Dagliglivet ved hoffet

på Frederik IVs og Christian VIs tid

endnu under udarbejdelse

Betegnelsen ”Rosen” går tilbage til Frederik 4.s tid, hvor dette fælles forgemak på Rosenborg Slot blev benyttet som spisesal for hoffets damer og kavalerer

 

Frederik 4´s sal på Rosenborg Slot

Dette rum var oprindelig et fag større og tjente som Christian 4.s audiensgemak. Til udstyret hørte en marmorkamin, som nu er i Kongens Gemak, og mytologiske loftsmalerier, der nu befinder sig i Christian 4.s Vinterstue. På væggene hang portrætter af kongen og hans slægt.

Rummet blev forkortet ved en ombygning ca. 1700, og det blev indrettet som forgemak for Frederik 4.s søster, prinsesse Sophie Hedevig. I forbindelse med ombygningen blev loftets felter med malede emblemer opsat; de har oprindelig siddet i Riddersalens ældste loft og er måske malet af Anders Nielsen i 1623. Ved ombygningen blev væggene beklædt med gobeliner, vævet i den nederlandske by Oudenaarde.

Lysekronen, af bjergkrystal med arme af ciseleret stål, er antagelig udført af Anton Matthias Joseph Domanöck i Wien. Den er en gave fra den østrigske kejserinde Maria Theresia; 1754 1794 hang den i kongens audiensgemak på Christiansborg Slot

Frederik 4´s Kabinet på Rosenborg Slot

Dette rum blev brugt af Frederik 4.s søster, prinsesse Sophie Hedevig, som audiensgemak, men intet af rummets oprindelige udstyr er bevaret.

Da Rosenborg i 1800-tallet blev indrettet til en kronologisk samling, udstyrede man 1. etage med kongelige interiører fra Frederiksberg Slot og Prinsens Palæ, som begge ved enevældens afskaffelse overgik til statens ejendom. Det indlagte gulv i Frederik 4.s Kabinet stammer således fra Prinsens Palæ.

På venstre væg ses et såkaldt safttapet af lærred, bemalet med gennemskinnelige limfarver; den type vægudsmykning blev først og fremmest udført i Nederlandene og anvendtes på væggene i de daglige værelser. På højre væg hænger en flamsk gobelin med høstmotiv; den er udført i slutningen af 1600-tallet. Hovedparten af de udstillede genstande i rummet er fra årtierne omkring 1700

Sophie Hedevigs sovegemak på Rosenborg Slot

Rummet, som i  dag kaldes Christian 6´s Sal, fungerede som Frederik 4.s søster prinsesse Sophie Hedevigs sovegemak. Væggene er nu betrukket med gobeliner, som viser forskellige scener fra Alexander den Stores liv. Gobelinerne er medført som prøvestykker af gobelingvæveren Bernt van der Eichen, som blev tilkaldt fra Flandern i 1684, inden han fik bestillingen på gobelinserien med Christian 5.s krigsbedrifter. Den serie blev ophængt i Riddersalen.

Parketgulvet i Christian 6.s Sal sal stammer fra Frederiksberg Slot; det blev flyttet til Rosenborg ca. 1870. Loftsmaleriet, der kaldes Flora, som udstrør velsignelsen over Danmark, er malet af mesteren Bénoit le Coffre. Også dette er flyttet hertil fra Frederiksberg Slot.

De udstillede genstande i rummet knytter sig til Christian 6.s liv og stammer således hovedsagelig fra den første halvdel af 1700-tallet

 

Prins Carls værelse på Rosenborg

Dette rum, som nu kaldes Frederik V´s Kabinet,  er det første i den afdeling, som blev beboet af Frederik 4.s bror prins Carl. Sammen med Christian 7.s Sal og Frederik 6.s Stue blev det indrettet af Johannes Wiedewelt i 1782-1784. Væggene er beklædt med gobeliner fra Charles le Vignes fabrik i Berlin. Gobelinerne, hvis motiver er havescener, er fremstillet ca. 1750.

Sofaen og de to armstole stammer formentlig fra Fredensborg Slot, mens kommoden, der er belagt med palisanderfiner, muligvis er udført på C.F. Lehmanns værksted. Lysekronen af rav er udført af Lorenz Spengler efter tegning af Marcus Tuscher. Hovedparten af porcelænet stammer fra Christiansborg Slot, hvor det blev reddet ved branden i 1794.

De fleste udstillede genstande i rummet er fra anden halvdel af 1700-tallet, og de knytter sig først og fremmest til Frederik 5. og hans dronninger Louise og Juliane Marie, samt til deres børn Christian 7. og arveprins Frederik.

 

Den lange sal på Rosenborg

Salen var slottets sidst indrettede rum og stod færdig i 1624. Den var oprindelig beregnet
til dansesal. I årtierne omkring 1700 blev den benyttet til audienser og tafler. Navnet ”Riddersalen” fik den først i romantikken.

I 1690’erne lod Christian 5. salen delvist modernisere med 12 gobeliner, der viser kongens sejre i Skånske Krig 1675-1679. Gobelinerne blev siden flyttet til Christiansborg Slot, men kom tilbage i 1999. Det nuværende stukloft er fra begyndelsen af 1700-tallet. I midten ses rigsvåbnet, omgivet af Elefant- og Dannebrogordenen. I siderne kan man se fremstillinger af politiske begivenheder i Frederik 4.s første regeringsår, bl.a. bøndernes frigivelse og dragonernes og landmilitsens oprettelse. Loftsmalerierne, af Hendrik Krock, viser regalierne.

Blandt Rosenborgs hovedattraktioner er de enevældige kongers salvings tronstol og dronningernes tronstol med de tre løver af sølv stående foran. Riddersalen rummer desuden en stor samling af sølvmøbler, hvoraf hovedparten er fra 1700-tallet.

 

animated gif

finn@thorshoj.dk


Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)


Hovedmenu (klik på billedet)

E-mail: Klik på adressen

 Hit Counter  (besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017)