Anordning for Almueskolevæsenet
paa Landet i Danmark, 29. juli 1814
Med Skoleloven af 1814 kunne Danmark - midt i en ellers
meget alvorlig økonomisk og politisk krise -
som det første land i verden indføre almindelig skolegang, og omkring år 1850
var analfabetismen udryddet i Danmark.
Den 29. juli 1814 blev ´Anordning
for Almue-Skolevæsenet paa Landet i Danmark´ udstedt. Skoleloven for
landdistrikterne, som er gengivet nedenfor, var en af tre skolelove, der blev
lanceret samme dag. De øvrige to love var gældende for henholdsvis købstæderne
og København. Anordningen var et fremskridt for den danske skole, og den regnes
almindeligvis for at være det første grundlag for den danske folkeskole. Loven
slog fast, at alle børn havde pligt til at tage del i skoleundervisning fra de
var 7 år til de blev konfirmerede. I forhold til de tidligere skolelove fra
1739-1742 blev der med 1814-anordningerne sat nye og mere ambitiøse rammer for
undervisningen. Børnene skulle nu ud over læsning og kristendom også som et
minimum lære at skrive og regne, og der blev stillet krav om oprettelse af
skoler i alle landsogn.
Skoleloven fra 1739 havde indført
regulær skolepligt for den brede befolknings børn og undervisningspligt for børn
fra mere privilegerede familier, hvilket blev cementeret med skoleloven fra
1814. Der var forskel på skolegangen og undervisningen for rige og fattige. For
fattiglemmernes børn var der tale om decideret skolepligt, hvilket først blev
ændret med en lov om skolefrihed fra 1855. Ifølge 1855-loven fik forældrene selv
mulighed for at tage hånd om deres børns undervisning, hvorved skolepligten fra
de tidligere skolelove blev erstattet med undervisningspligt.
Skolelovene fra 1814 fastslog, at der
på landet var skolegang hver anden dag, i byerne hver dag, og ferierne var
tilrettelagt ud fra landbrugets behov for børnenes arbejdskraft. Mens indhold og
omfang af de tre love varierede, var den overordnede formålsformulering
vedrørende børnenes skolegang i essensen den samme, nemlig først og fremmest at
danne gode kristne, herefter nyttige og loyale borgere. Opdelingen af skolen
eksisterede helt frem til 1958, hvor der ved en lovændring blev formuleret én
fælles lov for den danske skole. (Delvist
citeret fra danmarkshistorien.dk)
Indhold:
| Første capitel. Om skoledistricter,
faste skoler og omgangs-skolehold. |
| Andet capitel. Om ungdommens
antagelse og fordeling i skolerne og om tiden til underviisningen |
| Tredje capitel. Om udeblivelse fra
skolen og om skolebørnenes kirkegang |
| Fierde capitel. Om
underviisningens og om skolebørnenes offentlige overhørelse samt udgang af
skole |
| Femte capitel. Om skoledisciplinen |
| Sjette capitel. Om tilsynet med
skolevæsenet |
| Syvende capitel. Om skolelærernes
beskikkelse |
| Ottende capitel. Om skolernes
bygning og vedligeholdelse samt om skolelærernes lønning |
| Niende capitel. Om skolecassens
indtægt, udgift og bestyrelse |
VI FREDERIK
DEN SIETTE, AF GUDS NAADE, KONGE TIL DANMARK, ETC. GIØRE VITTERLIGT:
At, som det stedse blev en vigtig Gienstand for
Vor landsfaderlige Omhu, at Statens tilvoxende Ungdom betimeligen lærtes at
kiende, hvad Enhver skylder Gud, sig Selv og Andre, og hvorledes Han ved
retteligen at bruge sine Evner kunde blive gavnlig for Borgersamfundet; saa have
Vi, med lige Nidkierhed som Danmarks fremfarne Konger, bestræbt Os for, at
Almue- og Borger-Skolevæsenet, ikke mindre end det lærde Skolevæsen, maatte
bringes til mueligste Fuldkommenhed.
En Plan er saaledes forlængst bleven lagt til en
hensigtsvarende Inddeling af Skoledistricterne paa Landet og til de faste
Skolers Formerelse og Forbedring; de Midler ere nøie grandskede, ved hvilke
stadig Skolegang og behørigt Opsyn med det hele Almue-Skolevæsen kunde fremmes:
at duelige Lærere dertil kunde dannes, var Øiemedet med de flere
Skole-Seminariers Oprettelse; og paa det at Ungdommens troe Veiledere kunde
arbeide med Lyst, bleve deres Kaar bestemte, og Kilder til deres passende
Lønning omhyggeligen opsøgte.
Denne Plan tilkiendegives i det provisoriske
Reglement for Almue-Skolevæsenet paa Landet i Sielland og flere Øer af 10de
October 1806.
Efteraf de Grundsætninger, paa hvilke
forommeldte Reglement var bygget, ved flere Aars Erfaring ere blevne prøvede,
have Vi fundet det passende, at lade Reglementets Indhold med nogle yderligere
Bestemmelser inddrage saavel i denne Vor Anordning for Skolevæsenet paa Landet,
som i en anden Anordning forAlmue- og Borger-Skolevæsenet i Kiøbstæderne,
hvilken ved Siden af denne udgaaer.
Det er med Overbeviisning om disse prøvede
Grundsætningers Fasthed og med glad Forhaabning , at deres troelige Anvendelse
skal udbrede sand Religiøsitet og fremkalde borgerlige Dyder, at Vi herved
allernaadigst befale følgende i Henseende til Almue-Skolevæsenet paa Landet i
Vort Rige Danmark.
FØRSTE
CAPITEL.
OM
SKOLEDISTRICTER, FASTE SKOLER OG OMGANGS-SKOLEHOLD
§ 1
Skoledistricterne paa Landet bør, saavidt
Stedernes Beliggenhed det tillader, inddeles saaledes, at de, der skulle
undervises i Skolen, ikke have længere Vei dertil fra deres Hiem end ¼ Miil. Saa
skal der og ved Inddelingen tages Hensyn til de Unges Antal, saa at ikke flere
henlægges til een fast Skole, end at det kan blive mueligt for Skolelæreren at
have det fornødne Opsyn med Børnene og tilbørligen undervise dem. Hvor Børnenes
Antal maatte befindes at blive uforholdsmæssigt stort for een Skole, og det dog
ansees for bekosteligt at oprette nogen anden efter lige Plan, bør en
Hielpe-Skole anlægges for Børn af Underviisningens nederste Classe.
§ 2
I de Sogne, hvor Stederne ere saa adspredte,
eenlige og langt fra hinanden beliggende, at det fornødne Antal af Skolelærere
efter 1ste §phs Forskrift ikke kunne ansættes uden alt for stor Byrde for
Beboerne, maae Omgangs-Skolehold finde Sted. Disse Sogne skulle desuagtet
inddeles i visse Skoledistricter efter de i §. 1 fastsatte Bestemmelser, og
Omgangs-Skoleholdet bestaae deri, at en og samme Skolelærer bliver anviist 2
eller i det høieste 3 Skoledistricter, i hvilke han skal give Underviisning.
En saadan Skolelærer skal, hvor det beqvemmeligt
kan skee, forskaffes i et af de ham anviiste Districter Skole og fast Boepæl for
sig og Familie i Overeensstemmelse med denne Anordnings Forskrift; og i hvert af
de andre ham tillagte Skoledistricter skal opføres en Skolestue på 2 til 3 Fag
efter Børnenes Antal; og skal han, medens han giver Underviisning i de
Districter, i hvilke han ikke selv har Boepæl, nyde frie Kost og Nattehold efter
Omgang hos Gaardbeboerne. Disse bør derfor nyde efter rimelig Beregning en
passende Godtgiørelse, som bliver at udrede paa samme Maade som de øvrige
Udgifter til Skolevæsenet i Sognet.
§ 3
Til en saadan Inddeling af Skoledistricterne i
de vedkommende Sogne og til de fornødne Bestemmelser angaaende Omgangs-Skolehold,
hvor saadant maatte ansees nødvendigt, samt til Skolelærernes anstændige Lønning
bør vedkommende Amtmand og Amtsprovst, hvor dette ikke allerede er skeet,
snarest mueligt udkaste en fuldstændig Plan og forelægge samme til Vort Danske
Cancellies Approbation.
Ved denne Plan bliver tillige at tage Hensyn
til, at samtlige Degnekald paa Landet, som blive ledige, skulle nedlægges, og
Indkomsterne anvendes til Skolevæsenets Fremme; saavelsom og til de øvrige i
denne Anordning fastsatte Bestemmelser om disse Gienstande.
§ 4
Hvor Degnekald ere ledige, eller hvor
Kirkesanger og Skolelærere ere beskikkede med den Betingelse, at de skulle
underkaste sig de Forandringer i Henseende til Skoledistricter og
Embedsindkomster, som nærmere ved en nye Anordning om Skolevæsenet vorde
fastsatte, skulle ovennævnte Planer naar de af Vort Danske Cancellie ere
approberede, strax gaae i Opfyldelse.
Og bør ligeledes, hvor flere Skolers Oprettelse
eller en anden Fordeling af skolesøgende Børn findes uundgaaelig nødvendig,
dette, efterat Planen er bifaldet, strax skee, dog uden Tab for de allerede
beskikkede Skoleholdere.
I andet Fald bør Forandringen udføres
efterhaanden, som Degnekald i et og andet Sogn vorde ledige; dog bør vedkommende
Amtmand og Amtsprovsst til Vort Danske Cancellie indsende Forslag til en
midlertidig Forbedring i Skoleholdernes Lønning, hvor saadant til deres
tarvelige Underhold maatte ansees uundgaaeligen nødvendigt, indtil forommeldte,
i Overensstemmelse med denne Anordning udarbeidede Planer ved Degnekaldenes
Vacance i det Hele kunne bringes i Udførelse.
§ 5
Fordrer Beliggenheden eller andre særdeles
Omstændigheder, at Stykker af 2 eller flere Sogne maae inddrages under eet
Skoledistrict, bør dog ethvert Stykke forblive i samme Sogne-Forbindelse som
hidtil, og dets Beboere kun i Henseende til Skolevæsenet, og hvad der til samme
skal ydes, henhøre til det Sogn, hvori Skolen er beliggende; men Offer og
Accidentser forblive ved det Kirkesanger-Embede, hvortil de fra andre Sogne
henlagte Afdelinger forhen henhørte.
§ 6
Det bør paasees, at der til hver Skole haves
beqvemme Veie eller Stier, samt at disse istandsættes, vedligeholdes, og, naar
Snee er falden, opkastes, saaledes at de Børn, der søge Skolen, kunne komme frem
til denne. Skulde det findes nødvendigt at anvise nogen nye Skolestie over en
Mark, hvor der hidtil ingen har været, bør Grundens Besidder ei hindre saadant;
men dersom han formener, at den ikke behøves, da afgiøres Sagen paa den Maade,
som Vei-Forordningen af 13de Decbr. 1793 §. 18 foreskriver.
ANDET CAPITEL.
OM UNGDOMMENS
ANTAGELSE OG FORDELING I SKOLERNE OG OM TIDEN TIL UNDERVIISNINGEN.
§ 7
Intet Barn maae antages i Skolen, førend det,
efter den Protocol, Skolelæreren ifølge den ham tillagte Instructions 20de §. (Litr.
A) er forpligtet at holde, har fyldt det 6te Aar; men det staaer til Forældrene
eller dem, der træde i disses Sted, om de ville udsætte Barnets Skolegang,
indtil det er 7 Aar gammelt.
Iøvrigt skal Ungdommen antages i Skolen enten
til 1ste May eller 1ste Novbr., efterat den i 4de Capitel anordnede offentlige
Prøve er forbi. Paa andre end disse to fastsatte Tider antages den ikke, naar
ingen særdeles Omstændigheder saasom; Opholdsstedets Forandring eller Barnets
Sygdom maatte giøre en Undtagelse nødvendig.
§ 8
Børnene inddeles, i Forhold af deres Alder samt
Kundskaber og Færdigheder, i to Classer, i hvilke der gives særskilt
Underviisning, saaledes som herefter i §. 24 er anordnet.
§ 9
Læretimerne i Skolerne skulle være følgende; fra
1ste Marts til sidste October, fra Klokken 8 til 11 om Formiddagen og fra
Klokken 1 til 4 om Eftermiddagen. Fra 1ste Novbr. til sidste Februar, fra
Klokken 9 til 12 om Formiddagen og fra Klokken 1 til 3 om Eftermiddagen.
Dog skal det være Amtsskoledirectionerne efter
Skolecommissionens Forslag tilladt at bestemme saadanne Forandringer i de
daglige Skoletimers Berammelse, som efter ethvert Steds særdeles Beskaffenhed
maatte ansees meest passende. Kun at ingen Afkortning skeer i det Timetal, som
efter denne Anordning dagligen skal anvendes til Børnenes Underviisning. Skulde
i saadant Tilfælde Amtsskoledirectionen og Skolecommissionen være af ulige
Meninger, da henstilles Sagen til Vort Danske Cancellies Afgiørelse.
§ 10
Hvert Classe bør søge Skolen 3 fulde Dage om
Ugen; dog maae det, hvor særdeles Omstændigheder tale derfor, tillades, at den
ene Classe søger Skolen om Formiddagen og den anden om Eftermiddagen, naar
Sognecommissionen foreslaaer saadant, og Amtsskoledirectionen deri er enig.
Er Amtsskoledirectionen og Sognecommissionen
heri af ulige Meninger, da henstilles Sagen ligeledes til Vort Danske Cancellies
Afgiørelse.
§11
I 4 uger fra Kornhøstens Begyndelse at regne
ophører Skolegangen, paa det at Børnene i den Tid kunne være deres Forældre
eller Huusbonder til Hielp ved Høstarbeidet, og Skolelærerne tillige have
Leilighed til at udvide deres egne Kundskaber.
§ 12
Forældre og Huusbonder, som ere Gaardbrugere,
maae have Ret til at beholde deres Børn og Tyende, som ere over 10 Aar gamle og
beviisligen bruges til Markarbeide, hiemme fra Skolen 2 til 3 Uger i Sædetiden
om Foraaret og 3 til 4 Uger om Efteraaret; alt efter den for Sognet andordnede
Skolecommissions (§. 36) paa locale Omstændigheder grundende Bestemmelser.
§ 13
For Børnene i øverste Classe skal om Sommeren
fra 1ste Junii indtil Høstferiernes Begyndelse ikkun holdes Skole 2 fulde Dage
om Ugen, hvilke Dage bestemmes af Amtsskoledirectionen paa Skolecommissionens
derom giorte Forslag.
TREDIE
CAPITEL
OM
UDEBLIVELSE FRA SKOLEN OG OM SKOLEBØRNENES KIRKEGANG
§ 14
De Børn, som have smittende Udslæt, maae ei,
forinden de ere helbredede, besøge Skolen, og bør, om de der indfinde sig, strax
af Skolelæreren hiemvises; ligesom og denne har at anmelde saadant for Sognets
Skolecommission, som bør drage Omsorg for, at saadanne Børn vorde helbredede.
Sognecommissionen er bemyndiget til at mulctere de Forældre eller Huusbonder,
som vise sig forsømmelige i Hensyn til saadanne Børns Helbredelse, fra 2 Rbmk.
til 2 Rbdlr. S. V. ugentlig, hvilke Mulcter tilfalde Skolecassen.
For de uformuende Forældre skal den til Børnenes
Helbredelse fornødne Bekostning udredes af Fattigcassen.
§ 15
Bliver noget Barn sygt af Kopper, Meslinger,
Forraadnelsesfeber, Blodgang, Kighoste eller nogen anden saadan smitsom Sygdom,
da maae det ikke komme i Skolen, førend 3 uger efterat det er helbredet, og
Sygdommen er ophørt i Huset.
§ 16
Paa det at intet Barn ved at flytte fra et Sogn
til et andet skal kunne unddrage sig fra den anordnede Skolegang, skulle de
vedkommede nærmeste Foresatte være pligtige til inden 8te Dage at melde for et
af vedkommende Skolecommissions-Medlemmer ethvert Barn, der maatte komme til dem
fra en anden Sognecommissions District, og ligeledes ethvert Barn, der kommer
fra dem andetstedshen, under en Mulct af 2 Rbmk til 2 Rbdlr. S.V. ugentligen
efter Sognecommissionens Bestemmelse.
§ 17
Da Børnene i enhver Classe skulle undervises paa
eengang, og Skolens Indretning ikke tillader, at det, som til bestemt Tid bør
læres, særskilt kan vorde giennemgaaet med dem, som udeblive fra den fælles
Underviisning; saa er det nødvendigt, at alle Børn, dersom de skulle have Nytte
af deres Skolegang, flittigen og uafbrudt besøge Skolen i den foreskrevne Tid.
Paa det at denne Hensigt kan opnaaes, bør
Præsterne hvert Halvaar, den første Søndag efterat Examen i Skolen er bleven
holdt (§.25), fra Prædikestolen advare Forældre, Værger og Huusbonder om at
holde deres Børn og Tyende til stadig Skolegang, og paa en passende Maade
forestille Menigheden Nytten og Nødvendigheden af denne Foranstaltning. De
Forældre, Værger eller Huusbonder, som desuagtet uden beviislig gyldig Grund
holde deres Børn eller Tyende fra Skolen, skulle efter Skolecommissionens
Sigelse bøde 3 Rbsk. S.V. første Gang for hver Dag Barnet eller Tyendet er
udeblevet; men vedblive de saadan Overhørighed, da skulle Bøderne for gientagne
Forsømmelser forhøies af Commissionen til 6, 12 og 24 Rbsk. S.V. daglig for
hvert Barn, som er holdt fra Skolen.
Som gyldige Grunde for Udeblivelse fra Skolen
antages Sygdom, haardt Veir og ufremkommelige Veie.
Dem, som ei formaae at betale Mulcterne,
foranstalter Amtmanden efter Commissionens Anmeldelse derom straffede paa
Kroppen efter Forordningen af 6te Decbr. 1743, første og anden Gang med Fængsel
paa Vand og Brød og for oftere gientagen Forseelse med Tvangs-Arbeide.
Skulde det Tilfælde indtræffe, at et
skolepligtigt Barn aldeles ikke var at bringe til stadigen at søge Skolen, bør
Amtsskoledirectionen indberette saadant til Vort Danske Cancellie, som
bemyndiges til at foranstalte det videre fornødne i denne Henseende.
§ 18
Forpligtelsen til at lade Børn eller Tyende søge
Almueskolerne, bortfalder for dem, som ved en Student, seminaristisk oplært
Skolelærer eller paa anden Maade saaledes drage Omsorg for deres Børns,
Myndlingers eller Tyendes Underviisning, at Amtsskoledirectionen efter indhentet
Oplysning fra Sognecommissionen finden anden Skolegang for disse ufornøden.
§ 19
Forældrene kunne selv tage de mindre Børn med
sig i Kirken; men de, som høre til den øverste Classe i Skolen og ere over 12
Aar gamle, skulle om Søn- og Helligdagene møde Skolelæreren ved Kirken og følge
ind med ham samt forblive der, saalænge Gudstjenesten varer. Forsømmer nogen af
disse, 2 Gange efter hinanden, Kirkegangen, maae efter Sognecommissionens
Bestemmelse de samme Mulcter anvendes, som ved §. 17 ere fastsatte i Henseende
til Skoleforsømmelser. Iøvrigt skal Skolelæreren anvise saa mange af dem Plads i
Choret, som foruden Confirmationsbørnene der kunne rummes; og han bør dertil
især vælge dem, som have de bedste Stemmer og kunne bedst holde Tonen i Sangen.
Til Brug for Skolebørnene bør Kirkepatronen forsyne Choret med de fornødne
Bænke.
§ 20
Naar Forældre eller Huusbonder undertiden maatte
behøve et Barn om Søn- eller Helligdagene for at have Tilsyn i Huset, skal det
være dem tilladt at beholde samme hiemme; dog saaledes, at det Barn, som har
været hiemme den ene Søndag, kommer den næste i Kirken, hvormed Skolelæreren
skal have behørigt Tilsyn.
§ 21
Paa det at Skolegangen ikke skal afbrydes ved
Liigfærd, Barnedaab eller Brudevielser, bør i alle de Districter, hvor
Skolelærerne forrette Kirkesanger-Embedet, Ligene være Klokken 11 ½ paa
Kirkegaarden; og paa Søgnedage ovenmeldte Kirkeforretninger berammes til lige
Tid.
Ved saadanne Leiligheder skal Læsningen i Skolen
ophøre Kl. 11 om Formiddagen, og om Eftermiddagen først begynde Kl. 1 ½; hvilket
Skolelæreren Dagen i Forveien har at tilkiendegive vedkommede Skolebørn.
FIERDE
CAPITEL
OM
UNDERVIISNINGEN OG OM SKOLEBØRNENES OFFENTLIGE OVERHØRELSE SAMT UDGANG AF SKOLE
§ 22
Ved Børnenes Underviisning skal der i
Almindelighed tages Hensyn til at danne dem til gode og retskafne Mennesker, i
Overeensstemmelse med den evangelisk-christelige Lære; samt til at bibringe dem
de Kundskaber og Færdigheder, der ere dem nødvendige for at blive nyttige
Borgere i Staten.
I denne Henseende blive samtlige Skolelærere at
meddele den af Os allernaadigst anordnede Instruction, som foreskriver dem deres
Pligter og omhandler den Underviisningsmaade, de have at bruge; ligesom det og
paaligger de vedkommende Skolecommissioner at vaage for, at denne Instruction
nøiagtigen efterleves.
§ 23
Der skal i Skolerne undervises i Religion,
Skrivning og Regning samt læsning; ogsaa bør Skolelærerne veilede Børnene til
ordentlig Sang.
Ved Læsningen skulle fornemmeligen saadanne
Bøger benyttes, som kunne give anledning til at danne Børnenes Sindelag, og som
indeholde et kort Begreb om deres Fædrelands Historie og Geographie, samt
meddele dem Kundskaber, der kunne tiene til Fordommes Udryddelse og blive dem
til Nytte i deres daglige Haandtering; og bør der ved al Underviisning søges
Leilighed til passende Forstands-øvelser for de unge.
I de Skoler, hvor Lærere, der ved de af Os
allernaadigst auctoriserede Skolelærer-Seminarier have nydt Underviisning i
Gymnastik eller paa anden Maade have erhvervet sig den Duelighed, som udfordres
til deri at give Underviisning, ere ansatte, skulle Børnene veiledes af
Skolelærerne til gymnastiske Øvelser, saasom Løbe-, Springe-, Klavre-, Svømme-
og militaire Øvelser. Til disse Øvelser bør, naar den iøvrigt befalede
Skoleunderviisning er tilendebragt, anvendes, saavidt Veirliget det tillader,
een Time dagligen, saaledes at hver Classe af Skolebørnene heri nyder ugentligen
Underviisning i 3 Timer; dog at Børnene af øverste Classe, efter den i §.13
indeholdte Bestemmelse, fra 1ste Junii indtil Høstferierne ikkun nyde denne
Underviisning 2 Timer ugentligen; og bør iøvrigt til Svømmeøvelser, forsaavidt
Leilighed dertil gives, efter Sognecommissionernes paa de locale Omstændigheder
grundede Bestemmelser, nogle Eftermiddage om Sommeren anvendes.
Ved enhver Skole bør, saavidt Omstændighederne
tillade, anskaffes en Plads af 800 til 1200 kv.Alen, som jevnes og ved Belægning
med Sand eller paa anden hensigtsvarende Maade giøres skikket til gymnastiske
Øvelser; ogsaa bør de allernødvendigste Apparater til saadanne Øvelser ved
enhver Skole, hvor Gymnstik indføres, anskaffes efterhaanden paa Skolecassens
Bekostning.
De blant Skolelærerne, som give Skoleungdommen
hensigtsvarende Underviisnig i gymnastiske Øvelser og tillige udmærke sig i de
øvrige Dele af Skoleunderviisningen, samt Skoledisciplinen, bemyndiges
Amtsskoledirectionen til, engang om Aaret, at opmuntre ved extraordinaire
Belønninger af indtil 20 Rbdlr, S.V.
§ 24
Til Skolens første eller nederste Classe høre
alle smaae Børn, (dog intet Barn, som er yngre end 6 Aar), tilligemed de Børn,
som ikke endnu have lært at læse tydeligt og at skrive Tal og Bogstaver, samt
ikke have giennemgaaet Luthers Catechismus og de vigtigste bibelske Historier.
I den anden eller øverste Classe optages de, der
have erhvervet forommeldte Kundskaber. Saafremt de imidlertid ere under 10 Aars
Alder, overlades det til Skolecommissionens Skiønnende, hvorvidt de, denne unge
Alder uagtet, maae optages eller ikke.
§ 25
Børnene skulle 2de Gange om Aaret, nemlig i
April og October Maaneder, i den for Sognet anordnede Skolecommissions
Nærværelse offentligen overhøres og giøre Rede for, hvad de have lært. Ved
saadan offentlig Prøve, som bør afholdes paa den af Amtsskoledirectionen opgivne
Maade og i alle Skoler være fuldført forinden 1st May og 1st Novbr., skal det
paaskiønnes , hvilke der i hver Classe have lært meest, og hvis Fliid, Sæder og
Opførsel have været de bedste; saavelsom hvorvidt de, der ville udskrives af
Skoleprotocollen, have erhvervet de fornødne Kundskaber, eller om de behøve
endnu at forblive i Skolen. Lister over disse Examiners Udfald bør indsendes til
Amtsskoledirectionen tilligemed de iøvrigt befalede beretninger.
Og maae intet Barn antages til Confirmation,
førend Skolecommissionen ved den afholdte Halvaars-Examen har fundet, at det kan
udskrives af Skolen; og intet Barns Skolegang ophøre, førend det har været til
Confirmation, med mindre at Barnet er 13 Aar gammelt og tillige ved de i denne §
ommeldte offentlige Overhørelser befindes at have de i §. 23 befalede Kundskaber
fuldkommen inde; i hvilket Tilfælde det efter Commissionens Bestemmelse fritages
for den almindelige Skolegang, uagtet den formedelst Alderen endnu ikke kan
antages til Comfirmation; dog saaledes, at det indtil Comfirmationen skal være
pligtigt til at besøge Skolen 2de Dage maanedligen for at repetere, hvad det har
lært.
§ 26
De Forældre, Værger eller Huusbonder, som uden
beviislig gyldig Grund lade deres Børn eller Tyende udeblive fra de Overhørelser,
som enten her ere befalede i §. 25, eller af Biskoppen og Amtsprovsten anstilles
paa disses aarlige Omreise, skulle efter Skolecommissionens Sigelse bøde fra 2
Rbm. til 1 Rbdlr. S.V. for hvert Barn, som udebliver.
§ 27
Ethvert Barn skal, forinden det ansees modent
til at udskrives af Skolen, kunne giøre tilstrækkelig Rede for det, som efter §.
23 skal læres i Skolen.
Ogsaa skal ethvert Barn, som udskrives af
Skolen, meddeles af Sognets Skolecommission en Attest, saavel om de Kundskaber,
det i Skolen har erhvervet sig, som om dets Opførsel under Skolegangen. Paa
denne Attest, der skrives paa det stemplede Papiir, der er foreskrevet for
Skudsmaal, og som meddeles fattige Børn paa vedkommede Skolecasses Bekostning,
skal anføres Vidnesbyrd fra vedkommende Sognepræst om Barnets Fliid og Forhold
under Forberedelsen til Confirmationen samt de videre Skudsmaal, som bemeldte
Person, af Præster og Huusbonder, i Overeensstemmelse med Lovgivningen, i
Fremtiden skulde meddeles.
§ 28
For den Ungdom, som har været til Confirmation,
men desuagtet ønsker at blive ved at søge Skolen, for der at øve sig videre i
Skrivning eller Regning eller tage Deel i anden nyttig Underviisning, skal der
efter Overlæg med Skolecommissionen holdes Vinterskole 2de Gange om Ugen. Til
denne Underviisning bør anvendes een Time hver Gang, saaledes at der gives een
Time ugentlig til Mandspersoner om Aftenen og een Time til Pigerne om Dagen, alt
efter Sognets Skolecommissions nærmere Bestemmelse.
FEMTE CAPITEL.
OM
SKOLEDISCIPLINEN
§ 29
Børnene skulle møde i Skolen til de bestemte
Tider, reenligen og sømmeligen paaklædte; samt medbringe de Bøger, som de der
bruge, saasom ABC-Bogen, Luthers Catechismus, Lærebogen i Religionen,
Psalmebogen eller hvilke andre Bøger, der i Fremtiden allernaadigst for dem
maatte anordnes
§ 30
Naar Skolebørn ikke holdes reenlige, bør deres
Forældre, Værger eller Huusbonder, ifald disse befindes at have Skyld deri,
betale en Mulct af 4 til 8 Rbsk. S. V. efter Skolecommissionens Sigelse for hver
Gang de i denne Henseende befindes i Brøde.
§ 31
Børnene skulle vise Skolelæreren Ærbødighed og
Lydighed og nøie rette sig efter de Forskrifter, han maatte give i Henseende til
god Ordens Vedligeholdelse i Skolen.
§ 32
Alle haarde Straffe-Instrumenter i Skolerne
skulle afskaffes, og ingen Mishandling mod Børnene finde Sted. Men naar et Barn
begaar nogen Feil, da bør Skolelæreren søge at rette det ved Formaninger; og
naar disse ikke frugte, straffes Barnet saaledes, som i Instructionen for
Skolelærerne bestemmes.
Skulle nogen Skolelærer forsee sig ved at bruge
haard og vilkårlig Adfærd mod et Barn, da have dets Forældre, Værge eller
Huusbond i dette som i andre Tilfælde, hvor de maatte finde sig beføiede til
Anke over Skolelæreren at henvende sig til Sognets Skolecommission, som efter at
have undersøgt Klagens Rigtighed drager Omsorg for, at Skolelæreren, saafremt
han findes skyldig, vorder straffet med Irettesættelse, Mulct eller Afsættelse
efter Omstændighederne.
§ 33
De Børn, som udmærke sig ved god Opførsel og
Fliid, skulle af Skolelæreren ved passende Midler opmuntres, i Overeensstemmelse
med det, som desangaaende i Instructionen for Skolelærere er anordnet.
SIETTE
CAPITEL.
OM TILSYNET
MED SKOLEVÆSENET
§ 34
Opsynet over et Amts Skolevæsen paa Landet
paaligger Amtsskoledirektionen. Denne skal bestaae af Amtmanden og Amtsprovsten;
men ere 2de Amtsprovster i eet Amt beskikkede, udgiøre hver af disse for sit
District med Amtmanden en Skoledirection.
§ 35
Hver Skoledirection skal samles paa Amtmandens
Boepæl een Gang hvert Fierdingaar, med mindre indtrufne Omstændigheder oftere
maatte giøre dens Samling fornøden. I disse Samlinger skulle alle de Sager
foredrages og afhandles, som ere henlagte til bemeldte Directions Beslutning
eller endelige Afgiørelse.
§ 36
Det nærmeste Tilsyn med Almueskolevæsenet bør
paaligge Skolecommisionerne, hver i sit Sogn. Disse Commissioner skulle bestaae
af Sognepræsten, der have Forsædet, og samtlige Skolepatroner i Sognet samt af
een eller to Skoleforstandere.
§ 37
Skolepatronerne ere de, som eie 32 Tønder
Hartkorn, frit eller ufrit i Skoledistrictet, eller derover, naar de tilllige
bekiende dem til den protestantisk-christelige Religion. Ert ingen saadan
Skolepatron i Districtet, eller Skolepatronen boer udenfor Sognet og selv ønsker
at fritages for Skolepatronatets Forretninger, da bør Amtsskoledirectionen efter
indhentet Oplysning udnævne en saadan Mand, helst af Sognets Grundeiere, som
maae formodes bedst at kunne medvirke til Skolecommissionens Øiemed, til at
indtræde i samme som Skolepatron.
De saaledes beskikkede Skolepatroner skulle
vedblive i det mindste i 2 aar.
§ 38
Skoleforstanderne skulle vælges af
Amtsskolediorectionen blandt de hæderligste Bønder i Sognet. De vedblive dette
Ombud i det mindste i 2 aar.
§ 39
Sognenes Skolecommissairer skulle, hver i sin
Kreds, vaage for alt det, som kan have Indflydelse paa Skolevæsenets Bedste og
Fremme, efter den Veiledning, som de dem foreskrevne Regler give.
§ 40
Dersom nogen troer sig beføiet til at klage over
en eller anden af Sognenes Skolecommissioner, bør han andrage saadant for
Amtsskoledirectionen.
Finder denne, at Commissionen eller noget Medlem
af samme forsætlig har tilsidesat sine Pligter, skal den være bemyndiget til at
dictere den Paagieldende en Mulct indtil 10 Rbdlr. S. V.; og ifald Forseelsen er
grov eller gientages, at fordoble Mulcten; men skeer det oftere, da skal den
indberette Sagen til Vort Danske Cancellie, paa det at de Skyldige kunne blive
tiltalte ved Retten og der dømte, til fortient Straf.
Iøvrigt skulle de Kiendelser, som
Amtsskoledirectionen har Ret til at afgive, være inappellable, naar de ikke
angaae mere end 10 Rbdlr. S. V. Beløb; men dersom Gienstanden er større, bør
Sagen, saafremt de Paagiendende begierer det, andrages for Vort Danske Cancellie
til videre Resolution.
§ 41
Grevskaberne og Friherskaberne høre ogsaa i
Henseende til deres Skolevæsen under Amternes Skoledirectioner; dog skulle
Greverne og Friherrerne være berettigede at tiltræde Directionerne for det eller
de Amter, hvori deres Lehne ere beliggende.
§ 42
Biskopperne skulle fremdeles have nøie Tilsyn
med samtlige Skoler i de dem anbetroede Stifter og være pligtige til at
undersøge disses Tilstand, saavel ved deres Visitatser som ved enhver anden
Leilighed. De skulle ogsaa være berettigede til fra Amtsskoledirectionerne og
tillige igiennem disse fra Sognenes Skolecommissioner at indhente alle de
Efterretninger, som i Anledning heraf maatte ansees fornødne.
Iøvrigt bør de vaage over, at Skolevæsenet i
Overeensstemmelse med disse Vore allernaadigste Forskrifter fremmes, og at
mødende Hindringer efter Muelighed ryddes af Veien. Saa skulle de og paa deres
Visitatser overhøre Ungdommen, og til Vort Danske Cancellie indsende deres
Beretninger om, hvorledes de have befundet enhver Skoles Ungdom underviist.
§ 43
Bestyrelsen af det hele Almueskolevæsen i Vort
Rige Danmrk forbliver under Vort Danske Cancellie, som aarligen har at forelægge
Os en Udsigt om sammes Tilstand.
SYVENDE
CAPITEL
OM
SKOLELÆRERNES BESKIKKELSE
§ 44
Ingen maae antages til Skolelærer, med mindre
han besidder de fornødne Egenskaber til vel at forstaae et saadant Embede og
allerede er indtrådt i sit 21de Aar. Til den Ende bør enhver, som ønsker at
blive Skolelærer, for Vedkommende med paalidelige Attester godtgiøre sin Alder,
sin Duelighed og sit gode Forhold.
§ 45
Naar et Skolelærer Embede vorder ledigt, bør
den, som dertil er Kaldsberettiget, uopholdeligen anmelde Vancancen for de i
Stiftet værende af Os allernaadigst auctoriserede Skolelærer-Seminariers
Forstandere og meddele disse en nøiagtig beretningg om Embedets Beskaffenhed og
Indkomster. Enhver af bemeldte Forstandere har da strax paa saadan Anmeldelse at
underrette Vedkommende om alle, der fra Seminariet dimitterede, Seminarister,
som paa den Tid ere tienstledige, samt om de Vidnesbyrd, der bleve disse
tilkiendte ved deres Udgang af Læreanstalten; og blandt disse saaledes opgivne
Seminarister paaligger det den Kaldsberettigede at udvælge en til at ansættes i
det ledige Embede. Undtagelse herfra kan allene finde Sted til Fordeel for en
andetsteds beskikket Skolelærer, saafremt denne enten er oplært paa et af Os
allernaadigst auctoriseret Seminarium, eller eferat være beskikket til
Skolelærer nar nydt Underviisning ved en af de Præster, som det af Vort Danske
Cancellie er overdraget at give allerede ansatte Skolelærere en bedre Dannelse;
dog bør han ved afholdt Examen være duelig befunden, og om sit Forhold som
Skolelærer have fordeelagtigt Vidnesbyrd fra vedkommende Sogns Skolecommission.
Det paaligger Biskopperne, forinden vedkommende
Skolelærer meddeles Collats, at paasee, at disse Bud ere efterlevede.
§ 46
De, som ved at eller andet, af Os allernaadigst
auctoriseret, Skolelærer-Seminarium ere blevne examinerede, og derfra have
erholdt Attester om deres Duelighed, skulle, naar de kaldes til Skolelærere,
fritages for videre at examineres ved Embedets Tiltrædelse, saafremt de dertil
beskikkes inden et Aar, efterat de have forladt Seminariet eller af
Amtsskoledirectionens geistlige Medlem, og dem meddeles nyt Vidnesbyrd om deres
Beqvemhed til at undervise Ungdommen, forinden der af Biskoppen meddeles dem
Collats.
De, som eller kaldes til at være Skolelærere,
skulle ligeledes, forinden dem af Biskoppen maae meddeles Collats, examineres af
forbemeldte geistlige Embedsmand; og bør det ved saadan Overhørelse tillige
prøves, hvad Færlighed den, som examineres, besidder i at catechisere for
Almuen.
§ 47
Enhver, der attraaer at beskikkes til Skolelærer
paa Landet, men dog ikke har nydt Underviisning ved noget af Os allernaadigst
auctoriseret Skolelærer-Seminarium, bør i det mindste
a) kunne læse
tydeligt og med Færdighed i en saadan Tone, som viser, at han forstaaer, hvad
han læser, og som kan vedligeholde Opmærksomheden;
b) kunne fornuftigt
og med egne Ord forklare Luthers Catechismus og Lærebogen i Religion;
c) forstaae at regne
vel de 4 Specier og regula de tri;
d) skrive en reen og
læselig Haand;
e) skrive sit
Modersmaal grammaticalsk og
f) synge de
almindeligste Psalmer rigtigt og i en reen Tone; hvilket sidste især skal
fordres af dem, der tillige beskikkes til Kirkesangere.
§ 48
Den, der er berettiget til at kalde Skolelærer,
bør kalde en dertil duelig Person inden 6 Uger, efterat Vacance i Embedet er
indtruffen.
Befindes den, som er kaldet, ved Prøve at være
uduelig, bør en anden inden 3 Uger bringes i Forslag.
Skeer dette ei, eller ere i første Fald 6 Uger
forløbne, uden at nogen er bleven udnævnt af den Kaldsberettigede, da kalder
Amtsskoledirectionen i dennes Sted.
I Tilfælde af Vacance i et Skolelærer-Embede,
bør Skolen, hvis dette ikke paa anden Maade kan skee, forsynes ved nogle af de
nærmest omboende Skolelærere, efter Amtsskoledirectionens Foranstaltning.
Amtsskoledirectionen bemyndiges derfor til at tilægge disse Skolelærere noget af
de i Vacancen faldne Indtægter.
§ 49
I ethvert Skoledistrict skulle følgende være
berettigede til at kalde Skolelærere, nemlig
a) De, der have
funderet eller herefter fundere Skoler, som de selv underholde, og hvor de lønne
Skolelærere, uden at de øvrige Hartkorns-Eiere, eller Brugere bidrage noget
dertil.
b) De, som have
bygget eller herefter bygge anordningsmæssige Skoler, der baade indeholde
beqvemt Rum for Ungdommen og beleilig Boelig for Skolelærere.
c) De Lodseiere, som
ene eie det Districtet underlagte Hartkorn, eller som eie i det mindste 32
Tønder Hartkorn i samme.
d) I de Districter,
hvor der ere forskiellige Lodseiere, skulle de, som eie over 32 Tønder Hartkorn,
anses som Skolepatroner og have Ret til at kalde een Gang for hver 32 Tønder
Hartkorn; saa at dersom nogen har to, tre eller flere Gange saameget Hartkorn,
da maae han derfor kalde ligesaamange Gange, som har har 32 Tønder Hartkorn.
Derefter kalder den største Lodseier næst efter ham og saaledes fremdeles. Men i
det District, som tilhører flere Lodseier, af hvilke ikke hver eier sameget som
32 Tønder Hartkorn, skal Amtsskoledirectioen kalde i Forhold til alt det
Hartkorn, som tilhører de mindre Lodseiere, nemlig een Gang for hver 32 Tønder
Hartkorn.
§ 50
Naar et Degnekald indgaaer, og dets Indkomster
henlægges til Skolerne, skal den, som har Kaldsrettighed til Degnekaldet, for
Fremtiden kalde Skolelærer i det Skoledistrict, i hvilket Degnen forhen boede.
Har den Kaldsberettigede tillige Hartkorn i Sognet, da kalder han desuden
skifteviis med de andre Lodseiere. (cfr. §. 49 d).
§ 51
Paa det at Udgifter til nye Skolelæreres Løn
saameget mueligt kunne spares, skal enhver Degn, i Overensstemmelse med hvad i
Forordningen af 23de Jan. 1739 er befalet, være pligtig at modtage den Skole,
som anvises ham i hans Sogn. Men findes han uskikket til at lære Ungdommen, da
bør han lade Skolen forsyne ved en Substitut, som efter foregaaende Prøve af
Amtsprovsten dertil ansees duelig. Vægrer Degnen sig for at opfylde denne Pligt,
da bør en dygtig Skolelærer paa hans Bekostning antages af Vedkommende, og han
selv efter Foranstalning af Amtsskoledirectionen tiltales til at have sit
Degne-Embede forbrudt.
OTTENDE
CAPITEL
OM SKOLERNES
BYGNING OG VEDLIGEHODELDELSE SAMT OM SKOLELÆRERNES LØNNING
§ 52
Skolestuen bør være rummlig og af en med
Skolebørnenes Antal passende Størrelse. Skolelæreren bør desuden have anstændigt
Huusrum for sig og Familie samt den fornødne Leilighed til 2 Køer og 6 Faar, saa
og til at bevare sit Foder og Brændsel samt den ham tillagte Jords Avling.
Skolestuen bør i det mindste være 4 Alen høi fra
Gulvet til Bielkerne.
Taget, Dørre og Vinduer bør være tætte, og de
sidste saaledes indrettede, at de kan lukkes op. Gulvet bør være enten af Bræder
eller Muursteen, satte paa Kant. Grunden, paa hvilken Gulvet lægges, bør være
opfyldt med Gruus eller strid Sand indtil ½ Alens Høide over den udvendige Jords
Overflade.
Ved Skolebygningen skal, saavidt
Omstændighederne tillade, anskaffes en Haugeplads af ½ til 1 Skieppe Lands
Størrelse til Brug for Skolelæreren.
Den fornødne Bygge-og Haugeplads maae i de Byer,
hvor Gaderne ikke ere udskiftede blant Beboerne, tages af Gadejorden, naar den
dertil er beqvem. Paa de Steder, hvor Bygge- og Haugepladse skal kiøbes, bør
Landvæsens-Commissionen i Overværelse af Amtsprovsten udsee den fornødne Plads
og søge at mægle Forening med Vedkommende om dens Afstaaelse for billig
Betaling; men, hvis saadan Forening ikke kan opnaaes, bør den udseete Plads,
forsaavidt den nødvendigen udfordres til Bygningen, vurderes af 2de ved Retten
udnævnte Mænd, og Vedkommende da være pligtige at afstaae den for den af disse
fastsatte Pris. Dog tillades paa Vedkommendes Forlangende Omvurdering ved et
dobbelt Antal, af Retten udnævnte Mænd.
§ 53
Foruden de fornødne Indretninger af Borde, Bænke
og Boghylder skal ved hver Skole anskaffes en sort malet Træetavle af 2 Alens
Høide og 2 ½ Alens Bredde, hvilken skal ophænges ved Siden af Skolelærerens
Plads. Saa skal der og til Skolelæreren selv indrettes en saadan Forhøining, at
et Bord og en Stoel kunne staae derpaa.
§ 54
Det skal især paaligge Skolepatronerne eller
dem, som efter §. 37 træde i disses Sted, at drage Omsorg for Skolernes Bygning
og Vedligeholdelse, efter de Regler, som ere foreskrevne Sognenes
Skolecommissioner. De Materialier, som dertil behøves, ere de gaardbrugende
Beboere pligtige at tilføre. Disse bør tillige forsvarligen vedligeholde Hegnet
omkring Skolens Gaard, Hauge og Jordlod. Huusmændene og Indsidderne i
Skoledistrictet bør derimod efter rigtig Omgang forrette alt Haandlager-Arbeide
ved Skolernes Opbyggelse og Vedligeholdelse.
§ 55
Enhver Skolelærer bør nyde:
a) som Lønning, efter
Amtsskoledirectionens nærmere Forslag, (§.3) 6 Tønder Rug og 10 Tønder Byg, der
leveres ham in natura, samt 25 Tønder Byg, som betales efter hvert foregaaende
Aars Capitelstaxt; dog maae det være Vort Danske Cancellie tilladt efter
Omstændighederne at fastsætte en noget høiere eller noget lavere Indtægt; og bør
i ethvert Forslag til disse Lønninger, opgives efter en rimelig Beregning hvad
de nærværende Indtægtskilder, saasom; Degnetrave, Offer og Accidentser m.v
beløbe sig til, hvilket for Fremtiden skal tiene til Regel, saaledes at ikkun
det Manglende bliver at ligne paa Sognenes Beboere (§. 56).
Disse bestemmelser skulle dog ikkun bringes i
Udførelse paa de Steder, hvor Degnekaldene ere ledige, eller efterhaanden som de
blive det.
b) Som Brændsel til
hans og Skolens Fornødenhed, 6 Favne Bøgebrænde aarligen eller saameget af andet
Brændsel eller Tørv, som Amtsskoledirectionen finder at være af lige Værdie
dermed.
Dette Brændsel skulle vedkommende Jordegodseiere
eller Selveiere udrede, i Forhold til det Hartkorn, som er underlagt
Skoledistrictet; og Bønderne i samme skulle være pligtige Tørvene at skiere,
skrue og hiemføre samt Brændet at skove og hiemkiøre til Skolen.
Valget mellem Bøgebrænde og andet Brændsel eller
Tørv tilkommer Yderne.
De Arvefæstere, som efter deres Arvefæstebreve
kunne pantsætte og bortsælge deres Gaarde, bør deeltage i Forhold til deres
Hartkorn i Brændsels Udredning til Skolelærere.
Naar Jordegodseiere paa egen Bekostning have
opbygget eller herefter opbygge anordningsmæssige Skoler og vedligeholde disse
uden nogen Udgift for Districternes Beboere, maae det være tilladt, at Værdien
af det Brændsel, som af dem skal leveres til bemeldte Skoler, lignes paa
Skoledistricternes Beboere efter den i §. 56 indeholdte Bestemmelse.
c) Af Foder til
Creaturer bør Skolelæreren nyde: 4 Læs Høe, hvert til 32 Lispund og 8 Læs Halm,
hvert til 24 Lispund; hvilket ligeledes af de Ydende, tilføres ham.
d) I Henseende til
den Jord, som tilkommer Skolelæreren, blive Placaterne af 25de Novbr. 1801 og
18de April 1804 at følge.
§ 56
Alle de Udgifter, som efter approberet Plan
udfordres til Skolebygningens Opbyggelse, Forbedring og Vedligeholdelse samt til
de øvrige ved Skolerne befalede Indretninger saavelsom til Skolelærerens
Lønning, bør for ethvert Sogn, eller efter Omstændighederne for ethvert
Pastorat, udredes af samtlige dets Beboere paa lige Maade, som for Udgifterne
til Fattigvæsenet ved allernaadigst approberet Reglement af 5te Juli 1803 §. 35
er fastsat, nemlig ved Ligning efter Beboernes Hartkorn, deres Formuers Tilstand
eller deres Leilighed.
Forslaget til denne Ligning affattes aarligen af
Sognets Skolecommission med 4 af de hæderligste Mænd i Sognet og indsendes til
Amtsskoledirectionens Approbation eller nærmere Bestemmelse.
Et ordentligt Regnskab over Udgifterne til
Skolebygningernes Opførelse og Vedligeholdelse bør aflægges af Skolepatronen, og
af den samtlige Skolecommissionen indsendes til Amtsskoledirectionens Eftersyn.
§ 57
De Sogne, som maatte ønske saadant, kunne af de
offentlige Stiftelsers Midler forvente sig Laan til den anordningsmæssige Jords
Indkiøb for Skolelærere, naar den ikke paa anden Maade kan erholdes end ved Kiøb;
saavelsom ogsaa til de fornødne nye Skolers Opførelse eller til de nuværende
Skolers anordningsmæssige Udvidelse og Forbedring. Hvilke Laan med Renter blive
at betale i en efter Omstændighederne fastsat Tid.
§ 58
De Bidrag, enhver af Sognets Beboere ifølge den
approberede Ligning er pligtig at erlægge til Skolen eller dens Lærer, bør
udredes til den ved Repartitionen bestemmende Tid. I andet Fald inddrives de ved
Udpantning efter Amtmandens Foranstaltning.
§ 59
Skulde et Sogn befindes saa fattigt, at det
ikke formaaer at afholde alle forommeldte Udgifter, bør saadant af
Amtsskoledirectionen indberettes til Vort Danske Cancellie, som er bemyndiget
til at skaffe Sognet Understøttelse ved Ligning paa Amtet blant de øvrige
offentlige Udgifter.
§. 60
Hvor Skoler findes at være funderede, skal det i
Henseende til Indtægterne og sammes Anvendelse forblive ved de oprettede
Fundatser, naar Skolehuset af de til Skolen skienkede Midler kan vedligeholdes,
og Skolelæreren deraf lønnes ligesaavel som andre Skolelærere; men dersom noget
mangler heri, da skal det saavidt mueligt tilveiebringes i Overeensstemmelse med
denne Vor Anordning og ved de i samme foreskrevne Midler. Og skulle Biskopperne
paa deres Visitatser nøie erlyndige sig, om Fundatserne efterleves; og i modsat
Tilfælde indberette det til Vort Danske Cancellie, at derfra videre
Foranstaltning kan vorde føiet.
§ 61
Paa det at Skolelærernes Løn, uden altfor stor
Byrde for Landboerne, kan forbedres, blive, naar de nuværende Degne afgaae,
Degne-Indkomsterne herefter at fordele imellem Skolelærerne i Sognet, saaledes
at enhver nyder Degne-Indkomsterne for hans Skoledistrict; dog under de Vilkaar,
som i Skolelærernes Instruction bestemmes.
Dersom der ere flere Skolelærere i eet Sogn,
skal den af dem, som Sognets Skolecommission finder bedst skikket til at være
Kireksanger, beskikkes dertil og derfor nyde 10 Rbdlr. S. V. mere, end hvad ham
ellers som Skolelærer kunde tilkomme.
§ 62
Skolelærer-Enker kunne tillægges i Pension af
deres afdøde Mænds Embeder indtil 1/8 Deel af sammes faste Indkomster, efter
Vort Danske Cancellies nærmere Bestemmelse i hvert Tilfælde.
§ 63
Der skal i ethvert Amt oprettes en Hielpecasse
for Skolelærere i Amtet, hvis Bestemmelse skal være: 1) at forskaffe gamle
afgaaende Skolelærere saavelsom og Skolelæreres Enker forhøiet Pension i Forhold
til deres Trang; om mueligt ogsaa Huusslye og Brændsel. 2) Ved overordentlige
Tillæg at opmuntre udmærkede Skolelærere, saasom at udrede de under §. 23
tilstaaede Belønninger for saadanne Skolelærere, som give hensigtspassende
Underviisning i Gymnastik og i øvrigt udmærke sig. 3) At anskaffe og indrette
den under §. 52 omdelte Haugeplads for Skolelæreren paa de steder, hvor saadanne
Pladse ikke paa anden Maade beqvemt kunne tilveiebringes. 4) Ved rentefrit Laan
at understøtte værdige Skolelærere, som uden egen Skyld ere geraadede i
øieblikkelig Trang, og formedelst tilstødte Uheld behøve hastig Hielp. 5) At
lønne Medhielpere ved de Skoler, som maatte behøve samme. 6) Ved Præmier, saavel
som til Skolelærere som til Børn, at opmuntre til nyttigt Haandarbeide i
Skolerne udenfor de egentlige Underviisningstimer. 7) Endelig skal og denne
Casses Indtægter anvendes til at anskaffe og indrette den under bemeldte §, 23
omhandlenlede gymnastiske Øvelses-Plads.
Til Indtægt for saadanne Hielpecasser skal af
hver Kirkesanger og Skolelærer i Amtet, som har tiltraadt de fulde, for ham ved
denne Anordning fastsatte Indkomster, ydes aarlig én Tønde Bygs Værdie efter
hvert foregaaende Aars Capitelstaxt; samt af hvert Sogns Skolecasse svares 1
Rbdlr. S. V. aarligen. Saa skulle og de Degneboeliger, og tilliggende Jorder,
som ikke behøves til de nye indrettede Skoler, sælges eller bortleies til
Fordeel for de nævnte Hielpecasser; dog at den sidste Degn samt hans Enke og
Arvinger forlods erholde, hvad dem tilkommer efter Rescript af 8de May 1751, i
Tilfælde af at Boeligen har været kiøbt; og dersom denne har været lovligen
pantsat, bør den laante Capital med Renter iligemaade først til Vedkommende
udredes.
I øvrigt skulle Amtsskoledirectionerne til Vort
Danske Cancellies Bedømmelse og Stadsfæstelse efter Omstændighederne indsende
Forslag til Fundats for disse Casser, hvorefter de nærmere specielle
Bestemmelser for hvert enkelt Amt eller Amtsskoledirections-District kunne vorde
fastsatte.
§ 64
Ved en Kirkesangers og Skolelærers Afgang fra
Embedet blive Indkomsterne at dele imellem ham, Enke eller Arvinger og den
tiltrædende Kirkesanger og Skolelærer, saaledes:
a) Af den i §. 55
Lir.a. ommeldte Lønning bør den Fratrædende, hans Enke eller Arvinger nyde saa
mange 1/12 Dele, som han har tient Maaneder i det løbende Aar, beregnet fra
Nytaar til Nytaar.
b) Samme Grundsætning
bør følges i Henseende til de i §. 61 bestemte særdeles Indkomster for
Kirkesanger-Embedet og Producterne af den i §. 55 Litr. d benævnte Jordlod; dog
at i dette sidste Tilfælde Omkostningerne paa Jordens Dyrkning, Besaaening og
Indhøstning forlods godtgøires efter uvillige Mænds Skiøn.
c) Af det i §. 55
Litr. b bestemte Brændsel beregnes de 2/3 Dele paa Vintermaanederne, nemlig fra
November til April Maaneds Udgang, og den øvrige 1/3 Deel til de andre Maaneder
i Aaret; og Aaret bør i denne Henseende regnes fra 1ste Novbr. til 1ste Novbr.
Den afgaaende Skolelærer, hans Enke eller Arvinger nyde deraf den
forholdsmæssige Andeel for saa mange Maaneder, som han har tient af det løbende
Aar. Det øvrige for Aaret leverede Brændsel bør afgives til hans Eftermand i
Embedet.
d) I Henseende til
det Skolelærerne efeter §. 55 Litr. c tilkommende Foder bør Tiden regnes allene
fra November til April Maaneds Udgang, og en fratrædende Skolelærer, hans Enke
eller Arvinger bør nyde deraf 1/6 Deel for hver Maaned af ovenmeldte Til, hvor
han har tient; det øvrige for Vinteren leverede Foder bør afleveres til
Eftermand i Embedet.
Den fratrædende Skolelærer, hans Enke eller
Arvinger skulle beholde Indkomsterne til Udgangen af den Maaned, i hvilken
Vacance indtræffer, og være berettigede til at beboe Skolebygningen, indtil
Eftermanden er kaldet. Det paaligger Skolecommissionen saavidt mueligt at drage
Omsorg for, at afdøde Skolelæreres Enker kunne erholde passende Boelig, naar de
udflytte fra Skolebygningen.
§ 65
Hvorledes Skolelærerne herefter skulle iagttage
de Forretninger, som hidtil have været Degnene paalagte, uden at forsømme deres
Skole-Embede er bestemt ved den Instruction, som meddeles Skolelærerne.
NIENDE
CAPITEL.
OM
SKOLECASSENS INDTÆGT, UDGIFT OG BESTYRELSE.
§ 66
Til ethvert Sogns Skolecasse skal henlægges
følgende Indkomster:
1) De saakaldte
Kirke-Lysepenge.
2) De Penge, som paa
Fastelavns Søndag og Søndagen efter Michelsdag indkomme i de Tavler, der da
skulle ombæres for Skolecassen. I den Anledning skal Præsten den foregaaende
Søndag opmuntre Menigheden til efter Evne at vise Goddædighed imod Skolerne.
3) Andre frivillige
Gaver, hvilke tilligemed Givernes Navne skulle antegnes i en dertil indrettet
Bog, som i Skolen bevares,
4) De, der eie eller
ere beneficerede med Konge- og Kirke-Tiender, skulle betale 1 ½ Rbsk. S. V. i
aarlig Afgift for hver Tønde Hartkorn, af hvilken de oppebære Tienden.
5) Endeligen skulle
de Bøder, som nogen maatte vorde tilpligtet at udrede, formedelst Overtrædelser
imod denne Anordnings Bud, altid tilfalde Skolecassen i det District, Forseelsen
er begaaet.
Saadanne Bøder indkræves af Skoleforstanderen;
men i mangel af mindelig Betaling udpantes de ved Sognefogden efter Amtmandens
Ordre.
§ 67
Af Skolecassen skal udredes:
1) Udgiften til de
nødvendigste Lærebøger for fattige Børn, hvis Forældre, Værger eller Huusbonder
ikke kunne bekoste samme.
2) Skrivpapiir, Penne
og Blæk til samtlige Skolebørn samt Regnetavler til Brug i Skolen; dog bør ikkun
de Fattige have disse Skrivematerialier for Skolecassens Regning; men for de
Formuendes Børn bør Skolecassen efter Sognecommissionens Bestemmelse nyde
Godtgiørelse for, hvad den i denne Henseende for dem har udlagt.
3) Bibler og saadanne
Læsebøger, af hvilke der behøves flere til Underviisning i Skolen.
4) Bøger, som
Skolelæreren behøver for at udvide sine egne Kundskaber, samt Landkaarter og
andre Ting, som udfordres til Børnenes Underviisning; hvilket alt forbliver ved
Skolen som dens Inventarium og Eiendom.
§ 68
Skolecassen skal af Sognets Skolecommission
saaledes bestyres, at deraf først bestrides de Udgifter, som ere uundgaaeligen
nødvendige; dernæst de nyttige Udgifter, forsaavidt Cassen tilstrækker. Til
disse sidste henregnes Bøger, som ere gavnlige, endskiønt de ikke ere aldeles
nødvendige, samt Kaarter, Instrumenter og Belønninger for de Børn, som ved
Underviisningen særdeles udmærkes for Fliid og Sædelighed.
§ 69
Skolelæreren skal føre Regnskabet over Skolens
Inventarium og aflægge dette til Sognets Skolecommission 2 Gange om Aaret,
nemlig til 1ste May og 1ste November, da det af Commissionen revideres og
decideres; og bør Sognets Præst paa Regnskabet attestere: at han har efterseet
alle Inventarii-Stykker, samt i hvad Tilstand han har befundet dem.
§ 70
Regnskabet for Skolecassen bør føres af Skolens
Patron, eller, hvor der ere flere, af én af Skolepatronerne, eller og af én af
Sognets Skolecommissions øvrige Medlemmer; og aflægges til bemeldte Commission
ved hvert Aars Udgang, hvorhos Pengebeholdningen forevises.
Dette Regnskab revideres af et af Commissionens
Medlemmer, som dertil af samme udnævnes, og indsendes derefter til
Amtsskoledirectionen, for af denne at vorde decideres og qvitteret.
Med Regnskabet indsendes tillige en summarisk
Extract af samme, der viser Skolecassens hele Indtægt i det forløbne Aar, samt
hvormeget deraf til Skolens Brug er udgivet, og til hvilke Poster.
Efter disse, fra samtlige Skolecommissioner
indkomne, Extracter, som blive at bevare af Amtsskoledirectionen, har denne at
affatte, og at tilstille Vort Danske Cancellie en Tabelle over samtlige, i dens
Embeds-District værende, Almueskolers Indtægter og Udgifter, til Afbenyttelse
ved den aarlige Beretning, som, efter §. 43, af fornævnte Collegium bør
forelægges Os..
Hvorefter saavel alle Vedkommende i
Almindelighed, som de, hvem særdeles Pligter ved denne Anordning og de samme
vedføiede Instructioner foreskrives, sig allerunderdanigst have at rette.
Givet paa
Vort Slot Frederiksberg, den 29de Julii 1814.
Under Vor
Kongelige Haand og Seigl.
Frederik R.
(L.S.)
KAAS. COLD. BÜLOW. MONRAD. BERNER. LASSEN.
Ordforklaringer
m.m.
- Betimeligen:
behørigt.
- Fremfaren:
tidligere.
- Mil = 7538
meter (1/4 mil: ca. 1,9 km).
- Approbation:
godkendelse.
- Vacance: det
forhold, at et embede er ledigt.
- Offer og
Accidentser: betaling til præst/degn ved visse kirkelige handlinger.
- Mulctere:
pålægge bøde.
-
Forrådnelsesfeber: en tidligere brugt fællesbetegnelse for forskellige
tarminfektioner (især tyfus).
- Blodgang:
dysenteri.
- Klavre:
klatre.
- 1 Kvadratalen
= 0,394 m2 (1000 kvadratalen er ca. 400 m2).
- 2de: tvende
(to).
- Collats:
en af biskoppen udfærdiget skrivelse, hvorved et skolelærerembede overdrages
en dertil kaldet person.
- De fire
Specier: de fire regnearter.
- Regula de tri:
(af lat. regula de tribus 'reglen om de tre'), i matematik en regel til
løsning af opgaver af formen: "Når 7 kg kartofler koster 14 kr., hvad
koster så 8 kg?". Reglen siger, at man skal gange andet med tredje led
og derefter dele med første led. Svaret bliver altså 14∙8/7 = 16.
- 1 Alen: ca.
60 cm.
- Haugeplads:
haveareal.
- 1 Skæppe
Land: ca. 690 m2.
- Gadejord: den
ubebyggede fællesjord i landsbyen.
- Degnetrave:
afgift til degnen af det høstede korn, ydet i form af neg.
- 1 Lispund:
ca. 8 kg.
- Repartition:
ligelig eller forholdsmæssig fordeling.
-
Kirke-Lysepenge: afgift, som skulde svares af kirkerne til skolevæsenet, og
som skulde udgøre lige så meget, som der hidtil var udgivet til kirkelys.
- Mikkelsdag:
29. september.
- Tavle: lille
træplade eller skuffe på et skaft, hvorpå menigheden under gudstjenesten
lagde offerpengene til kirkens funktionærer eller penge til indsamlinger for
fattige og nødlidende.
- Goddædighed:
godgørenhed.