Rytterskolerne i Falsters Rytterdistrikt



Mod slutningen af 1600-tallet blev krongodset i Danmark opdelt i 12 rytterdistrikter, hvor Krongodsets bøndergårde skulle stille med en udrustet rytter til hæren for hver 8 tdr. hartkorn. Til gengæld var disse gårde så fritaget for skatter og hoveri. Som modydelse skulle gårdene så til gengæld sørge for at indkvartere og forpleje ryttere og heste. I 1721 besluttede Frederik IV at fejre sin 50 års fødselsdag med en ´folkegave´, nemlig oprettelsen af 20 "Kongelige Skoler" i hvert af rytterdistrikterne, og i perioden 1722-1727 blev de 240 skoler opført i Østjylland, på Fyn og på Sjælland, samt på Lolland, Falster og Møn. I Falster Rytterdistrikt blev der opført 5 skoler i 1722, 5 skoler i 1723, 9 skoler i 1724 og 8 skoler i 1725. En ´ekstra´ skole blev efterfølgende opført på Bogø, så der i alt blev opført 241 rytterskoler, der var nogenlunde ligeligt fordelt på de 12 rytterdistrikter. Alle rytterskolerne i Falster rytterdistrikt blev opført af bygmester Chr. Fritscher for 550 rigsdaler pr. skole. Herover ses et udsnit af et postkort med et luftfoto fra ca. 1955 af Gedesby kirke med omgivelser set fra sydøst. Rytterskolen ses yderst til højre i billedet, og til venstre for den »Den røde skole«, som blev opført i 1886. Indgangspartiet midt på sydsiden er senere sløjfet og erstattet af to vinduer. Det skete antageligt, da bygningen i 1961 blev nedlagt som skole. Kirken var oprindelig opført i gotisk stil, som i 1854 blev den stærkt ombygget af arkitekt O. M. Glahn; hele sydsiden blev ommuret, og det hidtidige trætårn blev erstattet af en tagrytter. Ser man på udskiftningskortet fra 1804, fremgår det, at kirkegården siden da er blevet udvidet med tre smalle lodder og en gårdtoft, mens adgangen til skolen allerede dengang var ad en lille stikvej fra nord. Den oprindelige adgang må således have været enten ad en vej bag om kirkegården, som tidligere har været langt mindre end i dag, eller over selve kirkegården, der i lighed med, hvad der kendes andre steder, måske ligefrem har været brugt som legeplads for skolebørnene. Igennem resten af 1700-tallet dukker Gedesby Skole kun op i kilderne i et par glimt. I 1757 blev der i henhold til en kgl. resolution af 27. marts samme år afholdt syn over alle de 27 kongelige skoler på Falster ved fire håndværksmestre. I Gedesby bemærkede de to nye vindueskarme og rammer af eg samt nye vinduer. Murer-, tømrer-, smede- og glarmesterarbejdet befandtes »i reparationsstand«, undtagen tre vinduesskodder og to dørkarme, »som er forældet og tjener ikke at reparere« (Ovenstående billede og information er blot et kort citat fra artiklen "Gedesby Rytterskole" af Allan Tønnesen. Se linket til denne artikel på internettet under nedenstående beskrivelse af rytterskolen i Gedesby). I 1766 solgte den danske konge sine godser på Falster ved en stor auktion, og rytterdistriktet var dermed opløst. Baggrunden for salget af krongodset var behovet for at skaffe penge til at betale statens gæld, og konsekvensen var bl.a., at hovedparten af jorden blev koncentreret på ganske få hænder. Det tidligere krongods i rytterdistrikterne blev således omdannet til store godser og solgt til velhavende handelsmænd og godsejere. På Falster var det også tilfældet med Gedsergård (Gjedsergaard), der blev købt af greve Gustav Frederik Holck-Winterfeldt, som desuden også arvede baroniet Vintersborg i 1772.

Denne side er stadig under udarbejdelse.

Oplysninger om de enkelte skoler, rettelser eller billeder, som jeg må anvende på denne webside, modtages med taknemmelighed.

 - Tiden hun æder med skarpen Tand, saa Lidet monne hun levne -

I Falsters Rytterdistrikt blev der oprettet i alt 27 `Kongelige Skoler´ eller rytterskoler, som blev opført i følgende landsbyer:

 * Gedesby  * Horbelev  * Klodskov
 * Stavreby  * Vejringe  * Eskildstrup
 * Højet  * Falkerslev  * Sundby
 * Væggerløse (Veggerløse, Vigerløse)  * Hullebæk  * Brarup
 * Idestrup  * Maglebrænde (Maglebrende)  * Vålse
 * Elkenøre  * Torkildstrup  * Vester Kippinge
 *Sønder Kirkeby  * Gundslev  * Egelev
 *Horreby  * Skovby  * Nørre Vedby
 * Moseby  * Øverup (Tingsted)  * Nørre Alslev

Klik på navnet for at få information om den enkelte skole.




Litteratur:
Viggo Larsen:
"Rytterskolerne på Lolland-Falster". Lolland-Falsters Historiske Samfund. Årbog 1962, S. 375-97
Link til materialesamling for Maribo Amt bl.a. med billeder m.m. om nogle af rytterskolerne på
http://library.au.dk/materialer/saersamlinger/sognekort/maribo-amt/
En udmærket orientering om landsbyer på Falster, som også omtaler flere af rytterskolerne, findes på følgende adresser:
http://falstershistorie.dk/falstersbyer.html
https://www.facebook.com/groups/432043916857799/  Samling af gamle fotografier fra Lolland Falster.
http://www.guldborgsund.dk/~/media/Borger/NATUR_OG_LANDSKAB/Fortidsminder_og_kulturmiljloer/Sydfalster_SSA_download_musset.ashx

Museum Lolland-Falster Guldborgsund (og andre museer) har en større samling kommenterede lokalhistoriske fotografier m.m. , som kan ses på adressen:
https://www.kulturarv.dk/mussam/Tilknyttede.action?parentId=13654&listType=fotofilm&parentType=sag
Else Marie Boyhus: "Skolehistorie er også en museumsopgave". Artikel om Lolland-Falsters Stiftsmuseums skolehistoriske undersøgelse 1964
http://www.uddannelseshistorie.dk/images/pdfer/a-1967-else-marie-boyhus.pdf
Niels Peter Stilling: "Danmarks Herregårde -  Sjælland, Møn og Lolland-Falster", udg. 2014, side 329 - 348.
http://www.kirkehistorie.dk/pages/struk4.htm  Dansk kirkehistorie / Lolland-Falster Stift.
Henvisning til litteratur og websider om enkelte skoler findes under denne omtale af dem.
Ellers henvises til litteraturlisten, som også har links til websider af mere generel karakter.



Gedesby


Landsbyen Gedesby ligger omkring 3 kilometer nord for Gedser og 19 km syd for Nykøbing Falster. Gedesby er
muligvis opført omkring 1135, kan også være opført helt tilbage til vikingetiden i perioden 800-1100 tallet. Som
udgangspunkt var Gedesby dog i lang tid en af de største byer på Falster, hvor til man også kunne sejle. Bøtø
Nor og Kobbelsøen var dengang fyldt med vand, så  færger kunne sejle ind og lægge til kaj bag kirkegården, h
vor der også lå en færgekro (1570-1744). Gedesby blev et meget vigtigt overfartssted til Tyskland, og i 1551 fik
indbyggerne eneret på færgefarten. Gedesby blev også brugt til at huse de kongelige og adelige, og en fæstegård
blev lavet om til en kro netop til samme formål. Gedesby var det sydligste bysamfund på Falster indtil Gedser blev
opført i 1886. Syd for Gedesby var der åbent agerland med spredte gårde og Østersøen bag de primitive jordvolde,
der gjorde det ud fordige. Altallet af gårde faldt fra 41 til 29 mellem 1682 og 1766. Ved nedlæggelsen af Falster
Rytterdistrikt og salget af krongodset i 1766 kom Gedesby ind under den nyoprettede hovedgård Gedsergård,
5 gårde blev dog opkøbt af Skelbypræsten Niels Amager. Gedesby var en af de byer, som blev hårdest ramt
under stormfloden i 1872. Ifølge 1903-vurderingen fandtes følgende funktioner i Gedesby: Skole, fattiggård,
fattighus, brugsforening, andelsmejeri, forsamlingshus, bageri, 2 møller, 2 smedjer, bødker, tømrer, maler og
købmand. Gedesby Kirke, som ses herunder, stammer fra omkri
ng 1350. Gedesby Kirke er er opført af munkesten
og bygget i gotisk stil med spidsbuevinduer. Ved hovedrestaureringen i 1854 forhøjede man murene. Klokketårnet
er bræddeklædt, og i dets vindfløj ses årstallet 1722 og Frederik IVs spejlmonogram. Kirken rummer desuden
en nederlandsk fløjaltertavle fra 1573 og to epitafier fra hhv. 1646 og 1690. I byen findes også Gedesby Mølle, der
er en hollandsk vindmølle fra
1911. Få kilometer syd for Gedesby ligger fyrtårnet på Gedser Odde, som menes at
være Danmarks ældste fyrtårn. Det blev opført allerede i 1801. Fyret anvendes stadig, og lyset herfra kan ses 48
kilometer væk i det meget farligt farvand, som i tidens løb har krævet mange skibe.





Ældre fotografi fra et ukendt år af rytterskolen i Gedesby.
Herunder er gengivet et nyere fotografi af den bevarede
rytterskole. Bemærk, at bygningen ´kun´ har halvvalmet tag i den ene ende, så bygningen på dette fotografi er set fra
den anden side. På et tidspunkt i 1800-tallet byttede man simpelthen om på husets facade og haveside.

Historie  
Rytterskolen i Gedesby blev jf. kirkebogen opført 1724 hvor der under dette år står "det Foraar Gdby kongl. Skole er bygd". Skolen, som ligger på den nuværende adresse Bøtøgade 10, havde facade ind mod kirken og kirkegården, som dengang utvivlsomt har været betydelig mindre. Skolens oprindelige ´bagside´, der vender ud mod bygaden, havde derfor allerede i 1800-tallet overtaget rollen som ´facade´ og hovedindgang. I 1804 opgives elevtallet til mellem 70 og 80 børn.


Luftfoto fra ca. 1955 af Gedesby Kirke set fra sydøst. Rytter-
skolen ses helt ude til højre med den oprindelige indgang
mod kirkegården. Mellem rytterskolen og kirken ses ´den
røde skole´ opført i røde mursten i 1886. Også den blev senere anvendt som lærerbolig.
(Foto også anvendt som titelbillede herover.)

I begyndelsen af 1800-tallet kneb det i høj grad med pladsen både i skolestuen og i lærerboligen.70-80 børn er mange for en enkelt lærer, der kun rådede over en skolestue pa 70-100 kvadratalen, også selv om børnene blev delt op i to hold med skolegang hver anden dag, som det var normalt på landet. Lærerboligen var heller ikke egnet til en familie med børn. Ved folketællingen i 1801, da skoleholder Ole Lassen var nygift, bestod husstanden foruden af ham selv og hans 30-årige kone også af et tiårigt plejebarn og  to tjenestepiger. I Gedesby blev denne pladsmangelsøgt afhjulpet på flere måder. 1808 blev en del huse og gårde overført til Skelby, hvilket medførte, at der herefter kun var 28 gårde og 56 huse under Gedesby skole; men skoleholder Lassen gik også selv i aktion for at forbedre sine personlige og skolens forhold. Han opførte en udhuslænge pa 4 fag, som herefter blev anvendt til hestestald og lo. Skoleholder Lassen synes i øvrigt at  have været en både driftig og respekteret mand, for allerede i 1802 var han blevet han udnævnt til inspektør for det nyopførte fyrtårn på Gedser Odde. 1806 blev der opført en selvstændig bygning i bindingsværk på 11 fag med stråtag og murede vægge af brændte sten. Den nye bygning rummede både skolestue og stald, og den blev anvendt sammen med den gamle rytterskolebygning.
I 1813 udarbejdede skoleholder Lassen et inventarium,
som giver et udmærket indtryk af skolens indlæringsmidler og lærebøger: "3 lange og 1 kort Bord og nye straasliggende Borde, 1 sort Tavle til at skrive paa. 1 ny Bogreol, 2 lange og 4 korte Bænke, 1 ny Forhøjning til Skolelæreren, 8 Regnetavler, 1 gl. Jernkakkelovn. Bøger: 1 Hovedprotokol, 1 Flidjournal, Thiemes Godman 15 stk. Carl Traug Thieme 29 stk., Rønnes Læsebøger 30 stk., Tonboes Bibelhistorie 29 stk., 1 dansk Bibel, Balles Bibellæsning 1. og 2. del i 4 Bind, Nyeste Bondepractica 1 stk. , 2 nye Salmebøger noget forslidte, Nød- og Hjælpebog for Bondestanden 1 stk. Haandbog for den læsende Ungdom 1 stk. , D. S. Birchs Metodelære 1 stk., Biskop Doisens Bibelhistorie foræret af hr. Kammerraad
Friis 4 stk., 17 Regnetavler
."


Udsnit af kort fra 1800-tallet over Gedesby med rytterskolen indtegnet lige nordøst for kirkegårdsmuren.

I perioden mellem 1836 og 1838 gennemføres en betydelig udbygning af istandsættelse af skolen.
Vestgavlen  blev nedbrudt, og langsiderne blev forlænget med næsten 6½ meter. Desuden fik gavlen halvvalm og et fag vinduer til loftrummet. Østgavlen blev rettet op til en spidsgavl med et vindue til loftsrummet. Den nye skolestue blev på 10 x 12 alen (godt 6 x 8 meter). Da arbejdet med opførelsen af den nye skolestue var afsluttet, blev den gamle bindingsværksbygning solgt på auktion i april 1840. I skolens regnskab figurerer det som "Et ved Gedesby Skole værende gammelt ubrugbart Hus solgt til nedbrydelse efter Amtsskoledirektionens Ordre af 16. marts 1840". I 1842 blev der anskaffet en kakkelovn til lærerens dagligstue. Foruden denne stue bestod boligen af sovekammeret, gangen, pigekammeret, køkkenet og spisekammeret. Det gamle spisekammer var på dette tidspunkt allerede inddraget til skolestue og forstue.
1886 blev rytterskolen afløst af en nyopført skolebygning i røde mursten, ´den røde skole´, og den gamle skolebygning blev derefter anvendt som lærerbolig for førstelæreren.
1961 blev der opført en ny centralskole, "Østersøskolen", og begge de nedlagte skolebygninger fortsatte derefter som lærerboliger indtil
1973, hvor grunden blev delt, og de to bygninger blev solgt til privat beboelse. Den nedlagte rytterskole eksisterer stadig, og bygningen anvendes i dag fortsat til privat beboelse.
 




Rytterskolen i Gedesby (foto fra1942). Den oprindelige facade vender ind mod kirkegården, som er kommet noget tættere på bygningen i tidens løb. Bygningens bagside mod nord blev derfor facade i løbet af 1800-tallet og det ene vindue i skolestuen blev udskiftet med en dør og et lille vindfang ud mod skolegården, som det ses på billedet herunder. Sandstenstavlen blev også flyttet om til denne side, hvor den sad indtil 1961, hvor den blev flyttet til en nyopført skole. I 2004 kom sandstenstavlen tilbage til  rytterskolen, hvor den i dag er indmuret i nordmuren. Udhuset til venstre blev opført ca. 1890. Fotografiet er fra 1973.


Ovenstående er et fotografi af rytterskolen, som den så ud i begyndelsen af 1900-tallet. Dateringen er usikker, men fotografiet er fra før 1935, - sikkert en del år før. Sandstenstavlen er indmuret i facaden. 1921 var der stadig 19 bevarede rytterskoler i Falster rytterdistrikt, men siden er yderligere 5 af dem revet ned, så i dag er der kun 14 af disse bygninger tilbage. En af dem er netop rytterskolen i Gedesby.


På luftfotografiet fra 2016 er rytterskolen markeret øverst i billedet. Bemærk, at fotoet ikke er retningskorrekt. Den nedlagte skolebygning ligger op mod kirkegården nordøst for Gedesby Kirke
og anvendes i dag til privat beboelse.




 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Peiter Hansen Hjelm
Chr. Rasmussen Bondesen
Niels Lauridsen Cruckow
Ole Lassen
Hartvig Korff
Svend Petersen
R. Christiansen
P. Marquard Pedersen


3 førstelærere i Gedesby: Svend Petersen, R. Christiansen og P. Marquard Pedersen.
 
1724 - 1742
1742 - 1778
1778 - 1796
1768 - 1825
1825 - 1858
1859 - 1888
1888 - 1929
1929 - ?
 

Litteraturhenvisning:
Skolens historie er beskrevet af Allan Tønnesen i en glimrende artikel, "Gedesby Rytterskole",
Årbog / Lolland-Falsters Historiske Samfund.  1993. - S. 21-37. En senere artikel, som følger op på ovennævnte artikel og supplerer historien om rytterskolen i Gedesby, der også er forfatterens bopæl, er Allan Tønnesen: "En rytterskoletavle vender hjem" i tidsskriftet ´By og Land´ nr.70, marts 2006, s. 10 - 15.

Skoleholder Svend Marquard Petersen, der var den sidste førstelærer, som virkede i den gamle rytterskole, skrev sine erindringer, "Min lærertid på Sydfalster", hvor han ud over at fortælle om sine oplevelser fra rytterskolen også fortæller om den store stormflodskatastrofe i november 1872, som han oplevede på nærmeste hold. Udgivet af  Lolland-Falsters historiske Samfund, Maribo 1878.

Klik her for yderligere information om skolen:
http://www.gedser.net/dk/historie/gbyryt01.htm


http://www.gedser.net/index.php/da/turist/historie/gedesby-rytterskole.html

Rytterskoletavlen  
Tavlen blev siddende i muren på rytterskolen også efter, at den fra 1886 blev anvendt til førstelærerbolig. 1961 blev tavlen fra Gedesby og tavlen fra rytterskolen i Stavreby fjernet fra de oprindelige bygninger og indmuret i forhallen på den nyopførte "Østersøskolen", men efter nedlæggelsen af denne skole i 2004, vendte sandstenstavlen fra Gedesby tilbage til den oprindelige plads på rytterskolen, hvor den befinder sig i dag. Stenen er repareret efter brud, den er ret vejrslidt og har enkelte frostsprængninger. Teksten er ikke trukket op, men er alligevel tydelig og let læselig.


Den sidste førstelærer, der boede i rytterskolen, var P.
Marquard Pedersen (1882-1975), der her peger på sandstenstavlen, som på dette tidspunkt, ca. 1950, endnu
sad på muren på den oprindelige bygning. E
fter 1886 blev rytterskolen anvendt som førstelærerbolig i næsten 90 år.

Tegningen, som har  titlen "Gedesby Skole og Kirke før Stormfloden 1872" (se samtidig gengivelse herunder). Den gamle tegning viser sydsiden af rytterskolen efter udvidelsen i 1836-38.






Stavreby




Stavreby ligger 9 kilometer fra Marielyst og 11 kilometer fra Gedser. Landsbyen Stavreby omtales i Valdemars
Jordebog fra omkring 1250.  I følge Falsterlisten o. 1250 ejede kongen 75% af byen og 5 andre ejere, heriblandt
bispen, nævnedes også. Kronen blev eneejer i 1600-tallet. Ved krongodssalget i 1766  blev blev antallet reduceret
til 17 gårde, der hver fik tillagt fire tønde hartkorn, og den nyoprettede hovedgård Gedsergård placeret
på Stavresby bymark, og 50,3% af Stavrebyshartkorn kom ind under Gedsergårds hovedgårdstakst. Gårdene
overgik til selveje i perioden 1844-1903, mens 15 huse endnu hørte under Gedsergård i 1903. Mellem 1682 og 1766
faldt antallet af gårde stærkt, derefter blev det mere stabilt. Antallet af huse blev fordoblet mellem 1682 og 1766,
men stod så stille frem til 1844. Derefter skete der en ny kraftig forøgelse frem til 1903. Trods den lille nedgang i
 bebyggelsesenhederne, som skyldtes det store antal børn i 1845, steg folketallet mellem 1787og 1845, mens
den relative andel børn var under gennemsnittet i 1787.
Landsbyen blev udskiftet i 1814. Ifølge 1903-vurderingen
 fandtes følgende funktioner i Stavreby; Skole, købmand, roepigekassrne, banevogterhus. Stavreby havde i
1600-tallet 22 - 26 gårde, og Kronen var praktisk taget eneejer.
Til trods for at Stavreby kun har bevaret tre gårde
og enkelte huse på deres oprindelige plads, er det alligevel stadig muligt at erkende byens oprindelige struktur.


Få kilometer fra Stavreby ligger herregården Gedsergård, som siden 1767 fik stor betydning for indbyggerne i området.
Rytterskolen i Stavreby, som herunder er fotograferet i ukendt år, men før 1935, blev opført i 1722 og endnu bevaret til
vore dage omend i en noget ombygget tilstand. Bemærk rytterskoletavlen, som er indmuret i facaden.

Historie  
Rytterskolen i Stavreby blev opført 1722 på nuværende adresse Stavrebyvej 3.


Udsnit af kort fra 1800-tallet med Stavreby og hovedgården Gedsergård lidt sydvest for landsbyen. Som det fremgår af kortet, blev landsbyen på dette tidspunkt kaldt Stavrby.

Stavreby rytterskole på Sydfalster nåede 200 års-jubilæet, et par hundrede års brug går naturligvis ikke sporløst hen over en bygning; de fleste rytterskoler er blevet forlænget (ofte med en bindingsværkstilbygning) Skolen i Staureby er således også tilbygget mod vest, men bevarede alligevel sit gamle præg med små vinduer. I forbindelse med en besigtigelse af bygningen i 1921 blev det oplyst, at bygningen på det tidspunkt stadig blev anvendt til undervisning og som lærerbolig. Skolen blev dog nedlagt 1925 og erstattet af den nyopførte Stavreby Skole på den anden side af vejen.
Den nedlagte rytterskole eksisterer stadig, og bygningen anvendes i dag angiveligt til privat beboelse.


Staureby Skole blev opført 1924-25 som erstatning for den gamle rytterskole, der blev nedlagt i 1925, da den nye skole stod klar til brug.

Førstelærer Ancher-Jensen
 
Fra lederen af den nye Stavreby Skole, førstelærer Ancher-Jensen, er bevaret følgende betragtninger om rytterskolen i Stavreby og den ´nye skole´, som i 1925 afløste den gamle rytterskole: "I mere end to et kvart Aarhundrede har den gamle Rytterskole ligger der på Bakken - værdig og anselig - og Slægt efter Slægt har sendt deres Børn til Skole der. Tusinder af Børn er gået ind og ud af det gamle Skolehus gennem de mange Aar. Gode Tider og strenge Tider har den set passere (de Første dog heldigvis i Overtal). Og hvilken Udvikling i Teknik og Samfundsforhold har den ikke været Vidne til! Mangen en Falster-storm har rusket i dens høje Tagkonstruktion, men endnu står den støt og urokket paa sin gamle Plads. Jeg vil tænke mig, at den mangen en god Gang skæver over Gaden til den ny Skole og siger: Lad os nu se, om du kan holde lige så mange Aar som jeg, du kommunale Nybygning; nu har jeg staaet i 240 Aar. Det var solidt Kram, vi blev bygget af, og vi gjorde et godt og samfundsnyttigt Arbejde, men vi var også af kongelig Rod!"
 

Rytterskolen i Stavreby er her set set fra syd. Bygningens oprindelige længde på 21 alen blev udvidet mod vest med en skolestue, så den samlede længde derefter blev 29 alen.(cirka 10 meter). På luftfotografiet herunder ses rytterskolen på hørnet af Stavrebyvaj og Bikubevej, og på den anden side af Stavrebyvej - i billedets venstreside - ligger Stavreby Skole fra 1925.
Vær opmærksom på, at luftfotografierne, som begge er fra 2016, ikke er retningskorrekte, men fotograferet fra øst. De to skolebygninger ligger derfor i den vestlige del af landsbyen.






Placeringen af Stavreby og Gedsergård, som ses til højre
.

 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
? Clausen
? Rasmussen
? Nielsen
H. J. Jensen


Den sidste lærer ved rytterskolen i Stavreby var førstelærer H. J. Jensen, der virkede ved skolen i 33 år.
 
?
1836 - 1861
1861 - 1882
1882 - 1892
1892 - 1925


 
Links til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_
tcchurchsearch/Maribo_1359-1367.pdf
(Skelby Kirke)


Landsbyen Stavreby hører til Skelby Sogn (Guldborgsund Kommune). Skelby Kirke ligger i landsbyen Skelby ca. 3 kilometer syd for Stavreby og ca. 6 kilometer nord for Gedser. Skelby Kirken er opført omkring 1250. Det var således præsten i Skelby, som havde opsyn med og ansvar for, at undervisningen i rytterskolen i Stavreby forløb, som det skulle. Kortet herunder viser sognets udbredelse på Sydfalster.

Rytterskoletavlen  
1961 blev tavlerne fra rytterskolerne i Stavreby og fra rytterskolen i Gedesby fjernet fra deres oprindelige bygninger og indmuret i forhallen på  "Østersøskolen" på adressen Gedser Landevej 59 (herunder), som imidlertid blev nedlagt i 2004. Tavlen fra Gedesby er i dag tilbageført til den gamle skole, hvor den er indmuret i facaden, mens tavlen fra Stavreby angiveligt stadig befinder sig på den nu nedlagte "Østersøskolen". Stenen er er tydeligt vejrslidt og har enkelte frostsprængninger. Teksten er ikke trukket op, men tydelig og let læselig.

Kommende foto af rytterskoletavlen



Højet


Landsbyen Højet ligger i Væggerløse Sogn. Ifølge Falsterlisten fra omkring 1250 ejede Kongen godt halvdelen af
landsbyen, og i 1600-tallet blev Kronen
eneejer. Højet kom ind under Gedsergård i 1766, og gårdene fik selveje i 1769 mod at Gedsergård beholdte herligheden.
I Højet var der ødegårde i 1600-tallet grundet omstruktureringer, som medførte ændringer i antallet af gårde. I 1800-tallet
kom et mindre fald i folketallet på grund af udstykninger, der ellers har været stærkt stigende mellem 1787 og 1844.
Ifølge 1903-vurderingen fandtes følgende funktioner i Højet; Høkerforretning, 2 smedjer. I 1720-erne fik Højet desuden
en rytterskole, og i 1908 blev et alderdomshjem opført.

Historie  
Rytterskolen i Højet blev opført i 172?.


Udsnit af ældre kort over landsbyen Højet.


Rytterskolen nedbrændte omkring 1910.

ikke færdigskrevet og redigeret


Skolebillede fra rytterskolen i Højet, som ses i baggrunden. Fotografiet, som er fra omkring 1882, findes på Væggerløse Lokalhistoriske Arkiv.



 

Uddrag fra kort udgivet af Videnskabernes Selskab (1776). Nærbilledet viser Væggerløse (Veigerlöse), Radbjerg (Raabierre) og Højet (Höyget). På nedenstående udsnit af et ældre kort er rytterskolen og skolens lod beklageligvis ikke anført, som det ellers ofte er tilfældet på disse kort, men et forsigtigt gæt på, at det meget vel kunne være grundstykket på hjørnet lige syd for gadekæret er næppe et dårligt bud. Skolens lod har ofte matrikel nummer 1 på gamle matrikelkort, altså en meget central placering i de ofte meget små landsbyer.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
? ?
 
 
Rytterskoletavlen  
Da rytterskolen brændte 1910 blev tavlen flyttet til skolen i Marrebæk og indsat på muren i gangen.  


Væggerløse (Veggerløse, Vigerløse)


Landsbyen Væggerløse er en by på det sydlige Falster i Guldborgsund Kommune 8 kilometer sydsydøst for Nykøbing
Falster, godt 16 kilometer fra Gedser, godt 23 kilometer fra Stubbekøbing, 34 kilometer fra Maribo og godt 38 kilometer
fra Vordingborg.  Ifølge Falsterlisten fra omkring 1250 ejede Kongen over halvdelen af byen. I 1662 ejede Kronen 13 ud
af 17 gårde, og krongodset kom ind under den nyoprettet hovedgård Gedsergård i Skelby Sogn i 1766. Selvejet blev
allerede indført i 1769, Gedsergård bevarer dog herligheden i første omgang. I 1720-erne fik Væggerløse en rytterskole,
som  blev erstattet af en anden skole i 1880. Væggerløse egnen har været beboet siden stenalderen, og der er igennem
tiden fundet mange spændende ting som f.eks. over 300 flinteredskaber. Ifølge 1903-vurderingen fandtes følgende
funktioner i Væggerløse; Distriktjordemoderen, skole, 2 brugsforeninger, husflidsskole, forsamlingshus, 2 smedjer,
2 tømrerværksteder 1 malerværksted, skomagerværksted med butik, hjulmagerværksted, bageri, træskomagerbutik
og en mølle. Derudover kan også nævnes station, telegraf, telefon, kro, andelsmejeri og fattiggård. På en høj bakke
i byen ligger Væggerløse Kirke, som blev opført omkring år 1100. Kirken, som er bygget i romansk stil, var i den
katolske tid indtil reformationen i 1536 viet til Sankt Olaf, som var Olav Haraldsson også kaldet Olav den Hellige,
der var konge i Norge fra 1015 til 1028. Olav blev kåret som helgen  i 1031. Hans kendetegn er i øvrigt den ´daneøkse´,
- en særlig type middelalderlig stridsøkse, - som han blev slået ihjel med. Luftfotografiet herover af området omkring
Væggerløse Kirke er ikke retningsvendt, men set fra vest. Det er (endnu) uvist, hvo
r rytterskolen lå, inden den blev revet
ned, men den har med stor sandsynlighed ligget meget tæt på Væggerløse kirke.Væggerløse blev i 1970 delt mellem
Sydfalster og Nykøbing Falster. 1. januar 2007 Sydfalster kommune indlemmet i Guldborgsund Kommune i Region
Sjælland sammen med Nykøbing Falster, Nysted, Nr. Alslev, Sakskøbing og Stubbekøbing.

Historie  
Rytterskolen i Væggerløse blev opført i 172?


Udsnit af kort fra 1800-tallet over Væggeløse, som på det tidspunkt hed Vigerløse.

I følge ´Falsterlisten´ fra omkring 1250 ejede kongen over halvdelen af byen. I 1662 ejede kronen 13 ud af 17 gårde, og krongodset kom ind under den nyoprettet hovedgård, Gedsergård, i Skelby Sogn, da rytterdistriktet blev nedlagt og krongodset afhændet ved en auktion i 1766. Selvejet blev allerede indført i 1769, men Gedsergård bevarede dog herligheden i første omgang. I 1720-erne fik Væggerløse en rytterskole, den blev dog


Væggerløse Skole (opført 1858?) afløst rs?

Rytterskolen blev nedlagt i 1880 og erstattet af en nyopført skole. Den nedlagte rytterskole er senere nedrevet (år?)

ikke færdigskrevet og redigeret
 


Foto fra ukendt år, men før 1926. Bemærk stavemåden.
Herunder en tegning af Gedsergaard, som opstod efter en auktion i 1766 af krongods på sydspidsen af Falster. Hovedbygningen er opført i 1767 og ombygget i 1872.



 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 
?
 
Links til ydereligere information om rytterskolen og byen:
http://www.vaeggerloese-lokalarkiv.dk/
Rytterskoletavlen  
  Kommende foto af rytterskoletavlen


Idestrup


Landsbyen Idestrup ligger på det sydlige Falster i Idestrup Sogn, Guldborgsund Kommune, ca. 7 kilometer sydøst
for Nykøbing Falster og
ca. 6,5 kilometer nord for Marielyst. Egnens største ildsjæl var uden sidestykke Edward
Tesdorph
, der drev Orupgård. Tesdorph aflyste hoveriet og gav bønderne deres gårde i arvefæste. Han drænede
jorden og etablerede pumpestationen med digerne efter stormfloden i 1872. Edward Tesdorph stiftede også Danmarks
første andelssukkerfabrik i Nykøbing. Idestrup blev i 1970 delt mellem Sydfalster Kommune og Nykøbing Falster
Kommune.

Historie  
Rytterskolen i Idestrup blev opført i 172? på den nuværende adresse Møllevej 49.
27. oktober 1825 blev skolen i Idestrup visiteret, og bedømmelsen var bl.a., at "Fremgangen i begge Klasser var i det hele god, og Skolelærer Møller arbejder saa godt han kan til Skolens bedste."


Udsnit af kort fra 1800-tallet over Idestrup. Rytterskolen er tydelig afmærket i i den nordlige del af landsbyen.

Bygningen er senere nedrevet.
Rytterskolen var i brug indtil omkring år 1900, hvor den blev nedrevet og afløst af en ny skole på samme grund. Denne skole blev taget i brug i 1902.


Luftfoto med Idestrup Kirke forneden i højre side og den nuværende adresse Møllevej 49, hvor rytterskolen lå, indtil den blev revet ned omkring år 1900. I dag ligger adressen i et villakvarter. Det er usædvanligt, at rytterskolen lå så langt fra kirken. Normalt blev de opført så tæt på kirken som muligt.

En nyere skole blev senere (?) opført på Møllevej tættere på præstegården. I 1917 blev der også oprettet en forskole i Idestrup, som fik til huse i det gamle forsamlingshus på Møllevej 32. Året efter blev der oprettet endnu en forskole i Tjæreby Tang.
Som tilfældet er i mange landsbyer blev også Idestrup ramt de omfattende nedlæggelser af lokale kommuneskoler til ´fordel´ for færre, men større centralskoler. Nedlæggelsen af den lokale folkeskole i Idestrup førte i 2011 til, at borgerne oprettede en privatskole i stedet, som det er sket i mange mindre byer, når den kommunale folkeskole forsvandt.
 

Rytterskolen i Idestrup (foto fra ukendt år). Bygningen er senere revet ned. Herunder en ældre tegning af Idestrup Kirke 1867. Om et af husene på tegningen skulle være rytterskolen vides ikke..


Idestrup Kirke 1867




ikke færdigskrevet



Orupgård
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
? Møller
?
?
? 1825 ?
?
Litteraturhenvisning:
Niels Peter Stilling: "Danmarks Herregårde -  Sjælland, Møn og Lolland-Falster", udg. 2014 / ´Orupgård´, side 344 - 348.

Links til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://www.idestrup.info/lokalhistorie1/index.htm

http://www.idestrup.info/lokalhistorie/afsnitkirken.htm

Sandstenstavlen  
Info følger  




Elkenøre


Herunder et ældre fotografi fra ukendt år af rytterskolen i Elkenøre fotograferer fra nord. Flere af de gamle vinduer og den
gamle trappe er bevaret. Bygningen er i tidens løb blevet udvidet mod vest.

Historie  
Rytterskolen i Elkenøre blev opført i 172?. Skolen var ikke kun beregnet for børnene i Elkenøre, men også for børnene fra Sillestrup og Sdr. Tåstrup samt fra nogle gårde og huse syd for Ulslev.
Skolen blev visiteret den 27. oktober 1825, og bedømmelsen var bl.a. , at "Fremgangen var antagelig i begge Klasser og Skolelærer Rosenkilde viser at han gør, hvad efter hans Evne kan forlanges."

 
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
? Rosenkilde
?
 
?
? 1825 ?
?
 
Rytterskoletavlen  
  Kommende foto af rytterskoletavlen


Sønder Kirkeby


Landsbyen Sønder Kirkeby ligger ca. 7 km. øst for Nykøbing Falster. Sognet med kirken ligger i Guldborgsund Kommune.
Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Stubbekøbing Kommune, og indtil Kommunalreformen i 1970 i Falsters Sønder
Herred. Stednavnet Sønder Kirkeby afslører, at byens kirke er en af de allerførste på egnen. Dette kan man ikke se, da
kirken i Sønder Kirkeby blev ´restaureret´ til ukendelighed i 1865.
Stednavne som Sdr. Kirkeby og Nr. Kirkeby antyder, at
disse kirker må være blandt de allerførste på øen. Sdr. Kirkeby betyder således: ”Byen, hvor øens sydlige kirke ligger”.
I middelalderen var kirken under kronen. Efter reformationen forblev Sdr. Kirkeby Kirke under kronen indtil auktionen over
det falsterske ryttergods i 1767, hvor den sammen med Corselitze og flere andre hovedgårde blev afhændet til Generalmajor
Joh.Fr. Classen. Heraf oprettedes det Classenske Fideicommis. Det er forklaringen på, at Sdr. Kirkeby Kirke blev knyttet
til herregården Corselitze, som ellers ligger ganske tæt på naboen Sdr. Alslev kirke.

Historie  
Rytterskolen i Sønder Kirkeby blev opført i 172? på den  nuværende adresse Grønsundsvej 165. Den gamle bygning, som i tidens løb er tilbygget i begge ender og på et tidspunkt også er blevet forsynet med en karnap, gennemgik en omfattende istandsættelse i 1918.


Udsnit af ældre kort over Sønder Kirkeby. Rytterskolens placering er markeret med ´Sk´ lidt til venstre for kirken på den modsatte side af vejen.

Af en kortfattet beskrivelse af rytterskolen fra 1921 fremgår det, at bygningen på det tidspunkt stadig blev anvendt som skole og lærerbolig. Hvor længe rytterskolen var i brug som skole, vides (endnu) ikke.
Bygningen findes stadig og anvendes nu til privat beboelse.

På luftfotografiet herunder er rytterskolens placering på Grundsundvej markeret. Vær opmærksom på, at fotoet ikke er retningsvendt, men set fra øst.


 


Rytterskolen fotograferet før 1937. Herunder ses et foto fra ukendt år, men ligeledes fra før 1937 af Sønder Kirkebys ´nye´ skole, som afløste rytterskolen (år?)




Ældre postkort med motiv fra Sønder Kirkeby (foreløbigt billede).
Gadeparti fra Sønder Kirkeby.Hævet vej med stor bredde og fortov (Grønsundsvej set mod nord). Rækværk langs vejen flere steder. Gadebrønd med jernpumpe. Sprøjethus på modsatte side af vejen. Hvidkalket købmandsforretning med fast tag. Efter købmanden ud til vejen ligger huset kaldet "Storkereden" samt Rytterskolen og Hjulmandens Hus .På venstre side af vejen ses i forgrunden gavlen af Asylet. Bagest i billedet ses en gård med årstallet 1876 på overgavlen. Adskillige flagstænger.
I baggrunden ses Korselitse Hovedskov. Øverst til venstre er trykt: "Sdr. Kirkeby; Udsigt fra Kirketaarnet". (Museum Lolland-Falster)
 



Rytterskolen i Sønder på Kirkeby Grønsundvej eksisterer stadig og anvendes i dag til privat beboelse. Mellem 2 af vinduerne i venstre side af facaden kan man tydeligt se den oprindelige rytterskoletavle.
Herunder ses et noget ældre fotografi af rytterskolen (måske?) fra samme vinkel som fotografiet herover (foto fra ukendt år).




Som kirken i Sønder Kirkeby fremstår i dag, ser den ikke særlig gammel ud. Det skyldes at hele kirken blev skalmuret i 1865 i forbindelse med en større restaurering. Skalmuring er en fornyelse af en murs ydre skal – oftest ved at lægge et nyt lag (tyndere) sten uden på det eksisterende. Men inde bag murstenene på kirken i Sønder Kirkeby gemmer sig antagelig meget af den oprindelige middelalderkirke fra 1100-tallet, som var bygget af strandsten og kridt. Den ældste kirke fra romansk tid består af apsis, kor og skib. Tårnet er bygget i røde munkesten uden på skibet i gotisk stil, og først opført noget senere. 1802 opdagede man i kirkens nordvestlige mur en mandsstor runesten af rød granit, som var blevet tilhugget således, at dele af  inskriptionen og ornamentikken er gået tabt. ´Sdr. Kirkeby Stenen´, som den kaldes, indtager i dag en fremtrædende plads på Nationalmuseet i København. Sdr. Kirkeby Stenen har et billede af et krigsfartøj, hvorunder det læses med runeskrift: ”….ser satte denne sten efter sin broder As… Og fandt døden på Gotland(?) Thor vie runer”.



Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
L. Jensen
P. Jørgensen
?

 
 
?
18??
18?? - 1868
?
 
Links til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://www.3kirkerpaafalster.dk/?Sdr._Kirkeby_kirke

 

Rytterskolestavlen  
Tavlen sidder stadig indmuret på facaden af den oprindelige bygning. Tavlen, som er af den ´lavbrede type´, har en tydelig teksthugning med flere ekstra forsiringer og enkelte særlige  versaludsmykninger. Tavlen, der stadig har rester af en tidligere optegning af teksten med sort farve, er meget velholdt trods lidt vejrslid. Kommende foto af rytterskoletavlen


Horreby


Horreby er en landsby på Falster, som ligger 6 kilometer vest for Horbelev og 10 kilometer øst for Nykøbing Falster.
Horreby Kirke er hvidkalket, sandsynligvis opført i løbet af 1200-tallet og ligger i den nordlige ende af byen.
Herunder Horreby Skole fotograferet i 2009.

Historie  
Rytterskolen i Horreby blev i opført 172? på den nuværende adresse Rytterstien (?)
Rytterskolen blev nedlagt og erstattet af en ny skole i 1869.
Bygningen er senere nedrevet.

ikke færdigskrevet


Udsnit af kort over Horreby fra 1800-tallet. Kortet må være ældre end 1869, hvor den nye skole blev opført i den sydlige del af byen. Den afmærkede skole lidt vest for kirken må derfor være den oprindelige rytterskole (?). På luftfotografiet herunder fremgår også tydeligt, at navnet på den tidligere rytterskole ´lever´ videre i vejnavnet ´Rytterstien´.







ikke færdigskrevet og redigeret


 

Horreby Gamle Skole blev opført i 1869 (foto før 1926)
Herunder Horreby Skole efter ombygningen (?) i 1920 (Postkort fra ukendt år).
Skolen eksisterer stadig (se titelbillede herover).




 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links

?
 

?  
Rytterskoletavlen  
Info følger  


Moseby


Moseby er en lille landsby på det nordøstlige Falster, som er en del af Aastrup Sogn. Landsbyen ligger ca. 6 kilometer
fra Stubbekøbing og ca. 16 kilometer fra Nykøbing Fals
ter. Postkortet med "Parti fra Moseby" er fra et ukendt år
.


I landsbyen ligger to tidligere skoler: Rytterskolen fra 1720-erne og den skole, som erstattede rytterskolen i 1889.
Fotografiet herover, hvor der poseres for fotografen ved havelågen til rytterskolen, er fra ukendt år, men før 1920.

Historie  
Rytterskolen i Moseby blev opført 172? på den nuværende adresse Hesnæsvej 42.
Rytterskolen blev nedlagt i forbindelse med opførelsen af en ny skole i 1889 i udkanten af byen. I en kortfattet beskrivelse af rytterskolen fra 1921 oplyses det, at bygningen på det tidspunkt stadig havde den oprindelige længde, var forsynet med ´knækgavle´ (halvvalmet tag) og med tegltag.
Efter nedlæggelsen som skole blev den gamle skolebygning afhændet og  i en periode omdannet til den første sparekasse på Falster. Siden er bygningen anvendt til privat beboelse.


Anførelsen af skolens placering i venstre side af ovenstående udsnit af et ældre kort gælder ikke rytterskolen, men den skole, som erstattede rytterskolen i 1889. Rytterskolen ligger midt i byen på sydsiden af hovedgaden, som går gennem landsbyen.


Skolebillede af elever og lærer Sass Nielsen fotograferet omkring 1888 ved rytterskolen kort før skolens nedlæggelse. Fotografiet befinder sig på Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv.

Bygningen eksisterer stadig,  men på grund af meget dårlig stand var den tæt på nedrivning i 2016. I forbindelse med ejerskifte står den gamle rytterskole nu overfor en tiltrængt istandsættelse.


Ældre fotografi af Moseby Skole, som i 1889 erstattede den nedlagte rytterskole. Foto fra ukendt år, men før 1920. Rytterskoletavlen blev overført til denne skole.
 


Rytterskolen i Moseby eksisterer stadig og ligger på Hesnæsvej 42 midt på hovedgaden, som løber gennem byen. Sammenligner man billederne fra 2010 (herover og herunder) med det hundrede år gamle fotografi af skolen, der er anvendt som titelbillede over denne beskrivelse, er det tydeligt, at den gamle bygning i hvert fald i det ydre ikke har gennemgået ændringer af betydning siden 1800-tallet. Rytterskolen blev nedlagt i 1889 og er i dag i privat eje.




På luftfotoet er rytterskolen afmærket i billedets venstre side. Vær opmærksom på, at fotografiet ikke er retvendt, men set fra øst.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
Cornelius Hansen Lindholm
Hans Lindholm (søn af ovennævnte)
N. Petersen 
M. V. Sass Nielsen
 

De sidste tre førstelærere ved rytterskolen i Moseby mellem 1851 og nedlæggelsen i 1889.

Fra folketællingen i 1860 kan man fx få lidt oplysning om lærer Hans Lindholm. Han var født i 1814 i Moseby, hvor hans far, Cornelius Hansen Lindholm (1782-1851), var skoleholder ved rytterskolen.
Hans Lindholm blev uddannet som lærer på Vesterborg Seminarium med bedste karakter. Seminariet blev nedlagt i 1833. Hans Lindholm var først lærer i Hullebæk på Falster i 1832. Derefter blev han lærer i Rødby på Lolland i 1839 og kom så til Karleby på Falster i 1840. Ved faderens død i 1851 overtog Hans Lindholm embedet som skoleholder i barndomshjemmet, rytterskolen i Moseby. Moderen, Ellen Marie, var død allerede 1831 kun 44 år gammel. Hans Lindholm og hans hustru, Trine Margrethe, som han blev gift med i 1834, fik sønnerne Cornelius, der står opført som sømand ved folketællingen i 1860, og Lars samt 2 yngre døtre med navnene Bartholine Chatrine og Ellen Marie, som sikkert var opkaldt efter sin afdøde farmor.
I 1853 deltog
Lindholm i et politisk vælgermøde, og ved dette møde holdt han en improviseret tale, som gjorde et så stort indtryk på tilhørerne, at han kom på valglisten i Stubbekøbing, og ved det følgende valg kom han i Folketinget for Orla Lehmanns parti, «De Nationaliberale».
 
Orla Lehmann (1810-1870)
var en af de vigtigste forkæmpere for afskaffelsen af enevældet og indførelse af en fri, demokratisk forfatning i Danmark.  Hans politiske parti ´De Nationalliberale´ stod i høj grad bag ´Martsrevolutionen´ i 1848, som kom til at
 
spille en vigtig rolle i
 den politiske forhistorie til vedtagelsen af Grundloven  i 1849.

https://da.wikipedia.org/wiki/Orla_Lehmann

Hans Lindholm fratrådte embedet som skoleholder i Moseby i 1872 på grund af tiltagende dårlig hørelse. Derefter blev han bogholder i sognets sparekasse og købte et hus i Åstrup. Her skrev han et par bøger om havebrug, som han også havde beskæftiget sig meget med. Med tiden fik han desuden en lang række tillidshverv. Han blev således formand for sparekassen, formand for foreningen til alderdomsunderstøttelse, revisor i Falsters Kreaturforsikring m.m.
1882 døde hustruen Trine på sygehuset i Stubbekøbing, og efter hendes død flyttede Lindholm så til Stubbekøbing, hvor også sønnen Lars boede. Her døde Hans Lindholm i 1893. Han ligger begravet på kirkegården ved Åstrup Kirke.


Den sidste lærer ved rytterskolen, Sass - Nielsen, fortsatte sit virke på den nyopførte skole i Moseby, da rytterskolen blev nedlagt.
 

?
1806 - 1851
1851 - 1872
1872 - 1875 1875 - 1889
 
Link til yderligere information om rytterskolen og byen:




Moseby hører til Åstrup sogn. Et par kilometer nordvest for Moseby ligger den rosakalkede Åstrup Kirke i den lille landsby Åstrup. Præstegården ligger imidlertid i Moseby, som beskrevet herunder.
Åstrup Kirke, som i middelalderen var indviet til Skt. Anna, er en typisk landsbykirke, som blev påbegyndt allerede omkring 1100. Kirken består af et romansk kor og skib med et senere tilføjet gotisk tårn og et våbenhus på sydsiden.
Åstrup Kirke rummer fine kalkmalerier fra slutningen af 1200-tallet og på hvælvingerne er der også kalkmalerier fra omkring 1400 af den berømte ´Elmelundemester´.
Link til yderligere information herom kan findes på:

https://da.wikipedia.org/wiki/Elmelundemesteren


Den fredede præstegård i Moseby er fra 1596  og omgivet af en imponerende parklignende have fra 1770-erne, som blev anlagt på tre tønder land med vandløb, broer og lysthuse m.m. Noget usædvanligt ligger præstegården i Moseby ikke ved siden af Åstrup Kirke et par kilometer nordvest for byen, som præstegården hører til, men blev allerede for flere hundrede år siden flyttet til i den østlige del af Moseby. Præstegårdshaven var oprindelig på godt 3 tønder land, men siden blev den større, og i
dag dækker haven det dobbelte areal svarende til godt 6 fodboldbaner. Yderligere information herom kan findes på:

https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=10498221
 (Information om den fredede præstegård)

http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/provstens-dr%C3%B8mmehave
(Præstegårdshaven)

Litteraturhenvisning:
H. L. Houmand: "Moseby præstegaard i første halvdel af forrige aarhundrede", udgivet af Lolland-Falsters Historiske Samfund, årbogen fra 1953, side 181-97.
Rytterskoletavlen  
Ved nedlæggelsen af rytterskolen i 1898 blev tavlen overført til en nyopført skole, hvor tavlen blev opsat på gavlen over et læskur. Tavlen blev indmuret i en niche, hvor der dog ikke var taget hensyn til stenens form. Tavlen har en overpudset skråkant og på et tidspunkt enten kalket over eller ligefrem overmalet tavlen med hvid maling. Teksten er skarphugget, men på grund af et ganske vist moderat vejrslid og den nævnte overkalkning eller overmaling angiveligt er teksten næsten umulig at læse selv på ret kort afstand på grund af tavlens nuværende beskaffenhed. En eventuel afrensning af tavlen vil muligvis kunne forbedre læsbarheden. Tavlen har været ejet af Stubbekøbing Kommune, men er ved ejerskiftet 2016 solgt til nuværende ejer til opsættelse på den oprindelige rytterskole. Kommende foto af rytterskoletavlen


Horbelev


Horbelev er en lille, tidligere stationsby på det østlige Falster. Grønsundsvej, Horbelev. Til venstre ses snitteskolen.
Fotografiet, som er et udsnit af et postkort, er fra 1903. Foran
kirken på fotografiet herunder ses fattiggården, som blev
revet ned i 1924. Bagerst spindeskolen, der nedbrændte i 1936 (udsnit af foto fra ukendt år).




Rytterskolen i Horbelev på fotografi fra ca. 1885. Bemærk sandstenstavlen med den oprindelige placering over døren.

Historie  
Rytterskolen i Horbelev blev opført i opført 172? på adressen Lillegade 7. Skolen fungerede til 1907, hvor den blev afløst af en nyopført skole, som lå lidt syd for landsbyen.
Rytterskolen nedbrændte i 1909.



På dette udsnit af et ældre kort kort er rytterskolen markeret lige syd for kirkegården. En nyere skole blev opført syd for landsbyen i 1907.


Skolefoto fra rytterskolen i Horbelev, hvor elever og læreren er opstillet foran skolen. Sandstenstavlen befinder sig på den originale plads over hoveddøren. Fotograferingen er foretaget af den omrejsende fotograf Carl Anton Beck fra Hallenslev, som stod bag flere lignende skolefotografier. Dette foto, som må dateres til omkring 1890, er kopieret i størrelsen 16,5 x 21,0 cm. og befinder sig på Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv.


Skolefoto fra ca. 1883, hvor førstelærer C. Jørgensen og eleverne har taget opstilling foran rytterskolen.
 


Horbelev Skole, som blev opført 1907 til afløsning af rytterskolen. Herunder fotografier fra af Horbelev Skole fra ca. 1965 og fra ca. 1980. Skolen blev nedlagt i 2003.






Horbelev Kirke er en typisk landsbykirke fra 1200-tallet.

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
A. Jørgensen
C. Jørgensen
H. Larsen
C. Alkjær


De sidste 3 skoleholdere og fra omkring århundredskiftet førstelærere ved rytterskolen.
Lærer C. Alkjær fortsatte sit virke på den nyopførte skole, da rytterskolen blev nedlagt.

 
?
1857 - 1862
1862 - 1885
1885 - 1906
1906 - 1907
Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://da.unionpedia.org/i/Horbelev


Rytterskoletavlen  
Tavlen blev overført til den nyopførte skole i Horbelev, da rytterskolen blev nedlagt i 1907 og i 1960 indmuret ved indgangen til Horbelev Centralskole. Tavlen er af den ´lavbrede type´ med en lidt mørkegrå flade. Kronetoppen på tavlen er nedhugget. Tavlen er lettere vejrslidt, og teksten, som ikke er trukket op, er alligevel tydelig og forholdsvis let at læse. Det sidste ord i teksten, som burde være ´rætt´, er her ´rat´. Horbelev Centralskolen blev nedlagt i 2003, men om tavlen af den grund er nedtaget, eller den stadig befinder sig på bygningen, er (endnu) uklart. Kommende foto af rytterskoletavlen


Vejringe


Vejringe er en lille landsby i Guldborgsund Kommune på den nordøstlige del af Falster et par kilometer vest fra Grønsund.
Tidligere lå der både en rytterskole og en mølle i landsbyen. Udsnit af postkort fra 1935.


På skolefotoet herunder står førstelærer R. Jørgensen Jensen og hans hustru bagved eleverne, som er opstillet foran
rytterskolen i Vejringe omkring år 1900. Lærer Jørgensen Jensen blev den sidste førstelærer ved rytterskolen i Vejringe,
der blev nedlagt i 1907.Fotografiet befinder sig på
Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv, som også kende navnene på
flere af eleverne og deres videre livsforløb.

Historie  
Rytterskolen i Vejringe blev opført 172? på nuværende adresse Aastrupvej ?. Bygningener på et tidspunkt blevet udvidet i den østlige ende. Rytterskolen var i brug som skole indtil 1907, hvor den blev afløst af en nyopført skole i nærheden. Den gamle skolebygning, der i en kortfattet beskrivelse fra 1921 omtales som ´meget forandret´, blev efter nedlæggelsen som skole anvendt til privat beboelse.
Rytterskolen eksisterer ikke længere.


På dette udsnit af et ældre kort ses placeringen af den tidligere rytterskole i Vejringe. Markeringen ´Sk´ på kortet viser skolens placering. På luftfotografiet herunder kan man finde den grund, hvor rytterskolen og skoles lod lå, på hjørnet af landevejen og det sydgående sving.




Et gammelt og noget medtaget fotografi af rytterskolen i Vejringe. Fotografiets alder er ukendt, men det er fra før 1920. Skolen ophørte i 1909, så fotografiet er temmelig sikkert ældre end dette år.


Fotografi af Vejringe Skole, der afløste rytterskolen i 1907 og som ved samme lejlighed ´overtog´ den gamle rytterskoletavle. Herunder et senere foto, hvor skolen nu er udvidet. Begge disse fotos er ældre end 1920.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
J. C. Fester
A. C. Fester
R. Jørgensen Jensen

 
Førstelærer  A. C. Fester havde ansvaret for undervisningen i rytterskolen i 38 år. (Det er usikkert, om han måske skulle være søn af forgængeren i embedet, J. C. Fester).
Efter nedlæggelsen af rytterskolen fortsatte lærer R. Jørgensen Jensen sit virke ved den nyopførte Vejringe Skole i 1907, hvor han han underviste indtil 1918. Lærer Jørgensen Jensen kan også ses på skolebilledet øverst på denne beskrivelse af rytterskolen.

 
?
1808 - 1853
1953 - 1891
1891 - 1907

Postkort med "Hilsen fra Vejringe" fra ukendt år, men forsigtigt dateret til omkring 1930.

Rytterskoletavlen  
Da rytterskolen blev nedlagt i 1907, blev tavlen overført til den nyopførte skole i nærheden, som erstattede rytterskolen. Her blev tavlen indmuret med cement i en højtsiddende niche med årstallet 1907 i jernbogstaver. Skråkanten er overkalket. Stenen er grålig med ringe vejrslid, men har dog især på  den øverste del lidt spor af kalknedsivning. Teksten, som ikke er trukket, er tydelig og letlæselig, og tavlen må som helhed betragtes som velbevaret. Den ´nye´ skole er siden nedlagt, og hvor tavlen befinder sig i øjeblikket er uvist. Kommende foto af rytterskoletavlen

 

Falkerslev


Falkerslev er en landsby på Falster ca. 6 kilometer sydvest for Stubbekøbing. Byen ligger i Guldborgsund Kommune.
Ovenstående er et fotografi fra omkring 1900 af karle og piger, hund og 9 spand heste foran Dalbygård i Falkerslev.

Historie  
Rytterskolen i Falkerslev blev opført i 172?.


Udsnit af kort over Falkerslev fra 1800-tallet med angivelse af skolens placering. Det er temmelig sikkert skolen fra 1870-erne, som er markeret. Rytterskolen har formentlig ligget noget tættere på kirken, men det er (endnu) uopklaret.

En kortfattet beskrivelse af den nedlagte rytterskole fra 1921 oplyser, at, bygningen er "meget forandret, og benyttedes en Tid til Fribolig for en Haandgerningslærerinde, ny Skole opført tæt ved 1878. Stenen i Børnenes Opholdsrum".

 

 

ikke færdigskrevet


Rytterskolen i Falkerslev, som afløste rytterskolen i 1878 (eller måske først i 1879?) set fra begge sider (begge fotos fra ukendt år, men før 1925).




Falkerslevs kirkes kor er opført helt i kridtsten, mens skibet og det yngre tårn er opført i munkesten. Tårnet, som er noget yngre end det middelalderlige kirkeskib, har kamtakkede gavle.
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?


 

?
 
 
Rytterskoletavlen  
Da rytterskolen blev nedlagt i 1878 og erstattet af en nyopført skole i nærheden, blev tavlen overført hertil. Tavlen blev atter nedtaget i 1961, da denne skole blev nedlagt, og flyttet til en den nye Falkerslev Skole, hvor den blev opsat i forhallen. Tavlen, der er grålig, er af den ´lavbrede type´.
Teksten varierer i form og dybde, og der er eksempler på fejlhugninger fx ´bstaa´ i stedet for ´bestaa´. Tavlen er ganske velbevaret.
Kommende foto af rytterskoletavlen


Hullebæk (Hulebæk)


Landsbyen Hullebæk ligger i Systofte Sogn i Guldborgsund Kommune. Indtil Kommunalreformen 2007 lå det i Nykøbing
Falster Kommune. Lufttotografiet af Hullebæk. Dambækvej, hvor rytterskolen lå, er vejen gennem byen til venstre fra
T-krydset midt i byen. Fotografiet er ikke retvendt, men set fra vest.

Historie  
Rytterskolen i Hullebæk blev opført i 172? på  Dambækvej ?
Skolen blev nedlagt i 1854 og erstattet af en nyopført skole i Systofte. En kortfattet beskrivelse af skolen fra 1921 oplyser, at bygningen, som på det tidspunkt var i privat eje, var meget forandret på grund af ombygning i tidens løb.




Rytterskolen i Hullebæk er her fotograferet formentlig mellem 1870 - 1900. Det teknisk set ret ringe fotografi befinder sig på Tingsted-Systofte Lokalhistoriske Arkiv.
Herunder et ældre fotografi uden år, men før 1935, af den gamle skole i Systofte, som afløste den gamle rytterskole i Hullebæk i 1854. Derunder et fotografi af nye skole, som afløste den gamle skole i Systofte i 1929. Også dette foto er uden år, men fra før 1935.




 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
Marius Nielsen Møller


Folketællingen i 1850 for Hullebæk oplyses om skolelærer Marius Nielsen Møller, som måske kunne være den sidste skoleholder ved rytterskolen i Hullebæk, inden den blev nedlagt 1854, at han var født 1812 i Halk Sogn (Haderslev Amt), var gift, og at parret ved folketællingen i 1850 havde 2 drenge; Ulrik på 9 år og Niels på 7 år.

 
?
1850 ?

Falsters Minder er et kulturhistorisk museum i Nykøbing Falster på Falster. Museet viser Nykøbings historie fra middelalderen og frem. Museet  er i dag en del af Museum Lolland-Falster og har til huse i Czarens Hus, der er et bindingsværkshus fra  1700-tallet. Også rytterskoletavlen fra Hullebæk opbevares på museet.
Rytterskoletavlen  
Da rytterskolen blev nedlagt i 1854, blev tavlen flyttet til den nyopførte Systofte Skole, som siden er nedlagt. Derefter blev tavlen opsat i foredragssalen på museet "Falsters Minder". Stenen er grå. Teksten på tavlen er undertiden noget klemt i slutningen af linjerne  og har nogle lidt specielle forsiringer af de store bogstaver. Teksten er trukket op med sort og letlæselig. Tavlen er i god stand. Kommende foto af rytterskoletavlen


Maglebrænde (Maglebrende)


Landsbyen Maglebrænde ligger ca. 2 kilometer syd for Stubbekøbing. Maglebrænde kirke blev opført med et romansk
kor og skib og fik senere tilbygget et sengotisk våbenhus. Kirken er opført i munkesten, men står i dag hvidkalket.
Maglekilde
oplevede i sidste halvdel af 1800-tallet en næsten eksplosiv udvikling med en forøgelse af folketallet på
30% og en fordobling af antallet af boliger. I 1903 var der 22 håndværksfamilier i byen samt en rytterskole (matr.
1c tæt ved kirken på nedenstående matrikelkort fra 1807. En ny skole blev opført 1900 til afløsning af rytterskolen),
andelsmejeri, forsamlingshus samt en brugsforening. Trods nedlæggelsen af de fleste forretninger har Maglebrænde
alligevel delvis bevaret karakteren af lokalt center, men både skolen og mejeriet er nedlagt.

I 1662 var godt halvdelen af gårdene i landsbyen Maglebrænde krongods, medens resten af gårdene tilhørte forskellige institutioner som Kommunitetet, præsten i Horbelev, og Kirken.

Ifølge det matrikelkort fra 1807, som ses til venstre, - udarbejdet af  Matrikelstyrelsen, - ses tydeligt, at landsbyen er en  såkaldt  ´vejforte-by´ med regulære tofter ud for hver gård. Landskiftet var et såkaldt ´solskifte´, hvor hver gård havde sin andel i overensstemmelse med placeringen i byen.

(Kilde: www.niby.dk (se links).


Skolefotografi fra ca. 1878 foran rytterskolen i Maglebrænde. Bagerst ses Lynie Christine Carstensen (?) og førstelærer
Christian Frederik Bau. Bemærk rytterskoletavlen på facaden.

.

Historie  
Rytterskolen i Maglebrænde blev opført i 172? på matrikel nr. 2c. Adresse ? Den oprindelige rytterskole blev nedrevet i 1955, men allerede omkring år 1900 var der bygget en ny skole på Fjendstrupvej 2, hvortil tavlen dengang flyttedes. Selv om Maglebrænde skole nu er solgt til privatbeboelse, findes tavlen stadig i gavlfeltet over indgangsdøren.


Udsnit af kort fra 1800-tallet med tydelig angivelse af rytterskolens placering tæt ved kirken. Den nye skole, som afløste rytterskolen omkring 1900, lå i den nordlige udkant af byen. På luftfotoet herunder ses Maglebrænde Kirke i den nederste del af billedet. Rytterskolen har ligget skråt overfor kirken på den anden side af Nykøbingvej. Vær opmærksom på, at luftfotoet ikke er retningskorrekt, men set fra vest.
Skolen lå nordøst for kirken, men den præcise placering er (endnu) ukendt.






/ikke færdigskrevet og redigeret
 


Elever og lærer opstillet foran rytterskolen I Maglebrænde.
Foto fra ukendt år, men mellem 1880 og 1900 / Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv.








 


Rytterskolen i Maglebrænde (foto fra ukendt år). Billedet herunder kan til gengæld dateres meget præcist til 28/9 1900. Bemærk rytterskoletavlen på muren til venstre for døren.



.
Tidligere rytterskole. Derefter bageri. Lå lige overfor Brugsen. Telefonmasten flækkede ved et lynnedslag i 1950 eller 51. Begge fotografier af rytterskolen er derfor fra før lynnedslaget. Rytterskolen blev revet ned i 1955.


Ældre fotografi af rytterskolen fra ukendt år. Herunder
fotografi af den skole i Maglebrænde, som erstattede rytterskolen omkring år 1900. Også denne ´nye´ skole er siden nedlagt.
Fotografiet er fra 1909 og findes på Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv.





 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
Michael Rasmussen
Christian Frederik Bau
Anders Erik Hansen Skotte
 
?
1834? - 1856
1856 - 1890
1890 - 1925?

Litteraturhenvisning:
Årsskrift 1984, udgivet af Stubberup Lokalhistorisk Arkiv.

Links til yderligere information om skolen: http://www.niby.dk/rytterskolen.html

https://dk.pinterest.com/abeloneglahn/
maglebrænde/


http://niby.dk/maglebraendeejerlav.html (matrikelkort)
 

Rytterskoletavlen  
Info følger Kommende foto af rytterskoletavlen




Torkildstrup


Torkildstrup er en lille landsby i Torkilstrup Sogn på Falster. Byen ligger i Guldborgsund Kommune ca. 3 kilometer sydøst
for Nørre Alslev. Kirken er en smuk, romansk landsbykirke, som på grund af sin længde også blev kaldt ´Lange Maren`.
Den er bygget før 1160 og er således en af de ældste kirker på Falster.

Historie  
Opført 172? på nuværende adresse Torkilstrupvej 19.



ikke færdigskrevet og redigeret

Rytterskolen i Torkildstrup med elever og lærer opstillet på gaden foran skolen (foto fra ukendt år, men før 1933). Herunder foto af skolen fra 1996. Dette foto befinder sig  på Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster.




Bygningen eksisterer stadig på Torkildstrupvej. (midlertidigt foto).
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
     
Rytterskoletavlen  
Tavlen blev nedtaget 1902 og 1967 sat op i forhallen på
Nørre  Alslev Forbundsskole (?). Senere blev tavlerne fra rytterskolerne i Nørre Alslev og  i Torkildstrup anbragt i magasin. Det lykkedes ejeren af skolen i Nørre Alslev at få kommunens tilladelse til at tilbageføre stentavlen til den gamle skole. Det skete i 1982. Angiveligt skulle det imidlertid være stenen fra skolen i Torkildstrup, som i dag fejlagtigt er opsat i Nørre Alslev.
 

 

Gundslev


Landsbyen Gundslev ligger i Guldborgsund Kommune ca. 15 kilometer nord for Nykøbing Falster. Gundslev Kirke ligger
frit omkring 1 kilometer vest for Gundslev by, fordi landsbyen blev flyttet omkring år 1300. Den i dag delvist udgravede
´Gammellby´, som kirken oprindelig hørte til, ligger tæt ved „Hampegård" vest for motorvejen. Gundslev Kirke ligger
derfor i dag med frit udsyn mod syd omkranset af en gammel kirkegårdsmur af i kampesten, som dog efterhånden er
noget forfalden mod vest og syd.  Kirken har et senromansk skib og et samtidigt kor og et lidt yngre, sengotisk tårn
med kamtakkede gavle. På nedenstående udsnit af et ældre kort over Gundslev fremgår kirkens placering lidt uden
for byen tydeligt, men den skole, som tydeligt er afmærket lige ved kirken, er imidlertid ikke rytterskolen, selv om det
ellers var den almindelige placering af rytterskolerne, men en skole fra 1890. Rytterskolen i Gundslev blev nemlig ikke
opført ved den ensomt liggende Gundslev kirke, men opført i selve landsbyen et halvt hundrede meter sydøst for
gadekæret inde midt i byen. Den nedlagte rytterskole er bevaret og er i dag i privat eje.


Herunder ses rytterskolen i Gundslev på et fotografi fra et ukendt år.

Historie  
Rytterskolen i Gundslev blev opført  i 172? på den nuværende adresse Stubbekøbingvej 38, som ligger omkring 50 meter øst for byens gadekær.
 

Luftfotografi af den nedlagte rytterskole, som er markeret i billedets højre side. Vær opmærksom på, at fotografiet ikke er retningskorrekt, men set fra vest. Bygningen ligger på den sydlige side af Stubbekøbingvej.

Da rytterskolen blev nedlagt i 1909 og erstattet af en nyopført skole, blev den tidligere skolebygning indrettet som brugsforening og fungerede som sådan i en række år. En tidligere ejer af rytterskolen har oplyst, at brugsu
ddeleren angiveligt også skulle have drevet smugkro fra baglokalet i den tidligere rytterskole.
Siden blev bygningen overtaget af et mindre firma, "Reklamehåndværkeren", som især leverede skilte og reklametryk, men også fremstillede det lysskilt, som stadig hænger på facaden over butikslokalet
.


Fra Gunslev landsby ses den ensomt beliggende Gunslev Kirke først når man kører ud af byen. Kirken har dog stor betydning for hele det sydvestlige område og er en markant bygning i landskabet. Kommunen har imidlertid udarbejdet planer om at opføre et statsfængsel i nærheden af kirken.
 

Rytterskolen i Gunslev som den ser ud i dag og herunder på et ældre fotografi uden år, men før 1921.Siden skolen blev nedlagt i 1909 har den i en periode fungeret både som købmandsbutik og huset et mindre firma, som fremstillede reklametryk og lysreklamer bl.a. også det skilt, som stadig sidder på facaden. Bygningen anvendes fortsat til privat beboelse.




Gunslev Skole ved Gunslev Kirke blev opført i 1890. Skolen blev formentlig placeret på dette sted - og ikke inde i Gunslev by -  af hensyn til børnene fra Skerne. Den rødmalede bygning med røde tegl blev nedlagt som skole i 1972 og er nu indrettet til privat beboelse. Bygningen ses til venstre på nedenstående luftfoto, som dog ikke er retningskorrekt, men set fra vest. Den nedlagte skolebygning ligger derfor nord for kirken og Stubbekøbingvej, som det også fremgår af det udsnit af et ældre kort over Gunslev, som er anvendt som titelbillede i begyndelse af dette opslag.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 
? Links til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/12_1059446_
APPROVED_1205485062817.pdf (kommuneplan)
Rytterskoletavlen  
Info følger.  Rytterskoletavlen var indmuret ved lærerværelset på Nørre Alslev Centralskole efter at have hængt på den nye skole i Gundslev, indtil den blev nedlagt.

ikke færdigskrevet.
Kommende foto af rytterskoletavlen


Skovby


Landsbyen Skovby ligger omkring 8 kilometer nordøst for Nørre Alslev. Den gamle rytterskole eksisterer stadig omend i
meget ombygget form. Bygningen
anvendes i dag til privat beboelse, men er samtidig genbo til Skovby Friskole.

Historie  
Rytterskolen i Skovby blev opført 172? på den nuværende adresse Skovby Tværvej 13.


Udsnit af kort fra 1800-tallet over Skovby med tydelig angivelse af rytterskolens placering.


ikke færdigskrevet og redigeret
 



Rytterskolen i Skovby. Herunder er skolen fotograferet i 1996. Dette foto befinder sig på Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links

     

   
Rytterskoletavlen  
info flg. Kommende foto af rytterskoletavlen


Øverup (Tingsted)


Landsbyen Øverup ligger i Tingsted Sogn to kilometer øst for Nordbyen og syv kilometer nord for Nykøbing Falster.
Landsbyen hører til Guldborgsund Kommune. Den nedlagte, men bevarede rytterskolen i Øverup (Tingsted Gl. Skole)
ligger på venstre side af vejen på fotografiet herover og ses herunder på et fotografi fra et ukendt år, men før 1932.

Historie  
Rytterskolen i Øverup blev opført i 1722 på den nuværende adresse Trættevejen 22. Rytterskolen blev nedlagt i 1901(?), hvor den blev erstattet af en nyopført skole, Tingsted Skole. Den nedlagte rytterskole er bevaret og anvendes nu til privat beboelse.


Placeringen af Den nye Skole (herunder)  på Trættevejen, der forbinder Tingsted og Øverup, er tydelig afmærket på ovenstående udsnit af et ældre kort. Rytterskolen ligger stadig på højre side af den samme vej lidt nærmere Tingsted by få hundrede meter efter vejens ´knæk´ mod nordøst mod byen


Tingsted skole lå på vejen mod Øverup. Skolen blev opført i 1901 og afløste (vistnok?) rytterskolen. Skolen blev nedlagt som skole i 1964 og overgik derefter til privat eje. Fotografiet er fra 1930.


Tingsted kirke er bygget omkring 1190 i romansk stil. Kirken bestod da af skib, kor og apsis. Senere blev  et sengotisk tårn tilføjet og et våbenhus
omkring år 1500. Det hele er bygget af utilhuggede og kløvede kampesten. I sengotisk tid har kirken fået hvælvinger i stedet for det oprindelige flade træloft, og det er på disse hvælvinger, man finder kirkens kalkmalerier, der stammer fra  Elmelundemesterens værksted omkring år 1500. Kalkmalerierne var overkalkede i perioden 1803 - 1887, hvor de igen blev afdækket. Det mest berømte af disse kalkmalerier er ´livshjulet´, som befinder sig overfor indgangen til kirken. Motivet er et karethjul med fire konger, der symboliserer livets gang. Til venstre ses den opstigende konge, som siger ”regnabo” – ”jeg vil regere”. Øverst ses kongen på toppen af sin magt iført kostbare klæder og et fint vinglas. Han siger nu ”regne” – ”jeg regerer”. Til højre ses kongen styrte ned som en skægget olding og siger nu ”regavi” – ”jeg har regeret”. Nederst ligger han død med hænderne foldet og teksten ”sum regno sic transit gloria mundi” – ”jeg er uden rige, således forgår verdens herlighed”. Som de fleste kirker på både Lolland og Falster er også kirken i Tingsted kalket lyserød, som det har været en lokal tradition i århundreder.


 


Rytterskolen i Tingsted (Øverup) på Trættevejen mellem Tingsted og Øverup. Bygningen anvendes i dag til privat beboelse, men har desuden også et lille udsalgssted. 






Rytterskolen er her fotograferet mellem 1985 og 1990. Herunder ses et noget ældre og desværre teknisk set også temmelig ringe fotografi, som angiveligt skulle være rytterskolen fra omkring 1930. Begge fotografier befinder sig på Tingsted-Systofte Lokalhistoriske Arkiv.


Samme motiv - før og nu, hvis oplysningen om, at fotografiet herover skulle være af rytterskolen. Det virker dog lidt mistænkeligt. Oplysninger, som kan be- eller afkræfte dette, vil blive modtaget med taknemmelighed.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
Anders Hansen
S. Strange


Førstelærerne på rytterskolen 1856 - 1901.
Anders Hansen var født i 1830 i Bølling ved Ringkøbing. Hans hust
ru, som hed Jacobine Marie Elisabeth, var født Ferslev i Jelling ved Vejle i 1827. Parret fik en nyfødt plejesøn, Axel, da Anders Hansen blev førstelærer og flyttede ind på rytterskolen i 1856. Desuden havde de ansat en ugift tjenestepige, Kirsten Olesen, der var født i 1840, som også havde bopæl på rytterskolen (oplysningerne stammer fra folketællingen i Tingsted Sogn fra 1860).
Lærer Strange fortsatte sit virke som lærer indtil 1911 efter nedlæggelsen af rytterskolen i 1901(?).
 
?
1856 - 1898
1898 - 1901
 
Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://tingstedsystoftearkiv.dk/?page_id=19


http://www.tingstedkirke.dk/historieside.shtml
http://www.tingstedkirke.dk/kalkmalerierside.shtml

Rytterskoletavlen  
Info flg. Kommende foto af rytterskoletavlen




Klodskov


Postkort 1914  Ikke færdigskrevet

Historie  
Rytterskolen i Klodskov blev opført i 172? på den  nuværende adresse Klodskovvej 47.


Udsnit af kort over Klodskov fra 1800-tallet med tydelig angivelse af rytterskolens placering.

ikke færdigskrevet og redigeret

Den nedlagte skolebygning eksisterer endnu og anvendes til i dag til privat beboelse.


Rytterskolen i Klodskov. Herunder ses et fotografi af skolen fra 1962. Dette fotografi findes på Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster.




Klodskov Skole på Klodskovvej blev opført i 1890. Fotografiet findes på Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
     
Rytterskoletavlen  
Klodskov skole, Klodskovvej opført 1890. På billedet ses gavlen med opførelsesåret og rytterskoletavlen.

Ikke færdigskrevet og redigeret

Kommende foto af rytterskoletavlen

 



Eskildstrup


Eskilstrup er en stationsby på Falster, som ligger i Eskilstrup Sogn, ca. 10 kilometer nord for Nykøbing Falster.
Byen ligger i Guldborgsund Kommune.
Sagnet fortæller, at der i fordums tid skal have ligget en borg, og gamle
mursten opgraves endnu lidt uden for byen. Byen ligger højt, og har uhindret udsigt såvel til Sejerøbugten, som
til Siddinge vig Eskilstrup ligger højt, ca. 45 m. over havet, og der er smukt udsyn til alle sider. Ellers adskiller
byen sig ikke meget fra andre små landsbyer, men Eskildstrup har en seværdighed, nemlig tingsted og
bylaug. Dette har sin historie helt tilbage i tiden med fælles drift, bys stævne og oldermand. Eskilstrup menes
opstået i det 11. eller 12. århundrede og har sandsynligvis fået navn efter sin grundlægger Eskil, den bondesøn,
der stod i spidsen for det slidsomme arbejde at rydde og opdyrke jorden. Lidt efter lidt er det så blevet til et lille
landsbysamfund bestående af 5 gårde og senere en skole fra Christian VI tid. I sådan et lille samfund var det
simpelthen nødvendigt med sammenhold og at løfte i flok. Men for at opnå dette, måtte man være enige -
altså forhandle om sagerne, og derfor er bystævnerne opstået. - Man må formode, at Eskil har været stedets
første oldermand. 1832 lå her 5 bøndergårde, 5 huse med jord og 2 huse uden jord. Her lå Eskildstrup Skole
opført 1725 (?) Til skolen hørte 5 tdr. land jord, og der var ca. 80 skolepligtige børn. 
ikke færdigskrevet og redigeret



Fotografi fra 1940 af Eskildstrup Skole
. Til højre ses hovedskolen, som afløste den gamle rytterskole i 1881. Til
v
enstre ses forskolen hvor børnene gik i skole her indtil 1954, hvor den nye skole i Ulstrup blev bygget Eskildstrup
Skole på Eskildstrupvej 22 i Vig, afløste den gamle rytterskole i Eskildstrup i 1881, og det er denne skole, som ses
på fotografiet herunder, som menes af være fra ca. 1885/90. På skolefotoet ses lærer Clausen i bagerste række og
hans hustru siddende yderst til højre. Lærer Poul Clausen var født i 1827 og blev allerede i en alder af 23 ansat som
hjælpelærer på rytterskolen. Han var skoleholder i perioden 1848 og indtil skolen blev nedlagt i 1881. Lærer Clausen
fortsatte derpå sit virke ved den nyopførte skole indtil 1894. Bemærk den indmurede rytterskoletavle fra den nedlagte
rytterskole i højre side af billedet.

Historie    
Rytterskolen i Eskildstrup blev opført 172? på hjørnet, hvor der nu er kirkegård. Rytterskolen blev revet ned i 1881, da den nye skole på adressen Eskildstrupvej 22 var bygget.


To udsnit af ældre kort over Erikstrup. Kortet herover er fra 1800-tallet, og kortet herunder med præcis den samme beskæring er ca. hundrede år senere. Der er stort set ingen ændringer sket med landsbyen i den periode; den ene af de to smedjer er forsvundet, og forsamlingshuset er kommet til. Fattighuset kan være kommet til sidst i 1800-tallet eller først i 1900-tallet, hvor der netop blev opført flere større kommunale fattiggårde, men den kan også være ældre og bare ikke anført på det ældste kort. Rytterskolen lige syd for kirken er anført på begge kort med samme placering, og det kan godt undre, idet rytterskolen blev revet ned i 1881, og skolelodden derpå anvendt til kirkegård. Den skole, som erstattede rytterskolen, lå på en hel anden matrikel.



ikke færdigskrevet og redigeret
 
 
Rytterskolen i Eskildstrup lå i umiddelbar nærhed af kirken, som det var tilfældet med langt de fleste af disse skoler. Da skolen forsvandt, blev grunden anvendt til en udvidelse af kirkegården (foto fra ukendt år). På gavlen er rytterskoletavlen indmuret lidt over etageadskillelsen.
Fotografiet
findes på Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster.


 
Skoleholdere (førstelærere)   Information og links
?
Poul Clausen


 
?
1848 - 1881
 
 

Litteraturhenvisning:
"Odsherred, en topografisk beskrivelse af dr. J. H. Larsen 1832", Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad, nr. 1, 1989.


Link til yderligere info om rytterskolen og byen:
http://billeder.bibod.dk/main.php?g2_itemId=30987


http://www.falstershistorie.dk/eskilstrup3.html

Rytterskoletavlen    
...
Herunder ses rytterskoletavlen fra den nedlagte rytterskole indmuret på Eskildstrup Skole på Eskildstrupvej 22. Fotografiet er dateret til ca. 1915.
  Kommende foto af rytterskoletavlen




Sundby


Landsbyen Sundby ligger 2 kilometer fra Lundby, 3 kilometer fra Guldborg og 16 kilometer nord for Nykøbing Falster.
Stadager Kirke og godset Vennelund ligger tæt på landsbyen i sydlig retning. Herunder ses T-krydset i byen, hvor den
nordgående vej mod Storstrømsvej mellem Sakskøbing og Vordingborg drejer fra. Det er (endnu) usikkert, hvor
rytterskolen i Sundby lå
og hvor længe, den var i brug som skole.

Historie  
Rytterskolen i Sundby blev opført i 172?.



ikke færdigskrevet og redigeret
 

Stadager kirke, som er opført omkring 1100, blev ved salget af krongodset i 1766 overtaget af det nydannede gods Vennerslund, og har indtil sidste århundrede været ejet af godset. Da kirken blev bygget, lå den naturligvis i landsbyen Stadager, men efterhånden forsvandt byen, så kirken i dag ligger enligt i et åbent landskab. Det senere tilføjede tårn er meget stort, og det var i mange år brugt som sømærke på Guldborgsunds farvande. Godset Vennerslund, som ses herunder,  er en gammel landsbyhovedgård, som blev kaldt Stadager og nævnes første gang i 1231 i Kong Valdemars Jordebog. Fra 1576 hed hovedgården Sophienholm, men i 1585, fik den sit gamle navn, Stadager, igen. Godset kom dog til at hedde Vennerslund i forbindelse med købet af en del  frasolgt krongods, da rytterdistriktet blev nedlagt i 1766.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?

 
?
 
Litteraturhenvisning:
Niels Peter Stilling: "Danmarks Herregårde -  Sjælland, Møn og Lolland-Falster", udg. 2014 / ´Vennerslund´, s.338 - 340.
Sandstenstavlen  
  Kommende foto af rytterskoletavlen


Udsnit af et kort fra 1800-tallet over landsbyen Sundby, den nærliggende Stadager Kirke, som ligger i den siden
nedlagte landsby Stadager samt godset Vennerslund, som ses på fotografiet herunder. Godset opkøbte en ret
stor del af krongodset, da Falster Rytterdistrikt blev nedlagt og jorderne afhændet på auktionen i 1766 .



 


Brarup


Rytterskolen i Brarup ligger stadig på det sted ganske tæt på Brarup Kirke, hvor den blev opført for snart 300 år siden.

Historie  
Rytterskolen i Brarup blev opført 1722 på den nuværende adresse ?


Udsnit over ældre kort over Brarup.

Skolen blev nedlagt (år?) og en del af bygningen er senere nedrevet. Den nedlagte rytterskole, som også på et tidspunkt har også været anvendt til klokker- og graverbolig, er delvist bevaret i den oprindelige form med bindingsværk og stråtag.


 .
ikke færdigskrevet og redigeret




 

 

 


 


Skolefoto af eleverne foran rytterskolen i Brarup. (Foto fra ukendt år, men før 1896).
 


Brarup Rytterskole fotograferet før 1882, hvor der i tidens løb er bygget en hel del til oprindelige rytterskole. På et tidspunkt i 1900-tallet blev en større del af rytterskolen revet ned. Fotografiet herunder viser, hvad der derefter blev tilbage af rytterskolen. Dette fotografi af skolen med Brarup kirke i baggrunden er set fra nordøst (foto fra 1964?). Begge fotografier findes på Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster


.
 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
? ?
 
 
Rytterskoletavlen  
  Kommende foto af rytterskoletavlen


Vålse


Landsbyen Vålse ligger 3 kilometer fra Nørre Vedby, 11 kilometer vest for Nørre Alslev og 26 kilometer sydvest for
Vordingborg. Midt i landsbyen ligger ´Vålse Kommunalhus´ fra 1842 ved gadekæret, som ses på ovenstående fotografi
fra et ukendt år. Bygningen findes stadig og er i dag sat smukt i stand, som det ses på fotografiet herunder, der er fra
2010.

Historie  
Rytterskolen i Vålse blev opført 172? måske på den nuværende adresse Østervej 14 lige syd for kirken, hvor Vålse Gamle Skole nu ligger.
Bygningen er senere nedrevet (hvornår?) og muligvis erstattet af Vålse Søndre Skole på et tidspunkt omkring 1840-erne (endnu usikkert)


Vålse Kirke og den gamle skole (til højre) er hér fotograferet omkring 1906. Fotografiet, som er lidt beskåret, findes på Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster.

ikke færdigskrevet og redigeret


På dette udsnit af et ældre kort over Vålse og Egense er skolen, Vålse Søndre Skole, som afløste den nedlagte rytterskole (?), afmærket ved kirken i den sydligste ende af Vålse. Herunder ses et luftfoto af Vålse Kirke og Vålse Gamle Skole, som ligger på den grund, hvor rytterskolen tidligere kan have været opført. Gadekæret er markeret med blåt. Vær opmærksom på, at fotografiet ikke er retningskorrekt, men set fra vest. Skolen ligger derfor syd for kirken.




Vålse kirke blev opført omkring år 1200 og er indviet til Sankt Olav, som fremgår af kirkens smukke trefløjede altertavle, der er skåret af en ukendt kunstner så tidligt som midten af 1400-tallet. Altertavlen viser også et relief af korsfæstelsen, de tolv apostle og fire helgener. Kirken i Vålse har desuden et tårnur, som stammer fra Nykøbing Falster Slot, der blev nedrevet i 1767.
 

Vålse Søndre Skole blev opført senest i 1846, hvor den var i brug. Fotografiet herover er fra ukendt år, men før 1937, og på fotografiet herunder fra 2010 ligger den stadig bevarede skole til højre. I dag hedder den nu nedlagte skolebygning ´Vålse Gamle Skole´ og anvendes nu som medborgerhus. På et tidspunkt (1937) har der også været en tilsvarende Vålse Nordre Skole.




Kommunalhuset i Vålse, som kaldes  "Kommunalen", menes at være det ældst bevarede eksempel på en bygning, som direkte er opført til den kommunale administration.  Det 8 fag lange bindingsværkshus blev bygget i 1842. Landsbyens borgere kunne overvære sognerådets møder, hvis de ønskede det, men de kunne kun komme ind, hvis de var anstændigt klædt, opførte sig sig i stilhed og ikke blandede sig i forhandlingerne. Huset, som stadig eksisterer, var i brug som ´rådhus´ indtil 1970. Siden har der været anvendt som posthus, bank, sognebibliotek og i en periode også huset det lokalhistoriske arkiv. Foran bygningen står en mindesten forHans Rasmussen som blev født i Egense by, Vålse sogn. i 1779. Allerede som ung var Hans Rasmussen meget optaget af fæstebøndernes kår, og han opfordrede bl.a. bønderne til at slutte sig sammen og købe deres gårde, hvilket også skete med Hans Rasmussens ihærdighed. Af ukendte årsager havde han aldrig modtaget nogen særlig undervisning som barn, og han kunne derfor hverken læse og skrive. Senere i livet lærte han dog sig selv at læse angiveligt ved at invitere posten på smørrebrød og snaps, og mens posten så tog for sig af retterne, stavede Hans Rasmussen sig igennem dele af avisen. Til gengæld lærte han aldrig at skrive, så det klarede en nabokone for ham, når han fx skulle skrive læserbreve og indlæg til avisen.i året 1820 blev Hans Rasmussen udnævnt til sognefoged og lægdsmand for Vålse sogn, og i de følgende år stod han bag en række vigtige initiativer blandt andet inddæmningen af Vålse Vig. Hans Rasmussen blev valgt til "Den grundlovgivende Rigsforsamling" i 1848. Da han døde i sit hjem i Egense i 1858 var Hans Rasmussen stadig sognerådsformand.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 
? Links til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://www.lhfnf.dk/index.php/personlighederx/hans-rasmussen  
(Lokalhistorisk Forening for Nordfalster)
Rytterskoletavlen  
  Kommende foto af rytterskoletavlen




Vester Kippinge


Landsbyen Vester Kippinge. . Kippinge Kirke, (ca. 1250 Kyppingi, måske af kæp 'stok'
og -inge), kirke mellem landsbyerne Vester Kippinge og Øster Kippinge på det nordvestlige Falster. Den har op til 1800-tallet.
tiltrukket talrige valfartende, før Reformationen med sine dråber af Kristi blod og siden med en helligkilde, Sankt Sørens
Kilde.
 Ikke færdigskrevet.
Herunder ses
Rytterskolen, som den så ud i 2010

Historie  
Rytterskolen i Vester Kippinge blev opført i 172? på den nuværende adresse Egensevej 52. Skolen er nedlagt omkring 1888 og erstattet af en nyopført skole, der blev opført mellem Vester Kippinge og Kippinge, som det er afmærket på det udsnit af et ældre kort over Vester Kippinge, Kippinge og Øster Kippinge, som er anvendt som titelbillede.
Den nedlagte rytterskolebygning blev i en periode anvendt som lægebolig. Bygningen eksisterer endnu og anvendes i dag fortsat til privat beboelse.

 
Udsnit af et ældre kort over Vester Kippinge. I en periode i hvert fald nogle år ind i 1900-tallet, blev den nedlagte skolebygning beboet af en læge, så derfor er bygningen markeret som ´Lægebolig´ på dette kort.


Rytterskolen set fra sydøst på foto fra 1964 (Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster). Rytterskolen blev dog allerede i 1888 afløst af den da nyopførte Kippinge Skole, som ses herunder på foto fra et ukendt år, men før 1927.


 

Rytterskolen i Vester Kippinge fotograferet i 1999. Fotoet befinder sig på Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster. Herunder fotografier af skolen fra 2010.








 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
Christian Nielsen
Niels Norrild

 
De sidste skoleholdere eller førstelærere, som stillingsbetegnelsen blev kaldt i sidste del af 1800-tallet, ved rytterskolen var skoleholder Nielsen og førstelærer Norrild, der fortsatte sit virke som lærer ved den nyopførte skole i Kippinge, da rytterskolen blev nedlagt i 1888.

Landmilitsen og træhesten
I året 1701 oprettede Frederik IV Landmilitsen, og også i Kippinge blev der etableret en eksercerplads ved siden af Kippinge Kirke. Eksercerpladsen blev brugt af det falsterske rytteri. De unge karle fra landsbyen skulle møde til træning på eksercerpladsen hver anden søndag i seks år. Det falsterske rytteri blev oprettet i 1719, og senere blev det en del af det lollandske rytterdistrikt. Rytteriet anvendte træhesten som et strafferedskab, og hesten var placeret uden for kirken nær sydmuren. Brugen af træhesten som straffemiddel var udbredt i hele landet, og den blev især anvendt overfor fæstebønderne i 17
00-tallet. Sognets unge karle fortsatte med at eksercere på pladsen ved kirken søndag efter søndag indtil midt i 1770-erne, hvor landmilitsen efterhånden blev afskaffet som landeværn og smeltede sammen med den hvervede hær. Efter stavnsbåndets ophævelse i 1788 foregik bønderkarlenes militærtjeneste som værnepligtige i de militære garnisoner. Brugen af træhesten blev dog forbudt i 1789. Der findes ingen bevarede træheste i Danmark, og den træhest, som står tæt ved indgangen til Kippinge Kirke, som det ses på fotografiet i højre spalte, er da også en moderne kopi. Den gamle karikaturtegning af landsoldaten (herunder) satiriserer over den stærkt forhadte tvangsudskrivning til landmilitsen, hvor en betydelig del af bønderkarlenes i forvejen meget sparsomme ´fritid´ forsvandt med flere timers eksercits på pladsen foran kirken hver søndag samt periodiske regimentsøvelse.


 
?
1847 - 1882
1882 - 1888
Links til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://www.kippinge-kirke.dk/

https://www.yumpu.com/da/document/view/
20409334/kippinge-kirke-nationalmuseet


http://falstershistorie.dk/kippinge.html


Kippinge Kirke var i middelalderen en valfartskirke, fordi den angiveligt skulle eje nogle dråber af Kristi blod. Efter reformationen i 1536 blev kulten knyttet til en Maria tavle og Sankt Sørens kilde helt op til begyndelsen af 1800-tallet. Kirken har muligvis været viet til Vor Frue, men Sankt Nikolai nævnes også. Vest for kirken findes et rekonstrueret kildehus, hvor lokale amatørarkæologer i 1964 påviste kirkens helligkilde. På en kirkegårdsportal står årstallet 1524. Kirken består af et gotisk langhus af tegl med flere sengotiske tilbygninger, bl.a. et tårn med et meget højt lanternespir fra 1701 og et kapel i vest, som blev bygget til tårnet. I koret er der bevaret nogle kalkmalerier fra omkring 1350. Tegningen herunder af Kippinge Kirke mellem Vester Kippinge og Øster Kippinge stammer fra Resens Atlas fra omkring 1670.
 
Rytterskoletavlen  
Der findes ikke registrerede oplysninger om tavlen i Vester Kippinge. Et rygte vil vide, at tavlen blev brugt som trappesten i en tidligere præstegård, men det kan ikke bekræftes. Tavlen må derfor regnes som forsvundet.
Et andet rygte om, at rytterskoletavlen fra Kippinge muligvis skulle befinde sig på Sofie Rifbjerg Efterskole i Nr. Alslev, er (endnu) ikke undersøgt.
 


Egelev


Herover er gengivet et ældre foto af rytterskolen i Egelev fra et ukendt år. På det postkort med ´Parti fra Egelev´, som
herunder er medtaget i en let beskåret udgave, ses rytterskolen midt i fotografiet, som er dateret til omkring 1908.

Historie  
Rytterskolen i Egelev blev opført i 172?.og blev udvidet i 1835.


Udsnit af ældre kort over landsbyerne Riserup og Egelev.

Rytterskolen blev nedlagt i 1890, da den blev afløst af den nyopført Egelev Skole.

ikke færdigskrevet


Skolebillede fra rytterskolen i Egelev med elever og lærer opstillet foran facaden. Bemærk rytterskoletavlen over døren. Foto fra ca. 1880. Læreren på billedet menes at være skoleholder Jonsen. Fotografiet befinder sig på Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster
 

 
 


Rytterskolen i Egelev set fra nord. Fotografi fra et ukendt år på Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster. Herunder er medtaget et fotografi af Egelev Skole, Riserupvej 16, som i 1890 afløste den gamle rytterskole.





 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
? Jonsen
?
 
?
? 1880 ?
?
 
Rytterskoletavlen  
Tavlen blev i 1890 flyttet til ? og senere igen flyttet til Nørre Vedby Centralskole (herunder), hvor den blev opsat i en gang på skolen. Teksten, som er trukket op med sort, er let læselig. Topkanten er afskåret, men som helhed må bevaringstilstanden dog vurderes som god.

Kommende foto af rytterskoletavlen

 

Nørre Vedby


Nørre Vedby ligger i Guldborgsund Kommune lige ved Falsters højeste punkt, Møllebanken, omkring 6 kilometer
fra Nørre Alslev, 12 kilometer fra Vordingborg og ca. 16 kilometer nord for Nykøbing Falster. Nørre Vedby Kirke
ligger ca. 3 kilometer sydøst for Nørre Vedby med samme afstand til nabobyen Nørre Alslev.Kirken er opført i
sidste halvdel af 1200-tallet og er dermed den yngste middelalderkirke i pastoratet. Den rummelige kirke, der er
egnens største, er blevet kaldt for "Nordfalsters domkirke". Våbenhuset har af sit gotiske murværk kun gavlen
bevaret, efter at muren i vestre side og hele taget i 1832 blev nyopført. I kirken, som desuden har en meget fin
akustik, er der flere smukke epitafier. Herunder ses et nyere foto af den nuværende centralskole i Nørre Vedby.


Historie  
Rytterskolen i Nørre Vedby blev opført  i 172?


Udsnit af kort fra 1800-tallet over Nørre Vedby. Placeringen af skolen er tydeligt anført.

Rytterskolen er senere nedrevet (1878?) og erstattet af en ny skole, Nørre Vedby Skole, som i 1955 (?) blev erstattet af en nyopført centralskole. Den nedlagte skolebygning fungerede derefter i en periode som kommunekontor.


´Nyskolen´ i Nr. Vedby erstattede den gamle rytterskole i 1872/1878 (?) og fungerede som skole indtil 1955 (?), hvorefter også den blev nedlagt og derpå i en periode fungerede som kommunekontor. Det er (endnu) usikkert, om fotografiet er korrekt.

Opførelsen af den større Nørre Vedby Centralskole på Vigvej blev påbegyndt i 1955 med et firfløjet anlæg opført i røde sten. Senere tilbygninger, bl.a. en sportshal og 6 lærerboliger m.m. blev tilføjet i 1950-erne og de følgende år. Senest blev skolen i 1977 udvidet med endnu en tilbygning.




 

År 1900 begyndte undervisningen af de yngste elever i den nyopførte forskole. De første 27 år blev forskolen ledet af lærerinde K. Nielsen, som kunne være den person, som står i døren, mens børnene står i vinduet for at følge fotografens arbejde med at fotografere.


Skolen i Nørre Vedby er her set fra nordvest. Fotografiet, som er fra 1964, findes på Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster. Det samme gælder fotografiet herunder af Nørre Vedby Centralskole, som er dateret uden år, men fra perioden mellem 1955 - 1970.




 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?

 

? Links til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://danmarkskirker.natmus.dk/kirkedata/maribo/
noerre-vedby-kirke/
Sandstenstavlen  
Tavlen blev 1878 flyttet en nyere, men nu nedlagt skole, som senere blev kommunekontor. Den grå sten har enkelte spor efter jern, men er ellers velbevaret med tydelig og læsbar tekst. Kommende foto af rytterskoletavlen


Nørre Alslev


Nørre Alslev er en stationsby på Falster  ca. 15 kilometer nord for Nykøbing Falster. Byen ligger i Nørre Alslev Sogn og
dermed i Guldborgsund Kommune. Nørre Alslev er den næststørste by på Falster efter Nykøbing Falster og er et vigtigt
trafikknud
epunkt for Nordfalster. Nørre Alslev Kirke er kendt for sine kalkmalerier bl.a. af den berømte Elmelundmester.

Historie  
Opført 1722 på nuværende adresse Gåbensevej 6
Skolen er ombygget mod nord i 1835 og mod syd i 1856, hvor der blev opført nogle tilbygninger.


Udsnit af kort fra 1800-tallet over Nørre Alslev. Kirken ligger lidt uden for byen i sydlig retning. Nord for kirken ligger først fattighuset og derefter rytterskolen.

Efter skolens nedlæggelse i 1902, blev der indrettet tre lejligheder i bygningen, der nu fremtræder rødkalket og med sorte betonteglsten.

ikke færdigskrevet og redigeret
 


Den nyopførte skole på Gåbensevej, som afløste rytterskolen, da denne blev nedlagt 1902 (foto fra 1905). Herunder Nørre Alslev Skole i dag.


 


Rytterskolen i Nørre Alslev findes stadig, men er i årenes løb forlænget i begge ender. Alligevel kan man forholdsvis let ´se´ den gamle rytterskole i bygningen.


Ældre fotografier af  rytterskolen i Nr. Alslev (foto herover fra ukendt år, foto herunder fra 1964).


 

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 
? Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://falstershistorie.dk/noerrealslev.html

http://museum-online.dk/mlf/kulturmiljoe/Nr_Alslev.pdf
Rytterskoletavlen  
Tavlen blev nedtaget 1902 og 1967 sat op i forhallen på
Nr. Alslev Forbundsskole. Senere blev tavlerne fra rytterskolerne i Nørre Alslev og  i Torkildsstrup anbragt i magasin. Det lykkedes ejeren af skolen i Nr. Alslev at få kommunens tilladelse til at føre rytterskoletavlen tilbage til den gamle rytterskole. Det skete i 1982. Angiveligt skulle det imidlertid være stenen fra rytterskolen i Torkildstrup, som i dag fejlagtigt er opsat i Nr. Alslev. Den grå tavle er med tydelig tekst og i god bevaringstilstand.

(Skolen, der i 1902 erstattede rytterskolen blev nedrevet ved vejgennemføringen i 1962
Rytterskoletavlen genopsat 1976)

ikke færdigskrevet og redigeret



 

animated gif

finn@thorshoj.dk


Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)


Hovedmenu (klik på billedet)

E-mail: Klik på adressen

Hit Counter  (besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017)