Store Torøje, tidligere Taarøje, er en
landsby på Sydsjælland, som ligger i
Smerup Sogn mellem
Faxe
og
Store Heddinge i
Faxe
Kommune. Byen nævnes allerede i 1397 (Thorøwe). Den almindelige stavemåde
gennem mange år var Taarøje, men da dette navn nærmest var meningsløst, opstod
der ligefrem en bevægelse for at få dette navn ændret. Det var især lærer
Seidenfaden fra Store Torøje, der førte an. Han ønskede at få ændret bynavnet til Thorshøje på grund af et par bronzealderhøje, som fra gammel tid bar navnet
Thorshøje,
der antagelig er udledt af Thoris høj (gravhøj). Skelhuset imellem Smerup og Store Torøje hedder den dag i dag,
Højhuset eller Høvhuset. Navnet Thorshøje vandt dog aldrig rigtig indpas.
Det oprindelige navn på landsbyen regnes aldersmæssigt for at være samtidigt
med de stevnske ´inge-byer´ og dateres dermed til at være fra før år
500. På en mark tæt ved landsbyen lå sognets eneste stenalderhøj, som menes at
være sløjfet omkring år 1800. Af de to senere bronzealderhøje menes den sidste at
være sløjfet omkring 1820, men omkring 1900 kunne man endnu se en tydelig
forhøjning i marken, hvor højen havde ligget, og hvor markskellet tydeligt gik i en
bue vest om stedet, som det også er anført på et gammelt matrikelkort.
Et lokalt sagn fortæller om kristendommens indførelse på Stevns, at det
oprindelig var meningen, at der skulle opføres en kirke i Torøje, som ligger
dér, hvor den oprindelige oldtidsvej mod Stevns ligger. Man begyndte at bygge
kirken, men det, som blev bygget om dagen, blev revet ned igen om natten af
trolde fra ´Thors høje´ (de 2 hedenske bronzealderhøje).
Kirken blev i stedet
opført i nabolandsbyen
Smerup, der ligger ved
Elleåen, som i dag er et meget beskedent vandløb, der endda delvist er
rørlagt, men som i middelalderen var så bred, at man kunne sejle på åen helt til
Karise, og
som undertiden blev anvendt af vendiske skibe, og det førte til, at landsbyerne byerne
undertiden blev overfaldet og plyndret. ´Smerupperne´ og ´Torøjerne´ havde som
folk ry for at være meget forskellige af temperament. Smerupperne var rolige
folk, fortæller den lokale sagnhistorie. Smerup hører til den stevnske åbygd, som ´blev
regeret af den besindige´
Ellekonge
eller Elverkonge fra den nærliggende
Elverhøj, mens Torøje hører til den stevnske kystbygd, hvor det var den
noget mere vilde
Klintekonge,
som regerede. Sagnhistorien sammenblander dog undertiden de to ´konger´.
De to sogne blev dog senere lagt sammen, og da kirken lå i Smerup,
kom sognet derfor til at hedde Smerup Sogn. Den senere biskop over Sjællands Stift,
J. P.
Mynster, var sognepræst i den tredje af landsbyerne, Spjellerup, i årene
1801-1811. Embedet omfattede både Spjellerup og Smerup sogne, som Torøje hørte
til. I sine erindringer lagde bispen da heller ikke skjul på, at det var
folkene i Torøje, som voldte de største vanskeligheder. Torøje og de to nabolandsbyer, som hørte under
Vemmetofte Kloster, blev udskiftet
i 1829, og kun 7 af de oprindelige 23 gårde i Torøje blev tilbage i byen. Ved
samme lejlighed oprettedes 16 husmandsbrug i byens udkant, som i dag stadig har
navnet ´Torøje Huslodder´. I perioden 1762-1767 blev 7 gårde til bøndernes
store utilfredshed tvangsudskiftet til en ny placering nogle få kilometer fra Torøje.
Den nye bebyggelse fik navnet `Lille Torøje´, og den oprindelige Torøje skiftede
derfor navn til ´Store Torøje´. Den endelige udskiftning af området faldt
helt på plads i 1813.
Under
Svenskekrigene sidst i 1650´erne kom det til kamp i Torøje mellem nogle svenske
soldater og ´Gøngehøvdingen´, Svend Poulesen, og hans folk, som det fremgår af
det efterfølgende uddrag fra 1658 af en indberetning fra Svend Poulsen til Frederik III,
hvor han bl.a.
rapporterer, at "eftersom vi fik Kundskab, at paa Totterupholm
(herregården Rosenholm ved Faxe)
laa en Løjtnant med nogle Ryttere, hvorfor jeg straks begav mig derhen; men en
Bonde i Fakse havde alt advaret ham, saa at de var alt borte; men nogle Heste
bekom vi der. Saa drog vi tilbage til Karise. Der skød vi en Kvartermester og
tre Ryttere. Drog vi saa ned ad Landevejen
(mod Vordingborg),
og i Lystrup kom vi til en ganske Hob af Proviantvogne, som skulde til Lejren
(den svenske hovedlejr ved
København).
Dennem kom vi tilbage igen, og lod dem køre hjem, og 4 Ryttere skød vi ihjel,
som var med Provianten. Drog vi saa til Fiskerhoved og straks ud i Stevns Herred
og i Taarøje, Lyderslev og de andre omliggende Byer: skød vi 3 Kvartermestre og
8 Ryttere ihjel. Dog maatte vi straks begive os derfra, formedelst at der laa
300 Ryttere ved Prambroen og en ganske Hob i Store Heddinge".
Der findes ikke noget samtidigt billede hverken af snaphanerne eller af Svend Poulsen, så tegningerne herover stammer fra Carit Etlars berømte - stærkt romantiserede, men dramatiske - romaner om ham; "Gøngehøvdingen" fra 1853 og fortsættelsen, "Dronningens vagtmester" fra 1855. Carit Etlar hed i virkeligheden Carl Brosbøll (1816-1900), og romanerne er gennemsyret af hans glødende nationalisme. Brosbøll giver faktisk et ganske positivt billede af svenskerne som ærlige og tapre krigere, men deres tyske lejetropper bliver skildret som brutale og nedrige. Det er utvivlsomt den samtidige dansk-tyske konflikt om Slesvig, som har farvet fremstillingen. Brosbøll var nemlig selv frivillig i Treårskrigen 1848-1850, hvor Sverige støttede Danmark. Det var også Brosbøll, som opfandt tilnavnet ”Gøngehøvdingen” og gjorde Svend Poulsen til en slags dansk nationalhelt. "Gøngehøvdingen" findes også i en svensk version. Den svenske forfatter og journalist Carl August Cederborg (1849-1933), som selv kom fra Gønge Herred i Skåne, udgav i 1899 romanen med den samme titel, "Göingehövdingen". Den virkelige Svend Poulsen (ca. 1610- ca. 1679) deltog som officer på dansk side i svenskekrigene og var en af de mest kendte snaphaneledere. Snaphanerne var irregulære soldater, som kæmpede på dansk side under krigene. Den anden hovedperson i romanerne, Svends svoger og trofaste følgesvend, væbneren Ib, der i romanen siden bliver vagtmester for dronningen er - ligesom Svend Poulsen - baseret på en virkelig person, nemlig Laurids Hemmingsen, der stammede fra landsbyen Lyderslev, som er nabobyen til Store Torøje et par kilometer i østlig retning. I 1676 blev Svend Poulsen udnævnt til vagtmester på Stevns. Svenskerne opfattede ikke snaphanerne som partisaner, men som kriminelle, og straffen for de af snaphanerne, som svenskerne fik fat på, var henrettelse - ofte endda spiddet levende på pæle. Også Laurids Hemmingsen blev taget til fange af svenskerne. Det skete i landsbyen Snesere, hvor bl.a. præsten havde forrådt ham til svenskerne. Laurids Hemmingsen blev dødsdømt og ´stejlet´ ved Thurbyholm to dage inden krigens endelige afslutning i 1660. Hemmingsen har siden fået en mindesten, der står foran Lyderslev Kirke og som er gengivet på fotografiet herover. Svend Poulsen overlevede krigen og fik efterfølgende skænket hovedgården Lundbygård for sin indsats af Frederik III. Det lykkedes imidlertid ikke for Svend Poulsen at få driften af Lundbygård til at hænge sammen økonomisk. Mindestenen over Svend Poulsen står ved Lundby Kirke lidt til venstre for den foranliggende rytterskole. (Yderligere information om Svend Poulsen, Carit Etlar og endda med links, som ikke blot giver mulighed for både at læse hele Carit Etlars romaner om "Gøngehøvdingen" og "Dronningens Vagtmester", men også giver mulighed for at se spillefilmen "Gøngehøvdingen" fra 1961, findes på Foreningen Svend Gønges hjemmeside på http://www.svend-goenge.dk/). Mindestenen for Laurits Hemmingsen, som ses herover til højre, er opstillet foran kirken i Lyderslev. |
Store Torøje
I landsbyen ligger
Prins Carls Skole, der blev opført i 1719 som en af tre skoler (blandt
i alt 24 skoler), som
Frederik IVs søskende,
prins Carl og
prinsesse Sophie Hedevig lod opføre for børn fra landsbyerne på
godset Vemmetoftes jorder.
Bygningen rummede både skolestue og bolig for læreren og hans familie. I 1916
blev skolen restaureret med midler fra Vemmetofte Kloster og senere indrettet
til museum. I 2018 blev den fredede skolebygning solgt til en privat køber, da
det ikke lykkedes at gøre Faxe Kommune interesseret i at bevare bygningen, som
hermed - med fredningsmyndighedernes accept - omdannes til fritidshus. Store Torøje,
som blev udskiftet i 1829,
udgøres i dag af ca. 50 husstande.
Tidligere statsminister
Viggo Kampmann, som havde en ejendom i udkanten af landsbyen, døde hér i 1976.
I landsbyen St.
Torøje ligger en gammel landsbyskole, Prins Carls Skole – en lille stråtækt
bindingsværksbygning, opført i 1719 af Prins Carl, som
var broder til Frederik IV. Bygningen, der til højre for indgangen
indeholder skolestue og til venstre skoleholderens bolig, står på den
oprindelige
plads ved landsbygaden, Nordhøjvej, i Store. Torøje. Store Torøje Skole, som
afløste prins Carls skole i 1830, ses herunder på et fotografi fra et
ukendt år. Skolen blev revet ned i 1916 og erstattet af en nyopført skole på
samme plads. Skolefotoet fra ca. 1906-1907. Bagerst med bowlerhat
ses overlærer H.B. Seidenfaden. Fotografiet findes på Stevns Lokalhistoriske
Arkiv i Store Heddinge. |
Lille Torøje, som tidligere
også blev stavet Lille Taarøje, blev anlagt 1767-69 som en udflytning
fra Store Torøje, og blev udskiftet i 1813. I 1912 fik
byen forsamlingshus. Nord for byen ligger den 18 meter høje Hyllehøj, som
er en overpløjet gravhøj, formentlig afgravet og udjævnet cirka 1830-40.Fotografierne herunder viser mindestenen for udflytterlandsbyens
grundlæggelse, et postkort fra et ukendt år og det
nu nedrevne ´fattighus´.
På stenen står: 1767 grundlagdes Lille Torøje med syv Gaarde Henfarne Slægter i Landets Marv sig ej fornægter bevar din Arv. Bystævnet - eller Byens have - omfatter endvidere syv sten med hvert sit matrikelnummer for de enkelte ejendomme. (Litteraturhenvisning: Niels P. Kristensen: "Bidrag til Lille Torøje bys historie fra byens udflytning 1767-68.", 2. udgave 1967.) |
Lille Torøje
Omkring 1767 blev en gruppe bønder flyttet ud fra
Torøje til en ny landsby
et par kilometer syd for Torøje. Udflytterbyen kom efterhånden til at hedde
Lille Torøje, og
den gamle landsby blev derefter kaldt for Store Torøje. Sådan er det stadig.
En lokal beboer, Niels P. Kristensen, samlede i 1946 sine personlige optegnelser
gennem flere år i en lille
bog, der fik titlen. "Bidrag til Lille Torøje
by's historie fra byens udflytning 1767-68", som oprindeligt ”udkom” i kun to eksemplarer.
Forfatterens efterkommere har siden afskrevet og dermed kopieret hele teksten,
som nu også kan læses på
Lokalhistorisk
Arkiv. Her er en lille ´smagsprøve´ fra bogen om Lille Torøje, som er
nedskrevet i 1933: "Alene navnet har der været
forskellige meninger om. De gamle ville vide, at da byen blev flyttet ud fra
Store Torøje, var den almindelige mening, at den skulle have haft navnet, Nyby.
Men de gamle bøger og papirer fra Vemmetofte Klosters kontor viser, at byernes
navne da er skrevet Tårø, og endnu i vore dage bruges det navn, der muligvis
stammer fra den tid, da der var sejlads fra Vemmetofte Strand og til Prambroen.
Den almindelige stavemåde gennem mange år var Tårøje, men da det jo med god
grund kunne siges, at dette navn nærmest var meningsløst, rejste der sig for
ikke så mange år siden en bevægelse for at få dette navn ændret. Det var særligt
lærer Seidenfaden, Store Torøje, der førte an, han ville ændre navnet til
Thorshøje, idet han gik ud fra, at der fandtes et par høje som fra gammel tid
bar navnet Thorshøje. Skelhuset imellem Smerup og Store Torøje hedder den dag i
dag, Højhuset eller Høvhuset. Navnet Thorshøje vandt aldrig rigtig indpas. Nu er
en mellemting det mest brugte, idet man nu i de fleste tilfælde skriver navnet,
Lille Torøje. Ja, navnet kan jo have sin betydning, men det er jo ikke det
afgørende, det sætter jo som sådan ikke spor af præg på en by, hvad den hedder.
At det derimod kunne være af interesse at kende navnets historiske oprindelse,
er jo en anden side af sagen. Når man nu i 1933 står på trekanten ved
Brugsforeningen og ser mod syd og vest, ser man, på begge sider af den
asfalterede gade, hyggelige haver med frugttræer og blomster. Så kan man ikke
frigøre sig for, at drage sammenligning med det oprindelige, og der bliver en
meget stor forskel. En forskel, der bærer vidne om et stort og energisk arbejde,
der bærer vidne om en udvikling i retning af skønhedssans og sans for at gøre
hjemmene hyggelige ved at lade sol og varme få adgang og ved at opelske et
blomsterflor, til glæde og smykke både inde og ude.
Dengang da gårdene endnu lå i byen, var der en gade, der som gade betragtet kun
var smal, men gårdspladsen optog et stort areal. På begge sider var plantet
piletræer, derefter en temmelig bred grøft, derefter et såkaldt stengærde, inden
for dette igen en række piletræer. Altså fire rækker piletræer, to på hver side,
skulle jo ikke bidrage til at gaden blev tør eller god at færdes på. Når så
dertil kommer, at alle møddinger gik ud til gaden og at det selvfølgelig ikke
altid kunne undgåes, at møddingvandet kom til at stå i grøfterne, vil man let
kunne indse, at gaden ikke kunne virke som nogen skønhedsåbenbaring. Een ting må
man dog tage i betragtning, at en mødding dengang og nu er to forskellige ting,
foruden det, at der dengang kom meget mere halm i selve gødningen, kom dertil,
at her gik fårene om vinteren og her fik de deres foder, der væsentligst bestod
af den dejligste ærtehalm og det i så rigeligt mål, at der næsten altid var en
tør og ren overflade. Derfor var det også sådan i de fleste landsbyer, og jeg
kan ikke tænke mig, at Lille Torøje har dannet nogen undtagelse, at møddingen
var en yndet tumleplads, hvor ungdommens overflødige kraft gav sig udslag i den
tids boksning og alle slags kraftprøver og det må vel indrømmes, i en meget mere
tiltalende form, end nutidens undertiden til det usmagelige drevne sportsvæsen.
Takket være ærtehalmen kunne pladsen bruges uden at søndagspudsen tog alt for
stor skade. Når der altid dengang var god tid på ærtehalmen, var det fordi de
gamle havde erfaret, hvad nu ad videnskabens vej er fastslået, at en gang ærter
i omgangen, var lige så godt som en gang gødning. Derfor havde et skifte ærter i
omgangen sin bestemte plads og manglede aldrig i et ordentligt landbrug. Ja, det
var jo et lille sidespring og kommer som sådan ikke byens historie ved. Omkring
1768 blev byen flyttet ud fra Store Torøje, og bygget på dens nuværende plads.
Så vidt vides, har der aldrig fundet fællesdrift sted. Hver fik sit areal, som
det til dels endnu ligger. Som før nævnt lå alle gårdene dengang i
byen."
Landsbyen Store Torøje ligger nogenlunde mellem Faxe og Store Heddinge, syd for Køge, ´østligt´ for Næstved og Haslev og sydøst for Karise. |
Nordhøjvej er den gennemgående hovedgade i byen. På fotografiet herover til
venstre ses vejen i sydlig retning. Den hvide bygning lidt til venstre for
midten er Prins Carls skole fra 1719. Den røde bygning i forgrunden er den
skole, som blev taget i brug Fotografiet til højre viser Nordhøjvej i
nordlig
retning. Her kan man også se den gamle skole i midten af billedet. Herunder ses
Østergård, der er en af de fire større gårde, som stadig ligger i landsbyen.
|
På fotografiet herunder til venstre ses ´udmundingen´ af Nordhøjvej mod syd, med
gadekæret og forten, der i dag er tilvokset parkeringsplads m.m.,
men som oprindelig udgjorde landsbyens centrum i ældre tid. En af landsbyens
gårde, Elmegård, ligger stadig på denne plads. Til højre ses et
udsnit
af et ældre kort (ca. 1900) over Store Torøje. |
Gadekæret i Store Torøje, som herunder ses på et postkort fra 1912, er siden
omdannet til en parkeringsplads, og i dag er der kun et lille vandhul
tilbage af forten i midten af den gamle landsby. Forsamlingshuset Thorsborg er
den røde bygning, som ses i baggrunden, og Elmegård, som er
den hvide gård i højre side af billedet, ses i venstre side på det gamle
postkort. Det hvidkalkede bindingsværkshus med stråtaget lidt til højre for
midten i billedet var på det tidspunkt landsbyens ældste bygning, - ældre end
Prins Carls Skole fra 1719, som lige kan skimtes i baggrunden til
højre for telegrafpælen. Den gamle bygning blev revet ned omkring 2015, da den
på det tidspunkt var i stærkt forfald efter at have været ubeboet
i lang tid og i stedet været anvendt som hønsehus m.m. Postkortet fra 1912, som
her er gengivet let beskåret, findes på
Faxe Kommunes Arkiver. |
Gadekæret var centrum i
landsbyen, som tilfældet også var i de fleste andre landsbyer landet
over. Af det oprindelige store gadekær i Store Torøje, som herover ses
på fotografiet er et ukendt år, er der - som allerede nævnt - i dag kun
et ganske lille vandhul tilbage. Bemærk, at landsbyens navn på dette
tidspunkt ikke var ´Torøje´, men det noget ældre ´Thorshøje´, som
refererer til et par bronzealderhøje ved landsbyen, som var helligsted
for asaguden Tor. |
Prins Carls Skole i Store
Torøje blev opført i 1719 og fremstår i dag præcis, som den så ud, da
den blev bygget. Det var Danmarks ældste bevarede landsbyskole, som
stadig lå uforandret på den grund, hvor den blev opført, indtil
bygningen overgik i privateje i 2018. Den gamle skole bliver ombygget
til fritidshus, men facaden søges bevaret, som den ses på fotografiet
herover, der er fra før 2018, hvor bygningen stadig blev anvendt som
skolemuseum, dog uden permanent udstilling. |
Som den ældste bevarede bygning i Store Torøje ligger Prins Carls Skole midt på hovedgaden på adressen Nordhøjvej 6. Den smukke, gamle
bygning, som tidligere fungerede som skolemuseum, ses her vinterklædt i skarp forårssol. Til højre ses et matrikelkort fra 1815 over både Store Torøje og Lille Torøje. |
Udsnit af
kort fra 1800-tallet med Store Spjellerup - Store Torøje - Lyderslev.
Store Spjellerup og Store Torøje hører i dag til Faxe Kommune, og Lyderslev
ligger i Stevns Kommune. Kommunegrænsen er den å, som krydser landevejen mellem St. Torøje og Lyderslev. Prins Carls Skole i Store Spjellerup lå dér, hvor hospitalet er anført. ´Hospital´ er det gamle ord for en fattiggård. Det store gadekær i Store Torøje fremgår klart af kortet. Prins Carls Skole i Store Torøje er ligeledes markeret. |
Lidt mere om landsbyens vigtigste huse og deres historie
På billedet ses ´hovedgaden´, Nordhøjvej, i ´Store Thorshøje´, som der
står på postkortet, i 1921. I dag er vejen asfalteret, men på
fotografiet er det stadig en grusvej. Helt til højre ses et hjørne af
Prins Carls Skole. Til venstre herfor ligger den "nye" skole, som
afløste Prins Carls Skole i 1830. Den gamle skolebygning fra 1719 blev
derefter anvendt til privat beboelse helt frem til første verdenskrig.
Det fremgår tydeligt, at de to bygninger lå meget tæt på hinanden.
Fotografiet er fra før istandsættelsen af Prins Carls skole i 1916, hvor
den ´nye´ skole blev revet ned for at give plads til en nyopført skole
på den samme grund. (Se senere). |
||||
Fotografiet af den ´nye´ skole, som afløste Prins Carls Skole i 1830, er uden datering. Bygningen i baggrunden til højre er Prins Carls Skole, som på dette tidspunkt blev anvendt til privat beboelse. Den ´nye´ skole var dog så nedslidt, da man istandsatte Prins Carls Skole i 1916, at den blev revet ned samme år og erstattet af en større skole på den samme grund. Denne skole, som stadig eksisterer, men i dag anvendes til privat beboelse, blev dog opført lidt længere fra vejen, så der blev plads til en lille skolegård. (Se herunder). | ||||
Skolen, som erstattede
skolen fra 1830, blev opført på den samme grund som 1830-skolen, men i
modsætning til den gamle skole blev den ´trukket´ nogle meter væk fra Nordhøjvej. 1830-skolen blev derpå revet ned
og pladsen anvendt til en lille skolegård. Denne skole blev opført med
teglsten og fast tag. Bygningen eksisterer stadig, omend lettere
ombygget, men den blev afløst som
skole i 1939 af en nyopført centralskole for børnene i Store Torøje,
Smerup og Store Spjellerup, ´Spjellerup-Smerup Skole (se herunder), som blev opført et par kilometer vest for
Store Torøje mellem denne og nabobyen Store Spjellerup. Den nedlagte skolebygning blev derpå indrettet som kommunekontor for Smerup Kommune, som Store Torøje hører under indtil kommunalreformen i 1972. Ved kommunesammenlægningerne i 1972, blev bygningen frasolgt til privat ejendom, og siden har bygningen været anvendt til privat beboelse. |
||||
Spjellerup-Smerup Skole blev
oprettet i 1939 som centralskole for landsbyerne Spjellerup, Store og
Lille Torøje og Smerup. Som folkeskole havde skolen omkring år 2000
omkring 150 elever fra børnehaveklasse og til og med syvende
klassetrin. Faxe Kommune valgte i 2010 at nedlægge skolen, og bygningerne
blev solgt til lokale beboere, som
indrettede den tidligere folkeskole til en privat friskole.
Spjellerup-Smerup Skole havde sidste funktionsdag som kommunal
folkeskole i 2011 og har siden fungeret som
friskole. |
||||
Skolen i Lille Torøje (Lille Taarøje
eller Ll. Thorshøje). |
||||
Forsamlingshuset
Thorsborg blev opført i 1912 ved resterne af gadekæret midt i
byen. Fotografiet til venstre er fra ca. 1980 (Faxe Kommunes Arkiver),
og fotografiet herunder viser forsamlingshuset, som det ser ud i dag
(2016). |
||||
Bemærk i øvrigt den datidige stavemåde af byens navn, Store Taarøje. (med å og ikke o) Postkortet af brugsforeningen er fra et ukendt år. |
||||
Luftfotografi af St. Torøje
Brugsforening fra 1949.
Info følger. |
||||
Uddeler Jørgen Lund, som ses
på fotografiet, var brugsuddeler i Store Torøje Brugsforening i perioden
ca. 1966-1973. Fotografiet menes at være fra 1973. Brugsen var i ordets
oprindelige mening en blandet landhandel, men kunne efterhånden ikke
klare sig i konkurrencen med de større forretninger i de omliggende
byer, Karise, Faxe og Store Heddinge. Den nærmeste købmandsforretning
ligger et par kilometer mod øst i nabobyen Lyderslev på den anden side af
kommunegrænsen mellem Faxe og Stevns Kommuner. På det tidspunkt var der flere forretninger i Store Torøje. Foruden Brugsen, der som nævnt overlevede i endnu nogle år, havde landsbyen indtil omkring årtusindskiftet også en udmærket smed, en slagterforretning med en meget ´berømt´ og derfor efterspurgt spegepølse, som også tiltrak en del kunder fra de omkringliggende byer, samt et autoværksted, som stadig findes. Både Brugsen og smeden er væk for længst. |
||||
|
Stubmøllen i Store Torøje er her gengivet på et oliemaleri fra 1892 af ukendt kunstner, formentlig en omrejsende gårdmaler. Stubmøllen blev sat i stand efter at være ramt af et lyn i 1890, men den blev atter ødelagt ved endnu et lynnedslag i 1895. Møllen nedbrændte ganske vist ikke ved lynnedslaget, men resterne af møllen, som ses på fotografiet til venstre, blev alligevel revet ned og erstattet af en nyopført hollandsk mølle i 1902 (se senere). En planke fra stubmøllen med en indhugget sætning, der lyder: "1770 LOD NIES JØRGENSEN FRIS BØGE DENNE MØLLE" (´bøge´= bygge), findes stadig på Stevns Museum (Østsjællands Museum?) Fotografiet af den lynramte stubmølle findes på Faxe Kommunes Arkiver |
|||
Til venstre ses et udsnit af et kort fra 1770, hvor stub-møllen i ´Taarøye´ er markeret lige syd for landsbyen. |
||||
Den følgende mølle, Store Torøje
Vindmølle, var en hollandsk mølle, der blev opført i stedet for den
tidligere stubmølle, som blev nedbrudt i 1902. Den Hollandske
mølle brændte i 1929 og blev ikke genopført. Maleriet herunder af den
hollandske mølle er den ukendte kunstners barndomshjem. Fotografiet, af
møllen, som er gengivet til venstre, som er
dateret til være fra mellem 1902 og 1929, findes nu på Faxe Kommunes Arkiver. |
||||
I store Torøje ligger der fire større
gårde og et antal huse. En af disse gårde er Vestergård, som her ses på
et luftfotografi fra 1949.
Herunder ses en af gårdens
tidligere ejere,
Niels Peder Nielsen
til hest på Vestergård, som
havde været i slægtens eje gennem flere generationer. Niels Peder
Nielsen og hustruen, Birthe Marie Nielsen, der var barnefødt på
Vestergård, måtte dog fraflytte gården i 1922 eller 1923.
(Tak til
Niels-Erik Thomsen, Tureby.) |
||||
Vestergård, som her er gengivet på et
ældre maleri (til venstre), nedbrændte i 1950, og på grunden ligger i
dag den nuværende gård, der blev opført omkring 1951, og som herunder ses bag en
omfattende grøn beplantning mod vejen. Gården hedder stadig Vestergaard, og
bygningen anvendes i dag som privat kursusejendom. |
||||
Andelsmejeriet ´Nordhøj´ i Store Torøje
ses hér (til venstre) på et postkort fra ca. 1910-1920. Mejeriet blev
opført i 1895 og fungerede som sådan indtil nedlæggelsen i 1963.
Bygningen har siden 1963 i en periode været anvendt til
fabrikation af lys. I dag benyttes bygningen som lagerrum. Fotografiet
herunder er fra 2010. |
finn@thorshoj.dk |
||
E-mail: Klik på adressen |
(Besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017. Midlertidig pauseret 1. oktober 2020, da webhotellet ikke længere understøtter den aktuelle besøgstæller. )