Oversigt over den danske skoles historie
fra degnelæsning til centralskole

Nogle vigtige årstal i den danske skoles historie    
1537: Efter reformationen i 1536 får statsmagten ansvaret for skolen og i alle købstæder oprettes latinskoler efter reformationen (den første dog allerede fire år inden i 1532 i Horsens). Latinskolerne, som kun er for udvalgte drenge, har til opgave at uddanne kommende præster. I de byer, hvor der allerede eksister en katedralskole, bliver denne omdannet til en latinskole, som også bliver kaldt for ´den sorte skole´ på grund af både lærernes og peblingenes sorte klædedragter eller ´den lærde skole´. Normalt må peblinge selv skaffe sig det daglige brød ved kirkelig sangtjeneste og tiggeri. Latin har en altdominerende plads i timeplanen. Latinskolernes pensum og undervisning justeres dog flere gange i årenes løb. (Latinskolerne bliver først afskaffet i 1903 og erstattet af gymnasier.)

1539:
Med med en kirkeordinans bliver degnelæsning den altovervejende skolestruktur på landet helt frem til begyndelsen af 1700-tallet. I kirkeordinansen står der således, at: ”Saa skal Sognedegne undervise det unge Bondefolk i Børnelærdommen, Chatechismo, én gang om Ugen paa en Tid og et Sted, som Sognepræsterne foreskriver dem”.  Endvidere står det, at  ”Børnene maa optugtes og udi Sindene beredes til Evangelium, af hvilken Beredelse den første Barndom bliver skikket til sand christelig Gudfrygtighed.  Derved lærer de den Kunst, der kræves, enten for at udbrede Guds Ære i Christendommen eller til at opholde og bevare et godt civilt og verdsligt Regimente”. Degnelæsningen, der almindeligvis fandt sted forud for søndagens gudstjeneste, betød i praksis, at degnen fremsagde tekster fra katekismus, som børnene dernæst gentog, indtil de kunne den udenad. Degnen og hans medhjælper, som blev kaldt ´substitutten´, var kirkelige tjenere, der først og fremmest forestod sangen ved gudstjenesten, bad ind- og udgangsbønnen,  holdt kirken rent og forestod kirkeringningen. Undervisningen foregik normalt i eller ved kirken, og egentlige skolehuse var uhyre sjældne. Et eksempel herpå er dog Rasmus Svendsens Skole i Faxe. Degnens pligter i kirken kom i første række. Først i anden række kom ungdommens undervisning.  Degnen fik sit udkomme dels gennem degnelodden og dels gennem indtægter fra offer og tiende (´degnetraven´  - som var naturalieydelserne til degnen som en del af aflønningen - , der beløb sig til 1/3 af præstetienden).  Datidens degne var kun i sjældne tilfælde studerede. Oftest var det almindelige bønderkarle eller husmænd, der sjældent havde nogen større viden eller besad pædagogiske evner.

1708:
Med fattigforordningen af 1708 blev det nu et krav, at der skal oprettes skoler i alle landets sogne, men i praksis lykkes det kun i ganske få sogne. Der er hverken skoler eller lærere til at varetage opgaven.

1719: Frederik IVs søskende, prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig opretter 24 landsbyskoler de såkaldte ´Prinse- og Prinsesseskoler´ for almuens børn - både for drenge og piger - på deres godser. Den eneste af disse skoler, som er bevaret, er Prins Carls Skole i Store Torøje, som i dag er skolemuseum. Skolernes fundation er præget af tidens pietistiske strømning.

1721: Frederik IV opretter i perioden 1721-27 241 såkaldte Rytterskoler eller ´Kongelige Skoler´ i krongodsets 12 rytterdistrikter. Skolerne fungerer som almueskoler for rytterdistrikternes børn - både for drenge og piger. Der opføres nye grundmurede bygninger til skolerne, og der udstedes instrukser om skolepligt og undervisning samt om lærernes ansættelse og aflønning. Alle skolerne opføres efter samme grundplan, og regnes i virkeligheden  for ´Danmarks første typehusbyggeri´.

1724:
På sine egne godser opfører Carl Adolf von Plessen i alt 14 almueskoler, de såkaldte ´Greveskoler´ eller ´Plessenske Skoler´ i perioden 1724-1731. Carl Adolf von Plessen var en vigtig person både i forbindelse med oprettelsen af Prins Carl  og prinsesse Sophies skoler i 1719 og derfor også som inspiration for beslutningen om oprettelsen af Frederik IVs rytterskoler i 1721.

1736: Ved en kongelig forordning indføres tvungen konfirmation, som herefter var en forudsætning for bl.a. at kunne indgå ægteskab og få en gård i fæste. Konfirmationen var i praksis en overhøring - en slags ´eksamen´ - , som børnene skulle ´bestå´, før de også juridisk blev anset for voksne. Uden konfirmation, ingen borgerlige rettigheder! Hvis man ikke var konfirmeret, mistede man således retten til at indgå ægteskab, til at være fadder og til at vidne. Man kunne også blive straffet, hvis man ikke inden sit nittende år var blevet konfirmeret. Bestod man ikke overhøringen på grund af manglende evner, skulle præsten sætte ind med ekstraundervisning, men skyldtes årsagen modvillighed, var straffen ligefrem fængsel. Resultatet af prøven blev efter 1832 skrevet i en skudsmålsbog. At man besad en skudsmålsbog var  et kravtil alle ansatte personer.. En person, der mistede sin skudsmålsbog, kunne derfor straffes for det. Under en ansættelse blev skudsmålsbogen opbevaret af husbonden. På den måde var det umuligt for den ansatte at forlade pladsen i utide. Skudsmålsbogen blev officielt afskaffet ved lov i 1921, men uofficielt var den gradvist afskaffet inden da.

1
739: Med Christian VIs skoleforordning gennemføres nu undervisningspligt på landet, for at ”alle, endog de fattigste Børn, overalt paa Landet kan tilstrækkelig undervises om Troens Grund samt Salighedens Vei, Orden og Midler efter Guds Ord og den evangeliske Kirkes sande i Børnelærdommen kortelig forfattede Lære (Luthers lille Katekismus) saa og i at læse, skrive og regne, som saadanne Videnskaber, der ere alle af hvad Stand og Vilkaar de end ere nyttige og fornødne”.  Sognedegnene, der ofte i forvejen var skoleholdere, skulle fremover holde ”ordentlig dansk skole” og undervise ungdommen i kristendomskundskab, læsning, skrivning og regning, eventuelt ved at holde og aflønne en ´substitut´.

1814: Frederik VIs ´Anordning for Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark´ er det første landsdækkende sæt af skolelove for landet, købstæder og hovedstaden indstifter undervisning for alle børn fra 7 til 14 år. Denne anordning kan godt betragtes som
den danske folkeskoles ´dåbsattest´.

1850: Latinskolerne overtager ansvaret for studentereksamen fra universitetet.

1855: En hvilken som helst forældrekreds får fri ret til at oprette egen skole (friskoleloven).

1903: Omfat
tende ændring af skoleloven. Latinskolen bliver afskaffes og ændres til gymnasium, hvor moderne sprog fx engelsk samt naturvidenskab m.v. får en større plads. Samtidig hermed bliver mellemskolen indført.

1937: Ny folkeskolelov indfører deling af mellemskolen i en eksamensafdeling og en eksamensfri afdeling samt mulighed for specialundervisning.

1958: Landsbyordningen og mellemskolen afskaffes. I stedet opstår en almen og en boglig linje i 6.-7. klasse og en realafdeling i 8.-10. klasse.

1967: Forbud mod korporlig afstraffelse i skolen.

1975: Ny folkeskolelov, hvor kursusdelt 8.-10. klasse erstatter realafdelingen, og den kristne forkyndelse tages ud af skolen. Tre år før er undervisningspligten udvidet til og med 9. klasse.

1993: Udelt enhedsskole for alle børn, større betoning af elevernes ansvar for egen læring.

2001: Afskaffelse af folkeskoleelevers egnethedserklæring til gymnasiet.

2003: Indførelse af bindende minimumsårstimetal og ´Fælles Mål´, altså obligatoriske nationale trin- og slutmål i enkelte af folkeskolens fag.

2006: Ny formålsparagraf betoner kundskaber og færdigheder, der giver mulighed for videre uddannelse som skolens mål, og nedtoner dermed dannelsesdimensionen om at gøre børnene til demokrater og samfundsborgere.

2007: Indførelse af nationale test.

2013: Regeringen indfører en omfattende folkeskolereform, som lægger vægt på en samlet lærerstyret skole- og fritidsdag med læring og såkaldte aktivitetstimer. En reform var nødvendig, men denne reform blev meget gennemgribende. For at holde reformen ´udgiftsneutral´ finansieres den hovedsaligt dels ved, at antallet af lærernes undervisningstimer forøges uden lønkompensation og dels ved en betydelig reduktion af lærernes forberedelsestid. Lærerne protesterer kraftigt mod denne løsning, men arbejdsgiverne (Kommunernes Landsforening) gennemfører en lockout af lærerne og får efter 3 ugers arbejdskonflikt gennemført, at den socialdemokratisk ledede regering sammen med Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti med begejstring og tilfredshed over den nye skolereform får ophøjet arbejdsgivernes krav om ændringerne af lærernes arbejdstid til lov.
 
Oversigt over landsbyskolens udvikling (til venstre) og udviklingen af købstædernes skolens (til højre). Tegningen, som er gengivet herove,r er udgivet af Amtscentralen for undervisningsmidler i Næstved. Amtscentralen i Næstved har i øvrigt også et lille skolemuseum med en fin samling af især ældre skolebøger.


I 1616 overlod Christian IV kirkeladen ved Skt. Mikkels kirkegård i Slagelse til skolebygning, som dermed blev hjemsted for ´Slagelse lærde Skole´ eller ´Schola Slaglosiana´. I 1809 blev kirkeladen kasseret som skolebygning og undervisningen flyttede til Bredegade 6 til det, man i dag kalder Slagelse Latinskole. Den mest berømte elev i denne bygning på Bredegade var eventyrdigteren H. C. Andersen, som var elev på Slagelse Latinskolen i perioden 1822 - 1825. Latinskolen blev nedlagt i 1850. Bygningen er siden revet ned, men den gamle kirkelade, der tidligere rummede den ´lærde skole´, og som ses på fotografiet herover, eksisterer stadig.


Den lille, stråtækte skole i Hodde ved Varde blev på samme måde som en  række tilsvarende landsbyskoler opført i 1831 som en direkte følge af Frederik VIs "Anordning for Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark" fra 1814, som bl.a. medførte, at der herefter skulle være skolegang for almuens børn i hele landet. Derfor opstod der nu også krav om opførelse af skoler i de sogne, bl.a. i Vestjylland, som ellers havde ligget udenfor de områder, hvor Kronen fx Frederik IV med rytterskolerne fra 1721 og enkelte især godsejere tidligere havde ladet opføre enkelte almueskoler. Da man efterhånden søgte at efterleve den nye skolelovs bestemmelser, kom undervisningen i vid udstrækning til at foregå i vinterhalvåret. Fattigfolks børn kunne nemlig ikke godt undværes som medhjælp i landbruget om sommeren. Det førte til den såkaldte "Vestj
ydske Skoleordning", hvor børnene blev undervist af såkaldte biskolelærere, som var en betegnelse for lærere, der underviste på de vilkår, at der stort set ikke var undervisning om sommeren, men almindelig skolegang om vinteren for de større børn. Ordningen indebar, at man alligevel skulle nå det lovbefalede timetal af 960 timer årligt samt 160 effektive skoledage hver på 6 timer. Hodde gamle skole blev nedlagt i 1955, men eksisterer endnu og fungerer i dag som et lille skolemuseum.

På anskuelsestavlen herunder ses en række situationer og en del detaljer fra skolen i ´gamle dage´, bl.a. læreren med ferlen, den ´indbyrdes undervisning´ i baggrunden, hvor eleverne underviser hinanden, skriveøvelse med pen og blæk, men også spanskrøret, som hænger på kateteret samt små træplader med håndtag og pålimede bogsider fra ABC´erne, - et såkaldt  ABC-bræt eller fidelbræt, - som er ophængt på væggen i  venstre side af tegningen.





Link til litteraturhenvisning m.m.
 

animated gif

finn@thorshoj.dk


Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)


Hovedmenu (klik på billedet)

E-mail: Klik på adressen

Hit Counter  (besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017)