Rytterskolerne i Koldinghus Rytterdistrikt



  Mod slutningen af 1600-tallet blev krongodset i Danmark opdelt i 12 rytterdistrikter, hvor krongodsets bøndergårde skulle stille med en udrustet rytter til hæren for hver 8 tdr. hartkorn. Til gengæld var disse gårde så fritaget for skatter og hoveri. Som modydelse skulle gårdene så til gengæld sørge for at indkvartere og forpleje ryttere og heste. I 1721 besluttede Frederik IV at fejre sin 50 års fødselsdag med en ´folkegave´, nemlig oprettelsen af 20 "Kongelige Skoler" i hvert af rytterdistrikterne, og i perioden 1722-1727 blev de 240 skoler opført i Østjylland, på Fyn og på Sjælland, samt på Lolland, Falster og Møn.  En ´ekstra´ skole blev efterfølgende opført på Bogø, så der i alt blev opført 241 rytterskoler, der var nogenlunde ligeligt fordelt på de 12 rytterdistrikter. Skolelodden blev målt ud i forhold til hartkornsunderlag omkring skolebyen, så hver skole fik 280 tønder hartkorn som tilhørende lod. I Koldinghus Rytterdistrikt søgte 35 byer, men kun de 20 fik dem tildelt. Koldinghus Rytterdistrikt fik dog yderligere 5 skoler, fordi kongen fratog dem fra Dronningborg Rytterdistrikt. Derved fik Bredstrup også en rytterskole. I Koldinghus Rytterdistrikt blev der opført 5 skoler i 1722, 5 skoler i 1723, 5 skoler i 1724 og 4 skoler i 1725. Alle rytterskolerne i Koldinghus Rytterdistrikt blev opført af bygmestrene Gottfried Schuster og Søren Sørensen for 580 rigsdaler pr. skole, og det var 30 ridsdaler over ´normalprisen´ for rytterskolerne i de øvrige rytterdistrikter, som blev afregnet med 550 rigsdaler pr. skole. Rundt omkring i landet kan man finde små, lokale skolemuseer eller pædagogiske samlinger. Det er også tilfældet i Taulov mellem Fredericia og Kolding, hvor der er indrettet et lille skolemuseum i kælderen på Taulov Centralskole, som det ses på fotografierne herover. Museet rummer bl.a. en del gamle skolebøger og anskuelsestavler. Rytterskoletavlen fra den nu nedrevne rytterskole i Taulov findes i dag indmuret på Centralskolen.

Denne side er stadig under udarbejdelse.

Oplysninger om de enkelte skoler, rettelser eller billeder, som jeg må anvende på denne webside, modtages med taknemmelighed.

- Tiden hun æder med skarpen Tand, saa Lidet monne hun levne -

I Koldinghus Rytterdistrikt blev oprettet i alt 25 `Kongelige Skoler´, som blev opført i følgende landsbyer:

bullet

Seest

bullet

Skanderup

bullet

Vester Vamdrup

bullet

Store Andst

bullet

Øster Gesten

bullet

Veerst (Verst)

bullet

Vrå

bullet

Egtved

bullet

Ammitsbøl (Ammedsbølle)

bullet

Højen

bullet

Ågård

bullet

Harte

bullet

Eltang

bullet

Nørre Bjært (Bjært)

bullet

Almind (Alminde)

bullet

Herslev

bullet

Smidstrup

bullet

Skærup

bullet

Andkær (Andkjær)

bullet

Pjedsted

bullet

Gårslev

bullet

Bredstrup

bullet

Taulov / Taulov Nebel (Tavlov)

bullet

Erritsø

bullet

Vejlby / Egeskov

Klik på navnet for at få information om den enkelte skole.

Litteraturhenvisning
I Vejle Amts Aarbog 1972 er en del af skolerne i Koldinghus rytterdistrikt omtalt i S. Ellkier-Pedersens artikel
"Om rytterskoler i Vejle Amt". Udg. Kolding 1972. Artiklen, som findes på siderne 9 - 64, er meget anbefalelsesværdig læsning.
Udover en bred og velillustreret gennemgang af rytterskolernes historie, indeholder artiklen også en udmærket omtale af de enkelte rytterskoler  i området.
Hans Knudsen: "Kolding rytterdistrikts selvejere". Udg.: Historie, Jyske Samlinger, 1924, som pdf-fil på:
https://tidsskrift.dk/index.php/historiejyskesamling/article/view/13539/25823

Hæftet "Kulturmiljøer i Kolding Kommune" kan downloades som pdf-fil på adressen:
https://www.kolding.dk/images/dokumenter/Borger/Miljoe_natur_klima/Natur/Kulturmiljoe/Kulturmiljøer i.pdf

Årbogen "Lokalhistorie fra Sydøstjylland 1013" kan  downloades som pdf-fil på http://www.hsso.dk/pdf/yearbook-36.pdf
Johan Nielsen: "Skanderup Sogn gennem tiderne", glimrende artikel på ca. 200 sider, som ikke kun fortæller Skanderups historie, men også har
en del
oplysninger om rytterdistriktet. Kan downloades s
om pdf-fil på http://www.nordfjends.dk/userfiles/image/images/skanderup.pdf
Artikel "Ryttergodset i Jylland 1686 - 1767" findes på_
http://kkermit.dis-danmark.dk/ryttergodset forside.htm



Seest


Seest Sogn er et sogn i Kolding Provsti. Sognet ligger i Kolding Kommune. Indtil kommunalreformen i 2007 lå det i Kolding
Kommune og indtil kommunalreformen i 1970 lå det i Anst Herred. I Seest Sogn ligger Seest Kirke. Umiddelbar nord for
kirkegården ligger rytterskolen, som det også tydeligt er angivet på udsnittet af et ældre kort, som ses herunde
r. Herunder
ses et ældre fotografi af skolen fra 1988. Der er heldigvis ikke foretaget ændringer af bygningens udseende de sidste fem
årtier, så man kan stadig ´se´ den gamle rytterskole i den nuværende bygning. Fotoet befinder sig på Kolding Stadsarkiv.


Historie  
Rytterskolen i Seest blev opført 172? på nuværende adresse Bredevej 41. På grund af det voksende antal af børn, blev rytterskolen aflastet i 1845, da man opførte en ny skole i Seest Vesterskov. Skolen, som hed Seest Vester Skole fungerede til 1905, hvor den blev nedlagt. Rytterskolen blev anvendt som skole og lærerbolig til 1887, hvorefter den blev ombygget til udvidet bolig for skolelederen.
Rytterskolen blev i 1898 afløst af den nybyggede skole i folkemunde blev døbt ´Den Røde Skole´ lige overfor den gamle rytterskole på Bredevej.  I 1911 blev der  tilføjet en udvidelse lige bag Den Røde Skole, som blev kaldt ´Den Gule Skole ´. Denne skole blev først revet ned først blev nedlagt og revet ned i 1990.

 
Udsnit af maleri fra 1860-erne. Til venstre ses hjørnet af "Den Røde Skole", som afløste rytterskolen i 1878. Bag skolen ses lidt af Seest Forsamlingshus (Kolding Stadsarkiv).

I 1964-1966 blev bygningen restaureret og indrettet dels til en mindre bolig og til kommunale kontorer i den tilbyggede del mod vest.1970 overgik kontorafdelingen til menighedsrådet, hvor der i 1972 blev indrettet kordegnekontor. En del af bygningen blev dog fortsat udlejet til lærerbolig helt frem til 1999, så rytterskolen i Seest har derfor  været lærerbolig - uafbrudt - i ikke mindre end 278 år!
Bygningen eksisterer stadig, men er som nævnt ombygget og ændret en del i tidens løb bl.a. forlænget mod vest. Indtil Seest sognekommune blev nedlagt i 1970, blev bygningen anvendt som kommunekontor og mødelokale for sognerådet. Derefter blev bygningen anvendt til kirkekontor.
I 1986 købte Seest Kirke bygningen af Kolding Kommune for ejendomsvurderingen.



Et ældre fotografi af skolen fra 1988. Der er heldigvis ikke foretaget ændringer af bygningens udseende de sidste fem årtier, så man kan stadig ´se´ den gamle rytterskole i den nuværende bygning. Fotografiet er også anvendt i større udgave som titelbillede over dette opslag (foto på Kolding Stadsarkiv).
På luftfotografiet herunder ses ´Den Røde Skole´ og ´Den Gule Skole´, der begge blev opført på den modsatte side af Bredevej lige overfor rytterskolen, som også ses på billedet. Begge de nævnte nyere skoler siden begge revet ned..


Den nedlagte Seest Østre Skole forfaldt i begyndelsen af århundrede. Fotografierne herunder viser skolen i 2007, hvor forfaldet er tydeligt og i 2013, efter at skolen nedbrændte.




 

Rytterskolen i Seest anvendes i dag som kirkekontor. Sandstenstavlen er indmuret i facaden mod gaden. Selv da skolen blev nedlagt som skole, fortsatte den med at være lærerbolig, så der har boet lærere i denne bygning uafbrudt i ikke mindre end 278 år. Det må afgjort være rekorden som lærerbolig blandt alle landets rytterskoler!








Seest Kirke
er romansk med ombygninger fra renæssance og senmiddelalder. Byen Seest blev landskendt i 2004 på grund af den forfærdelige fyrværkeriulykke, der er en af de største danske ulykker i nyere tid, og som efterlod en del af byen, så den lignede en krigsskueplads.




 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
? ?

Link til yderligere information bl.a. om skolerne i Seest:
http://seestlokalhistoriskeforening.dk/

http://seestlokalhistoriskeforening.dk/?page_id=583

http://seestlokalhistoriskeforening.dk/?page_id=777

http://www.seestkirke.dk/artikel_
Rytterskolenogkirkekontoret.htm


http://danmarkskirker.natmus.dk/ribe/seest-kirke/

Rytterskoletavlen  
Tavlen sidder indmuret i bygningens facade mod syd. Stenen, som er af den ´lavbrede´ type, er særdeles velholdt, og teksten, som er trukket op med grå farve, er tydelig og let læselig.


Skanderup


Landsbyen Skanderup ligger mellem Lunderskov og ca. 10 km. vest for Kolding i Skanderup Sogn. Sognet ligger i Kolding
Kommune. Skanderup Kirke, som ses herunder, ligger i Kirkeby, der ligger nogle kilometer vest for landsbyen Skanderup,
som det ses på det udsnit af et ældre kort over både landsbyen Skanderup i højre side og kirkebyen Skanderup til venstre.
Rytterskolen eksisterer stadig, men anvendes til privat beboelse. Bygningen ligger på ´Svinget´ midt i landsbyen, men da
rytterskolen blev nedlagt allerede 1842, og kortet herover er er fra begyndelsen af 1900-tallet, er det derfor ikke rytterskolen,
som er anført på kortet, men må være den skole, som blev opført i 1908. Kirken er formentligt opført omkring år 1200,
sognet er første gang nævnt i skriftlige kilder i 1280 og ifølge et brev fra 1397 skulle kirken være viet til Sankt Nikolaj.
Kirken består af romansk kor og skib. I løbet af senmiddelalderen er der kommet tårn på kirken, og fra 1871 har der været
spir på tårnet. En del af kirkens inventar stammer fra 1500-tallet. Der har gået flere sagn omkring kirken. Den skulle blandt
andet være bygget af to jomfruer, og den sidste præst af slægten Buch skulle have gået igen som spøgelse, indtil man i
kirkediget fandt en strømpe fyldt med penge.

Historie  
Rytterskolen i Skanderup blev opført i året 1725 på den nuværende adresse Svinget 7. Bygningen var dog efterhånden ´så ringe på tømmeret´, at man i 1816 overvejede en flytning og en grundig restaurering, men på grund af  bygningens elendige beskaffenhed, var det imidlertid reelt ikke muligt at flytte den skrøbelige bygning. Da en grundig restaurering desuden ville koste ca. 645 rigsdaler, blev planen opgivet.
Et enkelt år skulle der i rytterskolen have været indskrevet 106 elever: 44 fra Skanderup, 20 fra Lunderskov, 22 fra Hjarup, 9 fra Gjelballe, 7 fra Nagbøl og 4 fra Drabæks og Rolles Møller. I løbet af 1700-tallet blev der dog bygget skolehuse i Hjarup, Gjelballe og et fælles skolehus for Nagbøl, Dollerup og Lunderskov.
På et møde i sogneforstanderskabet i 1840/41? besluttede man at bygge 3 nye skoler: En hovedskole i Skanderup, som skulle erstatte den eksisterende helt brøstfældige rytterskole samt skoler både i Dollerup og i Gjelballe. Man overvejede også at  flytte hovedskolen til Skanderup Kirke, så alle landsbyerne  fik nogenlunde den samme afstand til skolen, men det kunne man ikke blive enige om, og en omfordeling af den skolelod, som hørte til rytterskolen, var det heller ikke muligt at enes om. Efter 13½ times møde enedes man dog om at opføre den nye skole på den grund, som i dag ligger på adressen Svinget 11.
Først da rytterskolen var nedlagt i 1842 blev den gamle skolebygning endelig restaureret og udvidet. Senere blev den også anvendt som præstebolig. Ved en besigtigelse af den nedlagte  rytterskole  i 1921, blev det således oplyst om bygningen, at den var "Pænt, men moderne istandsat, (og) ejes og bebos af Pastor Jørgensen". Både rytterskolen og 1842-skolen eksisterer stadig i privateje, og begge bygninger anvendes fortsat til beboelse.


Pigeskolen eller pogeskolen på Kastanieallè ligger kun få meter fra både rytterskolen og 1842-skolen og er som dem ligeledes bevaret til vore dage. Denne skole har formentlig været  en ´aflastningsskole´, som blev benyttet sideløbende med hovedskolen fra 1854, hvor der kom flere og flere elever, og indtil ca.1900, hvor forskolen blev integreret i den almindelige folkeskole. Herunder ses Skanderup Skole på foto fra ukendt år, men før 1938. Skolen blev opført i 1908 , hvor den afløste 1842-skolen, og fungerede indtil 1965.


 

Den gamle rytterskole fra 1727 på Svinget 7 i Skanderup fungerede som skole indtil 1842, hvor den overgik i privateje og siden har været anvendt til beboelse. Den gamle bygning er nænsomt restaureret og fint velbevaret.




Den nedlagte rytterskole i Skanderup fotograferet omkring 1920. Fotografiet herover befinder sig på Lunderskov og Omegns Lokalhistoriske Arkiv.


Da rytterskolen (herunder) blev nedlagt i 1842 blev den afløst af ny skole ret få meter fra rytterskolen. Denne bygning, som ses herover, eksisterer også stadig på adressen Svinget 11 (herover), men er nu i privateje.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
? ? Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://skanderup.infoland.dk/skanderup-og-omegn´s-landsbyforening/historien-om-skanderup/


http://www.nordfjends.dk/userfiles/image/images/
skanderup.pdf (glimrende hæfte om Skanderups historie)
Rytterskoletavlen  
Hvornår rytterskoletavlen blev fjernet fra rytterskolen, vides ikke med sikkerhed, men tavlen blev ´opdaget´, da den nye Skanderup Skole blev taget i brug i 1908. Rytterskoletavlen havde nemlig været i brug som trædesten foran komfuret i køkkenet på den gamle præstegård i Nagbøl. Her havde den ligget med bagsiden opad i mange, mange år, og i den periode været ´betrådt´, så mange gange, at stenen var slidt ned til halv tykkelse, da tavlen omsider blev fjernet fra pladsen foran komfuret. Samtidig var kronedelen brækket af og forsvundet. Den manglende kronedel blev aldrig fundet.

Rytterskoletavlen fotograferet ´bagfra´ omkring år 1990.  (Lunderskov og Omegns Lokalhistoriske Arkiv).

Midlertidigt foto af rytterskoletavlen.

Da stenen blev opsat på den nye skole i 1908, blev den manglende kronedel derfor rekonstrueret i cement; ganske vellykket, men tydeligt af et andet materiale end den oprindelige stenn, og denne påsatte erstatning for den manglende kronedel sidder angiveligt stadig på stenen. Tavlen er grå med tydelige lodrette jernstriber. Teksten er dybthugget og tydelig at læse, selvom teksten ikke er trukket op med farve. Da Skanderup Skole blev nedlagt i 1965, blev tavlen taget ned og overført til et depot på Lunderskov Skole, men skulle nu befinde sig på Skanderup-Hjarup Forbundsskole på Hjarupvej (herunder).


Vester Vamdrup


Landsbyen Vamdrup ligger i Kolding kommune. I Vamdrup Sogn ligger Vamdrup Kirke. På fotografiet herover fra
 ca. 1905, som befinder sig på  Lokalhistorisk Arkiv i Vamdrup, er Vester Vamdrup Skole set fra Herredsvej. Siden
har skolen gennemgået mange omfattende om- og tilbygninger, senest i perioden 1995-2005
. Herunder ses et udsnit
af et male
ri af V. Ottzen. Maleriet opbevares på Kongeåmuseet og viser Herredsvej set fra øst. Til venstre ligger
jordmoderhuset. I baggrunden ses Vester Vamdrup Skole. Kirketårnet fortæller, at det er efter 1919. Til højre langs
Herredsvej ligger husene ”Alfa” og ”Omega”.



Historie  
Rytterskolen i Vester Vamdrup blev opført mellem den 7. marts 1724 og 5. februar 1726, men oplysninger om den nøjagtige opførelsesdato på skolen er ikke bevaret, så en sikker datering er ikke mulig, men formentlig er skolen opført omkring 1725. Rytterskolen blev nedbrudt før 1921, men året er ukendt, og en ny skole blev opført nær ved kirken. 
Før rytterskolen blev opført kendes 3 skolemestre, som har virket i Vester Vamdrup: Jep. Hansen (ca. 1650-1701), Jep. Nielsen (1699-1708) og Søren Hansen (1708 - ca. 1722).


Vester Vamdrup Skole ses herfra Herredsvej på dette foto fra omkring 1965. Bygningen til højre blev revet ned ca. 1968.
Bygningen i baggrunden ud mod Vestergade er fra ca. 1961, hvor skolen fik realafdeling.


Postkort fra ukendt år med motiv fra vandmøllen i Vester Vamdrup. Som det fremgår af det udsnit af et ældre kort over Vester Vamdrup, som er anvendt som titelbillede over dette opslag, lå møllen et stykke vej vest for byen. Herunder et Luftfoto fra ca. 1925 taget fra kirketårnet ud over Vamdrup. Til højre ses noget af præstegården. I midten af billedet er det Vester Vamdrup skole. Vejen til venstre er Herredsvej. Fotografiet befinder sig på Lokalhistorisk Arkiv i Vamdrup.


På luftfotografiet fra 2016, som ses herunder, ses Vamdrup Kirke til venstre og til højre for Vestergade/ Herredsvej ligger Vester Vamdrup Skole. Det er (endnu) usikkert nøjagtigt at udpege, hvor den gamle rytterskole i Vester Vamdrup lå, men det har utvivlsomt været ganske tæt på kirken og kan meget vel være netop dér, hvor Vester Vamdrup Skole ligger i dag.


 




Det er ikke lykkedes at finde et billede af rytterskolen, og det er (endnu) usikkert, om der findes et sådant fotografi. Fotografierne hér viser den nuværende skole i Vester Vamdrup. Øverst ses fløjen fra 1901 fotograferet i 1927. På første etage er der indrettet en lærerbolig. Fløjen blev revet ned under de store ombygninger i 1960-erne, som ses på luftfotografiet af Vester Vamdrup Skole herunder. Fotografiet er fra omkring år 1990. 


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Hans Hansen
Anders Andkjær
Niels Jensen Kyster
Hans Jacobsen
Peder Bruun
Kristen Hansen
(Bent Hansen Møller)
1722? - 1744?
1744?
- 1768
1768 - 1787
1788 - 1830
1831 - 1862
1862 - 1903
1903 - 1934
 
Litteraturhenvisning:
Rita Limbrecht: "Vester Vamdrup Skole - træk af skolens historie", udgivet i Vamdrup 1985. (Især siderne 11 - 23).
 
Rytterskoletavlen  
Da rytterskolen blev nedbrudt (ukendt år), blev tavlen overført til en nyopført skole ved kirken, hvor den blev indmuret i gavlen. Herfra blev den 1958 overført til forhallen på Vester Vamdrup Folke- og Realskole. Tavlen er repareret på et tidspunkt, idet et afbrækket hjørne vellykket er blevet istandsat. Strukturen er ret grov, og tavlen har både lidt vejrslid og spor af lodret offernedsivning. Teksten er hygget meget tydeligt, så selv om den ikke er trukket op med farve, er den alligevel relativ let at læse. Som helhed er tavlen ganske velbevaret. Kommende foto af rytterskoletavlen


Store Andst


Landsbyen Store Andst ligger mellem Vejen og Lunderskov. Store Andst er vokset op omkring Andst Kirke, der ligger højt
midt i byen. Mod vest afgrænses byen af skrænterne mod Gamst Søenge. En udløber af engarealet skyder sig som en
dalsænkning ind midt gennem byen, som herved opdeles klart i en nordlig og sydlig halvdel. Andst er faktisk på en måde
tre byer: Den største er Store Andst, mod syd ligger Andst Stationsby, hvor den gamle stationsbygning som i dag er lukket
og bliver brugt som bolig, ligger, samt Lille Andst. På kortet herover ligger Store Andst for oven i midten, Andst Stationsby,
som på kortet blot hedder Andst, ligger lidt syd herfor - naturligvis ved den nu nedlagte jernbane- , Lille A
ndst ligger i bunden
af kortet lidt til venstre for midten. Fra jernalderen kendes de første arkæologiske spor efter mennesker i området i Veerst
Sogn, det måske tydeligste og ældste spor er kirken fra omkring 1150, der er også spor efter en nedrevet kirke i sognet.
I og fra vikingetiden har sognet fået en handelsmæssig fordel i form af det lå tæt ved Hærvejen. De tidligste præster fra
sognet kendes fra efter reformationen, særligt bemærkelsesværdig er historien præsten Mads Buch som i 1635 myrdede
en præstekollega i Veerst præstegård, efter en diskussion om 20 dalere. Sognet har flere gange været ramt af sygdomme
og krig, særligt Kejserkrigen, Torstensonkrigen og Svenskekrigene i 1600-tallet tog hårdt på området og affolkede til tider
landsbyerne. Farveotografiet herunder, som
er uden tidsangivelse, skulle angiveligt være af rytterskolen i Store Andst, men
da rytterskolen blev revet ned helt tilbage i 1870-erne, giver det jo ingen mening, men det kan måske være den landsbyskole,
der afløste rytterskolen og som var i brug indtil 1909, og derefter måske blev anvendt til beboelse. Det er endnu ikke
undersøgt. Bygningen på fotoet findes ikke længere.

Historie  
Rytterskolen i Store Andst blev opført i 172?. Rytterskolen blev nedbrudt i 1871 (måske først i 1876?),  og en ny skole blev opført på den samme plads.


Matrikelkort  fra 1773 over landsbyen Andst. Hvis det foto, som er anvendt som titelbillede over dette opslag, er den skole, som erstattede rytterskolen på den samme plads, er rytterskolen den grund på matrikelkortet, som her er markeret med bogstavet R (rytterskole). Der har tydeligvis været en mindre plads mellem skolebygningen og kirkegårdsmuren, og skolelodden har så  ligget direkte syd for rytterskolen.


Udsnit af et ældre kort over Store Andst med angivelse af skolens placering lidt vest for kirken. Det er ikke dog ikke rytterskolen, men gælder den skole, som afløste rytterskolen i 1870-erne.


Andst Kirke, som ligger højt på en bakke midt i byen, er en stor granitkvaderstensbygning, formodentlig fra de sidste årtier af 1100-tallet. I senmiddelalderen er der tilføjet våbenhus. Andst var gennem århundreder en fast station for de rejsende mellem Kolding og Ribe. I året 1588 foretog Frederik 2. denne rejse og rastede i præstegården. Kongen gav ordre til sin lensmand på ,

 
Koldinghus, Caspar Markdanner, om at udstyre Andst Kirke med et tårn.Det blev bygget i 1592 og er forsynet med et løgformet lanternespir. Det var dengang et styltetårn, som havde åbninger i underetagen. Disse blev muret til engang i 16- eller 1700-tallet. I kirkeskibet er ophængt en tavle fra 1602 med latinsk tekst, som hylder kirkens tårnbygger og velgører lensmand Caspar Markdanner. Teksten er forfattet af præsten Jon Jensen Kolding, der i 1594 skrev den første kendte topografi over det danske rige. På en ydermur i våbenhuset sidder en romansk gravsten, som er delt i to felter. I det øverste felt står en mand og en kvinde i kærlig omfavnelse, og i det nederste felt ses en ko. Tolkningen af motivet er uklar, men meget tyder på, at stenhuggeren må være den samme, som har udført sydportalen


Som det ses på fotografiet, som er anvendt som titelbillede over dette opslag, lå denne bygning lige op til kirkegårdsmuren. Som fotografierne viser, er der i dag intet spor tilbage af denne bygning, og det nærmeste hus ved kirkegården er i dag et nutidigt parcelhus i gule mursten. Hvis fotografiet viser sig at være den skole, som afløste den gamle rytterskole, og som blev opført på den samme plads, som rytterskolen havde ligget på, så er P-pladsen i højre halvdel af ovenstående foto netop den plads foran rytterskolen, som ses på det gamle matrikelkort i venstre spalte.

(Vær opmærksom på, at luftfotografiet af Andst Kirke herunder ikke er retningskorrekt, men set fra øst, så synsvinklen bliver den samme som på det øverste foto.)



Andst Sogn


Andst Centralskole blev opført i 1958. Det er den tredje skole efter rytterskolen. Tavlen fra den gamle rytterskole skulle i dag befinde sig på denne skole.


 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
? ? Litteraturhenvisning:
"Vort sogns historie i 100 år", udgivet 1951 på Historisk Forlag. Forfatteren er ikke oplyst, men bogen skulle angiveligt omhandle Malt, Gørding og Andst herreder.
Bogen, som er på næsten 400 sider, findes på Bække-Veerst Lokalarkiv
.

John Kvist: "Veerst Sogn", udgivet af´ Historisk udvalg for Veerst sogn´, 1958.

Link til yderligere information om rytterskolen og byen:

http://danmarkskirker.natmus.dk/ribe/andst-kirke

(artiklen om Andst Kirke kan downloades som pdf-fil)
Rytterskoletavlen  
Da rytterskolen blev revet ned i 1871 (1876?), blev rytterskoletavlen overført til den nyopførte skole, hvor den blev opsat over døren. Da denne skole blev nedlagt i 1909, blev tavlen igen flyttet til en nyopført skole, hvor den blev opsat over to indgangsdøre. 1958 blev tavlen igen flyttet, denne gang til Andst Centralskole, hvor den blev indmuret ved hovedindgangen og angiveligt stadig skulle befinde sig. Den grålige tavle, som er af en meget åben struktur, er vejrslidt i betydelig grad. Teksten er tydelig og optrukket med farve, desværre lidt for bredt. Kommende foto af rytterskoletavlen


Øster Gesten (Østergesten, Øster Gjesten eller Gesten)


Gesten er en lille by i Sydjylland, som ligger i Vejen Kommune og i virkeligheden består af 2 landsbyer: Vester Gesten
omkring kirken, der tidligere lå lidt udenfor byen i sydlig retning, som det ses på det ældre kort herunder og af Øster Gesten.
Den nuværende by er opstået langs den gamle landevej, som nu er hovedgaden i byen. Da Troldhedebanen kom til byen
i 1917, opstod der derpå yderligere et stationskvarter.

Historie  
Rytterskolen i Øster Gesten blev opført i 172? på den nuværende adresse Stilundvej ? I årenes løb blev rytterskolen ombygget en del. Rytterskolen blev nedlagt 1912 og afløst af den nyopførte Gesten Centralskole på torvet i Gesten. Rytterskolen blev derefter anvendt til privat beboelse.


Udsnit af det ældre kort, som også er anvendt som titelbillede øverst på dette opslag. På kortet over Østen Gesten ses rytterskolens placering tydelig markeret i øverste højre hjørne.
 





Rytterskolen i Øster Gesten  Fotografi fra ukendt år, men før 1931. Siden rytterskolen blev nedlagt i 1912, blev den anvendt til privat beboelse. Herunder et ældre fotografi af Centralskolen i Gesten, som erstattede rytterskolen.


 
.
Gesten Kirke består af et romansk kor og skib fra omkring 1200 med et våbenhus og et senere tilbygget tårn. Sideindgangen til kirkegården i muren af kampesten omkring kirken er ført igennem en gravhøj. 2014 blev det nye tårn indviet. Forud var gået en byggeperiode på ti måneder og en planlægningsfase på næsten seks år.
I kirken findes flere kirkestole fra 1575.
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
S. Hansen
H. Sørensen


Den sidste skoleholder og - fra sidst i 1800-tallet -  førstelærer ved rytterskolen i Øster Gesten.
 
?
1865 - 1894
1894 - 1912
 
Litteraturhenvisning:
"Gesten sogns historie", udgivet 1955.

Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://friluftsvejen.inst.vejen.dk/media/
837671/tp-vandretursfolder-gesten-endelig-
version-til-web-feb-11.pdf


Rytterskoletavlen  
Da rytterskolen blev nedlagt i 1912 blev tavlen overført til den nyopførte Gesten Skole, hvor den blev indmuret i gavlen over døren indtil biblioteket (se foto i højre spalte). Tavlen blev indmuret i en lav niche, men med en fri og let fremhævet kant. Stenen er lys og lidt gråflammet. Formen er lidt usædvanlig, men er måske resultat af en senere restaurering af tavlen. Teksten er ret brev med enkelte linjeklemninger og nogle fejl; ´bügger`, som skulle have været ´bygger´ og ´Værek´, som skulle have været ´Værck´. Tavlen har en lidt vejrslid, men er som helhed ganske velbevaret.


Gesten Centralskole blev indviet i 1912. På fotografiet i højre spalte
ses skolelederen på Gesten Skole, Troels Ravn, foran skolen, hvor sandstenstavlen fra den gamle rytterskole tydeligt kan ses indmuret over døren, - desværre så højt oppe på muren, at teksten næppe kan læses.
  Kommende foto af rytterskoletavlen










 

At anlæggelsen af en jernbane ofte får stor betydning for lokalområdet er Gesten også et udmærket ksempel på. Her
medvirkede den nyanlagte jernbane i høj grad til, at der opstod hel ny bydel. 1917 anlagde man Troldhede-Kolding-Vejen
Jernbane (TKVJ) - eller Troldhedebanen, som med en samlet længde på næsten 100 kilometer var Danmarks længste
privatbane med hovedstrækningen Troldhede-Grinsted-Kolding, og sidebanen Gesten-Vejen. Jernbanen var i brug indtil
1968. På fotografiet herunder er toget netop ankommet til stationen i Gesten angiveligt en dag omkring 1947.
Banen havde
en god økonomi i de første år, men fra 1924 begyndte det at gå tilbage. Under besættelsen 1940-1945 gik det bedre som
følge af omfattende transport af brunkul, men efter krigen gik det igen tilbage, og banen igen en så dårlig økonomi, at
Lejrskov Sognekommune ikke længere ville være med til at dække underskuddet, og i 1965 blev Troldhedebanen nedlagt.





Veerst  (Verst)


Landsbyen Veerst ligger i Veest Sogn i Vejen Kommune. Fra jernalderen er der nogen af de første arkæologiske spor
efter mennesker i området i Veerst sogn, det måske tydeligste og ældste spor er kirken fra omkring 1150. Allerede i
vikingetiden fik Veerst en handelsmæssig fordel på grund af sin nære beliggenhed tæt ved en af hærvejene. Blandt de
tidlige præster fra sognet er præsten Mads Staffensen Veerst (også kendt som Mads Buch), der i året 1635 myrdede en
præstekollega i Veerst præstegård efter en diskussion om 20 daler. Sognet har flere gange været ramt af sygdomme og
krig, især Svenskekrigene i 1600-tallet tog hårdt på området og medførte, at det til tider blev affolket.



Postkortet af den nyopførte Veerst Skole, som afløste rytterskolen i Veerst i 1907 er derfor dateret til perioden mellem
1907-10, og skolefotografiet herunder fra den gamle rytterskole er dateret til perioden mellem 1890 og 1900.
På skolefotografiet står førstelærer Kappel med et af sine børn på armen i billedets venstre side. Begge fotografier
findes på Bække-Veerst Lokalarkiv.


Historie  
Rytterskolen i Veerst blev opført i 172?,og den blev nedlagt i 1907, hvor den blev erstattet af en nyopført skole. Bygningen blev derpå anvendt til privat beboelse, og i en kortfattet beskrivelse af rytterskolen fra 1921 oplyses det, at bygningen ´vistnok´ er ombygget, og nu ejes og bebos af en købmand.


Udsnit af ældre kort over Veerst.


Den nuværende kirke i Veerst er bygget på den gamle kirkes
grund i året 1896. Sognet, der oprindelig var ret lille, nævnes første gang i kirkeli
sten i ´Ribe Oldemoder´ - Ribe domkapitels brevbog med oversigt over domkapitlets jorder og ejendomme - fra midten af 1300-tallet, hvor kirken i Veerst er sat til laveste afgift, nemlig 2 skilling sølv. I næsten hundrede år var kirken underlagt Koldinghus Rytterdistrikt, som var oprettet allerede i 1680. Da rytterdistriktet blev nedlagt, og det tidligere krongods, herunder også kirken, blev solgt til private ved auktionen over ryttergodset i 1767, blev kirken solgt til en amtsforvalter i Nyborg. I de følgende år blev kirken solgt flere gange, inden den i 1911 overgik til selveje. Den nyopførte kirken, som erstattede den romanske middelalderkirken, der blev nedrevet på grund af forfald, blev indviet den 3. søndag i advent 1896. Den består af kor og skib samt et tårn i vest, hvis nederste etage fungerer som våbenhus. Bygningen er opført af teglsten og med tag af skifer. Kirken blev genopført i den stil, der kaldes historicisme, og som var ret udbredt især fra midten i 1800-tallet og nogle årtier frem, og som førte til en del nyopførte huse - som fx kirken i Veerst - i en ´pseudohistorisk´ stil, men desværre også medførte en række meget hårdhændede restaureringer af især middelalderkirker, som det bl.a. skete med Viborg Domkirke.


Fotografi fra 1895 af Veerst gl. kirke, der blev nedrevet i 1896. Fotografiet af præstegården i Veerst, som ses herunder, er fra 1905. Begge fotografier findes på Bække-Veerst Lokalarkiv.


 

Det er endnu ikke lykkedes af finde et fotografi eller en anden gengivelse af rytterskolen i Veerst bortset fra det skolebillede som er anvendt som titelbillede over denne artikel. Fotografiet af ´Veerst Gl. Skole´ er derfor ikke af rytterskolen, men af den skole, som afløste rytterskolen i 1907. Fotografiet er fra et ukendt år, men før 1937. Bygningen findes endnu på adressen 30 Gyden og ses herunder på et fotografi fra 2017.




Veerst skole på Kirkevej 16 blev bygget i 1901 og nedlagt ca. 1970. Fotografiet herover er dateret til ca. 1925 - 1935, og herunder ses bygningen på et fotografi fra 2017.




Hvad stiller man op med en nedlagt landsbyskole?
Det problem har mange kommuner stået overfor i takt med de omfattende skolenedlæggelser landet over. Løsningen med den nedlagte Veerst Skole hører nok til de mere utraditionelle, som ovenstående ´avisklip´ viser.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og link
?
? Hansen
N. Mortensen
J. Kappel
?


2 af de  skoleholdere og - efter 1900 -  førstelærere ved rytterskolen i Veerst i perioden 1861 til 1901.
 
?
1851 - 1861
1861 - 1893
1893 - 1901
1901 - 1909
Litteraturhenvisning:
John Kvist: "Veerst sogn" udgivet i Kolding 1958.

Links til yderligere information om rytterskolen og byen:

http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/
tx_tcchurchsearch/Ribe_2365-2377.pdf  (særtryk om Veerst Kirke fra værket "Danmarks Kirker" kan hér  - ganske gratis - downloades som pdf-fil).

http://historievejen.inst.vejen.dk/billedarkiv/billeder-fra-baekke-veerst-lokalarkiv

 

Rytterskoletavlen  
Da rytterskolen blev nedlagt i 1907, blev blev tavlen overført til den nyopført skole i Veerst, hvor den blev indmuret i nordgavlen. Den mørkegrå sten er mørkegrå og temmelig vejrslidt. Teksten på tavlen er ikke trukket op med farve, men er både ren og dybthugget, så læsbarheden er rimelig. Indtil Bevoksningen ved gavlen fik i årenes løb lov til at vokse, så tavlen efterhånden var meget overgroet, men i 1970 blev den beskåret, så tavlen igen blev synlig. Tavlen er ganske velbevaret.
 
Kommende foto af rytterskoletavlen


Fotografi fra ca. 1980 af den indmurede tavle på den nedlagte Veerst Skole, som også ses herunder på et fotografi fra 1986




Vrå


Vrå, parti fra Vrå med skole tv. i midten Valgmenighedskirken Vrå St., Skolekolonien (Vrå Højskole, Vrå
Valgmenighedskirke og Privatskolen (senere realskolen) postkort fra ca. 1904 eller lidt senere, som befinder sig på
Historisk Arkiv Hjørring. .
  ikke færdigskrevet


Skolefotografi med lærer og elever opstillet foran bygningen ved siden af rytterskolen (?)  ukendt år .
Herunder rytterskolen til venstre den bygning, som ses herover ?? ikke færdigskrevet



Historie  
Rytterskolen i Vrå blev opført 1726 på den nuværende adresse Fynslundvej 46, og var den første skole i Lejrskov-Jordrup Sogne, som blev oprettet som Rytterskole. Skolen skulle dække både Lejrskov og Jordrup sogne, men da beboerne i Jordrup sogn syntes, at skolevejen for deres børn blev urimelig lang, klagede de til kongen og søgte om, at der også blev opført en skole i Jordrup. Klagen og ansøgningen om en ny skole blev dog afvist, og børnene i Jordrup  måtte nøjes med skolen i Vrå. Skolestuerne i rytterskolen var på 36 kvadratmeter og beregnet til 50 elever, men i Vrå var der op til 80 børn, og i Skanderup var der op til over 100 børn i det lille rum. Fraværet blandt har imidlertid været stort, som det også kendes fra andre rytterskoler, hvor nogle af børnene havde lang vej til skole og deres arbejdskraft også ofte var nødvendig for bønderne.
1737 udgav Henrik Broholm, som var skoleholder ved rytterskolen i Vrå, en beskrivelse af Frederik IVs rytterskoler på latin med titlen ´Ortus et progresus vernacularum scolarum´, og heri skrev han bl.a. (i en ældre dansk oversættelse) om disse skoler, at de ´saa længe som de staa, vil være Æresmindesmærker for den ærværdigste Konge, saa hans Navn aldrig skal dø´. Fra Broholms bog har vi også en beskrivelse af skolernes indretning: "Fra Forstuen gaar man ind i Skolestuen, fra denne i Stuen; herfra baade i Sovekammer og Køkken, fra dette i Spisekammer og Gaard. Fra denne var Indgang til Stalden. Da der ikke hørte Jord til Embedet, behøvedes intet Udhus; Brønd fandtes ikke ved alle Skoler." Det er også fra denne bog vi ved, at der var malet opbyggelige vers på de kalkede vægge over alle dørene indvendigt i rytterskolerne, som omtalt i  beskrivelsen af rytterskolerne.


Udsnit af et ældre kort over Vrå, hvor skolens placering er markeret lidt over midten. Bemærk også, at fattiggården er markeret (for neden til venstre). Det er ikke usædvanligt på sådanne kort.

Rytterskolerne var beregnet til 50 elever, men elevtallet på mange af skolerne var ofte højere. På et tidspunkt var der 80 elever i skolen. I årenes løb blev bygningen ombygget en hel del. Rytterskolen fungeret som lokal skole indtil den i 1962 blev erstattet af den nyopførte centralskole, Fynslundskolen. Den nedlagte skolebygning har siden været privat eje og benyttes fortsat til beboelse.
 


Sandstenstavlen nedtages fra rytterskolen i Vrå og flyttes til Fynlundskolen i Jordrup, hvor den opsættes på muren i en gang. Det er meget sjældent at finde fotografier, hvor man ser flytninger af rytterskoletavlerne, selvom det ellers har fundet sted med næsten alle rytterskoler, og derfor er foregået hundredvis af gange også i nyere tid. Fotografier fra ukendt år, men sikkert omkring 1960-1970, som alle befinder sig på Lunderskov og Omegns Lokalhistoriske Arkiv.

              
 

Rytterskolen i Vrå, som den så ud omkring 1926 og den senere bygning, som også hørte til rytterskolen (? - undersøges) (foto herunder). Bemærk, at tavlen i 1915 stadig var placeret på den oprindelige plads over døren på rytterskolen. (Lunderskov og Omegns Lokalhistoriske Arkiv).




Inden dette fotografi af rytterskolen blev taget i 1970, havde den gamle skolebygning gennemgået endnu en betydelig ombygning.


Den nedlagte rytterskole i Vrå, som den så ud i 2009.




Vrå Hovedskole
fotograferet mellem 1911-1930, som afløste rytterskolen, da den blev nedlagt. Over døren i forhallen skolen stod der: "Ord i Bog, Skrift i Bog skal vor Ungdom lære, ret at bruge Kraft og Sprog, Livet til Guds Ære". Foto fra Vrå og Omegns Lokalhistoriske Arkiv. Herunder er gengivet et luftfotografi af Centralskolen på Fynslundsvej 110 i Jordrup - senere Fynslundskolen - , der i 1962 afløste de 6 små, gamle skoler i Lejrskov - Jordrup Kommune. Fotografierne i venstre spalte er ligeledes fra Fynslundskolen.


Herunde
r opsætning af rytterskoletavlen på Fynslund skolen




 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
Henrik Broholm
?
 
?
1737?
?

Link til Lunderskov Lokalhistoriske Arkiv på
http://historiskatlas.dk/Vrå_Rytterskole_(10513
).htm

Rytterskoletavlen  
Da rytterskolen blev nedlagt, blev bygningen anvendt som lærerbolig, og tavlen forblev over døren til førstelærerens lejlighed. Teksten på tavlen er af en ret grov struktur. Noget tyder på, at tavlen på et tidligere tidspunkt har været restaureret, men det vides ikke med sikkerhed. Tavlen blev nedtaget omkring 1962 og overført til den nyopførte centralskole, Fynlundskolen i Jordrup (herunder), hvor den blev opsat på en mur i en mellemgang, som det også ses på fotografierne herover. Herunder ses et teknisk set desværre noget mangelfuldt fotografi af rytterskoletavlen, før den blev flyttet fra rytterskolen i Vrå.

Kommende foto af rytterskoletavlen




Egtved (Vejlby)


Landsbyen Egtved ligger i
Egtved Sogn i Vejle Kommune 19 km. fra Billund, 20 km. fra regionshovedbyen Vejle, 20 km.
fra Kolding og 23 km. fra Vejen.
Fotografiet herover viser den gravhøj, hvor man i 1921 fandt og påbegyndte udgravningen
af det berømte gravfund
fra bronzealderen med resterne af Egtvedpigen.

Historie  
Rytterskolen i Egtved blev opført i 172? på den nuværende adresse Hjelmdrupvej ?. Skolen fungerede indtil 1889, hvor den blev erstattet af en nyopført skole på samme sted.


Udsnit af et ældre kort over Egtved.

Under udarbejdelse












Det er tvivlsomt, om der er bevaret noget fotografi eller anden gengivelse af rytterskolen i Egtved, der i 1889  blev afløst af den skole, som ses herover. Skolen blev nedlagt i 1957. (Fotografi fra ukendt år, men før 1921). På fotografiet herunder, som stammer fra anlæggelsen af Hjelmdrupvej fra et (endnu) ukendt år, ses skolen til højre i baggrunden.




Egtved Kirke, som er en romansk kirke opført i år 1170. Tårnet er først tilføjet i 1863. Tre runesten er rejst i og omkring kirken.


Omkring tre km. nordvest for Egtved fandt man i 1921 den berømte gravplads for Egtvedpigen, som bl.a. indeholdt knoglerne af en påklædt lyshåret, ung kvinde og et 5-6 årigt barn, som lå på en svanevinge. På grund af fundets gode bevaring blev graven dateret til bronzealderenen og kistens træ til omkring år 1370 før vor tidsregning. Fundet er et af det bedst bevarede fra bronzealderen, især på grund af den velbevarede klædedragt, som har givet en større viden om Danmarks forhistorie. I maj 2015 kom det frem, at Egtvedpigen slet ikke er født og opvokset i det sydlige Jylland, som hidtil antaget. Nye analyser af hendes tøj, hår, tænder og negle viser nemlig, at hun i stedet er fra Sydtyskland, og at hun kom først til Egtved, kort før hun døde. Aldrig tidligere har forskere kunnet kortlægge et forhistorisk menneskes rejseaktivitet så detaljeret. Det har skabt en stor opmærksomhed, både i Danmark og verden over. Egetræskisten og de øvrige fund fra graven er en del af udstillingen på Nationalmuseet i København.

Kopi af kvindedragten.
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links

?
? Dahm
S. Hovgaard


Skoleholder og fra sidst i 1800-tallet førstelærer S. Hovgård, som blev de sidste lærere ved rytterskolen. Lærer Hovgaard fortsatte sit virke i endnu 10 år som lærer ved den nye skole i Egtved, der afløste rytterskolen ved nedlæggelsen i 1889.

?
1847 - 1881
1881 - 1889
Links til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://ign.ku.dk/nyheder/2016/
eigtvedpigenbedsteforskning2015/
Rytterskoletavlen  
Ved rytterskolens nedlæggelse i 1889 blev tavlen
flyttet til den nyopførte skole på samme sted. Herfra blev den 1957 overført til den nuværende Egtved Skole
(herunder), hvor tavlen i dag er placeret over hovedindgangen.


Rytterskoletavlen, som er restaureret og stadig har synlige opridsningsstreger, er velbevaret trods enkelte langsgående revner. Teksten, der er trukket op med brun farve, er tydelig og forholdsvis let læselig.


Ammitsbøl (Ammedsbølle)


Landsbyen Ammitsbøl, der på ovenstående udsnit af et kort fra 1800-tallet på det tidspunkt hedder Ammedsbølle,
er siden vokset sammen med den oprindelige naboby Ød
sted, som ligger  i Vejle Kommune tre kilometer sydvest
for Jerlev, 11 kilometer sydvest for Vejle og ni kilometer nordøst for Egtved.

Historie  
Rytterskolen i Ammitsbøl blev opført i 172?.


Udsnit af ældre kort over Ammitsbøl. Bemærk at fattighuset er anført sammen med smedjen, kroen og normalt også skolen. Det er almindeligt på ældre kort som dette fra begyndelsen af 1900-tallet eller tidligere.

Skolen fungerede til 1862, hvor den blev erstattet af den siden nedlagte Ødsted Hovedskole i den nærliggende Ødsted by.

Under udarbejdelse


Der findes næppe nogen gengivelse af rytterskolen i Ammitsbøl, som blev nedlagt og nedrevet allerede i 1862. Sandstenstavlen fra den gamle rytterskole sidder endnu i en frontispice i den gamle Ødsted Hovedskole, som det ses på fotografiet herover. Herunder ses et tilsvarende fotografi af den gamle skole set fra havesiden.





Ødsted Kirke, som er sognekirke for Ammitsbøl, og dermed også den kirke, rytterskolen var underlagt.


 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 
?  
Rytterskoletavlen  
Tavlen blev i 1862 flyttet til den siden nedlagte Ødsted Hovedskole, hvor den endnu sidder indmuret i en frontispice. Stenen er velbevaret, men lettere vejrslidt. Teksten, der ikke er trukket op, er alligevel relativ tydelig og læsbar.


Ødsted Hovedskole med rytterskoletavlen fra den nedlagte rytterskole i Ammitsbøl. Ødsted Hovedskole blev opført i
1863. Foto fra et ukendt år, men før 1920. På kortet herunder kan man se, hvordan den tidligere landsby Ammitsbøl
reelt er vokset sammen med nabobyen Ødsted.




Højen


Den gamle landsby Højen nævnes første gang i 1325, hvor stavemåden er ”Høthærn”. Byen ligger ca. 7 km. syd for Vejle.
Landsbyen Ny Højen opstod lidt syd for den oprindelige landsby omkring år 1900 som en service- og landvejsby mellem
Vejle og Kolding. I 1688 var Gammel Højen en mellemstor landsby med 15 gårde og 12 huse med jord. Den første vej
gennem Højen lå ca. 100 meter øst for den nuværende vej, som er lavet omkring 1840, samme år som Højen Kro blev
bygget. Kroen er i dag ombygget til lejl
igheder. Højen sogn i Jerlev Herred består udover Højen af de tre lokalområder
Gammel Højen, Stubdrup og Horsted. Gammel Højen, som formentlig er den oprindelige landsby, er karakteristisk ved
at være en ”rækkeby” med gårdene beliggende på rækker langs Tårnvej. Som andre landsogne i Danmark har Højen
været påvirket af historiens skiftende forhold. Under Den Sorte Død, som hærgede Europa i 1300-1400 tallet, døde
måske halvdelen af Europas befolkning, og pesten har givetvis også ramt Højen sogn. En anden hård tid var 1600-tallets
svenskekrige, hvor beliggenheden ved den vigtige hovedvej mellem Vejle og Kolding gav Højen en udsat placering.
Mødet med de svenske og tyske soldater i svensk tjeneste kostede både brande og plyndringer i landsbyen og den
omliggende egn, og i 1661 var Præstegården, Horstedgård, Degngård, Pjengård og Oxviggård hærget. Dertil kom
misvækst samme år. I året 1682 var der i Højen sogn i alt opdyrket 1069 tdr. land, og der var 17 gårde i Gammel Højen,
3 i Horsted og 6 i Stubdrup. Op til midten af 1900-tallet var landbruget det bærende erhverv, men især i sidste halvdel af
1900-årene har sognets struktur ændret sig meget. Landbrugsproduktionen er koncentreret på langt færre, men meget
større bedrifter, og sognet er i dag karakteriseret ved at være et beboelsesområde med pendlertrafik. Herover udsnit af
et ældre postkort fra ukendt år med motiv fra Højen, og herunder ses et udsnit af et ældre kort over området.

Historie  
Rytterskolen i Højen, som senere også blev kendt som ´Højen Søndre Skole´, blev opført omkring 1725. Skolen lå ved indkørselsvejen til ´Stadegaard´ på Stadegaards Toft ca. 100 meter østligere end den senere ´Gammel Højen Skole´ eller ´Højen Nordre Skole´. Rytterskolen fungerede indtil 1879, hvor den blev nedbrudt og erstattet af den før nævnte og dengang nyopførte ´Højen Nordre Skole´. Skolen fungerede indtil 1955, hvor den blev afløst af en nyopført skole.


Et skolebillede fra 1876, hvor elever, lærer og en kogekone, som sikkert har kager til én eller to kroner i de store kurve, har taget opstilling foran Rytterskolen i Højen. Bagest ved vinduet i venstre side af billedet står skoleholderen Rasmus August Jensen, som var født i Jelling i 1824 og dimitteret fra Jelling Seminarium. Han døde i 1898 og ligger begravet i Jelling. Fotografiet findes på Vejle Stadsarkiv.


Højen Kirke blev bygget syd for Gammel Højen nede ved Højen Å. Skib og kor blev opført af frådstenskvadre i midten af 1100-tallet. Senere blev de små romanske vinduer erstattet af større i gotisk stil. Kirken i dag er præget af store ændringer udført i 1860erne. Tårnet blev bygget, et våbenhus og koret blev ombygget. Hele byggeriet skete i røde tegl, og velsagtens for at skabe et smukt, ensartet murforløb set fra syd, valgte man at skalmure også skibets sydside med røde mursten. Under en istandsættelse i 1969-70 muredes alle vinduer i nordsiden til for at skabe bedre omgivelser for de kalkmalerier, man havde afdækket ved en tidligere restaurering. Og i dag står både kor og skib med hvidkalkede mure mod nord og med tilbagetrukken tilmuring af de sløjfede vinduer.
 


bygning ??


Den ´nye´ skolebygning blev opført i 1955 og indviet i marts samme år med 2 klasseværelser til ca. 50 elever i 3 klasser. Skolen,  som - noget uberettiget -  blev kaldt  ´Rytterskolen´, kom dog ikke til at fungere ret længe, for allerede i 1964 blev den nedlagt. Bygningen kom derefter i privateje og har i mange år været ejet af firmaet Alfa Laval A/S, men blev i 2016 solgt til et maskinfirma. Skolen fra 1955 blev erstattet af centralskolen, ´Højen Skole´ (herunder), som ligger på Jenlevej 3 i nabobyen Ny-Højen. Skolen var da nyopført.


 
Ikke færdigskrevet
Kortet herunder viser Højen Sogn sydvest for Vejle Fjord.


 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
Rasmus August Jensen
?
 
?
1857-1889
?
 
Rytterskoletavlen  
Da den oprindelige rytterskole blev revet ned 1878, blev tavlen flyttet til den nyopført skole omtrent på samme plads. Denne skole blev siden erstattet af en ny skole i 1955 og tavlen flyttet til denne bygning (usikkert?).
Herfra blev tavlen i 1964 atter flyttet, - denne gang til den nybygged
e ´Højen Skole´, hvor den var indmuret i en ydermur ved indgangsporten.
Siden (?) er tavlen flyttet til den skolebygning, som blev opført i 1955, hvor den i dag er indmuret i bygningens hall.
Rytterskoletavlen er velholdt med enkelte afsprængninger (muligvis frostskader). Teksten, som er let læselig,  er trukket op med sort farve og spejlmonogrammet er forgyldt.


Rytterskolen fra Højen er en af de bevarede tavler, som er lettest at læse. Under Frederik IVs spej
lmonogram står en kort
tekst på latin: "Hanc Scholam hujusq adinstar Ducentas Quadraginta Cohortes in Circulis ad perpetuo alendas duodecim
Cohortes Equestres, a me institutis, fundavi", som i en noget tilpasset dansk oversættelse lyder: "Denne skole tillige med
240 lignende har VI FREDERIK DEN FJERDE i året 1721 opført i de distrikter, som af mig er oprettet til altid at underholde
12 ryttereskadroner
". Det efterfølgende vers på dansk lyder: "Halvtredsindstyve Aar, GUD har DU mig opholdet / At Sygdom,
Kriig og Pest mig intet ondt har voldet / Thi yder ieg min Tack, og breeder ud DIT Navn /  Og bygger skoler op, De Fattige
til Gavn./ GUD lad i dette Værck DIN Naades Fylde kiende / Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende:/ Lad altid
paa min Stool een findes af min Ætt / Som meener DIG MIN GUD, og DISSE SKOLER Rætt.





Slaget ved Højen, hvor den danske dragon Niels Kjeldsen mistede livet under en heltemodig kamp, ene mand mod en flok
preussiske husarer ved en træfning søndag morgen den 28. februar 1864 ved Blåkær Skov på land
evejen ved landsbyen
Højen. Billedet er malet af Karl Hansen Reistrup (1863-1929) i 1924, og viser Niels Kjeldsens kamp mod de Preussiske
Husarer. 1891 rejste Kolding og Omegns Forsvarsbrødreforening en mi
ndesten over Niels Kjeldsen, som står ved skoven.

Ågård


Landsbyen Ågård er mod nord vokset sammen med stationsbyen Gravens. Ågård ligger 9 kilometer  øst for Egtved,
15 kilometer nord for Kolding og 17 kilometer syd for Vejle. Byen ligger i  Øster Starup Sogn og hører til Vejle
Kommune. Ågård nævnes første gang i 1524. I 1688 var det en mellemstor landsby med 15 gårde og 4 huse.
Landsbyen blev udskiftet i 1774-75, hvorefter mange gårde flyttede ud på deres lodder..

Historie  
Hvor og hvordan undervisningen har fundet sted i Starup sogn i de første hundrede år efter reformationen ved vi intet om. Lindholm (se litteraturhenvisningen i højre spalte) skriver, at "den første degn, jeg ved at sige, i Starup er Niels Matthiasen, der kom i karambolage med sognepræsten Niels Fog på grund af sin medfødte menneskelige skrøbelighed." Året er 1683. Nævnte Niels Matthiasen efterfulgtes af Niels Christoffersen, der forblev i embedet indtil 1727. Der kan næppe herske tvivl om, at Rytterskolen i Ågård, som blev opført i 172?, var sognets første egentlige skole, men Lindholm nævner, at der i degneboligen i Starup blev indrettet "en slags skole"— formentligt omkring 1770, da degnen flyttede til Ågård. Lindholm skriver nemlig, at "en korporal Johann Christian Voigt indrettede en slags skole".


Udsnit af et kort over Ågård og Gravens nord for Ågård samt  den nærliggende slægtsgård Phønixborg. Den angivne skole i den sydlige ende af byen viser placeringen af den skole, som i 1854 erstattede den nedlagte rytterskole, men placeringen er den samme som rytterskolens. Skolen i Gravens er også markeret. Kortet er fra begyndelsen af 1900-tallet.

Skoleloven af 29. juli 1814 indførte skolepligt for alle børn  men fastsatte også, at intet barn måtte have længere skolevej end 2 mil, og det gav anledning til problemer i sognet, idet børnene i yderområderne havde mere end ½ mils vej. På det tidspunkt havde Starup en præst, L.M. Lund, der i høj grad interesserede sig for skole og undervisning og han udkastede nu den plan, at man skulle flytte rytterskolen fra Ågård til et centralt sted, nemlig til ´Rejsholt Kobbel´, som var nogle af slægtsgården Phønixborgs nordligste marker. Dette ville medføre, at børnene ikke kun fra Agård, men også fra de nærliggende landsbyer Brakker, Hesselballe og Borlev stort set alle ville få lige langt til skole, som så også ville ligge inden for den lovbefalede afstand. Samtidig foreslog pastor Lund, at man skulle udbygge den tidligere omtalte degnebolig i Starup, så man dér kunne undervise børnene fra sognets østlige del. Men pastor Lunds forslag blev forkastet, idet "de gode Starup sognemænd satte sig principmæssigt imod enhver udgift", som Lindholm skriver i sin bog om sognets historie. Et argument for at afvise planen var også, at selv om skolevejen var lang, gik dog for en stor del gennem skoven, som gav børnene læ i dårligt vejr! Resultatet var altså, at ´de Brakker- og Borlevbørn´ fortsat i mange år måtte traske gennem Brakker Skov for passe skolegangen i rytterskolen i Ågård.


Øster Starup Kirke, som er sognekirke for Ågård, ligger nogle få kilometer nordøst for Ågård. Den forholdsvist store kirke består af et romansk kor, tidligere med apsis og skib samt en sengotisk forlængelse af koret og et våbenhus.
Kirken er opført i anden halvdel af 1100-tallet; tårnet er dog fra senmiddelalderen.


Rytterskolen var efterhånden i så slet forfatning, at man i 1854 valgte at opføre en ny skolebygning på den samme grund som den gamle rytterskole. Skolen fra 1854 eksisterede som Ågård Skole indtil 1958, hvor den blev nedlagt og afløst af centralskolen i Øster Starup.
Fra 1959  fungerede den nedlagte skolebygning som kommunekontor og bolig for den nyansatte kæmner. Ved kommunesammenlægningen i 1970 blev kommunekontoret nedlagt
, og siden 1973 har bygningen været indrettet som børnehave.
 


Den oprindelige rytterskole i Ågård eksisterer ikke længere, og det er meget tvivlsomt, om der findes nogen gengivelse af bygningen, for den efterhånden meget forfaldne bygning blev fjernet allerede i 1854 og erstattet af en ny skolebygning, som ses på fotografierne herover og herunder. Bygningen blev senere kommunekontor, og anvendes i dag til børnehave.


"Året 1854 Lod Starup Sogns Beboere denne Skole af sin faldefærdige Tilstand atter igjen opføre", står der indledningsvis på den mindetavle, der sammen med den oprindelige rytterskoletavle fra den gamle rytterskole er opsat på hver sin side af indgangsdøren på den nuværende bygning. Inskriptionen fortsætter med en hyldest til `Fjerde Frederik´ for hans skolebyggeri.

Verset på mindetavlen er opbygget som verset på den gamle rytterskoletavle og.lyder i sin helhed således:
 
"Endnu ud af din Æt o Fjerde Frederik findes
Kong Frederik Syvende hvis Navn vil evig mindes
Skjøndt Krig og Pest os har hjemsøgt i nogle Aar
Ved Guds og Kongens Hjælp i Flor dog Danmark staaer
Lad Jesu Christi Tro i denne Skole være
Lad Ordets Tjenere det holde høit i Ære
Lad Rug som Fattig her indlemmes i Guds Ord
Lad aldrig være Tvivl, hør os o Herre stor."


To fotografier af mindetavlen. Det øverste foto er det ældste, og der er tydeligvis lavet en bredere cementkant omkring tavlen, før det nederste foto blev taget. Rytterskoletavlen er indmuret til venstre for døren, og den ´nye´ mindetavle fra 1854 er indmuret til højre for døren..
(Fotografierne er midlertidige)




 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
? ? Litteraturhenvisning:
Poul Lindholm: "Starup sogn i Brusk Herred", udg. 1911.

Peter Houbak: "Øster Starup sogn efter 1900", udg. 1988.


Link til
yderligere information om rytterskolen og byen:
http:///www.osterstarup.lokalarkiver.dk/de_gamle_
skoler_i_starup_sogn.htm


http://hoejen.dk/tilflytter/artikkel/fra-hoejen-sogns-historie/
 
Rytterskoletavlen  
Tavlen er opsat på facaden i den skolebygning, der blev opført i 1854. Desværre er stenen indmuret i plan med muren. Det kan undre, at man ved flytning af disse sten ofte har overset eller misforstået stenenes oprindelige udformning til at springe ca. 3 cm. frem i murfladen, men i stedet har frataget tavlen dette særpræg ved at indmure den på en sådan måde, at skriftfladen som her i Ågård ligger i plan med muren. Tavlen har enkelte afsprængninger - sikkert på grund af frost -, men er ellers ganske velbevaret. Teksten er trukket op med sort farve, så den er tydelig og let at læse.

(Fotografiet af rytterskoletavlen i højre spalte er midlertidigt)




Harte


Fotografiet af rytterskolen i landsbyen Harte, som ses herover, er fra omkring 1920, hvor skolen for længst var nedlagt som
skole, og bygningen var på det tidspunkt en del af ´Harte Maskinfabrik´. Fotografiet opbevares i dag på Kolding Stadsarkiv.

Historie  

Rytterskolen i Harte blev opført i 1723 på den nuværende adresse Esbjergvej 112 og fungerede som skole indtil 1847, hvor undervisningen blev henlagt til en nyopført skole ved kirken. Den gamle rytterskole blev solgt, og den blev i 1877 erhvervet af fabrikant Jørgen Kristensen, som indrettede den gamle skolestue til fabrikationssted af landbrugsmaskiner af træ under navnet ´Harte Maskinfabrik´.


Udsnit af ældre kort over Harte. Skolen i Harte lå lidt udenfor landsbyen og er på kortet markeret lige nord for kirken i det øverste, venstre hjørne.

Både ved overtagelsen i 1877 og senere er der foretaget en del ændringer ved bygningen. På gavlen var der f.eks. malet nogle landbrugsmaskiner. Senere er laden styrtet om i forbindelsen med en storm. Hvornår den er bygget op igen, vides ikke. Bygningen anvendes i dag til privat beboelse.


 


Rytterskolen i Harte har i en periode også huset en et fabrikationssted af landbrugsmaskiner. Facaden står i dag i mursten, mens de tre øvrige vægge er kalkede.
 
 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 
?  
Rytterskoletavlen  
Sandstenstavlen blev flyttet fra rytterskolen i 1847, da skolen blev nedlagt, og overført til den nye skole ved kirken. Denne skole brændte imidlertid i 1963, hvorved den gamle sandstenstavle blev sprængt i 7-8 stykker.  Den ødelagte sten blev derpå opbevaret i depot på den nye skole i Harte, men i forbindelse med denne skole forventede nedlæggelse, blev der igangsat et samarbejde mellem Kolding kommune og Museet på Koldinghus om istandsættelse af stenen med henblik på overdragelse til museet på Koldinghus.
En kopi af sandstenstavlen er opsat på en mur på Harte Skole (se billedet til højre).


Eltang

Historie  
Rytterskolen i Eltang blev opført i 172? på den nuværende adresse Eltangvej 96.


Udsnit af ældre kort over Eltang. Bemærk galgebakken sydøst for landsbyen.

Rytterskolen ligger lige foran Eltang kirke og ser ud
til at være i fin stand med ikke færre end tre høje skorstene.

Under udarbejdelse


Rytterskolen foran kirken er markeret lidt til højre for midten.

I dag anvendes bygningen til privat beboelse.


Et par ældre fotografier, som viser den ombyggede rytterskole i Eltang (fotografiet herover er fra et ukendt år, men før 1920).
På billedet herunder ses bagsiden af rytterskolen til højre.
Bygningen er let at kende på de 3 skorstene.













 




Fotografierne herover viser Rytterskolen i Eltang, som den ser ud i dag. Bemærk rytterskoletavlen på facaden. Fotografiet herunder, hvor tavlen også ses, er fra ca. 1920.


 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
? ? Link til yderligere information om skolen:
http://www.eltang-kirkeskole.dk/27025162

 
Rytterskoletavlen  
Tavlen sidder stadig indmuret i facaden på den oprindelige, men ombyggede rytterskole. I forbindelse med en ombygning er den dog flyttet fra den oprindelige placering over døren til en placering mellem vinduerne. Stenen, der er mørk på en lidt gullig bund, er tydeligt vejrslidt og med mærker efter skrab af arbejdsredskaber. Teksten er dybt hugget og tydelig.

 

Nørre Bjært (Bjært)

Historie  
Rytterskolen i Nørre Bjært blev opført i 172? på den nuværende adresse Rytterskolevej 24. Lidt usædvanligt blev rytterskolen i Bjært, som tidligere var landsbyens navn, ikke opført i kirkens umiddelbare nærhed, som ellers er den normale placering for langt de fleste rytterskoler, der blev opført i landsbyer, hvor der var en kirke. I Nørre Bjært blev rytterskolen imidlertid opført nogle hundrede meter syd for kirken.


Udsnit over ældre kort over Nørre Bjært. Rytterskolens placering lidt syd for kirken er tydeligt anført.

Rytterskolen var i brug indtil 1971, hvor den blev afløst af en ny skole. Bygningen eksisterer endnu, men den er naturligvis ombygget en del i årenes løb. I dag anvendes den nedlagte rytterskole til privat beboelse.


 


Den nedlagte og naturligvis i tidens løb ombyggede rytterskole i Nørre Bjært ligger stadig på hjørnet af den nuværende Rytterskolevej og Ryttervænget. Bygningen anvendes i dag til beboelse.


Sandstenstavlen fra rytterskolen blev 1917 overført til den ny, men senere nedlagte skole på Nr. Bjærtvej som i dag huser børnehaven `Kernehuset´ (herunder).


 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 
?

 

Rytterskoletavlen  
Sandstenstavlen blev nedtaget i 1917 og overført til
en nyere
skole, hvor den blev indmuret i en ydervæg. Denne skole er nu nedlagt og huser i dag børneinstitutionen ´Kernehuset´ (se billedet til højre). Stenen, som er lys grå, er temmelig vejrslidt. Teksten har tidligere været trukket op med sort, og spejlmonogrammet har på et tidspunkt været forgyldt Trods det betydelig slid er stenen alligevel ganske velbevaret.


Almind (Alminde)


Landsbyen Almind, som ligger 3 km syd for Viuf, 17 km syd for Vejle og ca. 10 kilometer nord for Kolding, er nævnt i
Kong Valdemars Jordebog, hvor den benævnes Almundæhæreth. Ved kommunalreformen i 1970 indgik Almind Sogn
i Kolding Kommune. Nord for byen løber Almind Å i en dyb dal. Den gamle rytterskole, som ses, fungerede som skole
indtil 1867, men - som det fremgår af fotografiet herunder - eksisterer bygningen stadig. Almind havde jernbanestation
Kolding-Egtved Jernbane (1898-1930). Almind var ved banens start en typisk kirkelandsby, der foruden skolen havde
smedje, forsamlingshus (fra 1878, genopført 1909) og brugsforening (fra 1890). 1899 blev Almind Telefonselskab oprettet.
Jernbanen blev nedlagt i maj 1930, men stationsbygningen er bevaret på Almind Stationsvej 3. Før 1974 var navnet
´Alminde´ sognets og byens officielle stavemåde, som blev brugt i kirkebogen, telefonbøger og kommunale skrivelser.


´Slottet´ i Almind, som er fra 1686 og dermed den ældste bygning i Almind, har fået sit navn i slutningen af 1700-tallet,
og "Slottet" var ment ironisk, for dengang boede der en hel del meget fattige familier i huset gennem mange år. "Slottet",
som var nabo til den nu forsvundne rytterskole, er her fotograferet ca. 1965 og dermed inden den store restaurering med
bl.a. indretning af værelser på loftet m.m., som det ses på senere fotografier herunder. Fotografiet findes på Kolding
Stadsarkiv. Bygningen med halvvalmet tag, som skimte i højre side i baggrunden på begge fotografier herunder, er den
tidligere Almind Skole, som erstattede den gamle rytterskole allerede i 1867. Den ´nye´ skole, som siden også er nedlagt
(1965), blev opført på samme plads som rytterskolen. Der findes næppe noget fotografi eller anden billedgengivelse af
rytterskolen i Almind.

Historie  

Børnene i Almind blev undervist af en løbedegn, der rejste rundt i flere sogne, indtil sognet fik sin egen degn i 1701. Løbedegne var elever fra den ældste klasse i  købstædernes latinskoler, ´mesterlektien´, som fungerede som præstens hjælpere, - løbedegne - i omegnens landsogne. Rytterskolen i Almind blev opført 1722 (eller 1726?) på den  nuværende adresse Almind Kirkesti 9. Børnene i Viuf skulle også gå i rytterskolen i Almind. Efterhånden blev der også oprettet private skoler i Dons, Møsvrå og Viuf, som efter skoleloven i 1814 blev et selvstændigt skoledistrikt.


Udsnit af kort fra 1800-tallet over landsbyen Almind.

Den nordlige ende af skolen blev fornyet i 1858, men blev nedbrudt i 1888 for at give plads for en pogeskole til de mindre børn. På det tidspunkt var rytterskolen imidlertid blevet revet ned og afløst af den nyopført Almind Skole
(herunder). Det var sket allerede i 1867. Nogle årtier senere var også den ´nye´ skole blevet for lille, og øst for den blev der derfor opført en selvstændig forskole, som blev indviet i september 1902. Almind Skole blev nedlagt i 1965, men bygningen eksisterer stadig.



Skolefoto fra Almind  skole i 1916. Lærer Oudrup ses med sin kone, Marie Oudrup. Nr. 2 fra venstre i næst bageste række er lærerinde Kathrine Petersen. Damen til højre for hende er lærerparrets unge pige. Fotografiet findes på Kolding Stadsarkiv. Fotografiet af Almind Skole (herunder) er få år gammelt.
 

På luftfotografiet herunder ses Almind Kirke øverst til
venstre. Almind Skole med det røde tegltag, som ses herover, ligger tæt op op mod kirkegårdsmuren syd for kirken øst for den tidligere fattigbeboelse "Slottet" som ses på fotografiet fra vintertide, som afslutter denne beskrivelse af rytterskolen.


 


Almind Skole erstattede rytterskolen allerede i 1867.




Kirken i Almind blev opført i 1887 med anvendelse af de sten fra den romanske kirke, der tidligere stod på stedet. Tårnet er opført i røde mursten.


Lige nord for byen og Almind Å ligger Alminde-Viuf Fællesskole på Storgaden 3. Skolen opstod ved en sammenlægning af skolerne i Almind og Viuf i 1965. Herover ses et fotografi af skolen under opførelse i 1964, og herunder er skolen gengivet, som den ser ud i dag.




 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Jørgen Prip
?
? Niels Christian Bramming

1722 - ?
?
1860 - 1864
Litteraturhenvisning:
Poul Lindholm: "Almind Sogn i Brusk Herred", udg. 1927

Iver Almind Iversen: "Almind Sogn i 1900-tallet",
Udgivet af Kolding Stadsarkiv, 2003



Links til yderligere information om rytterskolen eller byen:
https://da.wikipedia.org/wiki/Almind_Kirke_(Kolding_Kommune)
Rytterskoletavlen  
Da rytterskolen blev revet ned i 1867, blev tavlen opsat på den da nyopførte Almind Skole (usikkert) og igen flyttet i 1979, hvor den blev overført til ´Alminde-Viuf Fællesskole´ (herunder). Her er tavlen opsat på en væg i aulaen, som nu er ´SFO-basis´  i en meget markant rødmalet ramme. Tavlen, som er af den ´lavbrede´ type, er istandsat, bl.a. er nogle hulheder tilsyneladende repareret med indpressede blyplomber. Kronen i toppen er en smule beskadiget, men ellers fremstår stenen som ganske velbevaret. Teksten er ikke trukket op, men alligevel nogenlunde læsbar.






 




Herslev


Landsbyen Herslev ligger i Herslev sogn. Navnet kendes helt tilbage fra 1231 (Hærslef). I byen ligger kirken og den fredede
præstegård fra omkring år 1700. I 1721 blev Herslev Skole oprettet. Den var oprindeligt en af de gamle rytterskoler i
Koldinghus Rytterdistrikt, som blev etableret under Frederik 4.Herslev sogn ligger i den vestlige del af Fredericia Kommune.
Sognet har 830 indbyggere (2013). Kirken, som stammer fra den romanske periode, ligger i landsbyen Herslev. Her ligger
også præstegården. Dens stuehus og sidebygninger er opført omkring år 1700 og ombygget i 1804. Disse bygninger er i
dag fredet. Det samme er to andre bygninger, der hører til præstegården. Det drejer sig om den tidligere forpagterbolig,
som er opført i 1824 og den fritliggende vognport fra ca. 1850, også præstegårdens have og gårdsplads er fredet. I 1920-erne
var Herslev en landsby med en del funktioner. Her var både missions- og forsamlingshus (begge bygninger opført i 1890),
fattiggård, købmandshandel og brugsforening. Desuden var der et filehuggeri – en fabrik, hvor man fremstillede file.
Filehuggeriet var indrettet i en vandmølle, der tidligere var hør- og kartemølle. Møllens bygninger, som ligger på Follerupvej,
er opført i 1802,og bygningen er i dag klassificeret med høj bevaringsværdi.
ikke færdigskrevet og redigeret

Historie  
Rytterskolen i Herslev blev opført 172? på den nuværende adresse Herslev Bygade 5.
 
.Under udarbejdelse
 

Rytterskolen i Herslev. Herunder har elever og lærer Dahl taget opstilling til et skolefoto udenfor skolen i Harslev. Til højre for skolen kan man se vandpumpen med en lille flok elever ses i baggrunden. Fotografierne, som er fra ukendt år, men omkring år 1900, befinder sig alle på Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.




 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 
? Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://www.fredericiahistorie.dk/side/landsbyen-herslev


 

Rytterskoletavlen  
  Kommende foto af rytterskoletavlen

 

Smidstrup


Landsbyen Smidstrup ligger ved den Østjyske Motorvej 14 kilometer syd for Vejle, 15 kilometer vest for Fredericia
og 20 kilometer nord
for Kolding ligger i Smidstrup Sogn og hører til Vejle Kommune. Kirken i Smidstrup ses her
på et fotografi fra 2007. Smidstrup nævnes første gang i et dokument fra 1330, hvor stavemåden er Smithstorp.
Til sognet hører følgende landsbyerne: Tiufkær, Klattrup, Store Velling, Lille Velling og Håstrup. I Smidstrup sogn
har vistnok engang ligget 4 adelige sædegårde: Smidstrupgård, Vellinggård, Rønshave og én på Håstrup Nørremark,
hvor der tidligere var spor af et voldsted. Om landsbyen Tiufkær fortæller sagnet, at kong Hans, der flere gange
(omkr. 1500) opholdt sig på egnen, under en jagt ved Tiufkær tabte sin handske, som var temmelig kostbar. Der blev
ledt intenst efter den men uden resultat. Kongen skulle derfor have spurgt, hvad landsbyen hed, og da man svarede
”Fredskær” havde kong Hans svaret, at når hans handske sådan kunne forsvinde, så skulle man hellere kalde byen
for Tyvkær.
Rytterskolen i Smidstrup, som ses herunder, har i de sidste godt halvandet hundrede år været i privat eje
og anvendes fortsat til privat beboelse.,
 

Historie  
Rytterskolen i Smidstrup blev opført omkring 1722 på den nuværende adresse Madekærvej 7.
Den 19. maj blev rytterskolen visiteret af biskoppen i Ribe,  salmedigteren Hans Adolph Brorson (1694 - 1765), som i visitatsbogen notere
de, at "Hos en gammel Skoleholder (Jakob Hansen Rafn) i Kongens Skole i samme By (Smidstrup) fandtes enkiøn aandelig Forfarenhed. Han viste mig og i sit Huus en del smukke Bøger, men beklagede, at Folk der paa Egnen var bange for dem for det Rygtes Skyld, som gik i Landet, at Bøger, som var trykt i det Kongl. Waissenhuus i Kiøbenhavn, skal indeholde vildfarende Lærdomme. Til saadant Rygte siges i særdeleshed slette Lærere at være Aarsag, som enten af Høymodighed og Egensindighed stride imod Catechismi Forklaring, ellers af Dovenhed heelst seer, at Menighederne blev i deres Vankundighed paa det, deres egen kiødelige og lunkne Leve- og Lære-Maade ikke skal blive obenbaret". Den gode bisp havde dog gennemskuet bøndernes modvilje og dårlige undskyldning for at anskaffe de nødvendige bøger, og efter at have påtalt ´problemet´ i kirken, noterede han med tilfredshed i visitatsbogen, at  "Menigheden blev hel bevægelig og lovet efterdags at leve med Alvorlighed i deres Salighedssag, - de lovet at afskaffe den forargelige Juleleg, og de forsikrede mig ogsaa, at de ville forskaffe deres Børn Nye Testamenter."

Hans Adolf Brorson

Efter Brorsons visitats i 1750 noterede han, at  "Ungdommen svarede meget vel og vidnede om Cappelanens og Skoleholderens Fliid i deres embeder".
5 år senere, den 29. juni 1755, var det atter tid til visitation i kirken fra biskop Brorson, som denne gang kunne supplere sin indberetning om præsten og degnen med en bemærkning om, at "i Annexet ligeledes en Skoleholder Henni Luxdorff, som ogsaa fik Vidnesbyrd for skikkelig Levned og at være nogenlunde habil til Skoleholdet. De 2de Medhjælpere i hver Bye var Præsten fornøyet med, de meste af Forældrene berettedes at være flittige i at holde deres Børn til Skole."


Udsnit af ældre kort over Smidstrup efter rytterskolens nedlæggelse, så skolens placering er ikke med på kortet. Rytterskolen lå (ligger) lidt øst for kirken.

I 1745 overlevede rytterskolen en brand, som dag medførte, at nogle af skolens mindre bygninger nedbrændte. I 1857 blev rytterskolen nedlagt og erstattet af en  nyopført skole, som blev opført lidt uden for byen, og den nedlagte skolebygning overgik i 1861 til privat beboelse. Køberne af ejendommen var 2 ugifte sypiger, som indrettede huset, så de kunneud leje en del af huset som en selvstændig bolig. Her flyttede så kapellanen ind, og også de følgende kapellaner fik bolig på den nedlagte skole gennem en årrække. I 1890-erne købte pastor Niels Peter Christensen ejendommen, men den blev udlejet til kapellanen Albert Marius Hansen, som ved folketællingen i 1901 bebor hele huset med kone og tjenestepige. Siden 1909 blev huset købt af en fodermester,  En kortfattet beskrivelse af bygningen fra 1921 oplyser, at bygningen på det tidspunkt var tilbygget mod øst, og at den var ejet og nu var beboet af en tømrer.
Den oprindelige skolebygning eksisterer endnu. Som de fleste andre rytterskolebygninger, der stadig findes, har også rytterskolen i Smidstrup gennemgået en hel del ændringer i årenes løb. Bygningen
er stadig i privat eje og anvendes i dag fortsat til privat beboelse.
 

Rytterskolen eksisterer endnu, men er stærkt ombygget. Siden nedlæggelsen som skole i 1858, har bygningen været anvendt til privat beboelse.


Rytterskolen på Madekærvej ligger et par hundrede meter øst for Smidstrup Kirke, som det fremgår af luftfotoet.


Smidstrup gamle Skole, som erstattede rytterskolen, lå på sydsiden af Smidstrupvej i området, hvor den senere Smidstrup Skole (nedlagt 1956) ligger på nordsiden af Smidstrupvej. Fotografiet herunder af den stråtækte landsbyskole er fra ukendt år.


Fotografiet herunder, hvor eleverne er opstillet foran den gamle skole i Smidstrup, er fra omkring 1900-1910 og befinder sig på Vrå og Omegns Lokalhistoriske Arkiv.
 




Den ældste del af Smidstrup Kirke er fra 1100-tallet.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links

Jakob Hansen Rafn
Hans Jacobsen Koed (
søn af ovennævnte)
Stephan Christensen Smidt
Niels Jensen Smidt
Peder Jensen Barsøe
Magnus Johnsen Thorbjerg

Da rytterskolen blev nedlagt i 1857 fortsatte skoleholder Magnus Johnsen Thorbjerg, der i øvrigt var født på Island i 1793,  sit virke som underviser ved den nye skole i Smidstrup.
 

1722 - 1761
1761 - 1764
1764 - 1801
1801 - 1803
1803 - 1847
1847 - 1857
Litteraturhenvisning
Preben Mikkelsen: "Smidstrup - spredte træk af sognets historie", bind 1+2,, udg. af Børkop Lokalhistoriske Arkiv, 1997. Rytterskolen er beskrevet i bd. 1 s. 357-360.

Links til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://www.borkophistorie.dk/rytterskolen-smidstrup.html


http://www.borkophistorie.dk/rytterskolerne.html
Rytterskoletavlen  
Tavlen blev i 1858 overført til en nyere skole og opsat ved side af døren. Sandstenstavlerne fra Rytterskolen i Smidstrup og fra rytterskolen i Skærup  blev i 1959 flyttet til den da nyopførte "Smidstrup-Skærup Centralskole" (herunder), hvor de nu er indmuret ved siden af hinanden i en forgang til aulaen med tydelig markering af, hvor tavlerne kommer fra. Skolens logo er de to overlappende rytterskoletavler. Tavlen fra Smidstrup, som er temmelig vejrslidt, er mørkegrå med brunlig flade. Teksten er trukket op med mørkebrun farve.


Til venstre ses de to rytterskoletavler fra Smidstrup og fra Skærup, som nu befinder sig på Smidstrup-Skærup Centralskole.
Herunder ses en nyere rekonstruktionstegning af rytterskolen i Smidstrup.



 




Skærup


Landsbyen Skærup ligger tre kilometer vest for Børkop og ni kilometer sydøst for Vejle. Byen hører til Vejle Kommune.
Byens grundlæggelse fandt sted i 1100-tallet, hvor en person ved navn ´Skiappa´ flyttede sin gård til stedet. Landsbyen
voksede herefter op omkring hans gård.
Skærup nævnes første gang i 1325, hvor landsbyen omtales som ”Skyepthorp”.
Navnets betydning menes at være ”Skiappas udflytterbebyggelse”.
Landsbyens ældste bygning er kirken (herover), som
ligger lidt ensomt nord for Skærup. Kong Frederik II sørgede i anden halvdel af 1500-tallet for at mageskifte d.v.s. bytte
sig til næsten al jord i området. Derfor blev blandt andet Skærup lagt ind under Koldinghus len. Dette krongods blev i
1670 udlagt til rytterdistrikter.
Skærup var i 1688 en halvstor landsby med 16 gårde og 4 huse med lidt jordtilliggende.
Skærup var langt op i 1900-tallet en typisk dansk vejlandsby, hvor ejendommene var opført på begge sider af en hovedvej,
som løber gennem byen. Det er en udviklingshistorie, som Skærup deler med mange andre landsbyer i kongeriget.

Historie  
Rytterskolen i Skærup blev opført i 1722.på den nuværende adresse Ryttervej ?


Udsnit af ældre kort over Skærup og den nærliggende, sydlige nabolandsby, Damkjær. Skolens placering i Skærup på sydsiden af den gennemgående hovedvej er tydeligt markeret med ´Sk´ på kortet ganske få meter øst for mejeriet.

Skolen fungerede til 1913, hvor den blev afløst af en nyopført skole. Bygningen er  - som alle bevarede rytterskoler  - ombygget en hel del i tidens løb. I dag anvendes den til  privat beboelse.

Til hver af landets rytterskoler blev der udlagt 280 td. hartkorn, men sådan blev det ikke for Skærup rytterskole, der kun kunne mestre 257 tdr. 4 skp. 3 fj. Der manglede 22 td. 3 skp. l fj, og denne mangel blev betalt af kirkekassen med 1 rigsdaler, 3 mark og 13 skilling
Til Skærup Skoledistrikt hørte foruden sognets hele hartkorn en del af Store Velling og 2 halvgårde i Lille Velling og hele Vinding sogn på nær en gård.

I 1815 ændredes skoledistrikterne, og i Smidstrup-Skærup oprettede man to skoledistrikter. Vinding blev fritaget for at betale til Skærup, mens Svinholt by gik til Vinding skole. Lille og Store Velling samt Klattrup blev ansatte til at yde skolebidrag til Skærup. 
En del af børnene søgte fortsat Smidstrup skole, men børnene fra Lille Velling og Foldsted skulle gå i Skærup skole.


Under udarbejdelse

 

Rytterskolen i Skærup eksisterer endnu omend i meget ombygget tilstand. Fotografiet herunder er fra et ukendt år, men før 1923. Stativet foran skolen er et redskab til gymnastikundervisningen, som var blevet et skolefag i sidste del af 1800-tallet.




Nuværende Smidstrup-Skærup Skole, Tiufkærvej 3, set fra skolegården.


Skærup Kirke stammer fra 1200-tallet.
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Erik Laursen Bønnelycke
Ivar Pedersen Hagelund
Henrick Lychsdorff
Hans Pedersen
J. Petersen
N. Arrevad
Søren Lauridsen Kragh
Andersen Christian Andersen


Førstelærer Anders Christian Andersen kom til rytterskolen i 1905. Han var født i 1880 på morfaderens gård, Mogenstrupgård i Nimtofte sogn, men voksede ellers op på faderens gård, Brovang, i Dystrup. Da rytterskolen i Skærup blev nedlagt i 1913, fortsatte han sit virke som førstelærer ved skolen i Skødstrup indtil sin død i 1931. På fotografiet herover, som er fra juli 1912, står Anders Christian Andersen med sønnen Aksel og datteren Ingrid på trappen foran rytterskolen. Rytterskoletavlen, som ses indmuret i facaden, blev året efter nedtaget og opsat på en anden skole, men den nedlagte rytterskole eksisterer stadig.
 
1722 - 1747
1747 - 1748
1748 - 1774
1774 - 1803
1803 - 1853
1853 - 1863
1863 - 1905
1905 - 1913
 
Litteraturhenvisning:
L. Jespersens artikel, "Biskop Brorsons Visitatser" i Vejle Amts Aarbog 1931, hvor der nævnes en del indberetninger fra sognene i Holman Herred, fx Gauerslund Sogn, Vinding Sogn og Smidstrup Sogn, men også fra Pjedsted Sogn.

Skoleinspektør S. Ellkier Pedersens hæfte om Smidstrup - Skærup centralskole. Udgivelse ?

Link til yderligere information om skolen bl.a. med udmærkede oplysninger om de enkelte skoleholdere:
http://www.borkophistorie.dk/rytterskolen-skaerup.html


http://7080.nu/index.php/7080-nu/131-lokal-

historie/skaerups-historie/502-historien-om-skaerup

http://www.familienmejlby.dk/288883512
Rytterskoletavlen  
Tavlen blev nedtaget og flyttet til en nyere skole i
1913. I 1959 blev sandstenstavlerne fra Rytterskolen i Skærup og fra rytterskolen i Smidstrup flyttet til den nyopførte "Smidstrup-Skærup Centralskole", hvor de er indmuret ved siden af hinanden i en forgang til aulaen med tydelig markering af, hvor tavlerne kommer fra. Skolens logo er de to overlappende rytterskoletavler. Den mørkegrå sten fra Skærup er ganske velbevaret og er kun lidt vejrslidt.
Teksten er trukket op med mørkebrun farve.

Andkær (Andkjær)


Landsbyen Andkær liggere fire kilometer vest for Brejning, fire kilometer nord for Børkop og otte kilometer sydøst
for Vejle. Byen tilhører Vejle Kommune. Udsnit af ældre kort fra 1900-tallet over Andkær. Skolen er anført ved vejen
mellem Andkjær og proprietærgården ´Hvilsbjerggård´,
som er en større landbrugsejendom ved Andkær. Ejendommen
har en smuk hovedbygning, som blev opført i 1842. Herunder er gengivet et gammelt, men teknisk set desværre noget
mangelfuldt fotografi fra et ukendt år af rytterskolen i Andkær.

Historie  
Rytterskolen i Andkær blev opført i 172? på den nuværende adresse Andkær Bygade 26. Nogle tilbygninger til den oprindelige skolebygning blev opført først i 1859 og siden i 1902. Rytterskolen i Andkær var den første og gennem næsten 90 år også den eneste skole i Gauerslund Sogn. Oprindeligt blev undervisningen varetaget af en enkelt lærer, der så underviste flere årgange i et lokale, som det var normalt på landsbyskolerne. Ejeren har oplyst, at der på grunden tidligere har været et udhus til rytterskolen, som på et tidspunkt for længe siden  fungerede som midlertidigt fængsel for fanger, der senere skulle anbringes til arresten i Kolding.
Indtil 1884 var rytterskolen skole for hele skoledistriktet, der foruden Andkær også omfattede Andkær Skov, Stranden og Sellerup. Rytterskolen blev nedlagt i 1958, hvor den blev afløst af
en nyopført kommuneskole, "Andkjær Fællesskole".
Den istandsatte og ombyggede rytterskole eksisterer stadig og anvendes nu til privatbeboelse.


Andkær Skole var i sommeren 2010 tæt på at blive lukket af Vejle Kommune, men skolen fik lov at bestå for de yngste elever som en afdeling af centralskolen i Børkop. Hele koledistriktet dækker landsbyerne Andkær, Sellerup, Gauerslund, Brejning samt dele af Børkop. Alle elever fra og med 3. klasse er siden henvist til fortsat skolegang på Fælleshåbsskolen i Børkop (herunder), som allerede siden 1967 har været skole for de ældste elevere fra både Gårslev og Andkær.




 

Rytterskolen i Andkær eksisterer stadig og anvendes i dag til privat beboelse.


 

Hvilsbjerggård, som ses herunder på et postkort, som er poststemplet 1910, er ikke en herregård, men er alligevel den største gård i
sognet. I 1600-tallet lå der en del huse og mindre gårde omkring gården, og det er vel derfor, at man har fundet på at sige, at der var en by, der hed Hvilsbjerg. Stedet nævnes første gang i 1366,´ da gården omtales som Hwilsbyerig.
En tidligere ejer, Hans Pedersen Munk, som havde overtaget gården efter faderens død i 1618, skal have været meget forhadt på grund af sin hårde og brutale behandling af folkene. Hverken mænd, kvinder eller børn skal have været fredet, og ingen kunne vide sig sikker mod hans luner. Han var direkte ond og værre blev det utvivlsomt i 1624, da han blev sognefoged og derved fik endnu større magt. Det endte da også med, at han natten mellem 29. og 30. september 1628 blev hevet ud af sengen af soldater, som trak ham uden for gården og skød ham. Gården blev derefter delvis udplyndret.



 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 
? Links til yderligere information om rytterskolen og byen:
https://www.faelleshaabsskolen.dk/Infoweb/indhold/
603001/Nyheder/Andkær skoles historie.pdf
Rytterskoletavlen  
Tavlen blev 1958 flyttet til "Andkjær Fællesskole", hvor den er indmuret i en hal. Stenen, der er velbevaret og med ringe vejrslid, er istandsat på et tidspunkt bl.a. med forgyldning af kronen og spejlmonogrammet. Desuden er tavlen forsynet med en sort kantning. Teksten er trukket og meget tydelig og let læselig.




Pjedsted


Landsbyen Pjedsted ligger en kilometer nord for Bredstrup, 9 kilometer nordvest for Fredericia og 16 kilometer syd
for Vejle. Pjedsted S
ogn og ligger i Fredericia Kommune, hvor Pjedsted Kirke, som ses herover, ligger på en bakke
hævet over  den gamle del af landsbyen Pjedsted. Herunder et udsnit af et ældre, men udateret fotografi af rytterskolen
i Pjedsted. Bemærk rytterskoletavlen over hoveddøren. Rytterskolen fungerede indtil 1882, hvorefter den blev revet ned.

Historie  
Rytterskolen i Pjedsted blev opført i 172? på den nuværende adresse ?
En konsekvens af en omlægning af hartkornsopdelingen medførte, at Pjedsted Mølle og syv af gårdene i Pjedsted måtte sende deres børn til rytterskolen i Bredstrup, mens der af samme grund kom børn til skolen i Pjedsted fra dele af landsbyerne Smidstrup og Gauerslund.
1745 visiterede biskop
Hans Adolph Brorson kirken i Piedsted og noterede i visitatsbogen, at " Den 19. Maj visiterede jeg i Piedsted. Sogne Præsten Lucas Knub  catechiserede over en Deel af de 10 Bud-Ord og deres Forklaring. Børnene vare ulastelige, og Meenigheden lovede med megen Bevægelse det samme som dend forrige anlagendes Juuleleg og Nye Testamenter". Ved en visitats den 1. oktober 1750 var der tilsyneladende også tilfredshed med undervisningen, idet det blev bemærket, at "De fleste af Børnene svarede meget vel og blev intet klaget enten af Lærere eller Tilhørere". 5 år senere - i juli måned 1755 - blev Pjedsted atter visiteret af biskop Brorson, som i sin indberetning til Danske Kancelli i København  meddelte, at "Skoleholderen Hans Christensen i Hovedsognet og Laurits Rønne i Annexet om flittighed i deres Embeder og Forældrene i Almindelighed for deres Berømmelse af tilbørlig Omsorg for deres Børns Undervisning". Også efter denne visitats gik der 5 år, inden den næste bispevisitats fandt sted i 1760. Denne gang blev rytterskolen i Pjedsted direkte omtalt i indberetningen efter visitatsen, hvor Biskop Brorson bl.a. bemærkede, at " Den 4. Julij visiterede ieg i Piedsted, (...) hvor Degnen Studios Hans Bull catechiserer Børnene i Kirken og Huset, naar de skal confirmeres, er i Lærdom og Levnet ustraffelig. I Piedsted Sogn, som bestaar kun af Piedsted Bye, er en kongelig Skole. Skoleholderen Hans Christensen er en retsindig, flittig, habil og aldeles ustraffelig Lærere."


På dette udsnit af et ældre kort over Pjedsted er placeringen af rytterskolen tydelig markeret.
 


´Vejle Amts Årbog´ fra 1944 indeholder bl.a. en artikel af Georg Hansen, som et par gange omtaler rytterskolen i Pjedsted; første gang i forbindelse med skolernes fysiske tilstand:
 
"Alt i alt var det meget indskrænkede Pladsforhold, man havde at arbejde under i 18. århundredes Skolestuer, og yderligere trykkende blev de derved, at Loftshøjden sjældent nåede over 3 Alen. Dertil var man slet stillet med Inventar. I almindelighed var dette af en meget primitiv Karakter, idet det kun bestod af et eller flere lange Borde med Bænke, anbragt på Pæle nedrammet i Gulvet, hvortil kom så en Kakkelovn, oftest en Grydeovn, der røg mere end den varmede, og dette Møblement var lige så daarligt vedligeholdt som det øvrige af Skolerne.
I Pjedsted var 1808 ´under det ene Bord i bemeldte Skolestue en Pæl ganske borte og en anden ganske forraadnet, hvor 2 nye maatte anskaffes´, og i Vinding klagedes samme år over, at ´Pælene under Bænkene var afraadnede, og bænkene desaarsags nedfaldne´; lignende Klager lød fra mange andre Skoler, og trods det, at disse mangler paa Grund af ´Møblernes´ store Primitivitet uhyre let og uden synderlige Bekostning kunne afhjælpes, fik de alligevel lov til at forblive uudbedrede det ene Aar efter det andet, hvilket naturligvis maatte medføre store Ulemper for Undervisningen
.


Rytterskolen i Pjedsted med kirken i baggrunden. Foto fra ukendt år på Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.

Om selve undervisningen skrev Georg Hansen, at  "I 18. Aarhundredes Landsbyskole havde de obligatoriske Undervisningsfag været indskrænket til Religion og Læsning, mens Regning og Skrivning havde været Fakultative, og kun få Børn havde faaet Undervisning i dem. I begyndelsen af 19. Aarhundrede var det vel blevet almindeligere, men Flertallet gik stadig ud af Skolen uden Kendskab til Regning og Skrivning. Et indtryk af, hvordan Undervisningen var i en fremmelig Landsbyskole ca. 1805, giver følgende beskrivelse fra Gaarslev-Pjedsted:´ Man lærer Børnene at stave efter ABC-Bogen, dernæst tager man fat paa Luthers Katekismus og endelig på Læsebogen. Undertiden lader man de større Børn læse i en Avis for derved at skaffe dem mere Færdighed i at læse indenad eller inden i Bogen. I Pjedsted skriver og regner de større Børn en Time om Eftermiddagen, i Gaarslev derimod lærer kun faa disse Videnskaber´. Det var stadig Religion og Læsning, der først skulle passes; Ville Forholdene så tillade det, kunne der komme lidt Skrivning og Regning med, saafremt Læreren kunne og ville give den. Men endnu 1814 træffedes Lærere, der ikke kunne".
Den oprindelige rytterskole i Pjedsted, der i tidens løb bl.a. var udvidet med et par fag i den ene ende, blev erstattet af en nyopført skole i 1882. Den gamle rytterskole blev derefter revet ned.

 

Rytterskolen I Pjedsted ses her på et fotografi fra ukendt år. Et udsnit af dette foto er anvendt som titelbillede herover. Sandstenstavlen er anbragt på den oprindelig korrekte placering over døren.


Hovedskolen i Pjedsted på Pjedsted Kirkevej 14, som aflæste rytterskolen i 1882  Pjested Skole fungerede indtil 1960, hvor den blev erstattet af Bredstrup Pjedsted Fællesskole, den nuværende Ullerup Bæk Skolen - afdeling Skolesvinget. Fotografiet herover er fra ukendt år, men sikkert noget før 1935. Nyere foto herunder.
 


Tidligere indmuring af rytterskoletavlen på skolen fra 1854. Tavlen fra Pjedsted har en skade i nederste højre hjørne, som tavlen på fotografiet herover ikke har, så denne skade må være er tilføjet senere (måske ved nedtagelsen af tavlen i 1960). Teksten på stenen under rytterskoletavlen lyder:" Den herover ? Plade sad over Indgangsdøren paa den gamle Skole" .Fotografi på Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn


Pjedsted Kirke, som ligger i den gamle del af landsbyen Pjedsted, er en mindre middelalderkirke fra omkring år 1200. Pjedsted kirke adskiller sig fra de fleste danske landsbykirker ved det imponerende kombinerede våbenhus og tårn på skibets sydside fra omkring år 1500. Kirkens indre blev grundigt restaurering i 2006-2007. En runesten, den såkaldte Pjedsted-sten, med inskriptionen ´lai ristæ´ (Regi (?) ristede) sad indmuret i tårnet indtil 1857, da stenen blev udtaget og i 1879 overdraget til Nationalmuseet i København.

Pjedstedstenen

Herunder ses en ´kombineret mindesten´ - en såkaldt dobbeltsten for både genforeningen i 1920 og 200-året for rytterskolen i Pjedsted, som dog ikke er fra 1721, men nogle få år senere. Fundatsen for rytterskolerne er fra 1721, som der også står på rytterskoletavlerne, men skolerne blev først opført i perioden 1722 - 1727. Det var meningen, at stenen skulle slås til skærver, men stenslageren opnåede kun at slå en lille, ubetydelig skal af det ene hjørne på grund af stenens hårdhed. Genforeningsstenen står ved Pjedsted Kirkevej.


  

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
Hans Christensen
?
N. Pedersen
H. Lundbjerg


De to sidste lærere ved rytterskolen i Pjedsted var skoleholder Pedersen og førstelærer Lundbjerg, - et ændring af betegnelsen for den lærer, der havde ansvaret for undervisningen, som blev indført hen mod slutningen af 1800-tallet. Læreren i landsbyskolerne havde altid været helt alene om at stå for ´driften´ af skolen og selve undervisningen, men mod slutningen af 1800-tallet blev behovet for endnu en lærer så påtrængende, fordi antallet af elever var steget, fremmødet blevet bedre og kravene til kvaliteten af undervisningen også var blevet større. De større landsbyskoler fik derfor ofte ansat en såkaldt ´hjælpelærer´ eller ´andenlærer´.
Førstelærer Lundbjerg fortsatte sit virke  på den nyopførte Pjedsted Skole, da rytterskolen blev nedlagt i 1882. Her underviste han indtil sin afgang i 1911.
 
?
? 1760 ?
?
1845 - 1871
1872 - 1882
Litteraturhenvisning:
"Glimt af folkeskolen gennem 300 år i Fredericia Kommune", udg. ?

L. Jespersen: "Biskop Brorsons Visitater", Vejle Amts Aarbog fra 1931

Georg Hansen: "?"  (
artikel om Skolelovene i 1814, hvor også rytterskolen i Pjedsted omtales), Vejle Amts Aarbog fra 1944.

Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://www.familienmejlby.dk/288883512

http://ullerupbaek.skoleporten.dk/sp/116983/text/Afd. Skolesvinget

En skoleholder ved en af rytterskolerne, som hed Henrik Broholm, var tydeligvis med tiden blevet lidt ´træt´ af sin gerning som lærer. Han skrev bl.a.: ”Quem deus odit, præceptorem facit” – Den, Gud hader, gør han til Lærer”, og han fortsatte sine betragtninger over lærerens arbejdssituation med bemærkningen om, at ”selvom Børnenes vilde Raab trætter hans Øren, naar nogle skriger op, andre med Stentorrøst udraaber det, de uden Bog og efter Hukommelsen skal foredrage, medens Andre raabe om et Bogstav, en Stavelse, et Tal, selvom Skolemesteren sjældent undgaar Utak, thi hans Løn er ofte Ungdommens Kaadhed, Narrestreger, Utaknemmelighed, Smuds, Stank, Forældrenes Vrede, Skældsord, Forurettelse, Fattigdom og Foragt, selvom dadelsyge Mennesker ikke undser sig ved at sige, at Skolemestre intet forstaar udover A og B, og at hans Stilling ingen Ære bringer.”
Rytterskoletavlen  
Tavlen nedtaget 1882, da rytterskolen blev revet ned og opsat på den nyopførte Pjedsted. Skole, som fungerede indtil 1960. Her var tavlen indmuret i en tidstypisk noget bombastisk stil med en forklarende mindetavle under (se gengivelse på foto under fotografierne af Pjedsted Skole øverst i højre spalte). Herfra blev tavlen så flyttet til den nuværende ´Ullerup Bæk Skolen - Afdeling Skolesvinget´ (herunder), som tidligere hed Bredstrup-Pjedsted Fællesskole. Her er tavlen fra Pjedsted indmuret i den østlige væg i skolens aula sammen med tavlen fra rytterskolen i Bredstrup.
Tavlen, der har et lille ´afknæk´ i nederste højre hjørne, og enkelte afsprængninger på grund af frost, er istandsat. Teksten, der er trukket op med sort farve og med forgyldt spejlmonogram, er karakteristisk ved at have en fejl i første verselinje, hvor ordet ´mig ´er stavet ´mich´.



(Billederne af rytterskoletavlen i højre spalte er midlertidige.)



Gårslev (Gaarslev)


Rytterskolen i Gårslev Fotografi fra ukendt år, men før 1923. Bemærk rytterskoletavlen over hoveddøren. Normalt ser man
rytterskoletavlerne indmuret i hovedhøjde, men den oprindelige placering af tavlen v ar faktisk den, man ser på dette billede.
Herunder er rytterskolens afløser, Gårslev Skole fotograferet ligeledes uden tidsangivelse, men før 1923. Skolen blev opført
i 1909. Det ser ud til, at der er indmuret 2 rytterskoletavler i facaden. Den ene af dem, er naturligvis tavlen fra den nedlagte
rytterskole, men den anden tavle skulle angiveligt være en ´flyttetavle´. Begge tavlerne  blev indmuret i forbindelse med, at
skolen blev opført. Det er (endnu) uklart, hvilken en af tavlerne, der er den originale rytterskoletavle, og hvad der står på
´flyttetavlen´.
.

Historie  
Rytterskolen i Gårslev blev opført i 172?.
I forbindelse med en visitats den 4. juli 1760, hvor biskop Brorson visiterede Pjedsted Kirke, blev også rytterskolen i Gårslev omtalt. Biskop Brorson noterede nemlig denne gang, at " I Annexet Gaarslev er og en kongelig Skole. Skoleholderen Laurits Bønnelykke er en skikkelig, flittig og ustraffelig Mand. I Meenigheden er ingen sær Forargelse; men Provsten vidnede, at han ikke havde set nogen af hans Sognemænd drukken i 6 Aar. Ungdommen svarede vel."

Skolen fungerede indtil 1909, hvor den blev afløst af en nyopført skole i Gårslev. Rytterskolen blev revet ned, og den nye skole blev opført på den samme grund.
 
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
Laurits Bønnelykke
?
Peder Andkier
Niels Schmidt
Hans Hendriksen Jagd
Johan Peter Jessen H?
Hans Christian Jessen
Andreas P. Rüttel
N. J. Sørensen
K. T. Poulsen


2 skoleholdere eller  - fra slutningen af 1800-tallet  ændret til ´førstelærere´ - ,som virkede ved rytterskolen i Gårslev fra 1846 og til 1907.
 
?
? 1760 ?
?
?1787
- ?
?1801 - ?
?1834 - ?1850
?1840 - ?1845
?1845 - 1846
1846 - 1875
1875 - 1907
1907 - 1909?
 
Rytterskoletavlen  
Da rytterskolen blev revet ned i 1909, blev tavlen opsat på facaden på den nyopførte skole i Gårslev, hvor den blev suppleret med en ´flyttetavle´ af samme størrelse som rytterskoletavlen og opsat symmetrisk med denne i lidt forsænkede nicher på skolens facade. (se fotoet af skolen, som er anvendt som titelbillede øverst på dette opslag). Herfra
blev rytterskoletavlen - sammen med rytterskoletavlen fra skolen i Bredstrup - i 1960 (?)  flyttet til ´
Ullerup Bæk Skolen´ i Fredericia, hvor den i dag angiveligt skulle være indmuret i den østlige væg i denne skolens aula.
Stenen, som har en ret åben struktur, er misfarvet af okker med nedsivninger. Stenen er også tydeligt vejrslidt. Teksten på tavlen er hugget ganske tydeligt, og der er rester af en tidligere forgyldning af bogstaverne. Som helhed er tavlens bevaringstilstand god.
 


Bredstrup


Bredstrup ligger 1 kilometer syd for Pjedsted, 9 kilometer vest for Fredericia og 17 kilometer syd for Vejle. Byen hører
til Fredericia
Kommune. Landsbyen hører til Bredstrup Sogn, og Bredstrup Kirke samt Bredstrup-Pjedsted Fællesskole,
som ses herover, ligger i byen. Skolen er siden nedlagt som landsbyskole og omdannet til en afdeling
af distriktsskolen
´Ullerup Bæk Skolen´ i Fredericia, men både rytterskoletavlerne fra rytterskolerne i Pjedsted og Bredstrup skulle stadig
være indmuret i skolens aula.

Historie  
Rytterskolernes distrikter blev målt ud i forhold til hartkornsunderlag omkring skolebyen, så hver skole fik 280 tønder hartkorn som baggrund. I Koldinghus Rytterdistrikt søgte 35 byer, men kun de 20 fik dem tildelt. Koldinghus Rytterdistrikt fik dog yderligere 5 skoler,  fordi kongen fratog dem fra Dronningborg Rytterdistrikt. Derved fik Bredstrup også en rytterskole. De første 20 blev alle bygget mellem 1725 og 1727.



Rytterskolen var i funktion til 1854, hvor den blev afløst af en nyopført skole på samme sted ved siden af Bredstrup kirke. Denne skole (?)  blev derpå benyttet til 1960, hvor områdets fire skoler blev lagt sammen til Bredstrup-Pjedsted Fællesskole, og i denne forbindelse flyttede man også rytterskolens rytterskoletavle til Fællesskolens nye bygning. Bredstrup Pjedsted Fællesskole blev nedlagt i 2013 og ændrede derefter navn til ´Ullerup Bæk Skolen, Afdeling Skolesvinget´, da Fællesskolen i august dette år sammen med to andre mindre skoler indgik som afdelinger under den nye distriktsskole ´Ullerup Bæk Skolen´ i Fredericia.  Fotografiet herunder stammer fra den sidste skoledag på Bredstrup-Pjedsted Fællesskole inden nedlæggelsen.


 

En ny skole i Bredstrup blev oprindelig opført i 1854 som erstatning for den nedlagte rytterskole. Bygningen blev ombygget eller erstattet (endnu uklart ?) i 1894 af Bredstrup Skole, som her ses på et fotografi fra ukendt år, men før 1934). ´Den gamle skole´ i Bredstrup var i brug indtil 1960.som skole i den lille landsby med kirken, der ligger ganske tæt på skolen og som kan skimtes i baggrunden i venstre side af nedenstående, nyere foto, og de syv gårde ved gadekæret. Siden har bygningen været i privateje og anvendes til beboelse.


Herunder Bredstrup Kirke

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
? ? Link til yderligere information om rytterskolen og byen: http://www.fredericiahistorie.dk/side/bredstrup-gamle-skole

http://dengamleskolestue.dk/index.php/1064122
Rytterskoletavlen  
Tavlen nedtaget 1854 og opsat på ny skole.  Herfra
blev den 1960 flyttet til Bredstrup-Pjedsted Fællesskole, og da denne skole blev nedlagt i 2013 og omdannet til ´
Ullerup Bæk Skolen - Afdeling Skolesvinget´. Rytterskoletavlen fra Bredstrup skulle i dag - sammen med rytterskoletavlen fra Pjedsted - angiveligt stadig være indmuret i den østlige væg i denne skolens aula. Tavlen, som har enkelte lodrette okkerstriber, er renoveret. Teksten er trukket op med sort farve, og spejlmonogrammet er forgyldt.
Kommende foto af rytterskoletavlen
 


Taulov / Taulov Nebel (Tavlov)


Taulov ligger omkring 10 kilometer sydvest for Fredericia i det sydligst beliggende sogn i Fredericia Kommune.
Taulov Kirke, som ligger på et af områdets højeste punkter godt og vel en kilometer sydvest for Tavlov Nebel og
er en af de ældste bebyggelser i Fredericia Kommune, har et romansk kor og skib. Taulov sogn gennemskæres
af jernbanen mellem Fredericia og Kolding, som siden anlæggelsen har præget byudviklingen i Taulov, så byen
i dag har et klart stationsbypræg. Åbningen af Taulovmotorvejen i 1970 - ligeledes mellem Fredericia og Kolding -
betød, at byen reelt blev delt op i to bydele, som nu lokalt bliver kaldt ´Taulov´ for den del af byen, som ligger
syd for motorvejen, og ´Gammel Taulov´ for den del, som ligger omkring jernbanestationen nord for motorvejen.
Rytterskolen, som ses herunder på et postkort, som Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn har dateret til
at være fra ca. 1905, blev nedlagt i 1956, men bygningen eksisterer stadig og anvendes i dag til privat beboelse.

Historie  
Rytterskolen i Taulov blev opført i opført 172? på nuværende adresse Rytterskolevej 9.


Udsnit af ældre kort over Taulov med angivelse af ´Tavlov Kirke´ og ´Tavlov Nebel´ lidt nordøst for kirken, som især udviklede sig efter bygningen af jernbanen i 1860-erne. Både rytterskolen og præstegården ligger i ´stationsbyen´.

Bygningen har et indgangsparti med to høje smalle vinduer på hver side af døren. I 1868 blev rytterskolen ombygget og var fortsat i brug som skole indtil 1954.  Bygningen blev forsynet med en udbygning i 1860. Denne skole fungerede indtil 1954. Den 1. april 1954 blev der indviet hele to nye skoler i Taulov Kommune, Taulov Skole og Skærbæk Skole. De nye skoler havde været længe undervejs og var hårdt tiltrængte på grund af det stigende børnetal. I Taulov havde man indtil da undervist på den gamle rytterskole, som både var nedslidt og for lille til børnetallet. Et lille optog af lærere og elever gik fra den gamle rytterskole hen til den nye skole, Centralskolen, da rytterskolen blev nedlagt.  

(Se også linket til højre under ´Information´, som viser hen til et 50-års jubilæumsskrift for Taulov Skole. Jubilæumsskriftet indeholder også et lille afsnit om den gamle rytterskole).


Da rytterskolen blev nedlagt i 1954 gik elever og lærere i samlet flok til byens nyopførte skole, Centralskolen. Fotografiet findes på Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.

Denne oprindelige skolebygning, som senest har været anvendt som erhvervsvirksomhed, stod derefter tom og har været til salg i længere tid, og en nedrivning af bygningen var planlagt til at skulle finde sted i 2006. Det blev den dog heldigvis ikke. I "Lokalplan nr. 286 om boliger ved Rytterskolevej i Taulov", udgivet af Fredericia Kommune i november 2007, meddeles følgende beslutning om baggrunden for udarbejdelsen af lokalplanen: "Lokalplanen er udarbejdet for at sikre plangrundlaget for opførelsen af fire boliger og den tidligere rytterskolebygning på Rytterskolevej 9. Den tidligere rytterskolebygning bruges ikke i erhvervssammenhæng længere, derfor er produktionsbygningerne blevet revet ned, mens
hovedbygningen er bevaret. Hovedbygningen er blevet moderniseret og ombygget til bolig.
"
(se også  link til citatet under Ìnformation og Links` i højre spalte.)

.
Luftfoto af Taulov med angivelse af rytterskolen. Vær opmærksom på, at fotografiet ikke er retningskorrekt,
men set fra vest. Skolen ligger i virkeligheden nord for jernbanestationen.
 


Rytterskolen i Taulov fungerede som skole indtil 1954.
Den ellers ganske smukke bygning, som havde stået til salg i længere tid, var en overgang truet af nedrivning.



Et ældre og desværre noget ´hårdt beskåret´ fotografi af  rytterskolen i Taulov. Sandstenstavlen er indmuret i partiet over hoveddøren. (Foto fra et ukendt år, men før 1956).


Fra Taulov Centralskolen, som i 1954 erstattede rytterskolen, ændrede i 1970 - sammen med Skærbæk Skole - status til overbygningsskole for alle børn i området. Siden 2013 udgør skolen en afdeling af Fjordbakkeskolen under navnet ´Taulovafdelingen´.



Taulov Kirke ligger højt i det bakkede landskab godt og vel en kilometer sydvest for Tavlov Nebel er en af de ældste bebyggelser i Fredericia Kommune. Kirken har et romansk kor og skib fra 1200-tallet, som er opført af veltilhugne granitkvadre, er forholdsvis stor af en landsbykirke at være, og er desuden kendetegnet ved at have et rundt kapel på korets østside, som det ellers sjældent ses på danske landsbykirker. På kirketårnet står årstallet 1848. Kirkens indre blev totalrenoveret i 1999.


 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Christopher Lucht?
Søren Horskilde
Niels Andreas Hansen
Peder Henningsen Hansen
Laurids Jensen (?)
Rasmus Andersen (?)
Peter Bernt (?)
Andreas Mouritz Petersen
V. B. Søby
?


2 skoleholdere eller  - fra slutningen af 1800-tallet  ændret til ´førstelærere´ - , A. M. Petersen og V. B. Søbye, som virkede ved rytterskolen i Taulov fra 1856 og et stykke ind i 1900-tallet.
 
?1787 - ?
?
?
1804 - 1858?
?1840 - 1845?
?1840 - ?1845
?1845 - ?
1856 - 1906
1906 - 19??
?
 
Litteraturhenvisning:
"De danske Kirker", bind 16, side 192, (udgivet 1969)

Mogens Lebech: "Taulov det dejligste sogn", udg. ?

"Glimt af folkeskolen gennem 300 år i Fredericia Kommune", udg.?

Links til yderligere information
om skolen:
http://www.fredericiakommune.dk/NR/rdonlyres/E7E261DC-21AE-4ED9-B6F3-17EE092877BC/0/Taulov50år.pdf

http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/
20_1048936_APPROVED_1196857254335.pdf

(Kommunal lokalplan fra 2007 med omtale af rytterskolen)

 

Rytterskoletavlen  
Rytterskoletavlen blev nedtaget fra den gamle rytterskole i 1956 og opsat på Taulov Centralskole, hvor den i dag er indmuret i en væg på en af skolens gange. Sandstenstavlen har en ret grov struktur og er betydelig vejrslidt med flere frostsprængninger. Teksten, som er istandsat, er hugget ganske skarpt og optrukket op med sort. På Taulov Centralskole er der i øvrigt indrettet et lille skolemuseum i et kælderlokale, hvor der foruden flere gamle billeder af rytterskolen også er udstillet en samling af nyere, men nu forældede hjælpemidler og genstande til undervisningsbrug (se titelbilledet øverst om rytterdistriktet).

På fotografiet herunder ses den første ´bogbil´  fra Kolding Bibliotek  foran rytterskolen i Taulov. Bemærk rytterskoletavlen i
i ´trekanten´. Tavlen blev flyttet til Centralskolen i Taulov i 1956. Fotografiet, som er fra 1938, findes på Kolding Stadsarkiv.





Erritsø (Erisø)


Landsbyen Erritsø liggeri den sydlige del af Fredericia Kommune. Oprindeligt havde sognet en længere kyststrækning
 mod Lillebælt, men efter den østlige del af sognet i 2003 blev udskilt som Lyng Sogn, er det i dag kun mod syd, at
sognet når ud til kysten. Sognekirken ligger i Erritsø. Den blev opført i 1899 som erstatning for den gamle kirke, som
måtte nedrives på grund af dårlig stand. Herover ses Rytterskolen i december 2009
(Foto: Erik F. Rønnebech). Herunder er
gengivet et ældre fotografi af rytterskolen fra et ukendt år før 1924, men fotografiet er sikkert betydeligt ældre og
fotograferet, inden landevejen blev asfalteret.



Herunder er gengivet et skolefoto med eleverne opstillet foran rytterskolen i Erritsø omkring 1900.
Fotografiet findes
Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.

Historie  
Rytterskolen i Erritsø menes opført 1725 på den nuværende adresse Erritsøbygade 6, men allerede i 1722 blev skoleholderen ansat. Bygningen blev ombygget 1834 og 1866, hvor den er blevet forlænget i begge ender.
Under besættelsen 1940-1945 blev skolen anvendt til flygtninge, og undervisningen måtte derfor foregå andre steder, bl.a. på Vandmøllegården.


Rytterskolen i Erritsø ligger direkte overfor kirken, som det ses på dette luftfotografi, hvor både rytterskolen og kirken er afmærket Vær opmærksom på, at fotografiet ikke er retvendt, men set fra øst. Den noget fortegnede vidvinkeloptagelse, som ses herunder, er til gengæld set fra vest med rytterskolen liggende i højre side overfor kirken.




På dette udsnit af to ældre kort er over ´Erisö´, som landsbyen hedder på kortet fra 1800-tallet, er placeringen af rytterskolen og skolelodden tydeligt afmærket umiddelbar syd for kirken.
Kortet herunder viser udviklingen af landsbyen frem til begyndelsen af 1900-tallet.




Skolebillede af Erritsø Skoles elever billedet fra omkring år 1900 med den forholdsvis nyopførte Erritsø Kirke i baggrunden.
Herunder: Eleverne og førstelærer Jens Kristensen Bjerregaard har taget opstilling foran rytterskolen på skolefotoet herunder fra 1932 Bemærk sandstenstavlen på muren til venstre.

 


Rytterskolen fungerede som skole indtil 1956. Siden blev bygningen i en periode anvende af Erritsø sogneråd, indtil man fandt et bedre lokale i forsamlingshuset. 2015 valgte kommunen at sælge den gamle skolebygning til et nyetableret ejendomsselskab. Et lokalplanforslag fastslår, at Rytterskolen skal bevares, men en konkret plan om at etablere to boliger i  bygningen og opføre en snes nye boliger omkring den gamle rytterskole, fik i 2016 en række beboere, som var bekymrede for rytterskolens fremtid, til at reagere. "Vi er bekymret for, at rytterskolen ikke bliver vedligeholdt. Det ligger os meget på sinde, at rytterskolen bliver bevaret, og der er ikke gjort noget ved den i 40 år, så vi frygter, at den bliver endnu ringere." (Kilde: Fredericia Dagblad, se ´Litteratur og links´ i højre spalte.)


Erritsø er en sydlig forstad til Fredericia, placeret mellem motorvejen og det egentlige Fredericias bygrænse.
 

Rytterskolen i Erritsø er forlængst afløst af nyere skoler, men bygningen eksisterer stadig som erhvervsvirksomhed i privat eje.


Rytterskolen set fra kirkegårdsmuren på dette ældre foto fra et ukendt år. Bemærk de gamle telefontråde.


Stråtag kræver vedligeholdelse, og på dette foto fra 1979 er tækkemændene i fuld gang med udskiftning af taget på rytterskolen. De mange træstivere bliver holdt sammen af reb, og mange bundter af tagrør ligger klar til brug. Fotografiet findes på  Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.


Erritsø Centralskolen, som afløste rytterskolen, ses her under opførelsen på et fotografi, som befinder sig på Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn, der har dateret fotografiet til 1959.


Da man begyndte at anlægge Fredericia fæstning i 1650, var der to kirker i fæstningsbyen; en tysk kirke, Sct. Michaelis, og en dansk, Trinitatis Kirke. 1667 blev Erritsø sogn lagt ind under den tyske kirke som et annekssogn med en kapellan. Denne ordning blev igen ophævet i 1803, og kapellanerne blev derpå erstattet af såkaldte kateketer, som oftest både havde en form for pædagogisk uddannelse sammen med den teologiske. Kateketerne havde derfor også til opgave at undervise skolebørnene hovedsagelig i religion med Luthers Katekismus som lærebog. Kirken i Erritsø var imidlertid privatejet, og da ejerne mod slutningen af 1800-tallet efterhånden var kommet til den overbevisning, at den gamle middelalderkirke nu var så forfalden, at det ikke længere kunne betale sig at reparere mere på den, valgte man derfor i 1898 at rive kirken ned, og i 1899 indviede man derfor en helt ny kirke, der var opført på soklen af den gamle middelalderkirke, som ses på fotografiet herunder, inden man begyndte nedrivningen .


 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
S. Kjærsgaard
Jens  Kristian Bjerregaard
?
A. Bruntt

 
2 skoleholdere eller  - fra slutningen af 1800-tallet  ændret til ´førstelærere´ - ,som virkede ved rytterskolen i Erritsø fra 1853 og til 1932?.
 
?
1853 - 1900
1900 - 1932?
?
1950?-1958?
Litteraturhenvisning:
Erik Housted: "Den gamle rytterskole i Erritsø. Lidt om skolens historie i anledning af 250-året for skolevæsenets oprettelse i Erritsø", Fredericia Dagblad 18/3 1972

?: "Glimt af folkeskolen gennem 300 år i Fredericia kommune"
, udg. ?

Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://www.roennebech.dk/www_fredericiashistorie/html/
erritsoe/sognet/Erritsoe_sogn.html#skoler


http://frdb.dk/fredericia/Naboer-frygter-at-rytterskole-faar-lov-at-forfalde-i-aarevis/artikel/97017 (sept. 2016)

Link til "Elev i den gamle rytterskole..."  Fredericia Museum:
http://www.fredericiahistorie.dk/sites/default/files/
elev_i_den_gamle_rytterskole_i_erritsoe_-_museerne_i_fredericia.pdf


Opgaver til undervisningsbrug til ovenstående:
http://www.fredericiahistorie.dk/sites/default/files/
elev_i_den_gamle_rytterskole_i_erritsoe_-_opgaver_-_museerne_i_fredericia.pdf

http://www.fredericiashistorie.dk/html/erritsoe/steder/
html/Bygaden_06_Rytterskolen.html


http://www.fredericiashistorie.dk/html/kirker/
erritsoe_kirke/Erritsoe_kirke.html

Rytterskoletavlen  
Tavlen sidder på facaden mod vejen i den oprindelige bygning. Stenen er speciel ved at have en udpræget ´lavbred´ eller mere ´fladtrykt´ facon end normalt.
Også spejlmonogrammet foroven er ´fladtrykt´. Tavlen er grå og må betegnes som ganske velbevaret. I forbindelse med en istandsættelse af tavlen er teksten trukket op med sort.


Vejlby / Egeskov


Landsbyen Vejlby har givet navn til sognet og kendes første gang fra omkring 1330 som Wæthelby´. Ved landsbyen,
som ligger i sognets vestlige del, findes der aflejringer af jordarten kiselgur. Denne blev tidligere udvundet og anvendt
til fremstilling af kunstgødning eller brugt som isoleringsmateriale. Vejlby sogn ligger i den nordlige del af Fredericia
Kommune´, hvor en stor del af sognet ligger på odden Trelde Næs mellem Vejle Fjord og Lillebælt. Rytterskolen i Vejlby
Sogn blev faktisk opført i landsbyen Egeskov, som ligger tæt Vejlby, 6 kilometer nord for Fredericia og 18 kilometer
sydøst for Vejle. I byen, som hører til Fredericia Kommune, ligger Egeskov Kirke (Vejlby Kirke). Indtil 1974 lå der en
skole i Egeskov, men den blev nedlagt sammen med en tilsvarende skole i den nærliggende landsby Trelde, da der
blev opført en større skole i Bøgeskov. Indtil midten af 1960-erne bestod Egeskov af ca.15 huse, men siden er antallet
af husstande dog steget betydeligt. Kortet herunder er et udsnit af et større kort fra begyndelsen af 1900-tallet.


Historie  

Rytterskolen i Vejlby blev opfør i 172?
I 1821 oplyses det om bygningen, at den var i mådelig stand med forfaldne indvendige vægge, blyvinduer, kostald og lade i de østre to fag. I 1824 blev skolestuen flyttet, så lærerboligen blev bedre. I året 1827 blev læstestuen omdannet med borde til brug for den undervisningsmetode ´indbyrdes undervisning´, hvor de ældre elever skulle fungere som undervisere for de yngre, som vandt betydelig udbredelse i Danmark og Norge i et par årtier i første halvdel af 1800-tallet. Borde og bænke blev sømmet på egepæle, som blev gravet ned i lergulvet. Denne  ´pædagogiske metode´, som også kaldes for den Bell-Lancasterske Metode blev - som allerede nævnt  - meget udbredt overalt i landet på dette tidspunkt, men metoden blev alligevel opgivet igen efter at have været anvendt i nogle årtier.
I 1838 blev der bygget et nyt fag til i vestre ende af skolestuen, som også ved den lejlighed blev udstyret med fjællegulv, løse borde med vedheftede bænke og et nyt kateder til læreren. 1845 blev der bygget yderligere 2 fag til ved skolehusets østre ende.
En protokol på skolen oplyser, at "I året 1846 tilbyggede Læreren på egen Bekostning en Kube til Brændehus ved Ladens østre Ende, og en lignende Kube til Svinesti, også på Lærerens Bekostning, var i året 1842 bygget ved vestre Side. Disse to Kuber ere altså Lærerens eller Familiens Ejendom, hvis Sognet ikke indløser dem. Begge har kostet 50 rdl. "


Elever og lærere stillet op udenfor rytterskolen i Egeskov.. Bemærk rytterskoletavlen i muren på fotografiet herunder.
De udaterede skolefotografier  findes på Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.



Den gamle rytterskole i Vejlby / Egeskov blev nedbrudt 1907-08, og en nyopført skole, "Egeskov Skole" med bolig til lærer og forskolelærerinde samt 2 klasseværelser, blev opført på den gamle rytterskoles plads. Egeskov Skole lukkede i  2013, blev skolen i Bøgeskov lagt ind under Kirstinebjergskolen i Fredericia i forbindelse med den omlægningen af kommunens skoler. Bøgeskov Skole udgør nu ´Afdeling Bøgeskovvej´ under Kirstinebjergskolen med elever fra 0. klassetrin og til og med 6. klassetrin.

 










 

 

 

 

 













Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Henrik Dreyer
Anders Hansen
Laurs Nielsen Bredahl
Christian Frederik Bondesen
Hans Frank
Niels Jagd
S. P. N. Sejr
 
172? - 1752
1752 - 1790
1790 - 1817
1817 - 1821
1821 - 1860
1860 - 1904
1904 - ?
Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://www.roennebech.dk/www_fredericiashistorie/
html/vejlby/vejlby_sogn.html
Rytterskoletavlen  
Da rytterskolen blev nedbrudt i 1907, blev tavlen opsat på den nyopførte "Egeskov skole", hvor den blev indmuret i en niche i den ene gavl. 1974 blev Egeskov Skole nedlagt, og erstattet af en nyopført skole i Bøgeskov. Rytterskoletavlen flyttede med til skolen i Bøgeskov, hvor den stadig befinder sig, selv om denne skole i dag er en afdeling under den større centralskole, Kirstinebjergskolen i Fredericia.
Tavlen er ganske velbe
varet, men har desværre fået en alvorlig ridse muligvis fra et stykke værktøj. Teksten er noget vejrslidt og har tydelige rester af tidligere forgyldning.
Kommende foto af rytterskoletavlen


Ældre kort over Koldinghus Rytterdistrikt fra et ukendt år.

 

animated gif

finn@thorshoj.dk


Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)


Hovedmenu (klik på billedet)

E-mail: Klik på adressen

Hit Counter (besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017)