Rasmus Svendsens Skole i Faxe


Danmarks ældste, delvist bevarede landsbyskole
Det er lidt usikkert, præcis hvornår Rasmus Svendsens Skole er bygget. Fundatsen er dateret 1644, mens andre kilder angiver 1633 eller 1641 som året for bygningens opførelse. Trods de mange og omfattende ændringer af bygningen, som har fundet sted i tidens løb, må den gamle skolebygning alligevel betegnes som Danmarks ældste delvist bevarede landsbyskole, også selvom den nuværende bygning ikke har så meget tilfælles med den skole, som Rasmus Svendsen i sin tid lod opføre, og som lå i nærheden af kirken. Skolen blev imidlertid flyttet omkring 1730, da bygningen var i stærkt forfald, og den daværende præst fik besked på at lade den forfaldne bygning genopføre. Nationalmuseets dendrokronologiske undersøgelser fra 1970´erne har dog vist, at noget af træværket i den nuværende bygning måske kan stamme fra den oprindelige skole fra 1640´erne. Der har i tidens løb været nogen usikkerhed om, hvor meget eller hvor lidt, der i dag er tilbage af den oprindelige skole. Således oplyser J. Ingemann Petersen i artiklen "Vor ældste Landsbyskole. Rasmus Svendsens Skole i Faxe" (se litteraturhenvisningen sidst i artiklen), at et hold elever fra Kunstakademiets arkitektskole, som efter en angivelig grundig undersøgelse "fra syldsten til kragetræer" i 1974 kunne fastslå, at bygningens alder stemte godt overens med Rasmus Svendsens Skole, men på baggrund af skolens historie må det dog være et relevant spørgsmål, hvor meget af den nuværende bygning udover noget af træværket, som udmærket kan stamme fra den oprindelige skolebygning, Rasmus Svendsen lod opføre. At træværket kan være så gammelt, er bestemt ikke usædvanligt. Gamle bindingsværkshuse har i vid udstrækning genanvendt ældre træværk fra tidligere, nedbrudte huse. I Kulturstyrelsens fredningsbeskrivelse (se litteraturhenvisningerne) oplyses da også, at "Inskriptionstavlen daterer bygningen til 1630´erne, men ved udgravninger foretaget i 1970’erne, fandtes ingen fund fra før første halvdel af 1700-tallet. Bygningen blev derfor sandsynligvis flyttet fra sin oprindelige placering omkring 1730, hvor den ifølge kilder var "faldet ned" (...) Bygningen fungerede fra sidste halvdel af 1700-åtallet som beboelseshus og gennemgik i 1970´erne en omfattende renovering, hvor skillevægge blev fjernet, andre vægge genopbygget og store dele af bindingsværket udskiftet, herunder fodremmen i den nordlige ende."


Herredsvåbenet fra 1648 viser Faxe Kirke solidt bygget på det tykke kalklag, der udgør områdets undergrund. Kalkbruddet i Faxe har derfor gennem århundreder også har været en af byens vigtigste arbejdspladser. Byen nævnes første gang i 1280, og navnet kommer af de oldnordiske ord ´faxæ´ eller ´faza´, der betyder ´hestemanke´ og som måske refererer til byens beliggenhed på et højdedrag. Efter traditionen stammede vikingen, høvdingesønnen Rollo, som omkring år 900 erobrede et landområde ved Seinens munding i Frankrig, netop fra Faxe. `Hestenavnet´ Faxe, som har spillet en vigtig rolle i byens historie og bevidsthed, har også givet inspiration både til byens tidligere og nuværende byvåben, der begge er gengivet herover, og som netop viser byens vartegn; de to mytologiske heste: Daghesten Skinfaxe, som ifølge den gamle, nordiske mytologi trak solen over himlen om dagen, og Rhymfaxe eller Rimfaxe, der om natten trak månen henover nattehimlen og samtidig fik solen tilbage til udgangspunktet, så den igen var klar næste morgen. Kirken med den karakteristiske udsmykning med kalksten, som også findes på flere af egnens øvrige kirker, blev oprindelig opført i 1440. Kirken og præstegården nedbrændte i 1577, men både kirken og præstegården blev genopført. Faxe ligger ganske vist kun få kilometer fra havet, men byen har ingen havn, så i 1864 opførte man en smalsporet jernbane mellem kalkbruddet i Faxe og det nærliggende, oprindelige ´udskibsningssted´ eller ´ladeplads´, som havde været anvendt i  århundreder. Udskibningsstedet udviklede sig efterhånden til en selvstændig landsby, Hylleholdt, som senere blev til Faxe Ladeplads, da byen i 1864 i forbindelse med anlægget af smalsporsbanen fik en egentlig havn. 1879 åbnedes privatbanen ´Østbanen´ med en strækning fra Køge over Hårlev, hvor linjen stadig deler sig henholdsvis mod Faxe og mod Rødvig. Året efter blev de to jernbaner dog forenet, så toget fortsatte fra Faxe til den nuværende endestationen i Faxe Ladeplads. En anden af byens vigtige arbejdspladser er "Faxe Bryggeri", som i dag udgør en del af Royal Unibrew. Bryggeriet er den noget dominerende nabo til Rasmus Svendsens Skole. I 1890 havde byen 1041 indbyggere, som omkring år 1900 blev beskrevet som ´en købstadlignende landsby´.

Degnelæsning
Siden indførelsen af reformationen i 1536 har undervisningen af børn næsten frem til vor tid været betragtet som en funktion af kirken, og m
ed en kirkeordinans fra 1539 blev spørgsmålet omkring undervisning og skoler derfor underlagt kirkeordinansens rammer og selve undervisningen herefter underlagt degnene. Degnelæsningen blev derfor den bærende skolestruktur på landet gennem 1600-årene. Undervisningen, som især gik ud på, at børnene skulle lære og forstå Luthers Lille Katekismus, foregik normalt i kirkerne eller hos kapellanen (dvs. hjælpepræsten)  - undertiden også hos degnen, hvis der var mulighed for det. Kun i ganske få tilfælde var der opført egentlige skolehuse i sognene på landet. I kirkeordinansen står der således, at: ”Saa skal Sognedegne undervise det unge Bondefolk i Børnelærdommen, Chatechismo, én gang om Ugen paa en Tid og et Sted, som Sognepræsterne foreskriver dem”.  Endvidere fremgår det, at  ”Børnene maa optugtes og udi Sindene beredes til Evangelium, af hvilken Beredelse den første Barndom bliver skikket til sand christelig Gudfrygtighed. Derved lærer de den Kunst, der kræves, enten for at udbrede Guds Ære i Christendommen eller til at opholde og bevare et godt civilt og verdsligt Regimente”.

 
Der eksisterer tilsyneladende ikke noget maleri eller anden gengivelse af Rasmus Svendsen, som i sin studentertid på Københavns Universitet, hvor Kommunitetsbygningen ud mod Nørregade herover ses på et stik fra ca. 1750, blev medarbejder hos professor i teologi og senere biskop over Sjællands Stift, Hans Poulsen Resen (1561-1638), som også er gengivet herover. H. P. Resen kom til at få meget stor betydning for Rasmus Svendsens liv. Som daværende professor i teologi havde H. P. Resen allerede i perioden mellem 1604 og 1607 udarbejdet den første, egentlige danske bibeloversættelse efter grundteksten, hvor man tidligere ellers havde nøjedes med fordanskninger af Luthers tyske bibeloversættelse, og da Christian IV (1588-1648) i 1605 havde påbudt en reform af det lærde skolevæsen, forfattede biskop Resen selv - eller lod på grundlag af hans forarbejder andre forfatte - de vigtigste af de nye lærebøger i grammatik, logik, retorik, aritmetik og geometri, ligesom den forbedrede skoleplan var hans værk. Man må formode, at Rasmus Svendsen som medarbejder hos biskop Reesen har deltaget i dennes arbejde med at udgive danske skolebøger og måske netop herigennem fik udviklet den interesse for skoler og undervisning, som prægede hans virke resten af livet. Meget tyder på, at biskop Resen var ganske nidkær i sit bispeembede, men det er også evident, at ikke blot det lærde skolevæsens fremme lå ham varmt på hjerte, men også folkeundervisningen. En række småskrifter fra Resens hånd vidner da også om, hvor stor vægt han lagde på katekismusundervisningen, som han mente, alle skulle have del i. I sit skrift "De visitatione catechetica" fra 1627 gav Resen også udtryk for sit ønske om, at den gamle skik med konfirmation, - som dengang spillede en helt anden væsentlig rolle, end det normalt er tilfældet i dag - ved håndspålæggelse måtte blive genindført som afslutning på katekismusprøven for de unge og som indledning til deres første altergang. Biskop Resens mundheld skal have været: «Glemmer jeg dig, min kære Luther, og din lille Katekismus, da blive min højre Hånd forglemt». Titlerne på de skrifter, Resen har udgivet, viser også i hvor høj grad, det var magtpåliggende for ham at gøre katekismens indhold ikke blot til menighedens, men også skolebørnenes ´sikre og umistelige Eje´. Disse tanker har utvivlsomt også været af stor betydning for Rasmus Svendsen, da han i 1620 blev kaldet til præsteembedet i Faxe. Christian IV pålagde også Resen at udarbejde en katekismusforklaring for disciplene i latinskolerne, som Resen også lod udkomme på dansk til brug for de danske skoler. Resens katekismusudgave udkom i 1634 kun 15 år efter den første danske oversættelse af Luthers tysksprogede katekismus.

Rasmus Svendsen (ca. 1590-1645)
Rasmus Svendsen var født i Odense omkring år 1590. Efter endt skolegang i Odense fortsatte han i 1608 på Københavns Universitet, hvor han siden blev ´famulus´ dvs. studentermedhjælper eller måske endda en eller anden grad af konto
rist hos biskop Hans Poulsen Resen (1561-1638). H. P. Resen var professor i teologi ved universitetet i perioden 1591-1615 og biskop over Sjælland fra 1615 til sin død. Da Christian IV i 1604 havde påbudt en reform af det lærde skolevæsen dvs. købstædernes latinskoler, forfattede biskop Resen selv - eller lod på grundlag af hans forarbejder andre forfatte - de vigtigste af de nye lærebøger i grammatik, logik, retorik, aritmetik og geometri, ligesom den forbedrede skoleplan var hans værk. Man må formode, at Rasmus Svendsen som medarbejder hos biskop Reesen har deltaget i dette arbejde, og måske netop herigennem fik udviklet den interesse for skoler og undervisning, som prægede hans virke resten af livet. Da der i 1616 blev ansat conrektorer ved nogle af de større latinskoler, kom Rasmus Svendsen da også til at indtage en sådan stilling nemlig ved vor Frue Skole i København. I 1617 erhvervede han magistergraden, og i 1620 blev han ´kaldet´ til sognepræst i Faxe, som på det tidspunkt var et såkaldt ´patronatskald´ under Københavns Universitet, der havde ejet kirken og præstegården i Faxe siden de i 1492 blev givet til universitetet som gave fra Kong Hans. Rasmus Svendsen, der senere tillige blev provst i Faxe Herred, var som allerede omtalt meget interesseret i ungdommens oplæring, og da han opdagede, at der i Faxe tidligere havde været "en liden Gaard, som kaldes Skolegaarden, der Kappellanen iboede", hvor denne kunne "informere" børnene, henvendte Rasmus Svendsen sig i 1622 til Universitetet i København og bad om, at det første hus, som blev ledigt i Faxe, måtte blive indrettet som skole, så ungdommen hér kunne blive oplært, fordi degnen, som læste med børnene, havde "ingen vis Værelse og matte lade sig nøye med 1 Skill(ing). eller 2, eller hvad got Folk godvillig ville give ham for hvert barn om Ugen, og af de meget fattige Folk intet". Universitetet imødekom imidlertid ikke præstens anmodning, men Rasmus Svendsen opgav alligevel derfor ikke sit ønske om at opføre et skolehus i Faxe, og efter en henvendelse til Christian IV en halv snes år senere, hvor kongen var positiv overfor idéen og endda gav tilsagn om økonomisk støtte, lykkedes det Rasmus Svendsen at finde indflydelsesrige personer, som delte hans ønske om, at bønderbørnene i Faxe fik nogle bedre skoleforhold. Den nok vigtigste af disse folk var adelsfruen Birgitte Esgesdatter Brock (1601-1639) fra Vemmetofte, der var gift med den nyudnævnte lensmand på Tryggevælde, som Faxe hørte under. Lensmanden var hofjunker Thyge (Tycho) Axelsen Brahe (1593-1640), der var en nevø til den berømte astronom af samme navn, som han måske endda var opkaldt efter. Også lensmanden støttede projektet økonomisk med 100 daler, og det samme gjorde også nogle bønder dog med væsentlig mindre beløb. Grunden til den planlagte skole blev erhvervet i 1633, men både Thyge Brahe og hustruen, Birgitte Brock, døde begge med kort tids mellemrum på Vemmetofte, kort inden skolen blev opført. Birgitte Brock blev således kun 38 år gammel. Finansieringen af Rasmus Svendsens skole kom derfor fra flere kilder, og når sandstenstavlen på bygningens facade udelukkende nævner Brahe, kan det både skyldes, at han var den største lokale bidragsyder, men også, at der var prestige i blive omtalt som skolestifter, og den ære har han måske ikke ønsket at dele med andre. Det er i hvert fald bemærkelsesværdigt, at Rasmus Svendsen, som indiskutabelt havde været den ihærdige drivkraft bag skoleprojektet, heller ikke er nævnt, men tavlen er muligvis færdiggjort - måske allerede i 1633 - , inden selve opførelsen af skolen var påbegyndt,  Indtil da har undervisningen, som temmelig sikkert var påbegyndt, inden skolen inden stod færdig omkring 1644, været henlagt til en anden bygning - måske degneboligen - eller kirken. Det vides dog ikke med sikkerhed. Rasmus Svendsen, som udmærkede sig ved sin kompetente embedsførelse og også fik udvidet Faxe Kirke, udgav i 1643 bogen «En liden nyttig evangelisk-epistolisk Haandbog» vejledning til en homiletisk behandling af søndagsteksterne. (Homiletik, som betyder "kunsten at samordne", betegner den del af den praktiske teologi, som omhandler kunsten at prædike og angiver i videnskabelig systematisk form de regler, som må følges, for at en prædiken kan blive så fuldkommen som muligt.) I 1644 fulgte så bogen «Catechismus rhytmicus, Børnelærdoms fem Parter i Rim». Rasmus Svendsen døde i marts 1645 efter først at have været gift med sin forgængers enke, Anne Mortensdatter, - et ægteskab, som faldt helt i tråd med den normale praksis ved, at den ´nye´, unge og ugifte præst i forbindelse med, at han overtog det ledige præsteembede også giftede sig med den afdøde præsts ofte noget ældre enke for på den måde at ´sikre´ hende økonomisk. Efter Annes død, havde Rasmus Svendsen så giftet sig med Barbara Pedersdatter, der overlevede ham.


Inskriptionstavlen på skolens facade blev taget ned i 1874, hvor bygningen for længst var nedlagt som skole og anvendt til privat beboelse. I perioden mellem 1890 og 1977 var tavlen anbragt
på den daværende Fakse Skole, men i forbindelse med en omfattende renoveringen af bygningen i 1979 blev tavlen genopsat på Rasmus Svendsens Skole, men dog ikke på det oprindelige sted.
Den latinske inskription på den gamle sandstenstavle lyder i dansk oversættelse således:

I året 1633 opnåede den berømte og ædle herre Tycho Brahe til Thostrup
af den meget nådige konge Christian IV denne grund til brug for en skole.
Og det følgende år gav han 100 Daler til skolemesterens underhold.

Rasmus Svendsens efterfølger som præst i Faxe, Hans Andersen Schrøder, overtog ikke blot embedet som pastor, men også opsynet med og ansvaret for skolen i Faxe.
Det er pastor Schrøder egne børn, som ses herover på et epitafium fra omkring år 1655 i Faxe Kirke. Den ældste søn står med en bog i hånden sammen med sin lillebror
og en dødfødt søn, som også er kommet med på maleriet. Om de to sønner også har gået på skolen i Faxe er imidlertid mere end tvivlsomt. Som adelens sønner gik præstesønner
normalt heller ikke i skole sammen med bøndernes børn, men blev i stedet undervist hjemme af en privatlærer. Sådan har det sikkert også været i dette tilfælde.

Samarbejdet med Tyge Brahe og måske især med den før omtalte fru Birgitte Brock, der i øvrigt allerede tidligere havde oprettet en skole på Mattrup, som var et af parrets godser, førte i 1633 til, at Rasmus Svendsen fik Christian IVs tilladelse til at oprette en skole på Universitetets grund i Faxe, og i et åbent brev af 14. april 1633 ´fritog Kancelliet den Person, som i Faxe bliver brugt til at undervise Ungdommen i at læse og skrive og i Gudsfrygt for al Skyld, Landgilde, Øgt, Arbejde, Skat og al anden kongelig Tyngde af det Hus, Plads og Rum, som han bebor´. Der gik imidlertid nogle år, inden skolen var en realitet, og først den 1. februar 1644 blev fundatsen for skolen underskrevet af Sjællands biskop, Jesper Brockmand. Inden da havde Rasmus Svendsen imidlertid allerede lejet en grund og ladet opføre en skolebygning, som han dels selv havde betalt med 200 daler af egne midler og dels med yderligere økonomisk støtte bl.a. fra lensmand Thyge (Tycho) Brahe. Rasmus Svendsen havde også hensat yderligere 100 sletdaler på rente til skolemesterens underhold. Renten udgjorde 10 sletdaler, men bispen, som også var rektor på Universitetet, fik udvirket, at institutionen bevilgede "hvad der kan falde paa Kirkens Tavle de 3 høie Fester i Aaret, som har beløbet sig her til Dags 12 Sldlr." Skolemesteren havde derfor 22 daler om året. Rasmus Svendsens Skole menes - dog med nogen usikkerhed - at være opført i 1641 og blev formodentlig taget i brug allerede samme år.

Bygningens indretning
Rasmus Svendsens Skole er opført i traditionelt bindingsværk med gennemstukne bjælkehoveder, opsprossede vinduer og tækket med rughalm. En senere tilbygning ved den nordvendte gavl har undertavl med dobbelte skråbånd og mønstermuring. I dag fremstår bygningen som et kalket bindingsværkshus i 7 fag , hvortil er tilføjet et udhus på 1 fag med halvtag til den nordlige gavl. ,  De 5 midterste fag er de oprindelige, idet de 2 sydlige fag først er tilføjet i 1874. Indvendig består bygningen i dag af en lille forstue med et åbent ildsted
, et rum mod nord og to værelser mod syd samt et mindre rum bag forstuen med en gruekedel. Gulvet er dels belagt med teglsten, men også med kampe- og pigsten. Væggene er ikke isolerede, og der er  bræddelofter med synlige bjælker. Under taget har der været mulighed for at opbevare forråd og brændsel. Formodentlig har der været brolægning omkring huset, men den er ikke synligt i dag og er måske endda fjernet på et tidspunkt.

 
Ældre fotografier fra ukendte år af Rasmus Svendsens Skole i Faxe. Som det fremgår af tegningen, blev skolen senere tilbygget i begge ender, men den oprindelige bolig for skolemesteren har været på 2 fag i bredden inklusiv ildstedet under skorstenen og den tilhørende bageovn. Skolestuen, som man fik adgang til gennem skolemesterens meget lille stue, var på 3 fag i bredden. 5 x 3 fag var en meget almindelig størrelse på et ´større´ bindingsværkshus på den tid. Skolestuen blev opvarmet med en bilæggerovn, så der blev fyret fra ildstedet i skolemesterens lejlighed. På den måde undgik man åben ild og røg i skolestuen og mindskede samtidig også risikoen for ildebrand.


Ældre fotografi af Rasmus Svendsens Skole fra et ukendt år, men sikkert noget før 1967, da bygningen endnu
blev anvendt til privat beboelse.


Postkort af `Den gamle Skole på Egedevej´ fra omkring år 1930. Rødstenshuset til højre for skolen findes ikke længere,
men bygningen lå dér, hvor Faxe Allé i dag munder ud i Nørregave. På postkortet herunder, som Faxe Kommunes Arkiver
daterer til omkring 1930-1940, ses endnu den husrække på daværende Egedevej
(til venstre for skolen), som nu er en del 
af Nørregade. Husrækken blev revet ned, da Faxe Bryggeri for alvor blev udvidet flere årtier senere.


Som allerede omtalt blev skolen flyttet omkring 1730, hvor den var i betydeligt forfald, og genopført på den nuværende placering. Skolen var fortsat i brug indtil 1742, hvor pladsen i den lille bygning, som på det tidspunkt endnu ikke var udvidet med tilbygninger, efterhånden var blev for trang til det voksende antal børn. Undervisningen blev derfor henlagt til et en lidt større bygning, som lå "lige næst op til" dvs. ved siden af eller ganske tæt på den gamle skolebygning, og som derefter blev derpå anvendt til beboelse. Nogle årtier senere blev skolevæsenet flyttet til en ældre gård i nærheden af Faxe Kirke, mens Rasmus Svendsens gamle skolebygning efterhånden gik mere og mere i forfald.

Kortet, som er fra begyndelsen af 1900-årene, viser Faxe, som byen var i 1785. Bemærk både ´Skole Toften´ og ´Skolens Vænge´. Rasmus Svendsens Skole ligger på ´Skoletoften´, som i dag er en hjørnegrund. `Skolens Vænge´, som kan skimtes yderst til højre på det gamle fotografi af Egedevej, er siden inddraget og i dag udgør svinget ved den nuværende Nørregade / Faxe Allé overfor Egedevej, som det ses på fotografierne herunder. Som alle andre skoler var også Rasmus Svendsens Skole underlagt kirken, der førte nøje opsyn med skoleholderens undervisning af børnenes indlæring. Kirken i Faxe stammer fra midten af 1400-årene. I våbenhuset findes adskillige kalkmalerier fra før reformationen i 1536 bl.a. med Sankt Jørgens kamp mod dragen og apostelen Simon Zelotes´ martyrium, som det ses herover til højre. Kong Hans (1481-1513) forærede kirken til Københavns Universitet i 1492, og universitetet var derpå ejer af kirken helt frem til 1934, hvorefter den overgik til selveje. En grundigere beskrivelse af kirken kan findes i det gamle bogværk "Danmarks Kirker". Klik hér for at læse artiklen i pdf-format.
 
 

Om skoleholderens pligter og den daglige undervisning
En skolebygning for almuebørn på landet var på det tidspunkt en så usædvanlig begivenhed, at der simpelthen ikke fandtes nogen egentlig anordning eller instruks for sådanne Skoler. Efter kongelig befaling blev der derfor udarbejdet en fundats - en "Ordinantz" - for skoleholderen og skolen i Fakse. 

"Ordinantzen", som blev udstedt af Sjællands biskop, Jesper Brochmand, er fra 1644 og regnes for den ældste vedtægt for undervisningen i en dansk landsbyskole . Som sådan er den med rette blevet kaldt den ´første Vedtægt eller Ordning for Folkeskolen i Danmark´. Det fremgår af fundatsen, at der tidligere havde været en skole i Faxe, og at de personer, som underviste i denne skole ikke havde modtaget en egentlig fast løn, men havde måtte nøjes med, hvad godtfolk ville give. I den nye skole fik læreren nu - ud over de frivillige bidrag - også en bestemt sum om året. Følgende uddrag giver et udmærket indtryk både af skoleholderens arbejde og af selve undervisningen:

"Nest det han frygter Gud, læser flitteligen for Ungdommen og forholde sig skikkeligen i gode Sæder og Levnet, Disciplene til got Exempel og Eftersyn, skal hand saa lang Tid hand er i den Bestilling, være ugift og eensom, som de og gemeenlig ere i andre smaa Skoler, og ey slaa sig til Aufl (avl) at bruge, thi derved forsømmes Ungdommen meget, mindre skal hand holde nogen Slags Drik, eller omgaaes med sligt, som de giøre udi Kroerne".

"Skal han om Sommeren efter Morgen-Bønnen og Dags-bønnen samt noget af Catechismi Forklaring og dens Tilbehøring, desligeste en kort Morgen-Sang, begynde at læse ved 6 Slætt, og ved 7 eller 7½ om Vinteren, til Klokken 10.  Imidlertid faaer Børnene Daure og Skolemesteren kan da være i sine egne private Studier indtil kl. 12, da Skolen atter begynder ligeledes med en kort aandelig Sang eller nogen faa udvalgte Salmevers".

"Og før Børnene hjemsendes, hvilket om Vinteren skal ske kl. 3 eller 3 1/2, og om Sommeren kl. 5, skal Skolemesteren eller et af Børnene, som kan tydeligen og retteligen læse, af den danske Bibel, oplæse et Kapitel. Om Sommeren skulle Børnene om Eftermiddagen have nogen Forlov til at recreere sig med Leeg og i Marken at gaa, men da maa Skolemesteren icke være langt fra dem".

"Han maa ej forrejse fra By nogen Dag uden Sognepræstens Forlov, at denne imidlertid kan tage vare på Skolen og læse med Børnene".

"Hver søndag og andre Helligdage skal han læse med Ungdommen i Kirken sammen med Degnen og Substituten, naar han anmodes herom af Præsten".

"Hver Bededag og på Fasteonsdagene skal han føre Børnene i Kirken, at de der kunne lære at synge Litaniet med kristelig Andagt".

"Andre onsdage, samt lørdag Eftermiddag, skulle Børnene have 1 1/2 Time Frihed".

"Han skal ikke alene lære børnene at læse og skrive og Gud at frygte, men formane og øve dem til gode Sæder, baade i Skolen, i Hjemmet og paa Gaden. Desligeste skal han og overhøre dem i Skolen, hvad de have hørt og merket af nest forgaaende Prædiken".



Rasmus Svendsens Skole fotograferet i 1945, mens den stadig blev anvendt til privat beboelse. Det tilbyggede baghus blev fjernet i forbindelse med istandsættelsen i 1970.
Fotografiet herunder, som findes på Faxe Kommunes Arkiver, er dateret til omkring 1980-1990.



Fra ruin til mindesmærke

I 1730 var bygningen imidlertid i så stærkt forfald, at den daværende sognepræst, magister Jacobæus, fik pålæg om at genopføre den. Ved den lejlighed blev skolen flyttet et stykke i forhold til den oprindelige placering og udvidet med en lille anneksbygning, da den oprindelige bygning ikke længere var stor nok på grund af byens "Storhed og Folckerigdom". 
Undervisningen i denne bygning fortsatte til 1742, da et nærliggende lidt større hus på Faxe Kirkeplads blev taget i brug som skole. Denne skolebygning blev så igen 1790 afløst af en ny og større skole i Faxe, og Rasmus Svendsens bygning overgik til privat beboelse. Anneksbygningen blev revet ned i 1810. 
Rasmus Svendsens gamle skolebygning har gennemgået flere ombygninger i tidens løb og blev - som allerede meddelt - også forlænget med 2 fag i 1874. Trods omfattende reparationer i tidens løb var bygningen dog alligevel nærmest en ruin, da den sidste lejer flyttede ud i 1967, og i første omgang var man mest indstillet på at lade den nedrive, men ved en længere og vedholdende indsats fra en række af byens borgere, lykkedes det at skaffe midler til en nødvendig restaurering bl.a. fra det daværende miljøministerium, og i 1970 havde Faxe Kommune også bevilget et beløb til  istandsættelsen og reddede således den uerstattelige historiske skolebygning for eftertiden i allersidste øjeblik. Restaureringen af Rasmus Svendsens Skole blev afsluttet i 1977 og samme år blev bygningen fredet. Bygningen ejes i dag af Østsjællands Museum, som siden har skiftet navn til "Kalklandet" og i dag mest koncentrerer sig om kridt, kalk og fossiler. Rasmus Svendsens Skole var  - i det mindste tidligere - rammen om et par ´aktivitetsdage´, som museet gennem nogle år afholdt i august måned, hvorved publikum fik mulighed for at komme ind og se den ellers aflåste skole. Siden 2007 har bygningen imidlertid stået tom. Østsjællands Museum har i de seneste år gennemgået en større omlægning, som tilsyneladende har ført til, at museet i 2017 valgte at nedprioriteret ´sine´ gamle skolebygninger.

Nøglen til bygningen kan angiveligt lånes på Faxe geologiske Museum, Torvegade 29. eller ved telefonisk henvendelse. Åbningstider kan ses under Faxe geologiske Museum, som nu hedder ´Kalklandet´

Rasmus Svendsens Skole i fremtiden
Af en offentliggjort kvalitetsvurdering af Østsjællands Museum fra 2013 (klik hér) fremgår det, at "Den lokale nyere tids kulturhistorie formidles med afsæt i Stevns Museum, Haslev Museum, Lille Heddinge Rytterskole og Rasmus Svendsens Skole. De to skoler anvendes i begrænset omfang og alene på efterspørgsel til undervisningsforløb. Rytterskolen havde 232 besøgende i 2012. Rasmus Svendsens Skole havde under 50 besøgende i 2012 og overvejes afhændet". Senere kan man læse, at "Formidlingen af museets ansvarsområde og fokusområder tager afsæt i syv besøgssteder: Koldkrigsmuseum Stevnsfort, Geomuseum Faxe, Stevns Museum, Haslev Museum, Lille Heddinge Rytterskole, Rasmus Svendsens Skole og Stevns Naturcenter. Museet har de seneste år særligt lagt ressourcer i at udvikle formidlingen inden for fokusområderne: Kalkens geologi, Kalkens kulturhistorie, Den Kolde Krig samt Stevns Klint verdensarv". Som kommentar til det beskedne besøgstal på Rasmus Svendsens Skole, skal det oplyses, at bygningen tilsyneladende altid er lukket, og at der ikke findes oplysning om, hvordan interesserede kan få adgang til at se den gamle skole. Museets interesse for Koldkrigsmuseet og kalkens geologi og kulturhistorie er fuld forståelig, men det virker på den anden side også som om, at museet i stadig mindre grad interesserer sig for de gamle skoler i området. Rytterskolen i Lille Heddinge, er den bedst bevarede af de 241 ´Kongelige Skoler´, der i dag er kendt som ´Rytterskolerne´, som Frederik IV lod opføre i perioden mellem 1721 og 1727. Østsjællands Museum, som ellers gennem mange år har haft en lejekontrakt med Stevns Kommune, har imidlertid med virkning fra udgangen af 2017 opsagt lejekontrakten og dermed overdraget det fulde økonomiske ansvar for rytterskolen i Lille Heddinge til Stevns Kommune, som nu arbejder på at finde en løsning på en mulig fortsat ´drift´ af den gamle skolebygning. Man må derfor med føje frygte, hvilken skæbne der venter Rasmus Svendsens Skole i Faxe. Også den 300 år gamle "Prins Carls Skole" i Store Torøje, som dog ejes af den danske stat, blev nemlig sat til salg i 2017. Sammen udgør netop disse 3 skoler simpelthen de ældste bevarede eksempler på landsbyskoler i Danmark. Naturligvis kræver disse bygninger vedligeholdelse m.m., men det er og bliver kun ´småpenge´, der er tale om. Man kan derfor kun undre sig over, at ikke blot staten, men også Østsjællands Museum og Faxe Kommune tilsyneladende er helt uden interesse for at bevare disse 300 år gamle skolebygninger, som ud over at være et vigtigt kapitel af dansk skolehistorie og dermed også udgør helt unikke kulturminder i netop dette område. Man kan næsten ikke lade være med at spørge sig selv, om man ikke engang i ´fremtiden´ vil se tilbage på denne (måske?) forspildte chance for at bevare et stykke enestående dansk skolehistorie med både undren, hovedrysten og vrede!
 
Bagsiden af Rasmus Svendsens Skole. Følgende er citeret fra fredningsbeskrivelsen fra 1977: "Bygningens kulturhistoriske værdi relaterer sig til den traditionelle bindingsværkskonstruktion med enkelte bevarede undertavl fra renæssancen med mønstermuring og dobbelte skråbånd, foruden inskriptionstavlen og tømmeret, der er nummereret med skålformede huljernsmærker. Hertil kommer en dels genskabt, dels ældre / oprindelig rumfordeling med stengulve og centralt placeret ildsted med skorsten og gruekedel. Den kulturhistoriske værdi relaterer sig endvidere til bygningens udviklingshistorie, for trods sit homogene ydre, bærer bygningen tydeligt præg af flere om- og tilbygninger, hvilket ses i tavlenes forskellige konstruktioner og fyld af henholdsvis munkesten, kalksten og blødtstrøgne mursten samt i rudernes varierende størrelser og i det tilføjede udskud. Bygningens arkitektoniske værdi ligger i det traditionelle bindingsværk med gennemstukne bjælkehoveder, opsprossede vinduer og en ubrudt tagflade tækket med rughalm. Særligt elegante detaljer findes ved den nordvendte gavl, hvor udskuddets tag og lodrette gavl er tækket ud i ét, samt i de undertavl der har dobbelte skråbånd og mønstermuring.  Bygningen har en udpræget homogen fremtræden, hvor anvendelsen af få materialer og en enkel farvesætning i hvid og blå, med få røde detaljer, dominerer. I det indre bidrager ildstedet, gruekedlen og det fuldstændige fravær af moderne installationer til opretholdelsen af en rå og særdeles autentisk atmosfære. I bygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den enkle og traditionelle bindingsværkslænge med alle ældre detaljer, herunder mønstermurede tavl med dobbelte skråbånd, gennemstukne bjælkehoveder, ældre opsprossede vinduer, revledøre og ubrudte tagflader tækket med rughalm. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning".


Skolestuen i Rasmus Svendsens Skole indvendig og udvendig. Gulvet er i dag belagt med mursten, men det oprindelige gulv har været et stampet lergulv,
som det stadig ses i den 300 år gamle Prins Carls Skole i landsbyen Store Torøje, der ligger en halv snes kilometer nordøst for Faxe.
Fyldningerne i bindingsværket, de såkaldte ´tavl´, er også udskiftet med kalksten eller mursten ved en senere lejlighed. Den senere tilbygning ved den nordvendte gavl har undertavl
med dobbelte skråbånd og mønstermuring, som det også kan anes under kalken på ovenstående fotografi af den nordvendte del af facaden.


Ildstedet, som var det oprindelige køkken, er stadig funktionsdygtigt, som det ses herover i forbindelse med et ´åbent hus-arrangement´ for nogle få år siden.
Rasmus Svendsens Skole ligger på en svag skråning, og på fotografierne til højre, som viser bygningens bagside, kan man følge fodremmen ´på vej ned ad bakken´.



Skindet bedrager, for selv om Rasmus Svendsens gamle skole så ud til at være i nogenlunde stand de sidste år, den fungerede som privatbeboelse, så var bygningen i virkeligheden temmelig forfalden, og rent galt gik det i de efterfølgende år, hvor huset stod tomt og hurtigt forfaldt i en sådan grad, at der nærmest var tale om en ruin, da Fakse Kommune i 1970 besluttede at lade bygningen istandsætte. Fotografiet herover til venstre, hvor bygningen stadig er beboet, er fra et ukendt år, men fotografierne i midten og til højre af baghuset kan dateres til ca. 1970, da kommunen besluttede at renovere den gamle skolebygning.  Fotografiet herunder af den temmelig faldefærdige bygning inden renoveringen i perioden 1976-1979 findes på Faxe Kommunes Arkiver, som har dateret det til at være fotograferet omkring 1970-1975.


Den noget dominerende nabo til den gamle skolebygning på adressen Nørregade 9, som ses i baggrunden på det nyere fotografi af den gamle skolebygning herunder, er Faxe Bryggeri, der I 1989 fusionerede med Jyske Bryggerier under navnet Royal Unibrew og dermed blev landets næststørste bryggerivirksomhed og således også en af byens største arbejdspladser.





24. april 2018 - nyeste om planerne for skolens fremtid: https://www.tveast.dk/artikel/museum-oensker-fredning-af-landets-aeldste-skole-ophaevet-men-staten-siger-nej (TV-ØST)
Det er sandelig ikke hver dag, man kan følge et distriktsmuseums ´kamp´ for at få fjernet en enestående, fredet bygning fra området!

Kulturministeriets afvisning af ansøgningen om fredningsophævelsen af Rasmus Svendsens Skole fra 19. februar 2018
efter det Særlige Bygningssyns møde den 1. februar kan læses ved at klikke hér.


Afvisningen begrundes bl.a. i, at "
Det er Bygningssynets opfattelse, at Rasmus Svendsens Skole har endog meget stor kulturhistorisk værdi som landets formentlig ældste landsby-skole oprettet 1633 på initiativ af den lokale sognepræst. Som ved andre historiske bygninger er også denne bygnings betydning knyttet til stedet. Det er samtidig enestående, at der foreligger et så omfattende skriftligt kildemateriale om skolens oprettelse og drift, om undervisningens indhold og tilrettelæggelse og om skolemesterens livsførelse, som det er tilfældet ved Rasmus Svendsens Skole. Bygningen er restaureret i 1970’erne efter grundige undersøgelser, og skolefunktionen er i videst muligt omfang rekonstrueret, således at bygningen kunne fungere som skolemuseum. Det er på ingen måde Det Særlige Bygningssyns opfattelse, at bygningens fredningsværdier skulle være gået tabt, eller at de ikke længere kan opretholdes. Det Særlige Bygningssyn er opmærksomt på, at bygningens omgivelser er stærkt præget af det nærliggende bryggerianlæg, og at skolebygningen ikke længere opleves som en integreret del af et gammelt landsbymiljø. Dette forhold kan dog ikke begrunde en ophævelse af fredningen".





Et længere indlæg i ´Faxe Bugten´ fra medio maj 2018 bl.a. om situationen omkring Rasmus Svendsens Skole
kan læses på side 18 i webudgaven af avisen på http://www.e-pages.dk/faxebugten/126/


Litteraturhenvisninger og links:

J. Ingemann Petersen: "Vor ældste Landsbyskole. Rasmus Svendsens Skole i Faxe", Årbog for Dansk Skolehistorie 1976, siderne 128-132. Artiklen kan downloades som pdf-fil ved at klikke hér.
"Rasmus Svendsen Skole i Fakse",
Antikvariske studier nr. 3, København 1979
Faxe Kommune Lokalplan 2008 på adressen http://www.faxekommune.dk/sites/default/files/bilag/lokalplan_100-57.pdf ( side 24-25)
H. F. Rørdam: "Universitetskirken i Faxe og dens Præster". Kirkehistoriske Samlinger, 3. række, 1. bind, side 703 ff, udgivet 1876 af Selskabet for Danmarks Kirkehistorie (bl.a. om Rasmus Svendsen).
Allan Tønnesen, Hans Kapel og Jess Heine Andersen: "Rasmus Svendsens Skole i Fakse", Særtryk af Antikvariske Studier 3, 1977.
Hans Henning Hansen: "Skolebyggeri gennem skiftende tider" på https://dokodoc.com/skolebyggeri-gennem-skiftende-tider.html
Charlotte Appel: "Skoleorganisering nedefra og oppefra", Kapitel 7 i Dansk Skolehistorie, bd.1 "Da læreren holdt skole", siderne 102-106 omhandler især Rasmus Svendsens Skole, udg. 2013.
Beskrivelsen af Faxe Kirke i værket "Danmarks Kirker" kan læses på adressen http://danmarkskirker.natmus.dk/praestoe/fakse-kirke/

Desuden henvises til oversigten over ´Litteratur og links´ i forbindelse med udarbejdelsen af dette websted. Klik hér.

Charlotte Appel har desuden i 2014 holdt en forelæsning  i TVs serie ´Open Universty´, "Da lærerne holdt skole", som også omtandler Rasmus Svendsens Skole. Klik hér for at se hele udsendelsen.
Et interview med Charlotte Appel i forbindelse med udgivelsen af første bind af Dansk Skolehistorie i 2013 kan ses ved at  klikke hér.

Fredningsbestemmelsen fra Kulturstyrelsen m.m. kan downloades som pdf-fil fra: https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=9320766

animated gif

finn@thorshoj.dk


Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)


Hovedmenu (klik på billedet)

E-mail: Klik på adressen

Litteraturhenvisning, links m.m. (klik på billedet)

Hit Counter  (Besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017)