Rasmus Svendsens Skole i Faxe

Danmarks ældste, delvist bevarede landsbyskole
Det er lidt usikkert, præcis hvornår Rasmus Svendsens Skole er bygget. Fundatsen er dateret 1644, mens andre kilder angiver 1633 eller 1641 som året for bygningens opførelse. Trods de mange og omfattende ændringer af bygningen, som har fundet sted i tidens løb, må den gamle skolebygning alligevel betegnes som Danmarks ældste delvist bevarede landsbyskole, også selvom den nuværende bygning ikke er identisk med den skole, som Rasmus Svendsen i sin tid lod opføre i nærheden af kirken i Faxe. Skolen blev nemlig flyttet til den nuværende placering omkring 1730, da bygningen var i stærkt forfald, og den daværende præst fik besked på at lade den forfaldne bygning genopføre. Nationalmuseets dendrokronologiske undersøgelser fra 1970´erne har dog vist, at noget af træværket i den nuværende bygning måske kan stamme fra den oprindelige skole fra 1630´erne. Der har i tidens løb været nogen usikkerhed om, hvor meget eller hvor lidt, der i dag er tilbage af den oprindelige skole. Således oplyser J. Ingemann Petersen i artiklen "Vor ældste Landsbyskole. Rasmus Svendsens Skole i Faxe" (se litteraturhenvisningen sidst i artiklen), at et hold elever fra Kunstakademiets arkitektskole, som efter en angivelig grundig undersøgelse "fra syldsten til kragetræer" i 1974 kunne fastslå, at bygningens alder stemte godt overens med Rasmus Svendsens Skole. På baggrund af skolens historie må det dog være relevant at tvivle lidt på, hvor meget af den nuværende bygning, som Rasmus Svendsen lod opføre, der kan dateres tilbage til den første skole udover noget af træværket, som udmærket kan stamme fra den oprindelige skolebygning. At træværket kan være så gammelt, er bestemt ikke usædvanligt. Gamle bindingsværkshuse har i vid udstrækning genanvendt ældre træværk fra tidligere, nedbrudte huse. I Kulturstyrelsens fredningsbeskrivelse (se litteraturhenvisningerne) oplyses da også, at "Inskriptionstavlen daterer bygningen til 1630´erne, men ved udgravninger foretaget i 1970’erne, fandtes ingen fund fra før første halvdel af 1700-tallet. Bygningen blev derfor sandsynligvis flyttet fra sin oprindelige placering omkring 1730, hvor den ifølge kilder var ´faldet ned´ (...) Bygningen fungerede fra sidste halvdel af 1700-tallet som beboelseshus og gennemgik i 1970´erne en omfattende renovering, hvor skillevægge blev fjernet, andre vægge genopbygget og store dele af bindingsværket udskiftet, herunder fodremmen i den nordlige ende."

Herredsvåbenet fra 1648 viser Faxe Kirke solidt bygget på det tykke kalklag, der udgør områdets undergrund. Kalkbruddet i Faxe har derfor gennem århundreder også har været en af byens vigtigste arbejdspladser. Byen nævnes første gang i 1280, og navnet kommer af de oldnordiske ord ´faxæ´ eller ´faza´, der betyder ´hestemanke´ og som måske refererer til byens beliggenhed på et højdedrag. Efter traditionen stammede vikingen, høvdingesønnen Rollo, som omkring år 900 erobrede et landområde ved Seinens munding i Frankrig, netop fra Faxe. `Hestenavnet´ Faxe har spillet en vigtig rolle i byens historie og bevidsthed, og har også givet inspiration både til byens tidligere og nuværende byvåben, der begge er gengivet herover, og som netop viser byens vartegn; de to mytologiske heste: Daghesten Skinfaxe, som ifølge den gamle, nordiske mytologi trak solen over himlen om dagen, og Rhymfaxe eller Rimfaxe, der om natten trak månen henover nattehimlen og samtidig fik solen tilbage til udgangspunktet, så den igen var klar næste morgen. Kirken med den karakteristiske udsmykning med kalksten, som også findes på flere af egnens øvrige kirker, blev oprindelig opført i 1440. Kirken og præstegården nedbrændte i 1577, men både kirken og præstegården blev genopført. Faxe ligger ganske vist kun få kilometer fra havet, men byen har ingen havn, så i 1864 opførte man en smalsporet jernbane mellem kalkbruddet i Faxe og det nærliggende, oprindelige ´udskibsningssted´ eller ´ladeplads´, som havde været anvendt i århundreder. Udskibningsstedet udviklede sig efterhånden til en selvstændig landsby, Hylleholdt, som senere blev til Faxe Ladeplads, da byen i 1864 i forbindelse med anlægget af smalsporsbanen fik en egentlig havn. 1879 åbnedes privatbanen - Østbanen´ - med en strækning fra Køge over Hårlev, hvor linjen stadig deler sig henholdsvis mod Faxe og mod Rødvig. Året efter blev de to jernbaner dog forenet, så toget fortsatte fra Faxe til den nuværende endestationen i Faxe Ladeplads. En anden af byens vigtige arbejdspladser er "Faxe Bryggeri", som i dag udgør en del af Royal Unibrew. Bryggeriet er den noget dominerende nabo til Rasmus Svendsens Skole. I 1890 havde byen 1041 indbyggere, så omkring år 1900 blev byen beskrevet som ´en købstadlignende landsby´.

Degnelæsning
Siden indførelsen af reformationen i 1536 har undervisningen af børn næsten frem til vor tid været betragtet som en funktion af kirken, og med en kirkeordinans fra 1539 blev ansvaret for undervisning og eventuelle skoler derefter underlagt degnene. Degnelæsningen blev derfor den bærende skolestruktur på landet gennem 1600-tallet. Undervisningen, som især gik ud på, at børnene skulle lære og forstå Luthers Lille Katekismus, foregik normalt i kirkerne eller hos kapellanen (dvs. hjælpepræsten)  - undertiden også hos degnen, hvis der var mulighed for det. Kun i ganske få tilfælde var der opført egentlige skolehuse i sognene på landet. I kirkeordinansen står der således, at: ”Saa skal Sognedegne undervise det unge Bondefolk i Børnelærdommen, Chatechismo, én gang om Ugen paa en Tid og et Sted, som Sognepræsterne foreskriver dem”.  Endvidere fremgår det, at  ”Børnene maa optugtes og udi Sindene beredes til Evangelium, af hvilken Beredelse den første Barndom bliver skikket til sand christelig Gudfrygtighed. Derved lærer de den Kunst, der kræves, enten for at udbrede Guds Ære i Christendommen eller til at opholde og bevare et godt civilt og verdsligt Regimente”.

Rasmus Svendsen (ca. 1590-1645)
Rasmus Svendsen var født i Odense omkring år 1590. Efter endt skolegang på latinskolen i Odense fortsatte han i 1608 de teologiske studier på Københavns Universitet, hvor han siden blev ´famulus´ dvs. studentermedhjælper eller måske endda en eller anden grad af kontorist hos biskop Hans Poulsen Resen (1561-1638). H. P. Resen var professor i teologi ved universitetet i perioden 1591-1615 og biskop over Sjælland fra 1615 til sin død. Da Christian IV i 1604 havde påbudt en reform af det lærde skolevæsen dvs. købstædernes latinskoler, forfattede biskop Resen selv - eller lod på grundlag af hans forarbejder andre forfatte - de vigtigste af de nye lærebøger i grammatik, logik, retorik, aritmetik og geometri, ligesom den forbedrede skoleplan var hans værk. Man må formode, at Rasmus Svendsen som medarbejder hos biskop Reesen har deltaget i dette arbejde, og måske netop herigennem fik udviklet den interesse for skoler og undervisning, som prægede hans virke resten af livet. Da der i 1616 blev ansat conrektorer ved nogle af de større latinskoler, kom Rasmus Svendsen da også til at indtage en sådan stilling nemlig ved vor Frue Skole i København. I 1617 erhvervede han magistergraden, og i 1620 blev han ´kaldet´ til sognepræst i Faxe, som på det tidspunkt var et såkaldt ´patronatskald´ under Københavns Universitet, der havde ejet kirken og præstegården i Faxe siden de i 1492 blev givet til universitetet som gave fra Kong Hans. Rasmus Svendsen, der senere tillige blev provst i Faxe Herred, var som allerede omtalt meget interesseret i ungdommens oplæring, og da han opdagede, at der i Faxe tidligere havde været "en liden Gaard, som kaldes Skolegaarden, der Kappellanen iboede", hvor denne kunne "informere" børnene, henvendte Rasmus Svendsen sig i 1622 til Universitetet i København og bad om, at det første hus, som blev ledigt i Faxe, måtte blive indrettet som skole, så ungdommen hér kunne blive oplært, fordi degnen, som læste med børnene, havde "ingen vis Værelse og matte lade sig nøye med 1 Skill(ing) eller 2, eller hvad got Folk godvillig ville give ham for hvert barn om Ugen, og af de meget fattige Folk intet". Universitetet imødekom imidlertid ikke Rasmus Svendsens anmodning, men derfor opgav han  imidlertid ikke sit ønske om at opføre et skolehus i Faxe. Efter en henvendelse til Christian IV en halv snes år senere, hvor kongen var positiv overfor idéen og endda gav tilsagn om økonomisk støtte, lykkedes det også Rasmus Svendsen at finde indflydelsesrige personer, som delte hans ønske om, at bønderbørnene i Faxe fik nogle bedre skoleforhold. Den nok vigtigste af disse folk var adelsfruen Birgitte Esgesdatter Brock (1601-1639) fra Vemmetofte, der var gift med den nyudnævnte lensmand på Tryggevælde, som Faxe hørte under. Lensmanden var hofjunker Thyge (Tycho) Axelsen Brahe (1593-1640), der var en nevø til den berømte astronom af samme navn, som han måske endda var opkaldt efter. Også lensmanden støttede projektet økonomisk med 100 daler, og det samme gjorde også nogle bønder dog med væsentlig mindre beløb. Grunden til den planlagte skole blev erhvervet i 1633, men både Thyge Brahe og hustruen, Birgitte Brock, døde begge med kort tids mellemrum på Vemmetofte, kort inden skolen blev opført. Birgitte Brock blev således kun 38 år gammel. Finansieringen af Rasmus Svendsens skole kom derfor fra flere kilder, og når sandstenstavlen på bygningens facade udelukkende nævner Brahe, kan det både skyldes, at han var den største lokale bidragsyder, men også, at der var prestige i blive omtalt som skolestifter, og den ære har han måske ikke ønsket at dele med andre. Det er i hvert fald bemærkelsesværdigt, at Rasmus Svendsen, som indiskutabelt havde været den ihærdige drivkraft bag skoleprojektet, heller ikke er nævnt, men tavlen er muligvis færdiggjort - måske allerede i 1633 - , inden selve opførelsen af skolen var påbegyndt,  Indtil da har undervisningen, som temmelig sikkert allerede var påbegyndt, inden skolen inden stod færdig omkring 1644, været henlagt til en anden bygning - måske degneboligen - eller kirken. Det vides dog ikke med sikkerhed. Rasmus Svendsen, som udmærkede sig ved sin kompetente embedsførelse og også fik udvidet Faxe Kirke, udgav i 1643 bogen "En liden nyttig evangelisk-epistolisk Haandbog", som var en vejledning til en såkaldt homiletisk behandling af søndagsteksterne. (Homiletik, som betyder "kunsten at samordne", betegner den del af den praktiske teologi, som omhandler kunsten at prædike og angiver i videnskabelig systematisk form de regler, som må følges, for at en prædiken kan blive så fuldkommen som muligt.) I 1644 fulgte så bogen «Catechismus rhytmicus, Børnelærdoms fem Parter i Rim». Rasmus Svendsen døde i marts 1645 efter først at have været gift med sin forgængers enke, Anne Mortensdatter, - et ægteskab, som faldt helt i tråd med tidens normale praksis ved, at den ´nye´, unge og ugifte præst i forbindelse med, at han overtog det ledige præsteembede også giftede sig med den afdøde præsts ofte noget ældre enke for på den måde at ´sikre´ hende økonomisk. Efter Annes død, havde Rasmus Svendsen så igen giftet sig med den noget yngre Barbara Pedersdatter, der overlevede ham.

Inskriptionstavlen på skolens facade blev taget ned i 1874, da bygningen på dette tidspunkt for længst var nedlagt som skole og anvendt til privat beboelse.
I perioden mellem 1890 og 1977 var tavlen anbragt på den daværende Fakse Skole, men i forbindelse med en omfattende renoveringen af bygningen i 1979
blev tavlen genopsat på Rasmus Svendsens Skole, men dog ikke på det oprindelige sted. Den latinske inskription på den gamle sandstenstavle lyder i dansk oversættelse således:

I året 1633 opnåede den berømte og ædle herre Tycho Brahe til Thostrup
af den meget nådige konge Christian IV denne grund til brug for en skole.
Og det følgende år gav han 100 Daler til skolemesterens underhold.
 

Samarbejdet med Tyge Brahe og måske især med den før omtalte fru Birgitte Brock, der i øvrigt allerede tidligere havde oprettet en skole på Mattrup, som var et af parrets godser, førte i 1633 til, at Rasmus Svendsen fik Christian IVs tilladelse til at oprette en skole på universitetets grund i Faxe, og i et åbent brev af 14. april 1633 ´fritog Kancelliet den Person, som i Faxe bliver brugt til at undervise Ungdommen i at læse og skrive og i Gudsfrygt for al Skyld, Landgilde, Øgt, Arbejde, Skat og al anden kongelig Tyngde af det Hus, Plads og Rum, som han bebor´. Der gik imidlertid nogle år, inden skolen var en realitet, og først den 1. februar 1644 blev fundatsen for skolen underskrevet af Sjællands biskop, Jesper Brockmand. Inden da havde Rasmus Svendsen imidlertid allerede lejet en grund og ladet opføre en skolebygning, som han dels selv havde betalt med 200 daler af egne midler og dels med yderligere økonomisk støtte bl.a. fra lensmand Thyge (Tycho) Brahe. Rasmus Svendsen havde også hensat yderligere 100 sletdaler på rente til skolemesterens underhold. Renten udgjorde 10 sletdaler, men bispen, som også var rektor på Universitetet, fik udvirket, at institutionen bevilgede "hvad der kan falde paa Kirkens Tavle de 3 høie Fester i Aaret, som har beløbet sig her til Dags 12 Sldlr." Skolemesteren havde derfor 22 daler om året. Rasmus Svendsens Skole menes - dog med nogen usikkerhed - at være opført i 1641 og blev formodentlig taget i brug allerede samme år.

Bygningens indretning
Rasmus Svendsens Skole er opført i traditionelt bindingsværk med gennemstukne bjælkehoveder, opsprossede vinduer og tækket med rughalm. En senere tilbygning ved den nordvendte gavl har undertavl med dobbelte skråbånd og mønstermuring. I dag fremstår bygningen som et kalket bindingsværkshus i 7 fag, hvortil der er tilføjet et udhus på 1 fag med halvtag til den nordlige gavl. De 5 midterste fag er de oprindelige, idet de 2 sydlige fag først er tilføjet i 1874. Indvendig består bygningen i dag af en lille forstue med et åbent ildsted, et rum mod nord og to værelser mod syd samt et mindre rum bag forstuen med en gruekedel. Gulvet er dels belagt med teglsten, men også med kampe- og pigsten. Væggene er ikke isolerede, og der er  bræddelofter med synlige bjælker. Under taget har der været mulighed for at opbevare forråd og brændsel. Formodentlig har der været brolægning omkring huset, men den er ikke synligt i dag og er måske endda fjernet på et tidspunkt.

 
Ældre fotografier fra ukendte år af Rasmus Svendsens Skole i Faxe. Som det fremgår af tegningen, blev skolen senere tilbygget i begge ender, men den oprindelige bolig for skolemesteren har været på 2 fag i bredden inklusiv ildstedet under skorstenen og den tilhørende bageovn. Skolestuen, som man fik adgang til gennem skolemesterens meget lille stue, var på 3 fag i bredden. 5 x 3 fag var en meget almindelig størrelse på et ´større´ bindingsværkshus på den tid. Skolestuen blev opvarmet med en bilæggerovn, så der blev fyret fra ildstedet i skolemesterens lejlighed. På den måde undgik man åben ild og røg i skolestuen og mindskede samtidig også risikoen for ildebrand.


Ældre fotografi af Rasmus Svendsens Skole fra et ukendt år, men sikkert noget før 1967, da bygningen endnu blev anvendt til privat beboelse.


Postkort af `Den gamle Skole på Egedevej´ fra omkring år 1930. Rødstenshuset til højre for skolen findes ikke længere, men bygningen lå dér, hvor Faxe Allé i dag munder ud i Nørregave. På postkortet herunder, som Faxe Kommunes Arkiver daterer til omkring 1930-1940, ses endnu den husrække på daværende Egedevej (til venstre for skolen), som nu er en del  af Nørregade. Husrækken blev revet ned, da Faxe Bryggeri for alvor blev udvidet flere årtier senere.

Som allerede omtalt blev skolen flyttet omkring 1730, hvor den var i betydeligt forfald, og genopført på den nuværende placering. Skolen var fortsat i brug indtil 1742, da pladsen i den lille bygning, som på det tidspunkt endnu ikke var udvidet med tilbygninger, efterhånden var blev for trang til det voksende antal børn. Undervisningen blev derfor henlagt til et en lidt større bygning, som lå "lige næst op til" dvs. ved siden af eller ganske tæt på den gamle skolebygning, og som derefter blev derpå anvendt til beboelse. Nogle årtier senere blev skolevæsenet flyttet til en ældre gård i nærheden af Faxe Kirke, mens Rasmus Svendsens gamle skolebygning efterhånden gik mere og mere i forfald.

Om skoleholderens pligter og den daglige undervisning
En skolebygning for almuebørn på landet var på det tidspunkt en så usædvanlig begivenhed, at der simpelthen ikke fandtes nogen egentlig anordning eller instruks for sådanne Skoler. Efter kongelig befaling blev der derfor udarbejdet en fundats - en "Ordinantz" - for skoleholderen og skolen i Fakse. 

"Ordinantzen", som blev udstedt af Sjællands biskop, Jesper Brochmand, er fra 1644 og regnes for den ældste vedtægt for undervisningen i en dansk landsbyskole. Som sådan er den med rette blevet kaldt den ´første Vedtægt eller Ordning for Folkeskolen i Danmark´. Det fremgår af fundatsen, at der tidligere havde været en skole i Faxe, og at de personer, som underviste i denne skole ikke havde modtaget en egentlig fast løn, men i stedet måtte nøjes med, hvad godtfolk ville give. I den nye skole fik ´Skolemesteren´ nu - ud over de frivillige bidrag - også et fast vederlag om året. Følgende uddrag giver et udmærket indtryk både af skoleholderens arbejde og af selve undervisningen:

"Nest det han frygter Gud, læser flitteligen for Ungdommen og forholde sig skikkeligen i gode Sæder og Levnet, Disciplene til got Exempel og Eftersyn, skal hand saa lang Tid hand er i den Bestilling, være ugift og eensom, som de og gemeenlig ere i andre smaa Skoler, og ey slaa sig til Aufl (avl) at bruge, thi derved forsømmes Ungdommen meget, mindre skal hand holde nogen Slags Drik, eller omgaaes med sligt, som de giøre udi Kroerne".

"Skal han om Sommeren efter Morgen-Bønnen og Dags-bønnen samt noget af Catechismi Forklaring og dens Tilbehøring, desligeste en kort Morgen-Sang, begynde at læse ved 6 Slætt, og ved 7 eller 7½ om Vinteren, til Klokken 10.  Imidlertid faaer Børnene Daure og Skolemesteren kan da være i sine egne private Studier indtil kl. 12, da Skolen atter begynder ligeledes med en kort aandelig Sang eller nogen faa udvalgte Salmevers".

"Og før Børnene hjemsendes, hvilket om Vinteren skal ske kl. 3 eller 3 1/2, og om Sommeren kl. 5, skal Skolemesteren eller et af Børnene, som kan tydeligen og retteligen læse, af den danske Bibel, oplæse et Kapitel. Om Sommeren skulle Børnene om Eftermiddagen have nogen Forlov til at recreere sig med Leeg og i Marken at gaa, men da maa Skolemesteren icke være langt fra dem".

"Han maa ej forrejse fra By nogen Dag uden Sognepræstens Forlov, at denne imidlertid kan tage vare på Skolen og læse med Børnene".

"Hver søndag og andre Helligdage skal han læse med Ungdommen i Kirken sammen med Degnen og Substituten, naar han anmodes herom af Præsten".

"Hver Bededag og på Fasteonsdagene skal han føre Børnene i Kirken, at de der kunne lære at synge Litaniet med kristelig Andagt".

"Andre onsdage, samt lørdag Eftermiddag, skulle Børnene have 1 1/2 Time Frihed".

"Han skal ikke alene lære Børnene at læse og skrive og Gud at frygte, men formane og øve dem til gode Sæder, baade i Skolen, i Hjemmet og paa Gaden. Desligeste skal han og overhøre dem i Skolen, hvad de have hørt og merket af nest forgaaende Prædiken".

Rasmus Svendsens Skole fotograferet i 1945, mens den stadig blev anvendt til privat beboelse. Det tilbyggede baghus blev fjernet i forbindelse med istandsættelsen i 1970. Fotografiet herunder, som findes på Faxe Kommunes Arkiver, er dateret til omkring 1980-1990.

Fra ruin til mindesmærke
Som allerede omtalt var den oprindelige skolebygning efterhånden i så stærkt forfald, at den daværende sognepræst, magister Jacobæus, i 1730 fik pålæg om at genopføre huset. Ved den lejlighed blev skolen flyttet et stykke i forhold til den oprindelige placering ved kirken og udvidet med en lille anneksbygning, da den oprindelige bygning ikke længere var stor nok på grund af byens "Storhed og Folckerigdom". 
Undervisningen i denne bygning fortsatte til 1742, da et nærliggende lidt større hus på Faxe Kirkeplads blev taget i brug som skole. Denne skolebygning blev så igen 1790 afløst af en ny og større skole i Faxe, og Rasmus Svendsens bygning overgik til privat beboelse. Anneksbygningen blev revet ned i 1810. 
Rasmus Svendsens gamle skolebygning har gennemgået flere ombygninger i tidens løb og blev - som allerede meddelt - også forlænget med 2 fag i 1874. Trods omfattende reparationer i tidens løb var bygningen dog alligevel nærmest en ruin, da den sidste lejer flyttede ud i 1967, og i første omgang var man mest indstillet på at lade den nedrive, men ved en længere og vedholdende indsats fra en række af byens borgere, lykkedes det at skaffe midler til en nødvendig restaurering bl.a. fra det daværende miljøministerium, og i 1970 havde Faxe Kommune også bevilget et beløb til  istandsættelsen og reddede således den uerstattelige historiske skolebygning for eftertiden i allersidste øjeblik. Restaureringen af Rasmus Svendsens Skole blev afsluttet i 1977 og samme år blev bygningen fredet. Bygningen ejes i dag af Østsjællands Museum, som siden har skiftet navn til "Kalklandet" og i dag mest koncentrerer sig om kridt, kalk og fossiler. Rasmus Svendsens Skole var  - i det mindste tidligere - rammen om et par ´aktivitetsdage´, som museet gennem nogle år afholdt i august måned, hvorved publikum fik mulighed for at komme ind og se den ellers aflåste skole. Siden 2007 har bygningen imidlertid stået tom. Østsjællands Museum har i de seneste år gennemgået en større omlægning, som tilsyneladende har ført til, at museet i 2017 valgte at nedprioriteret ´sine´ gamle skolebygninger.

Skolestuen i Rasmus Svendsens Skole indvendig og udvendig. Gulvet er i dag belagt med mursten, men det oprindelige gulv har været et stampet lergulv.
Fyldningerne i bindingsværket, de såkaldte ´tavl´, er også udskiftet med kalksten eller mursten ved en senere lejlighed. Tilbygningen ved den nordvendte gavl, som er tilføjet senere, har undertavl med dobbelte skråbånd og mønstermuring, som det også kan anes under kalken på ovenstående fotografi af den nordvendte del af facaden.

Ildstedet, som var det oprindelige køkken, er stadig funktionsdygtigt, som det ses herover i forbindelse med et ´åbent hus-arrangement´ for en del år siden.
Rasmus Svendsens Skole ligger på en svag skråning, og på fotografierne til højre, som viser bygningens bagside, kan man følge fodremmen ´på vej ned ad bakken´.


Skindet bedrager, for selv om Rasmus Svendsens gamle skole så ud til at være i nogenlunde stand de sidste år, den fungerede som privatbeboelse, så var bygningen i virkeligheden temmelig forfalden, og rent galt gik det i de efterfølgende år, hvor huset stod tomt og hurtigt forfaldt i en sådan grad, at der nærmest var tale om en ruin, da Fakse Kommune i 1970 besluttede at lade bygningen istandsætte. Fotografiet herover til venstre, hvor bygningen stadig er beboet, er fra et ukendt år, men fotografierne i midten og til højre af baghuset kan dateres til omkring 1970, da kommunen besluttede at renovere den gamle skolebygning.  Fotografiet herunder af den temmelig faldefærdige bygning inden renoveringen i perioden 1976-1979 findes på Faxe Kommunes Arkiver, som har dateret det til omkring 1970-1975.


Den noget dominerende nabo til den gamle skolebygning på adressen Nørregade 9, som ses i baggrunden på det nyere fotografi af den gamle skolebygning herunder, er Faxe Bryggeri, der I 1989 fusionerede med Jyske Bryggerier under navnet Royal Unibrew og dermed blev landets næststørste bryggerivirksomhed og således også en af byens største arbejdspladser.





24. april 2018 - nyeste om planerne for skolens fremtid: https://www.tveast.dk/artikel/museum-oensker-fredning-af-landets-aeldste-skole-ophaevet-men-staten-siger-nej (TV-ØST) Det er sandelig ikke hver dag, man kan følge et distriktsmuseums ´kamp´ for at få fjernet en enestående, fredet bygning fra området!

Kulturministeriets afvisning af ansøgningen om fredningsophævelsen af Rasmus Svendsens Skole fra 19. februar 2018
efter det Særlige Bygningssyns møde den 1. februar kan læses ved at klikke hér.

Afvisningen begrundes bl.a. i, at "Det er Bygningssynets opfattelse, at Rasmus Svendsens Skole har endog meget stor kulturhistorisk værdi som landets formentlig ældste landsby-skole oprettet 1633 på initiativ af den lokale sognepræst. Som ved andre historiske bygninger er også denne bygnings betydning knyttet til stedet. Det er samtidig enestående, at der foreligger et så omfattende skriftligt kildemateriale om skolens oprettelse og drift, om undervisningens indhold og tilrettelæggelse og om skolemesterens livsførelse, som det er tilfældet ved Rasmus Svendsens Skole. Bygningen er restaureret i 1970’erne efter grundige undersøgelser, og skolefunktionen er i videst muligt omfang rekonstrueret, således at bygningen kunne fungere som skolemuseum. Det er på ingen måde Det Særlige Bygningssyns opfattelse, at bygningens fredningsværdier skulle være gået tabt, eller at de ikke længere kan opretholdes. Det Særlige Bygningssyn er opmærksomt på, at bygningens omgivelser er stærkt præget af det nærliggende bryggerianlæg, og at skolebygningen ikke længere opleves som en integreret del af et gammelt landsbymiljø. Dette forhold kan dog ikke begrunde en ophævelse af fredningen".





Et lidt længere indlæg i ´Faxe Bugten´ fra medio maj 2018 bl.a. om situationen omkring Rasmus Svendsens Skole
kan læses på side 18 i webudgaven af avisen på http://www.e-pages.dk/faxebugten/126/

Litteraturhenvisninger og links:
- J. Ingemann Petersen: "Vor ældste Landsbyskole. Rasmus Svendsens Skole i Faxe", Årbog for Dansk Skolehistorie 1976, siderne 128-132. Artiklen kan downloades som pdf-fil ved at klikke hér.
- "Rasmus Svendsen Skole i Fakse", Antikvariske studier nr. 3, København 1979
- Faxe Kommune Lokalplan 2008 på adressen http://www.faxekommune.dk/sites/default/files/bilag/lokalplan_100-57.pdf ( side 24-25)
- H. F. Rørdam: "Universitetskirken i Faxe og dens Præster". Kirkehistoriske Samlinger, 3. række, 1. bind, side 703 ff, udgivet 1876 af Selskabet for Danmarks - - Kirkehistorie (bl.a. om Rasmus Svendsen).
- Allan Tønnesen, Hans Kapel og Jess Heine Andersen: "Rasmus Svendsens Skole i Fakse", Særtryk af Antikvariske Studier 3, 1977.
- Hans Henning Hansen: "Skolebyggeri gennem skiftende tider" på https://dokodoc.com/skolebyggeri-gennem-skiftende-tider.html
- Charlotte Appel: "Skoleorganisering nedefra og oppefra", Kapitel 7 i Dansk Skolehistorie, bd.1 "Da læreren holdt skole", siderne 102-106 omhandler især Rasmus Svendsens Skole, udg. 2013.
- Beskrivelsen af Faxe Kirke i værket "Danmarks Kirker" kan læses på adressen http://danmarkskirker.natmus.dk/praestoe/fakse-kirke/

Desuden henvises til oversigten over ´Litteratur og links´ i forbindelse med udarbejdelsen af dette websted. Klik hér.

Charlotte Appel har desuden i 2014 holdt en forelæsning  i TVs serie´Open Universty´, "Da lærerne holdt skole", som også omhandler Rasmus Svendsens Skole. Klik hér for at se hele udsendelsen. Et interview med Charlotte Appel i forbindelse med udgivelsen af første bind af Dansk Skolehistorie i 2013 kan ses ved at  klikke hér.

Fredningsbestemmelsen fra Kulturstyrelsen m.m. kan downloades som pdf-fil fra: https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=9320766

Litteraturhenvisning, links m.m. (klik på billedet)
 

(Besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017. Midlertidig pauseret 1. oktober 2020, da webhotellet ikke længere understøtter den aktuelle besøgstæller.)