Rytterskolerne i Dronningborg rytterdistrikt

Rytterskolerne i Dronningborg Rytterdistrikt

Mod slutningen af 1600-tallet og igen lidt ind i 1700-tallet blev en del af krongodset i Danmark opdelt i 12 rytterdistrikter, hvor krongodsets bøndergårde oprindelig skulle stille med en udrustet rytter til hæren for hver 8 tdr. hartkorn. Til gengæld var disse gårde så fritaget for skatter og hoveri. Som modydelse skulle gårdene til gengæld sørge for at indkvartere og forpleje ryttere og heste. I 1721 besluttede Frederik IV at fejre sin 50 års fødselsdag med en ´folkegave´, nemlig oprettelsen af 20 "Kongelige Skoler" i hvert af rytterdistrikterne, og i perioden 1722-1727 blev de 240 skoler opført i Østjylland, på Fyn og på Sjælland, samt på Lolland, Falster og Møn. I Dronningborg Rytterdistrikt blev der kun opført 10 skoler. Grunden hertil var godsejernes modvilje til at deltage i udgifterne til skolernes opførelse og lærerlønningerne. I Dronningborg blev der opført 4 skoler i 1722 og 6 skoler i 1726. En ´ekstra´ skole blev efterfølgende opført på Bogø, så der i alt blev opført 241 rytterskoler. I Dronningborg Rytterdistrikt blev de 4 rytterskoler fra 1722 opført af landkonduktør Planitz for i alt 1566 rigsdaler og 74 skilling, og de sidste 6 skoler fra 1726 af bygmester Laurits Eriksen for 580 rigsdaler pr. skole;, noget dyrere end den ellers fastlagte pris på 550 rigsdaler pr. skole. De fleste små skoler i landdistrikterne er nedlagt i de seneste årtier og erstattet af større centralskoler. Denne udvikling gælder naturligvis også for skolerne i det tidligere Dronningborg Rytterdistrikt. Sandstenstavlerne fra rytterskolerne i Borup og Råsted blev flyttet til den nyopførte "Rytterskolen" i Randers i 1964, hvor begge tavler er indmuret i hovedporten, som det ses på fotografiet herover. Det skabte dog en del debat i de to landsbyer, hvor man mente, at de gamle tavler burde forblive i de byer, hvor rytterskolerne havde ligget. Allerede i 1958 havde repræsentanterne fra Borup og Kousted-Råsted kommuner deres første møde i det nydannede skoleforbund, hvor det var tanken, at de gamle skoler i Råsted, Borup, Helsted og Bjergby skulle slås sammen i Borup-Råsted Fællesskole. Disse landsbyskoler bl.a. de gamle rytterskoler var ofte såkaldte ´eneskoler´; det vil sige, at der kun var én lærer ansat på skolen, der som skoleholder både skulle stå for al undervisningen og for driften af skolen. Enkelte af skolerne fik dog undertiden ansat en hjælpelærer. Denne form for skole var dog efterhånden blevet håbløst umoderne, urentabelt og helt ude af trit med de nye pædagogiske vinde, som vandt mere og mere fodfæste i samfundet. Det førte til oprettelsen af de større centralskoler, som efterhånden erstattede landsbyskolerne, der blev nedlagt en for en. Den 10. august 1964 holdt man den officielle indvielse af centralskolen i Randers, som også skiftede navn fra det oprindelige "Borup-Råsted Fællesskole" til det nuværende "Rytterskolen" Efter beslutningen om den nye skolereform i Randers Kommune i 2015 stod det imidlertid klart, at "Rytterskolen" var en af de skoler, som måtte nedlægges. "Rytterskolen" i Randers kom således kun til at fungere som skole i ca. 50 år. De ´rigtige´ rytterskoler var alle i brug meget, meget længere end det, - rytterskolen i Spentrup, som beskrives herunder, fungerede således som skole i ikke mindre end 248 år, og bygningen eksisterer endda stadig.

Denne side er stadig under udarbejdelse.
Oplysninger om de enkelte skoler, rettelser eller billeder, som jeg må anvende på denne webside, modtages med taknemmelighed.

- Tiden hun æder med skarpen Tand, saa Lidet monne hun levne -

I Dronningborg Rytterdistrikt blev der opført i alt 10 `Kongelige Skoler´ eller rytterskoler i følgende landsbyer:

* Spentrup	* Ødum	* Kristrup (Christrup)
* Borup	*Voldum	* Mejlby
* Gimming	* Råsted
* Harridslev	* Hallendrup

Klik på navnet for at få information om den enkelte skole.

Links og litteraturhenvisning
En oversigt over landsbyerne i Randers Amt med ældre billeder bl.a. af flere skoler findes på:
http://library.au.dk/materialer/saersamlinger/sognekort/randers-amt/
Artikel "Ryttergodset i Jylland 1686 - 1767" findes på_
http://kkermit.dis-danmark.dk/ryttergodset forside.htm
Henvisning til litteratur og websider om enkelte skoler findes under denne omtale af dem.
Ellers henvises til litteraturlisten, som også har links til websider af mere generel karakter.

Spentrup

Spentrup er en by i Østjylland, som ligger 8 km nord for Randers. Byen blev stationsby i 1883 på Randers-Hadsund-banen,
der blev nedlagt i 1969.I løbet af især 1970´erne blev byen ganske stærkt udbygget og overhalede hurtigt kommunesædet
Fårup, som ellers var kommunens største by, ligesom den blev en af de største satellitbyer til Randers. Byen lå tidligere i
Purhus Kommune, men har siden 2007 ligget i Randers Kommune. Spentrups kendteste beboer er Steen Steensen Blicher,
der var præst i byen til sin død i 1848. Han er begravet på byens kirkegård. 3 kilometer nordvest for byen ligger Hvidsten,
hvor kroen blev hjemsted for den berømte Hvidstengruppe under besættelsen 1940-1945. På fotografiet herover ligger den
bevarede rytterskole til højre for midten overfor Malvinas hus med bindingsværk og stråtag, som rummer en mindestue for
Blicher på vejen op til kirken, der ligger lige uden for fotografiets højre kant. Det gamle skolefoto herunder viser eleverne
og førstelærer Blichfeldt, som står i højre side, foran rytterskolen en dag i 1895. Lærer Blichfeldt var så velanskrevet og
respekteret, at borgerne rejste en mindesten over ham, da han døde i 1920. Stenen står stadig ved præstegården i byen.

Historie
Rytterskolen i Spentrup blev opført i 1722 på den nuværende adresse Stationsvej 42. En staldbygning blev i 1918 opført i tilknytning til skolen, hvor der i 1959 også blev indrettet et par klasselokaler. En kortfattet beskrivelse af bygningen fra 1921 bringer følgende oplysninger: "Tilbygning i begge ender, nyt Tegltag, Vinduer med smaa Ruder, meget hyggelig, benyttes baade som Skole og Bolig. Stenen ved siden af Døren." Inden da - omkring 1890 - havde behovet for mere plads ført til oprettelsen af en forskole, kaldet ´pogeskolen´, hvor en lærerinde, som det hed dengang, underviste de yngste elever. Behovet for mere plads til det voksende antal af elever medførte, at man i 1964 også blev nødt til at inddrage lærerboligen til klasseværelser. Manglende vedligeholdelse af bygningen førte naturligvis også til problemer. Således skrev amtslægen i 1965, at "Noget af det bedste, man kan sige om skolen i Spentrup er, at vinduerne er så rådne og utætte, at der herigennem skabes en vis luftfornyelse i de helt uanstændige lokaler. Skolen burde for længst være kasseret. Den er uegnet til skolebrug." Rytterskolen var i brug til den 1. august 1969, hvor den blev afløst af den nyopførte ´Blicherskolen´, som ses herunder. Rytterskolen i Spentrup kom til at fungere som almueskole i hele 248 år, og det er længere tid, end nogen anden rytterskole opnåede. Bygningen eksisterer stadig, nu i privat eje og anvendt til beboelse. Staldbygningen har også ´overlevet´ til vore dage og er nogenlunde bevaret i det oprindelige ydre, men er nu indrettet som revisorkontor. Også i Spentrup lå rytterskolen i umiddelbar nærhed af kirken. Blicher var præst ved denne kirke fra 1825 til 1848. På luftfotoet herunder ses kirken til venstre for Malvinas Hus, hvor der er mindestue for pastor Blicher, og rytterskolen, som er markeret til højre i billedet på den anden side af Stationsvej. Det var i denne skole, Steen Steensen Blicher tilbragte mange timer sammen med sin gode ven, skoleholder Vandborg i Spentrup. Blicher, som også selv havde prøvet at være huslærer på Falster fra 1801 til 1803, døde på Spentrup Præstegård i 1848 og ligger begravet på kirkegården (se herunder). Skoleholder Vandborg skrev dødsannoncen over vennen til Randers avis: Steen Blicher var et Nordlys udi Natten, der straalte klart til Morgenen frembrød og ved dets Skin opdagede man Skatten som dybt lå gjemt i Folkejordens Skjød. Steen Steensen Blicher (1782-1848), var præst og digter. På fædrene side tilhørte Blicher en præsteslægt der kunne opregne over tyve aner, som havde været præster med navnet Blicher. I sin ungdom anvendte han sin fritid dyrkede han jagt på Gudenåen eller besøgte farbrødrene i nærheden, navnlig Daniel Blicher i Spentrup. Det synes at have været rige og lykkelige ungdomsår. Blicher virkede som præst i Thorning og fra 1825 i Spentrup, men er bedst kendt for sine digte, noveller og oversættelser af internationalt kendte værker. Blicher havde altid foretrukket digtningen frem for præsteembedet, og efter gentagne klager over hans tjenesteforsømmelse blev han i maj 1847 afskediget med pension. Blicher døde dog i præstegården i Spentrup i 1848 kort før, han ville være blevet pensioneret. Malvinas hus, som i dag er indrettet som mindestue for Steen Steensen Blicher, er nærmeste nabo til rytterskolen. Førstelærer *Blichfeldt fotograferet mellem sine elever foran Spentrup rytterskole i 1881 (se også titelbilledet for oven).* Skoleholder H. A. Blichfeldt havde været lærer i Hobro og Vindblæs, inden han blev ansat som skoleholder (fra slutningen af 1800-årene ændret til benævnelsen førstelærer) og kirkesanger i Spentrup i februar 1877. Han kom til at fungere i dette embede i over fyrre år. Provst Ussing udtalte om Blichfeldt, at han havde "lært at paaskønne ikke blot hans ualmindelige Begavelse som Lærer og hans dygtighed som Kirkesanger, men ogsaa hans hele aandelige Dannelse og alvorligt religiøse Sind og overhovedet hans personlige Karakter, at jeg aldrig vil tage i Betænkning at regne ham for en af de allerbedste Arbejdere i Kirkens og Skolens Tjeneste, som jeg nogensinde har truffet paa." Sognets beboere rejste ligefrem en mindesten for den dygtige og respekterede lærer, og denne sten står stadig ved indkørslen til præstegården.		Den gamle rytterskole i Spentrup eksisterer stadigvæk og er i dag privat og anvendes til beboelse, men netop denne rytterskole var i brug som skole i længere tid end nogen anden rytterskole. Hele 248 år blev det til, men ´prisen´ for denne rekord blev også høj: Kronisk pladsmangel og et bundløst behov for modernisering og vedligeholdelse af lokalerne. Bemærk sandstenstavlen på rytterskolens facade. Den har aldrig været fjernet fra bygningen. Det er også en rekord, kun meget få andre rytterskoler opnåede. Rytterskolen fungerede som skole i 248, men i årenes løb blev behovet for mere plads større og større. En tilbygget hestestald fra 1918 måtte i 1959 huse 2 klasseværelser. Den gamle staldbygning eksisterer stadig, som det ses herunder, men anvendes i dag som revisorkontor. Rytterskolen i Spentrup er her fotograferet, mens den endnu havde halvvalmet stråtag. Indmuret i facaden ses sandstenstavlen med samme placering som i dag (foto fra ukendt år, men før 1918). Fotografiet herunder er fra 1950. Det opbevares på Purhus Lokalarkiv. *Skoleklasse fra rytterskolen i Spentrup. Det er tredje klasse fra 1939, som er blevet fotograferet. Billedet med navnelisten over eleverne befinder sig på Purhus Arkiv* Ældre fotografi af rytterskolen i Spentrup overfor Malvinas Hus med gadekæret i forgrunden (fotografi fra 1939). Herunder et udsnit af et ældre kort over Spentrup med markering af rytterskolens placering øst for kirken.. Bag Malvinas hus ligger kirken i Spentrup. Kirken er bygget i 1100-tallet og består af romansk kor og skib med et sengotisk tårn i vest i kirkens halve bredde og et våbenhus mod syd fra begyndelsen af 1800-tallet. Kor og skib er opført af granitkvadre, tårnets overdel af munkesten, og de oprindelige små vinduer er bevarede på nordsiden og i tilmuret udgave mod øst i koret. Kirken blev gennemgribende restaureret i 1884. Ved den lejlighed blev der også afdækket flere meget fine kalkmalerier. "Det er klart, at de snart 800 år, der er gået siden dengang en maler stod her i Spentrup og frembragte disse usædvanlige billeder, de år kan ikke være gået umærkeligt hen. Meget er gået tabt, men i betragtning af alderen er rigtignok også meget bevaret. Vi kan kun lykønske Spentrup sogn, der ejer dette klenodie, som disse billeder utvivlsomt er.", udtalte Henrik Græbe fra Nationalmuseet i 1973.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
Niels Christensen Peder Madsen Niels Friis Christen Mikkelsen Christen Mikkelsen Juul Søren Jensen Niels Fiil Thomas Wandborg H. P. Nielsen Harald Anton Blichfeldt Carl A. Hansen Asbjørn Dyrendal	1722-? ?1740 -1744 ? -? ? -1750 ?1754-1775 ?1778 - 1801? ?1822 -1827 1827-1857 1857-1877 1877-1920 1920-1957 1958 - 1958	Link til yderligere information om rytterskolen og byen: http://purhuslokalarkiv.dk/skolefotosspentrup.html (Samling af skolefotografier bl.a. også med en del fra Spentrup samt en artikel fra 2013 om rytterskolen i Spentrup, skrevet af Gervind. F. Hansen.) http://www.spentrup-kirke.dk/spentrup-sogn-og-kirke/
Rytterskoletavlen
Tavlen, der er grå med et gult skær (måske på grund af tidligere overkalkning), er nogenlunde velbevaret og i dag indmuret på facaden på den oprindelige bygning. Teksten er læsbar og har tidligere været trukket op med sort farve. Tavlen bærer endnu kraftige spor efter den tidligere overkalkning, og kalkkosten har tydeligvis været lovlig tæt på stenen engang imellem.

Borup

Historie
Rytterskolen i Borup blev opført i 172?. Udsnit af ældre kort over Borup. Skolen er markeret i det sydøstlige hjørne af landsbyen. Bemærk også fattiggården lidt syd for byen. Fattiggårdene var normalt ofte afmærket på disse ældre kort. Rytterskolen nedbrændte allerede i 1740´erne, men blev genopbygget dog i en temmelig ombygget udgave. En nyopført skole, Borup Skole, erstattede den ´genopførte rytterskole´, som var i brug indtil 1865. Bygningen, som var opført med røde mursten, blev dog (tilsyneladende) bevaret. Borup Skole, som ses på fotografierne i højre spalte) blev nedlagt i 1963 og erstattet af den nyopførte centralskole i Randers, som fik navnet "Borup-Råsted Fællesskole." De gamle rytterskoler var oprindeligt såkaldte ´eneskoler´, hvor der kun var én skoleholder, som både skulle stå for driften af skolen og var alene om al undervisningen. Senere fik enkelte af skolerne dog undertiden ansat en hjælpelærer. Denne form for skole var dog efterhånden blevet håbløst umoderne, urentabelt og helt ude af trit med de nye pædagogiske vinde, som vandt frem i samfundet. Det førte til oprettelsen af større centralskoler, som efterhånden erstattede de små landsbyskoler, der blev nedlagt en for en. Sådan gik det også både med skolerne i Borup og i Råsted. Den 10. august 1964 holdt man den officielle indvielse af centralskolen i Randers, som også skiftede navn fra det oprindelige "Borup-Råsted Fællesskole" til det nuværende "Rytterskolen" Efter beslutningen om den nye skolereform i Randers Kommune i 2015 stod det imidlertid klart, at "Rytterskolen" var en af de centralskoler, som måtte nedlægges, så "Rytterskolen" i Randers kom således kun til at fungere som skole i ca. 50 år, medens mange af de oprindelige rytterskoler fra 1720´erne var i brug som skoler i mere end 200 år, - og i enkelte tilfælde endda i mere end 250 år. "Jeg gik i Rytterskolen i Borup i 1. og 2. klasse, inden vi alle derefter startede på den nye "Rytterskolen" ved Råsted. (...) Jeg mener, at den røde bygning som på et foto ses i forlængelse af den hvide, var den tidligere skole (den mellem den første og den sidste). Sådan mener jeg, vores lærerinde fr. Nielsen fortalte, og bygningen blev da også anvendt til undervisning, medens jeg gik der". (Tak til Jørgen Winther Høgstrup) Den rytterskole, som omtales i citatet, er naturligvis Borup Skole, som ikke var en rytterskole, men selv efter at den oprindelige rytterskole nedbrændte i 1740´erne, beholdt de efterfølgende skoler alligevel betegnelsen ´rytterskole´.		Der findes næppe nogen bevaret gengivelse af den oprindelige rytterskole i Borup, som nedbrændte allerede i 1740´erne. Det er (endnu) ikke lykkedes at finde et billede af den ´genopbyggede rytterskole´, der fungerede indtil 1865, inden den blev erstattet af den Borup Skole, som stadig eksisterer, og som ses på billedet herover. Borup Skole er her fotograferet, mens den stadig havde stråtag (foto fra ukendt år, men før 1921). Et nyere fotografi af skolen fra ukendt år, men før 1964 kan ses herunder. Bemærk sandstenstavlen i gavlen. Fotografiet befinder sig på Randers Stadsarkiv. Den mørke bygning opført med røde teglsten, som ses bag den lyse skole, kan imidlertid være den skole, der i afløste den ´erstatningsskole´, der i 1865 afløste den skole, der i 1740´erne erstattede den nedbrændte rytterskole, som kun eksisterede i en snes år.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
Niels Albrechtsen Niels Knudsen Søren Møller Knud Nielsen Borup Lars Lund Christen Udbye ? Poulsen J. Sørensen P. F. Lund K. K. J. A. Sørensen ?	?1724 -1746 ?1753 -1763? ?1887 -? ?1785 -1801? 1834? ?1834 -1851 1851-1865 1865-1872 1872-1913 1913-? ?
Rytterskoletavlen
Tavlen på rytterskolen i Borup blev sammen med tavlen fra rytterskolen i Råsted flyttet til centralskolen, "Rytterskolen", i Randers i 1964, hvor begge tavler er indmuret i hovedporten. Den grå sten er meget velbevaret. Teksten er trukket op med sort farve. Tavlen fra rytterskolen i Borup sidder til venstre i muren (se nedenfor). De to rytterskoletavler på "Rytterskolen" i Randers.		At sandstenstavlerne fra rytterskolerne i Borup og Råsted blev flyttet til en nyopført skole i Randers gav anledning til en del debat i de to landsbyer, som mente, at tavlerne burde tilbageføres til de landsbyer, de oprindelig kom fra. (midlertidigt billede)

Gimming

Landsbyen Gimming ligger 6 km nordøst for Randers. I perioden mellem 1883 og 1969 havde Gimming et trinbræt
på Randers-Hadsund Jernbane .Det lå 1 km vest for landsbyen og havde et sidespor, der endte i en jordvold ved et
korsformede læskur af træ. Gimming trinbræts perronkant kan stadig ses. "Rytterskolen" står der over døren på
rytterskolen i Gimming, som herover er fotograferet på et tidspunkt mellem 1910 og 1940 (Randers Stadsarkiv), og
herunder fra samme vinkel omkring hundrede år senere, nemlig i 2016 og nederst ligeledes et nyt foto fra ukendt år.

Historie
Rytterskolen i Gimming blev opført 1722 på den nuværende adresse Vestrupvej 143 af bygmester Planitz, som opførte i alt 4 af rytterskolerne i Dronningborg Rytterdistrikt og til dette formål fik tilladelse til at genanvende byggematerialer fra det nedbrudte Dronningborg Slot ved Randers. I 1921 oplyses det om skolen, at den "er tilbygget i begge Ender, gammel Skorsten, ejes privat og beboes af to Familier." Fra Carl Drachmann, som begyndte sin skolegang som elev på rytterskolen i Gimming i 1902 (se litteraturhenvisningen i højre spalte) har vi en levende beskrivelse af, hvordan undervisningen foregik dengang. Han skriver bl.a., at "I rytterskolen begyndte alle ugens skoledage med religion. Faget var gennem de syv år - fra syvende til fjortende skoleår - opdelt i bibelhistorie, udenadlærte salmevers og Luthers katekismus. Når faget religion var henlagt til dagens første skoletimer, kunne det jo tyde på en vis fromhed. Måske har dette også været tilsigtet og taget med i overvejelserne angående fagets placering. Men af praktiske grunde har man nu også nok henlagt faget til om morgenen. Der var ingen belysning i skolestuen. Man var henvist til dagslyset, som kunne være sparsomt i efterårs- og vintermånederne. Om morgenerne blev det sent lyst på denne tid af året. Skulle man arbejde med tavle og bog, måtte man vente til dagslyset var stærkt nok. Det var først tilfældet ved titiden. Men religionstimen krævede ingen oplyst skolestue. Overhøringen af religionslektierne kunne vare til ni-halvti. Så var der frikvarter, som degnen ikke var karrig med. Det varede aldrig under en halv time. (...) I det første skoleår var der ingen udenadslæren af gode grunde. Man skulle først kunne læse. At nå dértil var derfor det egentlige mål foruden at kunne skrive taltegnene og bogstaverne med griffelen på tavlen efter forskrift af degnen (...) Manuelle færdigheder blev flittigt øvet sammen med ABC-en. Træning på skifertavlen med griffelen var grundlaget for de skriftlige fremskridt og præstationer. Papir og blyant brugtes ikke! Blyanter var nok kendte, men ikke almindelige som nu om stunder." Rytterskolen fungerede til 1912, hvor den blev afløst af en nyopført skole. Bygningen eksisterer stadig og anvendes nu til privat beboelse.		Rytterskolen i Gimming fungerede indtil 1912. Bygningen eksisterer stadig og anvendes i dag til privat beboelse. Fotografierne herunder viser ´bagsiden´ af rytterskolen fotograferet med nogle års mellemrum. Luftfotografi fra 2016 af Gimming Kirke og rytterskolen, som er markeret i øverste venstre hjørne. Vær dog opmærksom på, at fotografiet ikke er retningskorrekt, men set fra øst. Rytterskolen ligger syd fir kirken. Den blev nedlagt i 1912 og erstattet af en nyopført skole, som ses herunder. Den ´nye skole´, som siden er nedlagt og erstattet af en centralskole, eksisterer stadig, og kaldes nu Gimming gamle Skole (se fotografiet, som afslutter opslaget om Gimming Rytterskole.). Fotografiet findes på Randers Stadsarkiv.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?	Litteraturhenvisning: I sin bog "En Rytterskole - Opvækst og skolegang for en landsbydreng ved århundredskiftet" giver Carl Drachmann på et halvt hundrede sider et både underholdende og velfortalt billede af undervisningen i en landsbyskole for godt 100 år siden. Carl Drachmann begyndte sin skolegang som elev i rytterskolen i Gimming den 1. april 1902. Udgivet i Odense 1972. http://www.wikiwand.com/da/Gimming
Rytterskoletavlen
Tavlen blev taget ned, da skolen blev nedlagt i 1912 og opsat på en ny skole, hvorfra den atter blev fjernet 1969, og i dag er tavlen indmuret i en murstensvæg i aulaen på "Rismølleskolen" i Dronningborg (herunder). Den grå tavle er velbevaret, og teksten er trukket op med sort. Den sidste linje er gjort særlig tydelig.

Gimming Kirke er sognekirken i Gimming Sogn i Randers Nordre Provsti, Århus Stift. Koret og skibet, som har flade
bjælkelofter, er opført i romansk tid af granitkvadre over en skråkantsokkel. Våbenhuset er dog ændret i 1842, og
selve kirkeskibet er nærmest ombygget i 1910 i historicistisk stil. Kirken blev senest istandsat i 1961. Prædikestolen
er fra begyndelsen af 1600-årene, og altertavlen blev udført i 1807 i senbarok stil. Døbefonten stammer formentlig fra
restaureringen i 1899, en ældre døbefont af træ skulle nu befinde sig i Randers museum. I kirken er ophængt en
sidefløj fra en sengotisk altertavle. Orgelpulpiturets felter er fra begyndelsen af 1600-tallet. På fotografiet herunder
ses Gimming gamle Skole, der oprindelig som nyopført skole erstattede rytterskolen i 1912. Skolen blev nedlagt 1969.

Harridslev

Landsbyen Harridslev ligger 7 kilometer nordøst for Randers og 3 kilometer vest for Støvring. Rytterskolen, som ses
på fotografiet fra 1906 herover, blev revet ned 2 år senere.

Historie
Rytterskolen i Harridslev blev opført i 172?, og bygningen blev nedrevet 1908 for at give plads til en større skole. Ikke færdigskrevet En ´falsk´ rytterskoletavle, som blev opsat i den nyopførte skole, som blev opført på den grund, hvor rytterskolen lå, og som medførte, at rytterskolen blev revet ned. Teksten under spejlmonogrammet lyder: "Opført af Harridslev Albæk Kommune 1908. Vi bygger paa Frederik den Fjerdes Grund. Hans Tanke med Skolen var god og sund! Gid Skolen vi bygger maa altid være til Barnets Gavn og til Skolens Ære".		Fotografiet er et udsnit af det godt hundrede år gamle postkort, som er anvendt som titelbillede øverst i denne beskrivelse og viser den ombyggede Rytterskole i Harridslev. I 1908 var den gamle skolebygning væk og erstattet af en nyopført skole på den samme grund, som ses på billedet herunder. I et senere brev til en kollega skrev skoleholderen, Kr. Havmøller, bl.a., at skolen "er nedbrudt og opført på Skoleloddden som "Statshus", og den gamle Rytterskoletavle er indmuret i den nye Skole.(...) Den gamle Skole var sikkert saa god, at den havde været værd at restaurere. Boligen var stor og god, Skolestuen for lille, men Plads til at forlænge den var der. En Stemning for at pynte Byen med en ny Skole blev den gamles Dødsdom."
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
? K. Poulsen P. R. P. Ilsøe G. Pedersen Førstelærer G. Petersen fortsatte sit virke på den nyopførte skole Harridslev, da rytterskolen blev nedlagt og derpå nedrevet i 1908. Skoleholder og fra sidst i 1800-tallet førstelærer K. Poulsen og P. R. P. Ilsøe	? 1816-1866 1866-1902 1902-1908	Litteraturhenvisning: "Harridslevs historie. Beretninger fra byens historie i ældre og nyere tid." Udgivet af Harridslev Historikergruppe 1977.
Rytterskoletavlen
Tavlen er nedtaget 1914, da rytterskolen måtte give plads til en ny skolebygning, hvor tavlen blev indmuret. Tavlen blev atter flyttet i 1965 og er i dag indmuret i hovedindgangen på "Korshøjskolen" i Nordhald kommune. Stenen er rimelig velbevaret, dog er kronetoppen repareret efter et brud. Teksten er trukket op med sort farve.

Ødum

Landsbyen Ødum ligger ligger godt 5 kilometer øst for Hadsten, ca. 22 kilometer nordvest for Aarhus og knap 20
kilometer fra Randers. Ødum hører til Favrskov Kommune i Region Midtjylland. I landsbyen ligger Ødum Kirke fra
1100-årene.

Et gammelt postkort med "Gadeparti i Ødum" viser Amdrupvej med kirken i baggrunden. En dreng trækker af sted
med et par kreaturer, og fotografiet må senest være fra 1911, - men sikkert lidt ældre, - da kortet er poststemplet i
Hadsten den 17. januar 1911. Nederst ses, hvordan motivet ser ud i dag godt 100 år senere.

Historie
Rytterskolen i Ødum blev opført i 172? på den nuværende adresse Ødum Torv 2A. Udsnit af et ældre kort over Ødum, hvor placeringen af den ´nye´ skole fra 1888 er angivet lidt for langt mod øst. Rytterskolen, som for længst er væk, lå på den samme grund ved det nuværende Ødum Torv ganske tæt på Ødum Kirke. Den oprindelige rytterskole blev revet ned i 1888. Den efterfølgende skole, som blev opført på samme sted, er siden også nedlagt, og bygningen anvendes nu som forsamlingshus. I gavlen kan man tydeligt se, hvor sandstenstavlen har siddet, dengang bygningen endnu fungerede som skole, som det ses på fotografiet herunder. På fotografiet herunder, som er nogle år gammelt, er der bygget et vindfang i gavlen, som delvist skjuler rytterskoletavlen. Dette vindfang er siden fjernet.		På fotografiet herunder (foto fra 1923) ses Ødum Skole, mens den stadig var i brug som skole. Skolen erstattede rytterskolen i 1888. Bemærk sandstenstavlen i gavlen. Ødum Skole blev bygget på den samme grund ganske tæt på kirken, hvor også den gamle rytterskole var opført.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?	Links til yderligere information om rytterskolen og byen: http://www.hadsten-pingvinnyt.dk/Members/ lars_manager_arkiv/nyhed.2012-08-27.4118407485 http://www.hadsten-pingvinnyt.dk/Members/lars_manager_arkiv/ nyhed.2012-05-06.7124590641 http://www.hadstenlokalarkiv.dk/html/odum.html
Rytterskoletavlen
Tavlen blev nedtaget fra rytterskolen, da den blev nedlagt i 1888 og opsat i gavl en på en nyopført skole (billedet øverst til højre). Herfra blev den atter flyttet i 1963, hvor den blev indmuret i vindfanget på Ødum-Hadbjerg Centralskole, som ses herunder. Den grå tavle er velbevaret, men teksten er lidt vanskelig at læse dels på grund af vejrslid og dels, fordi enkelte ord er lidt svagt hugget. Under tavlen er opsat en lille messingplakette med oplysning om stenens historie og med gengivelse af teksten på tavlen.		Herunder ses Ødum Skole ved ØdumTorv, som afløste rytterskolen i 1888. Bygningen, som ligger på den samme grund, hvor også rytterskolen lå ganske tæt på Ødum Kirke, anvendes i dag som forsamlingshus. I gavlen ses en kartouche, hvor tavlen fra rytterskolen var indmuret i perioden 1888-1963.

Voldum

Landsbyen Voldum ligger i Favrskov Kommune omkring 10 kilometer øst for Hadsten, 17 kilometer syd for Randers
og 28 kilometer nord for Århus i naturskønne omgivelser ved Alling Ådal og tæt ved Clausholm Slot, som kan føre
sin historie tilbage til middelalderen, for allerede i 1235 blev herregården Clausholm belejret og erobret af Valdemar
den anden. Under jydernes opstand mod kong Valdemar Atterdag i efteråret 1359 var Clausholm mellem de slotte, som
Valdemar indtog. Men så snart han havde forladt Jylland igen, blev Clausholm atter erobret tilbage. Under svenskekrigene
i 1658, blev den daværende ejer af Clausholm, oberst Hans Friis, særlig kendt for sit patriotiske og behjertede forhold,
da han tappert forsvarede Clausholm mod fjenden bl.a. med sit regiment på 800 ryttere .Det var her på egnen, bønderne
omkring 1750, som de første strejkede og gjorde oprør mod hoveriet. Den middelalderlige herregård er væk og gav plads
for opførelsen af det nuværende barokslot Clausholm Slot, som storkansler Reventlow byggede i slutningen af 1600-tallet.
Hans datter, Anne Sophie von Reventlow, blev bortført af Frederik den fjerde i 1711. Hun blev senere dronning af Danmark.
Clausholm Slot er i dag et populært turistmål, som det også tydeligt fremgår af fotografiet herover.

Historie

Rytterskolen i Voldum blev opført 172? på nuværende adresse Rigtrupvej 2D i umiddelbar nærhed af kirken.
Rytterskolen blev nedrevet i 1911, og en ny skole
opført på den samme plads. Den nyopførte bygning fungerede som skole indtil 1956. Herefter var den i en periode indrettet som bank, men anvendes i dag til privat beboelse.

Voldums historie hænger uadskilleligt sammen med Clausholm Slot, og indtil for et par generationer siden var slottet stadig en meget vigtigt arbejdsplads for Voldum. I sin storhedstid i 1700-tallet var der således både urmager og parykmager, men det har næppe været mange af landsbyens indbyggere, der har givet sådanne håndværkere tilstrækkeligt beskæftigelse. Også Voldum Kirkes store størrelse skyldes utvivlsomt, at den ved opførelsen i 1606 skulle afspejle fromhed og velstand på det nærliggende slot. Med det store gods fulgte bl.a. også en stor, smuk skov og et fantastisk vådområde, som befolkningen i området har haft glæde af i århundreder.
.

Frederik IV, som lod rytterskolerne opføre, havde også andre interesser, - nemlig kønne piger.
Det havde før skabt problemer ved det kongelige hof flere gange. Under et maskebal i 1711 på Koldinghus, mødte kongen så den smukke komtesse Anne Sophie von Reventlow, som han da også omgående forelskede sig i.
Den ganske unge komtesse, som

boede på Clausholm Slot, blev også forelsket i den noget ældre konge, så i gensidig forståelse blev komtessen en nat bortført ud gennem et vindue kort tid efter maskeballet, og allerede den samme nat lod kongen sig forlove til ´venstre hånd´, idet han var faktisk allerede var gift i et ´normalt´ arrangeret ægteskab med dronning Louise. Da dronning Louise senere døde, lod kongen sig gifte ´til højre hånd´ med Anna Sophie, som dermed også blev dronning. Ægteskabet vakte stor forargelse og førte også til, at kongens søskende Sophie Hedevig og Carl forlod hoffet i København og bosatte sig på Vemmetofte. Ægteskabet mellem Frederik IV og Anna Sophie Reventlow blev sådan set meget lykkeligt, men alligevel også tragisk. Alle de børn, som Anne Sophie fik med kongen, døde som små, og efterhånden fik den religiøse Anne Sophie den opfattelse, at det måtte være Guds straf over ægteskabet til ´venstre hånd´ med Frederik IV, som på samme tid var gift med Louise til ´højre hånd´. Anne Sophie overlevede kongen, men på Christian VIs ordre måtte hun tilbringe resten af sit liv i ´husarrest´ på Clausholm Slot, hvor hun også døde i 1743. Den romantiske, men også dramatiske historie kan man læse mere om ved at klikke her.

Tegning af rytterskolen i Voldum, der blev revet ned i 1911 og erstattet af Voldum Skole, som ses herunder på et ældre fotografi fra et ukendt år.

På den grund, hvor rytterskolen lå, ligger nu den afløsende skole, som i dag bliver anvendt til privat beboelse.

Banneret foran den gamle skole indkalder til "Møde om skolelukning". Byrådet besluttede nemlig i 2011 at lukke Voldum Skole, men ikke så snart var den uvelkomne beslutning taget, før der var gang i initiativerne omkring oprettelsen af den ny friskole, ´Voldumegnens Friskole´.

Den tidligere Voldum Skole ligger overfor Voldum Kirke på den anden side af vejen mod Clausholm Slot nord for byen. Vær opmærksom på, at luftfotoet herover ikke er retningskorrekt, men set fra øst. Herunder foto af kirken.

Skoleholdere (førstelærere)

Information og links

Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://voldumnet.dk/

https://www.favrskov.dk/sites/default/
files/voldum.pdf

http://www.hadstenlokalarkiv.dk/html/voldum.html

Rytterskoletavlen

Tavlen nedtaget ved nedrivningen af rytterskolen i 1911 og genopsat på den nyopførte skole i Voldum. Denne skole blev nedlagt i 1956, og bygningen blev da omdannet til bank. Sandstenstavlen blev dog siddende på facaden i en del år. Siden er den flyttet til Voldum Skole, hvor den i da er indmuret til højre for indgangen. Den grå sten har enkelte frostsprængninger, men er ellers meget velbevaret. Teksten har været trukket op med sort farve, men den er der ikke meget tilbage af. Teksten er dog tydelig og let læselig.

Råsted

Landsbyen Råsted ligger otte kilometer nordvest for Randers og syv kilometer vest for Spentrup. Byen hører under Randers
Kommune. Byen er nævnt første gang i 1344 som ´Rolstedt´, kommer af mandsnavnet Roald og ´-sted(t), som ´betyder en
'grund for bebyggelse'. Normalt er der ikke uenighed om, hvorvidt en rytterskole stadig eksisterer eller ej. Helt så enkelt er
det ikke med rytterskolen i Råsted, hvor en kilde til skolens historie oplyser, at rytterskolen blev revet ned for at give plads
til den nyopførte Råsted Skole, som blev opført på den samme grund, som ses herunder, mens en anden kilde oplyser, at
rytterskolen ´blev ombygget til folkeskole´. Der er dog næppe mange sten tilbage fra den gamle rytterskole, men man skal
vel også have lov til at være lidt stolt af, at man - med lidt god vilje - kan føre sin historie langt tilbage i tiden.

Historie
Rytterskolen i Pårup blev opført 172? på den nuværende adresse Houmarksvej 13. En omtale af rytterskolen fra 1921 oplyser, at rytterskolen er "nedbrudt og ny skole opført på samme plads i 1870´erne. Tavlen i Skolens Gavl." Beskrivelserne om rytterskolens ´skæbne´ er imidlertid noget divergerende; en anden kilde oplyser nemlig, at "Rytterskolen i Råsted fungerede uden større ændringer indtil 1869, hvor den gennemgik en større ombygning til folkeskole." Sandheden er nok, at rytterskolen i praksis blev revet ned og dermed gav plads til den nyopførte Råsted Skole, men måske vil man gerne have, at skolen skal kunne føre sin historie tilbage til det år, hvor rytterskolen blev opført. I 1963 blev også Råsted Skole nedlagt efter næsten hundrede års tjeneste og erstattet af den dengang nyopførte centralskole "Rytterskolen" i Randers. Som det er meddelt i indledningen til beskrivelsen af Dronningborg rytterdistrikt øverst på denne side, er denne skole nu også nedlagt som almindelig folkeskole. Nyere skoler bliver aldrig så gamle, som mange af de gamle rytterskoler. Rytterskolen i Spentrup, som er beskrevet tidligere i denne gennemgang af rytterdistriktets 10 rytterskoler, fungerede som skole i ikke færre end 248 år. Det er jo tankevækkende! Udsnit af et ældre kort over Råsted, hvor skolens placering tæt ved kirken er afmnærket (forkortelse: Sk). Også byens store mejeri, Raastedbro", som har været en vigtig arbejdsplads for den lille landsby, er er tydelig markeret i den sydlige af byen . Skolefoto fra Råsted Skole med alle eleverne og læreren. Desværre er dateringen meget usikker, men fotografiet stammer nok fra perioden mellem 1880 og århundredskiftet. Fotografiet opbevares på Randers Stadsarkiv. "I kan nok se det er et flot Mejeri det er akkurat 19 Mil fra Kolding" har den imponerede afsender skrevet på dette gamle postkort med mejeriet "Raastedbro" i Råsted. Kortet er poststemplet i 1910, mens rytterskolen stadig var i brug. I begyndelsen var det et traditionelt landsbymejeri, men med tiden specialiserede man sig i fremstilling af oste, og mejeriet udviklede sig derpå til en meget vigtig arbejdsplads for beboerne i det lille landsbysamfund. Mejeriet i Råsted blev oprindelig grundlagt i 1888 og fungerede indtil 1990, hvor det blev lukket og hele produktionen flyttet til Rødkærsbro.		Rytterskolen blev ombygget til folkeskole i 1869.I praksis er der dog næppe meget tilbage af den gamle rytterskole, hvis noget overhovedet. Rytterskoletavlen blev indmuret i gavlen på den nye skole, som kom til at fungere i godt hundrede år, inden den blev nedlagt. Rytterskolen ligger lidt sydøst for Råsted Kirke, som ses øverst til venstre på ovenstående luftfoto. Rytterskolen, som er markeret, ligger i nederste højre hjørne. Råsted Kirke, som ses herunder, er er et velbevaret, romansk anlæg med kor og skib af granit og kridt. I kirken har man afdækket en større sammenhængende senromansk kalkmaleriudsmykning, som beskriver Jesu liv og levned.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
Herman Olufsen Nysted Niels Rasmussen Jens Skouboe Jens Sørensen Mogens Christian Rasmussen Jacob Vilhelm Kjersgaard ?	172?-?1754 1754-? ?1787 -? ?1801 -? ?1834 -? ?1845 -1850? ?
Rytterskoletavlen
Tavlen på rytterskolen blev overført til den nyopførte Råsted Skole, da rytterskolen blev nedlagt i 1869. Næsten hundrede år senere tavlen fra Råsted sammen med tavlen fra skolen i Borup flyttet til "Rytterskolen" i Randers i 1964, hvor begge tavler blev indmuret i hovedporten. Tavlen fra rytterskolen i Råsted sidder til højre i muren (se nedenfor). Den grå sten er lidt vejrslidt, men trods alt ganske velbevaret. Teksten er trukket op med sort farve. De to rytterskoletavler på "Rytterskolen" i Randers.		At sandstenstavlerne fra rytterskolerne i Råsted og Borup blev flyttet til en nyopført skole i Randers gav anledning til en del debat i de to landsbyer, som mente, at tavlerne hørte til i de pågældende byer. I forbindelse med de mange nedlæggelser af centralskolerne i landområderne til ´fordel´ for sammenlægninger til endnu større skoler, er en del rytterskoletavler blevet ´til overs´ og i flere tilfælde flyttet tilbage til de rytterskoler, hvor de oprindelig kom fra, hvis de stadig eksisterer.

Hallendrup

Landsbyen Hallendrup, som ses på luftfotografiet herover, som ligger 11 km nord for Randers, 15 km sydøst for Hornslet
og 25 km syd for Århus. Byen er ikke stor, men også her blev der opført en rytterskole i begyndelsen af 1720-erne Den
kom imidlertid ikke til at fungere længere end lidt lidt under hundrede år, for allerede 1819 blev den tilhørende skolelod
solgt på auktion. De skolesøgende børn måtte så gå de omkring 4 kilometer frem og tilbage til en lille landsbyskoleskole
ved Rud Kirke, som ses på luftfotografiet herunder. Den oprindelige landsbyskole er imidlertid væk og erstattet af den
nuværende skolebygning fra 1927.

Historie
Rytterskolen i Hallendrup blev opført i 172? som den første skole i Rud sogn og dækkede Tebbestrup, Haslund, Robdrup, Trustrup, Ginnerup, Askildtrup, Erslev, Hallendrup, Stobdrup samt et par anneksgårde: Sandhule og Elgård. 1819 solgtes den gamle skole i Hallendrup ved auktion. Der var i mellemtiden blevet bygget en ny skole ved Rud Kirke ved Voldrup. De skolesøgende børn i Hallendrup måtte derfor fortsætte deres skolegang i den nyoprettede skole ved Rud Kirke. Den gamle landsbyskole ved Rud Kirke blev dog erstattet af en nyopført skole i 1927 på den samme adresse, Rud Kirkevej 1. Den nedlagte rytterskole i Hallendrup er bevaret og er nu i privateje, og bygningen har naturligvis - som alle andre af de bevarede rytterskoler - i årenes løb naturligvis gennemgået en del forandringer. En beskrivelse af rytterskolen fra 1921 oplyser således, at bygningen er " meget forandret og tilbygget, ejes siden 1819 af Familien Tegen". Når Tegen nævnes som ejer af bygningen, skyldes det nok, at han var sognerådsformand på det tidspunkt, hvor beskrivelsen blev til. Skolen ved Rud Kirke blev nedlagt i 1956 og områdets skolebørn blev henvist til den nærliggende skole i Voldrup. Udsnit af kort over Hallendrup fra sidste halvdel af 1800-årene.		Udsnit af ældre kort, som viser både Hallendrup øverst til venstre og Rud Kirke i nederste højre hjørne, hvor den skole, som erstattede rytterskolen i Hallendrup, er markeret overfor kirken ved vejkrydset: Se også luftfotografierne som er anvendt som titelbilleder øverst i beskrivelsen af rytterskolen i Hallendrup. Rud Kirke er fra 1100-tallet og ligger ensomt ud til landevejen, men lå tidligere på vejforbindelsen mellem Randers og Aarhus. Den ret beskedne ´kullede kirke´ (dvs. uden tårn) består af et romansk kor og skib og et våbenhus fra 1888 ved sydsiden. Kirken har gennemgået flere ombygninger blandt andet i 1722 og igen i 1877. Herunder ses skolen ved Rud Kirke, der afløste rytterskolen i Hallendrup i 1819, som også ligger overfor den lille Rud Kirke ved vejkrydset, der det er markeret på kortet herover. Skolen blev nyopført i 1927, og fungerede som skole indtil 1956. Til højre ses vejen mod Hallendrup, som skolebørnene fra Hallendrup sikkert har benyttet som skolevej.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
Rasmus Rasmussen Fischer Søren Christiansen Bagger Peder Michelsen Grauballe Rasmus Nielsen Væver Mogens Pedersen Soelgaard	? - 1738? 1742? -1744 1744-1785 1785-1813 1813-1819
Rytterskoletavlen
Tavlen blev flyttet fra den nedlagte rytterskole i 1926 og opsat på skolen i Rud. Da denne skole blev nedlagt i 1956, blev tavlen ført tilbage til den oprindelige rytterskole, skønt denne i nu var i privat eje. Tavlen, der først blev anbragt over en buet dør, er siden flyttet til facaden på bygningen, hvor den stadig er indmuret. Tavlen er noget vejrslidt, men ellers pæn og velholdt. Teksten, der er noget slidt, har tidligere været trukket op med sort farve. Tavlen er angiveligt i privateje. Om der er er en særlig servitut på tavlen er ukendt.

Kristrup (Christrup)

ikke færdigskrevet

Historie
Rytterskolen i Kristrup blev opført 172? på nuværende adresse Kristrupvej 124. En kortfattet beskrivelse fra 1921 oplyser om rytterskolen, at den er "meget forandret og tilbygget, i privat Eje. Ny Skole opført længere nede i Byen. Stenen i denne". Den ´nye skole´ blev opført i 1898 og erstattede dermed den gamle rytterskole, men selve bygningen eksisterer endnu og anvendes i dag til privat beboelse. Herunder et udsnit af et cirka hundrede år gammelt postkort med motiv fra en gade i Kristrup, som ses herover. Postkortet har beklageligvis ingen angivelse af år, men det menes at være fra omkring 1910. Kan det være skolen fra 1898, som afløste rytterskolen, hvor børnene står? Det er (endnu) uklart. Herunder tilsvarende postkort med gademotiv fra Kristrup.		I dag er den tidligere landsby Kristrup en bydel i Randers. Rytterskolen eksisterer stadig, men som tilfældet er med stort set alle bevarede rytterskoler er bygningen bygget om og udvidet en del i tidens løb. *Under taget på rytterskolebygningen kan man stadig se den originale trækonstruktion fra begyndelsen af 1700-tallet. Bemærk trædyvlerne.* . *Kristrup Skole på adressen Skolegade nr. 4 ses her på et fotografi fra 1997.*
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?	Links til yderligere information om rytterskolen og byen: http://amtsavisen.dk/randers/avis-i-200-aar-byen-hvor-det-altid-braender
Rytterskoletavlen
Tavlen blev nedtaget fra rytterskolen i 1898 og genopsat på en nyopført skole i Kristrup. Den grå tavle, som er af en lidt grovere stenart end man normalt anvendte til tavlerne, er velbevaret, men noget vejrslidt. Teksten bærer tydelige spor af, at den tidligere har været trukket op med sort farve. Da den nuværende skole i Kristrup blev opført i 1898 valgte man at opsatte en ´ny´ sandstenstavle som en hyldest til Frederik den fjerdes ´Kongelige Skoler´ og derfor fuldt bevidst var inspireret af den originale tavle fra rytterskolen. Spejlmonogrammet var selvfølgelig ´ajourført´ til den daværende konge, Christian den niende (1863 - 1906). "Vi bygge paa Frederik den Fjerdes Grund. Hans Tanke med Skolen var god og sund. Gid Skolen, vi bygge, maa altid være Til Barnets Gavn og til Skolens Ære!"		Sandstenstavlen fra rytterskolen er i dag indmuret på gårdsiden i østfløjen på den nuværende skole i Kristrup, som ses på fotografiet herunder .

Mejlby

Rytterskolen i Mejlby sommeren 1908. Skolens lærer fra 1907 til 1938 var J. M. Sørensen. Fotografiet, som er fra
1908, befinder sig på Todbjerg-Mejlby Egnsarkiv.

Historie
Rytterskolen i Mejlby blev opført 172? på nuværende adresse Gyden (?) i Mejlby. Udsnit af ældre kort over Mejlby. Rytterskolen er markeret i nærheden af gadekæret midt i byen. Skolefoto fra rytterskolen i Mejlby med alle elever og læreren. Fotografiet er fra 1892. Rytterskole blev nedlagt i 1913, men bygningen blev derefter anvendt til andre formål i en årrække, inden den blev revet ned på et (endnu) ukendt tidspunkt (efter 1953?). Info følger .		Rytterskolen i Mejlby (fotografi fra ukendt år). Skolen blev nedlagt i 1913, men bygningen blev fortsat anvendt i en række år. Fotografiet herunder, som er fra ca. 1953, viser den ombyggede rytterskole, som desværre ikke længere eksisterer. Rytterskolen i Mejlby fotograferet mens den endnu var ´stråtækt skole´. Bemærk sandstenstavlen til højre for døren. Fotografiet er fra et ukendt år, men før 1925.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
? ? Jacobsen J. M. Sørensen ?	? 1902? -1907 1907-1938 ?	Litteraturhenvisning: Yderligere information om skolen m.m. kan findes i "Mejlby Sogns Historie" af S. Poulsen og T. Jørgensen. Udgivet 1942.
Rytterskoletavlen
Tavlen blev flyttet til en nyopført skole i Mejlby i 1913, hvor den blev indmuret i gavlen over en nyere tavle (billedet herunder). Denne skole blev nedlagt 1960, og tavlen blev da flyttet til den nuværende Todbjerg-Mejlby Kommuneskole, som ligger i Hårup. Her blev den en tid lang opbevaret i depot, men siden er den fundet frem og indmuret i nærheden af indgangen. Tavlen er rimelig velbevaret, og teksten, som ikke er trukket op, kan læses, men i dag virker tavlen dog umiddelbart noget misligholdt og kunne nok trænge til en ´kærlig hånd´ af en professionel.		"Kongens Skole - Folkets Skole - 1721 1913" står der på en indmuret tavle i gavlen på den nu nedlagte skole i Mejlby (billedet til venstre). Oven over denne tavle kan man stadig se, hvor den oprindelige rytterskoletavle fra rytterskolen har været placeret, inden den blev flyttet til skolen i Hårup, hvor den findes i dag (foto herunder).

finn@thorshoj.dk	Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)	Hovedmenu (klik på billedet)
E-mail: Klik på adressen

(Besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017. Midlertidig pauseret 1. oktober 2020, da webhotellet ikke længere understøtter den aktuelle besøgstæller.)

Denne side er stadig under udarbejdelse. Oplysninger om de enkelte skoler, rettelser eller billeder, som jeg må anvende på denne webside, modtages med taknemmelighed.

I Dronningborg Rytterdistrikt blev der opført i alt 10 `Kongelige Skoler´ eller rytterskoler i følgende landsbyer:

Borup

Kristrup (Christrup) ikke færdigskrevet

Mejlby Rytterskolen i Mejlby sommeren 1908. Skolens lærer fra 1907 til 1938 var J. M. Sørensen. Fotografiet, som er fra 1908, befinder sig på Todbjerg-Mejlby Egnsarkiv.

finn@thorshoj.dk

Denne side er stadig under udarbejdelse.
Oplysninger om de enkelte skoler, rettelser eller billeder, som jeg må anvende på denne webside, modtages med taknemmelighed.

Kristrup (Christrup)

ikke færdigskrevet

Mejlby

Rytterskolen i Mejlby sommeren 1908. Skolens lærer fra 1907 til 1938 var J. M. Sørensen. Fotografiet, som er fra
1908, befinder sig på Todbjerg-Mejlby Egnsarkiv.