Rytterskolerne i Fyns rytterdistrikt

  Rytterskolerne i Fyns Rytterdistrikt


Mod slutningen af 1600-tallet blev krongodset i Danmark opdelt i 12 rytterdistrikter, hvor krongodsets bøndergårde skulle stille med en udrustet rytter til hæren for hver 8 tdr. hartkorn. Til gengæld var disse gårde så fritaget for skatter og hoveri. Som modydelse skulle gårdene så til gengæld sørge for at indkvartere og forpleje ryttere og heste. Indtil begyndelsen af 1700-tallet lå det fynske ryttergods lå det fynske ryttergods spredt over hele øen, men ved mageskifter samledes det omkring Odense, og det var i disse sogne, som herefter udgjorde Fyn rytterdistrikt, hvor rytterskolerne blev opført. 1721 besluttede Frederik IV at fejre sin 50 års fødselsdag med en ´folkegave´, nemlig oprettelsen af 20 "Kongelige Skoler" i hvert af rytterdistrikterne, og i perioden 1722-1727 blev de 240 skoler opført i Østjylland, på Fyn og på Sjælland, samt på Lolland, Falster og Møn. I Fyns Rytterdistrikt blev der opført 5 skoler i 1722, 5 skoler i 1723 og 10 skoler i 1724. En ´ekstra´ skole blev efterfølgende opført på Bogø, så der i alt blev opført 241 rytterskoler, der var nogenlunde ligeligt fordelt på de 12 rytterdistrikter. Som allerede nævnt og som det ses på kortet herover, blev der i alt opført 20 rytterskoler på Fyn. Flere af dem lå i landsbyer i nærheden af Odense, som siden voksede så meget, at de skoler, som stadig findes, nu er beliggende i Odense. 5 af de fynske rytterskoler blev opført i 1722, 5 blev opført i 1723, og de sidste 10 skoler blev opført i 1724. Normalt var omkostningen for opførelsen af en rytterskole sat til 550 rigsdaler, men skolerne på Fyn, som alle blev opført af hofgartner Joh. Krieger, kom til at koste 600 rigsdaler stykket, og de var dermed de absolut dyreste af de 241 rytterskoler, der i alt blev opført. En gammel protokol fra rytterskolen i Pårup oplyser, at alle rytterskoletavlerne på Fyn blev opsat i 1727. En anden af de fynske rytterskoler lå i Broby, som ses herover på et fotografi fra 1910. Fotografiet er også gengivet i forstørrelse i forbindelse med beskrivelsen af selve skolen herunder. ´Martin Luthers lille Katekismus´ var en troslære, og det var den lærebog, man benyttede, når børn skulle undervises i den kristelige børnelærdom i by og på land. Bogen indeholder bl.a. de ti bud., troen, dåbens og alterets sakramente m.m. Fotografiet herover viser en katekismus fra 1834, som har hørt til skolen i Fjellebjerg i 1860. Det var ikke en rytterskole, men da skolelovene i 1814 blev indført med krav om oprettelse af skoler overalt i landdistrikterne, blev ´Dr. Morten Luthers liden Catechismus´, som fx den udgave, der ses herover, naturligvis anvendt i alle landsbyskolerne, enkelte steder endda helt op i vor tid. Alle fotografier stammer fra Odense Museum.

Denne side er stadig under udarbejdelse.
Oplysninger om de enkelte skoler, rettelser eller billeder, som jeg må anvende på denne webside, modtages med taknemmelighed.

 - Tiden hun æder med skarpen Tand, saa Lidet monne hun levne -


I Fyns Rytterdistrikt blev der oprettet i alt 20 `Kongelige Skoler´ eller rytterskoler, som blev opført i følgende landsbyer:

 * Aasum (Åsum)  * Brylle  * Pårup (Paarup) / (Snestrup)
 * Hunderup  * Tommerup  * Korup
 * Hjallese  * Verninge  * Ubberud
 * Fangel  * Orte  * Næsbyhoved-Broby (Broby)
 * Bellinge  * Skalbjerg  * Allesø
 * Brændekilde (Brendekilde)  * Koelbjerg (Kølbjerg, Kolbjerg)  * Lumby
 * Sanderum  * Hinevad  

 Klik på navnet for at få information om den enkelte skole.




Litteratur:

Link til kortfattet, men velillustreret information fra Odense Museum bl.a. om rytterskolerne i Fyns rytterdistrikt:

http://museum.odense.dk/museer/den-fynske-landsby/udstillinger/moderne-tider/uddannelse/boern-i-skole
http://fynhistorie.dis-danmark.dk (Historieportalen fynhistorie.dk med mange links og en større kildesamling m.m.) samt
http://fynhistorie.dis-danmark.dk/files/historie-info.dk/De_fynske_rytterskoler_1721.pdf  om de fynske rytterskoler.
http://www.fyens.dk/odense/Byens-rytterskoler/artikel/991194
https://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/14235  med bl.a. registre over forskellige protokoller, der hér kan downloades som pdf-filer


 

Aasum (Åsum)


Åsum er en landsby lidt øst for Odense-bydelen Vollsmose i Åsum Sogn, som ligger i Odense Kommune. Fotografiet,
der er fra omkring 1925, viser Aasum smedje i gang med at sko et par arbejdsheste. I baggrunden ligger rytterskolen
og Aasum Kirke, der ligger midt i den lille landsby tæt på Odense Å.

Historie  
Rytterskolen i Åsum blev opført i 172? på den nuværende adresse Ryttervejen 2. Den oprindelige rytterskole er bevaret, men bygningen er i tidens løb blevet ombygget og udvidet med tilbygninger i begge ender. I en periode var bygningen udlejet til privat beboelse, men skolen har også på et tidspunkt været anvendt som en ´ekstra´ skole. Bygningen ejes i dag af Odense kommune og anvendes nu dels som sognegård og dels af Åsum Lokalhistoriske Arkiv.  


Udsnit af et kort over landsbyen Aasum fra omkring begyndelsen af 1900-tallet. Herunder er rytterskolen fotograferet omkring 1920.

.



Udsigt over Åsum fra tårnet på Åsum Kirke. Rytterskolen ligger lidt til højre for midten i fotografiets øverste halvdel og kan også skimtes i venstre side af fotografiet herunder. Derunder er medtaget et æ
ldre luftfotografi af rytterskolen.








 




Gammelt fotografi af rytterskolen, hvor bygningens facade var begyndt at blive dækket af en senere ret kraftig overgroning af blåregn (ukendt år, men før 1920).

Ældre fotografi af rytterskolen med blomstrende blåregn (foto fra ukendt år) og herunder, som skolen ser ud i dag.


Herunder ses et postkort fra et ukendt år med motiv fra Åsum.



.

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
S. B. Andersen
?


I den 22 minutter lange dokumentarfilm ,"Den danske Landsbyskole", som Statens Filmcentral udsendte i 1950, vises nogle filmklip, hvor lærer S. B. Andersen er på ekskursion i naturen sammen med nogle elever fra den gamle skole i Aasum. Hele filmen kan ses ved at klikke
hér. Filmklippene med lærer Andersen kommer ca. 5 minutter inde i filmen.
 
?
1936 - 1950?
?

Link til yderligere information om rytterskolen og byen m.m.:
http://aasumby.dk/aasum/
(udmærket webside både om byen og dermed også med en del oplysninger om rytterskolen og Åsum Lokalhistoriske Arkiv, som i dag har til huse i bygningen).

http://aasumby.dk/lokalhistoriskarkiv/index.php/
barndomserindringer-fra-aasum-skole-1936-1950


http://aasumby.dk/lokalhistoriskarkiv/index.php/
kirken-og-rytterskolen-to-sider-af-samme-sag


http://aasumby.dk/lokalhistoriskarkiv/index.php/jul-i-rytterskolen

http://museum.odense.dk/media/12621443/
Kulturhistorisk_stednavneanalyse_0omkring_
Rynkeby.pdf

 

Rytterskoletavlen  
Stenen er velbevaret med kun ringe vejrslid. Teksten, som ikke er trukket op, er tydelig og forholdsvis let at læse.


Tavlen er indmuret i den oprindelige bygning, hvor den anbragt ret højt oppe i en niche under en tilføjet kvist. Tavlen var tidligere delvis skjult bag bevoksningen, men er nu ´klippet´ fri, så den kan ses uden problemer.



På billedet herunder er kunstmaleren L. A. Ring i fuld gang med at forevige et motiv i Aasum. Maleriet, som har titlen
"L. A. Ring maler ved Aasum Smedje" er malet af kollegaen, maleren H. A. Brendekilde, som er beskrevet i omtalen
af rytterskolen i Brændekilde. Både L .A. Ring, som H. A. Brendekilde lærte at kende på Kunstakademiet i København,
og H. A. Brendekilde selv var født og opvokset i landsbyer, og de anvendte begge ofte landsbymiljøet som motiver i
deres malerier. Som det fremgår af det fotografi af smedjen i Aasum, der er anvendt som titelbillede til beskrivelsen af
rytterskolen i Aasum, ligger rytterskolen lige overfor smedjen på den anden side af vejen, og det kunne sådan set godt
være den gule bygning med halvvalmet tag, som ses i baggrunden.





Hunderup


I dag ligger rytterskolen i Hunderup i et villakvarter i Odense, som har opslugt adskillige landsbyer, efterhånden som byen
 er vokset. Hunderup var adskilt fra Odense af åbne marker indtil omkring år 1900. Landsbyen Hunderup kendes tilbage
fra 1183, hvor navnet dog var Vnøtorp. Forleddet blev på et tidspunkt udskiftet, og er med stor sandsynlighed afledt af
det gamle mandsnavn Huni. Efterleddet ´torp´ er en gammel betegnelse for en en landsby der er grundlagt ved, at en del
af befolkningen fra en anden landsby er udvandret og flyttet til et nyt sted. Endelsen -rup er en udvikling af -torp.
Landsbyen Hunderup nævnes første gang i 1472, og i mange hundrede år bestod den af otte store gårde. H.C. Andersen
nævner dem som de rigeste bønder på Fyn. Foruden den gamle rytterskole vidner endnu et par gårde stadig om den gamle
landsby. I dag er Hunderup er et boligkvarter i Odense beliggende umiddelbart syd for byens centrum. Kvarteret afgrænses
mod nord af Odense Å, mod vest af Søndre Boulevard, mod syd af Fruens Bøge og mod øst af indfaldsvejen Hja
llesevej.
Historisk har kvarteret været en selvstændig kommune, men denne blev i 1901 indlemmet i Odense Kommune og er en
traditionel højborg for de konservative i Odense. Fo
tografiet af rytterskolen er fra maj 1957 og anvendt i forbindelse med
en artikel i Fyns Amtstidende. Fotografiet opbevares i dag på Odense Stadsarkiv.

Historie  
Rytterskolen i Hunderup blev opført 172?  på nuværende adresse Hunderupvej 140.
Oprindelig hørte landsbyerne Hunderup og Bolbro sammen i Skt. Knuds Landsogn, og de få børn fra Bolbro gik i skole i den gamle rytterskole i Hunderup. Fra 1882 begyndte distriktsbestyrelsen dog at tilbyde undervisning i Bolbro i et lejet lokale, og fra 1885 var en nyopført skolebygning i Bolbro klar til brug på Rømersvej 10. Skolen i Bolbro var i brug indtil 1989, hvor den blev lukket på grund af et faldende elevantal.


Udsnit af kort fra 1800-tallet over landsbyen Hunderup, som i de følgende år blev ´indhentet´ af Odense, så Hunderup for længst udgør en bydel i det sydlige Odense.

Rytterskolen i Hunderup blev nedlagt i 1906. Bygningen, som i tidens løb bl.a. er tilbygget i begge ender, kom derefter i privat eje og anvendes stadig til privat beboelse. I adskillige år var der derefter ingen skole i Hunderup, men i 1912 købte kommunen en grund på hjørnet af Læssøegade og Engvej, hvor man havde til hensigt at opføre en skole, men det skete imidlertid ikke. En privat forberedelsesskole var blevet oprettet i 1924, men først i marts 1948 blev den første egentlige folkeskole, Hunderupskolen på Hannerupgårdsvej 35, taget i brug.




 

Mange små landsbyer, som lå tæt på de større byer, er i tidens løb blevet opslugt, efterhånden som storbyen har vokset sig større. Det er grunden til, at man i dag finder rytterskolen i Hunderup i et fornemt villakvarter i Odense by. Bemærk sandstenstavlen i gavlen mod vejen. Den er ´udlånt´ fra Odense Museum. .


Gammel tegning af rytterskolen i Hunderup. Ukendt kunstner, men tegnet før 1936.


Rytterskolen i Hunderup (?) fotograferet i et ukendt år.


Den første egentlige folkeskole i Hunderup blev opført i 1948. Det ældre fotografi af Hunderupskolen herover er fra et ukendt år. På det nutidige fotografi af skolen, som ligger på Solfaldsvej 11, ´gemmer´ skolen i Hunderup sig bag en meget stor, moderne glasfacade.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
H. Berg
J. Larsen


De 2 sidste skoleholdere og fra sidst i 1800-tallet førstelærere ved rytterskolen i Hunderup.
 
?
1854 - 1875
1875 - 1906
Link til yderligere information om skolen:
http://hunderupskolen.skoleporten.dk/sp/file/b760cd1d-5434-40ed-8bb8-b0ea7bea3e72

http://museum.odense.dk/Historie/byvandringer_Odense/
Klummer/Rytterskolen.aspx

 
Rytterskoletavlen  
Da rytterskolen blev nedlagt 1906, blev sandstenstavlen overført til Odense Bys Museum. Senere blev den imidlertid udlånt (med servitut) til den oprindelige rytterskolebygning, hvor den nu er anbragt i gavlen i facaden mod vejen. Selve tavlen er rimelig velbevaret, men dog misfarvet af tidligere nedløbende rød maling, som nu er opsuget i selve stenen. Rytterskoletavlen har desuden en del afsprængninger, som sikkert er opstået på grund af frost.




Hjallese


Landsbyen Hjallese er første gang omtalt som Hielløse i 1180-erne i forbindelse med, at en kirke i Hjallese blev overdraget
til benediktinernonnerne på Dalum Kloster. Kirken blev derefter klosterkirke. Under Grevens Fejde blev Christian 3 i juli
1534 hyldet af den fynske adel i Hjallese Kirke, fordi borgerne i Odense havde nægtet ham adgang til byen. I forbindelse
med Reformationen blev kirken sognekirke. Kronen gav i 1576 Jørgen Marsvin tilladelse til, at kirken revet ned, og af
materialerne kunne anvendes til opførelsen af herregården Hollufgård. I 1682 bestod Hjallese landsby af 21 gårde, 3 huse
med jord og 2 huse uden jord. På kirkens plads opførtes senere en rytterskole, som fungerede indtil 1878. Hjalleseområdet
blev herefter lagt under Dalum Sogn. Omkring 1900 havde Hjallese dobbeltskole, andelsmejeri og jernbaneholdeplads.
Dalum Sogn blev i 1909 selvstændig kommune.Ved kommunalreformen i 1970 blev Dalum Kommune sammenlagt med
Odense Købstadsommune. Siden indlemmelsen i Odense er Hjalleseområdet blevet kraftigt udbygget med et stigende
befolkningstal til følge, og området er i dag sammenvokset med Odense. I 1984 blev et nyt Hjallese Sogn oprettet og
udskilt fra Dalum Sogn efter en ny kirke i Hjallese var blevet færdig året før. Postkortet herover med motiv fra Hjallese
er afsendt i januar 1909. Luftfotografiet herunder viser af Hjallelse Skole i 1939.

Historie  
Rytterskolen i Hjallelse blev opført 172?. Skolen fungerede indtil 1878, hvor den blev afløst af den nyopførte Hjallese skole på samme sted. Rytterskolen blev derpå anvendt til bolig for overlæreren, men er senere revet ned.





 

Om der findes et originalt fotografi af rytterskolen i Hjallese er ukendt, men den skole, som afløste rytterskolen i 1878, er der flere fotos af. Ovenstående er fra 1919, og her ses sandstenstavlen fra den gamle rytterskole indmuret i gavlen mod gaden. Denne skole blev så afløst af den nuværende Hjallese Skole i 1968.Herunder ses et maleri af Hjallese Skole, som er malet af Tove Matherly, Solvang i U.S.A en gang i 1900-tallet og befinder sig i dag på Dalum-Hjallese Lokalarkiv. Tove Matherly, som ofte besøgte sit gamle fædreland, døde først i januar 2017, kun 2½ måned inden, hun ville være fyldt 105 år.

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 
?
 
 
Rytterskoletavlen  
Da rytterskolen blev nedlagt 1878, blev sandstenstavlen flyttet til den nyopførte Hjallese Skole, hvor den blev anbragt i gavlen ud mod gaden. 1968 blev tavlen igen flyttet til den nuværende Hjallese Skole, Hjallesegade 25, hvor den blev opsat  på en murstensvæg i aulaen med bemalet kant. Stenen er meget vejrslidt, men alligevel velbevaret trods flere afsprængninger på grund af frost. Teksten er let læselig. Kommende foto af rytterskoletavlen

 

Fangel


Landsbyen Fangel ligger ca. 9 kilometer syd for Odense. Fangel er nævnt første gang før 1340 i formen Fangell.
Navnets oprindelse er meget usikker, men om en mulighed oplyser centralbiblioteket i Odense, at det kan være
afledt af navneordet fang, der betyder fangst eller bytte. Navnet menes at have været brugt om den forbiflydende
Odense Å. De lokale arkiver i de 12 rytterdistrikter ligger heldigvis ofte inde med fotografier af rytterskolerne, både
af de bygninger, som siden er gået til, og af dem, som stadig eksisterer, men altid i ofte meget ombygget stand
.
De gamle fotografier viser også, at det især er i tiden efter besættelse 1940-1945, at de store ombygninger af
rytterskolerne har fundet sted. Det kan næppe overraske nogen. Så meget større er mængden af informationer,
som de gamle fotografier kan fortælle os i dag. Også fra rytterskolerne i Fyns Rytterdistrikt findes der en del af
disse gamle fotografier. Et interessant eksempel er ovenstående udsnit af et f
otografi af rytterskolen i Fangel,
som angiveligt skulle være taget den 19. juli 1865. Skulle denne oplysning være korrekt, - og det er nu nok
noget tvivlsomt -, er der tale om et af de ældste udendørsfotografier i Danmark.
Selv om fotografiet skulle være 10 -
20 år yngre - eller mere - , er der under alle omstændigheder tale om et meget gammelt fotografi og afgjort et af de
ældste fotografier af en rytterskole, der overhovedet er bevaret. Dengang var det noget af en begivenhed at blive
fotograferet, og de personer, som ses på billedet, er da også alle tydeligt opmærksom på, hvad der foregår. Bemærk
også sandstenstavlen i muren til venstre for vinduet og døren i midten af billedet. Det gamle foto, som dog her er
noget beskåret, findes på Lokalhistorisk Arkiv i Fangel. Rytterskolen blev nedlagt i1900, og bygningen blev derefter
indrettet som købmandsforretning, som det også fremgår af nedenstående fotografi. Dateringen af fotografiet er dog
noget usikker, men det er med sikkerhed fra før 1964 og temmelig sikkert også noget ældre. Den gamle, men også
meget ombyggede rytterskolebygning er for længst revet ned. Fotografiet, som stadig er i den tidligere købmandsslægts
eje, er venligt stillet til rådighed af
den nuværende ejer.

Historie  
Rytterskolen i Fangel blev opført 1722 på nuværende adresse Langekærvej 3. Rytterskolen var i brug indtil år 1900, hvor den blev afløst af en nyopført skole i Fangel. Derefter blev den tidligere skolebygning anvendt som  købmandsgård i nogle årtier.


Samuel Frederik Schønberg var skoleholder
ved rytterskolen i Fangel i i perioden mellem
1805 og 1852 og bestred dermed embedet i
ikke mindre end 47 år. Lærer Schønberg var
født i Odense i 1780. 1805 blev han gift med
den 18-årige Christine Cecilie Kehlet, og
sammen fik de mellem 1816 - 1824 i alt 4
børn, sønnen
Hans Adolph Theoder, som
senere blev klokker og kordegn, samt
døtrene Hanne Emilie, der blev gift med
lærer Matz Nissen Ahnholm, som efterfulgte
Schønberg som skoleholder i Fangel i 1853,
Julie Camilla Seraphine og Johanne Christine
Adolphine. Lærer Schønberg døde i Fangel
i november 1852. Han var da 72 år gammel
og blev - som allerede nævnt - efterfulgt af
svigersønnen i embedet som skoleholder.

Bygningen, som i 1920 blev beskrevet som ´meget forandret´, er senere revet ned. Det præcise årstal for nedrivningen er (endnu) usikkert, men den gamle bygning  fungerede stadig som købmandsforretning i 1964.


Rytterskolens placering og skolens lod fremgår tydeligt af det ældre kort.


Luftfotografiet viser placeringen af den siden nedrevne rytterskole på Langkærvej i Fangel. Opmålingen af huse og gårde i Fangel, som ses herunder, viser, hvordan matriklerne - herunder også skolelodden - var placeret i året 1787.


 


På dette luftfoto fra 1958 ses den tidligere rytterskole i Fangel i baggrunden. Bygningen, som på det tidspunkt havde fungerede som købmandsbutik i nogle årtier, er siden revet ned.


Skolen i Fangel erstattede rytterskolen i 1900. Bemærk rytterskoletavlen i gavlen.


Fangel Kirke er opført omkring 1100. Fangel Kirke ligger ved er beliggende ved Kirkevej i landsbyens nordøstlige del. Koret og skibet stammer fra en romansk kirke, som var opført af rå og kløvet kampesten med enkelte tilhugne kvadre ved hjørnerne og omkring nogle siden tilmurede døre. I sengotisk tid er tårn og våbenhus blevet opført af munkesten med kamtakkede gavle og blændinger. Den er omgivet af sin kirkegård, som indtil slutningen af 1800-tallet var cirkulær af form Fangel var selvstændigt pastorat, indtil den ved kongebrev af 8. febr. 1632 blev lagt anneks til Stenløse. Fotografiet af kirken, som afslutter beskrivelsen af rytterskolen i Fangel, viser kirken set fra sydøst med den senmiddelalderlige portal og det nuværende kirkekontor, som oprindelig blev opført som degnebolig i 1718 ganske få år, inden rytterskolen blev opført.
Som alle andre landsbyer var kirke og skole under grundig kontrol af, om både præst, degn og skoleholder passede kaldet som foreskrevet. Visitationer af provsten og med nogle års mellemrum også af selveste bispen var derfor sikkert som amen i kirken. Sådan var situationen naturligvis også i Fangel, hvor der er bevaret en tegning af Fangel Kirke i biskop Jacob Madsens visitatsbog fra 1587 og dermed længe før, rytterskolen blev opført.
Nederst ses den gamle pengeblok med en solid jernlåge fra 1700-tallet, som er bevaret i tårnkammeret i kirken.



Pengeblokken
 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
Samuel Frederik Schønberg
Matz Nissen Ahnholm
Ludvig Martin Bülmann
Carl Marius Gaarde


 
?
1805 - 1852
1853 - 1866
1866 - 1998
1898 - 1900
Links til yderligere information om rytterskolen eller byen m.m.:
http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_
tcchurchsearch/Odense_3169-3200.pdf  (Artikel om Fangel Kirke fra værket "Danmarks Kirker", som hér gratis .kan downloades som pdf-fil)

http://www.nordenskirker.dk/Tidligere/Fangel_kirke/
Fangel_kirke.htm
Rytterskoletavlen  
Tavlen blev omkring 1900 nedtaget fra den dengang stadig eksisterende rytterskolebygning og opsat på gavlen i den nuværende Fangel Skole. Teksten, som er trukket op med sort, er noget udflydende og præget af betydelig vejrslid. Rytterskoletavlen ejes af Odense Kommune. Kommende foto af rytterskoletavlen

 
Fangel Skole, som afløste rytterskolen omkring 1900, er siden nedlagt som skole og danner siden 2015 rammen
om ´Kulturhuset Fangel Skole´, som er et fælles hus for foreninger og beboere i Fangel. Huset drives af en forening,
som har fået overdraget den tidligere skole fra Odense Kommune. Sandstenstavlen fra rytterskolen blev flyttet til
denne bygning og opsat i en af gavlene, da rytterskolen blev nedlagt. Det er endnu uklart, hvilken af de to tavler,
som ses på gavlene, der stammer fra Fangel, og hvor dan anden rytterskoletavle stammer fra. Fotografiet herunder
viser indgangen til Fangel Kirke. Bygningen til venstre er sognehuset, som blev opført i 1718.




Bellinge


Bellinge, som ligger 9 km sydvest for Odense centrum, var i 1700-tallet en ganske almindelig fynsk landsby med kirke,
huse og gårde, men i løbet af de sidste godt 150 år har Odense konstant udvidet sig og i den proces opslugt adskillige
omkringliggende landsbyer bl.a. Bellinge, som da også har været en del af Odense Kommune siden 1970. Der findes
næppe noget billeder af rytterskolen i Bellinge, som nedbrændte allerede i 1840, så ovenstående foto fra et ukendt år,
som angiveligt forestiller ´Bellinge gamle Skole´ og dateres til et sted mellem 1855 - 1876, må derfor være den skole,
der erstattede den nedbrændte rytterskole i 1840. Bemærk rytterskoletavlen på facaden. Klassebilledet fra Bellinge
Skole (herunder), som blev opført på Brogårdsvej i 1910, viser elever og lærerinde Sefride Sørensen, som blev ansat
ved forskolen samme år.  Fotografiet er dateret til omkring 1920-1930. Tusindvis af klasseværelser over hele landet
så ud præcis som det, vi ser på dette fotografi og der skulle gå endnu adskillige årtier, inden det ændrede sig. Bemærk,
at eleverne skriver med grifler på små skifertavler. Begge fotografier findes på Bellinge Lokalhistoriske Arkiv.

Historie  
Rytterskolen i Bellinge blev opført 172?. Skolen nedbrændte imidlertid den 10. maj 1840 ved en større ildebrand, som også kostede en del gårde og huse. Allerede dagen efter branden, hvor skadens omfang blev vurderet, besluttede brandmyndighederne, at der i fremtiden skulle være større afstand mellem husene. Man overvejede endda at flytte nogle af gårdene udenfor byen. Først og fremmest hastede det dog med at få opført en ny skole i stedet for den, som var brændt, og allerede den 15. september 1840 stod den nye skole klar. Måske var det alligevel gået lidt for hurtigt med opførelsen af skolen, for i 1860 blev den erstattet af en nyopført skole, fordi den 20 år gamle skole blev betragtet som direkte farlig.


Udsnit af ældre kort over Bellinge med tydelig angivelse af skolens placering.



ikke færdigskrevet





 

Fotografiet, der er fra et ukendt år, viser den skole, som blev opført i 1860 som erstatning for den kun 20 år gamle skole, der i 1840 erstattede den nedlagte rytterskole, og hvortil sandstenstavlen fra rytterskolen blev overført. Denne skole, der for længst er nedlagt og erstattet af en skole, som blev opført i 1910 (herunder), og som også ses afmærket på det udsnit af et kort over Bellinge fra begyndelsen af 1900-tallet, som ses i spalten til venstre.. Bemærk rytterskoletavlen over døren.




Bellinge Kirke
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
Johan Christoffer Christensen
Morten Sørensen
?
?
? - 1801 - ?
? - 1834 - ?
1834 - 1840
Litteraturhenvisning:
"Glimt af Bellinge sogns historie", udg. af Bellinge Lokalhistoriske Forening, 1989. Rytterskolen omtales på s. 26 -29
", Lad altid på min Stool, een findes af min Ætt...".

Link til yderligere information om Bellinges historie:
http://historienshus.dk/topmenu/butikken/
publikationer/bellinge


http://danmarkskirker.natmus.dk/odense/bellinge-kirke/

(Tak til Anne-Marie Laier, Bellinge Lokalhistoriske Arkiv, for stor hjælpsomhed.)

Rytterskoletavlen  
Da rytterskolen brændte i 1840, er tavlen muligvis overført til en anden skole (?). 1910 blev tavlen flyttet til en nyopført skole, hvor den blev opsat over døren. 1962 blev tavlerne fra rytterskolerne i Bellinge og i Brændekilde overført til "Rasmus Rask Skolen" (herunder) på Brændekildevej 30 i Odense, hvor  begge tavler blev opsat i aulaen. Tavlen fra Bellinge har nogle pletter og er ret vejrslidt. Tavlen er trods alt ganske velbevaret, men bærer også præg af at være restaureret i forbindelse med flytningen i 1910.

Kommende foto af rytterskoletavlen




Brændekilde (Brendekilde)


Landsbyen Brændekilde ligger umiddelbart sydvest for Odense ved landevejen mellem Bellinge og Korup. Brændekilde
Kirke, som  ligger i den østlige udkant af landsbyen,
er en sengotisk kirke fra omkring år 1500 med skib og kor bygget
i ét. Bygningen må have afløst en ældre, mindre kirke på stedet, der antageligvis også har været opført i tegl. Fra denne
bygning stammer den nuværende kirkes tårn i vest. Sammen med herregården Christiansdal - det nuværende Dalum
Kloster
- og dens øvrige tilliggender blev kirken i 1718 solgt til Kronen og godset blev indlemmet efterfølgende i det
fynske rytterdistrikt. Efter salget af ryttergodset i 1765 godkendte rentekammeret, at kirken blev solgt til herregården
Bågegård
i udkanten af Tommerup Stationsby.


Trods sin beskedne størrelse har Brændekilde fostret ikke mindre end tre berømte og vigtige personer i landets historie,
nemlig politikeren Aksel Larsen, sprogforskeren Rasmus Rask og kunstmaleren H. A. Brendekilde. I begyndelsen af
1800-tallet var jorden efterhånden meget udpint i mange landområder, og det var ensbetydende med, at næringsstofferne
simpelthen forsvandt fra den udpinte jord. Først da fosforgødningen kom omkring 1845, kunne produktionen øges. Langt
op i 1960-erne stod mange kreaturer og heste i tøjr. Dyrene blev flyttet morgen, middag og aften. Det gav den bedste
udnyttelse af græsset. Det var et langt mere nøgent landskab end det, vi kender i dag, der også kan ses på mange af 
H. A. Brendekildes malerier, som eksempelvis på ovenstående gengivelse af "Sædemanden" fra 1914.
Hegnene blev stynet hvert 6. år til brændsel og eventuelt sent vinterfoder, og efterhånden var alt gnavet ned og udnyttet.
Skildringen af fattigdommen på landet og de umenneskelige vilkår for at opretholde livet, blev et motiv, som gik igen på
mange af Brendekildes malerier.
Herunder er gengivet et skolebillede fra ukendt år, hvor eleverne har taget opstilling
foran rytterskolen og den ´nye´ Brændekilde Skole fra 1910.
Fotografiet befinder sig på Bellinge Lokalhistoriske Arkiv.
Desuden er gengivet et luftfotografi fra et ukendt år af skolerne, hvor rytterskolen ses tydeligt i forgrunden.



Historie  
Rytterskolen i Brændekilde blev opført i 172?. Bygningen blev udvidet 1856 med en tilbygning mod syd. Rytterskolen fungerede som skole indtil 1910, hvor den blev afløst af en nyopført skole. Bygningen blev derpå anvendt som lærerbolig i en periode (i hvert fald indtil sidst i 1930-erne - måske også senere). På et tidspunkt har rytterskolen tilsyneladende igen fungeret som skole (forskole?) indtil 1961, hvor ´Rasmus Rask Skolen´ blev opført og overtog eleverne fra rytterskolen..


Udsnit af ældre kort over Brændekilde hvor placeringen af ´skolerne´ - rytterskolen og den ´nye skole´ i svinget, hvor vejen deler sig tydeligt er angivet. Brændekilde Kirke blev i 1718 solgt til Kronen og dermed indlemmet i det fynske rytterdistrikt. Kirkeklokken, som ses herunder, blev støbt i 1724 og har foruden Frederik IVs kronede monogram følgende indskrift: ”Da Gud gav Kongen Fred, han Kirkerne lood pryde, og mure Scholer op, og skiønne Klokker gyde.” Rytterskolen i Brændekilde var netop blevet opført omkring dette tidspunkt.



I en beskrivelse af skolegangen i 1930-erne, som den blev oplevet af Helmer Juel Jørgensen som barn, fortæller han bl.a. at " Vores skolegang i trediverne foregik i Brændekilde skole, som var opført i 1910 til afløsning for den gamle rytterskole. I den østlige ende var der skolestue for første og anden klasse. Der var også en legestue og en forgang og udenfor var der en indhegnet legeplads. Den vestlige ende, hvor tredje og fjerde klasse gik, var indrettet tilsvarende. Midt i bygningen var der
en forstue, hvorfra lærer og lærerinde havde adgang til skolestuerne. Herfra var der også en trappe til det store skoleloft. Her opbevarede man bøgebrænde til at fyre med i de store kakkelovne i skolestuerne. Der blev nu også fyret med kul, som blev opbevaret i et baghus, hvor der også var indrettet et antal gammeldags toiletter. I forstuerne var der indrettet åbne reoler til opbevaring af vores skiftefodtøj og der var lange række til vores overtøj. I legestuerne var der også åbne reoler til opbevaring af vores skoletasker og tornystre og modsat reolerne i legestuerne var der en lang gennemgående træbænk. I skolestuerne sad vi ved gammeldags skolepulte, to ved hver. Bordpladerne var lidt skråtstillet og der var foroven udfræsning til grifler og blyanter. Midt på var der et hul til blækhuset. Under bordpladen var der en hylde beregnet til vores tavler og øvrige skolesager. Regning og skrivning foregik mest på skifertavler, hvorpå man skrev med en griffel. Man medbragte en lille flaske vand og en klud til at viske tavlen ren med.
I den gamle, nu nedlagte rytterskole, var der indrettet boliger for lærer og lærerinde, som desuden også havde udhuse i en tilhørende bagbygning.



Man startede i første klasse hos lærerinde Birthe Marie Rasmussen. Her gik man i to år og blev derefter rykket op i anden klasse, hvor man gik i et år. Derefter begyndte man i tredje klasse hos lærer Carl Antoni Clausen. Her gik man i to år og blev rykket op i fjerde klasse, hvor man gik i to år.Undervisningen foregik hver anden dag, om sommeren fra kl. 8.00 til kl. 14.00 og om vinteren fra kl. 9.00 til kl. 15.00.
Første og tredje klasse havde
skolegang tirsdag, torsdag og lørdag, medens anden og fjerde klasse havde skolegang mandag, onsdag og fredag. Undervisningen var ikke særlig omfattende dengang. Den bestod i første og anden klasse i læsning, skrivning, regning og bibelhistorie.
I tredje og fjerde klasse havde vi genfortælling, diktat regning, bibelhistorie, danmarkshistorie og geografi, ligesom vi i sommerhalvåret havde gymnastik en gang om ugen i Forsamlingshuset. Fag som sprog, botanik og fysik var ukendte fag, men til gengæld kom vi bibelhistorien og danmarkshistorien igennem en 5-6 gange. I fjerde klasse havde vi desuden katekismus og her skulle vi lære alle skriftstederne udenad. Vi skulle også lære samlevers, som skulle kunnes udenad.
Den sociale lagdeling i landsbyen bevirkede, at nogle børn kom på realskole i Odense, medens andre børn, som måske havde større evner, af økonomisk grunde ikke havde denne mulighed.
Hvert forår i marts måned blev der afholdt eksamen, ja, det var vel nærmest en overhøring, idet der ikke blev givet karakterer i skolen. Denne dag mødte vi op i vores fineste tøj og skolebordene havde vi pyntet dagen i forvejen med blomster. Skolekommissionen mødte op og sad rundt om i skolestuen og påhørte vores færdigheder i de forskellige skolefag og så vores fremlagte skrive- og regnebøger.
Skolekommissionen bestod af præsten, som altid var formand, samt et antal valgte medlemmer. Efter afslutningen af eksamen, som varede en god times tid, skulle man sige farvel til alle medlemmerne og bukke. Resten af dagen havde vi fri og måtte lege i forsamlingshuset, og det var noget, vi alle glædede os til". (Kilde: Helmer Juel Jørgensen. Se ´Information og links´ i højre spalte.)
 


Gamle fotografier af rytterskolen i Brændekilde til venstre og den ´nye skole´ til højre (begge billeder er fotograferet mellem 1910 og 1920, sidstnævnte er et avisbillede).




Opmålingen af huse og gårde i Brændekilde, som ses herunder, viser, hvordan matriklerne - herunder også skolelodden - var placeret i året 1786.


Maleren Hans Andersen Brendekilde blev født den 7. april 1857 i landsbyen Brændekilde, så han har utvivlsomt også været elev på rytterskolen. Han hed oprindeligt kun Andersen til efternavn, men tog navneforandring i marts 1884. Brendekilde var uddannet stenhuggersvend og blev modellerer. Senere blev han optaget på Kunstakademiet. Her mødte han maleren L.A. Ring, der også kom fra landsbymiljøet, og det idylliske landsbymiljø prægede begge disse malere. Brendekildes maleri af L.A. Ring kan ses under beskrivelsen af rytterskolen i Aasum. Senere lavede han også malerier med et stort socialt engagement som fx maleriet ´Udslidt´ fra 1889, som ses herunder, der forestiller en fattig og udslidt landarbejder, der er faldet om på marken og situationen med vejmanden og hans familie, der som Jeppe Aakjærs ´Jens Vejmand´ , som ´med Ham´ren maa forvandle de haarde Sten til Brød´. Skildringen af den betydelige fattigdom på landet og de umenneskelige vilkår for at opretholde livet, blev et motiv, som gik igen på mange af Brendekildes malerier. I alt findes 36 af hans værker på danske museer.
H.A. Brendekilde døde i Jyllinge i 1942.






I Brændekilde findes en mindesten for Rasmus Rask, som her ses på en tegning fra 1887. Den berømte sprogforsker blev født i Brændekilde i 1787. Rasmus Rask var ved sin fødsel meget lille og skrøbelig og vedblev som barn at være så svagelig, at faderen, som egentlig var skrædder, men også meget belæst, valgte selv at læste med ham, efter at man var bleven opmærksom på barnets usædvanlige begavelse; selv læste han endelig flittig i faderens bogsamling. Det blev så besluttet, at han skulle gå den studerende vej, og i 1801 blev han optaget på latinskolen i Odense. Han døde som professor ved universitetet i København i november 1832. Rasmus Rask studerede og talte mange sprog og fandt ved sine studier ud af, at det var muligt at indordne sprogene efter ´sprogslægtsskab´. En af folkeskolerne i Odense er opkaldt efter ham, -  ´Rasmus Rask-Skolen´, som blev opført i 1962 (herunder).


 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 
?
 
Link til yderligere information om rytterskolen og byen: http://www.landsbyhistorier.dk/b/braendekilde/
landsbylivet-i-aarene-1930-til-1939/

(En glimrende beskrivelse af barndommen i Brændekilde fortalt af Helmer Juel Jørgensen. Også kilde til fortællingen om skolegangen i Brændekilde Skole, som er gengivet i forkortet form i venstre spalte.)

http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_
tcchurchsearch/Odense_3009-3044.pdf  (kirken)
Rytterskoletavlen  
Da rytterskolen blev nedlagt i 1910, blev tavlen flyttet til en nyopført skole. 1962 blev tavlerne fra rytterskolerne i Brændekilde og i Bellinge overført til "Rasmus Rask Skolen" på Brændekildevej 30 i Odense, hvor de begge blev opsat i aulaen. Tavlen har nogle pletter og er ret vejrslidt.  Tavlen, som er restaurere på et ukendt tidspunkt, er alligevel ganske velbevaret. Kommende foto af rytterskoletavlen




Sanderum


Landsbyen Sanderum lå oprindelig lidt udenfor for Odense, men i tidens løb er Odense by er vokset ´ud over landsbyen´,
så Sanderum i dag er en del af Odense 5 km. sydvest fra centrum. Sanderum nævnes første gang i 1272. I Sanderum
Sogn ligger Sanderum Kirke, som har et romansk skib fra middelalderen og kor samt apsis med et relief af Sankt Mikael
på østvinduets karmsten. Korsarmene er sengotiske. Apsis og kor har kalkmalerier fra to perioder; fra ca. 1250 og fra
ca. 1500. Den imponerende fløjaltertavle er udført af Claus Berg omkring1515. Herunder ses rytterskolen til højre. Den
oprindelige skolebygning er ombygget til ukendelighed og har i godt hundrede år fungeret som privat købmandsbutik.

Historie  
Rytterskolen i Sanderum blev opført 172?. Skolen var i brug indtil 1873, hvor den blev erstattet af en nyopført skole i Sanderum. En omtale af rytterskolen fra 1921 oplyser, at bygningen har ´oprindelig længde, benyttes nu som købmandshandel. Stenen i den ny Skole´.


Udsnit af matrikelkort over landsbyen Sanderup 1852 finden udflytningen. Rytterskolen og skolelodden er markeret som matrikelnummer 1 til højre for kirken i billedets venstre side. Herunder udsnit fra ældre kort over Sanderum efter udflytningen. Placeringen af den ´den nye skole´ fra 1873 er anført på kortet. Rytterskolen var nedlagt på dette tidspunkt (beg. af 1900-tallet).




Skolebillede fra Sanderum skole fra mellem 1948 og 1955. Bemærk rytterskoletavlen, som er indmuret mellem vinduerne.
Sanderum Skole blev nedlagt i 1958 og erstattet af en ny skole.
 

´Den gamle skole´ i Sanderup. Fotografiet viser næppe rytterskolen, som er meget ombygget og har været købmandsforretning i mindst et århundrede, men nok snarere den ´nye skole´ fra 1873. (Foto fra ukendt år, men før 1926). Herunder er købmandsforretningen fotograferet i ca. 1985. Bygningen var opført ganske tæt på Sanderup Kirke. Fotografierne stammer begge fra Sanderum Sogns Lokalhistoriske Arkiv.






´Sanderupskolen´ på Væddeløbsvej 4 i Odense, hvor rytterskoletavlen efter 13 års ophold i depot har været indmuret i aulaen siden 1971. Skolen blev opført i 1958.
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
 ?
? Miller
H. Hansen


H. Hansen blev den sidste førstelærer ved rytterskolen i Sanderum. Da rytterskolen blev nedlagt i 1873, fortsatte Lærer Hansen sit virke ved den nyopførte skole i Sanderup.
 
?
18?? - 1864
1864 - 1873
 

Et gammelt postkort fra ukendt år med `Parti fra  Sanderum´. Det er ikke kun vejen til kirken, man ser på fotografiet, men også vejen til købmanden, som ses herunder på et tilsvarende, men noget beskåret postkort. Købmandsforretningen er som allerede nævnt indrettet i den gamle rytterskole, som på dette tidspunkt endnu kun er i én etage.

Rytterskoletavlen  
Da rytterskolen blev nedlagt i 1873 blev tavlen overført til den nye skole i Sanderum. Her var den, indtil denne skole (Den ´gamle skole´) blev nedlagt i 1958, hvor Sanderumskolen stod klar til brug. I første omgang blev rytterskoletavlen anbragt i depot, og først i juli 1971 blev den opsat i aulaen. På et ukendt tidspunkt er der savet 3,5 cm. af den nederste skråkant. Tavlen er usædvanlig tyk; 14 cm. med mærker forneden af tidligere anvendte jernkramper.  Stenen har et stort kalkindhold og tynde okkerstriber. Teksten er normal, men ind imellem lidt klemt og med utypisk krone. Tavlen er ellers rimelig velbevaret og har kun ringe vejrslid. Kommende foto af rytterskoletavlen

 

Brylle


Landsbyen Brylle ligger i Assens Kommune på det centrale Fyn med flere ejendommelige, gamle Gårde. Brylle Kirke
ligger midt i byen. Dens ældste dele, skib og kor, stammer fra romansk tid og er opført af kampesten på en granitsokkel;
to rundbuede vinduer minder om det oprindelige præg, som i øvrigt omtrent er udslettet, bl. a. er korrundingen forsvundet.
Tårnet og våbenhuset er af munkesten og føjet til i den senere middelalder. Tårngavlene harglatte kamgavle, og gavlene
på koret og våbenhuset er af samme art. 1894 fandt professor Kornerup kalkmalerier fra tiden omkring år 1500. Noget af
det mærkeligste ved kirken er den gamle, flere gange omstøbte kirkeklokke. Oprindelig var der på klokken to Indskrifter
i munkebogstaver: Øverst stod der „Marie er mit Navn, min Lyd er tækkelig for Gud" og nederst: „Mig støbte Mester Jan,
Klokkestøber fra Bremen 1376". Klokken blev støbt om i 1781, men i begyndelsen af 1930-erne slog den en revne, som
medførte, at klangen blev for svag, og klokken måtte derfor støbes om. Den nystøbte klokke blev indviet, da julen blev
ringet ind i Brylle i 1933. Klokken vejer 900 kilo. Indtil 1877 var Brylle anneks til Tommerup, men i kommunal henseende
blev de to sogne adskilt i året 1900.


Rytterskolen, som herover er fotograferet i 1958,ligger lidt syd for kirken. Skolen blev nedlagt i 1962, og bygningen blev
omdannet til bibliotek. Stråtaget blev senere udskiftet med tegl. I dag danner bygningerne rammen om Lokalhistorisk
Arkiv for Tommerup Kommune, hvor også fotografiet fra 1958 befinder sig. Bemærk den originale rytterskoletavle, som
er indmuret på facaden.

Historie  
Rytterskolen i Brylle blev opført 1723 på den nyværende adresse Ryttergade 3 i Tommerup på matrikel nr. 3. Det er lidt usædvanligt. Skolen har ellers meget ofte matrikel nr. 1.
I tidens løb blev bygningen tilbygget i begge ender.


For at aflaste rytterskolen opførte man i 1901 en forskole til de yngste årgange af elever.

I tidens løb voksede antallet af skolesøgende børn, og i forbindelse med indførelsen af nye skoledistrikter i 1901 blev det derfor nødvendigt at opførte en forskole i Brylle, hvor de yngste 3 årgange kunne undervises af den nyansatte skolefrøken M. K. Stærmose. Rytterskolen blev derefter hovedskole med de 4 ældste årgange. Førstelærer ved rytterskolen A. Pindborg, som i øvrigt også var kirkesanger, fortsatte sit virke som lærer indtil 1918.


Førstelærer A. Pinborg virkede som lærer i Brylle
Sogn i 49 år, de første 13 år ved Brunsvig Skole
i perioden 1869 - 1882, og derefter ved rytterskolen
i Brylle fra 1882 og indtil 1918. På fotografiet herunder
har eleverne taget opstilling på forskolens trappe i 1901.
Lærer Pindborg er markeret i baggrunden til venstre, og
tilsvarende markeret til højre ses lærerinde Jacobsen.

En kortfattet beskrivelse af skolen fra 1921 oplyser, at bygningen på det tidspunkt stadig blev anvendt til skole og som bolig for førstelæreren. Rytterskolen blev nedlagt i januar 1963, og den nyopførte Brylle Skole blev taget i brug en uge senere, nemlig den 8. januar 1963.


Udsnit over ældre kort over Brylle. Rytterskolen er anført ved landevejen (Ryttergade) lidt sydvest for kirken, som det også ses på luftfotografiet herunder.


Rytterskolen i Brylle set fra gaden og herunder fra havesiden. Begge fotografier er fra omkring 1930 og befinder sig på Lokalhistorisk Arkiv i Tommerup.


Herunder ses rytterskolen på et udsnit af et postkort fra et ukendt år. Bemærk rytterskoletavlen over hoveddøren.


 


Den smukt istandsatte rytterskole i Brylle findes stadig og er her fotograferet fra havesiden. Fotografiet herunder viser rytterskolen i 1935, hvor den stadig havde stråtag. Rytterskolerne blev oprindelig alle bygget med tegltag, men for flere af skolerne valgte man ret hurtigt at erstatte tegltaget med et stråtag. En af grundene var, at børnene kastede sten på teglstenene og morede sig over at se dem rulle ned. Det kostede med tiden for mange teglsten Ofte var kirkerne og rytterskolerne de eneste bygninger med tegltag i landsbyerne.


Rytterskolen i Brylle, Ryttergade nr. 3, (matr.nr. 3 i Brylle). Fotografiet, som er dateret ca. 1925, viser skolen set fra gaden. Indgangsdøren under tavlen er senere erstattet af et vindue, og den gamle rytterskoletavle er så flyttet til en plads umiddelbart til højre for den ændrede døråbning, som det fremgår af fotografiet herunder.




Børnene på rytterskolen er her foreviget umiddelbart før flytning til den ny Brylle Skole på Tobovej 43. Fotografiet, som menes at være fra 1962, findes på Lokalhistorisk Arkiv for Tommerup Kommune.


I 1963 blev skolestuen i rytterskolen indrettet til bibliotek. Biblioteket havde hidtil haft til huse på kommunekontoret.
Børnenes fortsatte skolegang foregik herefter på den nye Brylle Skole, som ses herunder på et par fotografier dels fra 1963 og dels fra ca. 1995. Skolen blev udvidet i 1975.






“Lokalhistorisk Forening for Brylle Sogn stiftedes på en generalforsamling på Brylle skole den 16. marts 1978. Foreningens formål skulle være at opbygge og drive et lokalhistorisk arkiv og sideløbende nære den lokalhistoriske interesse ved afholdelse af møder, ekskursioner og lignende aktiviteter". Det lokale arkiv og den lokalhistoriske forening indrettede sig i den nedlagte rytterskole, hvor både forening og arkiv stadig har til huse. 


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links

?
J. Rønning
A. Pinborg
Aage V. Jørgensen
J. Østergaard
?


Førstelærer Aage Jørgensen og førstelærer
J. Østergaard, som stod for undervisningen
i Brylle Rytterskole i perioden 1918 - 19??.

 

?
1843 - 1882
1882 - 1918
1918 - 1923
1923 - 19??
?
 
Litteraturhenvisning:
Rasmus Andersen: "
Brylle sogn i 1900-tallet", udgivet af det lokale arkiv & Lokalhistorisk forening for Broholm, Brylle, Tommerup & Verninge Sogne, 1999 (96 sider).

Link til Lokalhistorisk Arkiv som dækker følgende fire sogne: Broholm, Brylle, Tommerup og Verninge.
http://www.tommeruparkiv.dk/om-arkivet/

http://www.vestfynskhjemstavn.dk/artikler/tommerup-kommune-1935-36.pdf

http://www.vestfynskhjemstavn.dk/artikler/tommerup-kommune-1935-36.pdf  med beskrivelse af Brylle Sogn.

http://www.storevistorp.dk/rytterskoler.html


http://www.brylleby.dk/Rytterskolen.htm
(Foreningen Rytterskolens Venner)
 
Rytterskoletavlen  
Tavlen sad endnu indmuret over døren ifølge en beskrivelse fra 1921. Siden er den flyttet og nu indmuret i facaden mod gaden på den meget ombyggede rytterskolebygning. Tavlen er en usædvanlig kombination af en smal kronetop og en lavbred skrift. Teksten er let læselig. Stenen, som er grålig, har kun ubetydeligt vejrslid og er som helhed ganske velbevaret.


Tommerup


Landsbyen Tommerup på det centrale Fyn ligger i Tommerup Sogn. En ældre beskrivelse af landsbyen oplyser, at
"Tommerup By ligger dels på et Højdedrag omkring Kirken, dels i et lavt Engdrag nedenfor Bankerne (Overbyen og
Nederbyen). Den gamle Rytterskole, der havde sin Plads midt i Byen, nedlagdes i 1927, og en ny, smuk Skole
byggedes i Knarreborg Stationsby (Tommerup Skole). I en snæver Dalkløft, ved Afløbet fra det ejendommelig, lange
og smalle Mosedrag Ravedam, laa tidligere en Vandmølle, nu er der Savskæreri. Dalstrøget fører videre mod Syd langs
den hyggelige Smedegyde, der frembyder et smukt, gammeldags Landsbybillede. Hvor Gyden ender, laa i sin Tid det
gamle Bystævne. Det er for længe siden forsvundet, men er i 1935 blevet genrejst. Kirken ligger paa en Banke nordøstlig
i Byen, omgivet af den gamle Kirkegaard, medens en nyere, der er anlagt ved Bryllevejen overfor Præstegaardshaven,
allerede for længst er taget i Brug. Skib og Kor er oprindelig fra romansk Tid, opført af Kampesten paa en Granitsokkel".
Tommerup Kirke ligger i den østlige del af land
sbyen Tommerup ca. 13 km sydvest for Odense. Kortet herunder er et
udsnit af et ældre kort over Tommerup og den meget nærliggende naboby Knarreborg fra første del af 1900-tallet.
Begge landsbyskolerne er markeret på kortet.





Rytterskolen i Tommerup fotograferet i et ukendt år, men inden ombygningen af facaden. Herunder er gengivet et postkort
fra omkring 1905, som viser rytterskolen i Tommerup fotograferet mod syd. Rytterskolen blev opført i 1720-erne og blev
afhændet til privat bolig i 1927 efter opførelse af ny skole på Skolevej i Tommerup. Fotografiet findes på Lokalhistorisk
Arkiv i Tommerup.


Historie  
Rytterskolen i Tommerup blev opført i 172? på nuværende adresse: Kirkebjerg 9, matr.nr. 3a, Tommerup By. En kortfattet beskrivelse af bygningen fra 1921 oplyser, at bygningen er tilbygget i begge ender, og at den på det tidspunkt stadig blev benyttet både som skole og som bolig for førstelæreren.


Udsnit af et kort over Tommerup fra 1800-tallet. Rytterskolen er tydeligt anført lidt syd for kirken.


På dette foto er eleverne pænt stillet op foran skolen i 1913. Fotografen har prøvet at få både elever og skole med i samme optagelse. Resultatet er ikke overraskende, at eleverne er så langt tilbage i billedet, at det er næsten umuligt at se, hvem der er hvem. Til gengæld er fotografen for tæt på skolebygningen, så der mangler lidt i begge sider. Manden i midten menes at være Lærer Jessen. Billederne befinder sig på Lokalhistorisk Arkiv, Tommerup.



Rytterskolen blev nedlagt i 1927 og erstattet af den nybyggede skole på Stadionvænge 7, som herover ses på et fotografi fra 1929. Den officielle dato for nedlæggelsen af rytterskolen var dog 1. januar 1928. Den snart 300 år gamle skolebygning eksisterer stadig og anvendes i dag til privat beboelse.
 


Rytterskolen i Tommerup fotograferet i 1920. Bemærk rytterskoletavlen over døren.




Tommerup Kirke.


Den idylliske ´Smediegyde´ i Tommerup giver stadig et fint indtryk af en typisk fynsk landsby. Fotografiet er fra omkring 1960.
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
A. Kristensen
N. J.  Jessen


De sidste to lærere ved rytterskolen i Tommerup. Efter den officielle nedlæggelse af rytterskolen den 1. januar 1928 fortsatte førstelærer Jessen sit virke på den nyopførte skole i Tommerup.
 
?
1869 - 1886
1886 - 1927

 
Litteraturhenvisning:
F. Hjort: "Historiske Oplysninger om Tommerup Sogn", i Årbog for Odense og Assens, 1923, s. 161 - 245.

Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://www.vestfynskhjemstavn.dk/artikler/
tommerup-kirke.pdf
- artikel af H. Poulsen: "Om Tommerup Kirke, dens præster og det åndelige liv i Tommerup Sogn".

http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/
Odense_3273-3306.pdf


Link til Lokalhistorisk Arkiv som dækker følgende fire sogne: Broholm, Brylle, Tommerup og Verninge.
http://www.tommeruparkiv.dk/

http://www.vestfynskhjemstavn.dk/artikler/tommerup-kommune-1935-36.pdf

Rytterskoletavlen  
Info flg


På fotografiet herunder, som er fra 1913, ses eleverne opstillet på rytterskolens gymnastikplads på den modsatte side af vejen. Der er ingen navne på eleverne, men læren er formentlig førstelærer Jessen. Bemærk rytterskoletavlen over døren til højre for midten. Fotografiet findes på Lokalhistorisk Arkiv i Tommerup.
Kommende foto af rytterskoletavlen




Verninge


Landsbyen Verninge ligger fire kilometer syd for Tommerup og 17 kilometer sydvest for Odense. Byen hører til
Assens Kommune. Fotografiet herover er et udsnit af postkort fra Verninge fra omkring 1905. Fotografiet findes
på Lokalhistorisk Arkiv i Tommerup. Herunder er rytterskolen i Verninge fotograferet i et ukendt år, men før 1929.


Herunder ses et udsnit af et ældre kort over Verninge, hvor rytterskolen er afmærket lidt sydvest for Verninge Kirke.

Historie  
Rytterskolen i Verninge blev opført 172? på den nuværende adresse Odensevej 2 (.Matr. 2a Verninge).
Nedlagt og erstattet af nyopført skole ca. 1908 (?endnu  ikke bekræftet). Bygningen er ombygget (?) i tidens løb og på et tidspunkt også forsynet med en frontkvist.




Ikke færdigskrevet og endeligt redigeret.


Verninge Kirke


Verninge nye Skole på et postkort, der blev sendt med posten i oktober 1909. Rytterskolens afløser og måske samme bygning - før ombygning - som herunder ?? (Endnu uklart).






Vore dages Verninge Skole ligger på Langstedvej 1 i  Tommerup lidt sydvest for Verninge. Rytterskoletavlen skulle angiveligt være indmuret i skolens vestfløj.
 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
K. Nielsen
J. Schmidt
J. Rytter


De sidste tre skoleholdere eller  - fra sidst i 1800-tallet - førstelærere, som virkede ved rytterskolen i Verninge i perioden 1858 - 1908.
 
?
1858 - 1898
1898 - 1905
1905 - 1908?
Links til yderligere information om rytterskolen og byen:

https://www.yumpu.com/da/document/view/17966946/
verninge-brylle-og-tommerup-sogne-nordvestfyn-en-historisk

 

Rytterskoletavlen  
Tavlen blev nedtaget fra rytterskolen omkring 1908, da den blev nedlagt, og overført til en nyopført skole. I dag er tavlen indmuret ved indgangen til Verninge Centralskoles vestfløj.  Tavlen er af den ´lavbrede´ type med en tæt og kraftig indhugget tekst med nogle karakteristiske versalforsiringer. Stenen, som er grålig, er ganske velbevaret trods mindre afsprængninger muligvis på grund af frost og har desuden kun ubetydelig vejrslid. Kommende foto af rytterskoletavlen


Orte


Landsbyen Orte ligger i Orte Sogn omkring ca. 15 km nordøst for Assens. Orte Kirke  ikke færdigskrevet

Historie  
Rytterskolen i Orte blev opført i 172?


 

Rytterskolen blev nedlagt i 1856 (?) og afløst af en nyopført skole

 

 

ikke færdigskrrevet


Orte Skole fra 1898. Bemærk sandstenstavlen på facaden. Foto fra ukendt år, men før 1921.
Rytterskolen afløst 1856? Skole 1
856 - 1989??
Herunder er gengivet et fotografi fra ca. 1915 med elever, førstelærer Mikkel Kristiansen, som var lærer ved  skolen fra 1881 til 1920, og lærerinder ved Orte Skole. Fotografiet findes på Aarup Lokalhistoriske Arkiv.



 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?

 

?  
Rytterskoletavlen  
info flg. Kommende foto af rytterskoletavlen


Skalbjerg


"Gå ikke over sporet; der kommer tog", har det i mange år lydt, når toget passerer Skalbjerg Station på strækningen
mellem Nyborg og Middelfart. Skalbjerg er en mindre by i Vissenbjerg Sogn (Assens Kommune
).Skalbjerg er nævnt
første gang 1295 i formen Skalebyargh. Forleddet synes at komme af substantivet skali, som betyder skal. Det er
usikkert, hvad ordet skal sigter til, måske forekomsten af mange snegleskaller. Efterleddet er ’-bjerg’, der betyder
naturlig forhøjning.


Skalbjerg Skole, som afløste rytterskolen (nedlagt før 1885 , endnu en ny skole 1901?). Postkort anslået fra 1945
- Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv.
Luftfotografiet herunder af Skalbjerg Skole er fra 1989. Selve skolen blev nedlagt i 1990-erne, og bygningerne rummer
nu en børnehave.
ikke færdigskrevet

Historie  
Rytterskolen i Skalbjerg blev opført 1724.


Udsnit af kort over Skalbjerg  - herover et kort fra engang i  1800-tallet og herunder et kort fra først i 1900-tallet.



under udarbejdelse
 


Luftwaffe kort 1944.

ikke færdigskrevet
 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 
? Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://www.kvindebjerg.dk/sidespor/dias-loader-sp.php?a=0&b=3
- "Skalbjerg by 2006 - En døende landsby"

http://www.ottoolssonslaegt.dk/skalbjerg.htm
- postkort
Rytterskoletavlen  
info følger Kommende foto af rytterskoletavlen




Koelbjerg (Kølbjerg, Kolbjerg)


Koelbjerg er nævnt første gang 1493 i formen Kolbiergh. Forleddet kommer af kolli, der betyder afrundet bakke.
Efterleddet er ’-bjerg’, som betyder naturlig forhøjning.
Koelbjerg mose på Fyn findes tæt på landsbyen Vissenbjerg.
Her fandtes ved tørvegravning i 1941 kraniet af Danmarks hidtil ældst kendte indbygger. Skolebilledet herover med
elever og lærer smukt opstillet foran rytterskolen i Koelbjerg er fra 1915 og findes på Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv.

Historie  
Rytterskolen i Koelbjerg blev opført 1724 på den nuværende adresse Koelbjergvej 60.


Skolebillede fra Koelbjerg rytterskole. Fotografi fra omkring 1900-1924. (Findes på Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv)


Udsnit af et ældre kort over Koelbjerg.


Rytterskolen i Koelbjerg fungerede som skole indtil 1924. På fotografiet, som er fra omkring 1915-1916, danner den baggrund for et skolebillede med eleverne og førstelærer Hans Frederik Kjær (yderst til venstre).

Efter 1924 blev rytterskolen afløst af en nybygget skole, der ses på fotografiet herunder, som dateres til ca. 1924-1940. Den ´nye skole´ blev nedlagt allerede i 1954, da man indviede Vissenbjerg Centralskole.


 




Kvindekraniet fra Koelbjerg Mose er det ældste mosefund af en person i Danmark fra den såkaldte Maglemosekultur. Det vides ikke, hvad kvinden døde af, men der er ingen tegn på vold på fundet. Kvinden var næppe ældre end 25 år, da hun døde for omkring 10.000 år siden muligvis på grund af en drukneulykke. `Kvinden fra Koelbjerg Mose´ blev fundet under tørvegravning i 1941.





 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
Hans Frederik Kjær
?
?
1915?
?
 
 
Rytterskoletavlen  

Info følger
Kommende foto af rytterskoletavlen

 

Hindevad


Landsbyen Hindevad er nævnt første gang 1509 som ´Hindeuodt´. Navnet er sammensat af dyrenavnet hind og vad, som
betyder vadested. Hindevad er derfor opstået som en skovrydningsby udparcelleret af Rugård Hovedgårds skove. I 1537
opføres de tre Hindevadgårde under kronlenet Rugård og bebyggelsen forblev i de kommende århundreder under Rugård.
Endnu i 1779 ejede Rugård en enkelt fæstegård i byen, men overgangen til selveje var da i fuld gang, hvilket resulterede
i en kraftig bebyggelsesekspansion. Antallet af gårde - 3 i alt -  er uforandret fra 1537 til 1774, men stiger herefter
markant i løbet af det 19. århundrede.  Antallet af huse (skovhuse) var allerede højt i 1774 og steg herefter kraftigt igennem
det 19. århundrede, hvorved bebyggelsen antog karakter af at være en lille koloni af små husmandsbrug og mindre gårde.
Fotografiet herover af rytterskolen i Hindevad er fra et ukendt år, men før 1921 og herunder ses den gamle skolebygning,
som den ser ud i dag.


Historie  
Rytterskolen i Hindevad blev opført 172? på den  nuværende adresse Rugårdsvej 898 og fungerede som skole indtil 1905, hvor den blev afløst af en  nyopført skole i nærheden. Herefter overgik bygningen til privateje og anvendt til beboelse. En kortfattet beskrivelse af bygningen fra 1921 oplyser, at den var tilbygget mod øst i 1814 og igen i 1866.


Udsnit af ældre kort over Hindevad med angivelse af skolens placering. Om det gælder rytterskolen eller den nye skole fra 1905, som lå meget tæt på hinanden, er (endnu) lidt uklart.


Fotografi muligvis af spisestuen i den gamle rytterskole fra omkring 1940, hvor bygningen var overgået til privateje og på dette tidspunkt var beboet af maleren Marius Jensen Hindevad.


Den fynske kunstmaler Marius Jensen Hindevad (1885-1977) var uddannet på Akademiet i København. Hindevad, som især var kendt som landskabsmaler, havde bopæl på rytterskolen i Hindevad i en årrække. Et eksmpel på Hindevads malerier ses herunder. Om maleriet er et motiv fra Hindevad er ikke oplyst.



 





Rytterskolen i Hindevad eksisterer stadig og ligger på Ruggårdsvej. Den tidligere skolebygning anvendes i dag til privat beboelse.Herunder et luftfotografimed markering af rytterskolens placering et par hundrede meter vest for vejkrydset i landsbyen Hindevad, som ses herunder fra nordlig retning (mod Assens). Rytterskolen ligger et par hundrede meter fra krydset ad vejen mod højre..


 



Hindevad Skole, som afløste rytterskolen i 1905, ses herunder på fotografi fra 1900, som i dag befinder sig på Søndersø & Omegns Lokalhistoriske Arkiv. Bemærk rytterskoletavlen mellem vinduerne i tilbygningen. Herunder et postkort af skolen fra 1919. Skolen blev nedlagt i 1965.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
P. Matthiessen
I. C. Jensen
N. G. Nielsen
H. M. Jensen


Skoleholdere og - fra sidst i 1800-tallet - førstelærere ved rytterskolen i Hindevad i perioden 1844 - 1903.
 
?
1844 - 1880
1880 - 1896
1896 - 1903
1904 - 1905

Litteraturhenvisning:
Svenn Eske Kristensen: "Rytterskoler".  Opgave fra Kunstakademiets Arkitektskole ca. 1930. Findes på Søndersø & Omegns Lokalhistoriske Arkiv.

Links til yderligere oplysning om rytterskolen og byen:
http://www.natposten.dk/10285291 (privat hjemmeside med ´gennemgang´ af byens indbyggere i 1960-erne m.m. Om maleren Marius Jensen , - som også tog navn efter byen, og i dag er kendt som Marius Jensen Hindevad  - (se omtalen af ham i venstre spalte), og som boede i den gamle rytterskole på "Skolelærer-bakken", som han var ejer af, står følgende at læse: "
I det næste hus mødte vi Marius Jensen, kendt kunstmaler. Han lavede rigtig mange af hans malerier på vores gård, og jeg har da også selv et par stykker hængende - et af dem med min far stående i stalden i gang med at rense malkespande".

Rytterskoletavlen  
Da rytterskolen blev nedlagt i 1905, blev rytterskoletavlen flyttet til den nyopførte skole i Hindevad, hvor den blev opsat i nordgavlen, som det også ses på fotografiet af skolen i højre spalte. Da denne skole også blev nedlagt i 1965, blev tavlen i første omgang ikke flyttet til en anden skole, men forblev på bygningen. Planen var, at den skulle flyttes til skolen i Hårslev, men om det er sket, er (endnu) uklart. Ved flytningen i 1905 blev den nederste skråkant hugget af. Stenen, der har en grå flade med et grønligt skær, er kun ubetydeligt vejrslidt. Teksten er ikke trukket op med sort farve, som det ellers ofte ses, men er alligevel tydelig og forholdsvis let at læse. Fraset skaden med den nederste skråkant er tavlen velbevaret. Kommende foto af rytterskoletavlen


Pårup (Paarup) / (Snestrup)


L
andsbyen Pårup ligger i den sydlige udkant af Odense og må dag nok betragtes som en forstad til Odense. Pårup
Kirke er opført i 1100-tallet og indviet til Vor Frue, det vil sige Jomfru Maria. I 1339 blev kirken overdraget til Sct. Knuds
Kloster i Odense, som administrerede den indtil reformationen i 1536, hvorefter den overgik til Gråbrødre Hospital som
anneks. Kirken har tre klokker; den ældste af disse, som er fra 1496, har endda sit eget navn. Klokken hedder Anna.

 



Luftfoto af Pårup Kirke fra et ukendt år. Kirkeskolen i Pandrup, som afløste rytterskolen i 1869, ses midt i fotografiet,
som - sammen med fotografierne herunder - befinder sig på Paarup Lokalhistoriske Arkiv.



Rytterskolen, som var opført Snestrup, er her gengivet på et let beskåret fotografi fra et ukendt år før 1870. Fotografiet
er gengivet i ubeskåret tilstand i artiklen herunder. Det formentlig sidste fotografi af rytterskolen er gengivet herunder.
Rytterskolen fungerede som skole indtil 1869, hvorefter den blev anvendt til beboelse. Det teknisk set desværre noget
mangelfulde fotografi af den nedlagte rytterskole er fra 1963, året inden nedrivningen.

Historie  
Rytterskolen i Pårup blev opført 1723 i Snestrup omtrent på det sted, hvor Solgårdsvej i dag munder ud i Tarupvej. Rytterskolen lå omtrent der, hvor Solgårdsvej munder ud i Tarupvej.
Det voksende antal skolesøgende børn i sognet i løbet af 1800-tallet medførte, at rytterskolen blev for lille, så i 1869 blev den afløst af en nyopført skole på den anden side af  vejen ved kirken. Skolen, som stadig findes, fik navnet ´Kirkeskolen´. Rytterskolen i Pårup blev siden anvendt til privat beboelse, og bygningen blev revet ned i 1964.


På dette udsnit af et lidt ældre kort over Pårup er skolens placering overfor kirken på den anden side af Pårupvej tydeligt afmærket. Her ligger Pårup Skole også i vore dage, men som det tydeligt fremgår af luftfotoet herunder, er den noget større end den gamle ´Kirkeskolen´, der stadig er i brug. Bygningen ligger naturligvis stadig på pladsen overfor kirken, som det ses på det ældre kort.
 



Litografi fra 186
7 af Pårup Kirke. Herunder er gengivet en skitse af kirken i biskop Jacob Madsen Vejles visitatsbog. Jacob Madsen Vejle var biskop i Fyns Stift i perioden 1587-1606, så tegningen af kirken er derfor mere end 100 år før, rytterskolen blev opført.






 

Tegningen herover viser rytterskolen i Pårup på et ukendt tidspunkt, men sikkert i sidste halvdel af 1800-tallet -, hvor skolen er udbygget i venstre side og forsynet med tilbygninger. Tegningen herunder viser skolens indretning i april 1735. Der var kun skole i den ene halvdel af bygningen (i midten). Læreren boede i den anden halvdel (til venstre). Bygningen rummer også en lille stald (til højre).




Fotografiet herover, hvor eleverne er stillet op til fotografering foran skolebygningen, som nu er øget i højre side, er også fra et ukendt år, men sikkert kan dateres til før 1870, hvor rytterskoletavlen, som tydeligt ses på billedet (over døren), blev nedtaget og flyttet til Pårup Kirkeskole. Fotografiet er også anvendt som titelbillede i en forstørret, men også beskåret gengivelse.


Pårup Kirkeskole afløste rytterskolen i 1869. Her er den fotograferet fra kirkegården i år 1900. Rytterskoletavlen er indmuret over døren. Bygningen til venstre er indrettet som bolig for førstelæreren. Efterhånden som antallet af børn blev større, fik også både andenlæreren og senere også tredjelæreren bolig på skolen. Fotografiet herunder viser Kirkeskolen fotograferet fra kirketårnet i 1939.


Til venstre ses et par moderne fotografier af Kirkeskolen. Hovedbygningen er den samme som på billedet herover, men de gamle, stråtækte bindingsværkshuse er for længst revet ned og erstattet af nyere bygninger.
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
? ? Litteraturhenvisning:
Peter Ramskov Andersen: "I Odenses skygge. Paarup Sogn og kommune indtil 1970". Udg. 1999.

Links til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://www.paaruparkiv.dk/lokalhistorier/landsbyerne/snestrup/

http://www.paaruparkiv.dk/lokalhistorier/skoler-2/paarup-skole/

http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/
tx_tcchurchsearch/Odense_2647-2692.pdf

Rytterskoletavlen  
Tavlen blev nedtaget 1870 og flyttet til Paarup Kirkeskole, indtil 1970, hvor den igen blev flyttet, denne gang til den nuværende skole i Pårup på Pårupvej (herunder), som ligger  i umiddelbar nærhed af Kirkeskolen. Her er tavlen indmuret i skolens aula. Teksten er læsbar og trukket op med en lidt uregelmæssig og noget bred grå optrækning. På tekstfladen er der - nær det oprindelige årstal 1721 - tilføjet følgende indhugning: "Repareret Aar 1820".

Kommende foto af rytterskoletavlen

 


Korup


Korup er en bydel i Odense, beliggende 8 km nordvest for centrum. Mod øst er den vokset sammen med Villestofte og
dermed Odense via bebyggelsen langs Rugå
rdsvej, og mod vest er den vokset sammen med bydelen Sluk-efter. Korup
er nævnt første gang 1288 i formen Korøpe. Forleddet er sandsynligvis afledt af mandsnavner Korni. Efterleddet er ’-torp’,
der betyder udflytterbebyggelse. På fotografiet herover ses et Bindingsværkshus, som formentlig var den første skole i
Korup. Denne skole menes at være opført mellem 1700 -1720 og er dermed ældre end rytterskolen. I baggrunden ses
Korup Kirke. Fotografiet, som er uden år, findes på Korup Lokalhistoriske Arkiv. Fotografiet herunder, som er dateret til
1910, viser skolebørn foran rytterskolen. I baggrunden ses førstelærer Brunse. Over indgangsdøren på begge fotografier
ses den  rytterskoletavle med inskription, som Frederik IV lod opsætte over hoveddøren på alle rytterskolerne (undtagen
på Lolland).


Historie  
Rytterskolen i Korup blev opført i 172? på den nuværende adresse Korupvej 45? / Espestok 46? (endnu uklart)
Angiveligt har der allerede været en skole i Torup på dette tidspunkt, og denne skole menes at være opført mellem 1700 og 1720 (?)


Udsnit af ældre kort over Korup med angivelse af rytterskolens placering i nærheden af kirken.


ikke færdigskrevet



 


Rytterskolen i Korup eksisterer stadig, men som alle bevarede rytterskoler har den i årenes løb gennemgået en del ombygninger. Herunder ses et par gamle fotografier af den ombyggede rytterskole. Bemærk sandstenstavlen på den oprindelige plads over døren (foto ukendt år, men før 1920).


Rytterskolen i Korup fotograferet ca. 1930


Herunder ses et skolefoto fra 1942, hvor elever og lærer er opstillet foran rytterskolen i Korup. I baggrunden til venstre ses Lærer L. A. Rasmussen (med pibe), der var meget interesseret i den lokale historie og topografi, som han også har skrevet om.


 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
P. Larsen
Hans Christian A. Brunse
Laurits Vilhelm Larsen
?
L. A. Rasmussen
?


Skoleholdere og - fra sidst i 1800-tallet - førstelærere ved rytterskolen i Korup i perioden mellem 1859 og 19??
 
?
1859 - 1894
1894 - 1924
1924 - 19??
?
1942?
?
Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
www.korup-ubberud-lokalhistorisk.dk/Korup Rytterskole.pdf


 

 

Rytterskoletavlen  
Tavlen er i dag opsat i en ydermur ved indgangen på den nuværende Korup Skole. Stenen er temmelig rødflammet muligvis efter tidligere anvendelse af et afrensningsmiddel. Kronetoppen er afsavet eller knækket, men stenen er ellers ganske velbevaret omend meget vejrslidt. Fotografiet af rytterskoletavlen til højre er fra 1955.






Ubberud


Landsbyen Ubberud, som første gang er nævnt i 1355 i formen Vbberuthæ, ligger i Ubberud Sogn ca. 8 km vest for
Odense. Sognet er en del af Odense Kommune. Selve navnet Ubberud skal ifølge et sagn stamme fra adelsmanden
Ubbi eller Ubbe, hvis brødre, Troels, Høyer og Gunde, også skal have lagt navn til andre lokaliteter i sognet (Troelse,
Højbjerg og Gundese). Efterleddet er ’-rud´ betyder skovrydning. Ubbi  gives æren for at lade kirken opføre,
og skal
ligeledes have skænket den til Skt. Knuds Kloster i Odense. På fotografiet herover er Ubberud Kirke og rytterskole
set fra Ubberudgårdsvej. De gamle, stråtækte bindingsværkshuse, der ses mellem Ubberud kirke og rytterskolen,
er senere revet ned, og den tilhørende jord lagt til kirkegården.
Fotografiet, som er et udsnit af et gammelt postkort,
menes at være fra omkring 1910, men er muligvis noget ældre. Postkortet findes i dag på
Ubberud Lokalarkiv.
H
erunder er gengivet en akvarel af rytterskolen fra ca.1920 malet af en ukendt kunstner. Bemærk rytterskolen i gavlen.


"Kort over Ubberud Skoles Tildeelte Græsningslod - Saaledes som samme med Guult er betegnet og med røde Linier
beskæmt (?). Opmaalt og uddeelt 1783 in (?) Marts ved J. N. Berg".  Farverne mangler dog på nedenstående gengivelse
af kortet. Helt fra begyndelsen i 1721 bestod skoleholderens løn dels af et kontant beløb, men også af en del naturalier.

Historie  
Rytterskolen i Ubberud blev opført 1725 på den nuværende adresse Ubberudgårdvej 30, hvor Ubberud Skole ligger i dag.


 
I slutningen af 1700-tallet blev der til skolen udlagt et jordstykke med plads til 2 køer og 6 får, så skoleholderen bedre kunne skaffe sig det fornødne til livets ophold.
Skolens jordstykke, som herunder er markeret med grøn farve på et ældre matrikelkort, lå syd for Kildemarkshuset



Udover skolejorden eller skolelodden, som den oftest benævnes, og som udgjorde en del af aflønningen, havde skoleholderen også krav på at få leveret en del naturalier fra bønderne. Det var imidlertid ikke altid let for skoleholderen at sikre sig, at bønderne leverede disse naturalier som fx. flæsk, fjer, ost, mælk, æg, brændsel m.m., som de var forpligtede til. Mange skoleholdere var desuden også kirkesangere, som også blev aflønnet. Alligevel var den samlede aflønning af en datidig skoleholder ret beskeden.
I midten af 1800-tallet var ca. 200 børn i sognet, og det blev derfor nødvendigt at opføre en ny skole i landsbyen Spedsbjerg.


Udsnit af ældre kort over Ubberød. Rytterskolen er afmærket lidt syd for Ubberud Kirke.

En oversigt over de indtægter, skoleholderen i Ubberud, kunne råde over i 1901, så således ud:
 
Begyndelsesløn 950 kr.
Lønningstillæg (højeste) 700 kr.
Kirkebylærer 50 kr.
Kirkesangerhonorar 100 kr.
Bolig 180 kr.
Have 50 kr.
Brændsel 100 kr.

Desuden var skolens jordlod ved skolen bortforpagtet for ca. 200 pr .år. Den delvise aflønning i naturalier fortsatte i øvrigt helt frem til 1960-erne, hvor man afskaffede den delvise fribolig for lærerne.
1901 blev der opført en forskole til de yngste elever.
Rytterskolen fungerede som skole til den blev revet ned i 1930, hvor den blev afløst af  den ældste del af den nuværende Ubberud Skole.



Eleverne på Rytterskolen er her fotograferet ved skolens gavl (ukendt år), og på fotoet herunder er de fotograferet sammen med frøken Flint og førstelærer Fritz Petersen udenfor skolen omkring 1918 eller 1919.


 


Fotografiet af rytterskolen er fra før 1930. På fotografiet herunder, som er fra den 27. september 1924, ses rytterskolen til venstre i billedet. Rytterskolerne var næsten altid opført i umiddelbar nærhed af den lokale kirke.


Avisbillede fra 1930 af "den ny stilrene og fuldt ud moderne Skolebygning", som afløste rytterskolen, der her ses i baggrunden i billedets højre side. Herunder er Ubberud Skole fotograferet på et tidspunkt omkring 1955. Fotografierne findes på Ubberud Lokalarkiv.




Ubberud Kirke blev opført omkring 1250 i en blanding af tegl, kampesten og enkelte granitkvadre, men i dag er kun få spor tilbage af den oprindelige romanske kirke. I senmiddelalderen blev der nemlig foretaget adskillige ombygninger, bl.a. er skibets nordmur blevet ommuret, koret udvidet og hele kirken blev overhvælvet omkring 1481-82. Kirken blev 1335 annekteret til Skt. Knuds Kloster i Odense. Et tårn blev rejst mod vest ca. 1516, Tårnet slutter sig en smule skævt til kirken mod vest, hvor det er bygget ind over den gamle gavl. Tårnet  består af tre stokværk, hvoraf det øverste, med otte glamhuller, rummer kirkeklokkerne.
Da Fyn Rytterdistrikt blev afhændet i 1698, blev kirken solgt af Kronen til kancelliråd og amtmand Erik Stensen, som samme år solgte den videre til sin svigersøn, oberst Frederik von Winterfeldt. Kirken gennemgik omfattende istandsættelser  både i 1959-60 og igen i 1966.


Rytterskolen blev i 1930 afløst af den ældste del af Ubberud Skole, hvis placering overfor kirken fremgår af luftfotografiet herover og herunder er fotografiet i kraftigt modlys.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links

Peder Syhr
Hans Fischer
Jøregen Mathiasen Fibiger
Hans Pedersen Næraae
Adam Diderik Holbjerg
Anders Jørgensen Brobye
Vilhelm Frederik Hegelund
Hans Jørgen Köhler
Peder Nielsen
Niels Nielsen
(søn af ovennævnte)
Hans Hansen Berg
Jørgen Larsen
Axel Andersen
Fritz Petersen


De sidste fire skoleholdere og fra sidst i 1800-tallet førstelærere ved rytterskolen i Ubberud. Førstelærer Fritz Petersen, som blev den sidste lærer ved rytterskolen, fortsatte sit virke som lærer i endnu 12 år ved den nye skole i Ubberud, der afløste rytterskolen i 1930.

1726 - 1729
1729 - 1743
1743 - 1747
1747 - 1765
1765- 1768?
1768 - 1779
1780? - 178?
1782 - 1799
1800 - 1829
1829 - 1854
1854 - 1875
1875 - 1906
1906 - 1912
1912 - 1930

 
Litteraturhenvisning:
Ove Kühn: "Rytterskolelærerens løn", Årsskrift for Korup-Ubberød lokalhistoriske Forening, 2015, s. 28-30. Artiklen kan downloades som pdf-fil fra http://www.koruplokalarkiv.dk/wp-content/uploads/År2015.pdf

Korup og Ubberud – to sogne før og nu”, udgivet af  Korup-Ubberud lokalhistoriske Forening med flere, år?

Link til yderligere information om skolen:

http://www.korup-ubberud-lokalhistorisk.dk/Ubberudgalleri.shtml

http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_
tcchurchsearch/Odense_2763-2792.pdf  (artikel om kirken)

Rytterskoletavlen  
Tavlen blev nedtaget og 1930 flyttet til Ubberud skole, hvor den er placeret ret højt over indgangen. Tavlen er velbevaret og kun let vejrslidt. Teksten er trukket op og let læselig. Fotografiet til højre er taget på et tidspunkt, før tavlen blev anbragt på den nuværende plads.





Herunder luftfotografi af Ubberup Skole omkring år 2000.




Næsbyhoved-Broby (Broby)


Næsbyhoved-Broby ligger tæt ved Odense og tilhører derfor også Odense Kommune. Byen ligger i Næsbyhoved-Broby
(indtil 1970 i Odense Herred, Odense Amt). Næsbyhoved-Broby nævnes første gang omkring 1280 som Norræbroby, i
1446 som Broby. I 1682 bestod landsbyen af 21 gårde, 5 huse med jord og 1 hus uden jord. Næsbyhoved-Broby blev
udskiftet i 1788. Hovedbyen i området var Næsbyhoved-Broby, men denne ære tilfaldt snart den nærliggende Næsby,
der voksede hurtigt, især efter anlæggelsen af jernbanen i 1886. Omkring år 1900 havde Næsbyhoved-Broby både kirke,
skole, kro, mølle og andelsmejeri. En ny skole, Næsbyhoved-Broby Skole, blev opført 1915
netop dér, hvor den nu
nedbrudte rytterskole
i Broby havde ligget. På fotografiet herover af rytterskolen i Næsbyhoved-Broby fra et ukendt år
får man et næsten perfekt indtryk af, hvordan rytterskolerne så ud, da de blev opført. Der mangler stort set kun tegltaget
og skodderne ved vinduerne. Tænk, om man havde bevaret denne bygning! Herunder er rytterskolen i Broby fotograferet
dels i 1910 med alle eleverne stillet pænt op med drenge for sig og piger for sig og derunder igen - ligeledes med elever
og lærere - omkring 1920.




Historie  
Rytterskolen i Næsbyhoved-Broby blev opført 1722 på den nuværende adresse Brobyvej 10A. Da størsteparten af sognets gårde lå i Broby, fik rytterskolen sin naturlige placering netop her. Undervisningen har ikke været alt for god; der var en relativ stor udskiftning af skoleholdere og periodevis stod det meget slet til med undervisningen på rytterskolen. Gang på gang blev der klaget over forholdene i skolen, hvad der også fremgår af bispernes indberetninger, når skolen i Broby med års mellemrum blev visiteret, og den visiterende biskop ofte måtte konstatere, at skolebørnene Broby i henseende til kundskaber var langt tilbage.
 

Fotografi fra Næsbyhoved-Broby fra ca.1905 (Bogensevej).

Et udmærket indtryk af, hvordan det var at være elev på rytterskolen i Broby, findes i Søren Christian Hansens erindringer om sin skolegang på skolen i perioden 1904-1910, - få år før, skolen blev nedrevet. "Sådan som billedet viser (fotografiet af rytterskolen fra 1910, som er anvendt som titelbillede herover), så rytterskolen ud, da jeg kom i skole i foråret 1904. Den lå lige ud til Brobyvej. Der hørte lidt jord til bag skolen, men det blev ikke dyrket af Lehn, mens jeg gik i skole. Til venstre for skolen lå et brændehus med toiletter til piger og drenge. Lige overfor skolen på modsat side af Brobyvej lå en gammel gård med mødding lige ud til vejen. Når det havde regnet, løb møddingsvandet langs vejsiden ud for skolen, men det tog man ikke så nøje dengang. Når man kom ind af hoveddøren i midten, var der en gang hvor vi kunne sætte vore træsko. Senere fik vi indført skiftesko. Der var et klasseværelse i hver ende, og midt for gangen var der en dør ind til andenlærerens værelse).


 
Lærer Lehn havde klasseværelse til venstre, og der var vi om formiddagen. Efter middagsfrikvarteret skiftede vi som sagt klasseværelse og kom ind til andenlæreren. Lehn underviste i bibelshistorie, historie og skønskrivning og andenlæreren i regning og dansk. Ingen af lærerne boede i Rytterskolen. Huset havde stråtag og blev varmet op med en mægtig stor kakkelovn i hvert klasseværelse. Der fyredes med kul og en del brænde. I dagens løb åbnede Lehn lågen til kakkelovnen og tog en skuffe kul fra kulkassen og hældte den på ovnen med det resultat. at der stod en os ud i skolestuen. Blev ovnen for varm. kunne den slå en revne og det var ikke så godt. Så gav Lehn min ældste bror Anton besked om at tage mål af kakkelovnens omgang. hvorefter min far skulle lave et jernbånd til at spænde om kakkelovnen for en ny var der ikke råd ti1. Ilden gik faktisk aldrig ud, når husholdersken Anna om morgenen havde tændt op. Hun anvendte ildtændere og lidt brænde. En ildtænder var en firkantet træspån med noget meget brændbart. Den lagde hun under brændet og satte en tændstik til. Det stod vi og holdt øje med. Ti1 sidst kom der kul på, når der var god ild. Det varede ikke længe. før der var god varme i skolestuen. Skolebøger og sangbøger stod i et skab i skolestuen. og på væggen var der enkelte billeder. Jeg mindes bl.a. et der advarede ungdommen mod alkohols skadelige virkninger. Der var også enkelte billeder af gamle riddere og berømte mænd. Lærerne var såmænd ikke så skrappe; som et bevis kan jeg anføre, hvad andenlæreren engang sagde til min bror Theodor. som var 4 år yngre end mig, sikkert fordi han havde været mere urolig end normalt:" Du skulle være ligesom din bror Søren, for han sidder altid roligt"!


Udsnit af ældre kort over Næsbyhoved-Broby med tydelig angivelse af skolens placering ved kirken.

Der var ikke noget med karakterer. men der var eksamen en gang om året. Så fik skolen besøg af skolekommissionen og den gamle pastor Engholm fra Allesø. Han vandrede frem og tilbage i skolestuen, mens han bakkede på sin lange pibe. Vi blev overhørt I flok og bagefter sagde præsten vist noget om at vi havde lært. hvad vi skulle. og det var lærerne sikkert glade for. Og så gik ellers kommissionsmedlemmerne og præsten og lærerne ned ad kirkestien til Lehns hus ved siden af Broby kirke. Hjemme hos Lehn blev der serveret suppe og peberrodskød. Imens de spiste gik vi om til, Lars Knudsen som solgte slik, for at få lidt at sutte på. Blev vi trætte af den megen tumlen i frikvartererne og følte os tørstige løb vi ned ad kirkestien som førte fra skolen og endte ved kirken. Lidt nede ad stien var der en stor pumpe med et blikkrus fastgjort til en lænke, der igen var fæstnet til pumpen. Mens man pumpede med den ene hånd holdt man kruset med den anden hånd. Resultatet blev et dejligt krus vand. og så kunne legen fortsætte. Endelig husker jeg. at der over indgangen til rytterskolen sad en sandstenstavle med Frederik IV's monogram og årstallet 1721 samt en længere indskrift, men det var ikke meget mere end kongenavnet at vi kunne stave os igennem". (Link til hele artiklen findes under ´Information og links´ i højre spalte).
I 1915 blev rytterskolen i Broby afløst af en nyopført skole, som blev opført i nærheden af det sted , hvor rytterskolen havde ligget, inden den blev revet ned vistnok i 1917.
 


Luftfotografi fra et ukendt år af Næsbyhoved-Broby Skole fra 1915.


Næsbyhoved-Broby Skole blev nedlagt i 1963.




Bygningen eksisterer endnu, og på facaden mellem vinduerne i højre side kan man stadig tydeligt se, hvor rytterskoletavlen var indmuret, inden den blev taget ned i 1963 og flyttet til Spurvelundskolen.




Skibet på Næsbyhoved-Broby Kirke stammer fra en senromansk kirke, som var opført af teglsten. I skibets nordmur ses spor af et let tilspidset vindue, og indvendig står to oprindelige vinduer som nicher. Norddøren er tilmuret, men den kan spores i murværket.I sengotisk tid blev det oprindelige kor nedrevet og det nuværende langhuskor opført. Skibets oprindelige vestgavl kan ses fra tårnets mellemstokværk. Tårnet er formodentlig opført i sengotisk tid, mens våbenhuset er fra nyere tid. Den jernbeslåede dør mellem våbenhuset og skibet bærer årstallet 1512 og teksten "Help Ihesus anno domini mdxii".


 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
T. Lange
H. C. R. Lehn
?
 
?
1843 - 1878
1878 - 1913
1913 - 1915
Link til yderligere information om skolen:
http://www.odensea.dk/allese_2002/broby_ryttersk.htm

("Skolegang i Broby Rytterskole 1904 -10", fortalt af Søren Christian Hansen til  Lars Bjørnsten, 2001).

http://hlum.dk/images/Gabriel Nielsen, mormors farfar.pdf

http://www.odensea.dk/allese_2002/
broby_ryttersk.htm


http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/
tx_tcchurchsearch/Odense_2693-2724.pdf  (kirken)
Rytterskoletavlen  
Tavlen nedtaget fra rytterskolen 1915 og indmuret
ved hovedindgangen på Allesø Skole
(se billede under Allesø rytterskole herunder), men da denne sk
ole blev nedlagt i 1963, blev tavlen flyttet ´til ´Spurvelundskolen´ (herunder) hvor den først blev opsat i en forgang til aulaen, men i dag er indmuret i et vindfang. Den grå tavle er ganske vist ret vejrslidt, men er alligevel gennemgående velbevaret. Teksten bærer også spor af, at den tidligere har været trukket op med sort.  

 

Allesø (Allese)


Landsbyen Allesø eller Allese ligger 2 kilometer nord for Næsbyhoved-Broby og 8 kilometer nordvest for Odense
centrum. Byen ligger i Allesø Sogn  i Odense Kommune. Indtil kommunalreformen i 1970 lå det i Lunde Herred.
Byen er nævnt første gang i 1383 i formen Alløsæ. Forleddets oprindelse er omstridt. D
et kan enten komme af
alf (i betydningen al), alf (i betydningen vandløb) eller al (trænavnet el). Endelsen -løse betyder eng eller græsgang.
Allesø Kirke blev bygget omkring 1450 i romansk stil og senere ombygget i gotisk stil under tilføjelse af tårn og
våbenhus. Inde i kirken er der sengotiske krydshvælv og et kalkmaleri fra omkring 1500, som blev afdækket i
1984 sammen med nogle andre udsmykninger af kirken. Den endnu bevarede rytterskole, som i dag anvendes
til beboelse, ligger kun få hundrede meter fra kirken. På fotografiet herunder ses rytterskolen i forgrunden til højre..

.

Historie  
Rytterskolen i Allesø blev opført 1724 (?) på nuværende adresse Allesøvej 2. Rytterskolen i Allesø må absolut regnes blandt de bedst bevarede af de oprindelige 20 fynske rytter-skoler. 1806 havde skolen 58 elever, men som tilfældet var med mange rytterskoler i alle rytterdistrikter, var der også et meget stort antal elevforsømmelser på skolen i Allesø. Det kan næppe undre, når man tænker på, at mange af børnene havde en skolevej på op til 10 km. eller mere, som skulle tilbagelægges til fods. Dertil kom, at børnene ikke sjældent blev holdt hjemme, da der ofte hér var stor brug for deres arbejdskraft.


Udsnit af ældre kort over Allesø med tydelig angivelse af rytterskolens placering.

Rytterskolen fungerede som skole indtil 1847, hvor den blev afløst af en ny skole. Bygningen, som i dag er i privat eje, fungerede i en periode som kro - "Rytterkroen" - , men nu anvendes det tidligere skolehus udelukkende til beboelse.


Et ældre fotografi af rytterskolen i Allesø med eleverne stillet fint op til den sjældne forevigelse. Fotografiet er optaget, inden der blev indrettet beboelse på loftsetagen og derfor ældre end 1920.


Rytterskolen i Allesø fungerede som skole indtil 1847. Bygningen fungerede i en periode som kro under navnet "Rytterkroen", men anvendes i dag til privat beboelse.








 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 
?
 
Link til yderligere information om skolen:
http://www.odensea.dk/allese/skolevaesenet_allese.htm
Rytterskoletavlen  
Tavlen blev nedtaget fra den oprindelige bygning (1915?) og indmuret ved hovedindgangen på Allesø Skole, men da denne skole blev nedlagt i 1963, blev stenen ført tilbage til den oprindelige bygning, hvor den i dag er opsat med 2 originale jernkramper lige under taget. Stenen er speciel ved at have en udpræget ´lavbred´ eller mere ´fladtrykt´ facon end normalt. Også spejlmonogrammet foroven er ´fladtrykt´. Stenen er grå og må betegnes som ganske velbevaret. Ved  istandsættelsen er teksten trukket op med sort, men desværre ikke særlig professionelt udført. I dag er stenen i privateje og så vidt vides uden fredningsservitutter.


Hovedindgangen på den nu nedlagte Allesø Skole
hvor ikke mindre end 2 af de gamle sandstenstavler
var indmuret, indtil denne skole blev nedlagt i 1962. Begge tavler blev flyttet 1963. Til venstre for døren sad tavlen fra rytterskolen i Allesø. Denne tavle sidder i dag på den oprindelige bygning over vinduet til højre for hoveddøren. Til højre for døren sad tavlen fra rytterskolen i
Næsbyhoved-Broby, der nu sidder i en forgang til aulaen på ´Spurvelundskolen´.




Skolebillede Allesø Skole fra 1948 med elever og lærere foran hovedindgangen med de  2 rytterskoletavler. Fotoet befinder sig på Allesø-Broby-Næsby Lokalarkiv.
 


Lumby


Landsbyen Lumby ligger 8 km nord for Odense  og 8 km syd for Otterup. Byen hører til Odense Kommune. Lumby
Kirke er fra 1200-tallet og ligger ved H.C. Lumbyes Vej på toppen af bakken midt i byen. Lumby har givet navn til
slægten Lumbye, heriblandt komponisten H. C. Lumbye. Mange gadenavne i byen fx Kanefarten, Harlekinvej,
Colombinevej og Cecilievej, er alle er opkaldt efter hans musikstykker. Byen gennemskæres af H.C. Lumbyes Vej,
der går fra Søhus til lidt nord for Lumby, hvor den ender i landevejen mellem Otterup og Odense. Ved Lumby ligger
også Lumby Mølle, der er en vindmølle af hollandsk type fra 1820. Møllen er også kendt som ´Frimærkemøllen´, fordi
den blev gengivet på et frimærke i 1968. Møllen blev opført som kornmølle, og den var i drift indtil omkring 1960. Til
møllen hørte en trelænget gård, hvoraf kun 6 fag af stuehuset er bevaret, samt en værkstedsbygning. Gennem nogle
år havde også Nationalmuseets mølleværksted til huse i værkstedsbygningen, og herfra blev der leverede reservedele
til gamle vindmøller i hele landet. Gennem adskillige år trængte møllen til en nødvendig restaurering, men siden 1990
har den gennemgået en grundig restaurering, og i dag er den smukke mølle i fin stand, som det ses på fotografiet herover.
Herunder er gengivet et fotografi fra før 1921, hvor rytterskoletavlen er indmuret over hoveddøren på den ombyggede
rytterskole i Lumby.

Historie  
Rytterskolen i Lumby blev opført i 1722 på den nuværende adresse H.C. Lumbyes Vej 52. Rytterskolen gennemgik i årenes løb flere ombygninger og udvidelser, bl.a. en tilbygning mod nord i 1814 og i 1843 endnu en tilbygning mod syd. Rytterskolen var i brug som almueskole indtil 1923, hvor den blev afløst af en nyopført skole på H.C. Lumbyes Vej 9, som igen blev nedlagt i 1954 til fordel for endnu en nyopført skole i Lumby. Den nedlagte rytterskole eksisterer stadig, og bygningen anvendes fortsat til privat beboelse
 


Landsbyen Lumby set fra luften (foto fra ukendt år).
 


Rytterskolen i Lumby fotograferet på et tidspunkt, hvor bygningen er forlænget i begge ender. Fotografiet er fra et ukendt år, men før 1924.


Herover er gengivet et betydelig yngre fotografi af rytterskolen, hvor det oprindelige stråtag nu var udskiftet med et skiffertag, men hvornår det er fra, er ukendt. Herunder ses et fotografi af den gamle rytterskole, der stadig anvendes til privat beboelse, som bygningen så ud i 2009.


Lumby Skole på H.C. Lumbyes Vej 9, som afløste rytterskolen i 1923, er siden nedlagt. Fotografiet, som er fra 1960, findes på Lumby Sogns Lokalhistoriske Arkiv.


Vore dages Lumby Skole, som afløste den gamle skole.

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
J. Brøns
C. Westergaard
L. Thomsen
F. Lundbech
A. Land-Hansen


Skoleholder og fra slutningen af 1800-tallet førstelærere ved rytterskolen 1843 - 1913.


 
?
1843 - 1853
1853 - 1878
1878 - 1895
1895 - 1913
1913 -
1923?
 
Link til ydereligere information om rytterskolen og byen:
http://lumby.dk/wp-content/uploads/2013/07/Billeder-fra-Lumby1.pdf


Lumby Mølle fotograferet i 1948 og herunder gengivet
på frimærket fra 1968


 
Rytterskoletavlen  

info følger

 
Kommende foto af rytterskoletavlen


Adskillige af rytterskolerne på Fyn lå eller ligger i landsbyer, som på opførelsestidspunktet i 1720-erne befandt sig i kortere
eller længere afstand fra Odense, men i årenes løb er Odense By ´vokset ud over´ flere af disse landsbyer, så de nu ligger
indenfor bygrænsen. Ovenstående bykort over Odense har forlaget Gyldendal medgivet følgende beskrivelse: "Odense
Kommune. Koloreret stik fra 1593 med kort over Odense by og opland. Det meget detaljerede stik viser tydeligt byens
grænse, som dels bestod af den naturlige afgrænsning ved Odense Å mod syd, dels af bymure; langs åen ses fire møller.
Byens centrum domineres af Sankt Knuds Kirke med benediktinerklostret; nederst i billedet ses Nonnebakken.
Fra Georg Braun og Frans ´Hogenberg Civitates orbis terrarum´ (Köln 1572-1618)". Bemærk også galgebakken udenfor
bymuren og de små landsbyer rundt om byen, som på kortet er markeret med fuldkommen ens små tegninger af en
typisk landsbykirke. Om udviklingen af Odense Kommune kan man læse mere ved at følge dette link til artiklen om
Odense Kommune i Gyldendals leksikon, "Den Store Danske":
http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Danmarks_kommuner/Odense_Kommune

Herunder et bykort fra 1717 over Odense og omegn. Det er få år før opførelsen af rytterskolerne i de omliggende landsbyer.


 

animated gif

finn@thorshoj.dk


Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)


Hovedmenu (klik på billedet)

E-mail: Klik på adressen

Hit Counter  (besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017)