Rytterskolerne i Koldinghus rytterdistrikt

Rytterskolerne i Koldinghus Rytterdistrikt

Mod slutningen af 1600-tallet og igen lidt ind i 1700-tallet blev en del af krongodset i Danmark opdelt i 12 rytterdistrikter, hvor krongodsets bøndergårde oprindelig skulle stille med en udrustet rytter til hæren for hver 8 tdr. hartkorn. Til gengæld var disse gårde så fritaget for skatter og hoveri. Som modydelse skulle gårdene til gengæld sørge for at indkvartere og forpleje ryttere og heste. I 1721 besluttede Frederik IV at fejre sin 50 års fødselsdag med en ´folkegave´, nemlig oprettelsen af 20 "Kongelige Skoler" i hvert af rytterdistrikterne, og i perioden 1722-1727 blev de 240 skoler opført i Østjylland, på Fyn og på Sjælland, samt på Lolland, Falster og Møn. En ´ekstra´ skole blev efterfølgende opført på Bogø, så der i alt blev opført 241 rytterskoler, der var nogenlunde ligeligt fordelt på de 12 rytterdistrikter. Skolelodden blev målt ud i forhold til hartkornsunderlag omkring den landsby, hvor der blev opført en skole, og det var langtfra alle,, så hver skole fik 280 tønder hartkorn som tilhørende lod. I Koldinghus Rytterdistrikt søgte 35 landsbyerbyer om at få en skole, men kun de 20 fik dem tildelt. Koldinghus Rytterdistrikt fik dog yderligere 5 skoler, fordi kongen fratog dem fra Dronningborg Rytterdistrikt. Derved fik Bredstrup også en rytterskole. I Koldinghus Rytterdistrikt blev der opført 5 skoler i 1722, 5 skoler i 1723, 5 skoler i 1724 og 4 skoler i 1725. Alle rytterskolerne i Koldinghus Rytterdistrikt blev opført af bygmestrene Gottfried Schuster og Søren Sørensen for 580 rigsdaler pr. skole, og det var 30 ridsdaler over ´normalprisen´ for rytterskolerne i de øvrige rytterdistrikter, som blev afregnet med 550 rigsdaler pr. skole. Rundt omkring i landet kan man finde små, lokale skolemuseer eller pædagogiske samlinger. Det er også tilfældet i Taulov mellem Fredericia og Kolding, hvor der er indrettet et lille skolemuseum i kælderen på Taulov Centralskole, som det ses på fotografierne herover. Museet rummer bl.a. en del gamle skolebøger og anskuelsestavler. Rytterskoletavlen fra den nu nedrevne rytterskole i Taulov findes i dag indmuret på Centralskolen.

Denne side er stadig under udarbejdelse.
Oplysninger om de enkelte skoler, rettelser eller billeder, som jeg må anvende på denne webside, modtages med taknemmelighed.

- Tiden hun æder med skarpen Tand, saa Lidet monne hun levne -

I Koldinghus Rytterdistrikt blev oprettet i alt 25 `Kongelige Skoler´ eller rytterskoler, som blev opført i følgende landsbyer:

* Seest	* Højen	* Andkær (Andkjær)
* Skanderup	* Ågård	* Pjedsted
* Vester Vamdrup	* Harte	* Gårslev
* Store Andst	* Eltang	* Bredstrup
* Øster Gesten	* Nørre Bjert (Nørre Bjært, Bjært)	* Taulov / Taulov Nebel (Tavlov)
* Veerst (Verst)	* Almind (Alminde)	* Erritsø
* Vrå	* Herslev	* Vejlby / Egeskov
* Egtved	* Smidstrup
* Ammitsbøl (Ammedsbølle)	* Skærup

Klik på navnet for at få information om den enkelte skole.

Links og litteraturhenvisning
I Vejle Amts Aarbog 1972 er en del af skolerne i Koldinghus rytterdistrikt omtalt i S. Elkier-Pedersens artikel
"Om rytterskoler i Vejle Amt". Udg. Kolding 1972. Artiklen, som findes på siderne 9 - 64, er meget anbefalelsesværdig læsning.
Udover en bred og velillustreret gennemgang af rytterskolernes historie, indeholder artiklen også en udmærket omtale af de enkelte rytterskoler i området.
Hans Knudsen: "Kolding rytterdistrikts selvejere". Udg.: Historie, Jyske Samlinger, 1924, som pdf-fil på:
https://tidsskrift.dk/index.php/historiejyskesamling/article/view/13539/25823
Hæftet "Kulturmiljøer i Kolding Kommune" kan downloades som pdf-fil på adressen:
https://www.kolding.dk/images/dokumenter/Borger/Miljoe_natur_klima/Natur/Kulturmiljoe/Kulturmiljøer i.pdf
Årbogen "Lokalhistorie fra Sydøstjylland 1013" kan downloades som pdf-fil på http://www.hsso.dk/pdf/yearbook-36.pdf
Johan Nielsen: "Skanderup Sogn gennem tiderne", glimrende artikel på ca. 200 sider, som ikke kun fortæller Skanderups historie, men også har
en del oplysninger om rytterdistriktet. Kan downloades som pdf-fil på http://www.nordfjends.dk/userfiles/image/images/skanderup.pdf
Artikel "Ryttergodset i Jylland 1686 - 1767" findes på_
http://kkermit.dis-danmark.dk/ryttergodset forside.htm
L. Jespersen: "Biskop Brorsons Visitater", Vejle Amts Aarbog 1931
Tage Chr. Hansen:" Biskop Brorsons visitater i den del af Ribe stift, som nu hører til Vejle amt", Vejle Amts Årbog 1996.
Artiklen kan downloades som pdf-fil på https://dis-danmark.dk/bibliotek/807133.pdf

Seest

Seest Sogn ligger i Kolding Provsti. Umiddelbar nord for kirkegården ved Seest Kirkeligger rytterskolen, som det
også tydeligt er angivet på udsnittet af et ældre kort, som er medtaget i artiklen. Herunder ser gengivet et ældre
fotografi af skolen fra 1988. Der er heldigvis ikke foretaget ændringer af bygningens udseende de sidste fem årtier,
så man kan stadig fornemme den gamle rytterskole i den nuværende bygning. Fotografiet findes på Kolding Stadsarkiv.

Historie
Rytterskolen i Seest blev opført 172? på den nuværende adresse Bredevej 41. På grund af det voksende antal børn blev rytterskolen aflastet i 1845, idet man opførte en ny skole i Seest Vesterskov. Skolen, som hed Seest Vester Skole, var i brug indtil 1905, hvor den blev nedlagt. Selve rytterskolen blev anvendt som skole og lærerbolig til 1887, hvorefter den blev ombygget til udvidet bolig for skolelholderen. Rytterskolen blev i 1898 afløst af den nybyggede skole, som blev opført lige overfor den gamle rytterskole på Bredevej, der i folkemunde blev døbt ´Den Røde Skole´ på grund af de anvendte teglsten. I 1911 blev der tilføjet en udvidelse lige bag ´Den Røde Skole´, som fik navnet ´Den Gule Skole ´. Denne skole blev i siden nedlagt (år?), og endeligt revet ned i 1990. Udsnit af maleri fra 1860´erne. Til venstre ses hjørnet af ´Den Røde Skole´, som afløste rytterskolen i 1878. Bag skolen ses lidt af Seest Forsamlingshus (Kolding Stadsarkiv). I 1964-1966 blev bygningen restaureret og indrettet dels som en mindre bolig mod øst og dels til kommunale kontorer i den tilbyggede del mod vest.1970 overgik kontorafdelingen til menighedsrådet, hvor der i 1972 blev indrettet et kontor for degnekontor. En del af bygningen blev dog fortsat udlejet til lærerbolig helt frem til 1999, så rytterskolen i Seest har derfor været lærerbolig - uafbrudt - i ikke færre end 278 år! Bygningen eksisterer stadig, men er som nævnt ombygget og ændret en del i tidens løb bl.a. med forlængelsen mod vest. Indtil Seest sognekommune blev nedlagt i 1970, blev bygningen anvendt som kommunekontor og mødelokale for sognerådet. Derefter blev bygningen anvendt til kirkekontor. I 1986 købte Seest Kirke bygningen af Kolding Kommune for ejendomsvurderingen. Et ældre fotografi af rytterskolen fra 1988. Der er ikke foretaget ændringer af bygningens udseende de sidste 5-6 årtier, så man kan stadig fornemme den oprindelige rytterskole fra 1720´erne ii den nuværende bygning. Fotografiet er også anvendt i større udgave som titelbillede over dette opslag (Kolding Stadsarkiv). På luftfotografiet herunder ses ´Den Røde Skole´ og ´Den Gule Skole´, der begge blev opført på den modsatte side af Bredevej lige overfor rytterskolen, som også ses på fotografiet. De nævnte nyere skoler er siden begge revet ned. Den nedlagte Seest Østre Skole forfaldt i begyndelsen af århundrede. Fotografierne herunder viser skolen dels i 2007, hvor forfaldet er tydeligt, og nederst 2013, efter at skolen nedbrændte.		Rytterskolen i Seest anvendes i dag som kirkekontor. Sandstenstavlen er indmuret i facaden mod gaden. Selv da skolen blev nedlagt og derfor ikke længere blev anvendt til undervisning, fortsatte den med at være lærerbolig, så der har boet lærere i denne bygning uafbrudt i ikke færre end 278 år. Det må afgjort være rekorden som lærerbolig blandt alle landets rytterskoler! Seest Kirke er romansk med ombygninger fra renæssance og senmiddelalder. Byen Seest blev kendt i 2004 på grund af den forfærdelige fyrværkeriulykke, som er en af de største danske ulykker i nyere tid, og som efterlod en del af byen så ødelagt, at det næsten lignede en krigsskueplads.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
Anders Jensen Kaad Hans Mikkelsen Arendt Jensen Jens Hansen ?	172? - 1734 1734 - 1745 1745 - 1749 1749 - 17?? ?	Links til yderligere information bl.a. om skolerne i Seest: http://seestlokalhistoriskeforening.dk/ http://seestlokalhistoriskeforening.dk/?page_id=583 http://seestlokalhistoriskeforening.dk/?page_id=777 http://www.seestkirke.dk/artikel_ Rytterskolenogkirkekontoret.htm http://danmarkskirker.natmus.dk/ribe/seest-kirke/
Rytterskoletavlen
Tavlen sidder indmuret i bygningens facade mod syd. Tavlen, som er af den ´lavbrede´ type, er særdeles velholdt, og teksten, der er trukket op med grå farve, er tydelig og let læselig.

Skanderup

Landsbyen Skanderup ligger mellem Lunderskov i Skanderup Sogn ca. 10 km. vest for Kolding. Sognet ligger i Kolding
Kommune. Skanderup Kirke, som ses herunder, er opført i Kirkeby, der ligger nogle kilometer vest for landsbyen
Skanderup, som det herover ses på det udsnit af et ældre kort over både landsbyen Skanderup i højre side og kirkebyen
Skanderup til venstre. Rytterskolen eksisterer stadig, men anvendes til privat beboelse. Bygningen ligger på ´Svinget´
midt i landsbyen, men da rytterskolen blev nedlagt allerede 1842, og kortet herover er er fra begyndelsen af 1900-tallet,
er det derfor ikke rytterskolen, som er anført på kortet, men må være den skole, som blev opført i 1908. Kirken er
formentligt opført omkring år 1200, Skanderup Sogn er første gang nævnt i skriftlige kilder i 1280 og ifølge et brev
fra 1397 skulle kirken være viet til Sankt Nikolaj. Kirken består af romansk kor og skib. I løbet af senmiddelalderen
er der kommet tårn på kirken, og fra 1871 har der været spir på tårnet. En del af kirkens inventar stammer fra 1500-tallet.
Der findes flere sagn om kirken, som skulle være opført af to jomfruer, og den sidste præst af slægten Buch skulle
have gået igen som spøgelse, indtil man i kirkediget fandt en strømpe fyldt med penge.

Kirken i Skanderup og den bevarede rytterskole, som ses herunder. Bygningen anvendes i dag til privat beboelse.

Historie
Rytterskolen i Skanderup blev opført i året 1725 på den nuværende adresse Svinget 7. Et enkelt år skulle der i rytterskolen have været indskrevet ikke færre end 106 elever: 44 fra Skanderup, 20 fra Lunderskov, 22 fra Hjarup, 9 fra Gjelballe, 7 fra Nagbøl og 4 fra Drabæks og Rolles Møller. I løbet af 1700-tallet blev der dog bygget skolehuse i Hjarup, Gjelballe og et fælles skolehus for Nagbøl, Dollerup og Lunderskov. Bygningen var dog efterhånden ´så ringe på Tømmeret´, at man i 1816 overvejede en flytning og en grundig restaurering. På grund af bygningens elendige beskaffenhed, var det imidlertid reelt ikke muligt at flytte det skrøbelige hus, og da en grundig restaurering desuden ville koste ca. 645 rigsdaler, blev planen opgivet. På et møde i sogneforstanderskabet i 1840/41? besluttede man at opføre 3 nye skoler: En hovedskole i Skanderup, som skulle erstatte den eksisterende efterhånden meget brøstfældige rytterskole samt skoler både i Dollerup og i Gjelballe. Man overvejede også at flytte hovedskolen til Skanderup Kirke, så børnene i alle de omkringliggende landsbyer fik nogenlunde den samme afstand til skolen, men denne idé kunne man ikke blive enige om, og en omfordeling af den skolelod, som hørte til rytterskolen, var det heller ikke muligt at enes om. Efter 13½ times møde blev man dog enige om at opføre den nye skole på den grund, som i dag ligger på adressen Svinget 11. Først da rytterskolen var nedlagt i 1842, blev den gamle skolebygning omsider restaureret og udvidet. Senere blev den også anvendt som præstebolig. Ved en besigtigelse af den nedlagte rytterskole i 1921, blev det således oplyst om bygningen, at den var "Pænt, men moderne istandsat, (og) ejes og bebos af Pastor Jørgensen". Både rytterskolen og 1842-skolen eksisterer stadig i privateje, og begge bygninger anvendes fortsat til beboelse. Pigeskolen eller pogeskolen på Kastanieallè ligger kun få meter fra både rytterskolen og 1842-skolen og er som disse skoler ligeledes bevaret til vore dage. Denne skole har formentlig været en ´aflastningsskole´, som blev benyttet sideløbende med hovedskolen fra 1854, hvor der kom flere og flere elever, og indtil omkring 1900, hvor forskolen blev integreret i den almindelige folkeskole. Herunder ses Skanderup Skole på et fotografi fra et ukendt år, men tidligere end 1938. Skolen blev opført i 1908, hvor den afløste 1842-skolen, og var i brug indtil 1965.		Rytterskole fungerede som skole indtil 1842, hvor den overgik i privateje. Siden har bygningen været anvendt til beboelse, og i dag er den nænsomt restaureret og smukt velbevaret. Den nedlagte rytterskole i Skanderup fotograferet omkring 1920. Fotografiet herover befinder sig på Lunderskov og Omegns Lokalhistoriske Arkiv. Da rytterskolen (herunder) blev nedlagt i 1842 blev den afløst af ny skole ret få meter fra rytterskolen. Denne bygning, som ses herover, eksisterer også stadig på adressen Svinget 11 (herover), men er nu i privateje.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?	Link til yderligere information om rytterskolen og byen: http://skanderup.infoland.dk/skanderup-og-omegn´s-landsbyforening/historien-om-skanderup/ http://www.nordfjends.dk/userfiles/image/images/ skanderup.pdf (glimrende hæfte om Skanderups historie) http://www.lunderskovarkiv.dk/438722930
Rytterskoletavlen
Hvornår rytterskoletavlen blev fjernet fra rytterskolen, vides ikke med sikkerhed, men tavlen blev ´opdaget´, da den nye Skanderup Skole blev taget i brug i 1908. Rytterskoletavlen havde nemlig været i brug som trædesten foran komfuret i køkkenet på den gamle præstegård i Nagbøl. Her havde den ligget med bagsiden opad i mange, mange år, og i den periode været ´betrådt´, så mange gange, at stenen var slidt ned til halv tykkelse, da tavlen omsider blev fjernet fra pladsen foran komfuret. Samtidig var kronedelen brækket af og forsvundet. Den manglende kronedel blev aldrig fundet. Herunder er rytterskoletavlen fotograferet ´bagfra´ omkring år 1990. (Lunderskov og Omegns Lokalhistoriske Arkiv).		Midlertidigt foto af rytterskoletavlen. Da stenen blev opsat på den nye skole i 1908, blev den manglende kronedel derfor rekonstrueret i cement; ganske vellykket, men tydeligt af et andet materiale end den oprindelige sten og denne påsatte erstatning for den manglende kronedel sidder angiveligt stadig på stenen. Tavlen er grå med tydelige lodrette jernstriber. Teksten er dybthugget og tydelig at læse, selvom teksten ikke er trukket op med farve. Da Skanderup Skole blev nedlagt i 1965, blev tavlen taget ned og overført til et depot på Lunderskov Skole, men skulle nu befinde sig på Skanderup-Hjarup Forbundsskole på Hjarupvej (herunder).

Vester Vamdrup

Landsbyen Vamdrup ligger i Kolding kommune. I Vamdrup Sogn ligger Vamdrup Kirke. På fotografiet herover fra
ca. 1905, som befinder sig på Lokalhistorisk Arkiv i Vamdrup, er Vester Vamdrup Skole set fra Herredsvej. Siden
har skolen gennemgået mange omfattende om- og tilbygninger, senest i perioden 1995-2005. Herunder ses et udsnit
af et maleri af V. Ottzen. Maleriet opbevares på Kongeåmuseet og viser Herredsvej set fra øst. Til venstre ligger
Jordmoderhuset. I baggrunden ses Vester Vamdrup Skole. Kirketårnet fortæller, at det er efter 1919. Til højre langs
Herredsvej ligger husene ”Alfa” og ”Omega”.

Historie
Rytterskolen i Vester Vamdrup blev opført mellem den 7. marts 1724 og 5. februar 1726, men oplysninger om den nøjagtige opførelsesdato er ikke bevaret, så en sikker datering er ikke mulig. Rytterskolen blev revet ned før 1921, men året er ukendt, og en ny skole blev opført nær ved kirken. Før rytterskolen blev opført kendes 3 skolemestre, som har virket i Vester Vamdrup: Jep. Hansen (ca. 1650-1701), Jep. Nielsen (1699-1708) og Søren Hansen (1708-ca. 1722). Vester Vamdrup Skole ses herfra Herredsvej på dette foto fra omkring 1965. Bygningen til højre blev revet ned ca. 1968. Bygningen i baggrunden ud mod Vestergade er fra ca. 1961, hvor skolen fik realafdeling. Postkort fra ukendt år med motiv fra vandmøllen i Vester Vamdrup. Som det fremgår af det udsnit af et ældre kort over Vester Vamdrup, som er anvendt som titelbillede over dette opslag, lå møllen et stykke vej vest for byen. Herunder et Luftfoto fra ca. 1925 taget fra kirketårnet ud over Vamdrup. Til højre ses noget af præstegården. I midten af billedet er det Vester Vamdrup skole. Vejen til venstre er Herredsvej. Fotografiet befinder sig på Lokalhistorisk Arkiv i Vamdrup. På luftfotografiet fra 2016, som ses herunder, ses Vamdrup Kirke til venstre og til højre for Vestergade/ Herredsvej ligger Vester Vamdrup Skole. Det er (endnu) usikkert nøjagtigt at udpege, hvor den gamle rytterskole i Vester Vamdrup lå, men det har utvivlsomt været ganske tæt på kirken og kan meget vel være netop dér, hvor Vester Vamdrup Skole ligger i dag.		Det er ikke lykkedes at finde et billede af rytterskolen, og det er (endnu) usikkert, om der findes et sådant fotografi. Fotografierne hér viser den nuværende skole i Vester Vamdrup. Øverst ses fløjen fra 1901 fotograferet i 1927. På første etage er der indrettet en lærerbolig. Fløjen blev revet ned under de store ombygninger i 1960´erne, som ses på luftfotografiet af Vester Vamdrup Skole herunder. Fotografiet er fra omkring år 1990.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
Hans Hansen Anders Andkjær Niels Jensen Kyster Hans Jacobsen Peder Bruun Kristen Hansen (Bent Hansen Møller)	1722? -1744? 1744? -1768 1768-1787 1788-1830 1831-1862 1862-1903 1903-1934	Litteraturhenvisning: Rita Limbrecht: "Vester Vamdrup Skole - træk af skolens historie", udgivet i Vamdrup 1985. (Især siderne 11-23).
Rytterskoletavlen
Da rytterskolen blev nedbrudt (ukendt år) , blev tavlen overført til en nyopført skole ved kirken, hvor den blev indmuret i gavlen. Herfra blev den 1958 overført til forhallen på Vester Vamdrup Folke- og Realskole. Tavlen er repareret på et tidspunkt, idet et afbrækket hjørne vellykket er blevet istandsat. Strukturen er ret grov, og tavlen har både lidt vejrslid og spor af lodret offernedsivning. Teksten er hygget meget tydeligt, så selv om den ikke er trukket op med farve, er den alligevel relativ let at læse. Som helhed er tavlen ganske velbevaret.		Kommende foto af rytterskoletavlen

Store Andst

Landsbyen Store Andst ligger mellem Vejen og Lunderskov. Store Andst er vokset op omkring Andst Kirke, der ligger højt
midt i byen. Mod vest afgrænses byen af skrænterne mod Gamst Søenge. En udløber af engarealet skyder sig som en
dalsænkning ind midt gennem byen, som herved opdeles klart i en nordlig og sydlig halvdel. Andst er faktisk på en måde
tre byer: Den største er Store Andst, mod syd ligger Andst Stationsby, hvor den gamle stationsbygning som i dag er lukket
og bliver brugt som bolig, ligger, samt Lille Andst. På kortet herover ligger Store Andst for oven i midten, Andst Stationsby,
som på kortet blot hedder Andst, ligger lidt syd herfor - naturligvis ved den nu nedlagte jernbane- , Lille Andst ligger i bunden
af kortet lidt til venstre for midten. Fra jernalderen kendes de første arkæologiske spor efter mennesker i området i Veerst
Sogn, det måske tydeligste og ældste spor er kirken fra omkring 1150, der er også spor efter en nedrevet kirke i sognet.
I og fra vikingetiden har sognet fået en handelsmæssig fordel i form af det lå tæt ved Hærvejen. De tidligste præster fra
sognet kendes fra efter reformationen, særligt bemærkelsesværdig er historien præsten Mads Buch som i 1635 myrdede
en præstekollega i Veerst præstegård, efter en diskussion om 20 daler. Sognet har flere gange været ramt af sygdomme
og krig, særligt Kejserkrigen, Torstensonkrigen og Svenskekrigene i 1600-tallet tog hårdt på området og affolkede til tider
landsbyerne. Farveotografiet herunder, som er uden tidsangivelse, skulle angiveligt være af rytterskolen i Store Andst, men
da rytterskolen blev revet ned helt tilbage i 1870´erne, giver det jo ingen mening, men det kan måske være den landsbyskole,
der afløste rytterskolen og som var i brug indtil 1909, og derefter måske blev anvendt til beboelse. Det er endnu ikke
undersøgt. Bygningen på fotoet findes ikke længere.

Historie

Rytterskolen i Store Andst blev opført i 172?. Rytterskolen blev nedbrudt i 1871 (måske først i 1876?), og en ny skole blev opført på den samme plads.

Matrikelkort fra 1773 over landsbyen Andst. Hvis det foto, som er anvendt som titelbillede over dette opslag, er den skole, som erstattede rytterskolen på den samme plads, er rytterskolen den grund på matrikelkortet, som her er markeret med bogstavet R (rytterskole). Der har tydeligvis været en mindre plads mellem skolebygningen og kirkegårdsmuren, og skolelodden har så ligget direkte syd for rytterskolen.

Udsnit af et ældre kort over Store Andst med angivelse af skolens placering lidt vest for kirken. Det er ikke dog ikke rytterskolen, men gælder den skole, som afløste rytterskolen i 1870´erne.

Andst Kirke, som ligger højt på en bakke midt i byen, er en stor granitkvaderstensbygning, formodentlig fra de sidste årtier af 1100-tallet. I senmiddelalderen er der tilføjet våbenhus. Andst var gennem århundreder en fast station for de rejsende mellem Kolding og Ribe. I året 1588 foretog Frederik 2. denne rejse og rastede i præstegården. Kongen gav ordre til sin lensmand på ,

Koldinghus, Caspar Markdanner, om at udstyre Andst Kirke med et tårn. Det blev bygget i 1592 og er forsynet med et løgformet lanternespir. Det var dengang et styltetårn, som havde åbninger i underetagen. Disse blev muret til engang i 16- eller 1700-tallet. I kirkeskibet er ophængt en tavle fra 1602 med latinsk tekst, som hylder kirkens tårnbygger og velgører lensmand Caspar Markdanner. Teksten er forfattet af præsten Jon Jensen Kolding, der i 1594 skrev den første kendte topografi over det danske rige. På en ydermur i våbenhuset sidder en romansk gravsten, som er delt i to felter. I det øverste felt står en mand og en kvinde i kærlig omfavnelse, og i det nederste felt ses en ko. Tolkningen af motivet er uklar, men meget tyder på, at stenhuggeren må være den samme, som har udført sydportalen

Som det ses på fotografiet, som er anvendt som titelbillede over dette opslag, lå denne bygning lige op til kirkegårdsmuren. Som fotografierne viser, er der i dag intet spor tilbage af denne bygning, og det nærmeste hus ved kirkegården er i dag et nutidigt parcelhus i gule mursten. Hvis fotografiet viser sig at være den skole, som afløste den gamle rytterskole, og som blev opført på den samme plads, som rytterskolen havde ligget på, så er P-pladsen i højre halvdel af ovenstående foto netop den plads foran rytterskolen, som ses på det gamle matrikelkort i venstre spalte.

(Vær opmærksom på, at luftfotografiet af Andst Kirke herunder ikke er retningskorrekt, men set fra øst, så synsvinklen bliver den samme som på det øverste foto.)

Andst Sogn

Andst Centralskole blev opført i 1958. Det er den tredje skole efter rytterskolen. Tavlen fra den gamle rytterskole skulle i dag befinde sig på denne skole.

Skoleholdere (førstelærere)

Information og links

Litteraturhenvisning:
"Vort sogns historie i 100 år", udgivet 1951 på Historisk Forlag. Forfatteren er ikke oplyst, men bogen skulle angiveligt omhandle Malt, Gørding og Andst herreder.
Bogen, som er på næsten 400 sider, findes på Bække-Veerst Lokalarkiv.

John Kvist: "Veerst Sogn", udgivet af´ Historisk udvalg for Veerst sogn´, 1958.

Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://danmarkskirker.natmus.dk/ribe/andst-kirke
(artiklen om Andst Kirke kan downloades som pdf-fil)

Rytterskoletavlen

Da rytterskolen blev revet ned i 1871 (1876?), blev rytterskoletavlen overført til den nyopførte skole, hvor den blev opsat over døren. Da denne skole blev nedlagt i 1909, blev tavlen igen flyttet til en nyopført skole, hvor den blev opsat over to indgangsdøre. 1958 blev tavlen igen flyttet, denne gang til Andst Centralskole, hvor den blev indmuret ved hovedindgangen og angiveligt stadig skulle befinde sig. Den grålige tavle, som er af en meget åben struktur, er vejrslidt i betydelig grad. Teksten er tydelig og optrukket med farve, desværre lidt for bredt.

Kommende foto af rytterskoletavlen

Øster Gesten (Østergesten, Øster Gjesten eller Gesten)

Gesten er en lille by i Sydjylland, som ligger i Vejen Kommune og i virkeligheden består af 2 landsbyer: Vester Gesten
omkring kirken, der tidligere lå lidt udenfor byen i sydlig retning, som det ses på det ældre kort herunder og af Øster Gesten.
Den nuværende by er opstået langs den gamle landevej, som nu er hovedgaden i byen. Da Troldhedebanen kom til byen
i 1917, opstod der derpå yderligere et stationskvarter.

Historie
Rytterskolen i Øster Gesten blev opført i 172? på den nuværende adresse Stilundvej ? I årenes løb blev rytterskolen ombygget en del. Rytterskolen blev nedlagt 1912 og afløst af den nyopførte Gesten Centralskole på torvet i Gesten. Rytterskolen blev derefter anvendt til privat beboelse. Udsnit af det ældre kort, som også er anvendt som titelbillede øverst på dette opslag. På kortet over Østen Gesten ses rytterskolens placering tydelig markeret i øverste højre hjørne.		Rytterskolen i Øster Gesten Fotografi fra ukendt år, men før 1931. Siden rytterskolen blev nedlagt i 1912, blev den anvendt til privat beboelse. Herunder et ældre fotografi af Centralskolen i Gesten, som erstattede rytterskolen. . Gesten Kirke består af et romansk kor og kirkeskib fra omkring år 1200 med et våbenhus og et senere tilbygget tårn. Sideindgangen til kirkegården i muren af kampesten omkring kirken er ført igennem en gravhøj. 2014 blev det nye tårn indviet. Forud var gået en byggeperiode på ti måneder og en planlægningsfase på næsten seks år. I kirken findes flere kirkestole fra 1575.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
? S. Hansen H. Sørensen Den sidste skoleholder og - fra sidst i 1800-tallet - førstelærer ved rytterskolen i Øster Gesten.	? 1865-1894 1894-1912	Litteraturhenvisning: "Gesten sogns historie", udgivet 1955. Link til yderligere information om rytterskolen og byen: http://friluftsvejen.inst.vejen.dk/media/ 837671/tp-vandretursfolder-gesten-endelig- version-til-web-feb-11.pdf
Rytterskoletavlen
Da rytterskolen blev nedlagt i 1912 blev tavlen overført til den nyopførte Gesten Skole, hvor den blev indmuret i gavlen over døren indtil biblioteket (se foto i højre spalte). Tavlen blev indmuret i en lav niche, men med en fri og let fremhævet kant. Stenen er lys og lidt gråflammet. Formen er lidt usædvanlig, men er måske resultat af en senere restaurering af tavlen. Teksten er ret bred med enkelte linjeklemninger og nogle fejl; ´bügger`, som skulle have været ´bygger´ og ´Værek´, som skulle have været ´Værck´. Tavlen har en lidt vejrslid, men er som helhed ganske velbevaret. Gesten Centralskole blev indviet i 1912. På fotografiet i højre spalte ses skolelederen på Gesten Skole, Troels Ravn, foran skolen, hvor sandstenstavlen fra den gamle rytterskole tydeligt kan ses indmuret over døren, - desværre så højt oppe på muren, at teksten næppe kan læses.		Kommende foto af rytterskoletavlen

At anlæggelsen af en jernbane ofte får stor betydning for lokalområdet er Gesten også et udmærket eksempel på. Her
medvirkede den nyanlagte jernbane i høj grad til, at der opstod hel ny bydel. 1917 anlagde man Troldhede-Kolding-Vejen
Jernbane (TKVJ) - eller Troldhedebanen, som med en samlet længde på næsten 100 kilometer var Danmarks længste
privatbane med hovedstrækningen Troldhede-Grinsted-Kolding, og sidebanen Gesten-Vejen. Jernbanen var i brug indtil
1968. På fotografiet herunder er toget netop ankommet til stationen i Gesten angiveligt en dag omkring 1947. Banen havde
en god økonomi i de første år, men fra 1924 begyndte det at gå tilbage. Under besættelsen 1940-1945 gik det bedre som
følge af omfattende transport af brunkul, men efter krigen gik det igen tilbage, og banen fik igen en så dårlig økonomi, at
Lejrskov Sognekommune ikke længere ville være med til at dække underskuddet, så i 1965 blev Troldhedebanen nedlagt.

Veerst (Verst)

Landsbyen Veerst ligger i Veest Sogn i Vejen Kommune. Fra jernalderen er der nogle af de første arkæologiske spor
efter mennesker i området. Det måske tydeligste og ældste spor er kirken fra omkring 1150. Allerede i vikingetiden
fik Veerst en handelsmæssig fordel på grund af sin nære beliggenhed tæt ved en af hærvejene. Blandt de tidlige
præster fra sognet er præsten Mads Staffensen Veerst (også kendt som Mads Buch), der i året 1635 myrdede en
præstekollega i Veerst præstegård efter en diskussion om 20 daler. Sognet har flere gange været ramt af sygdomme og
krig, især Svenskekrigene i 1600-tallet tog hårdt på området og medførte, at det til tider blev affolket.

Postkortet af den nyopførte Veerst Skole, som afløste rytterskolen i Veerst i 1907 er derfor dateret til perioden mellem
1907-10, og skolefotografiet herunder fra den gamle rytterskole er dateret til perioden mellem 1890 og 1900.
På skolefotografiet står førstelærer Kappel med et af sine børn på armen i billedets venstre side. Begge fotografier
findes på Bække-Veerst Lokalarkiv.

Historie
Rytterskolen i Veerst blev opført i 172?,og den blev nedlagt i 1907, hvor den blev erstattet af en nyopført skole. Bygningen blev derpå anvendt til privat beboelse, og i en kortfattet beskrivelse af rytterskolen fra 1921 oplyses det, at bygningen ´vistnok´ er ombygget, og nu ejes og bebos af en købmand. Udsnit af ældre kort over Veerst. Den nuværende kirke i Veerst er bygget på den gamle kirkes grund i året 1896. Sognet, der oprindelig var ret lille, nævnes første gang i kirkelisten i ´Ribe Oldemoder´ - Ribe domkapitels brevbog med oversigt over domkapitlets jorder og ejendomme - fra midten af 1300-tallet, hvor kirken i Veerst er sat til laveste afgift, nemlig 2 skilling sølv. I næsten hundrede år var kirken underlagt Koldinghus Rytterdistrikt, som var oprettet allerede i 1680. Da rytterdistriktet blev nedlagt, og det tidligere krongods, herunder også kirken, blev solgt til private ved auktionen over ryttergodset i 1767, blev kirken solgt til en amtsforvalter i Nyborg. I de følgende år blev kirken solgt flere gange, inden den i 1911 overgik til selveje. Den nyopførte kirken, som erstattede den romanske middelalderkirken, der blev nedrevet på grund af forfald, blev indviet den 3. søndag i advent 1896. Den består af kor og skib samt et tårn i vest, hvis nederste etage fungerer som våbenhus. Bygningen er opført af teglsten og med tag af skifer. Kirken blev genopført i den stil, der kaldes historicisme, og som var ret udbredt især fra midten i 1800-tallet og nogle årtier frem, og som førte til en del nyopførte huse - som fx kirken i Veerst - i en ´pseudohistorisk´ stil, men desværre også medførte en række meget hårdhændede restaureringer af især middelalderkirker, som det bl.a. skete med Viborg Domkirke. Fotografi fra 1895 af Veerst gl. kirke, der blev nedrevet i 1896. Fotografiet af præstegården i Veerst, som ses herunder, er fra 1905. Begge fotografier findes på Bække-Veerst Lokalarkiv.		Det er endnu ikke lykkedes af finde et fotografi eller en anden gengivelse af rytterskolen i Veerst bortset fra det skolebillede som er anvendt som titelbillede over denne artikel. Fotografiet af ´Veerst Gl. Skole´ er derfor ikke af rytterskolen, men af den skole, som afløste rytterskolen i 1907. Fotografiet er fra et ukendt år, men før 1937. Bygningen findes endnu på adressen 30 Gyden og ses herunder på et fotografi fra 2017. Veerst skole på Kirkevej 16 blev bygget i 1901 og nedlagt ca. 1970. Fotografiet herover er dateret til ca. 1925-1935, og herunder ses bygningen på et fotografi fra 2017. Hvad stiller man op med en nedlagt landsbyskole? Det problem har mange kommuner stået overfor i takt med de omfattende skolenedlæggelser landet over. Løsningen med den nedlagte Veerst Skole hører nok til de mere utraditionelle, som ovenstående ´avisklip´ viser.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og link
? ? Hansen N. Mortensen J. Kappel ? 2 af de skoleholdere og - efter 1900 - førstelærere ved rytterskolen i Veerst i perioden 1861 til 1901.	? 1851-1861 1861-1893 1893-1901 1901-1909	Litteraturhenvisning: John Kvist: "Veerst sogn" udgivet i Kolding 1958. Links til yderligere information om rytterskolen og byen: http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/ tx_tcchurchsearch/Ribe_2365-2377.pdf (særtryk om Veerst Kirke fra værket "Danmarks Kirker" kan hér - ganske gratis - downloades som pdf-fil). http://historievejen.inst.vejen.dk/billedarkiv/billeder-fra-baekke-veerst-lokalarkiv
Rytterskoletavlen
Da rytterskolen blev nedlagt i 1907, blev blev tavlen overført til den nyopført skole i Veerst, hvor den blev indmuret i nordgavlen. Den mørkegrå sten er mørkegrå og temmelig vejrslidt. Teksten på tavlen er ikke trukket op med farve, men er både ren og dybthugget, så læsbarheden er rimelig. Indtil Bevoksningen ved gavlen fik i årenes løb lov til at vokse, så tavlen efterhånden var meget overgroet, men i 1970 blev den beskåret, så tavlen igen blev synlig. Tavlen er ganske velbevaret.		Kommende foto af rytterskoletavlen Fotografi fra ca. 1980 af den indmurede tavle på den nedlagte Veerst Skole, som også ses herunder på et fotografi fra 1986

Vrå

Stednavnet Vrå kan henvise til ikke færre end 12 lokaliteter i Danmark. I dette tilfælde gælder det landsbyen Vrå
i Lejrskov Sogn i Kolding kommune.

Historie
Rytterskolen i Vrå blev opført 1726 på den nuværende adresse Fynslundvej 46, og var den første skole i Lejrskov-Jordrup Sogne, som blev oprettet som rytterskole. Skolen skulle dække både Lejrskov og Jordrup sogne, men da beboerne i Jordrup sogn syntes, at skolevejen for deres børn blev urimelig lang, klagede de til kongen og søgte om, at der også blev opført en skole i Jordrup. Klagen og ansøgningen om en ny skole blev dog afvist, og børnene i Jordrup måtte nøjes med skolen i Vrå. Skolestuerne i rytterskolen var på 36 kvadratmeter og beregnet til 50 elever, men i Vrå var der op til 80 børn, og i Skanderup var der op til over 100 børn i det lille rum. Fraværet blandt børnene har imidlertid været stort, som det også kendes fra andre rytterskoler, hvor nogle af børnene havde lang vej til skole og deres arbejdskraft var ofte også nødvendig for bønderne. 1737 udgav Henrik Broholm, som var skoleholder ved rytterskolen i Vrå, en beskrivelse af Frederik IVs rytterskoler på latin med titlen ´Ortus et progresus vernacularum scolarum´, og heri skrev han bl.a. (i en ældre dansk oversættelse) om disse skoler, at de ´saa længe som de staa, vil være Æresmindesmærker for den ærværdigste Konge, saa hans Navn aldrig skal dø.´ Fra Broholms bog har vi også en beskrivelse af skolernes indretning: "Fra Forstuen gaar man ind i Skolestuen, fra denne i Stuen; herfra baade i Sovekammer og Køkken, fra dette i Spisekammer og Gaard. Fra denne var Indgang til Stalden. Da der ikke hørte Jord til Embedet, behøvedes intet Udhus; Brønd fandtes ikke ved alle Skoler." Det er også fra denne bog vi ved, at der var malet opbyggelige vers på de kalkede vægge over alle dørene indvendigt i rytterskolerne, som omtalt i beskrivelsen af rytterskolerne. Udsnit af et ældre kort over Vrå, hvor skolens placering er markeret lidt over midten. Bemærk også, at fattiggården er markeret (for neden til venstre). Det er ikke usædvanligt på sådanne kort. Rytterskolerne var beregnet til 50 elever, men elevtallet på mange af skolerne var ofte højere. På et tidspunkt var der 80 elever i skolen. I årenes løb blev bygningen ombygget en hel del. Rytterskolen fungeret som lokal skole indtil den i 1962 blev erstattet af den nyopførte centralskole, Fynslundskolen. Den nedlagte skolebygning har siden været privat eje og benyttes fortsat til beboelse. Sandstenstavlen nedtages fra rytterskolen i Vrå og flyttes til Fynlundskolen i Jordrup, hvor den opsættes på muren i en mellemgang. Det er meget sjældent at finde fotografier, hvor man ser flytninger af rytterskoletavlerne, selvom det ellers har fundet sted med næsten alle rytterskoler, og derfor er foregået hundredvis af gange også i nyere tid. Fotografierne, som er fra et ukendt år, men sikkert omkring 1962, befinder sig alle på Lunderskov og Omegns Lokalhistoriske Arkiv.		Rytterskolen i Vrå, som den så ud omkring 1926 og den senere bygning, som også hørte til rytterskolen (? - undersøges) (foto herunder). Bemærk, at tavlen i 1915 stadig var placeret på den oprindelige plads over døren på rytterskolen. (Lunderskov og Omegns Lokalhistoriske Arkiv). Inden dette fotografi af rytterskolen blev taget i 1970, havde den gamle skolebygning gennemgået endnu en betydelig ombygning. Den nedlagte rytterskole i Vrå, som den så ud i 2009. Vrå Hovedskole fotograferet mellem 1911-1930, som afløste rytterskolen, da den blev nedlagt. Over døren i forhallen skolen stod der: "Ord i Bog, Skrift i Bog skal vor Ungdom lære, ret at bruge Kraft og Sprog, Livet til Guds Ære". Foto fra Vrå og Omegns Lokalhistoriske Arkiv. Herunder er gengivet et luftfotografi af Centralskolen på Fynslundsvej 110 i Jordrup - senere Fynslundskolen - , der i 1962 afløste de 6 små, gamle skoler i Lejrskov - Jordrup Kommune. Fotografierne i venstre spalte er ligeledes fra Fynslundskolen. Herunder opsætning af rytterskoletavlen på Fynslund skolen
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
? Henrik Broholm ?	? 1737? ?	Link til Lunderskov Lokalhistoriske Arkiv på http://historiskatlas.dk/Vrå_Rytterskole_(10513).htm http://www.lunderskovarkiv.dk/438722930
Rytterskoletavlen
Da rytterskolen blev nedlagt, blev bygningen anvendt som lærerbolig, og tavlen forblev over døren til førstelærerens lejlighed. Teksten på tavlen er af en ret grov struktur. Noget tyder på, at tavlen på et tidligere tidspunkt har været restaureret, men det vides ikke med sikkerhed. Tavlen blev nedtaget omkring 1962 og overført til den nyopførte centralskole, Fynlundskolen i Jordrup (herunder), hvor den blev opsat på en mur i en mellemgang, som det også ses på fotografierne herover. Herunder ses et teknisk set desværre noget mangelfuldt fotografi af rytterskoletavlen, før den blev flyttet fra rytterskolen i Vrå.		Kommende foto af rytterskoletavlen

Egtved (Vejlby)

Landsbyen Egtved ligger i Egtved Sogn i Vejle Kommune 19 km. fra Billund, 20 km. fra regionshovedbyen Vejle, 20 km.
fra Kolding og 23 km. fra Vejen. Fotografiet herover viser den gravhøj, hvor man i 1921 fandt og påbegyndte udgravningen
af det berømte gravfund fra bronzealderen med resterne af Egtvedpigen.

Historie
Rytterskolen i Egtved blev opført i 172? på den nuværende adresse Hjelmdrupvej ?. Skolen fungerede indtil 1889, hvor den blev erstattet af en nyopført skole på samme sted. Udsnit af et ældre kort over Egtved. Under udarbejdelse		Det er tvivlsomt, om der er bevaret noget fotografi eller anden gengivelse af rytterskolen i Egtved, der i 1889 blev afløst af den skole, som ses herover. Skolen blev nedlagt i 1957. (Fotografi fra ukendt år, men før 1921). På fotografiet herunder, som stammer fra anlæggelsen af Hjelmdrupvej fra et (endnu) ukendt år, ses skolen til højre i baggrunden. Egtved Kirke, som er en romansk kirke opført i år 1170. Tårnet er først tilføjet i 1863. Tre runesten er rejst i og omkring kirken. Omkring tre km. nordvest for Egtved fandt man i 1921 den berømte gravplads for Egtvedpigen, som bl.a. indeholdt knoglerne af en påklædt lyshåret, ung kvinde og et 5-6 årigt barn, som lå på en svanevinge. På grund af fundets gode bevaring blev graven dateret til bronzealderen og kistens træ til omkring år 1370 før vor tidsregning. Fundet er et af det bedst bevarede fra bronzealderen, især på grund af den velbevarede klædedragt, som har givet en større viden om Danmarks forhistorie. I maj 2015 kom det frem, at Egtvedpigen slet ikke er født og opvokset i det sydlige Jylland, som hidtil antaget. Nye analyser af hendes tøj, hår, tænder og negle viser nemlig, at hun i stedet er fra Sydtyskland, og at hun kom først til Egtved, kort før hun døde. Aldrig tidligere har forskere kunnet kortlægge et forhistorisk menneskes rejseaktivitet så detaljeret. Det har skabt en stor opmærksomhed, både i Danmark og verden over. Egetræskisten og de øvrige fund fra graven er en del af udstillingen på Nationalmuseet i København. Kopi af kvindedragten.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
? ? Dahm S. Hovgaard Skoleholder og fra sidst i 1800-årene førstelærer S. Hovgård, som blev de sidste lærere ved rytterskolen. Lærer Hovgaard fortsatte sit virke i endnu 10 år som lærer ved den nye skole i Egtved, der afløste rytterskolen ved nedlæggelsen i 1889.	? 1847-1881 1881-1889	Links til yderligere information om rytterskolen og byen: http://ign.ku.dk/nyheder/2016/ eigtvedpigenbedsteforskning2015/
Rytterskoletavlen
Ved rytterskolens nedlæggelse i 1889 blev tavlen flyttet til den nyopførte skole på samme sted. Herfra blev den 1957 overført til den nuværende Egtved Skole (herunder), hvor tavlen i dag er placeret over hovedindgangen.		Rytterskoletavlen, som er restaureret og stadig har synlige opridsningsstreger, er velbevaret trods enkelte langsgående revner. Teksten, der er trukket op med brun farve, er tydelig og forholdsvis let læselig.

Ammitsbøl (Ammedsbølle)

Landsbyen Ammitsbøl, der på ovenstående udsnit af et kort fra 1800-tallet på det tidspunkt hedder Ammedsbølle,
er siden vokset sammen med den oprindelige naboby Ødsted, som ligger i Vejle Kommune 3 kilometer sydvest
for Jerlev, 11 kilometer sydvest for Vejle og 9 kilometer nordøst for Egtved.

Historie
Rytterskolen i Ammitsbøl blev opført i 172?. Udsnit af ældre kort over Ammitsbøl. Bemærk at fattighuset er anført sammen med smedjen, kroen og normalt også skolen. Det er almindeligt på ældre kort som dette fra begyndelsen af 1900-tallet eller tidligere. Skolen fungerede til 1862, hvor den blev erstattet af den siden nedlagte Ødsted Hovedskole i den nærliggende Ødsted by. Under udarbejdelse		Der findes næppe nogen gengivelse af rytterskolen i Ammitsbøl, som blev nedlagt og nedrevet allerede i 1862. Sandstenstavlen fra den gamle rytterskole sidder endnu i en frontispice i den gamle Ødsted Hovedskole, som det ses på fotografiet herover. Herunder ses et tilsvarende fotografi af den gamle skole set fra havesiden. Ødsted Kirke, som er sognekirke for Ammitsbøl, og dermed også den kirke, rytterskolen var underlagt.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?
Rytterskoletavlen
Tavlen blev i 1862 flyttet til den siden nedlagte Ødsted Hovedskole, hvor den endnu sidder indmuret i en frontispice. Stenen er velbevaret, men lettere vejrslidt. Teksten, der ikke er trukket op, er alligevel relativ tydelig og læsbar.

Ødsted Hovedskole med rytterskoletavlen fra den nedlagte rytterskole i Ammitsbøl. Ødsted Hovedskole blev opført i
1863. Foto fra et ukendt år, men før 1920. På kortet herunder kan man se, hvordan den tidligere landsby Ammitsbøl
reelt er vokset sammen med nabobyen Ødsted.

Højen

Den gamle landsby Højen nævnes første gang i 1325, hvor stavemåden er ”Høthærn”. Byen ligger ca. 7 km. syd for Vejle.
Landsbyen Ny Højen opstod lidt syd for den oprindelige landsby omkring år 1900 som en service- og landvejsby mellem
Vejle og Kolding. I 1688 var Gammel Højen en mellemstor landsby med 15 gårde og 12 huse med jord. Den første vej
gennem Højen lå ca. 100 meter øst for den nuværende vej, som er lavet omkring 1840, samme år som Højen Kro blev
bygget. Kroen er i dag ombygget til lejligheder. Højen sogn i Jerlev Herred består udover Højen af de tre lokalområder
Gammel Højen, Stubdrup og Horsted. Gammel Højen, som formentlig er den oprindelige landsby, er karakteristisk ved
at være en ”rækkeby” med gårdene beliggende på rækker langs Tårnvej. Som andre landsogne i Danmark har Højen
været påvirket af historiens skiftende forhold. Under Den Sorte Død, som hærgede Europa i 1300- og 1400-tallet, døde
måske halvdelen af Europas befolkning, og pesten har givetvis også ramt Højen sogn. En anden hård tid var 1600-tallets
svenskekrige, hvor beliggenheden ved den vigtige hovedvej mellem Vejle og Kolding gav Højen en udsat placering.
Mødet med de svenske og tyske soldater i svensk tjeneste kostede både brande og plyndringer i landsbyen og den
omliggende egn, og i 1661 var Præstegården, Horstedgård, Degngård, Pjengård og Oxviggård hærget. Dertil kom
misvækst samme år. I året 1682 var der i Højen sogn i alt opdyrket 1069 tdr. land, og der var 17 gårde i Gammel Højen,
3 i Horsted og 6 i Stubdrup. Op til midten af 1900-tallet var landbruget det bærende erhverv, men især i sidste halvdel af
1900-tallet har sognets struktur ændret sig meget. Landbrugsproduktionen er koncentreret på langt færre, men meget
større bedrifter, og sognet er i dag karakteriseret ved at være et beboelsesområde med pendlertrafik. Herover udsnit af
et ældre postkort fra ukendt år med motiv fra Højen, og herunder ses et udsnit af et ældre kort over området.

Historie
Rytterskolen i Højen, som senere også blev kendt som ´Højen Søndre Skole´, blev opført omkring 1725. Skolen lå ved indkørselsvejen til ´Stadegaard´ på Stadegaards Toft ca. 100 meter østligere end den senere ´Gammel Højen Skole´ eller ´Højen Nordre Skole´. Rytterskolen fungerede indtil 1879, hvor den blev nedbrudt og erstattet af den før nævnte og dengang nyopførte ´Højen Nordre Skole´. Denne skole fungerede indtil 1955, hvor den blev afløst af en nyopført skole. Et skolebillede fra 1876, hvor elever, lærer og en kogekone, som sikkert har kager til én eller to kroner i de store kurve, har taget opstilling foran Rytterskolen i Højen. Bagest ved vinduet i venstre side af billedet står skoleholderen Rasmus August Jensen, som var født i Jelling i 1824 og dimitteret fra Jelling Seminarium. Han døde i 1898 og ligger begravet i Jelling. Fotografiet findes på Vejle Stadsarkiv. Højen Kirke blev bygget syd for Gammel Højen nede ved Højen Å. Skib og kor blev opført af frådstenskvadre i midten af 1100-tallet. Senere blev de små romanske vinduer erstattet af større i gotisk stil. Kirken i dag er præget af store ændringer udført i 1860´erne. Tårnet blev bygget, et våbenhus og koret blev ombygget. Hele byggeriet skete i røde tegl, og velsagtens for at skabe et smukt, ensartet murforløb set fra syd, valgte man at skalmure også skibets sydside med røde mursten. Under en istandsættelse i 1969-70 blev alle vinduerne i nordsiden muret til for på den måde at skabe bedre omgivelser for de kalkmalerier, man havde afdækket ved en tidligere restaurering. I dag fremstår både kor og skib med hvidkalkede mure mod nord og med tilbagetrukken tilmuring af de sløjfede vinduer.		bygning ?? *Den ´nye´ skolebygning blev opført i 1955 og indviet i marts samme år med 2 klasseværelser til ca. 50 elever i 3 klasser.* Skolen, som - noget uberettiget - blev kaldt ´Rytterskolen´, kom dog ikke til at fungere ret længe, for allerede i 1964 blev den nedlagt. Bygningen kom derefter i privateje og har i mange år været ejet af firmaet Alfa Laval A/S, men blev i 2016 solgt til et maskinfirma. Skolen fra 1955 blev erstattet af centralskolen, ´Højen Skole´ (herunder), som ligger på Jenlevej 3 i nabobyen Ny-Højen. Skolen var da nyopført. Ikke færdigskrevet Kortet herunder viser Højen Sogn sydvest for Vejle Fjord.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
? Rasmus August Jensen ?	? 1857-1889 ?
Rytterskoletavlen
Da den oprindelige rytterskole blev revet ned 1878, blev tavlen flyttet til den nyopført skole omtrent på samme plads. Denne skole blev siden erstattet af en ny skole i 1955 og tavlen flyttet til denne bygning (usikkert?). Herfra blev tavlen i 1964 atter flyttet, - denne gang til den nybyggede ´Højen Skole´, hvor den var indmuret i en ydermur ved indgangsporten. Siden (?) er tavlen flyttet til den skolebygning, som blev opført i 1955, hvor den i dag er indmuret i bygningens hall. Rytterskoletavlen er velholdt med enkelte afsprængninger (muligvis frostskader). Teksten, som er let læselig, er trukket op med sort farve og spejlmonogrammet er forgyldt.

Rytterskolen fra Højen er en af de bevarede tavler, som er lettest at læse. Under Frederik IVs spejlmonogram står en kort
tekst på latin: "Hanc Scholam hujusq adinstar Ducentas Quadraginta Cohortes in Circulis ad perpetuo alendas duodecim
Cohortes Equestres, a me institutis, fundavi", som i en noget tilpasset dansk oversættelse lyder: "Denne skole tillige med
240 lignende har VI FREDERIK DEN FJERDE i året 1721 opført i de distrikter, som af mig er oprettet til altid at underholde
12 ryttereskadroner". Det efterfølgende vers på dansk lyder: "Halvtredsindstyve Aar, GUD har DU mig opholdet / At Sygdom,
Kriig og Pest mig intet ondt har voldet / Thi yder ieg min Tack, og breeder ud DIT Navn / Og bygger skoler op, De Fattige
til Gavn./ GUD lad i dette Værck DIN Naades Fylde kiende / Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende:/ Lad altid
paa min Stool een findes af min Ætt / Som meener DIG MIN GUD, og DISSE SKOLER Rætt.

Slaget ved Højen, hvor den danske dragon Niels Kjeldsen mistede livet under en heltemodig kamp, ene mand mod en flok
preussiske husarer ved en træfning søndag morgen den 28. februar 1864 ved Blåkær Skov på landevejen ved landsbyen
Højen. Billedet er malet af Karl Hansen Reistrup (1863-1929) i 1924, og viser Niels Kjeldsens kamp mod de Preussiske
Husarer. 1891 rejste Kolding og Omegns Forsvarsbrødreforening en mindesten over Niels Kjeldsen, som står ved skoven.

Ågård

Landsbyen Ågård er mod nord vokset sammen med stationsbyen Gravens. Ågård ligger 9 kilometer øst for Egtved,
15 kilometer nord for Kolding og 17 kilometer syd for Vejle. Byen ligger i Øster Starup Sogn og hører til Vejle
Kommune. Ågård nævnes første gang i 1524. I 1688 var det en mellemstor landsby med 15 gårde og 4 huse.
Landsbyen blev udskiftet i 1774-75, hvorefter mange gårde flyttede ud på deres lodder..

Historie
Hvor og hvordan undervisningen har fundet sted i Starup sogn i de første hundrede år efter reformationen ved vi intet om. Lindholm (se litteraturhenvisningen i højre spalte) skriver, at "den første degn, jeg ved at sige, i Starup er Niels Matthiasen, der kom i karambolage med sognepræsten Niels Fog på grund af sin medfødte menneskelige skrøbelighed." Året er 1683. Nævnte Niels Matthiasen efterfulgtes af Niels Christoffersen, der forblev i embedet indtil 1727. Der kan næppe herske tvivl om, at rytterskolen i Ågård, som blev opført i 172?, var sognets første egentlige skole, men Lindholm nævner, at der i degneboligen i Starup blev indrettet "en slags skole"— formentligt omkring 1770, da degnen flyttede til Ågård. Lindholm skriver nemlig, at "en korporal Johann Christian Voigt indrettede en slags skole". Udsnit af et kort over Ågård og Gravens nord for Ågård samt den nærliggende slægtsgård Phønixborg. Den angivne skole i den sydlige ende af byen viser placeringen af den skole, som i 1854 erstattede den nedlagte rytterskole, men placeringen er den samme som rytterskolens. Skolen i Gravens er også markeret. Kortet er fra begyndelsen af 1900-tallet. Skoleloven af 29. juli 1814 indførte skolepligt for alle børn men fastsatte også, at intet barn måtte have længere skolevej end 2 mil, og det gav anledning til problemer i sognet, idet børnene i yderområderne havde mere end ½ mils vej. På det tidspunkt havde Starup en præst, L.M. Lund, der i høj grad interesserede sig for skole og undervisning og han udkastede nu den plan, at man skulle flytte rytterskolen fra Ågård til et centralt sted, nemlig til ´Rejsholt Kobbel´, som var nogle af slægtsgården Phønixborgs nordligste marker. Dette ville medføre, at børnene ikke kun fra Agård, men også fra de nærliggende landsbyer Brakker, Hesselballe og Borlev stort set alle ville få lige langt til skole, som så også ville ligge inden for den lovbefalede afstand. Samtidig foreslog pastor Lund, at man skulle udbygge den tidligere omtalte degnebolig i Starup, så man dér kunne undervise børnene fra sognets østlige del. Men pastor Lunds forslag blev forkastet, idet "de gode Starup sognemænd satte sig principmæssigt imod enhver udgift", som Lindholm skriver i sin bog om sognets historie. Et argument for at afvise planen var også, at selv om skolevejen var lang, gik dog for en stor del gennem skoven, som gav børnene læ i dårligt vejr! Resultatet var altså, at ´de Brakker- og Borlevbørn´ fortsat i mange år måtte traske gennem Brakker Skov for passe skolegangen i rytterskolen i Ågård. Øster Starup Kirke, som er sognekirke for Ågård, ligger nogle få kilometer nordøst for Ågård. Den forholdsvist store kirke består af et romansk kor, tidligere med apsis og skib samt en sengotisk forlængelse af koret og et våbenhus. Kirken er opført i anden halvdel af 1100-tallet; tårnet er dog fra senmiddelalderen. Rytterskolen var efterhånden i så slet forfatning, at man i 1854 valgte at opføre en ny skolebygning på den samme grund som den gamle rytterskole. Skolen fra 1854 eksisterede som Ågård Skole indtil 1958, hvor den blev nedlagt og afløst af centralskolen i Øster Starup. Fra 1959 fungerede den nedlagte skolebygning som kommunekontor og bolig for den nyansatte kæmner. Ved kommunesammenlægningen i 1970 blev kommunekontoret nedlagt, og siden 1973 har bygningen været indrettet som børnehave.		Den oprindelige rytterskole i Ågård eksisterer ikke længere, og det er meget tvivlsomt, om der findes nogen gengivelse af bygningen, for den efterhånden meget forfaldne bygning blev fjernet allerede i 1854 og erstattet af en ny skolebygning, som ses på fotografierne herover og herunder. Bygningen blev senere kommunekontor, og anvendes i dag til børnehave. "Året 1854 Lod Starup Sogns Beboere denne Skole af sin faldefærdige Tilstand atter igjen opføre", står der indledningsvis på den mindetavle, der sammen med den oprindelige rytterskoletavle fra den gamle rytterskole er opsat på hver sin side af indgangsdøren på den nuværende bygning. Inskriptionen fortsætter med en hyldest til `Fjerde Frederik´ for hans skolebyggeri. Verset på mindetavlen er opbygget som verset på den gamle rytterskoletavle og.lyder i sin helhed således: "Endnu ud af din Æt o Fjerde Frederik findes Kong Frederik Syvende hvis Navn vil evig mindes Skjøndt Krig og Pest os har hjemsøgt i nogle Aar Ved Guds og Kongens Hjælp i Flor dog Danmark staaer Lad Jesu Christi Tro i denne Skole være Lad Ordets Tjenere det holde høit i Ære Lad Rug som Fattig her indlemmes i Guds Ord Lad aldrig være Tvivl, hør os o Herre stor." To fotografier af mindetavlen. Det øverste foto er det ældste, og der er tydeligvis lavet en bredere cementkant omkring tavlen, før det nederste foto blev taget. Rytterskoletavlen er indmuret til venstre for døren, og den ´nye´ mindetavle fra 1854 er indmuret til højre for døren.. (Fotografierne er midlertidige)
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?	Litteraturhenvisning: Poul Lindholm: "Starup sogn i Brusk Herred", udg. 1911. Peter Houbak: "Øster Starup sogn efter 1900", udg. 1988. Link til yderligere information om rytterskolen og byen: http:///www.osterstarup.lokalarkiver.dk/de_gamle_ skoler_i_starup_sogn.htm http://hoejen.dk/tilflytter/artikkel/fra-hoejen-sogns-historie/
Rytterskoletavlen
Tavlen er opsat på facaden i den skolebygning, der blev opført i 1854. Desværre er stenen indmuret i plan med muren. Det kan undre, at man ved flytning af disse sten ofte har overset eller misforstået stenenes oprindelige udformning til at springe ca. 3 cm. frem i murfladen, men i stedet har frataget tavlen dette særpræg ved at indmure den på en sådan måde, at skriftfladen som her i Ågård ligger i plan med muren. Tavlen har enkelte afsprængninger - sikkert på grund af frost -, men er ellers ganske velbevaret. Teksten er trukket op med sort farve, så den er tydelig og let at læse. *(Fotografiet af rytterskoletavlen i højre spalte er midlertidigt)*

Harte

Fotografiet af rytterskolen i landsbyen Harte, som ses herover, er fra omkring 1920, hvor skolen for længst var nedlagt som
skole, og bygningen var på det tidspunkt en del af ´Harte Maskinfabrik´. Fotografiet opbevares i dag på Kolding Stadsarkiv.

Historie
Rytterskolen i Harte blev opført i 1723 på den nuværende adresse Esbjergvej 112 og fungerede som skole indtil 1847, hvor undervisningen blev henlagt til en nyopført skole ved kirken. Den gamle rytterskole blev solgt, og den blev i 1877 erhvervet af fabrikant Jørgen Kristensen, som indrettede den gamle skolestue til fabrikationssted af landbrugsmaskiner af træ under navnet ´Harte Maskinfabrik´. Udsnit af ældre kort over Harte. Skolen i Harte lå lidt udenfor landsbyen og er på kortet markeret lige nord for kirken i det øverste, venstre hjørne. Både ved overtagelsen i 1877 og senere er der foretaget en del ændringer ved bygningen. På gavlen var der f.eks. malet nogle landbrugsmaskiner. Senere er laden styrtet om i forbindelsen med en storm. Hvornår den er bygget op igen, vides ikke. Bygningen anvendes i dag til privat beboelse.		Rytterskolen i Harte har i en periode også huset en et fabrikationssted af landbrugsmaskiner. Facaden står i dag i mursten, mens de tre øvrige vægge er kalkede.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?
Rytterskoletavlen
Sandstenstavlen blev flyttet fra rytterskolen i 1847, da skolen blev nedlagt, og overført til den nye skole ved kirken. Denne skole brændte imidlertid i 1963, hvorved den gamle sandstenstavle blev sprængt i 7-8 stykker. Den ødelagte sten blev derpå opbevaret i depot på den nye skole i Harte, men i forbindelse med denne skole forventede nedlæggelse, blev der igangsat et samarbejde mellem Kolding Kommune og Museet på Koldinghus om istandsættelse af stenen med henblik på overdragelse til museet på Koldinghus. En kopi af sandstenstavlen er opsat på en mur på Harte Skole (se billedet til højre).

Eltang

Historie
Rytterskolen i Eltang blev opført i 172? på den nuværende adresse Eltangvej 96. Eltang Kirke var også sognekirke for landsbyen Nørre Bjert umiddelbart sydøst for Eltang. Også i Nørre Bjert ligger en rytterskole Udsnit af ældre kort over Eltang. Bemærk galgebakken sydøst for landsbyen. Rytterskolen ligger lige foran Eltang kirke og ser ud til at være i fin stand med ikke færre end tre høje skorstene. Under udarbejdelse Rytterskolen foran kirken er markeret lidt til højre for midten. I dag anvendes bygningen til privat beboelse. Et par ældre fotografier, som viser den ombyggede rytterskole i Eltang (fotografiet herover er fra et ukendt år, men før 1920). På billedet herunder ses bagsiden af rytterskolen til højre. Bygningen er let at kende på de 3 skorstene.		Fotografierne herover viser Rytterskolen i Eltang, som den ser ud i dag. Bemærk rytterskoletavlen på facaden. Fotografiet herunder, hvor tavlen også ses, er fra ca. 1920.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?	Link til yderligere information om skolen: http://www.eltang-kirkeskole.dk/27025162
Rytterskoletavlen
Tavlen sidder stadig indmuret i facaden på den oprindelige, men ombyggede rytterskole. I forbindelse med en ombygning er den dog flyttet fra den oprindelige placering over døren til en placering mellem vinduerne. Stenen, der er mørk på en lidt gullig bund, er tydeligt vejrslidt og med mærker efter skrab af arbejdsredskaber. Teksten er dybt hugget og tydelig.

Nørre Bjert (Nørre Bjært)

Landsbyen Nørre Bjert, som ligger omkring 4 kilometer nordøst for Kolding, er første gang nævnt i 1440 som Bierte.
Før reformationen i 1536 hørte landsbyen under Almind Syssel og indtil 1662 under Koldinghus len og derefter til
Koldinghus Amt, hvor Nørre Bjert indtil kommunalreformen i 1970 lå i Brusk Herred i Vejle Amt. I Nørre Bjert
ligger Nørre Bjert Kirke, som blev bygget i 1889 og siden 1924 har fungeret som sognekirke for Nørre Bjert Sogn.
Også rytterskolen, som ses på fotografiet herover, er bevaret til vore dage. Fotografiet herunder er fra ca. 1910 med
førstelærer Lund og elever foran den gamle rytterskole i Nørre Bjert. Bemærk rytterskoletavlen på væggen i
baggrunden. Fotografiet findes på Kolding Stadsarkiv.

Historie
Rytterskolen i Nørre Bjert blev opført i 172? på den nuværende adresse Rytterskolevej 24 og ikke opført ved sognekirken, som ikke lå Bjært, som tidligere var landsbyens navn, men i nabobyen Eltang lidt nordvest for Nørre Bjert, som det også fremgår af kortet herunder, der også var sognekirke for Nørre Bjert, og hvor der også var opført en rytterskole ved kirken . I Nørre Bjert blev rytterskolen opført nogenlunde midt i landsbyen. Udsnit over ældre kort over Nørre Bjert. Rytterskolens placering lidt syd for kirken er tydeligt anført. Rytterskolen var i brug indtil 1917, hvor den blev afløst af den ny skole på Nr. Bjertvej 77, som herover er fotograferet, da skolen var ny. Den nedlagte rytterskole blev derefter anvendt til privat beboelse. Bygningen eksisterer endnu, men er naturligvis ombygget en del i årenes løb. Sandstenstavlen fra rytterskolen blev 1917 overført til den ny, men senere nedlagte skole på Nr. Bjertvej som i dag huser børnehaven `Kernehuset´, som ses på fotografiet herunder.		Den nedlagte og naturligvis i tidens løb ombyggede rytterskole i Nørre Bjert ligger stadig på hjørnet af den nuværende Rytterskolevej og Ryttervænget. Bygningen anvendes i dag til beboelse. Postkort fra omkring 1935, som viser Rytterskolevej set fra Nr. Bjertvej. Eltang Kirke, som ses herover, blev opført i kampesten omkring år 1100. Oprindeligt bestod kirken kun af af et kor og selve skibet, men blev i middelalderen blev den udvidet dels med et våbenhus mod syd og senere også med et tårn mod vest. Kirkens klokke stammer fra 1588. Den var støbt i Lübeck. På klokken står følgende inskription på latin: "Hvis Gud er for os, hvem kan da være imod os". Eltang Kirke fungerede også som sognekirke for Nørre Bjert og Strandhuse indtil 1889, da Nørre Bjert blev udskilt fra Eltang Sogn som et kirkedistrikt, og Nørre Bjert Kirke, som ses herunder, blev opført. Kirkedistriktet blev ændret til et selvstændigt sogn i 1924.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
? Laurits Hansen Lund Jens Døssing Hans Thomsen "Lærer Laurits Hansen Lund blev ansat i 1876. Han var født i Sønderjylland, men rejste efter krigen1864 til egnen omkring Skamling, hvor han blev vandrelærer på de store gårde i Binderup. Han kunne ikke tænke sig at være lærer i Tyskland, da han ikke ville aflægge troskabsed til kejser Wilhelm. På ”Juhlsminde” traf han sin tilkomne kone Bodil Marie Buch. Efter giftermålet fik han lærerembede i Nr. Bjert og blev samtidig degn i Eltang kirke. Laurits Hansen Lund var ikke kun en dygtig lærer; men også en dygtig landmand, der drev den lille jordlod ved skolen med hjælp fra en gammel karl. Han havde tre køer og en hest og var den første i Nr. Bjert, der avlede roer og fodrede med oliekager. Bodil og Laurits Lund fik 6 børn, så det gjaldt om at være økonomisk og sparsommelig. I sommerferien gik hele familien fra Nr. Bjert til Christiansfeld for at købe fodtøj, de kunne derved spare 2 kr. pr. par". (Citeret fra bogen ""Landsbyen Nr. Bjert i 1900-tallet". Se ´Litteratur og links´ i højre spalte).	? 1876-1906 1906-1908 1908-1917	Litteraturhenvisning: H.P. Bertelsen: "Eltang, N. Bjært og S. Vilstrup Sogne", Kolding 1955. Erling Andersen: "Ved allehånde kneb og rænker: en historie om Nr. Bjert Kirke og Sogn", udgivet i 1995 Inger Dahlgren og Jørgen Fønsskov: "Landsbyen Nr. Bjert i 1900-tallet", udgivet af Kolding Stadsarkiv i 2005. Hele bogen kan læses eller downloades gratis som pdf-fil ved at klikke hér.
Rytterskoletavlen
Sandstenstavlen blev nedtaget i 1917 og overført til en nyere skole, hvor den blev indmuret i en ydervæg. Denne skole er nu nedlagt og huser i dag børneinstitutionen ´Kernehuset´ (se fotografiet herover). Stenen, som er lys grå, er temmelig vejrslidt. Teksten har tidligere været trukket op med sort, og spejlmonogrammet har på et tidspunkt været forgyldt. Trods det betydelig slid er stenen alligevel ganske velbevaret.

Almind (Alminde)

Landsbyen Almind, som ligger 3 km syd for Viuf, 17 km syd for Vejle og ca. 10 kilometer nord for Kolding, er nævnt i
Kong Valdemars Jordebog, hvor den benævnes Almundæhæreth. Ved kommunalreformen i 1970 indgik Almind Sogn
i Kolding Kommune. Nord for byen løber Almind Å i en dyb dal. Den gamle rytterskole fungerede som skole indtil 1867,
men - som det fremgår af fotografiet herunder - eksisterer bygningen stadig. Almind havde jernbanestation på
Kolding-Egtved Jernbane (1898-1930). Almind var ved banens start en typisk kirkelandsby, der foruden skolen havde
smedje, forsamlingshus (fra 1878, genopført 1909) og brugsforening (fra 1890). 1899 blev Almind Telefonselskab oprettet.
Jernbanen blev nedlagt i maj 1930, men stationsbygningen er bevaret på Almind Stationsvej 3. Før 1974 var navnet
´Alminde´ sognets og byens officielle stavemåde, som blev brugt i kirkebogen, telefonbøger og kommunale skrivelser.

´Slottet´ i Almind, som er fra 1686 og dermed den ældste bygning i Almind, har fået sit navn i slutningen af 1700-tallet,
og "Slottet" var ment ironisk, for dengang boede der en hel del meget fattige familier i huset gennem mange år. "Slottet",
som var nabo til den nu forsvundne rytterskole, er her fotograferet ca. 1965 og dermed inden den store restaurering med
bl.a. indretning af værelser på loftet m.m., som det ses på senere fotografier herunder. Fotografiet findes på Kolding
Stadsarkiv. Bygningen med halvvalmet tag, som skimte i højre side i baggrunden på begge fotografier herunder, er den
tidligere Almind Skole, som erstattede den gamle rytterskole allerede i 1867. Den ´nye´ skole, som siden også er nedlagt
(1965), blev opført på samme plads som rytterskolen. Der findes næppe noget fotografi eller anden billedgengivelse af
rytterskolen i Almind.

Historie
Børnene i Almind blev undervist af en løbedegn, der rejste rundt i flere sogne, indtil sognet fik sin egen degn i 1701. Løbedegne var elever fra den ældste klasse i købstædernes latinskoler, ´mesterlektien´, som fungerede som præstens hjælpere, - løbedegne - i omegnens landsogne. Rytterskolen i Almind blev opført 1722 (eller 1726?) på den nuværende adresse Almind Kirkesti 9. Børnene i Viuf skulle også gå i rytterskolen i Almind. Efterhånden blev der også oprettet private skoler i Dons, Møsvrå og Viuf, som efter skoleloven i 1814 blev et selvstændigt skoledistrikt. Udsnit af kort fra 1800-tallet over landsbyen Almind. Den nordlige ende af skolen blev fornyet i 1858, men blev nedbrudt i 1888 for at give plads for en pogeskole til de mindre børn. På det tidspunkt var rytterskolen imidlertid blevet revet ned og afløst af den nyopført Almind Skole (herunder). Det var sket allerede i 1867. Nogle årtier senere var også den ´nye´ skole blevet for lille, og øst for den blev der derfor opført en selvstændig forskole, som blev indviet i september 1902. Almind Skole blev nedlagt i 1965, men bygningen eksisterer stadig. Skolefoto fra Almind skole i 1916. Lærer Oudrup ses med sin kone, Marie Oudrup. Nr. 2 fra venstre i næst bageste række er lærerinde Kathrine Petersen. Damen til højre for hende er lærerparrets unge pige. Fotografiet findes på Kolding Stadsarkiv. Fotografiet af Almind Skole (herunder) er få år gammelt. På luftfotografiet herunder ses Almind Kirke øverst til venstre. Almind Skole med det røde tegltag, som ses herover, ligger tæt op op mod kirkegårdsmuren syd for kirken øst for den tidligere fattigbeboelse "Slottet", som ses på fotografiet fra vintertide, der afslutter denne beskrivelse af rytterskolen.		Almind Skole erstattede rytterskolen allerede i 1867. Kirken i Almind blev opført i 1887 med anvendelse af de sten fra den romanske kirke, der tidligere stod på stedet. Tårnet er opført i røde mursten. Lige nord for byen og Almind Å ligger Alminde-Viuf Fællesskole på Storgaden 3. Skolen opstod ved en sammenlægning af skolerne i Almind og Viuf i 1965. Herover ses et fotografi af skolen under opførelse i 1964, og herunder er skolen gengivet, som den ser ud i dag.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
Jørgen Prip ? ? Niels Christian Bramming	1722-? ? 1860-1864	Litteraturhenvisning: Poul Lindholm: "Almind Sogn i Brusk Herred", udg. 1927 Iver Almind Iversen: "Almind Sogn i 1900-tallet", Udgivet af Kolding Stadsarkiv, 2003 Links til yderligere information om rytterskolen eller byen: https://da.wikipedia.org/wiki/Almind_Kirke_(Kolding_Kommune)
Rytterskoletavlen
Da rytterskolen blev revet ned i 1867, blev tavlen opsat på den da nyopførte Almind Skole (usikkert) og igen flyttet i 1979, hvor den blev overført til ´Alminde-Viuf Fællesskole´ (herunder). Her er tavlen opsat på en væg i aulaen, som nu er ´SFO-basis´ i en meget markant rødmalet ramme. Tavlen, som er af den ´lavbrede´ type, er istandsat, bl.a. er nogle hulheder tilsyneladende repareret med blyplomber, som er presset ind i stenen. Kronen i toppen er en smule beskadiget, men ellers fremstår stenen som ganske velbevaret. Teksten er ikke trukket op, men alligevel nogenlunde læsbar.

Herslev

Landsbyen Herslev ligger i Herslev sogn. Navnet kendes helt tilbage fra 1231 (Hærslef). I byen ligger kirken og den fredede
præstegård fra omkring år 1700. I 1721 blev Herslev Skole oprettet. Den var oprindeligt en af de gamle rytterskoler i
Koldinghus Rytterdistrikt, som blev etableret under Frederik 4. Herslev sogn ligger i den vestlige del af Fredericia Kommune.
Sognet har 830 indbyggere (2013). Kirken, som stammer fra den romanske periode, ligger i landsbyen Herslev. Her ligger
også præstegården. Dens stuehus og sidebygninger er opført omkring år 1700 og ombygget i 1804. Disse bygninger er i
dag fredet. Det samme er to andre bygninger, der hører til præstegården. Det drejer sig om den tidligere forpagterbolig,
som er opført i 1824 og den fritliggende vognport fra ca. 1850, også præstegårdens have og gårdsplads er fredet. I 1920´erne
var Herslev en landsby med en del funktioner. Her var både missions- og forsamlingshus (begge bygninger blev opført i 1890),
fattiggård, købmandshandel og brugsforening. Desuden var der et filehuggeri – en fabrik, hvor man fremstillede file.
Filehuggeriet var indrettet i en vandmølle, der tidligere var hør- og kartemølle. Møllens bygninger, som ligger på Follerupvej
og i dag klassificeret er med høj bevaringsværdi.,
blev opført i 1802.
ikke færdigskrevet og redigeret

Historie
Rytterskolen i Herslev blev opført 172? på den nuværende adresse Herslev Bygade 5. .Under udarbejdelse		Rytterskolen i Herslev. Herunder har elever og lærer Dahl taget opstilling til et skolefoto udenfor skolen i Harslev. Til højre for skolen kan man se vandpumpen med en lille flok elever ses i baggrunden. Fotografierne, som er fra ukendt år, men omkring år 1900, befinder sig alle på Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?	Link til yderligere information om rytterskolen og byen: http://www.fredericiahistorie.dk/side/landsbyen-herslev
Rytterskoletavlen
		Kommende foto af rytterskoletavlen

Smidstrup

Landsbyen Smidstrup ligger ved den Østjyske Motorvej 14 kilometer syd for Vejle, 15 kilometer vest for Fredericia
og 20 kilometer nord for Kolding ligger i Smidstrup Sogn og hører til Vejle Kommune. Kirken i Smidstrup ses her
på et fotografi fra 2007. Smidstrup nævnes første gang i et dokument fra 1330, hvor stavemåden er Smithstorp.
Til sognet hører følgende landsbyerne: Tiufkær, Klattrup, Store Velling, Lille Velling og Håstrup. I Smidstrup sogn
har vistnok engang ligget 4 adelige sædegårde: Smidstrupgård, Vellinggård, Rønshave og én på Håstrup Nørremark,
hvor der tidligere var spor af et voldsted. Om landsbyen Tiufkær fortæller sagnet, at kong Hans, der flere gange
(omkr. 1500) opholdt sig på egnen, under en jagt ved Tiufkær tabte sin handske, som var temmelig kostbar. Der blev
ledt intenst efter den, men uden resultat. Kongen skulle derfor have spurgt, hvad landsbyen hed, og da man svarede
”Fredskær” havde kong Hans svaret, at når hans handske sådan kunne forsvinde, så skulle man hellere kalde byen
for Tyvkær. Rytterskolen i Smidstrup, som ses herunder, har i de sidste godt halvandet hundrede år været i privat eje
og anvendes fortsat til privat beboelse.,

Historie
Rytterskolen i Smidstrup blev opført omkring 1722 på den nuværende adresse Madekærvej 7. Den 19. maj blev rytterskolen visiteret af biskoppen i Ribe, salmedigteren Hans Adolph Brorson (1694-1765), som i visitatsbogen noterede, at "Hos en gammel Skoleholder (Jakob Hansen Rafn) i Kongens Skole i samme By (Smidstrup) fandtes en kiøn aandelig Forfarenhed. Han viste mig og i sit Huus en del smukke Bøger, men beklagede, at Folk der paa Egnen var bange for dem for det Rygtes Skyld, som gik i Landet, at Bøger, som var trykt i det Kongl. Waissenhuus i Kiøbenhavn, skal indeholde vildfarende Lærdomme. Til saadant Rygte siges i særdeleshed slette Lærere at være Aarsag, som enten af Høymodighed og Egensindighed stride imod Catechismi Forklaring, ellers af Dovenhed heelst seer, at Menighederne blev i deres Vankundighed paa det, deres egen kiødelige og lunkne Leve- og Lære-Maade ikke skal blive obenbaret". Den gode bisp havde dog gennemskuet bøndernes modvilje og dårlige undskyldning for at anskaffe de nødvendige bøger, og efter at have påtalt ´problemet´ i kirken, noterede han med tilfredshed i visitatsbogen, at "Menigheden blev hel bevægelig og lovet efterdags at leve med Alvorlighed i deres Salighedssag, - de lovet at afskaffe den forargelige Juleleg, og de forsikrede mig ogsaa, at de ville forskaffe deres Børn Nye Testamenter." Hans Adolf Brorson Efter Brorsons visitats i 1750 noterede han, at "Ungdommen svarede meget vel og vidnede om Cappelanens og Skoleholderens Fliid i deres embeder". 5 år senere, den 29. juni 1755, var det atter tid til visitation i kirken fra biskop Brorson, som denne gang kunne supplere sin indberetning om præsten og degnen med en bemærkning om, at "i Annexet ligeledes en Skoleholder Henni Luxdorff, som ogsaa fik Vidnesbyrd for skikkelig Levned og at være nogenlunde habil til Skoleholdet. De 2de Medhjælpere i hver Bye var Præsten fornøyet med, de meste af Forældrene berettedes at være flittige i at holde deres Børn til Skole." Udsnit af ældre kort over Smidstrup efter rytterskolens nedlæggelse, så skolens placering er ikke med på kortet. Rytterskolen lå (ligger) lidt øst for kirken. I 1745 overlevede rytterskolen en brand, som dag medførte, at nogle af skolens mindre bygninger nedbrændte. I 1857 blev rytterskolen nedlagt og erstattet af en nyopført skole, som blev opført lidt uden for byen, og den nedlagte skolebygning overgik i 1861 til privat beboelse. Køberne af ejendommen var 2 ugifte sypiger, som indrettede huset, så de kunne udleje en del af huset som en selvstændig bolig. Her flyttede så kapellanen ind, og også de følgende kapellaner fik bolig på den nedlagte skole gennem en årrække. I 1890-erne købte pastor Niels Peter Christensen ejendommen, men den blev udlejet til kapellanen Albert Marius Hansen, som ved folketællingen i 1901 beboede hele huset med kone og tjenestepige. Siden 1909 blev huset købt af en fodermester, En kortfattet beskrivelse af bygningen fra 1921 oplyser, at bygningen på det tidspunkt var tilbygget mod øst, og at den var ejet og nu var beboet af en tømrer. Den oprindelige skolebygning eksisterer endnu. Som de fleste andre rytterskolebygninger, der stadig findes, har også rytterskolen i Smidstrup gennemgået en hel del ændringer i årenes løb. Bygningen er stadig i privat eje og anvendes i dag fortsat til privat beboelse.		Rytterskolen eksisterer endnu, men er stærkt ombygget. Siden nedlæggelsen som skole i 1858, har bygningen været anvendt til privat beboelse. Rytterskolen på Madekærvej ligger et par hundrede meter øst for Smidstrup Kirke, som det fremgår af luftfotoet. Smidstrup gamle Skole, som erstattede rytterskolen, lå på sydsiden af Smidstrupvej i området, hvor den senere Smidstrup Skole (nedlagt 1956) ligger på nordsiden af Smidstrupvej. Fotografiet herunder af den stråtækte landsbyskole er fra ukendt år. Fotografiet herunder, hvor eleverne er opstillet foran den gamle skole i Smidstrup, er fra omkring 1900-1910 og befinder sig på Vrå og Omegns Lokalhistoriske Arkiv. Den ældste del af Smidstrup Kirke er fra 1100-tallet.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
Jakob Hansen Rafn Hans Jacobsen Koed (søn af ovennævnte) Stephan Christensen Smidt Niels Jensen Smidt Peder Jensen Barsøe Magnus Johnsen Thorbjerg Da rytterskolen blev nedlagt i 1857 fortsatte skoleholder Magnus Johnsen Thorbjerg, der i øvrigt var født på Island i 1793, sit virke som underviser ved den nye skole i Smidstrup.	1722-1761 1761-1764 1764-1801 1801-1803 1803-1847 1847-1857	Litteraturhenvisning Preben Mikkelsen: "Smidstrup - spredte træk af sognets historie", bind 1+2,, udg. af Børkop Lokalhistoriske Arkiv, 1997. Rytterskolen er beskrevet i bd. 1 s. 357-360. Links til yderligere information om rytterskolen og byen: http://www.borkophistorie.dk/rytterskolen-smidstrup.html http://www.borkophistorie.dk/rytterskolerne.html
Rytterskoletavlen
Tavlen blev i 1858 overført til en nyere skole og opsat ved side af døren. Sandstenstavlerne fra Rytterskolen i Smidstrup og fra rytterskolen i Skærup blev i 1959 flyttet til den da nyopførte "Smidstrup-Skærup Centralskole" (herunder), hvor de nu er indmuret ved siden af hinanden i en forgang til aulaen med tydelig markering af, hvor tavlerne kommer fra. Skolens logo er de to overlappende rytterskoletavler. Tavlen fra Smidstrup, som er temmelig vejrslidt, er mørkegrå med brunlig flade. Teksten er trukket op med mørkebrun farve. Til venstre ses de to rytterskoletavler fra Smidstrup og fra Skærup, som nu befinder sig på Smidstrup-Skærup Centralskole. Rekonstruktionstegningen herunder forestiller rytterskolen i Smidstrup.

Skærup

Landsbyen Skærup ligger tre kilometer vest for Børkop og ni kilometer sydøst for Vejle. Byen hører til Vejle Kommune.
Byens grundlæggelse fandt sted i 1100-tallet Gesten Kirke består af et romansk kor og skib fra omkring år 1200 med et
våbenhus og et senere tilbygget tårn. Sideindgangen til kirkegården i muren af kampesten omkring kirken er ført igennem
en gravhøj. Et nye kirketårn indviet i 2014. Forud var gået en byggeperiode på ti måneder og en planlægningsfase på
næsten seks år. I kirken findes flere kirkestole fra 1575., hvor en person ved navn ´Skiappa´ flyttede sin gård til stedet.
Landsbyen voksede herefter op omkring hans gård. Skærup nævnes første gang i 1325, hvor landsbyen omtales som
”Skyepthorp”. Navnets betydning menes at være ”Skiappas udflytterbebyggelse”. Landsbyens ældste bygning er kirken
(herover), som ligger lidt ensomt nord for Skærup. Kong Frederik II sørgede i anden halvdel af 1500-tallet. Gesten Kirke
består af et romansk kor og kirkeskib fra omkring 1200 med et våbenhus og et senere tilbygget tårn. Sideindgangen til
kirkegården i muren af kampesten omkring kirken er ført igennem en gravhøj. I kirken findes flere kirkestole fra 1575.
Ved et mageskifte år (?) blev Skærup lagt ind under Koldinghus lén. Krongodset blev i 1670 udlagt til rytterdistrikter.
Skærup var i 1688 en mellemstor landsby med 16 gårde og 4 huse med lidt jordtilliggende. Langt op i 1900-tallet var
Skærup en typisk dansk vejlandsby, hvor ejendommene var opført på begge sider af en hovedvej, som løber gennem
byen. Det er en typisk udviklingshistorie, som Skærup deler med mange andre landsbyer i kongeriget.

Historie
Rytterskolen i Skærup blev opført i 1722.på den nuværende adresse Ryttervej ? Udsnit af ældre kort over Skærup og den nærliggende, sydlige nabolandsby, Damkjær. Skolens placering i Skærup på sydsiden af den gennemgående hovedvej er tydeligt markeret med ´Sk´ på kortet ganske få meter øst for mejeriet. Skolen fungerede til 1913, hvor den blev afløst af en nyopført skole. Bygningen er - som alle bevarede rytterskoler - ombygget en hel del i tidens løb. I dag anvendes den til privat beboelse. Til hver af landets rytterskoler blev der udlagt 280 td. hartkorn, men sådan blev det ikke for Skærup rytterskole, der kun kunne mestre 257 tdr. 4 skp. 3 fj. Der manglede 22 td. 3 skp. l fj, og denne mangel blev betalt af kirkekassen med 1 rigsdaler, 3 mark og 13 skilling. Til Skærup Skoledistrikt hørte foruden sognets hele hartkorn en del af Store Velling og 2 halvgårde i Lille Velling og hele Vinding sogn på nær en gård. I 1815 ændredes skoledistrikterne, og i Smidstrup-Skærup oprettede man to skoledistrikter. Vinding blev fritaget for at betale til Skærup, mens Svinholt by gik til Vinding skole. Lille og Store Velling samt Klattrup blev ansatte til at yde skolebidrag til Skærup. En del af børnene søgte fortsat Smidstrup skole, men børnene fra Lille Velling og Foldsted skulle gå i Skærup skole. Under udarbejdelse		Rytterskolen i Skærup eksisterer endnu omend i meget ombygget tilstand. Fotografiet herunder er fra et ukendt år, men før 1923. Stativet foran skolen er et redskab til gymnastikundervisningen, som var blevet et skolefag i sidste del af 1800-tallet. Nuværende Smidstrup-Skærup Skole, Tiufkærvej 3, set fra skolegården. Skærup Kirke stammer fra 1200-tallet.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
Erik Laursen Bønnelycke Ivar Pedersen Hagelund Henrick Lychsdorff Hans Pedersen J. Petersen N. Arrevad Søren Lauridsen Kragh Andersen Christian Andersen Førstelærer Anders Christian Andersen kom til rytterskolen i 1905. Han var født i 1880 på morfaderens gård, Mogenstrupgård i Nimtofte sogn, men voksede ellers op på faderens gård, Brovang, i Dystrup. Da rytterskolen i Skærup blev nedlagt i 1913, fortsatte han sit virke som førstelærer ved skolen i Skødstrup indtil sin død i 1931. På fotografiet herover, som er fra juli 1912, står Anders Christian Andersen med sønnen Aksel og datteren Ingrid på trappen foran rytterskolen. Rytterskoletavlen, som ses indmuret i facaden, blev året efter nedtaget og opsat på en anden skole, men den nedlagte rytterskole eksisterer stadig.	1722-1747 1747-1748 1748-1774 1774-1803 1803-1853 1853-1863 1863-1905 1905-1913	Litteraturhenvisning: L. Jespersens artikel, "Biskop Brorsons Visitatser" i Vejle Amts Aarbog 1931, hvor der nævnes en del indberetninger fra sognene i Holman Herred, fx Gauerslund Sogn, Vinding Sogn og Smidstrup Sogn, men også fra Pjedsted Sogn. Skoleinspektør S. Ellkier Pedersens hæfte om Smidstrup - Skærup centralskole. Udgivelse ? Link til yderligere information om skolen bl.a. med udmærkede oplysninger om de enkelte skoleholdere: http://www.borkophistorie.dk/rytterskolen-skaerup.html http://7080.nu/index.php/7080-nu/131-lokal- historie/skaerups-historie/502-historien-om-skaerup http://www.familienmejlby.dk/288883512
Rytterskoletavlen
Tavlen blev nedtaget og flyttet til en nyere skole i 1913. I 1959 blev sandstenstavlerne fra Rytterskolen i Skærup og fra rytterskolen i Smidstrup flyttet til den nyopførte "Smidstrup-Skærup Centralskole", hvor de er indmuret ved siden af hinanden i en forgang til aulaen med tydelig markering af, hvor tavlerne kommer fra. Skolens logo er de to overlappende rytterskoletavler. Den mørkegrå sten fra Skærup er ganske velbevaret og er kun lidt vejrslidt. Teksten er trukket op med mørkebrun farve.

Andkær (Andkjær)

Landsbyen Andkær liggere fire kilometer vest for Brejning, fire kilometer nord for Børkop og otte kilometer sydøst
for Vejle. Byen tilhører Vejle Kommune. Udsnit af ældre kort fra 1900-tallet over Andkær. Skolen er anført ved vejen
mellem Andkjær og proprietærgården ´Hvilsbjerggård´, som er en større landbrugsejendom ved Andkær. Ejendommen
har en smuk hovedbygning, som blev opført i 1842. Herunder er gengivet et gammelt, men teknisk set desværre noget
mangelfuldt fotografi fra et ukendt år af rytterskolen i Andkær.

Historie
Rytterskolen i Andkær blev opført i 172? på den nuværende adresse Andkær Bygade 26. Nogle tilbygninger til den oprindelige skolebygning blev opført først i 1859 og siden i 1902. Rytterskolen i Andkær var den første og gennem næsten 90 år også den eneste skole i Gauerslund Sogn. Oprindeligt blev undervisningen varetaget af en enkelt lærer, der så underviste flere årgange i et lokale, som det var normalt på landsbyskolerne. Ejeren har oplyst, at der på grunden tidligere har været et udhus til rytterskolen, som på et tidspunkt for længe siden fungerede som midlertidigt fængsel for fanger, der senere skulle anbringes til arresten i Kolding. Indtil 1884 var rytterskolen skole for hele skoledistriktet, der foruden Andkær også omfattede Andkær Skov, Stranden og Sellerup. Rytterskolen blev nedlagt i 1958, hvor den blev afløst af en nyopført kommuneskole, "Andkjær Fællesskole". Den istandsatte og ombyggede rytterskole eksisterer stadig og anvendes nu til privatbeboelse. Andkær Skole var i sommeren 2010 tæt på at blive lukket af Vejle Kommune, men skolen fik lov at bestå for de yngste elever som en afdeling af centralskolen i Børkop. Hele koledistriktet dækker landsbyerne Andkær, Sellerup, Gauerslund, Brejning samt dele af Børkop. Alle elever fra og med 3. klassetrin er siden henvist til fortsat skolegang på Fælleshåbsskolen i Børkop (herunder), som allerede siden 1967 har været skole for de ældste elevere fra både Gårslev og Andkær.		Rytterskolen i Andkær eksisterer stadig og anvendes i dag til privat beboelse. Hvilsbjerggård, som ses herunder på et postkort, som er poststemplet 1910, er ikke en herregård, men er alligevel den største gård i sognet. I 1600-tallet lå der en del huse og mindre gårde omkring gården, og det er vel derfor, at man har fundet på at sige, at der var en by, der hed Hvilsbjerg. Stedet nævnes første gang i 1366,´ da gården omtales som Hwilsbyerig. En tidligere ejer, Hans Pedersen Munk, som havde overtaget gården efter faderens død i 1618, skal have været meget forhadt på grund af sin hårde og brutale behandling af folkene. Hverken mænd, kvinder eller børn skal have været fredet, og ingen kunne vide sig sikker mod hans luner. Han var direkte ond og værre blev det utvivlsomt i 1624, da han blev sognefoged og derved fik endnu større magt. Det endte da også med, at han natten mellem 29. og 30. september 1628 blev hevet ud af sengen af soldater, som trak ham uden for gården og skød ham. Gården blev derefter delvis udplyndret.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?	Links til yderligere information om rytterskolen og byen: https://www.faelleshaabsskolen.dk/Infoweb/indhold/ 603001/Nyheder/Andkær skoles historie.pdf
Rytterskoletavlen
Tavlen blev 1958 flyttet til "Andkjær Fællesskole", hvor den er indmuret i en hal. Stenen, der er velbevaret og med ringe vejrslid, er istandsat på et tidspunkt bl.a. med forgyldning af kronen og spejlmonogrammet. Desuden er tavlen forsynet med en sort kantning. Teksten er trukket og meget tydelig og let læselig.

Pjedsted

Landsbyen Pjedsted ligger en kilometer nord for Bredstrup, 9 kilometer nordvest for Fredericia og 16 kilometer syd
for Vejle. Pjedsted Sogn og ligger i Fredericia Kommune, hvor Pjedsted Kirke, som ses herover, ligger på en bakke
hævet over den gamle del af landsbyen Pjedsted. Herunder et udsnit af et ældre, men udateret fotografi af rytterskolen
i Pjedsted. Bemærk rytterskoletavlen over hoveddøren. Rytterskolen fungerede indtil 1882, hvorefter den blev revet ned.

Historie
Rytterskolen i Pjedsted blev opført i 172? på den nuværende adresse ? En konsekvens af en omlægning af hartkornsopdelingen medførte, at Pjedsted Mølle og syv af gårdene i Pjedsted måtte sende deres børn til rytterskolen i Bredstrup, mens der af samme grund kom børn til skolen i Pjedsted fra dele af landsbyerne Smidstrup og Gauerslund. 1745 visiterede biskop Hans Adolph Brorson kirken i Piedsted og noterede i visitatsbogen, at " Den 19. Maj visiterede jeg i Piedsted. Sogne Præsten Lucas Knub catechiserede over en Deel af de 10 Bud-Ord og deres Forklaring. Børnene vare ulastelige, og Meenigheden lovede med megen Bevægelse det samme som dend forrige anlagendes Juuleleg og Nye Testamenter". Ved en visitats den 1. oktober 1750 var der tilsyneladende også tilfredshed med undervisningen, idet det blev bemærket, at "De fleste af Børnene svarede meget vel og blev intet klaget enten af Lærere eller Tilhørere". 5 år senere - i juli måned 1755 - blev Pjedsted atter visiteret af biskop Brorson, som i sin indberetning til Danske Kancelli i København meddelte, at "Skoleholderen Hans Christensen i Hovedsognet og Laurits Rønne i Annexet om flittighed i deres Embeder og Forældrene i Almindelighed for deres Berømmelse af tilbørlig Omsorg for deres Børns Undervisning". Også efter denne visitats gik der 5 år, inden den næste bispevisitats fandt sted i 1760. Denne gang blev rytterskolen i Pjedsted direkte omtalt i indberetningen efter visitatsen, hvor Biskop Brorson bl.a. bemærkede, at " Den 4. Julij visiterede ieg i Piedsted, (...) hvor Degnen Studios Hans Bull catechiserer Børnene i Kirken og Huset, naar de skal confirmeres, er i Lærdom og Levnet ustraffelig. I Piedsted Sogn, som bestaar kun af Piedsted Bye, er en kongelig Skole. Skoleholderen Hans Christensen er en retsindig, flittig, habil og aldeles ustraffelig Lærere." På dette udsnit af et ældre kort over Pjedsted er placeringen af rytterskolen tydelig markeret. ´Vejle Amts Årbog´ fra 1944 indeholder bl.a. en artikel af Georg Hansen, som et par gange omtaler rytterskolen i Pjedsted; første gang i forbindelse med skolernes fysiske tilstand: "Alt i alt var det meget indskrænkede Pladsforhold, man havde at arbejde under i 18. århundredes Skolestuer, og yderligere trykkende blev de derved, at Loftshøjden sjældent nåede over 3 Alen. Dertil var man slet stillet med Inventar. I almindelighed var dette af en meget primitiv Karakter, idet det kun bestod af et eller flere lange Borde med Bænke, anbragt på Pæle nedrammet i Gulvet, hvortil kom så en Kakkelovn, oftest en Grydeovn, der røg mere end den varmede, og dette Møblement var lige så daarligt vedligeholdt som det øvrige af Skolerne. I Pjedsted var 1808 ´under det ene Bord i bemeldte Skolestue en Pæl ganske borte og en anden ganske forraadnet, hvor 2 nye maatte anskaffes´, og i Vinding klagedes samme år over, at ´Pælene under Bænkene var afraadnede, og bænkene desaarsags nedfaldne´; lignende Klager lød fra mange andre Skoler, og trods det, at disse mangler paa Grund af ´Møblernes´ store Primitivitet uhyre let og uden synderlige Bekostning kunne afhjælpes, fik de alligevel lov til at forblive uudbedrede det ene Aar efter det andet, hvilket naturligvis maatte medføre store Ulemper for Undervisningen.” Rytterskolen i Pjedsted med kirken i baggrunden. Foto fra ukendt år på Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn. Om selve undervisningen skrev Georg Hansen, at "I 18. Aarhundredes Landsbyskole havde de obligatoriske Undervisningsfag været indskrænket til Religion og Læsning, mens Regning og Skrivning havde været Fakultative, og kun få Børn havde faaet Undervisning i dem. I begyndelsen af 19. Aarhundrede var det vel blevet almindeligere, men Flertallet gik stadig ud af Skolen uden Kendskab til Regning og Skrivning. Et indtryk af, hvordan Undervisningen var i en fremmelig Landsbyskole ca. 1805, giver følgende beskrivelse fra Gaarslev-Pjedsted:´ Man lærer Børnene at stave efter ABC-Bogen, dernæst tager man fat paa Luthers Katekismus og endelig på Læsebogen. Undertiden lader man de større Børn læse i en Avis for derved at skaffe dem mere Færdighed i at læse indenad eller inden i Bogen. I Pjedsted skriver og regner de større Børn en Time om Eftermiddagen, i Gaarslev derimod lærer kun faa disse Videnskaber´. Det var stadig Religion og Læsning, der først skulle passes; Ville Forholdene så tillade det, kunne der komme lidt Skrivning og Regning med, saafremt Læreren kunne og ville give den. Men endnu 1814 træffedes Lærere, der ikke kunne". Den oprindelige rytterskole i Pjedsted, der i tidens løb bl.a. var udvidet med et par fag i den ene ende, blev erstattet af en nyopført skole i 1882. Den gamle rytterskole blev derefter revet ned.		Rytterskolen I Pjedsted ses her på et fotografi fra ukendt år. Et udsnit af dette foto er anvendt som titelbillede herover. Sandstenstavlen er anbragt på den oprindelig korrekte placering over døren. Hovedskolen i Pjedsted på Pjedsted Kirkevej 14, som aflæste rytterskolen i 1882 Pjested Skole fungerede indtil 1960, hvor den blev erstattet af Bredstrup Pjedsted Fællesskole, den nuværende Ullerup Bæk Skolen - afdeling Skolesvinget. Fotografiet herover er fra ukendt år, men sikkert noget før 1935. Nyere foto herunder. Tidligere indmuring af rytterskoletavlen på skolen fra 1854. Tavlen fra Pjedsted har en skade i nederste højre hjørne, som tavlen på fotografiet herover ikke har, så denne skade må være er tilføjet senere (måske ved nedtagelsen af tavlen i 1960). Teksten på stenen under rytterskoletavlen lyder:" Den herover ? Plade sad over Indgangsdøren paa den gamle Skole" .Fotografi på Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn Pjedsted Kirke, som ligger i den gamle del af landsbyen Pjedsted, er en mindre middelalderkirke fra omkring år 1200. Pjedsted kirke adskiller sig fra de fleste danske landsbykirker ved det imponerende kombinerede våbenhus og tårn på skibets sydside fra omkring år 1500. Kirkens indre blev grundigt restaurering i 2006-2007. En runesten, den såkaldte Pjedsted-sten, med inskriptionen ´lai ristæ´ (Regi (?) ristede) sad indmuret i tårnet indtil 1857, da stenen blev udtaget og i 1879 overdraget til Nationalmuseet i København. Pjedstedstenen Herunder ses en ´kombineret mindesten´ - en såkaldt dobbeltsten for både genforeningen i 1920 og 200-året for rytterskolen i Pjedsted, som dog ikke er fra 1721, men nogle få år senere. Fundatsen for rytterskolerne er fra 1721, som der også står på rytterskoletavlerne, men skolerne blev først opført i perioden 1722 - 1727. Det var meningen, at stenen skulle slås til skærver, men stenslageren opnåede kun at slå en lille, ubetydelig skal af det ene hjørne på grund af stenens hårdhed. Genforeningsstenen står ved Pjedsted Kirkevej.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
? Hans Christensen ? N. Pedersen H. Lundbjerg De to sidste lærere ved rytterskolen i Pjedsted var skoleholder Pedersen og førstelærer Lundbjerg, - et ændring af betegnelsen for den lærer, der havde ansvaret for undervisningen, som blev indført hen mod slutningen af 1800- tallet. Læreren i landsbyskolerne havde altid været helt alene om at stå for ´driften´ af skolen og selve undervisningen, men mod slutningen af 1800-tallet blev behovet for endnu en lærer så påtrængende, fordi antallet af elever var steget, fremmødet blevet bedre og kravene til kvaliteten af undervisningen også var blevet større. De større landsbyskoler fik derfor ofte ansat en såkaldt ´hjælpelærer´ eller ´andenlærer´. Førstelærer Lundbjerg fortsatte sit virke på den nyopførte Pjedsted Skole, da rytterskolen blev nedlagt i 1882. Her underviste han indtil sin afgang i 1911.	? ? 1760 ? ? 1845-1871 1872-1882	Litteraturhenvisning: "Glimt af folkeskolen gennem 300 år i Fredericia Kommune", udg. ? L. Jespersen: "Biskop Brorsons Visitater", Vejle Amts Aarbog fra 1931 Georg Hansen: "?" (artikel om Skolelovene i 1814, hvor også rytterskolen i Pjedsted omtales), Vejle Amts Aarbog fra 1944. Link til yderligere information om rytterskolen og byen: http://www.familienmejlby.dk/288883512 http://ullerupbaek.skoleporten.dk/sp/116983/text/Afd. Skolesvinget En skoleholder ved en af rytterskolerne, som hed Henrik Broholm, var tydeligvis med tiden blevet lidt ´træt´ af sin gerning som lærer. Han skrev bl.a.: ”Quem deus odit, præceptorem facit” – Den, Gud hader, gør han til Lærer”, og han fortsatte sine betragtninger over lærerens arbejdssituation med bemærkningen om, at ”selvom Børnenes vilde Raab trætter hans Øren, naar nogle skriger op, andre med Stentorrøst udraaber det, de uden Bog og efter Hukommelsen skal foredrage, medens Andre raabe om et Bogstav, en Stavelse, et Tal, selvom Skolemesteren sjældent undgaar Utak, thi hans Løn er ofte Ungdommens Kaadhed, Narrestreger, Utaknemmelighed, Smuds, Stank, Forældrenes Vrede, Skældsord, Forurettelse, Fattigdom og Foragt, selvom dadelsyge Mennesker ikke undser sig ved at sige, at Skolemestre intet forstaar udover A og B, og at hans Stilling ingen Ære bringer.”
Rytterskoletavlen
Tavlen nedtaget 1882, da rytterskolen blev revet ned og opsat på den nyopførte Pjedsted. Skole, som fungerede indtil 1960. Her var tavlen indmuret i en tidstypisk noget bombastisk stil med en forklarende mindetavle under (se gengivelse på foto under fotografierne af Pjedsted Skole øverst i højre spalte). Herfra blev tavlen så flyttet til den nuværende ´Ullerup Bæk Skolen - Afdeling Skolesvinget´ (herunder), som tidligere hed Bredstrup-Pjedsted Fællesskole. Her er tavlen fra Pjedsted indmuret i den østlige væg i skolens aula sammen med tavlen fra rytterskolen i Bredstrup. Tavlen, der har et lille ´afknæk´ i nederste højre hjørne, og enkelte afsprængninger på grund af frost, er istandsat. Teksten, der er trukket op med sort farve og med forgyldt spejlmonogram, er karakteristisk ved at have en fejl i første verselinje, hvor ordet ´mig ´er stavet ´mich´. (Billederne af rytterskoletavlen i højre spalte er midlertidige.)

Gårslev (Gaarslev)

Rytterskolen i Gårslev Fotografi fra ukendt år, men før 1923. Bemærk rytterskoletavlen over hoveddøren. Normalt ser man
rytterskoletavlerne indmuret i hovedhøjde, men den oprindelige placering af tavlen v ar faktisk den, man ser på dette billede.
Herunder er rytterskolens afløser, Gårslev Skole fotograferet ligeledes uden tidsangivelse, men før 1923. Skolen blev opført
i 1909. Det ser ud til, at der er indmuret 2 rytterskoletavler i facaden. Den ene af dem, er naturligvis tavlen fra den nedlagte
rytterskole, men den anden tavle skulle angiveligt være en ´flyttetavle´. Begge tavlerne blev indmuret i forbindelse med, at
skolen blev opført. Det er (endnu) uklart, hvilken en af tavlerne, der er den originale rytterskoletavle, og hvad der står på
´flyttetavlen´.
.

Historie
Rytterskolen i Gårslev blev opført i 172?. I forbindelse med en visitats den 4. juli 1760, hvor biskop Brorson visiterede Pjedsted Kirke, blev også rytterskolen i Gårslev omtalt. Biskop Brorson noterede nemlig denne gang, at " I Annexet Gaarslev er og en kongelig Skole. Skoleholderen Laurits Bønnelykke er en skikkelig, flittig og ustraffelig Mand. I Meenigheden er ingen sær Forargelse; men Provsten vidnede, at han ikke havde set nogen af hans Sognemænd drukken i 6 Aar. Ungdommen svarede vel." Skolen fungerede indtil 1909, hvor den blev afløst af en nyopført skole i Gårslev. Rytterskolen blev revet ned, og den nye skole blev opført på den samme grund.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
? Laurits Bønnelykke ? Peder Andkier Niels Schmidt Hans Hendriksen Jagd Johan Peter Jessen H? Hans Christian Jessen Andreas P. Rüttel N. J. Sørensen K. T. Poulsen 2 skoleholdere eller - fra slutningen af 1800-årene ændret til ´førstelærere´ - ,som virkede ved rytterskolen i Gårslev fra 1846 og til 1907.	? ? 1760 ? ? ?1787 - ?1801 -? ?1834-?1850 ?1840-?1845 ?1845-1846 1846-1875 1875-1907 1907-1909?	Tage Chr. Hansen:" Biskop Brorsons visitater i den del af Ribe stift, som nu hører til Vejle amt". Rytterskolen i Gårslev er omtalt på s. 47. Artiklen kan downloades som pdf-fil på https://dis-danmark.dk/bibliotek/807133.pdf
Rytterskoletavlen
Da rytterskolen blev revet ned i 1909, blev tavlen opsat på facaden på den nyopførte skole i Gårslev, hvor den blev suppleret med en ´flyttetavle´ af samme størrelse som rytterskoletavlen og opsat symmetrisk med denne i lidt forsænkede nicher på skolens facade. (se fotoet af skolen, som er anvendt som titelbillede øverst på dette opslag). Herfra blev rytterskoletavlen - sammen med rytterskoletavlen fra skolen i Bredstrup - i 1960 (?) flyttet til ´Ullerup Bæk Skolen´ i Fredericia, hvor den i dag angiveligt skulle være indmuret i den østlige væg i denne skolens aula. Stenen, som har en ret åben struktur, er misfarvet af okker med nedsivninger. Stenen er også tydeligt vejrslidt. Teksten på tavlen er hugget ganske tydeligt, og der er rester af en tidligere forgyldning af bogstaverne. Som helhed er tavlens bevaringstilstand god.

Bredstrup

Bredstrup ligger 1 kilometer syd for Pjedsted, 9 kilometer vest for Fredericia og 17 kilometer syd for Vejle. Byen hører
til Fredericia Kommune. Landsbyen hører til Bredstrup Sogn, og Bredstrup Kirke samt Bredstrup-Pjedsted Fællesskole,
som ses herover, ligger i byen. Skolen er siden nedlagt som landsbyskole og omdannet til en afdeling af distriktsskolen
´Ullerup Bæk Skolen´ i Fredericia, men både rytterskoletavlerne fra rytterskolerne i Pjedsted og Bredstrup skulle stadig
være indmuret i skolens aula.

Historie
Rytterskolernes distrikter blev målt ud i forhold til hartkornsunderlag omkring skolebyen, så hver skole fik 280 tønder hartkorn som baggrund. I Koldinghus Rytterdistrikt søgte 35 byer, men kun de 20 fik dem tildelt. Koldinghus Rytterdistrikt fik dog yderligere 5 skoler, fordi kongen fratog dem fra Dronningborg Rytterdistrikt. Derved fik Bredstrup også en rytterskole. De første 20 blev alle bygget mellem 1725 og 1727. Rytterskolen var i funktion til 1854, hvor den blev afløst af en nyopført skole på samme sted ved siden af Bredstrup kirke. Denne skole (?) blev derpå benyttet til 1960, hvor områdets fire skoler blev lagt sammen til Bredstrup-Pjedsted Fællesskole, og i denne forbindelse flyttede man også rytterskolens rytterskoletavle til Fællesskolens nye bygning. Bredstrup Pjedsted Fællesskole blev nedlagt i 2013 og ændrede derefter navn til ´Ullerup Bæk Skolen, Afdeling Skolesvinget´, da Fællesskolen i august dette år sammen med to andre mindre skoler indgik som afdelinger under den nye distriktsskole ´Ullerup Bæk Skolen´ i Fredericia. Fotografiet herunder stammer fra den sidste skoledag på Bredstrup-Pjedsted Fællesskole inden nedlæggelsen.		En ny skole i Bredstrup blev oprindelig opført i 1854 som erstatning for den nedlagte rytterskole. Bygningen blev ombygget eller erstattet (endnu uklart ?) i 1894 af Bredstrup Skole, som her ses på et fotografi fra ukendt år, men før 1934). ´Den gamle skole´ i Bredstrup var i brug indtil 1960.som skole i den lille landsby med kirken, der ligger ganske tæt på skolen og som kan skimtes i baggrunden i venstre side af nedenstående, nyere foto, og de syv gårde ved gadekæret. Siden har bygningen været i privateje og anvendes til beboelse. Herunder Bredstrup Kirke
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?	Link til yderligere information om rytterskolen og byen: http://www.fredericiahistorie.dk/side/bredstrup-gamle-skole http://dengamleskolestue.dk/index.php/1064122
Rytterskoletavlen
Tavlen nedtaget 1854 og opsat på ny skole. Herfra blev den 1960 flyttet til Bredstrup-Pjedsted Fællesskole, og da denne skole blev nedlagt i 2013 og omdannet til ´Ullerup Bæk Skolen - Afdeling Skolesvinget´. Rytterskoletavlen fra Bredstrup skulle i dag - sammen med rytterskoletavlen fra Pjedsted - angiveligt stadig være indmuret i den østlige væg i denne skolens aula. Tavlen, som har enkelte lodrette okkerstriber, er renoveret. Teksten er trukket op med sort farve, og spejlmonogrammet er forgyldt.		Kommende foto af rytterskoletavlen

Taulov / Taulov Nebel (Tavlov)

Taulov ligger omkring 10 kilometer sydvest for Fredericia i det sydligst beliggende sogn i Fredericia Kommune.
Taulov Kirke, som ligger på et af områdets højeste punkter godt og vel en kilometer sydvest for Tavlov Nebel og
er en af de ældste bebyggelser i Fredericia Kommune, har et romansk kor og skib. Taulov sogn gennemskæres
af jernbanen mellem Fredericia og Kolding, som siden anlæggelsen har præget byudviklingen i Taulov, så byen
i dag har et klart stationsbypræg. Åbningen af Taulovmotorvejen i 1970 - ligeledes mellem Fredericia og Kolding -
betød, at byen reelt blev delt op i to bydele, som nu lokalt bliver kaldt ´Taulov´ for den del af byen, som ligger
syd for motorvejen, og ´Gammel Taulov´ for den del, som ligger omkring jernbanestationen nord for motorvejen.
Rytterskolen, som ses herunder på et postkort, som Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn har dateret til
at være fra ca. 1905, blev nedlagt i 1956, men bygningen eksisterer stadig og anvendes i dag til privat beboelse.

Historie
Rytterskolen i Taulov blev opført i opført 172? på nuværende adresse Rytterskolevej 9. Udsnit af ældre kort over Taulov med angivelse af ´Tavlov Kirke´ og ´Tavlov Nebel´ lidt nordøst for kirken, som især udviklede sig efter bygningen af jernbanen i 1860-erne. Både rytterskolen og præstegården ligger i ´stationsbyen´. Bygningen har et indgangsparti med to høje smalle vinduer på hver side af døren. I 1868 blev rytterskolen ombygget og var fortsat i brug som skole indtil 1954. Bygningen blev forsynet med en udbygning i 1860. Denne skole fungerede indtil 1954. Den 1. april 1954 blev der indviet hele to nye skoler i Taulov Kommune, Taulov Skole og Skærbæk Skole. De nye skoler havde været længe undervejs og var hårdt tiltrængte på grund af det stigende børnetal. I Taulov havde man indtil da undervist på den gamle rytterskole, som både var nedslidt og for lille til børnetallet. Et lille optog af lærere og elever gik fra den gamle rytterskole hen til den nye skole, Centralskolen, da rytterskolen blev nedlagt. (Se også linket til højre under ´Information´, som viser hen til et 50-års jubilæumsskrift for Taulov Skole. Jubilæumsskriftet indeholder også et lille afsnit om den gamle rytterskole). Da rytterskolen blev nedlagt i 1954 gik elever og lærere i samlet flok ti*l byens nyopførte skole, Centralskolen. Fotografiet findes på Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.* Denne oprindelige skolebygning, som senest har været anvendt som erhvervsvirksomhed, stod derefter tom og har været til salg i længere tid, og en nedrivning af bygningen var planlagt til at skulle finde sted i 2006. Det blev den dog heldigvis ikke. I "Lokalplan nr. 286 om boliger ved Rytterskolevej i Taulov", udgivet af Fredericia Kommune i november 2007, meddeles følgende beslutning om baggrunden for udarbejdelsen af lokalplanen: "Lokalplanen er udarbejdet for at sikre plangrundlaget for opførelsen af fire boliger og den tidligere rytterskolebygning på Rytterskolevej 9. Den tidligere rytterskolebygning bruges ikke i erhvervssammenhæng længere, derfor er produktionsbygningerne blevet revet ned, mens hovedbygningen er bevaret. Hovedbygningen er blevet moderniseret og ombygget til bolig." (se også link til citatet under Ìnformation og Links` i højre spalte.) . Luftfoto af Taulov med angivelse af rytterskolen. Vær opmærksom på, at fotografiet ikke er retningskorrekt, men set fra vest. Skolen ligger i virkeligheden nord for jernbanestationen.		Rytterskolen i Taulov fungerede som skole indtil 1954. Den ellers ganske smukke bygning, som havde stået til salg i længere tid, var en overgang truet af nedrivning. *Et ældre og desværre noget ´hårdt beskåret´ fotografi af rytterskolen i Taulov. Sandstenstavlen er indmuret i partiet over hoveddøren. (Foto fra et ukendt år, men før 1956).* Fra Taulov Centralskolen, som i 1954 erstattede rytterskolen, ændrede i 1970 - sammen med Skærbæk Skole - status til overbygningsskole for alle børn i området. Siden 2013 udgør skolen en afdeling af Fjordbakkeskolen under navnet ´Taulovafdelingen´. Taulov Kirke ligger højt i det bakkede landskab godt og vel en kilometer sydvest for Tavlov Nebel er en af de ældste bebyggelser i Fredericia Kommune. Kirken har et romansk kor og skib fra 1200-tallet, som er opført af veltilhugne granitkvadre, er forholdsvis stor af en landsbykirke at være, og er desuden kendetegnet ved at have et rundt kapel på korets østside, som det ellers sjældent ses på danske landsbykirker. På kirketårnet står årstallet 1848. Kirkens indre blev totalrenoveret i 1999.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
Christopher Lucht? Søren Horskilde Niels Andreas Hansen Peder Henningsen Hansen Laurids Jensen (?) Rasmus Andersen (?) Peter Bernt (?) Andreas Mouritz Petersen V. B. Søby ? 2 skoleholdere eller - fra slutningen af 1800-årene3 ændret til ´førstelærere´ - , A. M. Petersen og V. B. Søbye, som virkede ved rytterskolen i Taulov fra 1856 og et stykke ind i 1900-tallet.	?1787-? ? ? 1804-1858? ?1840 -1845? ?1840 -?1845 ?1845 -? 1856-1906 1906-19?? ?	Litteraturhenvisning: "De danske Kirker", bind 16, side 192, (udgivet 1969) Mogens Lebech: "Taulov det dejligste sogn", udg. ? "Glimt af folkeskolen gennem 300 år i Fredericia Kommune", udg.? Links til yderligere information om skolen: http://www.fredericiakommune.dk/NR/rdonlyres/E7E261DC-21AE-4ED9-B6F3-17EE092877BC/0/Taulov50år.pdf http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/ 20_1048936_APPROVED_1196857254335.pdf (*Kommunal lokalplan fra 2007 med omtale af rytterskolen)*
Rytterskoletavlen
Rytterskoletavlen blev nedtaget fra den gamle rytterskole i 1956 og opsat på Taulov Centralskole, hvor den i dag er indmuret i en væg på en af skolens gange. Sandstenstavlen har en ret grov struktur og er betydelig vejrslidt med flere frostsprængninger. Teksten, som er istandsat, er hugget ganske skarpt og optrukket op med sort. På Taulov Centralskole er der i øvrigt indrettet et lille skolemuseum i et kælderlokale, hvor der foruden flere gamle billeder af rytterskolen også er udstillet en samling af nyere, men nu forældede hjælpemidler og genstande til undervisningsbrug (se titelbilledet øverst om rytterdistriktet).

På fotografiet herunder ses den første ´bogbil´ fra Kolding Bibliotek foran rytterskolen i Taulov. Bemærk rytterskoletavlen i
i ´trekanten´. Tavlen blev flyttet til Centralskolen i Taulov i 1956. Fotografiet, som er fra 1938, findes på Kolding Stadsarkiv.

Erritsø (Erisø)

Landsbyen Erritsø liggeri den sydlige del af Fredericia Kommune. Oprindeligt havde sognet en længere kyststrækning
mod Lillebælt, men efter den østlige del af sognet i 2003 blev udskilt som Lyng Sogn, er det i dag kun mod syd, at
sognet når ud til kysten. Sognekirken ligger i Erritsø. Den blev opført i 1899 som erstatning for den gamle kirke, som
måtte nedrives på grund af dårlig stand. Herover ses Rytterskolen i december 2009 (Foto: Erik F. Rønnebech). Herunder er
gengivet et ældre fotografi af rytterskolen fra et ukendt år før 1924, men fotografiet er sikkert betydeligt ældre og
fotograferet, inden landevejen blev asfalteret.

Herunder er gengivet et skolefoto med eleverne opstillet foran rytterskolen i Erritsø omkring 1900. Fotografiet findes
på Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.

Historie
Rytterskolen i Erritsø menes opført 1725 på den nuværende adresse Erritsøbygade 6, men allerede i 1722 blev skoleholderen ansat. Bygningen blev ombygget 1834 og 1866, hvor den er blevet forlænget i begge ender. Under besættelsen 1940-1945 blev skolen anvendt til flygtninge, og undervisningen måtte derfor foregå andre steder, bl.a. på Vandmøllegården. Bygningen, som i en årrække har været anvendt som privat erhvervsvirksomhed, blev solgt i 2015, og det er tilsyneladende lidt usikkert, hvad der i fremtiden skal ske med den gamle skolebygning. Rytterskolen i Erritsø ligger direkte overfor kirken, som det ses på dette luftfotografi, hvor både rytterskolen og kirken er afmærket Vær opmærksom på, at fotografiet ikke er retvendt, men set fra øst. Den noget fortegnede vidvinkeloptagelse, som ses herunder, er til gengæld set fra vest med rytterskolen liggende i højre side overfor kirken. *På dette udsnit af to ældre kort er over ´Erisö´, som landsbyen hedder på kortet fra 1800-*tallet, er placeringen af rytterskolen og skolelodden tydeligt afmærket umiddelbar syd for kirken. Kortet herunder viser udviklingen af landsbyen frem til begyndelsen af 1900-tallet. Skolebillede af Erritsø Skoles elever billedet fra omkring år 1900 med den forholdsvis nyopførte Erritsø Kirke i baggrunden. *Herunder: Eleverne og førstelærer Jens Kristensen Bjerregaard har taget opstilling foran rytterskolen på skolefotoet herunder fra 1932 Bemærk sandstenstavlen på muren til venstre.* Rytterskolen fungerede som skole indtil 1956. Siden blev bygningen i en periode anvende af Erritsø sogneråd, indtil man fandt et bedre lokale i forsamlingshuset. 2015 valgte kommunen at sælge den gamle skolebygning til et nyetableret ejendomsselskab. Et lokalplanforslag fastslår, at Rytterskolen skal bevares, men en konkret plan om at etablere to boliger i bygningen og opføre en snes nye boliger omkring den gamle rytterskole, fik i 2016 en række beboere, som var bekymrede for rytterskolens fremtid, til at reagere. "Vi er bekymret for, at rytterskolen ikke bliver vedligeholdt. Det ligger os meget på sinde, at rytterskolen bliver bevaret, og der er ikke gjort noget ved den i 40 år, så vi frygter, at den bliver endnu ringere." (Kilde: Fredericia Dagblad, se ´Litteratur og links´ i højre spalte.) Fredericia Kommune valgte i 2015 at sælge den gamle rytterskole i Erritsø til et privat ejendomsfirma. Salget førte til klager fra lokale beboere, som ønskede at sikre, at den gamle rytterskole blev bevaret for at fastholde landsbymiljøet i den gamle del af Erritsø: "Der sker ingen vedligehold af bygningen, og jeg frygter, at vores klage og den deraf følgende sagsbehandlingstid, kommer til at betyde, at bygningens tilstand bliver så dårlig, at den ikke kan reddes", udtalte en af de naboer, Lasse Oldenborg, som har klaget til natur- og miljøankenævnet over lokalplanen til Fredericia Dagblad. Handelen blev derpå stillet i bero, men da klagen efter en længere periode blev afvist, påbegyndte man i 2019 en renovation af bygningen i forbindelse med, at rytterskolen nu ombygges og indrettes til private lejligheder. *Erritsø er en sydlig forstad til Fredericia, placeret mellem motorvejen og det egentlige Fredericias bygrænse.* Erritsø Centralskole, som afløste rytterskolen, ses her under opførelsen på et fotografi, som befinder sig på Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn, der har dateret fotografiet til 1959.		Rytterskolen i Erritsø er for længst afløst af nyere skoler, men bygningen eksisterer stadig som erhvervsvirksomhed i privat eje. Rytterskolen blev solgt i 2015. Byrådet har siden sendt en lokalplan i høring, som angiveligt åbner for muligheden af at nedrive den gamle lærerindebolig, som ligger vinkelret på rytterskolen og som ses i forgrunden på fotografiet herunder. Rytterskolen set fra kirkegårdsmuren på dette ældre foto fra et ukendt år. Bemærk de gamle telefontråde. Herunder ses et fotografi af Erritsø Bygade fra mellem 1899 og 1906. "Den nye kirke fra 1899 er på billedet, og lærerindeboligen ses til venstre, hvor Erritsø Rytterskole anes bagved", oplyser Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn. Stråtag kræver vedligeholdelse, og på dette foto fra 1979 er tækkemændene i fuld gang med udskiftning af taget på rytterskolen. De mange træstivere bliver holdt sammen af reb, og mange bundter af tagrør ligger klar til brug. Fotografiet findes på Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn. Fotografiet herunder er fra februar 2019 i forbindelse med en større renovation af rytterskolen: "Rytterskolen skal indrettes til lejligheder, og projektet har været undervejs i flere år. Det er en del af det samlede projekt med tæt-lav bebyggelse på arealet bag ved skolen. Rytterskolen blev erklæret bevaringsværdig, mens lærerindeboligen ved siden af kunne rives ned. Det er sket i slutningen af 2018, og nu fortsætter indsatsen med rytterskolen", skrev Fredericia Dagblad 4/2 2019. Også elbobladet.dk skrev bl.a.om det nye stråtag: "Det er omkring 40 år siden, der senest er blevet tækket om på rytterskolen (...) Det er normal levetid for et stråtag og den teknik, der er blevet anvendt ved tækningen af skolen". Da man begyndte at anlægge Fredericia fæstning i 1650, var der to kirker i fæstningsbyen; en tysk kirke, Sct. Michaelis, og en dansk, Trinitatis Kirke. 1667 blev Erritsø sogn lagt ind under den tyske kirke som et annekssogn med en kapellan. Denne ordning blev igen ophævet i 1803, og kapellanerne blev derpå erstattet af såkaldte kateketer, som oftest både havde en form for pædagogisk uddannelse sammen med den teologiske. Kateketerne havde derfor også til opgave at undervise skolebørnene hovedsagelig i religion med Luthers Katekismus som lærebog. Kirken i Erritsø var imidlertid privatejet, og da ejerne mod slutningen af 1800-tallet efterhånden var kommet til den overbevisning, at den gamle middelalderkirke nu var så forfalden, at det ikke længere kunne betale sig at reparere mere på den, valgte man derfor i 1898 at rive kirken ned, og i 1899 indviede man derfor en helt ny kirke, der var opført på soklen af den gamle middelalderkirke, som ses på fotografiet herunder, inden man begyndte nedrivningen .
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
? S. Kjærsgaard Jens Kristian Bjerregaard ? A. Bruntt 2 skoleholdere eller - fra slutningen af 1800-årene ændret til ´førstelærere´ - ,som virkede ved rytterskolen i Erritsø fra 1853 og til 1932?.	? 1853-1900 1900-1932? ? 1950?-1958?	Litteraturhenvisning: Erik Housted: "Den gamle rytterskole i Erritsø. Lidt om skolens historie i anledning af 250-året for skolevæsenets oprettelse i Erritsø", Fredericia Dagblad 18/3 1972 ?: "Glimt af folkeskolen gennem 300 år i Fredericia kommune", udg. ? Link til yderligere information om rytterskolen og byen: http://www.roennebech.dk/www_fredericiashistorie/html/ erritsoe/sognet/Erritsoe_sogn.html#skoler http://frdb.dk/fredericia/Naboer-frygter-at-rytterskole-faar-lov-at-forfalde-i-aarevis/artikel/97017 (sept. 2016) Link til "Elev i den gamle rytterskole..." Fredericia Museum: http://www.fredericiahistorie.dk/sites/default/files/ elev_i_den_gamle_rytterskole_i_erritsoe_-_museerne_i_fredericia.pdf Opgaver til undervisningsbrug til ovenstående: http://www.fredericiahistorie.dk/sites/default/files/ elev_i_den_gamle_rytterskole_i_erritsoe_-_opgaver_-_museerne_i_fredericia.pdf http://www.fredericiashistorie.dk/html/erritsoe/steder/ html/Bygaden_06_Rytterskolen.html http://www.fredericiashistorie.dk/html/kirker/ erritsoe_kirke/Erritsoe_kirke.html
Rytterskoletavlen
Tavlen sidder på facaden mod vejen i den oprindelige bygning. Stenen er speciel ved at have en udpræget ´lavbred´ eller mere ´fladtrykt´ facon end normalt. Også spejlmonogrammet foroven er ´fladtrykt´. Tavlen er grå og må betegnes som ganske velbevaret. I forbindelse med en istandsættelse af tavlen er teksten trukket op med sort.

Ældre fotografi fra ukendt år af rytterskolen i Eritsø. Fotografiet herunder viser bygningen i 2017 i forbindelse, at
Fredericia Kommune solgte den gamle rytterskole til et privat ejendomsfirma, som vil omdanne bygningen til private
lejligheder. Kommunen har dog betinget sig, at selve rytterskolen bliver bevaret, medens den noget yngre lærerbolig,
som ligger vinkelret på skolen i venstre side af fotografiet herunder bliver revet ned.

Ombygningen af rytterskolen og nedrivningen af lærerboligen blev påbegyndt i slutningen af 2018. Fotografierne stammer
begge fra Fredericia Dagblad 8/9 2017 og i forbindelse med en artikel fra 11/12 2018.

Vejlby / Egeskov

Landsbyen Vejlby har givet navn til sognet og kendes første gang fra omkring 1330 som Wæthelby´. Ved landsbyen,
som ligger i sognets vestlige del, findes der aflejringer af jordarten kiselgur. Denne blev tidligere udvundet og anvendt
til fremstilling af kunstgødning eller brugt som isoleringsmateriale. Vejlby Sogn ligger i den nordlige del af Fredericia
Kommune´, hvor en stor del af sognet ligger på odden Trelde Næs mellem Vejle Fjord og Lillebælt. Rytterskolen i Vejlby
Sogn blev faktisk opført i landsbyen Egeskov, som ligger tæt på Vejlby ca. 6 kilometer nord for Fredericia og 18 kilometer
sydøst for Vejle. I byen, som hører til Fredericia Kommune, ligger Egeskov Kirke (Vejlby Kirke). Indtil 1974 lå der en
skole i Egeskov, men den blev nedlagt sammen med en tilsvarende skole i den nærliggende landsby Trelde, da der
blev opført en større centralskole i Bøgeskov. Indtil midten af 1960´erne bestod Egeskov af ca.15 huse, men siden er
antallet af husstande dog steget betydeligt. Kortet herunder er et udsnit af et større kort fra begyndelsen af 1900-tallet.

Historie
Rytterskolen i Vejlby blev opfør i 172? I 1821 oplyses det om bygningen, at den var i mådelig stand med forfaldne indvendige vægge, blyindfattede vinduer, kostald og lade i de østre to fag. I 1824 blev skolestuen flyttet, så lærerboligen blev bedre, og i året 1827 blev den omdannet med borde til brug for den undervisningsmetode ´indbyrdes Undervisning´, hvor de ældre elever skulle fungere som undervisere for de yngre, som vandt betydelig udbredelse i Danmark og Norge i et par årtier i første halvdel af 1800-tallet. Borde og bænke blev sømmet på egepæle, der blev rammet ned i gulvet. Denne ´pædagogiske metode´, som også kaldes for den ´Bell-Lancasterske Metode´ var meget udbredt overalt i landet på dette tidspunkt, men metoden blev alligevel opgivet igen efter at have været anvendt i nogle årtier. I en protokol på skolen med titlen´Skolehuset´, som er forfattet af Hans Frank, der var skoleholder ved rytterskolen i Vejlby i perioden 1821-1860 (se højre spalte), oplyser Frank om bygningen, at den "var en af de af Kong Frederik d. 4de opbygte 240 Skoler. Den var i året 1821 endnu i maadelig Stand, med forfaldne indvendige Vægge, Blyvinduer, Kostald og Lade i de østre to Fag. Læsestuen midt i Huset, men har siden modtaget følgende Forbedringer: * I Aaret 1824 blev Læsestuen efter Skoledirektionens Tilladelse flyttet til de tre vestre Fag af Bygningen, og de øvrige 6 Fag indrettet til Beboelse, men blot paa Lærerens egen Bekostning, da Skolekommissionen ikke ville indvilge i denne Forandring. Dog fik Læreren i frivillige Bidrag 54 rdl. Sedler, men dette udgjorde ikke 1/3 af Bekostningen. Der blev anskaffet 2 nye Døre, 1 Gadedør, Bræddegulv i 3 Værelser, i stedet for at at der før kun var i 1, ny Ovn og Skorsten blev opført, og alle Skjærvægge ommurerede og nyopførte. * I Aaret 1827 blev Læstestuen omdannet med Borde efter indbyrdes Undervisning (se beskrivelsen ovenfor). Borde og Bænke blev fastsømmede paa Egepæle nedgravede i Jorden, og 2 Fag Vinduer indsatte i vestre Ende. * I Aaret 1830 blev Lokummet opført. * I Aaret 1838 blev et stort Fag tilbygget vestre Ende af Læsestuen (skolestuen), og denne indrettet under Pastor Gamborgs Forsorg med Fjællegulv og løse Borde med vedheftede Bænke og et nyt Catheder til Læreren, så den nu blev særdeles god. * I Aaret 1841 blev anskaffet en ny Gadedør, og i dette og de følgende 2 Aar blev nyt Loft oplagt over hele Bygningen. * I året 1844 blev anskaffet 2 nye Døre til Forstuen, 1 Dør til Køkkenet, 2 Fag nye Vinduer i Dagligstuen, 1 Fag i Sovekammeret, i ny Loftstrappe samt nyt Fodstykke under en Del af Ladens nordre Side, og desuden blev Brøndkarmen repareret. * I året 1845 blev tilbygget 2 Fag ved Skolehusets østre Ende, de indrettedes til Gæstestue og Gæsteværelse. * I året 1846 tilbyggede Læreren på egen Bekostning en Kube til Brændehus ved Ladens østre Ende, og en lignende Kube (kove) til Svinesti, ogsaa paa Lærerens Bekostning, var i året 1842 bygget ved vestre Side. Disse to Kuber ere altså Lærerens eller Familiens Ejendom, hvis Sognet ikke indløser dem. Begge har kostet 50 rdl. * I Aaret 1862 blev Taget omlagt og fornyet på den søndre Side." Elever og lærere stillet op udenfor rytterskolen i Egeskov.. Bemærk rytterskoletavlen i muren på fotografiet herunder. De udaterede skolefotografier findes på Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn. Rytterskolen i Vejlby / Egeskov blev nedbrudt 1907-08, og en nyopført skole, "Egeskov Skole" med bolig til både lærer og forskolelærerinde samt 2 klasseværelser, blev opført på den gamle rytterskoles plads. Da Egeskov Skole blev nedlagt i 2013, blev skolen i Bøgeskov lagt ind under Kirstinebjergskolen i forbindelse med den omlægningen af kommunens skoler. Bøgeskov Skole udgør nu ´Afdeling Bøgeskovvej´ under Kirstinebjergskolen i Fredericia med elever fra børnehaveklasse og til og med 6. klassetrin.		Sognets kirke ligger i landsbyen Egeskov. Første gang man hører om stednavnet Egeskov er i 1443, hvor stedet kaldes Egistuf. Egeskov Kirke ligger i den vestlige udkant af landsbyen Egeskov ca. fem km nord for Fredericia. Kirken er opført som en landsbykirke i romansk stil med skib og kor fra midten af 1100-tallet. Kirkens tårn og våbenhus blev dog først opført på et senere tidspunkt. På nordsiden ses den nu tilmurede ´kvindedør´. I middelalderen var det normalt, at mænd og kvinder havde hver deres indgang til kirkerne, hvor de to køn også sad adskilt fra hinanden. Under Karl Gustav-krigene i 1650´erne blev også Egeskov-egnen hærget af svenskerne, og i den forbindelse blev al brændbart inventar i kirken ødelagt, på nær det store sengotiske krucifiks fra fra 1400-tallet, som i dag hænger på kirkeskibets nordvæg og er det første, man bemærker, når man træder ind i kirken. Samtidig blev bl.a. kirkens alterkalk stjålet og ført til Sverige som krigsbytte. Den befinder sig nu i Sanseryd Kirke, som ligger syd for Jönköping i Sverige. Altertavlen og en fontehimmel samt prædikestolen og pulpituret er alt sammen barokarbejder fra 1670´erne. Egeskov Kirke blev restaureret i 1982, og ved den lejlighed blev det ældste alterbillede fra 1703, ´Nadveren´, ført tilbage til sin oprindelige plads i kirken. Beskrivelse af de enkelte skoleholdere ved rytterskolen i Vejlby/Egeskov: Henrik Dreyer var vist den første lærer, der boede i den i 1721 opførte kongelige skole i Egeskov. Han var født 1680 og blev begravet St. Mikkelsdag 1752, 72 år gl. Anders Hansen, der var lærer fra 1752 til sin død i august 1790, var født 1717. Han var gift med Ane Pagh, datter af gmd. Jens Hansen Pagh i Trelde. Anders Hansen byggede 1768 skolens lade. Han blev begravet d. 30/8 1790 tæt øst for våbenhuset. Laurs Nielsen Bredahl var lærer fra 1790 til sin død 1817. Han var født 1762 og var gift med sin formands enke. Han blev begravet d. 30/3 1817 tæt øst for våbenhuset. Christian Frederik Bondesen var lærer og kirkesanger fra 1817 til sin død 1516 1821. Før han kom til Egeskov, havde han været lærer i Ammitsbøl. Han blev begravet den 19de Juni 1821 i det nordvestre Hjørne af Kirkegården. Ved sn død var han 37 år gl. Hans Frank var lærer og kirkesanger i Egeskov fra 12/9 1821 til sin død d. 2/3 1860. Han blev kaldet af biskoppen i Ribe, og man siger, at bispen gav ham embedet, fordi Frank havde lovet ham at ægte en pige, som tjente hos bispen, hvor hun var kommen galt af sted. Efter at Frank var kommen i embedet, blev han ked af løftet, skønt pigen allerede havde ladet føre nogle møbler til skolen, bl. a. et gammelt stueur, og han giftede sig med en anden. Frank var indtil 1. maj 1847 lærer for hele sognet, men da tiltrådte lærer Barsø det nyoprettede embede i Trelde. 1. januar 1859 udnævntes lærer Frank til dannebrogsmand. Hæderstegnet overraktes ham d. 3/2 af amtmanden, Orla Lehmann i Vejle, i overværelse af provst Bojsen, flere præster og lærere samt en talrig forsamling. Overleveringen skete i kirken. Frank døde 1860 og blev begravet d. 9/3 1860. Han havde flere børn, der bosatte sig på egnen. Niels Jagd var lærer og kirkesanger i Egeskov fra 30/4 1860, til han den l.ste januar 1904 fratrådte med pension. Før han kom til Egeskov, havde han været lærer i Bastrup. Jagd fik efter sin afgang fra skolen dannebrogsmændenes hæderstegn. Han levede nogle år i Fredericia. Flere af de gamle beboere i Egeskov var yndere af et slag kort og en "lille sort". Jagd var ofte deltager i deres lag. S. P. N. Sejr blev Jagds eftermand i embedet. Han kom fra Trelde, hvor han i nogle år havde været lærer. Lærer Sejr er anden gang medlem af sognerådet, han har i mange år været formand for sygekassen og i nogle år for lærerkredsen i Fredericia. I hans embedstid er skolen omhygget, og siden dette er sket, er der ved skolen tillige ansat en forskolelærerinde. Også ved Trelde skole, der som nævnt byggedes 1847, har i flere år været ansat en forskolelærerinde. (Citeret fra `Vejlby Sogns Historie´ / Erik F. Rønnebech, som udover gode informationer om rytterskolen i Vejlby / Egeskov også omhandler en lang række andre emner af lokalhistorisk interesse. Meget anbefalelsesværdig!) Trelde Skole blev opført i 1847. Bygningen eksisterer stadig, men ses herover på et ældre fotografi fra 1961.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
Henrik Dreyer Anders Hansen Laurs Nielsen Bredahl Christian Frederik Bondesen Hans Frank Niels Jagd S. P. N. Sejr (Se beskrivelsen af de enkelte skoleholdere i højre spalte)	1721-1752 1752-1790 1790-1817 1817-1821 1821-1860 1860-1904 1904-?	Link til yderligere information om rytterskolen og byen: http://www.roennebech.dk/www_fredericiashistorie/ html/vejlby/vejlby_sogn.html
Rytterskoletavlen
Da rytterskolen blev nedbrudt i 1907, blev tavlen opsat på den nyopførte "Egeskov Skole", hvor den blev indmuret i en niche i den ene gavl. 1974 blev Egeskov Skole nedlagt, og erstattet af en nyopført skole i Bøgeskov. Rytterskoletavlen flyttede med til skolen i Bøgeskov, hvor den stadig befinder sig, selv om denne skole i dag er en afdeling under den større centralskole, Kirstinebjergskolen i Fredericia. Tavlen er ganske velbevaret, men har desværre fået en alvorlig ridse muligvis fra et stykke værktøj. Teksten er noget vejrslidt og har tydelige rester af tidligere forgyldning.		Kommende foto af rytterskoletavlen

Ældre kort over Koldinghus Rytterdistrikt fra et ukendt år.

finn@thorshoj.dk	Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)	Hovedmenu (klik på billedet)
E-mail: Klik på adressen

(Besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017. Midlertidig pauseret 1. oktober 2020, da webhotellet ikke længere understøtter den aktuelle besøgstæller.)