Rytterskolerne i Fyns Rytterdistrikt


Mod slutningen af 1600-tallet og igen lidt ind i 1700-årene blev en del af krongodset i Danmark opdelt i 12 rytterdistrikter, hvor krongodsets bøndergårde oprindelig skulle stille med en udrustet rytter til hæren for hver 8 tdr. hartkorn. Til gengæld var disse gårde så fritaget for skatter og hoveri. Som modydelse skulle gårdene til gengæld sørge for at indkvartere og forpleje ryttere og heste. Indtil begyndelsen af 1700-tallet lå det fynske ryttergods spredt over hele øen, men ved mageskifter samledes det i landsbvsognene omkring Odense, og det var i disse sogne, som herefter udgjorde Fyn rytterdistrikt, at rytterskolerne blev opført. 1721 besluttede Frederik IV nemlig at fejre sin 50 års fødselsdag med en ´folkegave´ med oprettelsen af 20 "Kongelige Skoler" i hvert af rytterdistrikterne, og i perioden 1722-1727 blev de 240 skoler opført i Østjylland, på Fyn og på Sjælland, samt på Lolland, Falster og Møn. I Fyns Rytterdistrikt blev der opført 5 skoler i 1722, 5 skoler i 1723 og 10 skoler i 1724. En ´ekstra´ skole blev efterfølgende opført på Bogø, så der i alt blev opført 241 rytterskoler, der var nogenlunde ligeligt fordelt på de 12 rytterdistrikter. Som allerede nævnt og som det ses på kortet herover, blev der i alt opført 20 rytterskoler på Fyn. Flere af dem lå i landsbyer i nærheden af Odense, som siden voksede så meget, at de skoler, som stadig findes, nu er beliggende i Odense. 5 af de fynske rytterskoler blev opført i 1722, 5 blev opført i 1723, og de sidste 10 skoler blev opført i 1724. Normalt var omkostningen for opførelsen af en rytterskole sat til 550 rigsdaler, men skolerne på Fyn, som alle blev opført af hofgartner Joh. Krieger, kom til at koste 600 rigsdaler stykket, og de var dermed de absolut dyreste af de 241 rytterskoler, der i alt blev opført. En gammel protokol fra rytterskolen i Pårup oplyser, at alle rytterskoletavlerne på Fyn blev opsat i 1727. En anden af de fynske rytterskoler lå i Broby, som ses herover på et fotografi fra 1910. Fotografiet er også gengivet i forstørrelse i forbindelse med beskrivelsen af selve skolen herunder. ´Martin Luthers lille Katekismus´ var en troslære, og det var den lærebog, man benyttede, når børn skulle undervises i den kristelige børnelærdom i by og på land. Bogen indeholder bl.a. de ti bud, troen, dåbens og alterets sakramente m.m. Fotografiet herover viser en katekismus fra 1834, som har hørt til skolen i Fjellebjerg i 1860. Det var ikke en rytterskole, men da skolelovene i 1814 blev indført med krav om oprettelse af skoler overalt i landdistrikterne, blev ´Dr. Morten Luthers liden Catechismus´, som fx den udgave, der ses herover, naturligvis anvendt i alle landsbyskolerne, enkelte steder endda helt op i vor tid. Alle fotografier stammer fra Odense Museum.

Denne side er stadig under udarbejdelse.
Oplysninger om de enkelte skoler, rettelser eller billeder, som jeg må anvende på denne webside, modtages med taknemmelighed.

 - Tiden hun æder med skarpen Tand, saa Lidet monne hun levne -

I Fyns Rytterdistrikt blev der oprettet i alt 20 `Kongelige Skoler´ eller rytterskoler, som blev opført i følgende landsbyer:

Åsum (Aasum)


Åsum er en landsby lidt øst for Odense-bydelen Vollsmose i Åsum Sogn, som ligger i Odense Kommune. Fotografiet,
der er fra omkring 1925, viser Åsum smedje i gang med at sko et par arbejdsheste. I baggrunden ligger rytterskolen
og Åsum Kirke, der ligger midt i den lille landsby tæt på Odense Å.

På billedet herunder er kunstmaleren L. A. Ring i fuld gang med at forevige et motiv i Aasum. Maleriet, som har titlen
"L. A. Ring maler ved Aasum Smedje" er malet af kollegaen, maleren H. A. Brendekilde, som er beskrevet i omtalen
af rytterskolen i Brændekilde. Både L .A. Ring, som H. A. Brendekilde lærte at kende på Kunstakademiet i København,
og H. A. Brendekilde selv var født og opvokset i landsbyer, og de anvendte begge ofte landsbymiljøet som motiver i
deres malerier. Som det fremgår af det fotografi af smedjen i Aasum, der er anvendt som titelbillede til beskrivelsen af
rytterskolen i Aasum, ligger rytterskolen lige overfor smedjen på den anden side af vejen, og det kunne sådan set godt
være den gule bygning med halvvalmet tag, som ses i baggrunden.

Hunderup


I dag ligger rytterskolen i Hunderup i et villakvarter i Odense, som har opslugt adskillige landsbyer, efterhånden som byen
 er vokset. Hunderup var adskilt fra Odense af åbne marker indtil omkring år 1900. Landsbyen Hunderup kendes tilbage
fra 1183, hvor navnet dog var Vnøtorp. Forleddet blev på et tidspunkt udskiftet, og er med stor sandsynlighed afledt af
det gamle mandsnavn Huni. Efterleddet ´torp´ er en gammel betegnelse for en en landsby der er grundlagt ved, at en del
af befolkningen fra en anden landsby er udvandret og flyttet til et nyt sted. Endelsen -rup er en udvikling af -torp.
Landsbyen Hunderup nævnes første gang i 1472, og i mange hundrede år bestod den af otte store gårde. H.C. Andersen
nævner dem som de rigeste bønder på Fyn. Foruden den gamle rytterskole vidner endnu et par gårde stadig om den gamle
landsby. I dag er Hunderup er et boligkvarter i Odense beliggende umiddelbart syd for byens centrum. Kvarteret afgrænses
mod nord af Odense Å, mod vest af Søndre Boulevard, mod syd af Fruens Bøge og mod øst af indfaldsvejen Hjallesevej.
Historisk har kvarteret været en selvstændig kommune, men denne blev i 1901 indlemmet i Odense Kommune og er en
traditionel højborg for de konservative i Odense. Fotografiet af rytterskolen er fra maj 1957 og anvendt i forbindelse med
en artikel i Fyns Amtstidende. Fotografiet opbevares i dag på Odense Stadsarkiv.

Hjallese


Landsbyen Hjallese er første gang omtalt som Hielløse i 1180´erne i forbindelse med, at en kirke i Hjallese blev overdraget
til benediktinernonnerne på Dalum Kloster. Kirken blev derefter klosterkirke. Under Grevens Fejde blev Christian III i juli
1534 hyldet af den fynske adel i Hjallese Kirke, fordi borgerne i Odense havde nægtet ham adgang til byen. I forbindelse
med reformationen blev kirken sognekirke. Kronen gav i 1576 Jørgen Marsvin tilladelse til, at kirken revet ned, og af
materialerne kunne anvendes til opførelsen af herregården Hollufgård. I 1682 bestod Hjallese landsby af 21 gårde, 3 huse
med jord og 2 huse uden jord. På kirkens plads opførtes senere en rytterskole, som fungerede indtil 1878. Hjalleseområdet
blev herefter lagt under Dalum Sogn. Omkring 1900 havde Hjallese dobbeltskole, andelsmejeri og jernbaneholdeplads.
Dalum Sogn blev i 1909 selvstændig kommune. Ved kommunalreformen i 1970 blev Dalum Kommune sammenlagt med
Odense Købstadsommune. Siden indlemmelsen i Odense er Hjalleseområdet blevet kraftigt udbygget med et stigende
befolkningstal til følge, og området er i dag sammenvokset med Odense. I 1984 blev et nyt Hjallese Sogn oprettet og
udskilt fra Dalum Sogn efter en ny kirke i Hjallese var blevet færdig året før. Postkortet herover med motiv fra Hjallese
er afsendt i januar 1909. Luftfotografiet herunder viser af Hjallelse Skole i 1939.

Fangel


Landsbyen Fangel ligger ca. 9 kilometer syd for Odense. Fangel er nævnt første gang før 1340 i formen Fangell.
Navnets oprindelse er meget usikker, men om en mulighed oplyser centralbiblioteket i Odense, at det kan være
afledt af navneordet fang, der betyder fangst eller bytte. Navnet menes at have været brugt om den nærliggende
Odense Å. De lokale arkiver i de 12 rytterdistrikter ligger heldigvis ofte inde med fotografier af rytterskolerne, både
af de bygninger, som siden er gået til, og af dem, som stadig eksisterer, men altid i ofte meget ombygget stand.
De gamle fotografier viser også, at det især er i tiden efter besættelse 1940-1945, at de store ombygninger af
rytterskolerne har fundet sted. Det kan næppe overraske nogen. Så meget større er mængden af informationer,
som de gamle fotografier kan fortælle os i dag. Også fra rytterskolerne i Fyns Rytterdistrikt findes der en del af
disse gamle fotografier. Et interessant eksempel er ovenstående udsnit af et fotografi af rytterskolen i Fangel,
som angiveligt skulle være taget den 19. juli 1865. Skulle denne oplysning være korrekt, - og det er nu nok
noget tvivlsomt -, er der tale om et af de ældste udendørsfotografier i Danmark. Selv om fotografiet skulle være 10 -
20 år yngre - eller mere - , er der under alle omstændigheder tale om et meget gammelt fotografi og afgjort et af de
ældste fotografier af en rytterskole, der overhovedet er bevaret. Dengang var det noget af en begivenhed at blive
fotograferet, og de personer, som ses på billedet, er da også alle tydeligt opmærksom på, hvad der foregår. Bemærk
også sandstenstavlen i muren til venstre for vinduet og døren i midten af billedet. Det gamle foto, som dog her er
noget beskåret, findes på Lokalhistorisk Arkiv i Fangel. Rytterskolen blev nedlagt i1900, og bygningen blev derefter
indrettet som købmandsforretning, som det også fremgår af nedenstående fotografi. Dateringen af fotografiet er dog
noget usikker, men det er med sikkerhed fra før 1964 og temmelig sikkert også noget ældre. Den gamle, men også
meget ombyggede rytterskolebygning er for længst revet ned. Fotografiet, som stadig er i den tidligere købmandsslægts
eje, er venligt stillet til rådighed af den nuværende ejer.

 
Fangel Skole, som afløste rytterskolen omkring 1900, er siden nedlagt som skole og danner siden 2015 rammen
om ´Kulturhuset Fangel Skole´, som er et fælles hus for foreninger og beboere i Fangel. Huset drives af en forening,
som har fået overdraget den tidligere skole fra Odense Kommune. Sandstenstavlen fra rytterskolen blev flyttet til
denne bygning og opsat i en af gavlene, da rytterskolen blev nedlagt. Det er endnu uklart, hvilken af de to tavler,
som ses på gavlene, der stammer fra Fangel, og hvor dan anden rytterskoletavle stammer fra. Fotografiet herunder
viser indgangen til Fangel Kirke. Bygningen til venstre er sognehuset, som blev opført i 1718.




Bellinge


Bellinge, som ligger 9 km sydvest for Odense centrum, var i 1700-tallet  en ganske almindelig fynsk landsby med kirke,
huse og gårde, men i løbet af de sidste godt 150 år har Odense konstant udvidet sig og i den proces opslugt adskillige
omkringliggende landsbyer bl.a. Bellinge, som da også har været en del af Odense Kommune siden 1970. Der findes
næppe noget billeder af rytterskolen i Bellinge, som nedbrændte allerede i 1840, så ovenstående foto fra et ukendt år,
som angiveligt forestiller ´Bellinge gamle Skole´ og dateres til et sted mellem 1855-1876, må derfor være den skole,
der erstattede den nedbrændte rytterskole i 1840. Bemærk rytterskoletavlen på facaden. Klassebilledet fra Bellinge
Skole (herunder), som blev opført på Brogårdsvej i 1910, viser elever og lærerinde Sefride Sørensen, som blev ansat
ved forskolen samme år. Fotografiet er dateret til omkring 1920-1930. Tusindvis af klasseværelser over hele landet
så ud præcis som det, vi ser på dette fotografi og der skulle gå endnu adskillige årtier, inden det ændrede sig. Bemærk,
at eleverne skriver med grifler på små skifertavler. Begge fotografier findes på Bellinge Lokalhistoriske Arkiv.

Brændekilde (Brendekilde)


Landsbyen Brændekilde ligger umiddelbart sydvest for Odense ved landevejen mellem Bellinge og Korup. Brændekilde
Kirke, som  ligger i den østlige udkant af landsbyen, er en sengotisk kirke fra omkring år 1500 med skib og kor bygget
i ét. Bygningen må have afløst en ældre, mindre kirke på stedet, der antageligvis også har været opført i tegl. Fra denne
bygning stammer den nuværende kirkes tårn i vest. Sammen med herregården Christiansdal - det nuværende Dalum
Kloster - og dens øvrige tilliggender blev kirken i 1718 solgt til Kronen og godset blev indlemmet efterfølgende i det
fynske rytterdistrikt. Efter salget af ryttergodset i 1765 godkendte rentekammeret, at kirken blev solgt til herregården
Bågegård i udkanten af Tommerup Stationsby.


Trods sin beskedne størrelse har Brændekilde fostret ikke mindre end tre berømte og vigtige personer i landets historie,
nemlig politikeren Aksel Larsen, sprogforskeren Rasmus Rask og kunstmaleren H. A. Brendekilde. I begyndelsen af
1800-årene var jorden efterhånden meget udpint i mange landområder, og det var ensbetydende med, at næringsstofferne
simpelthen forsvandt fra den udpinte jord. Først da fosforgødningen kom omkring 1845, kunne produktionen øges. Langt
op i 1960-erne stod mange kreaturer og heste i tøjr. Dyrene blev flyttet morgen, middag og aften. Det gav den bedste
udnyttelse af græsset. Det var et langt mere nøgent landskab end det, vi kender i dag, der også kan ses på mange af 
H. A. Brendekildes malerier, som eksempelvis på ovenstående gengivelse af "Sædemanden" fra 1914.
Hegnene blev stynet hvert 6. år til brændsel og eventuelt sent vinterfoder, og efterhånden var alt gnavet ned og udnyttet.
Skildringen af fattigdommen på landet og de umenneskelige vilkår for at opretholde livet, blev et motiv, som gik igen på
mange af Brendekildes malerier. Herunder er gengivet et skolebillede fra ukendt år, hvor eleverne har taget opstilling
foran rytterskolen og den ´nye´ Brændekilde Skole fra 1910. Fotografiet befinder sig på Bellinge Lokalhistoriske Arkiv.
Desuden er gengivet et luftfotografi fra et ukendt år af skolerne, hvor rytterskolen ses tydeligt i forgrunden.

Sanderum


Landsbyen Sanderum lå oprindelig lidt udenfor for Odense, men i tidens løb er Odense by er vokset ´ud over landsbyen´,
så Sanderum i dag er en del af Odense 5 km. sydvest fra centrum. Sanderum nævnes første gang i 1272. I Sanderum
Sogn ligger Sanderum Kirke, som har et romansk skib fra middelalderen og kor samt apsis med et relief af Sankt Mikael
på østvinduets karmsten. Korsarmene er sengotiske. Apsis og kor har kalkmalerier fra to perioder; fra ca. 1250 og fra
ca. 1500. Den imponerende fløjaltertavle er udført af Claus Berg omkring1515. Herunder ses rytterskolen til højre. Den
oprindelige skolebygning er ombygget til ukendelighed og har i godt hundrede år fungeret som privat købmandsbutik.

Brylle

Landsbyen Brylle ligger i Assens Kommune på det centrale Fyn med flere ejendommelige, gamle Gårde. Brylle Kirke
ligger midt i byen. Dens ældste dele, skib og kor, stammer fra romansk tid og er opført af kampesten på en granitsokkel;
to rundbuede vinduer minder om det oprindelige præg, som i øvrigt omtrent er udslettet, bl.a. er korrundingen forsvundet.
Tårnet og våbenhuset er af munkesten og føjet til i den senere middelalder. Tårngavlene har glatte kamgavle, og gavlene
på koret og våbenhuset er af samme art. 1894 fandt professor Kornerup kalkmalerier fra tiden omkring år 1500. Noget af
det mærkeligste ved kirken er den gamle, flere gange omstøbte kirkeklokke. Oprindelig var der på klokken to Indskrifter
i munkebogstaver: Øverst stod der „Marie er mit Navn, min Lyd er tækkelig for Gud" og nederst: „Mig støbte Mester Jan,
Klokkestøber fra Bremen 1376". Klokken blev støbt om i 1781, men i begyndelsen af 1930-erne slog den en revne, som
medførte, at klangen blev for svag, og klokken måtte derfor støbes om. Den nystøbte klokke blev indviet, da julen blev
ringet ind i Brylle i 1933. Klokken vejer 900 kilo. Indtil 1877 var Brylle anneks til Tommerup, men i kommunal henseende
blev de to sogne adskilt i året 1900.


Rytterskolen, som herover er fotograferet i 1958, ligger lidt syd for kirken. Skolen blev nedlagt i 1962, og bygningen blev
omdannet til bibliotek. Stråtaget blev senere udskiftet med tegl. I dag danner bygningerne rammen om Lokalhistorisk
Arkiv for Tommerup Kommune, hvor også fotografiet fra 1958 befinder sig. Bemærk den originale rytterskoletavle, som
er indmuret på facaden.

Tommerup


Landsbyen Tommerup på det centrale Fyn ligger i Tommerup Sogn. En ældre beskrivelse af landsbyen oplyser, at
"Tommerup By ligger dels på et Højdedrag omkring Kirken, dels i et lavt Engdrag nedenfor Bankerne (Overbyen og
Nederbyen). Den gamle Rytterskole, der havde sin Plads midt i Byen, nedlagdes i 1927, og en ny, smuk Skole
byggedes i Knarreborg Stationsby (Tommerup Skole). I en snæver Dalkløft, ved Afløbet fra det ejendommelig, lange
og smalle Mosedrag Ravedam, laa tidligere en Vandmølle, nu er der Savskæreri. Dalstrøget fører videre mod Syd langs
den hyggelige Smedegyde, der frembyder et smukt, gammeldags Landsbybillede. Hvor Gyden ender, laa i sin Tid det
gamle Bystævne. Det er for længe siden forsvundet, men er i 1935 blevet genrejst. Kirken ligger paa en Banke nordøstlig
i Byen, omgivet af den gamle Kirkegaard, medens en nyere, der er anlagt ved Bryllevejen overfor Præstegaardshaven,
allerede for længst er taget i Brug. Skib og Kor er oprindelig fra romansk Tid, opført af Kampesten paa en Granitsokkel".
Tommerup Kirke ligger i den østlige del af landsbyen Tommerup ca. 13 km sydvest for Odense. Kortet herunder er et
udsnit af et ældre kort over Tommerup og den meget nærliggende naboby Knarreborg fra første del af 1900-tallet .
Begge landsbyskolerne er markeret på kortet.




Rytterskolen i Tommerup fotograferet i et ukendt år, men inden ombygningen af facaden. Herunder er gengivet et postkort
fra omkring 1905, som viser rytterskolen i Tommerup fotograferet mod syd. Rytterskolen blev opført i 1720´erne og blev
afhændet til privat bolig i 1927 efter opførelse af ny skole på Skolevej i Tommerup. Fotografiet findes på Lokalhistorisk
Arkiv i Tommerup.

Verninge


Landsbyen Verninge ligger fire kilometer syd for Tommerup og 17 kilometer sydvest for Odense. Byen hører til
Assens Kommune. Fotografiet herover er et udsnit af postkort fra Verninge fra omkring 1905. Fotografiet findes
på Lokalhistorisk Arkiv i Tommerup. Herunder er rytterskolen i Verninge fotograferet i et ukendt år, men før 1929.


Herunder ses et udsnit af et ældre kort over Verninge, hvor rytterskolen er afmærket lidt sydvest for Verninge Kirke.

Orte


Landsbyen Orte ligger i Orte Sogn omkring ca. 15 km nordøst for Assens. Orte Kirke  ikke færdigskrevet

Skalbjerg


"Gå ikke over sporet; der kommer tog", har det i mange år lydt, når toget passerer Skalbjerg Station på strækningen
mellem Nyborg og Middelfart. Skalbjerg er en mindre by i Vissenbjerg Sogn (Assens Kommune).Skalbjerg er nævnt
første gang 1295 i formen Skalebyargh. Forleddet synes at komme af substantivet skali, som betyder skal. Det er
usikkert, hvad ordet skal sigter til, måske forekomsten af mange snegleskaller. Efterleddet er ’-bjerg’, der - ikke
overraskende - betegner en naturlig forhøjning.

Skalbjerg Skole, som afløste rytterskolen (nedlagt før 1885 , endnu en ny skole 1901?). Postkort anslået fra 1945
- Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv.
Luftfotografiet herunder af Skalbjerg Skole er fra 1989. Selve skolen blev nedlagt i 1990´erne, og bygningerne rummer
nu en børnehave. ikke færdigskrevet

Koelbjerg (Kølbjerg, Kolbjerg)


Koelbjerg er nævnt første gang 1493 i formen Kolbiergh. Forleddet kommer af kolli, der betyder afrundet bakke.
Efterleddet er ’-bjerg’, som betegner en naturlig forhøjning. Koelbjerg mose på Fyn findes tæt på landsbyen Vissenbjerg.
Her fandtes ved tørvegravning i 1941 kraniet af Danmarks hidtil ældst kendte indbygger. Skolebilledet herover med
elever og lærer smukt opstillet foran rytterskolen i Koelbjerg er fra 1915 og findes på Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv.

Hindevad


Landsbyen Hindevad er nævnt første gang 1509 som ´Hindeuodt´. Navnet er sammensat af dyrenavnet hind og vad, som
betyder vadested. Hindevad er derfor opstået som en skovrydningsby udparcelleret af Rugård Hovedgårds skove. I 1537
opføres de tre Hindevadgårde under kronlenet Rugård og bebyggelsen forblev i de kommende århundreder under Rugård.
Endnu i 1779 ejede Rugård en enkelt fæstegård i byen, men overgangen til selveje var da i fuld gang, hvilket resulterede
i en kraftig bebyggelsesekspansion. Antallet af gårde - 3 i alt -  er uforandret fra 1537 til 1774, men stiger herefter
markant i løbet af det 19. århundrede. Antallet af huse (skovhuse) var allerede højt i 1774 og steg herefter kraftigt igennem
det 19. århundrede, hvorved bebyggelsen antog karakter af at være en lille koloni af små husmandsbrug og mindre gårde.
Fotografiet herover af rytterskolen i Hindevad er fra et ukendt år, men før 1921 og herunder ses den gamle skolebygning,
som den ser ud i dag.

Pårup (Paarup) / (Snestrup)


Landsbyen Pårup ligger i den sydlige udkant af Odense og må dag nok betragtes som en forstad til Odense. Pårup
Kirke er opført i 1100-årene og indviet til Vor Frue, det vil sige Jomfru Maria. I 1339 blev kirken overdraget til Sct. Knuds
Kloster i Odense, som administrerede den indtil reformationen i 1536, hvorefter den overgik til Gråbrødre Hospital som
anneks. Kirken har tre klokker; den ældste af disse, som er fra 1496, har endda sit eget navn. Klokken hedder Anna.
 


Luftfoto af Pårup Kirke fra et ukendt år. Kirkeskolen i Pandrup, som afløste rytterskolen i 1869, ses midt i fotografiet,
som - sammen med fotografierne herunder - befinder sig på Paarup Lokalhistoriske Arkiv.


Rytterskolen i Pårup, som tidligere hed Snestrup, ses her på et let beskåret fotografi fra et ukendt år før 1870.
Fotografiet er gengivet i ubeskåret tilstand i artiklen herunder. Det formentlig sidste fotografi af rytterskolen er
gengivet herunder. Rytterskolen fungerede som skole indtil 1869, hvorefter den blev anvendt til beboelse. Det
teknisk set desværre noget mangelfulde fotografi af den nedlagte rytterskole er fra 1963, året inden nedrivningen.

Korup


Korup er en bydel i Odense, beliggende 8 km nordvest for centrum. Mod øst er den vokset sammen med Villestofte og
dermed Odense via bebyggelsen langs Rugårdsvej, og mod vest er den vokset sammen med bydelen Sluk-efter. Korup
er nævnt første gang 1288 i formen Korøpe. Forleddet er sandsynligvis afledt af mandsnavner Korni. Efterleddet er ’-torp’,
der betyder udflytterbebyggelse. På fotografiet herover ses et Bindingsværkshus, som formentlig var den første skole i
Korup. Denne skole menes at være opført mellem 1700-1720 og er dermed ældre end rytterskolen. I baggrunden ses
Korup Kirke. Fotografiet, som er uden år, findes på Korup Lokalhistoriske Arkiv. Fotografiet herunder, som er dateret til
1910, viser skolebørn foran rytterskolen. I baggrunden ses førstelærer Brunse. Over indgangsdøren på begge fotografier
ses den  rytterskoletavle med inskription, som Frederik IV lod opsætte over hoveddøren på alle rytterskolerne (undtagen
på Lolland).

Ubberud


Landsbyen Ubberud, som første gang er nævnt i 1355 i formen Vbberuthæ, ligger i Ubberud Sogn ca. 8 km. vest for
Odense. Sognet er en del af Odense Kommune. Selve navnet Ubberud skal ifølge et sagn stamme fra adelsmanden
Ubbi eller Ubbe, hvis brødre, Troels, Høyer og Gunde, også skal have lagt navn til andre lokaliteter i sognet (Troelse,
Højbjerg og Gundese). Efterleddet er ’-rud´ betyder skovrydning. Ubbi  gives æren for at lade kirken opføre, og skal
ligeledes have skænket den til Skt. Knuds Kloster i Odense. På fotografiet herover er Ubberud Kirke og rytterskole
set fra Ubberudgårdsvej. De gamle, stråtækte bindingsværkshuse, der ses mellem Ubberud kirke og rytterskolen,
er senere revet ned, og den tilhørende jord lagt til kirkegården. Fotografiet, som er et udsnit af et gammelt postkort,
menes at være fra omkring 1910, men er muligvis noget ældre. Postkortet findes i dag på Ubberud Lokalarkiv.
Herunder ses en akvarel af rytterskolen fra ca.1920 malet af en ukendt kunstner. Bemærk rytterskolen i gavlen.


"Kort over Ubberud Skoles Tildeelte Græsningslod - Saaledes som samme med Guult er betegnet og med røde Linier
beskæmt (?). Opmaalt og uddeelt 1783 in(?) Marts ved J. N. Berg".  Farverne mangler dog på nedenstående gengivelse
af kortet. Helt fra begyndelsen i 1721 bestod skoleholderens løn dels af et kontant beløb, men også af en del naturalier.

Næsbyhoved-Broby (Broby)


Næsbyhoved-Broby ligger tæt ved Odense og tilhører derfor også Odense Kommune. Byen ligger i Næsbyhoved-Broby
(indtil 1970 i Odense Herred, Odense Amt). Næsbyhoved-Broby nævnes første gang omkring 1280 som Norræbroby, i
1446 som Broby. I 1682 bestod landsbyen af 21 gårde, 5 huse med jord og 1 hus uden jord. Næsbyhoved-Broby blev
udskiftet i 1788. Hovedbyen i området var Næsbyhoved-Broby, men denne ære tilfaldt snart den nærliggende Næsby,
der voksede hurtigt, især efter anlæggelsen af jernbanen i 1886. Omkring år 1900 havde Næsbyhoved-Broby både kirke,
skole, kro, mølle og andelsmejeri. En ny skole, Næsbyhoved-Broby Skole, blev opført 1915 netop dér, hvor den nu
nedbrudte rytterskole i Broby havde ligget. På fotografiet herover af rytterskolen i Næsbyhoved-Broby fra et ukendt år
får man et næsten perfekt indtryk af, hvordan rytterskolerne så ud, da de blev opført. Der mangler stort set kun tegltaget
og skodderne ved vinduerne. Tænk, om man havde bevaret denne gamle og næsten 100% ´originale´ rytterskole!
Herunder er rytterskolen i Broby fotograferet dels i 1910 med alle eleverne stillet pænt op med drenge for sig og piger
for sig og derunder igen - ligeledes med elever og lærere - inden rytterskolen blev nedlagt i 1915 og derpå revet ned.

Allesø (Allese)

Landsbyen Allesø eller Allese ligger 2 kilometer nord for Næsbyhoved-Broby og 8 kilometer nordvest for Odense
centrum. Byen ligger i Allesø Sogn  i Odense Kommune. Indtil kommunalreformen i 1970 lå det i Lunde Herred.
Byen er nævnt første gang i 1383 i formen Alløsæ. Forleddets oprindelse er omstridt. Det kan enten komme af
alf (i betydningen al), alf (i betydningen vandløb) eller al (trænavnet el). Endelsen -løse betyder eng eller græsgang.
Allesø Kirke blev bygget omkring 1450 i romansk stil og senere ombygget i gotisk stil under tilføjelse af tårn og
våbenhus. Inde i kirken er der sengotiske krydshvælv og et kalkmaleri fra omkring 1500, som blev afdækket i
1984 sammen med nogle andre udsmykninger af kirken. Den endnu bevarede rytterskole, som i dag anvendes
til beboelse, ligger kun få hundrede meter fra kirken. På fotografiet herunder ses rytterskolen i forgrunden til højre..

.

Lumby


Landsbyen Lumby ligger 8 km nord for Odense  og 8 km syd for Otterup. Byen hører til Odense Kommune. Lumby
Kirke er fra 1200-årene og ligger ved H.C. Lumbyes Vej på toppen af bakken midt i byen. Lumby har givet navn til
slægten Lumbye, heriblandt komponisten H. C. Lumbye (1810-1874). Mange gadenavne i byen fx Kanefarten,
Harlekinvej, Colombinevej og Cecilievej, er alle er opkaldt efter hans musikstykker. Byen gennemskæres af
H.C. Lumbyes Vej, der går fra Søhus til lidt nord for Lumby, hvor den ender i landevejen mellem Otterup og Odense.
Ved Lumby ligger også Lumby Mølle, der er en vindmølle af hollandsk type fra 1820. Møllen er også kendt som
´Frimærkemøllen´, fordi den blev gengivet på et frimærke i 1968. Møllen blev opført som kornmølle, og den var i drift
indtil omkring 1960. Til møllen hørte en trelænget gård, hvoraf dog kun 6 fag af stuehuset er bevaret til vore dage, samt
en værkstedsbygning. Gennem nogle år havde også Nationalmuseets mølleværksted til huse i værkstedsbygningen,
og herfra blev der leverede reservedele til gamle vindmøller i hele landet. Gennem adskillige år trængte møllen til en
nødvendig restaurering, men siden 1990 har den gennemgået en grundig restaurering, og i dag er den smukke mølle
i fin stand, som det ses på fotografiet herover. Herunder er gengivet et fotografi fra før 1921, hvor rytterskoletavlen
er indmuret over hoveddøren på den ombyggede rytterskole i Lumby.

Adskillige af rytterskolerne på Fyn lå eller ligger i landsbyer, som på opførelsestidspunktet i 1720´erne befandt sig i kortere
eller længere afstand fra Odense, men i årenes løb er Odense By ´vokset ud over´ flere af disse landsbyer, så de nu ligger
indenfor bygrænsen. Ovenstående bykort over Odense har forlaget Gyldendal medgivet følgende beskrivelse: "Odense
Kommune. Koloreret stik fra 1593 med kort over Odense by og opland. Det meget detaljerede stik viser tydeligt byens
grænse, som dels bestod af den naturlige afgrænsning ved Odense Å mod syd, dels af bymure; langs åen ses fire møller.
Byens centrum domineres af Sankt Knuds Kirke med benediktinerklostret; nederst i billedet ses Nonnebakken.
Fra Georg Braun og Frans ´Hogenberg Civitates orbis terrarum´ (Köln 1572-1618)". Bemærk også galgebakken udenfor
bymuren og de små landsbyer rundt om byen, som på kortet er markeret med fuldkommen ens små tegninger af en
typisk landsbykirke. Om udviklingen af Odense Kommune kan man læse mere ved at følge dette link til artiklen om
Odense Kommune i Gyldendals leksikon, "Den Store Danske":
http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Danmarks_kommuner/Odense_Kommune
Herunder et bykort fra 1717 over Odense og omegn. Det er få år før opførelsen af rytterskolerne i de omliggende landsbyer.


 

(Besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017. Midlertidig pauseret 1. oktober 2020, da webhotellet ikke længere understøtter den aktuelle besøgstæller.)