1537: Med kirkeordinansen fra dette år blev degnelæsning den altovervejende skolestruktur på landet helt frem til begyndelsen af 1700-tallet. Af kirkeordinansen fremgik det således, at: ”Saa skal Sognedegne undervise det unge Bondefolk i Børnelærdommen, Chatechismo, én gang om Ugen paa en Tid og et Sted, som Sognepræsterne foreskriver dem”. Endvidere stod der, at ”Børnene maa optugtes og udi Sindene beredes til Evangelium, af hvilken Beredelse den første Barndom bliver skikket til sand christelig Gudfrygtighed. Derved lærer de den Kunst, der kræves, enten for at udbrede Guds Ære i Christendommen eller til at opholde og bevare et godt civilt og verdsligt Regimente”. Degnelæsningen, der almindeligvis fandt sted forud for søndagens gudstjeneste, betød i praksis, at degnen fremsagde tekster fra katekismus, som børnene dernæst gentog, indtil de kunne den udenad. Degnen og hans medhjælper, som blev kaldt ´substitutten´, var kirkelige tjenere, der først og fremmest forestod sangen ved gudstjenesten og bad ind- og udgangsbønnen, holdt kirken rent og forestod kirkeringningen. Undervisningen foregik normalt i eller ved kirken, og egentlige skolehuse var uhyre sjældne. Et eksempel herpå er dog Rasmus Svendsens Skole i Faxe. Degnens pligter i kirken kom i første række. Først i anden række kom ungdommens undervisning. Degnen fik sit udkomme dels gennem degnelodden og dels gennem indtægter fra offer og tiende (´degnetraven´ - som var naturalieydelserne til degnen som en del af aflønningen - , der beløb sig til 1/3 af præstetienden). Datidens degne var kun i sjældne tilfælde studerede. Oftest var det almindelige bønderkarle eller husmænd, der sjældent havde nogen større viden eller besad pædagogiske evner.
1708: Med fattigforordningen af 1708 blev det nu et krav, at der skulle oprettes skoler i alle landets sogne, men i praksis lykkes det kun i ganske få sogne. Der var hverken skoler eller lærere til at varetage opgaven.
1719: Frederik IVs søskende, prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig oprettede 24 landsbyskoler de såkaldte ´prinse- og prinsesseskoler´ for almuens børn - både for drenge og piger - på deres godser. Den eneste af disse skoler, som er bevaret, er Prins Carls Skole i Store Torøje, som blev indrettet som skolemuseum i 1987, men nedlagt i efteråret 2018, da Staten som ejer af bygningen valgte at afhænde den, og Faxe Kommune ikke var interesseret i at bevare den 300 år gamle skole for eftertiden. . Fundationen for Prins Carls Skole var præget af tidens pietistiske strømning.
1721: Frederik IV oprettede i perioden 1721-1727 i alt 241 såkaldte ´Kongelige Skoler´ for almuens børn - både drenge og piger - på en del af krongodset i de 12 rytterdistrikter. I dag er disse skoler bedre kendt som ´rytterskolerne´. Skolerne fungerer som almueskoler for rytterdistrikternes børn - både for drenge og piger. Der blev opført nye grundmurede bygninger til skolerne og udstedtinstrukser om skolepligt og undervisning samt om lærernes ansættelse og aflønning. Alle rytterskolerne blev opføret efter samme grundplan, og regnes i virkeligheden for ´Danmarks første typehusbyggeri´.
1724: På sine egne godser opførte Carl Adolf von Plessen i alt 14 almueskoler, de såkaldte ´greveskoler´ eller ´Plessenske Skoler´ i perioden 1724-1731. Carl Adolf von Plessen var en vigtig person både i forbindelse med oprettelsen af Prins Carl og prinsesse Sophies skoler i 1719 og derfor også som inspiration for beslutningen om oprettelsen af Frederik IVs rytterskoler i 1721.
1736: Ved en kongelig forordning indførtes tvungen konfirmation, som herefter var en forudsætning for bl.a. at kunne indgå ægteskaben blev officielt afskaffet ved lov i 1921, men uofficielt var den i praksis gradvist afsk og få en gård i fæste. Konfirmationen var i praksis en overhøring - en slags ´prøve eller eksamen´ - , som børnene skulle ´bestå´, før de også juridisk blev anset for voksne. Uden konfirmation, ingen borgerlige rettigheder! Hvis man ikke var konfirmeret, mistede man således retten til at indgå ægteskab, til at være fadder og til at vidne. Man kunne også blive straffet, hvis man ikke inden sit nittende år var blevet konfirmeret. Bestod man ikke overhøringen på grund af manglende evner, skulle præsten sætte ind med ekstraundervisning, men skyldtes årsagenmodvillighed, var straffen ligefrem fængsel. Resultatet af prøven blev efter 1832 skrevet i en skudsmålsbog. At man besad en skudsmålsbog var et krav til alle ansatte personer. En person, der mistede sin skudsmålsbog, kunne derfor straffes for det. Under en ansættelse blev skudsmålsbogen opbevaret af husbonden. På den måde var det umuligt for den ansatte at forlade pladsen i utide. Skudsmålsbogaffet allerede inden da.
1739: Med Christian VIs skoleforordning gennemføres nu undervisningspligt på landet, for at ”alle, endog de fattigste Børn, overalt paa Landet kan tilstrækkelig undervises om Troens Grund samt Salighedens Vei, Orden og Midler efter Guds Ord og den evangeliske Kirkes sande i Børnelærdommen kortelig forfattede Lære (Luthers lille Katekismus) saa og i at læse, skrive og regne, som saadanne Videnskaber, der ere alle af hvad Stand og Vilkaar de end ere nyttige og fornødne”. Sognedegnene, der ofte i forvejen var skoleholdere, skulle fremover holde ”ordentlig dansk skole” og undervise ungdommen i kristendomskundskab, læsning, skrivning og regning, eventuelt ved at holde og aflønne en ´substitut´.
1814: Skolelovene af 1814, ´Anordning for Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark´ , der er den første landsdækkende skolelove for landet, og som ikke blot indstifter tvungen undervisning for alle børn fra 7 til 14 år (som skoleloven af 1739), men også indeholder krav om, at det nødvendige antal skoler bliver opført i landdistrikterne. Tilsvarende anordninger for købstæderne og for hovedstaden udkom ved samme lejlighed. Denne samling af anordninger kan godt betragtes som starten på den danske folkeskole, da de planlagte opførelser af skolerne og ansættelse af de nødvendige lærerkræfter i det omfang, det var muligt, blev gennemført denne gang.
Undervisningen skulle ikke længere kun omfatte den kristne børnelærdom, men indførelsen af en række nye fag udgjorde en ny og vigtig del af skolelovene.
1850: Latinskolerne overtager ansvaret for studentereksamen fra universitetet.
1855: En hvilken som helst forældrekreds får fri ret til at oprette egen skole (friskoleloven).
1903: Omfattende ændring af skoleloven. Latinskolen bliver afskaffes og ændres til gymnasium, hvor moderne sprog fx engelsk samt naturvidenskab m.v. får en større plads. Samtidig med dette bliver mellemskolen indført.
1937: Ny folkeskolelov indfører deling af mellemskolen i en eksamensafdeling og en eksamensfri afdeling samt mulighed for specialundervisning.
1958: Landsbyordningen og mellemskolen afskaffes. I stedet opstår en almen og en boglig linje i 6.-7. klasse og en realafdeling i 8.-10. klasse.
1967: Forbud mod korporlig afstraffelse i skolen.
1975: Ny folkeskolelov, hvor kursusdelt 8.-10. klasse erstatter realafdelingen, og den kristne forkyndelse tages ud af skolen. Tre år tidligere er undervisningspligten udvidet fra og med 7. klasse til og med 9. klasse.
1993: Udelt enhedsskole for alle børn, større betoning af elevernes ansvar for egen læring.
2001: Afskaffelse af folkeskoleelevers egnethedserklæring til gymnasiet.
2003: Indførelse af bindende minimumsårstimetal og ´Fælles Mål´, altså obligatoriske nationale trin- og slutmål i enkelte af folkeskolens fag.
2006: Ny formålsparagraf betoner kundskaber og færdigheder, der giver mulighed for videre uddannelse som skolens mål, og nedtoner dermed dannelsesdimensionen om at gøre børnene til demokrater og samfundsborgere.
2007: Indførelse af nationale test.
2013: Regeringen indfører en omfattende folkeskolereform, som lægger vægt på en samlet lærerstyret skole- og fritidsdag med læring og forskellige aktivitetstimer. En reform var nødvendig, men denne reform bliver meget gennemgribende. For at holde reformen ´udgiftsneutral´ finansieres den hovedsaligt dels ved, at antallet af lærernes undervisningstimer forøges uden lønkompensation og dels ved en betydelig reduktion af lærernes forberedelsestid. Lærerne protesterer kraftigt mod denne løsning, men arbejdsgiverne (Kommunernes Landsforening) gennemfører en lockout af lærerne og får efter 4 ugers arbejdskonflikt gennemført, at den socialdemokratisk ledede regering sammen med Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti med begejstring og tilfredshed over den nye skolereform ophøjer arbejdsgivernes krav om ændringerne af lærernes arbejdstid og arbejdsforhold til lov bag om forhandlerne fra Danmarks Lærerforening. Regeringsindgrebet gennemføres uden at den ellers åbenlyse tilsidesættelse af ´den danske model´, - som ellers har været grundlaget for de faglige overenskomster mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne, siden aftalen blev indgået mellem arbejdsmarkedets parter ved Septemberforliget i 1899, - tilsyneladende gav anledning til reel bekymring hos de ledende politikere fra de tre daværende regeringspartier: Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, og de Radikale.
2018: Fire år senere havde lærerne stadig ikke fået en overenskomst, og i marts 2018 kom denne situation til at spille en vigtig rolle i forbindelse med forsøget på at opnå nye overenskomstsaftaler, som førte til både varslede strejke og lock-out henholdsvis fra de offentlige lønmodtagere og de offentlige arbejdsgivere. Den anspændte situation sluttede i første omgang, da lærerne - med udsigten til endnu en større, kostbar arbejdskonflikt på lærerområdet - trods stor utilfredshed alligevel vælger at acceptere en foreløbig aftale. Først i sommeren 2020 indgik Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening en ny og endelig overenskomstsaftale.
www.avisen.dk 27/9 2017
Oversigt over landsbyskolens udvikling (til venstre) og udviklingen af
købstædernes skolens (til højre). Tegningen, som er gengivet herover
er udgivet af Amtscentralen for undervisningsmidler i Næstved.
Amtscentralen i Næstved har i øvrigt også et lille skolemuseum med
en fin samling af især ældre skolebøger.
I 1616 overlod Christian IV kirkeladen ved Skt. Mikkels kirkegård i Slagelse
til skolebygning, som dermed blev hjemsted for ´Slagelse lærde Skole´ eller
´Schola Slaglosiana´. I 1809 blev kirkeladen kasseret som skolebygning og
undervisningen flyttede til Bredegade 6 til det, man i dag kalder Slagelse
Latinskole. Den mest berømte elev i denne bygning på Bredegade var
H. C. Andersen, som var elev på Slagelse Latinskolen i perioden
1822-1825. Latinskolen blev nedlagt i 1850. Bygningen er siden
revet ned, men den gamle kirkelade, der tidligere rummede den
´lærde skole´, og som ses på fotografiet herover, eksisterer stadig.
Den lille, stråtækte skole i Hodde ved Varde blev på samme måde
som en række tilsvarende landsbyskoler opført i 1831 som en direkte
følge af Frederik VIs "Anordning for Almueskolevæsenet paa Landet
i Danmark" fra 1814, som bl.a. medførte, at der herefter skulle være
skolegang for almuens børn i hele landet. Derfor opstod der nu også
krav om opførelse af skoler i de sogne, bl.a. i Vestjylland, som ellers
havde ligget udenfor de områder, hvor fx Frederik IV med rytterskolerne
fra 1721 og enkelte især godsejere tidligere havde ladet opføre enkelte
almueskoler. Da man efterhånden søgte at efterleve den nye skolelovs
bestemmelser, kom undervisningen i vid udstrækning til at foregå i
vinterhalvåret. Fattigfolks børn kunne nemlig ikke godt undværes
som medhjælp i landbruget om sommeren. Det førte til den såkaldte
"Vestjydske Skoleordning", hvor børnene blev undervist af såkaldte
biskolelærere, som var en betegnelse for lærere, der underviste på
de vilkår, at der stort set ikke var undervisning om sommeren, men
almindelig skolegang om vinteren for de større børn. Ordningen
indebar, at man alligevel skulle nå det lovbefalede timetal af 960
timer årligt samt 160 effektive skoledage hver på 6 timer. Hodde
gamle skole blev nedlagt i 1955, men eksisterer endnu og fungerer
i dag som et lille skolemuseum.
En 22 minutter lang dokumentarfilm fra 1920 om den danske
landsbyskoles historie kan ses på "Filmcentralen". Klik hér
eller på billedet herunder for at se hele filmen. Filmen skal enten
ses på biblioteket eller hér med anvendelse af et aktivt UNIi-login.
til undervisningsbrug.
Dokumentarfilm fra 1950
Formanden for Danmarks Lærerfordeling, Anders Bondo, taler til de
mange vrede demonstrerende lærere på Christiansborg Slotsplads
under lærerlockouten i 2013, hvor en socialdemokratisk ledet regering
med deltagelse af Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti
med et lovindgreb sikrede, at arbejdsgiverne - i dette tilfælde
Kommunernes Landsforening - fik deres overenskomstkrav
gennemtrumfet 100%, uden at lærernes fagforening fik nogen
som helst indflydelse på resultatet. Herunder ses Roald Als´ tegning
af situationen i Politiken fra den 21. april 2013.
(Besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017.
Midlertidig pauseret 1. oktober 2020, da webhotellet ikke længere understøtter
den aktuelle besøgstæller.)