Landsbyen Store Torøje

Store Torøje er en landsby på Sydsjælland, som ligger i Smerup Sogn mellem Faxe og Store Heddinge i Faxe Kommune. Byen nævnes allerede i 1397 (Thorøwe).Den almindelige stavemåde gennem mange år var Taarøje, men da dette navn nærmest var meningsløst, opstod der ligefrem en bevægelse for at få dette navn ændret. Det var særligt lærer Seidenfaden fra Store Torøje, der førte an. Han ville ændre bynavnet til Thorshøje på grund af et par bronzealderhøje, som fra gammel tid bar navnet Thorshøje, som antagelig er udledt af Thoris høj (gravhøj). Skelhuset imellem Smerup og Store Torøje hedder den dag i dag, Højhuset eller Høvhuset. Navnet Thorshøje vandt dog aldrig rigtig indpas.
 
Under Svenskekrigene sidst i 1650-erne kom det til kamp i Torøje mellem nogle svenske soldater og ´Gøngehøvdingen´, Svend Poulesen, og hans folk, som det fremgår af dette uddrag fra 1658 af en indberetning fra Svend Poulsen til Frederik III. Svend Poulsen rapporterer bl.a. at "eftersom vi fik Kundskab, at paa Totterupholm (herregården Rosenholm ved Faxe) laa en Løjtnant med nogle Ryttere, hvorfor jeg straks begav mig derhen; men en Bonde i Fakse havde alt advaret ham, saa at de var alt borte; men nogle Heste bekom vi der. Saa drog vi tilbage til Karise. Der skød vi en Kvartermester og tre Ryttere. Drog vi saa ned ad Landevejen (mod Vordingborg), og i Lystrup kom vi til en ganske Hob af Proviantvogne, som skulde til Lejren (den svenske hovedlejr ved København). Dennem kom vi tilbage igen, og lod dem køre hjem, og 4 Ryttere skød vi ihjel, som var med Provianten. Drog vi saa til Fiskerhoved og straks ud i Stevns Herred og i Taarøje, Lyderslev og de andre omliggende Byer: skød vi 3 Kvartermestre og 8 Ryttere ihjel. Dog maatte vi straks begive os derfra, formedelst at der laa 300 Ryttere ved Prambroen og en ganske Hob i Store Heddinge".

Der findes ikke noget samtidigt billede hverken af snaphanerne eller af Svend Poulsen, så tegningerne herover stammer fra Carit Etlars berømte 
- stærkt romantiserede, men dramatiske - romaner om ham; "Gøngehøvdingen" fra 1853 og fortsættelsen, "Dronningens vagtmester" fra 1855.
Carit Etlar hed i virkeligheden Carl Brosbøll (1816-1900) og romanerne er gennemsyret af hans glødende nationalisme. Brosbøll giver faktisk et
ganske positivt billede af svenskerne som ærlige og tapre krigere, men deres tyske lejetropper bliver skildret som brutale og nedrige. Det er
utvivlsomt den samtidige dansk-tyske konflikt om Slesvig, som har farvet fremstillingen. Brosbøll var nemlig selv frivillig i Treårskrigen 1848-1850,
hvor Sverige støttede Danmark. Det var Brosbøll, som opfandt tilnavnet ”Gøngehøvdingen” og gjorde Svend Poulsen til en slags dansk nationalhelt.
"Gøngehøvdingen" findes også i en svensk version. Den svenske forfatter og journalist Carl August Cederborg (1849-1933), som selv kom fra Gønge
Herred i Skåne, udgav i 1899 romanen med den samme titel, "Göingehövdingen". Den virkelige Svend Poulsen (ca. 1610- ca. 1679) deltog som
officer på dansk side i svenskekrigene og var en af de mest kendte snaphaneledere. Snaphanerne var irregulære soldater, som kæmpede på
dansk side under krigene. Den anden hovedperson i romanerne, nemlig Svends svoger og trofaste følgesvend,
væbneren Ib, som i romanen
siden bliver vagtmester for dronningen er - ligesom Svend Poulsen - baseret på en virkelig person, nemlig Laurids Hemmingsen, der stammede fra
landsbyen Lyderslev, som er nabobyen til Store Torøje et par kilometer i østlig retning. I 1676 blev ´Svend Gønge Poulsen´ udnævnt til vagtmester
på Stevns. Svenskerne opfattede ikke snaphanerne som partisaner, men som kriminelle, og straffen for de af snaphanerne, som svenskerne fik fat
på, var henrettelse  - ofte endda spiddet levende på pæle. Også Laurids Hemmingsen blev fanget af svenskerne og ´stejlet´. ved Thurbyholm to dage
før krigens afslutning i 1660. Hemmingsen har siden fået en mindesten, som står foran Lyderslev Kirke. Svend Poulsen overlevede krigen og fik
efterfølgende skænket hovedgården Lundbygård for sin indsats af Frederik III. Det lykkedes imidlertid ikke for Svend Poulsen at få driften af
Lundbygård til at hænge sammen økonomisk. Mindestenen over Svend Poulsen står ved Lundby Kirke lidt til venstre for den foranliggende rytterskole.

Store Torøje
I landsbyen ligger Prins Carls Skole, der blev opført i 1719 som en af tre skoler (blandt endnu flere skoler), som Frederik IVs søskende prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig lod opføre for børn fra landsbyerne på godset Vemmetoftes jorder. Bygningen rummede både skolestue og bolig for læreren og hans familie. I 1916 blev skolen restaureret med midler fra Vemmetofte Kloster og senere indrettet til museum. Det er dog bygningen, som er interessant. Der er således ikke nogen egentlig ´udstilling´ i, hvad man derfor med venlighed måske kan betegne som Danmarks ´tommeste´ museum. Store Torøje blev udskiftet i 1829. I landsbyen er der ca. 50 husstande. Tidligere statsminister Viggo Kampmann, som havde en ejendom i landsbyen, døde hér i 1976.

I landsbyen St. Torøje ligger en gammel landsbyskole, Prins Carls Skole – en lille stråtækt bindingsværksbygning, opført i 1719 af Prins Carl, som
var broder til  Frederik IV. Bygningen, der til højre for indgangen indeholder skolestue og til venstre skolemesterens bolig, står på den oprindelige
plads ved landsbygaden, Nordhøjvej, i Store. Torøje. Store Torøje Skole, som afløste prins Carls skole i 1830, ses herunder på et fotografi fra et
ukendt år. Skolen blev revet ned i 1916 og erstattet af en nyopført skole på samme plads. Skolefotoet fra ca. 1906-1907. Bagerst med bowlerhat
ses overlærer H.B. Seidenfaden. Fotografiet findes på Stevns Lokalhistoriske Arkiv i Store Heddinge.
 
Lille Torøje, som tidligere også blev stavet Lille Taarøje, blev anlagt 1767-69 som en udflytning fra Store Torøje, og blev udskiftet i 1813. I 1912 fik
byen forsamlingshus.Nord for byen ligger den 18 meter høje Hyllehøj, som er en overpløjet gravhøj, formentlig afgravet og udjævnet cirka 1830-40.
Fotografierne herunder viser mindestenen for udflytterbyens grundlæggelse, et postkort fra et ukendt år og d
et nu nedrevne ´fattighus´.
På stenen står: 1767 grundlagdes Lille Torøje med syv gårde

                       Henfarne slægter
                       i landets marv
                       sig ej fornægter
                       bevar din arv.

Bystævnet - eller Byens have - omfatter endvidere syv sten med hvert sit matrikelnummer for de enkelte ejendomme.
(Litteraturhenvisning: Niels P. Kristensen: "Bidrag til Lille Torøje by's historie fra byens udflytning 1767-68.", 2. udgave 1967.)
 

Lille Torøje
Omkring 1767 blev en gruppe bønder flyttet ud fra Torøje til en ny landsby et par kilometer syd for Torøje. Udflytterb
yen kom til at hedde Lille Torøje, og den gamle landsby blev derefter kaldt for Store Torøje. Sådan er det stadig. Niels P. Kristensen, der i 1946 samlede sine personlige optegnelser i en lille bog, som oprindelig  ”udkom” i kun to eksemplarer. Forfatterens efterkommere har siden afskrevet og genskrevet og hele teksten kan læses i Lokalhistorisk Arkiv. Her er en lille ´smagsprøve´ fra 1933: "Alene navnet har der været forskellige meninger om. De gamle ville vide, at da byen blev flyttet ud fra Store Torøje, var den almindelige mening, at den skulle have haft navnet, Nyby. Men de gamle bøger og papirer fra Vemmetofte Klosters kontor viser, at byernes navne da er skrevet Tårø, og endnu i vore dage bruges det navn, der muligvis stammer fra den tid, da der var sejlads fra Vemmetofte Strand og til Prambroen. Den almindelige stavemåde gennem mange år var Tårøje, men da det jo med god grund kunne siges, at dette navn nærmest var meningsløst, rejste der sig for ikke så mange år siden en bevægelse for at få dette navn ændret. Det var særligt lærer Seidenfaden, Store Torøje, der førte an, han ville ændre navnet til Thorshøje, idet han gik ud fra, at der fandtes et par høje som fra gammel tid bar navnet Thorshøje. Skelhuset imellem Smerup og Store Torøje hedder den dag i dag, Højhuset eller Høvhuset. Navnet Thorshøje vandt aldrig rigtig indpas. Nu er en mellemting det mest brugte, idet man nu i de fleste tilfælde skriver navnet, Lille Torøje. Ja, navnet kan jo have sin betydning, men det er jo ikke det afgørende, det sætter jo som sådan ikke spor af præg på en by, hvad den hedder. At det derimod kunne være af interesse at kende navnets historiske oprindelse, er jo en anden side af sagen. Når man nu i 1933 står på trekanten ved Brugsforeningen og ser mod syd og vest, ser man, på begge sider af den asfalterede gade, hyggelige haver med frugttræer og blomster. Så kan man ikke frigøre sig for, at drage sammenligning med det oprindelige, og der bliver en meget stor forskel. En forskel, der bærer vidne om et stort og energisk arbejde, der bærer vidne om en udvikling i retning af skønhedssans og sans for at gøre hjemmene hyggelige ved at lade sol og varme få adgang og ved at opelske et blomsterflor, til glæde og smykke både inde og ude. Dengang da gårdene endnu lå i byen, var der en gade, der som gade betragtet kun var smal, men gårdspladsen optog et stort areal. På begge sider var plantet piletræer, derefter en temmelig bred grøft, derefter et såkaldt stengærde, inden for dette igen en række piletræer. Altså fire rækker piletræer, to på hver side, skulle jo ikke bidrage til at gaden blev tør eller god at færdes på.Når så dertil kommer, at alle møddinger gik ud til gaden og at det selvfølgelig ikke altid kunne undgåes, at møddingvandet kom til at stå i grøfterne, vil man let kunne indse, at gaden ikke kunne virke som nogen skønhedsåbenbaring. Een ting må man dog tage i betragtning, at en mødding dengang og nu er to forskellige ting, foruden det, at der dengang kom meget mere halm i selve gødningen, kom dertil, at her gik fårene om vinteren og her fik de deres foder, der væsentligst bestod af den dejligste ærtehalm og det i så rigeligt mål, at der næsten altid var en tør og ren overflade. Derfor var det også sådan i de fleste landsbyer, og jeg kan ikke tænke mig, at Lille Torøje har dannet nogen undtagelse, at møddingen var en yndet tumleplads, hvor ungdommens overflødige kraft gav sig udslag i den tids boksning og alle slags kraftprøver og det må vel indrømmes, i en meget mere tiltalende form, end nutidens undertiden til det usmagelige drevne sportsvæsen. Takket være ærtehalmen kunne pladsen bruges uden at søndagspudsen tog alt for stor skade. Når der altid dengang var god tid på ærtehalmen, var det fordi de gamle havde erfaret, hvad nu ad videnskabens vej er fastslået, at en gang ærter i omgangen, var lige så godt som en gang gødning. Derfor havde et skifte ærter i omgangen sin bestemte plads og manglede aldrig i et ordentligt landbrug. Ja, det var jo et lille sidespring og kommer som sådan ikke byens historie ved. Omkring 1768 blev byen flyttet ud fra Store Torøje, og bygget på dens nuværende plads. Såvidt vides, har der aldrig fundet fællesdrift sted. Hver fik sit areal, som det tildels endnu ligger. Som før nævnt lå alle gårdene dengang i byen."


Landsbyen Store Torøje ligger nogenlunde mellem Faxe og Store Heddinge, syd for Køge, ´østligt´ for Næstved og Haslev og sydøst for Karise.
.


Nordhøjvej er den gennemgående hovedgade i byen. På fotografiet herover til venstre ses vejen i sydlig retning. Den hvide bygning lidt til venstre for
midten er Prins Carls skole fra 1719. Den røde bygning i forgrunden er den skole, som blev taget i brug Fotografiet til højre viser Nordhøjvej i nordlig
retning. Her kan man også se den gamle skole i midten af billedet. Herunder ses Østergpård, som er en af de fire større gårde, som ligger i landsbyen.,


På fotografiet herunder til venstre ses ´udmundingen´ af Nordhøjvej mod syd, med gadekæret og forten, der i dag er tilvokset parkeringsplads m.m.,
men som oprindelig udgjorde landsbyens centrum i ældre tid. En af landsbyens gårde, Elmegård, ligger stadig på denne plads. Til højre ses et udsnit
af et ældre kort (ca. 1900) over Store Torøje.


Gadekæret i Store Torøje, som herunder ses på et postkort fra 1912, er siden omdannet til en parkeringsplads, og i dag r der kun et lille vandhul
tilbage af forten i midten af den gamle landsby. Forsamlingshuset Thorsborg er den røde bygning, som ses i baggrunden, og Elmegård, som er
den hvide gård i højre side af billedet, ses i venstre side på det gamle postkort. Det hvidkalkede bindingsværkshus med stråtaget lidt til højre for
midten i billedet var på det tidspunkt landsbyens ældste bygning, - ældre end Prins Carls skole fra 1919, som lige kan skimtes i baggrunden til
højre for telegrafpælen. Den gamle bygning blev revet ned omkring 2015, da den på det tidspunkt var i stærkt forfald efter at have været ubeboet
i lang tid og i stedet været anvendt som hønsehus m.m. Postkortet fra 1912, som her er gengivet let beskåret, findes på
Faxe Kommunes Arkiver.





Forsamlingshuset Thorsborg, som ligger ved resterne af gadekæret midt i byen, blev opført i 1912.


Prins Carls Skole i Store Torøje blev opført i 1719 og fremstår i dag præcis som den så ud, da den blev bygget. Det er Danmarks ældste bevarede
landsbyskole, som stadig ligger uforandret på den grund, hvor den blev bygget


Som den ældste bevarede bygning i Store Torøje ligger Prins Carls Skole midt på hovedgaden på adressen Nordhøjvej 6. Den smukke, gamle bygning,
som i dag er skolemuseum, ses her vinterklædt i skarp forårssol.
Til højre ses et matrikelkort fra 1815 over både Store Torøje og Lille Torøje.


Udsnit af kort fra 1800-tallet med Store Spjellerup - Store Torøje - Lyderslev. St. Spjellerup og St. Torøje hører i dag til Faxe Kommune, og Lyderslev
ligger i Stevns Kommune. Kommunegrænsen er den å, som krydser landevejen mellem St. Torøje og Lyderslev. Prins Carls Skole i St. Spjellerup fra
lå dér, hvor hospitalet er anført. ´Hospital´ er det gamle ord for en fattiggård. Det store gadekær i St. Torøje fremgår klart af kortet. Prins Carls Skole
i St. Torøje er ligeledes markeret.




Lidt mere om landsbyens huse og historie

  På billedet ses ´hovedgaden´, Nordhøjvej, i ´Store Thorshøje´, som der står på postkortet, i 1921. I dag er vejen asfalteret, men på fotografiet er det stadig en grusvej. Helt til højre ses et hjørne af Prins Carls Skole. Til venstre herfor ligger den "nye" skole, som afløste Prins Carls Skole i 1830.
Den gamle skolebygning fra 1719 blev derefter anvendt til privat beboelse helt frem til første verdenskrig. Det fremgår tydeligt, at de to bygninger lå meget tæt på hinanden. Fotografiet er fra før istandsættelsen af Prins Carls skole i 1916.  men trukket nogle meter tilbage for vejen.
 
  Den ´nye´ skole, som afløste Prins Carls Skole i 1830, er uden datering. Bygningen i baggrunden til højre er Prins Carls Skole, som på dette tidspunkt blev anvendt til privat beboelse. Den ´nye´ skole var dog så nedslidt, da man istandsatte Prins Carls Skole i 1919, den blev revet ned samme år og erstattet af en større skole på den samme grund, men blot lidt længere tilbage fra vejen.
  Skolen, som erstattede skolen fra 1830 blev opført på den samme grund som 1830-skolen, blot trukket nogle meter væk fra Nordhøjvej. 1830-skolen blev derpå revet ned og pladsen anvendt til en lille skolegård. Denne skole blev opført med teglsten og fast tag. Bygningen eksisterer stadig, men blev afløst som skole i 1939 af en nyopført centralskole for børnene i Store Torøje, Smerup og Store Spjellerup, som blev opfør et par kilometer vest for Store Torøje mellem Store Torøje og nabobyen Store Spjellerup.
Den nedlagte skolebygning blev derpå indrettet som kommunekontor for Smerup  Kommune, som Store Torøje hører under.
Ved kommunesammenlægningerne i 1972, blev bygningen frasolgt til privat ejendom, og siden har bygningen været anvendt til privat beboelse.
    Spjellerup-Smerup Skole

 Da Faxe Kommune i 2009 valgte at nedlægge denne skole, som hed Spjellerup-Smerup Skole og var en ganske almindelig folkeskole, blev bygningerne solgt til beboere, som indrettede dem til en friskole.
 
 

Skolen i Lille Torøje
1
767Omkring 1768 blev byen flyttet ud fra Store Torøje, og bygget på dens nuværende plads. Såvidt vides, har der aldrig fundet fællesdrift sted. Hver fik sit areal, som det tildels endnu ligger. lå alle gårdene dengang i byen "I denne sommer vare denne Nye Bye bleven anlagt og 7 Gaarde taget fra Taarøye, og opbygt paa denne Plads mod Stranden, paa det de baade kunne have deres Jorder nærmere ved sig, da de tilforn laa dem saa langt fra Haanden, at de ey kunde drive dem til gauns saa og at de kunde have lejlighed at giødske og forbedre deres Jorder med Tang af Standen". ikke færdigredigeret

  Forsamlingshuset Thorsborg foto fra ca. 1980 (Faxe Kommunes Arkiver)
 
 
I 1884 blev den første brugsforening oprettet i Store Torøje. Den lå i det nuværende Pilestræde 4. I 1888 besluttede brugsforeningens bestyrelse imidlertid, at der skulle bygges en ny brugsforening. Den blev bygget på den nuværende adresse Spjellerupvej 39.
 
Butikken fungerede først som brugsforening og til sidst som ´almindelig´ købmandsbutik, men i slutningen af 1900-tallet blev konkurrencen med større forretninger for hård, og butikken i Store Torøje blev  nedlagt. Selve bygningen eksisterer stadig og har i nogle år været anvendt til privat beboelse.

Bemærk i øvrigt den datidige stavemåde af byens navn, Store Taarøje. (med å og ikke o)

Postkortet af brugsforeningen er fra et ukendt år.
  Store Torøje Brugsforening.

den
afbillede Uddeler Jørgen Lund var brugsuddeler i perioden ca. 1966-1973. Brugsen var i ordets oprindelige mening en blandet landhandel. Fotografiet er fra 1973.
På det tidspunkt var der flere forretninger i byen. Foruden Brugsen, som overlevede endnu nogle år, havde byen en smed, en slagterforretning med en meget ´berømt´ spegepølse og et autoværksted, som stadig findes.
  Store Torøje Vindmølle var en hollandsk mølle, der blev opført i stedet for den tidligere stubmølle, som blev nedbrudt i 1902. Fotografiet, som er dateret til omkring 1902- 1929, findes på Faxe Kommunes Arkiver.


Stubmøllen i Store Torøje er her gengivet på et oliemaleri fra 1892 af ukendt kunstner, formentlig en omrejsende gårdmaler. Stubmøllen blev sat i stand efter at være ramt af et lyn i 1890, men den blev atter ødelagt ved endnu et lynnedslag i 1895. Møllen nedbrændte ganske vist ikke ved lynnedslagt, men den blev alligevel revet ned og erstattet af en hollandsk mølle i 1902. En planke fra stubmøllen med en indhugget skrift angiver, at den var opført i 1770. Planken findes stadig på Stevns Museum. Maleriet herunder af den hollandske mølle er den ukendte kunstners barndomshjem.
 
 

Mejeriet Nordhøj, Store Torøje foto ca. 1910 - 1920

Litteraturhenvisning:
 

animated gif

finn@thorshoj.dk


Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)


Hovedmenu (klik på billedet)

E-mail: Klik på adressen

Hit Counter  (besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017)