige rytterskole fra 1720-erne i den nuværende bygning. Rytterskolen i Gørløse, der ligger få hundrede meter fra Gørløse Kirke, fre
mstår stadig som en smuk bygning, Rytterkolerne blev for det meste opført i umiddelbar nærhed af den lokale kirke, da det normalt var præsten, der førte tilsyn med driften af skolen og ved gentagende visitatser på skolen også kontrollerede, at skoleholderen passede sit kald, og at eleverne fik lært det, man forventede af dem. Med mellemrum blev denne kontrol også selv kontrolleret. Det skete, når skolen og kirken blev visiteret af enten provsten eller Sjællands biskop, som visiterede samtlige skoler med nogle års mellemrum.


Gørløse Kirke er af teglsten og består af et senromansk kor og skib, et gotisk våbenhus og et tårn fra slutningen af 1500-tallet.


 


Rytterskolen i Gørløse ligger stadig midt i byen, men som alle andre bevarede rytterskoler har også denne gennemgået betydelige ændringer i årenes løb. I 2011 blev sandstenstavlen ført tilbage til den gamle bygning. Samme år blev bygningen sat til salg. Fotografierne herunder og  viser skolen i februar 2016. Bygningen er nu blevet malet lysegrå, men står tom og virker i øjeblikket lidt forsømt (februar 2016).




På dette fotografi af rytterskolen, hvor børnene er stillet pænt op til fotografering foran bygningen, kan man stadig tydeligt se sandstenstavlen til højre for hoveddøren på facaden af den gamle rytterskole, som da var udvidet med en større tilbygning (foto fra ukendt år, men før 1928). Det samme gælder for det fotografi af børn foran rytterskolen, som er anvendt som titelbillede.


Gørløse Skole, som afløste rytterskolen, da den blev nedlagt i 1924. Der er blevet foretaget mange tilbygninger og forandringer på skolen i årenes løb. Som mange andre landsbyskoler i landet er også denne skole nu en del af en større centralskole. Skolen i Gørløse blev i 2016 lagt sammen med  skolerne i Uvelse og Brøderup og har nu fået navnet ´Hanebjerg Skole, Afdeling Gørløse´.


Den nu nedlagte Gørløse Station (billedet i venstre spalte)
                          

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Andreas Wiingaard
Mogens Wiingaard
Friederich Wilhelm Erlandsen Berg
Lars Børgesen
Jens Nielsen Holm
Mogens Petersen
Carl Frederik Petersen
Frederik August Petersen
Georg Valdemar Larsen

Andreas Wiingaard blev  i 1750 efterfulgt af sønnen Mogens Wiingaard et par år, inden han døde (1752). En ældre søn, Thomas Wiingaard, var skoleholder i Ølsted.


De sidste tre skoleholdere og - efter 1900 -  førstelærere ved rytterskolen i Gørløse i perioden fra 1857 til rytterskolen blev nedlagt i 1925.
 
1723 - 1750
1750 - 1763
1763 - 1806
1806 - 1820
1820 - 1840
1841 - 1857
1857 - 1883
1884 - 1921
1921 - 1925
Henvisning til yderligere information om skolen:
Yderligere information om rytterskolerne og lærerne i Gørløse, Meløse, Skævinge og Sigerslevøster kan oplyses ved henvendelse til Inge Kristensen, Lokalhistorisk Forening for Skævinge og Omegn, som som også takkes for stor hjælp i forbindelse med denne beskrivelse af rytterskolen i Gørløse.


Links til yderligere information om rytterskolen eller byen:
http://www.hillnet.dk/grlse_rytterskole.6


http://www.kirkefotos.dk/_Landsdele/Sjaelland/Gorlose-Kirke/Gorlose-kirke.html


 

NB! Rytterskolen i Gørløse oplyses i øvrigt til salg (pr. okt. 2011), så her er chancen for at erhverve en af de smukke og derfor ofte eftertragtede skolebygninger.

Rytterskoletavlen  
Tavlen blev i 1925 flyttet til Gørløse skole, men blev tilbageført i 2011 og  opsat på den gamle rytterskole. Tavlen, der er meget lys, er velbevaret med tydelig tekst, som er trukket op. Teksten har lidt skråtstillede linjer, men er intakt og uden ændringer. Stenen må karakteriseres som ganske velbevaret, men skæmmes dog af nogle pletter og stænk af maling. Tavlen er indmuret til højre for hoveddøren i facaden.



Herunder: Kartotekskort fra Nationalmuseets etnografiske samling med et lidt ældre fotografi af rytterskolen i Gørløse.




Skævinge


Skævinge er en stationsby, som ligger midt mellem Hillerød og Frederiksværk i Hillerød Kommune. Fra Skævinge er der
ca. 10 km. til Helsingør, 4,5 km. til Gørløse, 4 km. til Meløse, 5 km. til Store Lyngby og 6 km. til Ølsted. Som stednavnet
antyder, peger endelsen -inge  tilbage til jernalderen for ca. 1500 år siden. Byen nævnes første gang på skrift i 1200-tallet
i formen ´Skeping´
.


S
ognekirken i Skævinge, som ses på fotografiet herover, er en romansk kampestensbygning på en sokkel af rå granit
og kalksten. I sit store værk ´Atlas Danicus´ fra1688 Peder Hansen Resen en grundig beskrivelse af Danmark på
grundlag
af indberetninger fra præster rundt omkring i landet. I afsnittet om Skævinge skriver Resen bl.a.: "I den sydlige del af l
andsbyen Skævinge rejser der sig en høj kaldet Thuledÿs (Thuledysse), som indbyggerne påstår, at der i gamle dage har
vist sig satyrlignende væsner dér." Det er nærliggende at tro, at Thuledyssen må være ´Bombakken´ (Baunebakke), som
er en temmelig stor og sandsynligvis naturlig høj nordøst for byen. Et stort antal arkæologiske fund fra oldtiden giver en
rimelig formodning om, at Skævinge har været et stort kult-centrum i oldtiden.
Jernbanen kom til Skævinge i 1897, og
dermed blev befolkningsantallet i Skævinge Sogn, som det var dengang, øget en hel del i forhold til de omkringliggende
sogne.


Overfor kirken ligger rytterskolen, som ses på billedet herunder, hvor eleverne har taget opstilling foran skolen engang
først i 1920-erne.Herren bagerst i venstre halvdel af billedet er Christian Petersen, der blev førstelærer ved rytterskolen
i Skævinge i 1921. Fotoet findes på
Lokalhistorisk Forening for Skævinge og Omegn. På fotografiet herunder ses
bygningen,som den ser ud i dag, hvor den anvendes til privat beboelse.

Historie  
Rytterskolen i Skævinge blev opført 172? på den nuværende adresse Ny Harløsevej 12 lige overfor Skævinge Kirke. Bygningen blev udvidet med et tilbygget fag mod nordvest i 1875 og med tre fag mod sydøst i 1892. En kortfattet beskrivelse af bygningen fra 1921 oplyser, at rytterskolen på det tidspunkt stadig blev anvendt som skole og lærerbolig. Rytterskolen blev nedlagt i 1954 og erstattet af en  nyopført  skole i Skævinge. Rytterskolen eksisterer stadig, men bygningen anvendes i dag til privat beboelse.


Rytterskolen ligger stadig overfor kirken, så den skole, hvis placering en anelse sydøst for kirken på dette udsnit af et ældre kort er derfor ikke rytterskolen. Bavnebakke, der er omtalt i Resens beskrivelse af hele landet, ´Atlas Danicus´ fra 1688, hedder nu Bombakke og ligger omkring 500 meter nordøst for kirken (øverst til højre på kortet). På luftfotografiet herunder er Skævinge Kirke markeret for oven i billedet og rytterskolen i bunden.



1901 blev bygget en forskole, hvortil der var ansat en lærerinde, som det tidligere hed, til at forestå undervisningen af de yngste elever. Det var en situation, som også var opstået  mange steder, efterhånden som det blev sværere og sværere at finde plads til alle elever i de små, gamle landsbyskoler.
Herunder ses de første tre lærerinder ved forskolen i Skævinge: Lærerinderne Anna Margrethe Jensen (1901-1921), Minna Holm (1921-1924) og Brynhilde Vimtrup (1924-?).

 



 

En gruppe personer er her fotograferet foran rytterskolen i Skævinge (foto fra ukendt år, men før 1928). Herunder er frikvarteret foreviget på et fotografi fra først i 1930-erne. Det store træ til venstre for skolen, som ses på billedet herover, er væk, så byen nu er blevet synlig fra skolen.




Forsiden og bagsiden af rytterskolen, som gennem årene er blevet udvidet og moderniseret, som tilfældet er med eller de bevarede rytterskoler, men hvor det alligevel  - med lidt god vilje - er muligt af genkende den oprindelige skolebygning.




Skævinge Kirke (info følger). Herunder ses præstegården i Skævinge. Fotografi fra et ukendt år, men før 1928.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
Johannes Langemarch
Jacob Adolph
Niels Borum
Rasch Licht
Niels Engell
Henrich Monrad Juul
Anders Villumsen
Julius Edvard Alexander Hessen
Christian Petersen
Georg Kjær
Kristian Hvid Simosen
Karl Vilhelm Hansen


Tre af de sidste skolemestre og - fra sidst i 1800-tallet - førstelærere ved rytterskolen i Skævinge i perioden 1828 - 1926.
 
?
1733 - 1745
1745 - 1757
1757 - 1771
1772
1772 - 1810
1810 - 1828 1828 - 1875
1875 - 1921
1921 - 1926
1926 - 1946
1946 - 1951
1951 - 1954
Henvisning til yderligere information om skolen:
Yderligere information om rytterskolerne og lærerne i Gørløse, Meløse, Skævinge og Sigerslevøster kan oplyses ved henvendelse til Inge Kristensen, Lokalhistorisk Forening for Skævinge og Omegn, som også takkes for stor hjælp i forbindelse med denne beskrivelse af rytterskolen i Skævinge.


http://vores-nordsjaelland.dk/page_id__843_path__0p
302p261p52p303p.aspx

 

Rytterskoletavlen  
En beskrivelse af skolen fra 1921 oplyser, at tavlen på det tidspunkt, hvor skolen stadig var i brug, var placeret over døren. Da rytterskolen blev nedlagt i 1954, blev rytterskoletavlen overført til den nyopførte Skævinge Skole, hvor den blev opsat i muren.  Siden er tavlen igen flyttet til Lille Lyngby Sogneskole, som på grund af kommunens sammenlægning af skolerne, som kendes fra hele landet, nu er omdøbt til Kornmarkskolen, Ll. Lyngby afdeling. Kommende foto af rytterskoletavlen




Alsønderup (Tulstrup)


Tulstrup ligger i beliggende i Alsønderup Sogn øst for Arresø nær Alsønderup Enge 1,5 kilometer nord for Tulstrup, ni
kilometer nordvest for Hillerød centrum og 41 kilometer nordvest for Københavns centrum. I Alsønderup Sogn ligger
Alsønderup Kirke.
ikke redigeret

Historie  
Rytterskolen blev opført på Skovsrodgårds mark i
172?. Bygningen blev udvidet i 1798, idet den oprindelige gavl blev flyttet 9 alen (ca. 3 meter), som det fremgår af tegningen (til højre). I 1834 blev rytterskolen flyttet fra Skovsrod til selve Tørring by, hvor den blev placeret ved vejen til Skovsrod. Skolebygningen nedbrændte i 1885.
Om der skulle findes et billede af rytterskolen vides ikke.


 

Grundplan fra 1840, som viser den udvidelse af bygningen, som fandt sted i 1798, da den højre gavl i skolestuen blev flyttet 9 alen (den stiplede linje). Den samlede længde på rytterskolen i Tulstrup i Alsønderup sogn nordvest for Hillerød kom dermed op på 30 alen.
Indgangsdøren til den 8 fag lange bygning er mellem tredje og fjerde fag. Her var der en lille forstue med en dør ind til skolestuen, som efter udvidelsen var godt 17 alen lang (til højre). Den anden dør i forstuen (til venstre) førte ind til lærerboligen, som bestod af en lille dagligstue, som var 9 alen lang, et spisekammer, et køkken og et soveværelse. Desuden var der i tidens løb indrettet et lille kvistkammer på lofte
t. (1 alen = 2 fod = ca. 62,77 cm.).


Postkort fra 1911 med ´Parti fra Alsønderup".




 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 
?  
Rytterskoletavlen  
Efter den fatale brand i 1885 blev tavlen flyttet til en nyopført skole, hvor den sad, indtil den i 1962 blev flyttet til  Asminderød Skole, hvor den var placeret i en forhal, indtil skolen blev revet ned i 2012. Tavlen formodes overført til den nye skole i Asminderød. Tavlen er forholdsvis velbevaret, dog med en del jævnt fordelt vejrslid. Der er en enkelt mindre skramme på tekstfladen. Teksten, som er tydelig, er ikke trukket op, men der er rester, som viser, at den på et tidligere tidspunkt har været trukket op med sort. Der er også rester af en sortmalet kant på tekstfladen. Kommende foto af rytterskoletavlen

 

Meløse (Melløse)


Landsbyen Meløse ligger i Lille Lyngby Sogn nær Arresø tre kilometer øst for Store Lyngby, 10 kilometer vest for Hillerød
og 43 kilometer nordvest for Københa
vns centrum. Rytterskolen i Meløse, som ses herover, fungerede som skole helt
frem til 1961, hvor den blev erstattet af den nyopførte Lille Lyngby Sogneskole. Bygningen anvendes nu til privat beboelse
Herunder et let beskåret fotografi af rytterskolen i Meløse fra et ukendt år. Bemærk rytterskoletavlen ved døren på facaden.

Historie  
Rytterskolen i Melløse blev opført 172? på nuværende adresse Byvej 10 i Meløse,


Udsnit af et ældre kort over Meløse, med tydelig afmærk
ning
af rytterskolens placering.

Rytterskolen fungerede som skole helt frem til 1961, hvor skolerne i Meløse og St. Lyngby blev samlet i Ll. Lyngby Sogneskole, der stadig eksisterer. Rytterskolen i Meløse var således måske den af landets rytterskoler, som fungerede som skole i længst tid. Helt frem til nedlæggelsen modtog skolen i øvrigt gratis brænde fra statens skove, som det havde været skik og brug for alle rytterskolerne siden oprettelsen af rytterskolerne blev besluttet i 1721.
I Meløse var der foruden rytterskolen også en forskole, hvor børnene gik de første 3 klasser. Skolen fungerede ved nedlæggelsen på den måde, at 1. klasse gik i skole fra kl. 11 til kl. 14 6 dage om ugen. 2. og 3. klasse gik i skole fra kl. 8 til kl. 11 og blev undervist på samme tid af samme lærerinde, der ved skolens nedlæggelse hed Emilie Petersen.

Lærerinde Emilie Petersen ca. 1930.

I rytterskolen gik eleverne fra 4. til 6. klassetrin. Når eleverne i Meløse skulle i 7. klasse, måtte de til skolen i Skævinge . I rytterskolen blev eleverne undervist af den samme lærer, og ved skolens nedlæggelse var det lærer Erland Carlsen.
Meløse Rytterskole fungerede som skole indtil 1961, hvor Lille Lyngby Sogneskole blev taget i brug den 15. august og indviet den 25. oktober 1961. Erland Carlsen
var en central person i kommunen, idet han ud over at være førstelærer i Meløse, bl.a. var kirkesanger i Lille. Lyngby kirke og sad desuden i Lille Lyngby sogneråd som kommunekasserer. Lærer Carlsen var således selv med til at beslutte, at der skulle bygges en ny skole i Lille Lyngby kommune, og han flyttede da også med og blev skoleinspektør på den nye Lille Lyngby Sogneskole.
Rytterskolen i Meløse er bevaret, men er naturligvis ombygget i tidens løb. I dag er den i privateje og anvendes nu til beboelse. Den gamle rytterskole fremstår stadig som en meget smuk bygning midt i landsbyen. Rytterskolen er i dag privat ejendom og anvendes til beboelse.




Med afslutningen af 1. verdenskrig var der rykket så meget rundt på landegrænserne, at skolen behøvede nye verdenskort. Det medførte, at førstelærer Willadsen fra Meløse forfattede denne ansøgning til kommunen:
"Tillad mig, at jeg nu mit hjerte letter
og her min sag ærbødigst straks fremsætter.
Blandt mange andre skolesager,
som her ved skolen savnes hårdt,
og hvorom mange her nu klager,
 er også et Europakort.
Det gamle kan, skønt pænt at skue,
ej mere til belæring due.
Thi denne gruelige krig,
som hele verden faldt udi,
har fælt omkring med grænser flyttet,
og sådan om på lande byttet,
at nogle helt er slettet ud,
mens andre har sat nye skud.
Der også fremkom nye stater:
De ved det godt, jeg ikke prater.
Derfor velvise råd, min bøn De høre,
lad af mit hjertesuk Dem smukt nu røre,
besvar det enstemmig med et ´Ja´,
så svarer skolen med et tak ´Hurra´
."
Sognerådsformanden imødekom ansøgningen - også på vers:
"Ærede lærer, som ydmygt begærer et nyere kort.
Kommunen meddeler, et nyt man tildeler,
det gamle skal bort
."
(Kilde: Inge Kristensen / Hillerødposten 9/9 2008)


Skolefoto fra Meløse, hvor elever og lærere har taget opstilling foran skolen. Fotografiet er uden angivelse af år, men læreren til venstre ligner førstelærer Willadsen så meget, at det næsten ikke kan være andre. I så fald er fotografiet senere end 1921.  Fotografiet befinder sig på Lokalhistorisk Forening for Skævinge og Omegn.


 


Meløse Skole uden kviste er her fotograferet før 1933.  Herunder er gengivet et senere foto fra et ukendt år, hvor kvistene er bygget til. Det samme foto er herover anvendt som titelbillede i en mere beskåret version.




Fotografi af rytterskolen fra 18/10 1968 med de to tilføjede kviste på taget. Bemærk sandstenstavlen til højre for døren. Fotografiet befinder sig på Lokalhistorisk Arkiv for Alsønderup og Tjæreby sogne


Rytterskolen i Meløse fungerede som skole indtil 1961, hvor Lille. Lyngby Sogneskole blev taget i brug.




Lille Lyngby Sogneskole, som afløste rytterskolen i Meløse, eks
isterer stadig og anvendes fortsat som skole.
I begyndelsen var der ’kun’ fire lærere på skolen. Siden voksede den sig større. I dag slutter skolegangen på Lille Lyngby Sogneskole med 6. klassetrin. Fotografiet, som er fra indvielsen af skolen den 15. august 1961, findes på Lokalhistorisk Arkiv for Alsønderup og Tjæreby sogne.
Fotografiet herunder er fra samme dag. Den nye skoleleder, Erland Carlsen, leder morgensangen for første gang. Erland Carlsen var den sidste førstelærer på rytterskolen i Meløse, men fortsatte sit virke på Lille Lyngby Sogneskole, da rytterskolen i Meløse blev nedlagt, - en sikkert korrekt beslutning, han selv som medlem af sognerådet havde været med til at vedtage.


Herunder en gengivelse af et motiv fra hovedgaden i Meløse; malet af Th. B. Dahl (1886-1971). Ukendt år.

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
? Bagger
Vilhelm Vilhelmsen Liung
Johan Otto Nyegaard
J. K. Ladorph
Hans Christian Brøns
? Børresen
Peder Jensen
Christian Christensen
Anton  J. Stougaard
Arthur Hendrik Edvard Kamp Schiøth
Niels Peder Larsen
Jens Johannes Willads Willadsen
Erland Carlsen

Førstelærer Erland Carlsen fortsatte som skolelinspektør på Lille Lyngby Skole efter nedlæggelsen af rytterskolen i 1961.
 
?
- 1771? -
1772 - 1786
1786? - 1783
1793 - 1???
-  1801? -
1804 - 1820
1820 - 1857
1857 - 1890
1890 - 1901
1901 - 1911
1911 - 1921
1921 - 1947
1947 - 1961
 
Henvisning til yderligere information om skolen:
Yderligere information om rytterskolerne og lærerne i Gørløse, Meløse, Skævinge og Sigerslevøster kan oplyses ved henvendelse til Inge Kristensen, Lokalhistorisk Forening for Skævinge og Omegn., som også takkes for stor hjælp i forbindelse med denne beskrivelse af rytterskolen i Meløse.


Links til yderligere information om rytterskolen og byen
http://www.voresnordsjaelland.dk/page_id__843_path__
0p4p53p303p.aspx


http://hilleroed.lokalavisen.dk/almueskolen-i-meloese-/20080909/artikler/627664885

http://hillerod-kommuneplan2013.odeum.com/dk/rammer/specifikke_
rammer/bybeskrivelser/meloese_ml/bybeskrivelse_
meloese_ml.htm
Rytterskoletavlen  
Tavlen, som er indmuret på facaden på den oprindelige bygning, er ganske velbevaret trods jævnt fordelt vejrslid. Teksten er let læselig og bærer spor af tidligere at have været optrukket. Tavlen er i privateje, men er belagt med servitut. Kommende foto af rytterskoletavlen


Brederød


Landsbyen Brederød, som ligger ca. 2 km fra Frederiksværk på halvøen Arrenæs i Arresø, er en af de ældste og bedst
bevarede landsbyer i Halsnæs Kommune. I Nordsjælland blev hovedparten af jorden lagt ind under Kronen som krongods i
1500-tallet. Det gælder også Brederød landsby. Landsbyen forblev under kronen indtil General Classen i 1764, fik lagt alt
bøndergodset i Torup, Melby, Vinderød og Kregme Sogne ind under værket i Frederiksværk. Brederød landsby kom på den
måde til at høre under Frederiksværk Gods. Landsbyen har ikke haft vokseværk og har derfor i store træk bevaret sine
grænser mod det åbne land gennem de sidste halvandet hundrede år. I midten af 1800-tallet bestod Brederød af en række
huse langs Brederødvej, en mindre gård samt Møllegården, som var den store gård i landsbyen. Møllen, der siden er revet
ned, lå på den modsatte side af vejen til Sonnerup. Skolebillede herover med børn og lærere opstillet foran rytterskolen i
Brederød menes at være fra 1886. Førstelærer Søren Olsen står midt i bagerste række. Tre pladser til venstre for ham,
med midterskilning, står hans hans kone, Augusta. Rytterskoletavlen sidder stadig indmuret på den oprindelige plads
over døren og er ikke flyttet længere ned på facaden, som det oftest ses på de fleste fotografier af rytterskolerne og på de
bevarede bygninger. Fotografiet
findes på Industrimuseet Frederiks Værk, Arkivet.

Historie  
Rytterskolen i Brederød blev opført 172?:
Skolen ophørte i 1892, hvor den blev afløst af en nyopført skole uden for byen, som det er vist på det udsnit af et ældre kort over Brederød, som ses til højre. Rytterskolen nedbrændte i 1907.


Brederød Skole, som afløste rytterskolen i 1892, er her fotograferet senest 1930. Skolen, som nu kaldes ´Brederød gamle Skole, blev 1977 om omdannet til døgninstitution "Trianglen". Herunder ses lærere på Brederød Skole i festligt lag. Herren bagerst med det hævede glas og briller er lærer Søren Olsen, som også er med på fotografiet af rytterskolen fra 1886, der er anvendt som titelbillede øverst i artiklen. Udsnit af fotografi angiveligt fra 1880, som findes på Industrimuseet Frederiks Værk, Arkivet.




Ældre p
ostkort af møllen i Brederød med Møllegården i baggrunden. Møllen er senere revet ned. (Ukendt år.)
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links

?
Søren Olsen

Førstelærer Søren Olsen fortsatte som lærer på Brederød Skole, da rytterskolen blev nedlagt i 1892.
 

?
1880? - 1892

 
Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_1323061_
APPROVED_1276497822958.pdf



 
Rytterskoletavlen  
Rytterskoletavlen blev nedtaget i 1892 og opsat på den nyopførte Brederød Skole (herunder) fra samme år, hvor den blev indmuret ved højre side af hoveddøren. Denne skole er siden nedlagt (1977?) og benyttes nu af en daginstitution.
Det er (endnu) usikkert, hvor tavlen befinder sig i dag.

Kommende foto af rytterskoletavlen

 

Ølsted


Ølsted ligger i Ølsted Sogn i Halsnæs Kommune ca. 51 kilometer nordvest for København. Sognets lange vestside
grænser til Roskilde fjord og dets nordøstlige hjørne ligger ved Arresø. Ølsted Kirke ligger sydøstligt i byen på et lavt
bakkedrag, der løber ud fra åsen, Strø bjerge, og strækker sig til et mosedrag, som formentlig har været en vig af
Arresø. Kirken, som er opført i 1100-tallet, består af romansk kor og skib, en forlængelse mod vest, som formentlig
er fra omkring år 1400, og en noget yngre forlængelse af koret, som også rummer et sakristi. Våbenhuset, som
oprindeligt også er fra middelalderen fik dog sin nuværende form i begyndelsen af 1600-erne ligesom tårnet, der blev
opført oven på forlængelsen mod vest. Tæt ved kirken ligger den velholdte rytterskole, som i dag anvendes som
kirkekontor. Ølsted set fra kirken. Rytterskolen ses i højre side på nedenstående fotografi, som er set fra kirken.

Historie  
Rytterskolen blev opført 172? på den nuværende adresse Hovedgaden 14 tæt ved Kirken.


Udsnit af et ældre kort over Ølsted. Den anførte skole er ikke rytterskolen, som på dette tidspunkt var nedlagt. Rytterskolen, som ligger lige vest for kirken, ses dog på kortet. Herunder en plan over den gamle landsby.



Rytterskolen blev nedlagt i år?
Bygningen eksisterer stadig og anvendes i dag som kirkekontor.


Rytterskolen i Ølsted. Bemærk rytterskoletavlen på facaden. "Kirken og Skolen i Ølsted" er ´motivet på nedenstående postkort fra et ukendt år. Foran skolen står en mand og en kvinde (måske lærer Andersen?). Fotografiet findes på Industrimuseet Frederiks Værk, Arkivet.


 

Rytterskolen i Ølsted. ´Udlejning af Rytterskolen vil fremover primært være til folkeoplysende og kulturelle formål, hvor der i hvert enkelt tilfælde vil blive taget stilling af Aktivitetsudvalget under Ølsted Kirkes Menighedsråd´, oplyses det.


Godt gemt bag høje træer kan man  - med lidt god vilje -  skimte både rytterskolen og kirken i Ølsted, som ligger ved siden af hinanden på Hovedgaden..


På luftfotografiet herunder ses rytterskolens placering tøt ved kirken. Vær dog opmærksom på, at fotografiet ikke er retningskorrekt, men set fra vest. Rytterskolen ligger derfor vest for kirken.


Den nuværende folkeskole i Ølsted er Arresø Skole, som ligger på adressen Hovedgaden 2 i Ølsted (kort herunder)

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
Thomas Wiingaard
?
 
?
17?? - 17??
?
Links til yderligere information om rytterskolen eller byen:
http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_
tcchurchsearch/Frederiksborg_1527-1557.pdf
(Særtryk fra værket"Danmarks Kirker" om Ølsted Kirke (31 sider), der  hér kan downloades som pdf-fil).

 
Rytterskoletavlen  
Tavlen blev nedtaget fra rytterskolen, da den blev nedlagt og overført til Ølsted Skole, hvor den er opsat på mur i en gang.  Stenen har et tæt struktur, men det kan skyldes, at den måske er afslebet på et tidspunkt. Tavlen, som er af den lavbrede type, er grålig og meget velbevaret. Teksten er usædvanlig skarpthugget og er muligvis efterhugget i forbindelse med en restaurering. Teksten er tydelig og letlæselig. På et tidspunkt er teksten trukket op med en svag gråbrun farve, der skaber en skyggevirkning. Kommende foto af rytterskoletavlen


Sigerslevøster

Historie  
Rytterskolen i Sigerslevøster blev opført i 172?.
I en kortfattet beskrivelse af skolen i 1921 oplyses det, at bygningen er meget forandret i forhold til det oprindelige udseende fra dengang, skolen blev opført.
Rytterskolen blev nedlagt i 1912 (?) og erstattet af en nyopført skole året efter. Efter nedlæggelsen som skole, blev bygningen anvendt til privat beboelse, og i 1921 var den beboet af en maler.

 

 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
? ? Henvisning til yderligere information om skolen:
Yderligere information om rytterskolerne og lærerne i Gørløse, Meløse, Skævinge og Sigerslevøster kan oplyses ved henvendelse til Inge Kristensen, Lokalhistorisk Forening for Skævinge og Omegn.
.
Rytterskoletavlen  
Tavlen blev nedtaget fra rytterskolen, da den blev nedlagt i 1912-1913 og overført til den nyopførte skole, som erstattede rytterskolen. Her blev tavlen opsat i en niche over døren i en skolestue. Tavlen er den lavbrede type, og den har enkelte afsprængninger muligvis på grund af frost. Ellers er den velbevaret. Teksten er skarpthugget og og trukket op med sort. Desværre er der ved den lejlighed sket en fejl, idet der er skrevet ´byger´ og ikke det korrekte ´bygger´. Kommende foto af rytterskoletavlen


Ude Sundby (Uddesundby eller Udesundby)


Frederikssund Kirke er bygget ca. år 1200. Den er oprindelig bygget som sognekirke for beboerne i landsbyerne
Ude Sundby (Uddesundby), Bonderup og Sundbylille. Kirken var i privateje helt frem til 1899, hvor den blev skænket til
kommunen.


Historie  
Rytterskolen i Ude Sundby blev opført allerede i 1724 i Skolestræde tæt ved kirken. Rytterskolen blev opført af den københavnske murermester Laurids Eriksen og lå højt på bakken med front mod syd. Skolen var beregnet til børn både fra Ude Sundby (Uddesundby), Oppe Sundby (Oppesundby) og Bonderup. Fremmødet af børn fra de to sidstnævnte udensogns landsbyer, som havde en lang skolevej at tilbagelægge til fods, var forventeligt meget lavt.
I årenes løb var rytterskolen blevet udbygget fra den oprindelige længde på 5 fag til 12 fag d.v.s.28 3/4 alen og 16 alen dyb. De 4 fag var tækket med strå, resten var med tegl. Da rytterskolen nedbrændte i 1863 havde den 95 elever, hvoraf kun 8 elever var udensogns.

Da degnen ved kirken i Ude Sundby (den nuværende Frederikssund Kirke) døde i 1746, overtog skoleholder Stauning fra rytterskolen det ledige degneembede. En falleret købmand i Frederikssund, Christian Larsen Schiønning, valgte derefter at søge embedet som skoleholder ved rytterskolen. Han begrundede blandt andet sin ansøgning med, at selv om stillingen kun ville give en ringe løn, så ville den dog sætte ham i stand til at ernære ham og hans  familie. Inden ansættelsen blev der, som reglerne foreskrev, foretaget en vurdering af hans evner som skoleholder, der blev fundet i orden, og Schiønning kunne derfor 1747 begynde i sit nye kald som skoleholder ved rytterskolen.
Christian Schønning var født i 1704 sikkert i Assers Mølle i nærheden af Roskilde, hvor hans far var møller. Christian blev kommis hos en købmand i Roskilde i 1732, som også drev en forretning i Frederikssund, så Christian flyttede til Frederikssund og havde nu også råd til af gifte sig med den fire år yngre kæreste, Pernille Christine Jacobsdatter Ring. 1732 blev de gift i Roskilde Domkirke og i  kirkebogen blev det indført, at " 1732 den 8. februar efter Kongelig allernaadigste tilladelse er Monsr. Christian Larsen copulered med Madem: Pernelle Jacobsdatter Ring i hjemmet af Domprovsten hr. Magister Hans Buch". Christian  arbejdede nu som  købmand i Frederikssund indtil 1739, hvor han var blevet 35 år gammel. De første børn var kommet. I alt fik parret med tiden 11 børn, nemlig 6 sønner og 5 døtre. 4 af børnene døde dog, inden de var 1 år gamle. Desværre gik det ikke så godt med arbejdet som købmand, så  Christian Schiønning valgte i 1739 at opgive at skaffe til livets ophold sindenfor købmandsfaget for i stedet at blive handelsbetjent, et arbejde han varetog i 8 år, indtil han som allerede nævnt søgte og modtog kal
det som skolemester ved rytterskolen i Ude Sundby. Schiønning må have befundet sig godt i sit nye embede, idet han blev der og forestod undervisningen af børnene til sin død 35 år senere i 1782. Der er ikke bevaret noget konkret om Schiønnings undervisning, men til gengæld er der bevaret lidt om hans evner som sanger. Tilbage i 1761 fik degnen Peder Stauning fik nemlig problem med vandladningen, og bedst som han stod og sang under gudstjenesten, kunne trangen komme over ham. Men da det jo var en del af hans arbejde at lede salmesangen i kirken, var det ikke så heldigt, at han undertiden meget pludseligt måtte løbe udendørs. Stauning forhørte sig om muligheden for, at Schiønning måtte synge i hans sted, når han skulle træde af på naturens vegne. Skoleholderen sang ganske vist ikke særlig godt, men det gjorde menigheden heldigvis selv, og den kunne sagtens overdøve ham, så skoleholder Schønnings opgave ville derfor udelukkende bestå i at få hele menigheden til at synge med under salmesangen. Stauning ville også selv, - i det omfang hans lille problem tillod det, - gerne være tilstede i kirken og synge med. Han fik sit ønske opfyldt uden problemer.
I 1876 døde Schønnings hustru  kun 62 år gammel, og på det tidspunkt var det også begyndt at knibe for skoleholderen selv at klare alt sit arbejde, så han fik sønnen Laurits til at assistere sig med den daglige undervisning. Da Christian Schønning døde i 1782, fik Laurits Schiønning (1753-1803) mulighed for overtage faderens embede. Han skrev i sin ansøgning til embedet, at han har tjent i 26 år, så han havde altså hjulpet faderen siden 1773. En af de anvendte kilder til denne beretning gav i 1801 følgende beskrivelse af Laurits Schønning et par år inden han døde : "Skoleholderen er den ´gamle´ Laurits Schiønning , der har været lærer her (Ude Sundby) siden 1782. Skolelæreren er ikke så gammel endda, kun 48 år, men både i det ydre og i henseende til helbred gammel og fattig. I 28 år har han fungeret som lærer for en ganske lille løn. Gode folk i Frederikssund havde af og til hjulpet ham økonomisk. Naturligvis var han som ´en lærd mand´ respekteret, men alligevel er man lidt irriteret over hans idelige beklagelser over, at påskeofferet ikke var så stort og at flere af byens bønder ikke helt respekterede hans arbejde, som det er rimeligt. Schiønning er da godt klar over at ikke alt her i verd
en går efter fortjeneste. "Min løn er hos Gud´´, havde han for et par år siden skrevet til biskoppen, da han bad om lidt ekstra løn. Da degnen døde for to år siden, havde Schiønning søgt embedet. Det fik han ikke noget ud af, da embedet blev nedlagt, men arbejdet, som degnen har udført, blev overdraget til skolelæreren - men uden ekstra løn! Selv om lønnen herfor naturligvis blev noteret ´i det højeste´, så ville Schiønning alligevel gerne have lidt nu, mens han stadig var på jorden, hvor han havde det så skidt. Læreren havde for at skabe sig lidt ekstra indtægter i flere år taget børn til sig i sit hus, børn af velstillede forældre, der af den ene eller anden grund ikke selv kunne opdrage deres børn, og som mod en beskeden betaling fik dem anbragt hos Schiønning. I de sidste år var det blevet helt galt med gigten. Vinteren havde været streng, så han var klar over, at han måske ikke havde langt igen." Senere tilføjes: "I 1803 døde Laurits Schiønning (50 år gammel) og blev derved befriet for sine legemelige og økonomiske trængsler og kom formentligt derhen, hvor han havde håbet at blive belønnet efter fortjeneste".  (Kilder: Se under ´Litteratur og links´).


Biskop J. P. Mynster
  Jakob Peter Mynster, 1775-1854, var Sjællands biskop fra 1834. Allerede i 1794 tog J.P. Mynster teologisk embedseksamen og var huslærer, indtil han i 1802 blev sognepræst i St. Spjellerup øst for Fakse. Som biskop var det bl.a. hans ansvar, at både kirker og skoler fungerede, som de skulle. Han visiterede derfor alle kirker og skoler på Sjælland med nogle års mellemrum os kontrollerede ved overhøring at både præster, degne og skoleholdere, at de passede deres arbejde tilfredsstillende.

Rytterskolen blev visiteret af biskop J. P. Mynster i 1838, og i  visitatsbogen har bispen noteret, at skolen i 1838 havde 82 børn, som fik undervisning.  Børnene gik i skole hver anden dag, 6 timer om sommeren og 5 timer om vinteren. Skolen var lukket i høsttiden, fordi børnenes arbejdskraft var nødvendig hjemme, så de derfor ikke havde tid til at passe skolen, før høsten var i hus. Børnene var delt i 2 klasser, én for de yngste og en anden for de ældste. Overgangen fra den yngste klasse til den ældre skete normalt omkring 10-års alderen, men det var baseret på en vurdering af modenhed, dygtighed og alder for den enkelte elev. Biskop Mynster noterede, at "lærer Just var meget duelig og ordentlig." 
Da biskop Mynster igen visiterede skolen i 1847, var elevtallet faldet til 74. Biskoppen var stadig tilfreds med skoleholder Just, men til gengæld var den gode bisp ikke helt tilfreds med elevernes kunnen.
I 1856 var der 37 elever i den yngste klasse og 38 i den ældste, og det var udelukkende børn af jordløse husmænd og fattige indsiddere.


Der findes næppe noget billede af den gamle rytterskole i Ude Sundby, men den ellers ukendte tegning herover giver et meget realistisk billede af en visitats i en landsbyskole både i 1700- og 1800-tallet, hvor provsten eller bispen omhyggeligt overhører  undervisningen og kontrollerer, at både præsten, degnen og skoleholderen passer deres arbejde. Der er bevaret i tusindvis af notater og indberetninger efter de mange, mange visitatser, der er blevet foretaget i samtlige skoler over det ganske land.

En beskrivelse fra 1819 af, hvordan undervisningen skulle foregå efter den såkaldte ´indbyrdes undervisning´  lyder:

"Efter Bøn og et par Salmevers stillede Børnene sig op i Nummerorden langs Væggene, de raabes op, og det efterses, om de er vaskede. Der ´formeres Læseskole". Mentoren, en af de ældste og paalideligste Elever, hænger Læsetabellerne op paa Søm i Væggene. ´Tabelklasserne´ og ´Bogklassen´ ordnes foran Lærerens Kateder. Bag hver Bihjælper staar de Elever, han skal vejlede. Læreren fløjter og Eleverne marsjerer rundt i Skolestuen. Hver Bihjælper med Følge gør holdt foran den Tabel, som skal studeres. Et nyt Stød i Fløjten og straks derpaa høres en Alarm, som når en Flok Strandskader flyver over vore hoveder. De læser i kor!" .


Efter statsbankerotten i 1813 blev de økonomiske vilkår stramme, og den Lancasterske undervisningsmetode, også kaldet den indbyrdes undervisning, blev den dominerende metode i den danske folkeskoles undervisning indtil midt i 1800-tallet, fordi læreren - eller en af de ældre elever - på den måde kunne undervise et stort antal elever på samme tid. Metoden blev først officielt afskaffet 1865.
 


Tegningen herover viser den nye skole, som blev opført i 1869 til erstatning for den nedbrændte rytterskole.

Ved kommunesammenlægningen i 1868 blev Ude Sundby indlemmet i Frederikssund Købstad, og herved fulgte Rytterskolen i ´Skolestræde´ med. Ved branden i 1868 brændte denne skole, og 14. juni 1869 afholdtes licitation over den nye skole, der blev opført af murer C. Møller, Frederikssund, under tilsyn af arkitekt C. H. C. Granzow, der antagelig har tegnet skolen. Prisen på den nye skole beløb sig til 5259 rigsdaler, så byen måtte optage et lån på 5000 rigsdaler for at finansiere skolebyggeriet.


Facaden på Skolen i Skolegade (Ude Sundby Skole), som senere fik navnet ´Justs Skole´.

Førstelærer Rudkøbing gjorde i 1888 opmærksom på, at det samlede elever nu var blevet så stort, at det medførte alvorlig pladsmangel. Man opførte derfor samme år en mindre skole i Skolegade, der fik navnet Pogeskolen, fordi den var beregnet for de små elever. Herefter var forholdene i en del år ordnet således, at skolen på torvet fortsatte som ren drengeskole, og skolen i Skolegade var en ren pige- og pogeskole. Alligevel stadig var forholdene fortvivlede. Undervisningen var spredt på to skoler, og den fortsatte pladsmangel gjorde det nødvendigt at leje ekstra lokaler på Teknisk Skole i Frederiksborggade.
1901 anbefalede Skolekommissionen, at der blev opført en helt ny skolebygning i stedet for at udvide de bestående skolebygninger.1903 stod den nye skolebygning færdig, og året efter byggede man inspektørboligen, der kom til at indeholde skolens kontor. Skolen fik navnet ´Falkenborgskolen´.
De tidligere skolebygninger blev afhændet. Skolen i Skolegade, der havde fået navnet `Justs Skole` overgik således på et tidspunkt til privateje, men blev senere igen overtaget af kommunen og bl.a. anvendt som udlejningsboliger.


Fotografi af den nyopførte ´Falkenborgskolen´ fra 1903.

Da elevtallet fortsat voksede i de følgende år, blev Falkenborgskolen udvidet og tilbygget flere gange.  Under besættelsen blev skolen inddraget af den tyske besættelsesmagt, som anvendte den til forlægning. Undervisningen af eleverne måtte derfor foregå i forskellige lokaler rundt omkring i byen. I dagene efter befrielsen i maj 1945 benyttede modstandsbevægelsen skolen til internering. Det gik temmelig hårdt ud over bygningerne, som derfor måtte gennemgå betydelige reparationer, inden skolen igen kunne tages i fuld brug.


Falkenborgskolen med den nye bygning fra 1937 til højre. Også efter krigen blev skolen jævnligt udbygget.




Falkenborgskolen er i dag en større skole, og den er fortsat i brug som folkeskole.




På dette udsnit et ældre kort ligger det sydøstlige hjørne af Frederikssund med Ude Sundby i kortets øverste venstre hjørne. Rytterskolen skulle ikke kun modtage børn fra landsbyen selv, men også børnene fra landsbyerne Bonderup og Oppe Sundby. Børnene fra disse landsbyer havde derfor flere kilometers skolevej frem og tilbage, som skulle tilbagelægges hver anden dag til fods i al slags vejr. Samtidig var børnenes hjælp en absolut nødvendighed for familiens overlevelse, så det kan være vanskeligt i vor tid helt at forestille sig hvor hårdt, det i virkeligheden var at være fattigt barn på landet bare fra dengang rytterskolerne blev opført for 300 år hundrede siden og helt frem til langt ind i 1900-tallet.




http://uddannelseshistorie.dk/images/pdfer/2014-drejer-reeh-larsen.pdf

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
? Stauning
Christian Larsen Schiønning
Laurits Schiønning (søn af ovennævnte)
Jens Nielsen
Rasmus Vilhelm Reinsholm
Daniel Andreas Carl Just

Den nyopførte skole fra 1869, som erstattede den nedbrændte rytterskole, kom til at indeholde to lærerboliger samt en undervisningsfløj. Ved skolens nyopførelse ansatte man skoleholder Daniel Just og hjælpelærer 0. Andersen som begge kom  fra rytterskolen og havde lidt store tab ved branden.
 

1724? - 1746
1747 - 1782
1782 - 1803
1803 - 1833
1833 - 1836
1836 - 1869
Litteraturhenvisning:
Knud B. Christoffersen: "Fra Købstaden Frederikssunds historie 1801-1970" (bind 1). Udgivet 1986 (anbefales)

Link til yderligere information om rytterskolen og byen

http://www.frederiksundkirke.dk

http://www.bi-lidt.dk/bi-lidt.dk/Falkenborgskolen_5.html

 

Rytterskoletavlen  
Kun ganske få af rytterskoletavlerne er gået tabt, men en af disse er desværre tavlen fra rytterskolen i Ude Sundby. Siden rytterskolen nedbrændte i 1868 findes der angiveligt ingen oplysninger om, hvad der skete med rytterskoletavlen. I dag er denne tavle derfor registreret som forsvunden. Kommende foto af rytterskoletavlen

 

Herunder et bykort over Frederiksund fra 1870 før Ude Sundby (ved kirken) er kommet indenfor bygrænsen. Som en lidt
større købstad havde Frederikssund både en latinskole og endda en yderligere skole, som lå inde i byen (vist på kortet).


 

Snostrup (Snodstrup eller Store Rørbæk)


Landsbyen Snostrup ligger i i Snostrup Sogn 5 km. vest for Ølstykke Stationsby og 7 km. sydøst for Frederikssund.
Sognet ligger nu i Frederikssund Kommune, men indtil kommunalreformen i 1970 lå det i Ølstykke Herred i Frederiksborg
Amt. I Snostrup Sogn ligger Snostrup Kirke. I hele den nuværende Frederikssund Kommune har der været mange små skoler,
som nu for længst er nedlagt. På østsiden af Roskilde Fjord kunne en del landsbyer fra 1720-erne og frem til midten af
1900-tallet præstere en ”rytterskole”. Det var kong Frederik den Fjerde, der fra 1721 bestemte, at der skulle oprettes skoler
i kronens rytterdistrikter. Rytterskolen i Store Rørbæk var i brug fra 1723 til 1956, De sidste 60 år har skolevæsenet været
præget af nedlæggelser af landsbyskoler og samling af eleverne på store centralskoler. Ovenstående postkort, som er postet
i 1909, viser den gamle rytterskole i Snodstrup, som siden dog har ændret navnet til Snostrup. Skolen benævnes undertiden
også som ´rytterskolen i St. Rørbæk´.

Historie  
Rytterskolen i Snostrup blev opført 1723 på den nuværende adresse Skolelodden 1A på hjørnet af gaderne Store Rørbækvej og Skolelodden i Snostrup (Frederikssund). Som det bl.a. fremgår på udsnittet af et ældre kort (herunder), har den gamle stavemåde af byen oprindelig været Snodstrup, men nu er stavemåden Snostrup den gældende.

"Undervisningen foregik i Rytterskolen hos lærer Valdemar Hansen. Man gik syv år i skole, først tre år i lille klasse, derefter fire år i store klasse. Store klasse gik i skole om formiddagen og lille klasse om eftermiddagen. Der var altså flere årgange i hver klasse, så undervisningen foregik på flere klassetrin samtidig".
 
(Citeret fra Fin Dahl, som er født i 1936. Se link under ´Information og links´ i højre spalte)


Som vejskiltet i højre side af billedet angiver, har vejen til højre for rytterskolen fået navnet "Skolelodden".


Til højre for rytterskolen findes en lille sidevej, hvor gadenavnet klart fortæller, at vejen er lagt hen over den tidligere skolelod, - det jordstykke, der hørte til rytterskolerne, og som udgjorde en del af skoleholderens aflønning. På gamle matrikelkort har skolelodden meget ofte fået tildelt ´matrikel nr. 1´. På luftfotografiet herunder ses rytterskolen til højre i billedets underkant, og man kan følge vejen ´Skolelodden´ ind mellem de 7-8 huse, som meget vel kan passe med størrelsen på den oprindelige jordlod, der hørte med til rytterskolen, og som var en del af skoleholderens aflønning.

Omkring 1838 blev bygningen forlænget i begge ender, men alligevel er det forholdsvis let at ´se´ den oprindelige  rytterskole fra 1723 i den nuværende bygning, som også i dag fremstår smukt og velholdt.
Rytterskolen var i brug som skole indtil 1956, hvor den blev afløst af en anden skole. I modsætning til mange andre nedlagte rytterskoler, som blev solgt til privat beboelse, forblev rytterskolen i Snostrup eller St. Rørbæk, som den også ofte ses benævnt, i offentlig ejendom. I en periode indtil omkring 1990 blev bygningen anvendt som bibliotek.
Siden 1992 har rytterskolen fungeret som kultur- og fritidshus og som sådan været et samlingssted for beboerne i Store Rørbæk, Lille Rørbæk og Snostrup. Især en halv snes hobby- og motionsbetonede foreninger med mennesker i alle aldersgrupper har trods det begrænsede areal stor glæde af de muligheder, den gamle rytterskole giver dem, så den har udviklet sig til et vigtigt element i lokalområdets sociale liv. . Da kommunen i 2015 meldte ud, at man af sparehensyn påtænkte at nedlægge rytterskolen i 2016, gav det anledning til en stor reaktion fra mange mennesker, som frygter, at "En nedlæggelse af Rytterskolen vil få en stor negativ indflydelse på lokalområdets fritids- og kulturliv", som det blev argumenteret i det begrundede høringssvar til byrådet.
 


Rytterskolen i Snostrup fotograferet i 2009








Rytterskolen fra ukendt år. Trods fotografiets teknisk set ringe kopieringskvalitet er det dog næppe mere end højst nogle få årtier gammelt.


Indtil omkring 1990 var den nu nedlagte rytterskole rammen om ´Rørbæk-Snostrup Bibliotek´. Siden blev bygningen anvendt som kommunalt kultur- og fritidshus, men kommunen har meldt ud, at man påtænker en  nedlæggelse af aktiviteterne i rytterskolen i 1016 på grund af besparelser. Vi må se, hvad der sker, og hvad man i tilfælde af nedlæggelse vil stille op med bygningen.

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
Lars Børgesen
?
Valdemar Hansen
?
?
1820? - 1850.
?
1940?
?
Litteraturhenvisning:
Anne Meisner & Pia Hansen :"Skole og undervisning i St. Rørbæk ca. 1850-1920". Udg.: Frederikssund Historiske Forening, Årg. 7. Nr. 1 (1984), S. 3-12

Link til yderligere information om rytterskolen og byen:

http://www.tikommuner.frederikssund.dk/Oppe-Sundby-Snostrup (skrevet af Fin Dahl, der selv var elev på rytterskolen i 1940-erne).

https://da-dk.facebook.com/LokalhistoriskeArkiverIFrederikssund
Kommune/posts/1294317133944985

https://www.google.dk/#q=snostrup+rytterskole


http://www.fotohistorie.com/skoler.html
Rytterskoletavlen  
 

"Historisk-antikvarisk Kort over Snodstrup og Ôlstykke Sogne", som ses herunder, er fra 1838-1839. Kortet kan ses i bedre
opløsning på ´Projekt Runeberg´ på webadressen http://runeberg.org/annordoldk/18381839/0401.html



 

Jørlunde (Hjørlunde eller Hjørlykke)


Jørlunde er en landsby i Nordsjælland med 301 indbyggere, beliggende i Jørlunde Sogn. Landsbyen ligger i Region
Hovedstaden og tilhører Fr
ederikssund Kommune. Som et af de arealmæssigt største sogne i Nordsjælland blev Jørlunde
Kommune (tidligere stavet Hjørlunde) ved kommunesammenlægningen i 1970 delt mellem Slangerup og Ølstykke kommuner.
 Disse to kommuner indgik ved kommunesammenlægningen i 2007 i henholdsvis de nye Frederikssund og Egedal k
ommuner.
Jørlunde Kirke er en middelalderkirke, der menes at være bygget af Skjalm Hvide. I middelalderen var kirken herredskirke
for Jørlunde Herred. Kirken er beliggende i landsbyen Jørlunde.
ikke redigeret

Historie  
Rytterskolen i Hjørlunde (Jørlunde) blev opført i 172?.
Rytterskolen nedbrændte i 1862, og en ny skole blev opført på samme sted.


Udsnit af ældre kort, hvor skolen og skolelodden er markeret umiddelbar øst for kirken. På luftfotografiet herunder skulle skolen og skolelodden derfor være grunden syd for vejen lidt over midten i højre side.  Det passer også med placeringen af kirken i baggrunden på det gamle fotografi i højre spalte. Rytterskolen havde ligget på den samme grund.


Der findes næppe noget bevaret billede af rytterskolen i Hjørlunde, så disse fotografier viser den gamle skole i Hjørlunde, som afløste den nedbrændte rytterskole i 1862.
Begge fotos fra ukendte år, men før 1927.


Herunder den højtliggende Jørlunde kirke, som også ses i baggrunden på billedet herover.


 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
H. Brøns
N. Brøns

Da rytterskolen nedbrændte i 1862, må skoleholder N. Brøns (måske en søn af forgængeren, H. Brøns) have været den sidste lærer, der boede og underviste på rytterskolen. De efterfølgende lærere har derfor haft embede ved den ´nye skole´, 
som erstattede den nedbrændte rytterskole.

J. Kofod
P. Petersen
J. Christensen
P. Andersen


Førstelærerne mellem 1884 og 1895 ved den ´nye´ skole i Jørlunde.
 
?
1802 - 1857
1857 - 1863










1863 - 1883
1884 - 1892
1892 - 1895
1895 - ?
 
Links til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://www.tikommuner.frederikssund.dk/J%C3%B8rlunde


Jørlunde Skole hed oprindeligt Jørlunde Sogneskole, da den blev bygget i 1939. Som centralskole blev skolen bygget med tjenestebolig til skolelærerne. Jørlunde Kommune blev delt mellem Ølstykke Kommune og Slangerup Kommune. Skolen var som en konsekvens af denne sammenlægning nær blevet lukket, men den markante forældreopbakning fik stoppet planerne.
Men Jørlunde Skole blev lukket i 1991. Der har været etableret produktionsskole, daghøjskole og flygtningecenter. Der blev også forsøgt etableret en privatskole i bygningerne, men uden held. Bygningerne er forsøgt solgt til andre formål, også uden held.

Kilde til ovenstående (forkortet) og link til yderligere information om Jørlunde Skole hos "Egedal leksikon" på:
http://egedalleksikon.dk/index.php/J%C3%B8rlunde_Skole

Rytterskoletavlen  
info følger Kommende foto af rytterskoletavlen


Ølstykke


Ølstykke Stationsby eller blot Ølstykke er en bydel i Ølstykke Sogn, Ølstykke Herred, i Nordsjælland. Indtil 1. januar 2010
var Ølstykke Stationsby en selvstændig by, men i dag er Ølstykke Stationsby sammenvokset med Stenløse og danner et
samlet byområde Ølstykke-Stenløse med 21.966 indbyggere (2016)[1]. Ølstykke Stationsby ligger mellem Slangerup, Jyllinge,
Frederikssund og Stenløse, og havde 14.681 indbyggere (2009) [2].Stationsbyen er historisk kendt for hesteopdræt og stutteri.
Et af Ølstykkes vartegn, er den gamle vindmølle Skenkelsø Mølle, som er indrettet til kulturhistorisk museum. Der har været
forbindelse med S-tog til København fra 1989. Byen er en del af Egedal Kommune som hører under Region Hovedstaden.
I byen findes også et bibliotek Ølstykke Bibliotek som er en del af Egedalbibliotekerne.I byområdet nær Ølstykke Station
ligger Udlejre Kirke, der er opført i 1991, nær den nuværende Egedal Station ligger Ølstykke Kirke. Begge ligger i Ølstykke Sogn.
 kendte stednavne i kommunen (sognet/sognene) samt en hel del omkring gårdnavne, idet stort set alle udstykninger i Ølstykke
har deres udgangspunkt i jord udstykket fra én af Ølstykkes mange gårde.  Alene i det gamle Ølstykke sogn var der ved
Landboreformen i slutningen af 1700-tallet ca. 31 gårde (Gl. Ølstykke, Udlejre og Svestrup). I den sydlige del af Jørlunde sogn
var der på den tid ca. 16 gårde (Skenkelsø og Sperrestrup) – i alt ca. 47 gårde. Dertil kommer et ikke nærmere kendt antal
afbyggergårde (gårde, der er udstykket fra en anden gård efter år 1800). Mange af gårdnavnene som vi kender dem i dag, er
først opstået i.f.m. udflytningen – f. eks. blev Juelsmosegård i Gl. Ølstykke til Bækkegården, og den udflyttede Ørnebjerggård
tog navn efter det nærliggende Ørnebjerg. Endelig skete det også, at nye ejere foretog navneskift, f.eks. Hyldeland, der blev til
Ny Toftegård i Stationsbyen.
Stationsbyen Ølstykke er historisk kendt for hesteopdræt og stutteri. Et af Ølstykkes vartegn er
den gamle vindmølle Skenkelsø Mølle, som er indrettet til kulturhistorisk museum.
Så landbrugets betydning for Ølstykke har
været stor – helt op til nyere tid.  De store udstykninger i Ølstykke tog for alvor fart op igennem 1960’erne, hvor mange gårdejere
solgte deres jord fra til udstykninger af parcelhusgrunde, men man kan godt sige, at landmændene et godt stykke op i nyere tid
stadig havde indflydelse i kommunen. Tredserne og halvfjerserne var altså de årtier, hvor der alle steder i Hovedstadsregionen
blev sat gang i udstykningerne, og parcelhusbyggeriet tog fart og københavnerne flyttede på landet næsten i bogstaveligste forstand.
Ølstykke Stationsby er den bebyggelse, der ligger omkring Ølstykke Station. Stationen åbnede den 17. juni 1879 sammen med
Frederikssundbanen. Stationen blev bygget ved Udlejre landsby, fjernt fra Ølstykke landsby, fordi det var på postvognens rute
mellem Hillerød og Roskilde.
Bebyggelsen omkring stationen var i starten til at overse. På Jørlunde-siden lå en enkelt gård,
Lyngen lå hen uden bevoksning af betydning; mod syd lå den lille gård Johannedal, de store gårde Ørnebjerggård og Hyldeland
(nu Ny Toftegård) samt et mindre husmandssted ved Tjørnehøj. Efterhånden voksede Ølstykke Stationsby op omkring stationen
og den oprindelige landsby blev til Gammel Ølstykke.
Kongen nedlægger stutteriet på Hillerødsholm, og avlen af Frederiksborghesten
flyttes til Ølstykke. Nykalkede rytterskole til højre i billedet.

Ikke færdigskrevet og redigeret

Historie  

Opført 172?
Ølstykke Rytterskole på Københavnsvej 27

ikke førdigskrevet




















Ølstykke Kirke.



 

Rytterskolen i Ølstykke på et gammelt postkort fra ukendt år. Fotografiet er set nogenlunde i samme vinkel som det nutidige foto, som er anvendt som titelbillede herover. Sammenligner man de to billeder vil man opdage en del ændringer; indgangsdøren er væk og indgangen er flyttet til gavlen, stråtaget er udskiftet til fast tag med tre karnapper m.m. Det gamle billedes karakter af landsby er nu - forståeligt nok -  ændret til et typisk bymiljø.


Rytterskolen skiftede farve for nogle få år siden. På fotografiet herover er facaden ved at blive gjort klar til den hvidkalkning, som ses herunder. Den oprindelige farve på rytterskolerne, da de blev opført i 1720-erne var nu en ´varm rødgul´, som det fx ses på rytterskolen i Lille Heddinge på Stevns, som også regnes for at være den bedst bevarede og mest ´oprindelige´ af rytterskolerne.




Rytterskolen i Ølstykke. Bemærk sandstenstavlen, som er indmuret i facaden (foto fra ukendt år, men før 1928).
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links

?
J. Hansen
P. Larsen
J. C. Danielsen
?


Førstelærerne på rytterskolen mellem 1865 og 19??.
 

?
1865 - 1894
1894 - 1927
1927 - ?
?

Litteraturhenvisning:
Nils Erik Andersen: "Om lokal skolegang 1720-1920. Glimt fra 200 års læring - Ganløse, Knardrup, Ledøje, Slaglunde, Smørum, Stenløse, Søsum, Veksø, Ølstykke." Eget forlag 2010. Bogen, som er en meget anbefalelsesværdig og velillustreret skildring af den lokale skolehistorie, kan købes hos Stenløse Lokalarkiv (stenlose.arkiv@mail.dk).

Svend Esbech: "Ølstykke til alle tider", udg. 1994

Links til yderligere information om rytterskolen eller byen:



Jørlunde/Ølstykke herreds kirkesogne. Link:
http://www.roskildehistorie.dk/gods/kirker/
herredssogne/Joerlunde.htm

 

Rytterskoletavlen  

Ølstykke Rytterskole 2010, hvor den er privat bolig. På alle rytterskoler blev der opsat en tavle med kongens navnetræk og en inskription på latin om skolens opførelse. Denne kan stadig ses på bygningen i Ølstykke. ikke færdigskrevet

 

(Midlertidigt billede)
Kommende foto af rytterskoletavlen


Stenløse


Byen nævnes 1260 som Stenløsemagle. Magle betyder stor, dvs. Store Stenløse. Denne form blev brugt indtil 1600-tallet
for at adskille byen fra Sten(løse)lille. Byer der ender på -løse er sandsynligvis meget gamle. De er ofte vanskelige at tolke,
 fordi forleddene kan være dunkle oldtidsord. De er også meget store, og mange er blevet kirkebyer. Ordets oprindelse
er omstridt. Der findes en gruppe navne, hvor endelsen -løse angiver en mangel på noget, men endelsen -løse kan også
være afledt af verbet lude (hælde), således at ordet oprindelig skulle betyde "skråning, dalstrøg". I nyere forskning er der
foreslået betydninger som "skovløst terræn", "rydning" og "lysning, åben plads". Men der synes at være enighed om, at
løse kan betyde "fugtig eng" eller "græsgang", og at Stenløse derfor er "Græsgangen med stenene". Forleddet Sten
hentyder til jordbunden. Sten som forled i stednavne findes desuden ofte, når der er en eller flere kampesten, der har været
karakteristiske i landskabet eller forbundet med sagn. I dag er der ikke noget tilbage af den gamle landsby, der lå mellem
Stenløse Kirke og jernbanen. Da man i slutningen af 1960'erne begyndte at bygge butikscenteret, kom centergaden til at
ligge nøjagtig, hvor den gamle bygade lå. De gamle haver og omkringliggende huse blev erstattet af parkeringspladser.
Ved kirken er der dog endnu steder, hvor man kan se, at Stenløse er en gammel landsby. Stenløse er en bydel i byområdet
Ølstykke-Stenløse i Nordsjælland. Stenløse var tidligere en by med 5.770 indbyggere, men pr. 1. januar 2010 betragtes
Stenløse som sammenvokset med Ølstykke Stationsby
Stenløse Mølle nedbrændte d. 15. juni 1968 ikke færdigskrevet og redigeret

Historie  
Rytterskolen i Stenløse blev opført i 172?pført år ?
I den tidligere Stenløse Kommune blev der bygget fire rytterskole. Skolerne i Søsum og Stenløse var dengang underlagt Frederiksborg rytterdistrikt, mens skolerne i Slagslunde og Ganløse hørte under Københavns rytterdistrikt.
Rytterskolen i Stenløse lå tæt ved kirken på hjørnet
af Byvej og den nuværende Præstegårdsvej. Da Stenløse Centralskole blev opført i 1938, blev rytterskolen i Stenløse overflødig. Eleverne fra rytterskolerne Stenløse og Søsum blev overført til den nyopførte Stenløse Centralskole (senere Sandbjergskolen). Skolebygningen i Stenløse blev kort efter nedrevet for at give plads til en udvidelse af  kirkegården,
men mindet om rytterskolen har overlevet, da dette stykke af kirkegården ned mod Byvej stadig kaldes for ´Skolen´.


På den udvidelse af kirkegården, som førte til nedrivningen af rytterskolen, er der i dag opstillet et skilt, som tydeligt angiver, hvor rytterskolen lå. Fotografiet herunder fra februar 2016 er taget netop på det sted, hvor skolen lå og viser muren omkring den ´gamle´ kirkegård. Tættere på byens kirke kunne skolen næsten ikke ligge.


 

På dette postkort af ´Den gamle Skole´ i Stenløse fra ca. 1910 ses rytterskolen foran kirken. Det er den lyse bygning med de to skorstene. Rytterskolen blev revet ned i 1938, da en udvidelse af kirkegården blev nødvendig.



Nutidigt kort over skolerne i Stenløse.


 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
O. I. Gebauer
C. P. S. Larsen
C. E. Hansen
H. P. Kofod
K. Wiskum
?


Flere af lærerne på rytterskolen i Stenløse havde tidligere haft embeder ved rytterskolen i Søsum (se denne) fx C. P. Larsen og H. P. Kofod, som ses herover. Han virkede ved skolen i Søsum i perioden 1889 - 1897 og fortsatte som skoleholder ved rytterskolen i Stenløse fra 1897 og frem til 1920.
 
?
1813 - 1864
1864 - 1866
1866 - 1897
1897 - 1920
1920 - ?
?

Litteraturhenvisning:
Bent Stiesdal: "Stenløse Kommune - før og nu", udg. 1998 (s. 32-33)

Nils Erik Andersen: "Om lokal skolegang 1720-1920. Glimt fra 200 års læring - Ganløse, Knardrup, Ledøje, Slaglunde, Smørum, Stenløse, Søsum, Veksø, Ølstykke." Eget forlag 2010. Bogen, som er en meget anbefalelsesværdig og velillustreret skildring af den lokale skolehistorie, kan købes hos Stenløse Lokalarkiv. (stenlose.arkiv@mail.dk).

Links til yderligere information om skolen:
http://www.stenlose.bibnet.dk/webtop/site.asp?p=232&mode=show&showid=116

http://egedalleksikon.dk/index.php/Rytterskolen_i_Stenløse


http://egedalleksikon.dk/index.php/
Rytterskolen_i_Stenl%C3%B8se

Rytterskoletavlen  
Da rytterskolen blev nedlagt i 1938, blev både rytterskoletavlefra Stenløse og tavlen fra rytterskolen i Søsum flyttet til Stenløse Centralskole, den nuværende Sandbjergskolen (herunder). Tavlerne er meget ens, og det var - i hvert fald i en periode - ikke muligt med sikkerhed at afgøre hvilken lokalitet, de to tavler stammede fra.
Tavlerne er begge nogenlunde velholdte med rester af en noget upræcis optrækning af teksten. Den tavle, som nu menes at stamme fra Søsum, er siden ført tilbage til den restaurerede rytterskole i Søsum
(se denne).

Kommende foto af rytterskoletavlen


Hørup


Landsbyen Hørup


Skolebilleder fra rytterskolen i Hørup. Fotografiet herover er fra ca. 1895 og herunder fra ca. 1935. Begge fotos findes på
Frederikssund lokalhistoriske arkiver Slangerup arkiv. Bemærk rytterskoletavlen til højre for døren. Der sidder den stadig.

Historie  
Rytterskolen i Hørup blev opført 172? på nuværende adresse Hørupvej 9B. Bygningen er i tidens løb tilbygget i begge ender, først mod syd og senere også mod nord. Ifølge en kortfattet beskrivelse fra 1921 blev bygningen på det tidspunkt anvendt både som skole og til beboelse for førstelæreren. Rytterskolen blev ombygget i 1956 og fungerede som skole indtil 1958.


På dette udsnit af et ældre kort er skolens placering i Hørup tydelig angivet.
Rytterskolen ligger på hjørnet af Hørupvej og Græsevej. Vær opmærksom på, at fotografiet herunder ikke er retvendt, men set fra vest.




Rytterskolen i Hørup eksisterer endnu som en særdeles velholdt bygning, der i dag er i privat eje og anvendes til beboelse. Når man sammenligner det moderne foto med skolebilledet fra midt i 1930-erne herover, så er den gamle bygnings ydre stort set ikke ændret. Indvendig er bygningen ombygget og tilpasset moderne behov.




På facaden er rytterskoletavlen indmuret til højre for døren. Fotografiet herunder viser bygningens bagside.


 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
Georg Frederik Bagger
?
Christian Widding
?
 
?
1852 - 1877 (?)
?
1890?
?
 
Rytterskoletavlen  
Rytterskoletavlen er indmuret til højre for hoveddøren på facaden af den oprindelige bygning. Den oprindelige placering af stenen var over døren, men kun på ganske få af de bevarede rytterskoler er den  placering bibeholdt.  Tavlen i Hørup har en bueformet jernstribe, men er trods lidt jævnt fordelt vejrslid ganske velholdt. Teksten er skarpthugget og velplaceret uden væsentlige fejl. Tavlen er i privateje, men underlagt en servitut angående fredningsbestemmelser. Kommende foto af rytterskoletavlen


Uvelse


Landsbyen Uvelse ligger i Uvelse Sogn 5 kilometer nordøst for Slangerup, 5 kilometer nordvest for Lynge, 9 kilometer
sydvest for Hillerød og 35 kilometer nordvest for Københavns centrum. Fotografierne af elever og førstelærer Hans Christian
Hansen foran den gamle rytterskole i Uvelse er fra ca. 1919/1920 og befinder sig begge på Frederikssund lokalhistoriske
arkiver, Slangerup arkiv.


Herunder er rytterskolen fotograferet i 2016, da tækkemanden var færdig med det smukke, nye stråtag.

Historie  
Rytterskolen i Uvelse blev opført i 172? på nuværende adresse Byvej 5, Slangerup. Bygningen blev udvidet med 2 fag mod syd i 1856 og med 2 fag mod nord omkring 1880. Bygningen havde i 1920-erne en meget kraftig, vild vin på facaden og på taget, som det ses på billederne herover.


Både placeringen af rytterkolen og af Uvelse Kirke er tydeligt afmærket på dette udsnit af et ældre kort.



Klassebillede fra 1919 med førstelærer Hans Christian Hansen og eleverne er opstillet foran rytterskolen. Et udsnit af dette foto er anvendt som titelbillede herover. Lærer H. C. Hansen var født 28/5-1852, og havde været lærer i Skenkelsø fra 17/11-1886, inden han blev førstelærer I Uvelse fra 5/3-1895 til 1/1-1923, hvor han blev efterfulgt af lærer Thomsen. Lærer Hansen var gift med Anna Chatharina Hansen, som havde ungpigenavnet Black, da hun blev født i 1844. Hun døde i 1927.Lærer Hansen døde selv 20/5-1933. Der er bevaret flere klassebilleder med lærer Hansen fra flere forskellige år på Frederikssund lokalhistoriske arkiver, Slangerup arkiv.


Rytterskolen blev nedlagt som skole 1925(?) og erstattet af en nyopført skole, Uvelse Skole.

.
Uvelse Skole, som afløste rytterskolen fotograferet 1930-1940. Herunder ses skolegården på fotografi fra ca. 1960-1970.




Til højre for rytterskolen findes en lille sidevej, hvor gadenavnet klart fortæller, at vejen er lagt hen over den tidligere skolelod, - det jordstykke, der hørte til rytterskolerne, og som udgjorde en del af skoleholderens aflønning. På gamle matrikelkort har skolelodden meget ofte fået tildelt ´matrikel nr. 1´. På luftfotografiet herunder ligger den stråtækte rytterskole til venstre, og man kan følge vejen ´Skolelodden´ rundt om de 7-8 huse, som meget vel kan passe med størrelsen på oprindelige jordlod, der hørte med til rytterskolen, og som var en del af skoleholderens aflønning.


 

Rytterskolen i Uvelse er velholdt, og trods udvidelser i begge ender, er det stadig forholdsvis let at ´genkende´ den oprindelige rytterskole.




Postkort af skolen fra ca. 1900-1920 med den kraftige vildvin på facaden. Bortset fra den er bygningen ikke ændret meget på de hundrede år mellem fotografierne.


Foto fra 1973 af bygningens bagside før istandsættelse.


Bygningens facade efter istandsættelsen, som den så ud i 1970 og herunder set fra samme vinkel i 2016.


Bygningen fik pålagt et nyt, smukt stråtag i sommeren 2016. Forsiden af huset med det nye stråtag ses på det fotografi, som er anvendt som et af titelbillederne i begyndelsen af denne beskrivelse af rytterskolen i Uvelse. Fotografiet herover viser bagsiden af bygningen.


Få hundrede meter fra rytterskolen ligger Uvelse Kirke, som er placeret midt i byen på Kirkestræde 38. Kirkens oprindelige skib er fra 1181 og er således en af de ældste teglstenskirker i Danmark. Det senere tilføjede kirketårn er ændret en del i tidens løb, og sideskibet er først tilføjet meget senere.
 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links

?
Hans Christian Hansen
? Thomsen
?     

?
1895 - 1923
1923 - ?
?
Litteraturhenvisning
Hans Andersen: "Uvelse Sogn Gennem 100 år", udg. 1988. Bogen er en omfattende topografisk beskrivelse af Uvelse sogn i Nordsjælland


Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://uvelse-lystrup.dk/lokalhistorisk

http://www.taekkemandbang.dk/stratag-pa-uvelse-rytterskole-af-taekkemand-bang.html (fotografier fra pålægningen af det nye stråtag på rytterskolen.)
Rytterskoletavlen  
Tavlen blev flyttet til Skolen I Uvelse i 1925 og indsat i muren på en mellemgang. På et tidspunkt er stenen imidlertid tilbageført til den oprindelige i placering over døren i facaden på den gamle rytterskole. Tavlen er særdeles velbevaret, men har muligvis været restaureret på et tidspunkt, men det er usikkert. Stenen er grålig med skarpthugget tekst og har været trukket op med sort. På et tidspunkt har man igen påbegyndt at trække teksten op med sort, men er kun nået til lidt over midten i den første linje. Teksten er i øvrigt med usædvanlig god linjeopstilling uden at blive ´klemt´, som det undertiden ses på disse tavler.


Søsum


Landsbyen Søsum ligger ca. 2,5 kilometer øst for Stenløse, 2,5 kilometer nord for Veksø og 27 kilometer nordvest for
Københavns centrum. Byen ligger i Region Hovedstaden og tilhører Egedal Kommune. Navnet Søsum skal betyde husene
eller hjemmet ved søen, og hentyder til den nu udtørrede Søsum Østersø, som lå øst for byen og blev udgravet og tørlagt
kort før 1800 Fra ca. 1325 var Søsum underlagt Knardrup Kloster, der havde en ladegård i byen, som var et større stenhus.
Søsums placering skyldes, at bunden af tunneldalen i den tidlige middelalder var fyldt med vand, sump og hængedynd.
Siden oldtiden har der nemlig været en betydningsfuld trafikåre fra området ved Roskilde Fjord, og passagen ved Søsum
var et vigtigt overgangssted i denne trafik, og i løbet løbet middelalderen voksede trafikken og dermed også betydningen
af denne vejforbindelse. Det var umuligt at passere for almindelig trafik  og kun der, hvor dalen var snævrest, var der reelt
mulighed for en overgang. I middelalderen lå der en vandmølle ved overgangen, fordi Spange Bæk løb gennem Søsum.
Vest for Stenpilstræde og Madam Anes Vej er der stadig en åben plads. Her lå tidligere gadekæret, der altid har været det
vigtigste samlingssted i landsbyer og anvendt til vanding af kreaturerne, branddam, tøjvask m.m. I Søsum blev gadekæret
dog mindre og mindre i årenes løb, og omkring 1950 blev den sidste rest af vandhullet fyldt op. Rytterskolen med det røde
tegltag er let at genkende ved rundkørslen i bunden af ovenstående luftfotografi fra 2014.

Historie  
Rytterskolen i Søsum blev opført 172? på den nuværende adresse Søsum Bygade 2. Normalt blev rytterskolerne opført i umiddelbar nærhed af landsbyens kirke, men i Søsum var der ikke nogen kirke. Det var nu en situation, som Søsum delte med en del andre landsbyer. Der er kun lidt over 2 km. fra Skolen i Søsum til kirken i Stenløse, som må være den kirke, der har haft tilsyn og ansvar for skolen i Søsum. 


På dette udsnit af et ældre kort er placeringen af rytterskolen anført ved vejkrydset forneden i billedet. Vejkrydset er siden erstattet af en rundkørsel.

I lårenes løb er  rytterskolen blevet tilbygget i begge ender, men bygningen har ellers stort set bevaret sit oprindelige udseende, så det stadig er let at ´se´ den gamle rytterskole fra 1720-erne for sig.

Søsum Forskole, som ses herover, blev bygget i 1923 i den nordlige ende af byen. Denne skole blev opført som afløser for en privat pogeskole. Børnene gik derefter de første tre år i forskolen, hvorefter de blev overflyttet til Rytterskolen. Rytterskolen i Søsum blev nedlagt i 1938 og erstattet af en nyopført skole centralskole, som blev indviet samme år. Denne nye centralskole  har på et tidspunkt ændret navn til Sandbjergskolen. Forskolen i Søsum fortsatte til 1972, hvor  den blev nedlagt. Bygningen eksisterer stadig og anvendes som mødelokale og afstemningslokale ved kommune- og folketingsvalg. Rytterskolen blev nedlagt 1938 og overgik året efter til privateje. Eleverne blev overført til den nyopførte Stenløse Centralskole - senere Sandbjergskolen -, som ses herunder.

 


Da skolen blev nedlagt i 1938, blev rytterskoletavlen og tavlen fra rytterskolen i Stenløse flyttet til den nyopførte Stenløse Centralskole, den nuværende Sandbjergskolen. Tavlerne er meget ens, og det var - i hvert fald i en periode ikke muligt med sikkerhed at sige, til hvilken lokalitet, hver af dem skulle henføres. Tavlerne er begge nogenlunde velholdte med rester af en lidt upræcis optrækning af teksten. Den tavle, som menes at være stenen  fra Søsum, er nu ført tilbage til den restaurerede rytterskole i Søsum.  Der er i øvrigt flere eksempler på, at enten nyere skoler, som har fået opsat flere tavler fra nedlagte rytterskoler, og endda museer for den sags skyld, har fået forvekslet tavler med hinanden, og der er bestemt en risiko for, at man ikke altid har truffet det rigtige valg, når nogle af disse tavler er tilbageført til de rytterskoler, hvor de oprindelig kom fra.
 


Rytterskolen i Søsum, som den ser ud i dag. Normalt blev rytterskolerne opført i nærheden af kirken, men i Søsum er der ikke nogen kirke. Fotografierne herover er fra februar 2016. Bemærk sandstenstavlen til højre for hoveddøren, som nu er tilbageført til rytterskolen.








Rytterskolen i Søsum fotograferet omkring 1925.
(Billedet befinder sig på Stenløse Lokalhistoriske Arkiv.)



Fotografier af rytterskolen fra ukendt år, men sikkert lidt tidligere end 1925, hvor bygningen i højre side er væk. En del af rytterskolerne, der så vidt vides alle blev opført med fast tegltag, som det oprindelig var planlagt, fik på et tidspunkt udskiftet det faste tag med et stråtag bl.a., fordi ødelagte tagsten ofte måtte udskiftes på grund af stenkast fra børnene. Om rytterskolen i Søsum har haft stråtag på et tidspunkt, vides (endnu) ikke.
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
J. Larsen
C. P. S. Larsen
C. A. Møller
C. F. K. Bagger
K. Jensen (Søgaard)
H. P. Kofod
M. Pedersen
?


Førstelærer M. Pedersen og Lærerinde R. Jensen, som underviste på forskolen i Søsum i perioden 1923 - ?. Flere af skoleholderne på rytterskolen i Søsum blev overført til skolen i Stenløse (se denne) fx C. P. Larsen og H. P. Kofod, hvor der også er et portræt af sidstnævnte.
 
?
1835 - 1857
1858 - 1864
1864 - 1867
1867 - 1877
1877 - 1889
1889 - 1897
1897 - ?
?
 

Litteraturhenvisning:
Bent Stiesdal: "Stenløse Kommune - før og nu", udg. 1998" (s. 32-33)

Nils Erik Andersen: "Om lokal skolegang 1720-1920. Glimt fra 200 års læring - Ganløse, Knardrup, Ledøje, Slaglunde, Smørum, Stenløse, Søsum, Veksø, Ølstykke." Eget forlag 2010. Bogen, som er en meget anbefalelsesværdig og velillustreret skildring af den lokale skolehistorie, kan købes hos Stenløse Lokalarkiv. (stenlose.arkiv@mail.dk).

Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://www.stenlose.bibnet.dk/webtop/site.asp?p=232&mode=show&showid=116

http://www.sosum.dk/sosumhistorie

http://egedalleksikon.dk/index.php/S%C3%B8sum


Fastelavnsoptog i Søsum fra ca. 1918. Fotografiet befinder sig på Stenløse Lokalhistoriske Arkiv

Rytterskoletavlen  
Da skolen blev nedlagt i 1938, blev denne tavle og tavlen fra rytterskolen i Stenløse flyttet til Stenløse Centralskole, den nuværende Sandbjergskolen. Tavlen er siden ført tilbage til den oprindelige skolebygning, som i de senere år har gennemgået en grundig istandsættelse, men som beskrevet ovenfor har der i en periode nogen usikkerhed på, hvilken af tavlerne fra hhv. Søsum og fra rytterskolen i Stenløse, der kom fra de to skoler. Hvornår og hvordan man har afgjort spørgsmålet om, hvilken tavle, som er den rigtige at føre tilbage til Søsum er ukendt, men forhåbentlig er den rigtig.
Tavlen er meget velholdt med tydelig og letlæselig tekst, som på et tidspunkt har været ´let´ trukket op med sort farve.


 

animated gif

finn@thorshoj.dk


Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)


Hovedmenu (klik på billedet)

E-mail: Klik på adressen

Hit Counter  (besøgstælleren er sidst nulstillet den 1, januar 2017)