Mod
slutningen af 1600-tallet og igen lidt ind i 1700-tallet blev en del af krongodset i Danmark opdelt i
12
rytterdistrikter, hvor krongodsets bøndergårde oprindelig skulle stille med en udrustet rytter
til hæren for hver 8
tdr. hartkorn. Til gengæld var
disse gårde så fritaget for skatter og hoveri. Som modydelse skulle gårdene til
gengæld sørge for at indkvartere og forpleje ryttere og heste. I 1720 blev
Skanderborg hjemsted for et egentligt rytterdistrikt, idet Frederik IV ved køb
og mageskifter havde samlet mellem 5000 og 6000 tdr. hartkorn til
rytterdistriktet. I perioden mellem 1720 og 1722 blev der opført kasserne og
stalde til et
regiment ryttersoldater. I 1721 besluttede
Frederik IV at fejre sin 50 års fødselsdag med en ´folkegave´,
nemlig oprettelsen af 20 ´Kongelige Skoler´ i hvert af rytterdistrikterne, og i perioden 1722-1727 blev de 240 skoler opført i
Østjylland, på Fyn og på Sjælland, samt på Lolland, Falster og Møn. En ´ekstra´ skole blev efterfølgende opført på
Bogø, så der i alt blev opført 241 rytterskoler, der var nogenlunde ligeligt
fordelt på de 12 rytterdistrikter. I Skanderborg Rytterdistrikt blev der opført
24 skoler i perioden 1722-1727. Når der blev oprettet flere skoler i
Skanderborg Rytterdistrikt end oprindeligt planlagte 20 skoler, skyldes det, at
godsejerne i Dronningborg rytterdistrikt ikke ville deltage i udgifterne til det
store skolebyggeri, så der blev kun opført halvdelen af de planlagte skoler i
Dronningborg rytterdistrikt. De øvrige planlagte skoler blev derfor opført i
andre rytterdistrikter, og 4 af dem blev derfor ´flyttet´ til Skanderborg
Rytterdistrikt, så det samlede antal som nævnt blev på 24 skoler. Alle disse
skoler blev opført af bygmestrene Godfried Schuster og Søren Sørensen for 580
rigsdaler pr. skole.
Heldigvis er der bevaret en del gamle fotografier af rytterskolerne i deres
oprindelige miljø, men da fotografering først blev opfundet over hundrede år
efter opførelsen af skolerne og udbredelsen af fotograferingen skete langsomt,
er der forståeligt nok næsten altid foretaget forandringer og ligefrem ombygning
af de gamle bygninger, men i forhold til de ændringer, de bevarede rytterskoler
gennemgik i 1900-tallet, hvor de gamle bygninger oftest er forandret til
ukendelighed, er det oftest muligt trods ændringer og tilbygning at ´se´ den
oprindelige rytterskole på de gamle fotografier fra 1800-tallet, som det også er
tilfældet på fotografiet af rytterskolen i Sjelle.
På
fotografiet til højre, som er fra 1890´erne er der stillet op til fin fotografering foran den gamle rytterskole i Sjelle,
der trods ombygninger stadig var rammen om landsbyskolen. Landbrugsbygningerne
ved siden af skolen vidner om, at det også her var nødvendigt for skoleholderen
at supplere den beskedne indkomst, som lærergerningen kastede af sig. Som mange
af Frederik IVs øvrige rytterskoler, kom også rytterskolen i Sjelle til at fungere
som skole i næsten 200 år. At disse både smukke og solide, men også praktisk
indrettede rytterskolebygninger kunne fungere efter deres formål i så lang tid,
er jo bemærkelsesværdigt. Hvor mange af vor tids skolebygninger vil mon opnå en
så lang levetid?
For
særligt interesserede
kan det i øvrigt oplyses, at personerne på billedet er den daværende skoleholder ved
Sjelle Skole,
Jacob Nielsen,
der i øvrigt også var forfatter indenfor den såkaldte ´skolelærerlitteratur´,
en tidstypisk, højskoleinspireret genre, der kom til at spille en vigtig rolle i
forbindelse med folkeoplysningen på landet. Jacob Nielsen debuterede 1867 med
novellesamlingen "Jysk Bondeliv" skrevet under pseudonymet Knud Skytte.
På fotografiet herover til højre er
han fotograferet udenfor skolen i Sjelle med børn, svigerbørn og muligvis børnebørn. Nr. 5
fra venstre er datteren Anna og nr. 7 ligeledes
fra venstre er sønnen,
Jakob Nielsen, der var grosserer i Århus. Herren til højre er også en af sønnerne,
nemlig Ludvig Nielsen, der var klaverstemmer hos Hornung og Møller og senere blev
Statsradiofoniens første klaverstemmer.
Denne side er stadig
under udarbejdelse.
Oplysninger om de enkelte skoler,
rettelser eller billeder, som jeg må anvende på denne webside, modtages med
taknemmelighed.
- Tiden hun æder med skarpen Tand, saa
Lidet monne hun levne -
I Skanderborg
Rytterdistrikt blev
oprettet i alt 24 `Kongelige Skoler´ eller
rytterskoler, som blev opført i følgende landsbyer:
| * Skanderup (Skanderborg) | * Sønder Vissing | * Grumstrup |
| * Stilling | * Harlev | * Aastrup-Føvling |
| * Hørning | * Storring | * Fårvang |
| * Virring | * Sjelle | * Gjern |
| * Yding | * Linå | * Overby |
| * Hylke | * Svejstrup | * Skovsrod |
| * Tåning | * Veng | * Hørslevbole |
| * Tønning | * Svenstrup (Svendstrup) | * Toustrup |
Klik på navnet
for at få information om den enkelte skole.
| Historie | ||
Rytterskolen i Skandrup blev opført i 1721 (?), - året efter, at Skanderborg var blevet hjemsted for et
egentligt rytterdistrikt. 
Hans Adolf BrorsonI forbindelse med en visitats i Skanderup Kirke den 22. april 1750 noterede biskop Brorson, at "Jeg merkede at Skole Mesteren i Kongens Skoele hafde allene giort sig fliid med Børnene i Regnen og Skriven, og det efter de fleste Forældres Ønske, men i deres Christendom og Børnelærdom varede kun ringe". Brorson gav derfor en formaning til skoleholderen. En kortfattet beskrivelse af rytterskolen fra 1921 oplyser, at bygningen på det tidspunkt havde den oprindelige længde med knækgavle og tegltag. Skanderborgs to gamle bykirker, Slotskirken og Skanderup Kirke, udgør sammen den historiske del af byens navn Skanderborg dvs. borgen ved Skanderup. Rytterskolen fungerede som skole for landdistriktet indtil 1808, hvorefter den blev anvendt til slagtehus og fattighus indtil 1816, hvor den igen blev skole, - denne gang som byskole, og som sådan fortsatte den indtil 1858 (eller 1859?), hvor den blev nedlagt som skole og erstattet af en større, nyopført skole ved Polititorvet Rytterskolen er siden revet ned (år?), og rytterskoletavlen blev indmuret i gavlen på den nye kommuneskole ved Polititorvet, hvor den stadig befinder sig.   Ovenstående kort over Skanderborg viser, hvordan byen så ud i 1767, der var det år, hvor Valdemar den Store slot, som var påbegyndt i år 1171, havde udspillet sin rolle og derfor nu blev afhændet til nedrivning. (Slottet er markeret med A på kortet.) Rytterskolen, som er markeret med farve i kortets venstre halvdel, lå på hjørnet af det nuværende Vestergade og Adelgade ikke langt fra byporten i den vestlige ende af Storegade. (Rytterskolen er vist som nr. 4 og byporten, som nr. 5 på kortet). Herunder tegning af Skanderborg Slot ca. 1746. Rytterskolen lå ved Skanderup Kirke, som ses på kortet herunder: "Kirken ligger lige syd for toppen af en markant bakke nær roden af den kuperede halvø, som nordfra skyder sig ud i Skanderborg sø, mellem søens nordlige vig og den tvedelte arm, der består af Svanesø og Henne (eller Henning) sø. Ved halvøens spidsrejste sig i tidlig middelalder Skanderborg slot, som til stadighed, både direkte såvel som indirekte har øvet stor indflydelse på forholdene ved kirken." (Citat og kort fra ´Danmarks Kirker´ - se ´Information og links" i højre spalte.)
|
|
|
| Skoleholdere (førstelærere) | Information og links | |
| ? |
? |
Link til yderligere information om rytterskolen: |
| Rytterskoletavlen | ||
|
Tavlen nedtaget 1859, da rytterskolen blev nedlagt, og anbragt i depot med henblik på opsætning på den nyopførte byskole (Adelgade 36) ved Polititorvet. Her glemte man åbenbart alt om tavlen, indtil den ca. 1905 blev ´genfundet´ på loftet i den nu nedlagte skole og opsat højt oppe over døren i en gavl mod torvet på denne bygning, hvor den stadig befinder sig - desværre indmuret så højt oppe, at det er ret umuligt at læse teksten eller at tage tavlen nøjere i øjesyn. Tavlen er ret vejrslidt, og teksten er ikke trukket op. |
 Fotografiet af sandstenstavlen er fra ca. 1940. |
|
Skanderborg Slot, som lå på en lille ø i Skanderborg Sø, var en god
forsvarsposition ved vejen til Århus. Den ældste del
af slottet, som man kender til, blev påbegyndt af Valdemar den Store i 1171, og
det var begyndelsen på byen Skanderborg.
Skanderborg Slot var enkedronning Juttas residens i årene efter Erik
Plovpennings død i 1250. Et blodigt slag fandt sted
ved Skanderborg Slot den 2. november 1340, hvor det meste af landet var pantsat
til de holstenske grever, der også havde
besat borgen. Da Niels Ebbesen havde dræbt grev Gerhard af Holsten i Randers
tidligere på året, belejrede han og hans
folk slottet i Skanderborg, men da holstenerne fik forstærkning sydfra,
besejrede de danskerne i et slag med over 2000
dræbte. Niels Ebbesen selv blev dræbt og lagt på hjul og stejle til skræk og
advarsel for andre eventuelle oprørere. Af det
store slot, der ses på dette miniaturemaleri af J. J. Bruun fra 1740-erne, var
det stort set kun det såkaldte ´Hvidetårn´, der
stammede fra middelalderen. I dag er næsten hele slottet væk.
| Historie | |||||
Rytterskolen i Stilling blev opført i 172?.
Skolen, som lå på hjørnet af Gl. Kirkevej og Stilling Kirkevej, havde
indgang i sydsiden. I 1860 blev bygningen udvidet med en mindre tilbygning.
Det oprindelige tegltag blev senere erstattet med eternitplader.
 Placeringen af rytterskolen og skolelodden fremgår tydeligt på dette udsnit af et ældre kort. Det er ret usædvanligt, at rytterskolen ikke ligger umiddelbart ved kirken, men nogle hundrede meter derfra. Skolen fungerede frem til 1910, hvor den blev erstattet af en nyopført skole. Den gamle rytterskolebygning overgik derefter til privat beboelse, men i de følgende år forfaldt den mere og mere, og i 1973 valgte man at rive bygningen ned..
|
|
||||
| Skoleholdere (førstelærere) | Information og links | ||||
| ? | ? |
Link til yderligere information
om skolen: http://stillinglokalhistorie.dk/Billeder/skolerneibilleder/ skolerneibilleder.html http://stillinglokalhistorie.dk/Historie/Hist.frem til 1850/hist1850/STILLING til 1850.htm |
|||
| Rytterskoletavlen | |||||
|
Tavlen blev 1910 flyttet til en nyere, men senere nedlagt skole i Stilling, hvor den blev indmuret i gavlen ud mod hovedvejen. En privat ejer af stenen lod i begyndelsen af 1900-tallet tavlen fagkyndigt afrense. Efter at have været opbevaret i depot en række år, blev stenen i 1989 indmuret i en væg på den nuværende Stilling Skole på Gramsvej (herunder), hvor den stadig befinder sig. Stenen har enkelte skader og er noget vejrslidt. Teksten er ikke trukket op, men alligevel nogenlunde let læselig.  |
 |
||||
Hørning
Landsbyen Hørning ligger
sydvest for Århus og nord for
Skanderborg. Det meste af Hørning befinder sig på højden af noget
bakket terræn, mens stationen er mere lavtliggende. Byen fungerer i dag som en
satellitby til Århus med mange pendlere til
og fra storbyen. Der har eksisteret beboelse siden vikingetiden på det sted hvor
stationsbydelen ligger. Huset "Støbegods",
som ligger langs skinnerne ved jernbanen, var en gang hjemsted for en smed og en
købmand. Smedeværkstedet lå dér,
fordi det var et meget centralt sted i byen.
Ældre fotografi fra et ukendt år af rytterskolen i Hørning, som er bevaret til
vore dage. Herunder ses bygningen fra
havesiden på et nyere fotografiet fra et ukendt år. Bemærk rytterskoletavlen,
som på fotografiet herover synes at
være indmuret på den oprindelige plads over døren i facaden, men siden er
flyttet til bagsiden af huset.
Herunder ses en
håndskrevet
regnebog fra Hørning Rytterskole. Regnebogen er dateret til 1830.
Regneundervisning
blev først et obligatorisk fag i 1806
i Danmark øst for Lillebælt og i 1814 vest for. Inden da var det kun et
mindretal
af børnene, som lærte at regne,
for i modsætning til læsning og kristendom skulle man betale for
regneundervisning
og i øvrigt også for undervisning i
skrivning. Tidligere forudsatte det
naturligvis
også,
at læreren havde de nødvendige
faglige
forudsætninger for at varetage denne undervisning. Det var ikke altid
tilfældet
især i 1700-tallet.
Ikke overraskende var
der flere drenge end piger, der fik lov at få regneundervisning, og
der var også
flere børn i byerne
end på landet, der lærte
at regne og skrive. Regneundervisningen omfattede først og
fremmest de fire
grundlæggende
regnearter: at lægge tal
sammen og trække fra samt at gange og at dividere, først
med hele tal, senere
også med brøker.
Regnearterne blev
kaldt ”de fire specier”. Elever, der skulle lære at regne,
måtte have en lille
skifertavle og en griffel til
regnestykkerne,
og mange havde også en såkaldt ´cifferbog´, hvor de
skrev af efter en regnebog
eller et forlæg med
lærerens regnestykker. Elever,
der nåede længere end til de fire
specier, blev også
præsenteret
for de såkaldte
”regula de tri”-stykker, (af latin ´regula
de tribus´, dvs. 'reglen om de tre', der er en metode
til brug ved løsningen
af
regneopgaver, hvor man får oplyst tre af
tallene fra to talpar, der ved division giver samme
resultat, og skal finde det
fjerde, som typisk er baseret på en tekst
som fx: På 4 uger fortærer 6 heste til sammen
12 tønder havre; hvor meget
kan da
12 heste fortære på 1 år?
| Historie | ||
Rytterskolen i Hørning er opført 172? på nuværende adresse Nørre Alle´ 2 på
hjørnet af Vestervej
og landevejen. Udvendigt
er bygningen næsten uforandret og giver et godt indtryk af,
hvordan skolerne har set ud, da de blev opført for 300 år siden. Skolen
fungerede indtil
1860, hvor den blev afløst af en nyopført skole på Vestervej. I perioden fra
1860 og til 1954 var den nedlagte rytterskole i privat eje og blev
anvendt som bolig. 1954 blev bygningen først anvendt som dekoratørskole, og
senere igen som undervisningscenter med et cafeteria, som var indrettet i en
tilbygget sidebygning. 1975 blev rytterskolen
overtaget af en restauratør, der indrettede en øl- og vinstue, og som sådan fungerede
den i nogle år, indtil bygningen (år ?) blev solgt til kirkeforvaltningen. I dag
fungerer bygningen bl.a. som kirkegårdskontor. Udsnit af ældre kort over landsbyen Hørning. På kortets tilblivelsestidspunkt var rytterskolen nedlagt og derfor heller ikke afmærket på kortet.  Ældre fotografi af rytterskolen i Hørning (ukendt år). Ingen af de bevarede rytterskoler har undgået om- og tilbygninger i tidens løb, som ofte gør det vanskeligt eller umuligt at ´se´ den originale rytterskoles udseende. Denne rytterskole er imidlertid en af de få rytterskoler, der stadig ser omtrent ud, som den gjorde, da disse skoler blev bygget for 300 år siden.  Herover ses Hørning Skole på Vestervej, som afløste rytterskolen i 1860 (foto fra et ukendt år, men før 1919).  Fotografier af rytterskolen fra 2015 (Hørning Lokalarkiv).    Den beroligende overskrift over det dramatiske billede af murbrokker omkring rytterskolen i Hørning stod at læse i Århus Stiftstidende den 19. marts 2016. Heldigvis er bygningen ikke ved at blive revet ned eller i fare for at styrte sammen. "Grunden til, at det lige nu ligner en nedrivning, er, at man har revet et tilbygget redskabsskur ned for at bygge et nyt adskilt fra Rytterskolen. Den nye bygning bliver opbevaringsrum for maskiner samt værksted og bygges i samme stil som Rytterskolen, som den ser ud i dag", meddeler avisen. Det er en glædelig nyhed, som vil bringe rytterskolen tilbage til det oprindelige udseende, som det ses på fotografiet til højre. "Den historiske bygning ejes i dag af kirken og bruges som graverkontor og opholdsrum for kirkegårdens personale. Og det skal den blive ved med", oplyser menighedsrådet til Århus Stiftstidende. Fotografiet herunder stammer fra den gennemgribende renovering af den gamle rytterskole.  |
 Ældre fotografi af rytterskolen i Hørning fra et ukendt år, men før 1920. Rytterskolen eksisterer stadig og fremstår i dag som velbevaret med et næsten uændret ydre, som det også fremgår af fotografierne herunder. Efter at have været flyttet til andre skoler, kom rytterskoletavlen tilbage til bygningen i 1992..      Rytterskolen blev nedlagt i 1860, hvor den blev afløst af en ny skole på Vestervej. Den ældste bygning i Hørning Skole, - som ses herover -, og senere blev omdøbt til Bakkegårdsskolen, blev opført i 1913, og indviet i januar 1914, da skolen på Vestervej blev nedlagt. Fotografiet herover er uden datering. Rytterskoletavlen var opsat på denne skole, inden den atter kom tilbage til rytterskolen i 1992. Fotografiet herunder findes på Hørning Lokalarkiv.   De tre fotografier herover viser skolen i Hørning i perioden 1960, hvor skolen blev opført, og 1986. Skolen blev opført på matrikel nr. 1 på den nuværende adresse Præstedalsvej 4. Også disse fotografier findes på Hørning Lokalarkiv.  Hørning Kirke |
|
| Skoleholdere (førstelærere) | Information og links | |
|
? ? Frederiksen |
? 1829-1859. |
Litteraturhenvisning: Robert Kjærsgaard Jensen: "Hørning i gamle dage", Bogen kan læses ved at klikke hér. Links til yderligere information om rytterskolen m.m.: http://www.museumskanderborg.dk/Hørning_ Lokalarkiv-304.aspx Link til yderligere information om egnens øvrige skoler: http://www.vrask.dk/Egnsarkivet/Aarsskrift2002/ index.html#c http://www.vrask.dk/Egnsarkivet/Aarsskrift2003 /index.html |
| Rytterskoletavlen | ||
|
Tavlen blev nedtaget 1860 og opsat i Hørning skole på Vestervej, hvor den var
indmuret i aulaen. Da denne skole blev i januar 1914 blev afløst
af en nyopført skole ved landevejen, Bakkeskolen, og rytterskoletavlen blev
flyttet til den nye skole og indmuret i gavlen. 1992 besluttede byrådet imidlertid, at
tavlen skulle
tilbage til
den
gamle skolebygning, hvor den nu er opsat på
en væg inde i selve bygningen. Tavlen er velbevaret, selv om den øverste del er misfarvet muligvis tidligere overkalkning. Den nogenlunde let læselige tekst er trukket op med en grå farve. På facaden i den oprindelige rytterskolebygning er der opsat en mindre vellykket ´erstatningstavle´ (se foto i venstre spalte).  |
|
|
| Historie | ||
Rytterskolen i Virring blev opført i 172? på den nuværende adresse Skoletoften 2.
En kortfattet beskrivelse af skolen fra 1921 oplyser følgende: "Nogen Tilbygning,
godt istandsat, benyttes som Skole og Bolig for Lærerinden. Stenen i
Gavlen.". Rytterskolen fungerede som almindelig
skole indtil senest 1921(?). Herefter blev
rytterskolen udelukkende anvendt
som forskole for de yngste elever og som lærerbolig for lærerinden.  Elevfoto fra 1926 med lærerinde Dagmar Jensen og elever fra forskolen, der er opstillet foran den gamle rytterskole. Fotografiet befinder sig i Fruering-Vitved Lokalarkiv. Forskolen blev nedlagt i 1969, og derefter blev bygningen i en årrække anvendt til 2 kommunale pensionistboliger. Siden blev den afhændet af kommunen, og fra december 2006 har bygningen været anvendt til privat beboelse, idet der nu er indrettet ældreboliger i den gamle skolebygning. I tidens løb har bygningen naturligvis gennemgået en del ændringer.  "I den sydlige ende i det gamle klasseværelse var der i ca. 20 år sognerådslokale, Sognerådet havde 1969 dømt skolen til nedrivning, men da en del beboere protesterede ved deres underskrifter, besluttede rådet, at den skulle bevares og indrettes til ældreboliger. Nogle meter måtte dog rives ned i den nordlige ende pga. vejudvidelse." (Citeret fra en kommentar til ovenstående foto fra ca. 1970, som findes på Fruering-Vitved Lokalarkiv). Herunder er gengivet en tegning med motiv fra Virring, som blev anvendt på et postkort fra omkring 1935.  |
|
|
| Skoleholdere (førstelærere) | Information og links | |
|
? Jeppe Knudsen ? ? Høgsbro Hansen ?  Jeppe Knudsen var født i Borris i 1821 som søn af en husmand. Gennem folketællingerne fra 1840 og frem kan man følge hans virke som lærer ved forskellige landsbyskoler på Falster og ved Ribe, inden han bliver gift i Viuf Kirke 1856 med Mette Marie fra "Kuglegård" i Viuf. Året efter kommer deres første barn til verden. I perioden mellem 1859 og 1863 er den lille familie flyttet til Virring ved Skanderborg, hvor Jeppe er skoleholder ved rytterskolen. Her fødes endnu et barn. Fra 1864 og indtil sin død i 1886 var Jeppe Knudsen førstelærer på Brakker skole ved Vejle, og i den periode kom der yderligere 5 børn til. 1874 døde hustruen, og lærer Knudsen Mette Marie døde 5.9.1874, og skolelæreren stod pludselig alene med 7 ukonfirmerede børn. Han fik tilladelse til at sidde i uskiftet bo og opgav selv sine aktiver til 400 kr., men han havde også en gæld af samme størrelse, så der blev ikke noget til deling med børnene. I 1875 blev den nu 54-årige lærer gift igen, nu i Starup Kirke, med den 18 år yngre Maren. Endnu 2 børn kom hurtigt til. Ved siden af lærergerningen drev Jeppe Knudsen også lidt landbrug. Det var ikke usædvanligt. En del af aflønningen som skoleholder var et stykke jord ved skolen, skolelodden, som skoleholderen enten kunne forpagte ud eller selv dyrke efter eget valg. Et par breve fra lærer Knudsens hånd er bevaret. 1884 skrev han bl.a. til en af sønnerne:
Jeppe
Knudsen døde på skolen i 1886. |
? 1859-1863 ? 1931? ? |
Link til yderligere information
om skolen: http://www.ecomuseum.dk/historier/rytterskoler.htm http://www.skanderborgleksikon.dk/index.php/ Genforeningsstenen_i_Virring http://www.ronlev.dk/joomla/index.php/de-gode-historier/18-rev-skolelaereren-et-ore-af-en-elev.html (Kilde til beskrivelsen af skoleholder Jeppe Knudsen.)  Udsnit af ældre kort over Virring, hvor skolens placering er angivet i byens østlige udkant. Herunder luftfotografi af den nuværende Virring Skole fra 1982. Fotografiet, som her er lettere beskåret, befinder sig på Fruering-Vitved Lokalarkiv. Bemærk rytterskolen i nederste højre hjørne.   |
| Rytterskoletavlen | ||
|
Tavlen er indmuret i en niche i gavlen ud mod gaden på den oprindelige rytterskolebygning. Tavlen er meget gullig, muligvis på grund af tidligere overkalkning, men den er velbevaret og med tydelig tekst, som bærer tydelige spor efter tidligere at have været trukket op med sort farve. Da bygningen i 2006 blev solgt til privateje, blev tavlen uden varsel nedtaget på dagen for overtagelsen efter ordre fra Skanderborg kommune. Efter adskillige forhandlinger med ejendomsmægler, kommunen og borgerforeningen blev den dog leveret tilbage til den nuværende ejer, der har sørget for, at stenen nu atter er genopsat på den oprindelige bygning. |
 |
|
| Historie | ||
|
Opført 1722 på den nuværende adresse Ydinggade 24.
Skolen var i brug til 1869, hvor den blev afløst af en ny skole, Yding
Skole. Den gamle skolebygning blev derpå solgt.
I de følgende ca. 150 år har den gamle skolebygning været bopæl for den lokale smed.
Bygningen
er
stadig bevaret og anvendes i dag til privat beboelse. 1792 opstod der en uoverensstemmelse mellem skoledistriktets beboere og skoleholder Schanderup om vedligeholdelsespligten af skolebygningen. Beboerne stævnede skoleholderen, og på hans begæring blev der derpå afholdt synsforretning over skolen, som afslørede, at bygningen var i en meget dårlig stand. Sagen slutter dog med et forlig. Da Schanderup gik på pension som skoleholder, helliger han sig landbruget, som jo også i nogen grad var en del af enhver skoleholderens hverdag. Schanderup døde som gårdejer i 1821.  Udsnit af ældre kort fra sidste halvdel af 1800-tallet over Yding. Rytterskolen tæt ved kirken er tydelig afmærket og i det nederste højre hjørne er skolen fra 1869 også afmærket. Også en anden skoleholderne i Yding, Jens Jensen Ring, havde et anstrengt forhold til befolkningen. Det kom til en del konflikter , hvor han bliver beskyldt for efterladenhed og forsømmelser af embedet: "Børnene fordriver den meste Tid på Gaden, imens Skolelæreren enten røgter sine Kreaturer eller tærsker i Laden. Endvidere er Børnene overhovedet ikke inddelt i Klasser, og der fandtes ingen Dagsjournal, og Bierre anede ikke, hvem der kom eller forsømte Skolen." Bjerre havde også lagt sig ud med præsten, da man ville indføre metode med ´indbyrdes undervisning´, som fik en del udbredelse på dette tidspunkt. I den forbindelse havde præsten udtalt, at "Skolelæreren er ganske ukyndig udi Metodens Anvendelse og uvillig til at lære samme". Striden kom også til at handle om, at skoleholderen var forblevet længere i embedet, end han var berettiget til. Sagen endte med, at skolekommissionen tvang Bierre væk fra embedet som skoleholder.  Leg i skolegården på Yding Gl. Skole er her fotograferet omkring 1920. Skolen afløste rytterskolen i 1869. Bemærk tavlen fra den nedlagte rytterskole, som nu er indmuret mellem vinduerne på første sal i gavlen. Fotografiet findes på Gedved Egnsarkiv. Fotografiet af Yding Skole, som ses herunder er fra et ukendt år, men før 1921.  |
 Rytterskolen i Yding eksisterer stadig og anvendes i dag til privat beboelse. Herunder er bygningen fotograferet senest.1920 med smed Sørensen og hans familie stående ved havelågen. På dette tidspunkt, hvor ombygning og modernisering af gamle huse endnu ikke havde nået det omfang, vi kender i dag, kan man tydeligt fornemme den oprindelige skolebygning.   ´Yding Smedie´ står der på skiltet, og den gamle siden 1869 nedlagte rytterskole i Yding har efterhånden været bopæl for den lokale smed i snart halvanden hundrede år.   Yding Kirke er opført i 1100-tallet. yderligere info på vej |
|
| Skoleholdere (førstelærere) | Information og links | |
|
Morten Sørensen Qvist Peter Christensen Winding Peder Fugl Anders Jensen Fischer Jens Andersen Schanderup Jens Jensen Ring Christian Bierre Søren Hansen Søren Nielsen Lauritz Bolding (Jørgensen) J. P. Lauesgaard  Laugegaard blev den sidste skoleholder i rytterskolen, som 1869 blev afløst af en ny skole. Her fortsatte han sin gerning indtil 1910, hvor han gik på pension. Laugegaard, som også på det tidspunkt blev udnævnt til Dannebrogsmand, nød i øvrigt stor anseelse hos både elever og forældre. |
1722-1727 1728-1747 1748-1751 1751- 1767? 1767? -179? 179?-1822 1822-1829 1829-1840 1840-1842 1842-1867 1967-1869
|
Link
til yderligere information om skolen: Ole Stig Johannesen: "Yding - en landsby - et - sogn - en degn". Udgivet af Sognearkivet i Gedved, 1999. Bogen har et kapitel "Kirke, præst og degn - Skole og lærer", side 101-142, som bl.a. indeholder en gennemgang af rytterskolens historie og en grundigere beskrivelse af skoleholderne.  Koloreret postkort fra Yding fra ukendt år. Byen har et bemærkelsesværdigt stort antal fint velbevarede, gamle huse, så rytterskolen, som ses herunder, er blot et enkelt af dem. Rytterskolen ligger på byens hovedgade.  |
| Rytterskoletavlen | ||
| Da rytterskolen blev nedlagt i 1869, blev tavlen flyttet til nyopførte såkaldte ´store Skole´ uden for byen, hvor den blev indmuret i den ene gavl. 1943 blev tavlen fjernet til fordel for et vindue. Tavlen var derefter forsvundet, indtil den i 1954 blev fundet af førstelærer Søren Nielsen mellem 2 lag loftsbrædder, da man nedrev bygningen for at gøre plads til en helt ny skole. Rytterskoletavlen, der siden er restaureret, har været flyttet flere gange. I dag er den opsat i Østbirk Skole, som ligger i Skolegade 2. Efter en god restaurering er tavlen i fin bevaringstilstand med en letlæselig tekst, også selv om teksten ikke er trukket op. |
 |
|
Landsbyen Hylke ligger nær Skanderborg Sø omkring
10 kilometer syd for Skanderborg og 30 kilometer sydvest for Århus.
Mens andre landsbyer lukker købmænd, børnehaver og mister forsamlingshuse, så
blomstrer Hylke, og landsbyen er i dag et
bemærkelsesværdigt aktivt lokalsamfund. Det skyldes ikke mindst
aktiviteterne på skolen i Hylke, som er en anneksskole,
hvilket betyder, at skolen administrativt hører under en større skole, i
dette tilfælde den større skole i Virring. At man vælger
at
bevare de små skoler i landsbyerne fx som anneksskoler
i stedet for udelukkende at fokusere på de
økonomiske fordele
ved at samle alle egnens elever på store centralskoler,
har en så stor værdi for livet i landsbyerne, at
det næsten ikke kan
overvurderes.
Når først skolen lukker, ´lukker´ landsbyen efterhånden også. Finder man en
løsning til at bevare skolen, er
der gode forudsætninger for også at bevare et aktivt og velfungerende
landsbysamfund. Det er Hylke et godt eksempel på.
.
"I næsten 200 år gav rytterskolen sammen med kirke og præstegård, Gl. Hylke
den høje status, som landsbyens
beboere satte så stor pris på, men i 1909 var det slut", skrev den nu afdøde
bibliotekar og arkivar Anna Rasmussen
i sit fremragende 3-bindsværk om Hylke Sogns historie (se
litteraturhenvisningen herunder i højre spalte.) 1909 blev
rytterskolen nedlagt og erstattet af den nye Hylke Skole. Fotografiet af
rytterskolen, som ses herunder, er fra 1909
og viser bygningen, som den så ud, inden de sidste ombygninger og
moderniseringer blev gennemført, men om- og
tilbygningerne på rytterskolen i Hylke er dog relativ beskedne i forhold
til, hvad der i de seneste årtier ofte er sket
med langt størsteparten af de rytterskoler, der stadig eksisterer, og hvor
det som oftest er ganske umulige at
genkende dem som rytterskoler.
| Historie | ||||||
|
Bønderne i Hylke Sogn boede på krongodset i rytterdistriktet, og hørte
dermed til under kronen. Fra 1670 og frem til nedlæggelsen af
rytterdistriktet i Skanderborg i 1767, var de rytterbønder, hvilket
medførte, at de i stedet for skatter, afgifter og hoveri skulle betale
forplejning og mundering til regimentets ryttere. Det kunne måske føles
slemt nok; men mange af landets fæstebønder under de adelige godser havde
det ofte meget værre, for de kongelige lensmænd var sjældent bondeplagere.
Allerede før år 1700 var der en skolemester i Hylke, nemlig Anders Skolemester, som prøvede at hutle sig gennem tilværelsen ved at tilbyde daglig undervisning fra morgen til aften for 2 skilling. Undervisningen foregik i kirkens våbenhus om sommeren eller - med lidt held - i en af bøndernes stuer om vinteren. 1727 blev der opført en rytterskole i Hylke, så sognet dermed fik sin første egentlige skolebygning. Desværre kneb det med at finde egnede lærere i den første tid. Den første skoleholder, Niels Dall, opgav efterhånden helt at undervise børnene, så mens de løb omkring skolebygningen og legede, passede han sin håndtering som skrædder, hvad der fik præsten til at klage over ham til amtmanden i et brev, hvor han bl.a. skrev, at Dall ´er et udueligt redskab, saa ubekvem til at være Lærer, at det var bedre her var slet ingen´. Mere dramatisk endte en skoledag i foråret 1817, da skoleholderen, Anders Lemming, på et tidspunkt bad børnene sidde roligt, hvorefter han gik ind i værelset ved siden af skolestuen, lukkede døren og skar halsen over på sig selv med sin barberkniv. En bemærkelsesværdig skoleholder ved rytterskolen var Knud Ottosen (se omtalen af ham længere nede i artiklen). Knus Ottosen kom til Hylke i 1854 efter en halv snes år som huslærer og hjælpelærer og senere skoleholder i Søvind siden lærereksamen fra Jelling Seminarium i 1843. I sine erindringer fortæller han, at ikke var uden problemer at overtage embedet i Hylke, hvor forgængeren, Michael Holmboe, havde været meget respekteret og afholdt, og Ottosen blev derfor mødt med nogen skepsis, så det var ikke altid lige let at komme igennem med ønsker og krav: "Der var nemlig saa meget, hvortil jeg behøvede Sogneraadets Bistand, og den var vanskelig nok at opnaa; thi de fleste af Raadets medlemmer var Mænd, der mente, at deres første, ja eneste Pligt var at spare paa Sognets Penge. Da jeg saaledes anmodede om nye Læsebøger, fordi de gamle var lasede og pjaltede, svarede et Medlem, at vi jo kunne læse de Steder, der var hele, og overspringe de mangelfulde Steder; og da jeg gjorde opmærksom paa, at vi ogsaa havde alt for faa Eksemplarer, svarede han, at Børnene jo ikke behøvede at læse paa een Gang. Paa samme Maade gik det mig, da jeg anholdt om Kort til Geografiundervisning, og smaabøger til Historieundervisning og Retskrivning. Da var der et andet Medlem, der tog Ordet og udtalte: "Hvad skal Børnene med Geografi og Historie? Jeg har aldrig lært det, og kommer dog Verden godt igennem. Og hvad Nytte skulle de vel have af Retskrivning? De skal jo ikke tjene deres Føde med Pennen." Sådanne Udtalelser fandt altid villige Øren hos andre Medlemmer, og saa fik jeg lov at vente."  På dette udsnit fra 1800-tallet over landsbyen Hylke, er rytterskolen tydeligt markeret lidt sydvest for Hylke Kirke. Det var heller ikke let at få sognerådet til at bevilge de nødvendige midler til at vedligeholde rytterskolen. Knud Ottosen skriver nemlig, at "Da jeg overtog Embedet, var Skolebygningen og især Beboelseslejligheden meget forfalden, hvorfor jeg ikke kunne undlade at anmode Sogneraadet om at faa den istandsat. Det kunne det ikke undslaa sig for og foretog da, hvad det kaldte en Hovedreparation, der vel kostede en 25 Rdl. og bestod i, at der blev indsat 2 Fag nye Vinduer, nedbrudt et Skillerum, slaaet Tætningslister paa Loftet, hvor det var utæt, lappet paa Gulvene, og Væggene blev hvidtede. Det kom altsaa til at se saadan ud: lappet Bræddegulv, tilrøget Bræddeloft; hist og hed med de hvide Lister, 3 slags Vinduer og lige saa mange slags Døre samt kalkede Vægge. Hyggeligt kunne det just ikke kaldes; men saaledes boede mange Skolelærere endnu den Gang, og min Hustru og jeg, der ikke var forvænnede i saa Henseende, fandt det antageligt - foreløbig." I 1860 lykkedes det Knud Ottosen med provstens hjælp at få sognerådet til at bekoste, at rytterskolen blev forlænget med nogle fag, samt at både skolestuen og lærerboligen blev sat ordentligt i stand.
"Hylke sogn var og
forblev et landbosamfund. Alle levede af og var
afhængige af landbruget og dets indtjening, fra de store gårdes
proprietærer, over de velbjærgede bønders ´lille adel´ og dem med kun et
spand heste til daglejere, malkekoner og landsbyhåndværkere. 1867 var freden
og roen ved at være forbi. Da blev den østjyske længdebane anlagt og skar
Hylke sogn midt over", skrev Anna Rasmussen i "Hylke Sogns
historie" Desuden kneb det efterhånden med pladsen i den gamle
rytterskole, og efter
en længere politisk diskussion først i 1900-tallet om, hvorvidt man skulle
løse behovet for en større skole ved at bygge til den eksisterende
rytterskole eller opføre en hel ny skole, besluttede kommunen i
1907 at opføre en ny skole mellem Hylke og Ulstrup. Både kirkebyen og
stationsbyen anså sig for at være sognets hovedby, så derfor endte man med
et kompromis og lagde den nuværende skole lige midt i mellem de to byer. Den
nye skole stod færdig
i 1909, og den gamle rytterskole blev derefter nedlagt, men bygningen
eksisterer stadigvæk. Som alle andre rytterskoler, der har overlevet til
vores tid, er den naturligvis ombygget og moderniseret flere gange i tidens
løb. På bygningen er indsat en mindetavle for historikeren Johan Ottosen
(1859-1904), som blev født i den gamle rytterskole. Han var søn af
skoleholder Knud Ottosen.
|
|
|||||
| Skoleholdere (førstelærere) | Information og links | |||||
|
Niels Hansen Dall Johannes Wicher Rasmus Lorch Chresten Jensen Skov Michael Dorschæus Anders Lemming Bernt Mogensen Winther Michael Holmboe Knud Ottosen ? Hedegaard Viggo Lassen  Knud Ottosen (1821- 1907) var skoleholder i Hylke og blev Ridder af Dannebrog i 1884. Knud Ottosen var en fremragende lærer, som også var meget optaget af samfundsforhold. Ud over at være politisk aktiv, interesserede han sig også meget for skolehistorie, som han udgav flere bøger om: "Vor Folkeskoles Oprindelse og Udvikling" (1901) og hans erindringer, som oprindelig ´kun´ var skrevet til familien, "En Landsbylærer ser tilbage", og først blev udgivet i 1977 af Selskabet for Dansk Skolehistorie. Bogen giver et interessant billede af de ofte helt urimelige arbejdsvilkår, som en landsbylærer kom ud for i 1800-tallet. Knud Ottosen var far til historikeren Johan Ottosen, der blev født i Hylke rytterskole i 1859, som det allerede er omtalt i afsnittet om rytterskolens historie tidligere i denne spalte.
"Alting
tyder på at Hylke sogn har en fremtid, ikke blot som rekreativt område eller
reservat for fåreavlere og golfspillere, men som et levende - til tider
dynamisk - lokalsamfund, forhåbentlig indtil næste istid"
|
1727-1746 1746-1769 1769-1782 1782-1792 1792-1802 1802-1817 1817-1831 1832-1853 1853-1886 1886-? ? - 1909? |
Litteraturhenvisning: "En landsbylærer ser tilbage - Knud Ottosens erindringer 1821-1907", udgivet af Ingrid Markussen / Selskabet for Dansk Skolehistorie, 1977. Et meget anbefalelsesværdigt lokalhistorisk værk skyldes Anna Rasmussen, hvis velskrevne 3-bindsværk om Hylke Sogns historie giver et både oplysende og underholdende billede af at sognets historie fra 1700-tallet og frem. Bøgerne er dog også af stor interesse for historisk interesserede uden speciel interesse for netop Hylke Sogns historie. De indeholder nemlig glimrende beskrivelser også af mere ´almen karakter´, f. eks. af bønderne og her især af kvindernes og børnenes vilkår gennem de sidste 300 år. I værkets første to bind kan man bl.a. også finde omtale af de enkelte skoleholdere og lærere ved rytterskolen i Hylke: "Hylke Sogn i det attende århundrede" (1980), "Hylke Sogn i det nittende århundrede" (1985) & "Hylke Sogn i det tyvende århundrede" (2005). Værket er udgivet af Hylke Sognehistoriske Arkiv. Links til yderligere information om skolen: http://www.troldkaer-katteri.dk/knudo.html http://www.troldkaer-katteri.dk/ottosen2.html http://www.hylkeinfo.dk/om_hylke.htm http://www.hylkeinfo.dk/kirke/Hylke Kirke, sagnetfortaeller.pdf
|
||||
| Rytterskoletavlen | ||||||
|
Tavlen blev 1909 flyttet til
den da nyopførte skole, - den nuværende ´Hylke Skole´
(herunder), - hvor
tavlen i dag angiveligt skulle være indmuret. Den mørkegrå tavle, som er forsynet med en sort kant
og med teksten
trukket op med sort, er ganske velbevaret. |
|
|||||
| Historie | ||
|
Skolen menes opført i 1727 på den nuværende adresse Nedergårdsvej 14. Den første skoleholder, Mads Andersen Bruun, som
havde virket som lærer mindst fra 1713, blev udnævnt som kongelig
skoleholder 1722 allerede kort efter beslutningen om, at skolen skulle
opføres. Det
var ikke så usædvanligt. Landsbyen Tåning havde på det tidspunkt allerede en
skole, som 1727 blev beskrevet som ´et Hus på 5 Fag, som staar paa
Kirkens Fortov og som er opbygt til et Skolehus´. Denne skole har derfor været i brug senest 1713, nogle år før rytterskolen blev opført. Skolen modtog elever fra Tåning og fra nabolandsbyen Horndrup. Der var imidlertid ikke skolemulighed for beboerne i hovedsognet Ousted, og det er årsagen til, at rytterskolen i Ousted-Tåning efter nogen diskussion blev placeret i Tåning. Byens eksisterende skole blev revet ned, da rytterskolen blev opført.  Rytterskolen er her fotograferet omkring 1910. (Udsnit af et samtidigt postkort med teksten ´Partier fra Taaning´.) Den oprindelige skolebygning i Tåning var i brug som skole indtil 1915, hvor den blev erstattet af en nyopført skole. Rytterskolen eksisterer stadig, men er siden ombygget og moderniseret. Bygningen anvendes i dag til privat beboelse. Se placeringen på kortet herunder:   |
|
|
| Skoleholdere (førstelærere) | Information og links | |
|
Mads Andersen Bruun ? ? Poulsen ? |
1722-1745 ? 1787? ? |
Litteraturhenvisning: Skolens bygningshistorie er beskrevet af Simon Stenfeldt Laursen i artiklen "Det tidligste skolevæsen i Ousted-Tåning", Årbog / Skanderborg Museum. Udgivet 1993/94, side 20-24. |
| Rytterskoletavlen | ||
Tavlen blev nedtaget i 1915 og flyttet til den nu nedlagte Tåning Skole,
hvor den var indmuret i gavlen, som det ses på fotografiet af skolen
herunder. I
1971
blev stenen igen flyttet, denne gang til "Ejner Baunehøjskolen"
(højre spalte), hvor den
nu er opsat i festsalen. Tavlen er velbevaret trods enkelte afsprængninger på grund af frost. Teksten er tydelig og trukket op med guld. Pauli Aahauge (til venstre) og Børge Skovgaard Madsen fra Kulturudvalget betragter rytterskoletavlen fra Tåning Rytterskole under opsætningen på Ejer Baunehøjskolen. Fotografiet, som er fra 1971, findes på Skanderborg Historiske Arkiv. |
  Fotografiet herunder viser den nu nedlagte Tåning Skole, - hér fotograferet i . Med lidt god vilje kan rytterskoletavlen anes indmuret i gavlen. Skolen blev i 1971 erstattet af Ejner Baunehøjskolen. |
|
| Historie | ||
Rytterskolen i Tønning blev opført 172? på adressen
Skolebakken (?) ganske tæt ved Tønning Kirke.  Udsnit af et ældre kort over Tønning, hvor skolens placering er tydeligt afmærket .Herunder ses et rekonstrueret kort over Tønning, som landsbyen så ud i 1807. Hér er rytterskolens placering også indtegnet. Tønning består i dag af to afdelinger: den gamle landsby omkring kirken og den lille, men meget senere bebyggelse omkring den tidligere station. Kirkebyen lå centralt placeret i ejerlavet med engdrag og skov og bestod i 1688 af ni gårde. Efter udskiftningen i 1788 blev tre gårde udflyttet. Stjerneformen kan endnu ses i veje, diger og hegn. De resterende gårde og præstegården ligger omkring kirken. Det gælder også for den gamle rytterskole, som blev restaureret i 1959, året efter den blev nedlagt.  Rekonstrueret bykort over Tønning, baseret på opmålinger, som landsbyen så ud i 1807. Rytterskolen blev nedlagt i 1958 og erstattet af en nyopført fælles centralskole for Tønning og og nabobyen Træden. Bygningen, som stadig eksisterer, er siden anvendt til privat beboelse. ikke færdigskrevet |
  Luftfoto af Tønning med kirken ved Skolebakken midt i billedet. Tønning-Træden Friskole på Skolebakken 24, som ses herunder, blev oprettet i 1991, da centralskolen blev nedlagt. Skolen er især for elever fra byerne Tønning, Træden, Gammelstrup og Troelstrup.  |
|
| Skoleholdere (førstelærere) | Information og links | |
? |
? 1812-1858 1858-1864 ? |
Links til yderligere information om rytterskolen og
byen: https://www.yumpu.com/da/document/view/ 18400022/tnning-kirke (grundig artikel om kirken)
http://www.horsensmuseum.dk/Kulturmiljoer/
|
| Rytterskoletavlen | ||
Tavlen blev flyttet
1958 og er i dag indmuret i en ydermur på Tønning Friskole i Brædstrup
(herunder).
Tavlen virker grålig og
kan muligvis have været malet over på et tidspunkt.
Den er dog ganske velbevaret trods en tynd,
aflang ridse. Teksten er trukket op med sort
farve og er let læselig. |
 |
|
| Historie | ||
|
Rytterskolen i Sønder Vissing blev opført i 172?. Skolen blev revet ned i 1893 og erstattet af en ny skole på samme sted. Tavlen blev da opsat på facaden på denne nye skole, men også denne skole er siden nedlagt, og den gamle bygning blev solgt til privat brug. Den gamle skolebygning, som erstattede rytterskolen, har udover beboelse været anvendt til både smedje og autoværksted.  Udsnit af et ældre kort over landsbyen Sønder Vissing med tydelig angivelse af rytterskolens placering lidt syd for kirken. Tegningen herunder er en kopi af en opmåling af byen i 1816. Luftfotoet viser nogenlunde det samme område i dag..   |
 Rytterskolen i Sønder Vissing eksisterer ikke længere, men blev revet ned allerede i 1893 og erstattet af en nyopført skole på samme grund, som ses herover og som også er anvendt som titelbillede dog i let beskåret form.  Den ´nye´ skole i Sønder Vissing, som her er gengivet på et postkort fra ukendt år, er siden nedlagt, og bygningen anvendes i dag til autoværksted og til privat beboelse.   Sønder Vissing Kirke blev opført i middelalderen og var viet til Sankt Nicolai. Oprindelig hørte kirken til Vissing Kloster, men da klosteret blev opløst i slutningen af 1420-erne, blev kirken lagt under Århus bispestol. Ved sogneomlægningerne i 1555 skulle sognet oprindelig have været lagt under den nærliggende Voer Klosterkirke, men det skete imidlertid ikke, og Sønder Vissing Kirke havde i de følgende århundreder forskellige ejere, indtil kirken i 1910 blev selvejende.  |
|
| Skoleholdere (førstelærere) | Information og links | |
|
? ? Petersen M. Kristiansen L. Christensen M. Nielsen 
  Førstelærer Nielsen blev den sidste lærer ved rytterskolen i Sønder Vissing. Han fortsatte sit virke ved den nyopførte skole, der afløste rytterskolen i 1893. |
? 1835-1876 1876-1881 188-1887 1887-1893 . |
Link til yderligere information om rytterskolen og
byen: http://www.braedstruparkiv.dk/ http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_ tcchurchsearch/Aarhus_3809-3842.pdf (Artikel om Sønder Vissing Kirke fra værket "Danmarks Kirker" / Nationalmuseet). http://kirkenioestjylland.dk/2013/08/02/sdr-vissing-kirke-med-hilsen-fra-harald-blatands-tid/  Fotografi af den ene af de to runesten fra Sønder Vissing. som nu står under orglet i Sønder Vissing Kirke. Teksten på denne runesten fortæller, at den blev ´rejst af Tove, som var gift med kong Harald til minde om hendes moder´. Kongen er Harald Blåtand (ca.958-987). Den anden runesten fra Sønder Vissing står i våbenhuset. |
| Rytterskoletavlen | ||
|
Tavlen er i dag smukt indmuret ved en dør i en yder- mur på den nuværende Sønder Vissing Skole (herunder). Tavlen er meget lysegrå muligvis på grund af tidligere afrensninger, men trods enkelte okkerstriber i nederste højre hjørne er den dog nogenlunde velbevaret. Teksten, som ikke er trukket op, er ret nedslidt, men alligevel forholdsvis læsbar.  |
 Den snart 300 år gamle sandstenstavle har foreløbig sidder på tre skoler skoler, men er stadig velbevaret. |
|
| Historie | ||
Rytterskolen i Harlev blev opført
i
1722 på den nuværende adresse Højbyvej 25. En kortfattet beskrivelse
af skolen fra 1921 oplyser, at bygningen på det tidspunkt havde fået
tilbygget 3 fag til skolestuen, og at skolen stadig blev anvendt som skole
og som lærerbolig.
Skolen havde da 75 elever. Rytterskolen blev nedlagt år?
(endnu ukendt).
Bygningen eksisterer stadig i privat eje og anvendes til beboelse. Udsnit af ældre kort over Harlev, hvor rytterskolen tydeligt er afmærket. Herunder et moderne luftfoto af Harlev Kirke og rytterskolen, som ligger helt op til østsiden af kirkegården. Vær opmærksom på, at fotografiet ikke er retvendt, men set fra øst.   |
|
|
| Skoleholdere (førstelærere) | Information og links | |
|
Morten Jørgensen Christopher Mossin Niels P. Møller Hans Pedersen Edslev ? F. Blicher C. Sørensen C. Demuth Å. Brøndlund ?  Skoleholdere og - fra sidst i 1800-åreneførstelærere - ved rytterskolen i Harlev i perioden fra 1862 og til 1923?  |
1722-1747 1747-1778 1778-1796 1776- 1814? ? 1862-1887 1887-1920 1920-1923 1923-19?? ? |
Litteraturhenvisning: "12 landsbyer i Østjylland", udgivet af Århus Amt i 2002. 54 sider. Landsbyerne er Alrø, Bønnerup, Esby, Gl. Harlev, Gl. Rye, Kare, Lem, Nordby, Nørbæk, Todbjerg, Uggelhuse og Vrads. Link til yderligere information om skolen: http://www.8462.dk/artikelskoler.asp?ArtNr=C1&RefNr=SKOLER  Da jernbanen kom til Harlev i 1902 fik det meget store konsekvenser for Harlev. Den fremtidige udvikling skete herefter omkring stationen, som ses herover, selv om jernbanen og dermed også stationen var opført . fra den oprindelige landsby, hvor udviklingen så gik fuldstændig i stå. Jernbanen delte således byen op i to dele, nemlig stationsbyen Harlev og - 1½ km fra stationsbyen - den oprindelige landsby, som herefter blev til Gammel Harlev, Her i ´Kirkebyen´ Gammel Harlev ligger Harlev Kirke, som ses herunder, og rytterskolen.  |
| Rytterskoletavlen | ||
|
Rytterskoletavlen
sidder stadig i den gamle rytterskole, hvor den er
indmuret til højre for døren
i den oprindelige facade mod haven. Tavlen er mørkegrå og tydelig okkerflammet. Teksten, der ikke er trukket op, er tydelig og let læselig, og tavlen er alt i alt ganske velbevaret. Privateje.  |
 |
|
| Historie | ||
Rytterskolen i
Storring, som blev opført i 172? på den nuværende adresse
Lilleringvej 1, Galten, var ikke den første skole i Storring, for allerede i
1661 kunne man læse følgende oplysning i ´Framlev Herredsbog´: ”Degnen som
betjener disse 3 Sogne
(Storring/Høver, Stjær, Galten)
går om Løverdagen fra Aarhus Skole op 2 store Miil.
(...) Det
Huus han påbor er opført af Præsten og Bymændene til at holde Danske Skole
udi”. Undervisningen blev varetaget af en såkaldt løbedegn, sikkert en
discipel fra latinskolen i Århus. Han overnattede i ´skolehuset´ i nætterne
mellem lørdag og søndag, så undervisningen, der i betydeligt omfang har
bestået i læsning af katekismus, salmebog og bibelen, må derfor udelukkende
have fundet sted i løbet af lørdagen og søndagen sikkert i
forbindelse med gudstjenesten i kirken. Denne undervisning har formentlig
forsat indtil opførelsen af rytterskolen. Udsnit af ældre kort over Storring med angivelse af den skole, som afløste rytterskolen i 1876. Der var børn fra Storring, Høver, Galten, Stjær og Søballe som gik i skole hér, indtil der blev oprettet en skole i Galten i 1755 samt en pigeskole i Stjær som blev til en almindelig skole i 1814. De første lærere i Storring kender vi ikke meget til. Niels Kristensen skriver i ”Årbøger for historisk samfund - Århus amt 1936” (se ´Information og links´i højre spalte), at ”Den ældste mig bekendte Sognedegn i Storring, Stjær og Galten sogne hed Herluf Madsen (1680-1714).” Fra 1776 til 1818 hedder skoleholderen Jacob Fulling". Om ham skriver Niels Kristensen, at ”han virkede som degn og skoleholder til sin død d. 21 sept. 1818 trofast og samvittighedsfuldt i 42 år. Han var da en meget gammel mand, hædret og æret af alle”. Senere oplyses, at ” I 1721 opførtes en af Frederik IV’s Skoler i Storring; over dens Indgang blev indsat en sten med Fr. Rostgaards bekendte Vers. Den afgav indtil 1814 Skolelokale og Beboelse for Skoleholderen og hans Familie og rummede Tærskelo og Fæhus. Som Løn blev der tillagt Skoleholderen en liden Have, 6 Tdr. land Græsningsjord, 237 Lispund hø, 237 Lispund Halm, Brændsel samt en Pengeløn på 5 1/2 tdr. Degnekorn, 7 Rdl. 3 Sk. i Offer samt 45 Lisp. Nannestbrød, 35 Snese Nannestæg og 18½ stk. Nannestgæs. Om skoleholderen Niels Hinderup, som havde embedet i perioden 1761-1776, skrev sognepræsten, at "hans Vandel var plump, hans Liv ugudeligt og meget brødefuldt”. Hinderups efterfølger, Jacob Fulling, fik et betydelig bedre skudsmål. Han "virkede som Degn og Skoleholder til sin Død d. 21. sept. 1818 trofast og samvittighedsfuldt i 42 Aar. Han var da en meget gammel Mand, hædret og æret af alle." I kraft af skoleanordningen af 1814, der betegnede et vendepunkt i den danske almueskoles historie, blev der i Storring, Stjær og Galten sogne nedsat en skolekommission, der udarbejdede et forslag til nyordning af skolevæsenet i de 3 sogne. Efter at såvel Amtsskoledirektionen som kancelliet havde approberet forslaget, blev det gamle skoledistrikt delt i 3 med skoler i Storring, Stjær og Galten. Storring skoledistrikt kom til at omfatte Storring, Høver og Gammelgaard, i alt 108 tdr. hartkorn. Der var på det tidspunkt 89 elever i skolen i Storring, og allerede i 1828 blev der derfor bygget en ny skole i Høver, både på grund af den voksende pladsmangel, men også fordi det ganske enkelt var for langt for skolebørnene fra Høver at gå frem og tilbage til skolen i Storring.  I tidens løb blev skolen i Storring udvidet med et udhus til stald og lade, så der for fremtiden kun skulle være plads til skolestue og lærerbolig i selve bygningen. Rytterskolerne var oprindelig alle opført med en lille stald mellem skolestuen og gavlen, men disse små stalde blev ofte sløjfet, så skolestuen kunne gøres større i takt med, at behovet for mere plads voksede. Det skete med rigtig mange af rytterskolerne. Efter Jacob Fulling gik embedet ´i arv´, idet sønnen Hans Fulling afløste faderen som skoleholder i perioden 1818 til 1850. De sidste 12 år var han dog så svagelig, at han af Amtsskoledirektionen fik tilladelse til at holde en hjælpelærer. Bygningen blev udvidet med udhus til stald og lade i første halvdel af 1800-tallet. Efterfølgeren blev Severin Weiersøe der var skolelærer og kirkesanger fra 1850 til 1878. Han var født 1814 og uddannet på Lyngby seminarium, og efter sin eksamen fungerede han som lærer forskellige steder, indtil han i 1850 tiltrådte embedet som skoleholder i Storring. Han var sikkert den første fuldt uddannede lærer i Storring. Weiersøe var en temmelig særpræget og levende personlighed som der er skrevet meget om af forskellige forfattere bl.a. af Knud Skytte i ´Østjysk Hjemstavn´ fra 1936. Forfatteren Knud Skytte var i øvrigt også lærer ved rytterskolen i Sjelle, som er beskrevet herunder. (Se evt. yderligere information om Knud Skytte i informationen om Skanderborg Rytterdistrikt øverst på siden og især i beskrivelsen af rytterskolen i Sjelle, hvor Knud Skytte, der i virkeligheden hed Jacob Nielsen, var førstelærer i en årrække). Rytterskolen i Storring fungerede indtil 1876, hvor den blev revet ned, og en ny skole blev opført på den oprindelige grund i 1876. Denne skolen blev nedlagt i 1962 og bygningen, som stadig eksisterer, anvendes i dag til privat beboelse. Den nye skole beskrives undertiden som en ´ombygning´ af den gamle rytterskole, men da rytterskolen blev revet ned til grunden, er det nok mere udtryk for et ønske om at kunne føre den ´nye´ skoles historie tilbage til 1720´ernes rytterskole, end det er de reelle historiske kendsgerninger, som gør sig gældende. |
 Skolebygningen ligger som det første hus på venstre hånd, når man kommer fra Galten. Skolen har matrikel nr. 2 og har haft et tilliggende på omkring 6 tdr. land agerjord. Degnen hentede en stor del af sit udkomme fra driften af skolelodden. Derudover modtog han nøje fastsatte ydelser fra bønderne, bl.a. brænde, æg. Det kunne dog undertiden være ´noget af en kamp´ for skoleholderne at få leveret disse ydelser.   Storring Skole fotograferet i ukendt år, men før 1925. Herunder ses et fotografi fra omkring 1950 af et gadeparti fra Storring. Billedet er taget ud for Storring Skole på Lilleringvej. Skolen er derfor ikke med på fotografiet. Genforeningsstenen, der blev rejst i 1923-24, kan netop anes til højre i billedet. I midten ses Storringvej 2, som var den gamle smedje, der blev nedbrudt omkring år 1970 i forbindelse med anlæggelsen af den nye vej til Stjær. Fotografiet befinder sig på Galten Lokalarkiv. 
|
|
| Skoleholdere (førstelærere) | Information og links | |
|
Søren Lovmand Niels Hinderup Jacob Fulling Hans Fulling Severin Jensen Weiersøe Det er bemærkelsesværdigt, at skolen kun havde 5 skoleholdere i løbet af de 155 år, den fungerede. Skoleholder Weiersøe fortsatte sit virke endnu et par år på den nyopførte skole i Storring, da rytterskolen blev nedlagt. |
1721-1761 1761-1776 1776-1818 1818-1850 1850-1876 |
Litteraturhenvisning: I "Århus Stifts Aarbøger" fra 1937 (s. 172-178) er der en lille artikel af Niels Kristensen, "Blade af Storring Skoles Historie", som dels fortæller lidt om de enkelte skoleholdere og dels omtaler lønforholdene i forbindelse med indførelsen af skolelovene 1814. Link til yderligere information om rytterskolen og byen: http://www.storring-stjaer.dk/StorringSkole http://www.storring-stjaer.dk/index.php?id=444 |
| Rytterskoletavlen | ||
|
Da rytterskolen blev nedlagt i 1876, blev rytterskoletavlen indmuret på den
nye skole, der blev opført på samme sted. Da denne skole blev nedlagt i 1962, flyttede man tavlen, der
havde været indemuret
i skolens østgavl, til Gyvelhøjskolen
Røddikvej 20 på
i Galten, som skolebørnene fra
Storring herefter hørte til.
Her blev
tavlen
indmuret i aulaen. Tavlen er særdeles velbevaret, og den forgyldte tekst ret
let at læse. |
 |
|
Den gamle rytterskoles afløser, Storring Skole, fungerede indtil 1962, hvorefter
den gennemgik en ret grundig renovation,
inden den overgik til privat beboelse. Fotografiet herunder, som er fra 2005, viser skolen
set fra syd. Fotografiet findes på
Galten Lokalarkiv.
| Historie | ||
|
Opført 172? på nuværende adresse Rosenvej 2, som skole for børnene i 3 byer. Skolen blev nedlagt i
1911 /1917?, og undervisningen
blev flyttet til en nu
nedlagte skole i Sjelle lige vest for byen. I et brev dateret "Schifholm præstegård 19. januar 1717" meddelte præsten Hans Hiersing om skoleforholdene: "Mit Hovedsogn er ungefær 20 heele Gaarde og består af Herschen, Schifholm, samt et par Gaarde med 1 Mølle, Terp kaldet, men Herschen Bye, som er dend fornemmiste og største af disse, har hidintil om Vinteren holdt en Skolemester for sig self, formedelst det, (den) ligger noget fra de andree. Schifholm og Terp derimod, i hvilken findes nep 8 ad 9 unge Børn, har iche vel kundet faaet Skolemester til så faa Børn. Dog har Degnen hver Vinter tilbuden sin Tieneste. Mig siunes derfor, at, om en Skolemester skulle subsistere, da måtte det hele Schifholms Sogn legge sammen at opbygge en Skole her i byen, efterdi der er iche over en fjerdings Vej imellem Schifholm og Herschen, og så give noget vist aarlig af deris Hartkorn til en Skolemesters Underholdning. Mit Anneks Schoufby Sogn, som bestaar ungefær af 14 Gaarde, er langt beliggendes fra hoved Sognet og maa derfor holde en Skolemester ene, saasom der ere ingen andre Byer, der kand stå i mod dem, men Gud kiende, at jeg for min Person gierne contriguerer / så vidt det mig muligt er / til så gudelig og høyfornøden en Brug, som alene sigter til Guds Ære og de unges forfremmelse i deris saligheds Sag, som jeg af mit inderste Ønsker, og i mit samme Ønske forbliver
Deris vellærde høyærværdigheds allerydmygste
Tiener Hans Hiersing" |
|
|
| Skoleholdere (førstelærere) | Information og links | |
|
? Johan Frederich Ursin ? Ole Hansen Jacob Nielsen J. Pedersen Marius Munk  Jacob Nielsen (1830-1901), der virkede som skoleholder ved Sjelle Skole i 28 år, var - som allerede omtalt - også forfatter og skrev en række romaner under pseudonymet Knud Skytte. Blandt disse er "Jysk Bondeliv" (1867), "Den gamle Degns Erindringer" (1897), "Elskov og Brøde" (1900), "Den onde Lensmand" (1911) m.fl. Den særlige genre, der udviklede sig i slutningen af 1800-årene og fortsatte i begyndelsen af 1900-årene, kaldes ´Skolelærerlitteratur´, fordi forfatterne, som meget ofte var lærere ved landsbyskolerne, skrev for den brede landbefolkning, som de selv kom fra, og de skildrede livsvilkårene på landet i lyset af den undervisning, de selv havde modtaget på lærerseminarierne. De bidrog dermed til at fremme læselysten hos almuen på landet, som på en måde fik ´deres egen litteratur´, der beskrev dem selv og en hverdag, de kunne genkende. På den måde kan man mene, at disse ´skrivende landsbyskolelærere´ i høj grad bidrog til at skabe en større forståelse hos landbefolkningen af egne livsvilkår. 1894 blev Jacob Nielsen efterfulgt af lærer J. Pedersen som førstelærer i Sjelle, da han selv gik på pension og flyttede til Århus, hvor han døde i 1901. |
? 1787? - 1801? 1834? - 1866? 1866-1894 1894-1909 1910-1917 |
Marius Munk (1876-1950) har
nedskrevet sine erindringer, hvor han blandt meget andet også fortæller om
tiden som førstelærer ved Sjelle Skole. Erindringerne er nu også
tilgængelige på nettet.
|
| Rytterskoletavlen | ||
Tavlen
blev 1917 nedtaget fra den oprindelige skole-bygning og opsat
på den nu nedlagte skole i Sjelle på Præstegårdsvej. 1961 blev
stenen flyttet
til den nyopførte "Hestehaveskole", Langelinie 5 mellem Sjelle og Skjørring,
hvor den nu er indmuret på en gang. Hestehaveskolen blev nedlagt 1992, og
bygningen og rytterskoletavlen blev overtaget af en nyoprettede friskole med
navnet "Den Fri Hestehaveskole"
(herunder).
Den meget jernholdige sten har tydelige mærker efter en brand den 30. juni
1853. Rytterskoletavlen er pænt istandsat og ganske velbevaret trods den synlige
brandskade. |
 |
|
Fotografiet herunder
af rytterskolen i Sjelle set fra sydvest er dateret til omkring 1995 og
opbevares på Galten Lokalarkiv.
Landsbyen
Linå ligger mellem den smukke Linådal i nord, og den trafikerede rute 15 i
syd. Byen ligger i et komplekst og
kuperet landskabsområde,
og den rummer et velbevaret og værdifuldt landsbymiljø med mange
bevaringsværdige bygninger.
Landsbyen hører til Linå Sogn, og Linå Kirke, som kortfattet er beskrevet
senere i denne beskrivelse, ligger i den nordlige
del af byen. Landsbyen har
navn efter åen Linå, der slynger sig umiddelbart
nord for bebyggelsen på sin vej fra Bjarup Mose
til Gudenåen længere mod vest. Området var i gamle dage så stort, at
Silkeborg, Sejs, Svejbæk, Mollerup og Resenbro
hørte under Linå Sogn. Siden må man nok erkende, er det er gået ned ad bakke
med indflydelsen. Landsbyen Linå består
af ca.
250 husstande med omkring 500 indbyggere og en del fritliggende gårde. I den gamle bydel ligger en række
gamle
bindingsværkshuse, som er med til at bevare landsbypræget,
og omkring bykernen er der årene igennem opført en række
nye boliger, både parcelhuse
og rækkehuse der enten er privatejede eller er
en del af et boligselskab. Da rytterskolen blev
opført i 1725, var der ikke megen bebyggelse, som det tydeligt ses på det
gamle fotografi af rytterskolen, som ses herunder.
Rytterskolen er desværre ikke med på ovenstående luftfotografi af Linå.
Bygningen, som stadig eksisterer, ligger øst for
kirken lige udenfor fotografiets højre kant. Linå har haft skoler i over 300
år, men i 2011 var det slut, da Linå Skole blev
nedlagt efter en sej, men forgæves kamp fra en del forældre for at oprette en friskole i stedet for
den nedlagte folkeskole.
| Historie | ||
Rytterskolen i Linå
blev opført i 1725 på den nuværende adresse1725 Linågyden 7 tæt på kirken i
østlig retning, men det var faktisk ikke den første skole i landsbyen, for
allerede i 1716 lod Clemen Poulsen af slægten Fischer på Silkeborg Hovedgård
opføre en lille skole i Linå. Da Frederik IV gik i gang med oprettelsen af
de 12 rytterdistrikter på krongodset efter afslutningen af Store Nordiske
Krig i 1720, indgik Linå og dermed også den lille landsbyskole i Skanderborg
Rytterdistrikt. Med oprettelsen af rytterskolen blev den oprindelige skole
nedlagt og i stedet indrettet som hospital, der på det tidspunkt var
betegnelsen for en fattiggård.  På dette udsnit af et ældre kort over Linå er rytterskolen nedlagt som skole og erstattet af en nyopført skole i den sydlige del af byen, som det også er markeret på kortet. Rytterskolen ligger lige ved siden af det sted, hvor fattighuset er markeret. Da rytterskolen i Linå blev opført, var den skole ikke kun for landsbyen Linå, men for alle børnene i hele Linå sogn, men børnene fra disse øvrige områder kom der så godt som aldrig. Om sommeren var de ude at tjene eller havde anden beskæftigelse, og om vinteren var dagene så korte og vejen til og fra skolen så lang og især om vinteren så ufremkommelig, at størsteparten hvis ikke alle af disse børn ikke kom til skolen, og fraværet i alle landsbyskolerne var derfor næsten altid meget stort, og det blev ofte påtalt i forbindelse med visitatserne på skolerne. Først med gennemførelsen af skolelovene i 1814, lykkedes det at nedbringe det store fravær.  Som de fleste rytterskoler i landsbyer med en kirke, blev også rytterskolen i Linå opført meget tæt på kirken. Skolen er markeret på ovenstående kort, men vær opmærksom på, at fotografiet ikke er retvendt, men set fra øst.
Rytterskolen i Linå
var i brug frem til 1905, hvor
den blev erstattet af en nyopført skole. Ved en kortfattet beskrivelse af bygningen i 1921 betegnes den som ´meget
forandret´ og det tilføjes, at den gamle skolebygning på det tidspunkt
blev anvendt til privat beboelse. Linå Skole fungerede i mange år som
landsbyskole, og blev senere centralskole for landsbyerne Mollerup, Laven, Hårup
og Linå med elever fra børnehaveklasse og til
og med 6. klassetrin. I overbygningen fortsatte børnene fra Linå Skole så på
Sejs Skole. Linå Skole blev efter kommunalreformen foreslået nedlagt som
kommunal folkeskole, men i foråret 2010 indstillede
børne- og ungeudvalget i Silkeborg kommune til byrådet, at skolen skulle
lukkes den 1. august 2011, og selv om mange forældre til det sidste forsøgte at
redde skolen ved at oprette en friskole i stedet, måtte man dog give
op op af finansielle grunde, og friskolen blev nedlagt samme år.
Den
nedlagte rytterskole eksisterer stadig og anvendes i dag til privat
beboelse.
Siden er bygningen imidlertid gået i så stor forfald, at den reelt var truet
af nedrivning, men et flertal i kommunens plan- og vejudvalg forhindrede dog
i foråret 2019, at dette blev enden på den gamle rytterskole. Det vides
endnu ikke, hvordan planerne er for bygningens fremtid. |
|
|
| Skoleholdere (førstelærere) | Information og link | |
|
? N. Egebjerg J. Larsen S. Mortensen  De sidste 3 skoleholdere og - fra sidst i 1800-tallet - førstelærere ved rytterskolen i Linå. Efter 1905 foregik undervisningen på den nu nedlagte Linå Skole, som ses herunder på et ældre fotografi .  |
? 1847-1879 1879-1901 1901-1905 |
 En omtale af rytterskolen i Linå, som ses herover, findes på: http://www.bevarsilkeborg.dk/
Links til
yderligere information
om
rytterskolen og byen: |
| Rytterskoletavlen | ||
|
Da rytterskolen blev nedlagt i
1905
blev tavlen flyttet til den nyopførte Linå Skole i 1905, hvor den er opsat og
indmuret på facaden. Tavlen er noget gullig med tydelige okkerpletter, og
teksten,
der ikke er trukket op, bærer enkelte spor efter en tidligere forgyldning. |
 |
|
| Historie | ||
|
Rytterskolen i Svejstrup blev opført 1721(?) på hjørnet af
de nuværende Alkevej og Sveistrupvej.
Skolen var i brug indtil 1858, hvor den blev nedlagt og erstattet af en nyopført
bindingsværkskole i Bjedstrup, som ikke længere eksisterer. Et morsomt vidnesbyrd om skolegangen i Rytterskolen i Svejstrup er bevaret, idet en af skolens elever, Maren Jensdatter, i perioden fra 5. december 1820 til 3. april 1823 har skrevet ikke mindre end 165 tætskrevne sider med sirlig skrift bl.a. i et regnehæfte, hvor hun også beskriver udbyttet af sin skolegang i Svejstrup: " Endelig har jeg nu ved Guds Naade og Bistand, samt ved mine Forældres omhyggelige Omsorg, og ved mine Læreres Vejledning og Undervisning kommen saavidt udi Regnevidenskaben som denne min Cifferbog udviser. Jeg begyndte dermed udi Haarby Skole den 5. December 1820, og fuldendte det i Svejstrup Skole den 3. April 1823. Fra begyndelsen af denne Bog og indtil no. 10 i Husholdningseksempler, som jeg skriver i Haarby skole, og fra bemeldte no. 10 indtil enden som jeg skriver i Svejstrup Skole. Gud unde mig at gemme og bevare denne Videnskab og rige Lærdom i min Hukommelse, thi det er ikke så hastig lært, men det er saare let at bære. Gud forbyde, at jeg nogensinde skulle bruge denne Kundskab til min Næstes Fornærmelse eller til nogen slags Bedrageri, men bruge og anvende den nyttig, til mit eget sande vel, til Ret og Retfærdigheds Befordring og til min enfoldige Næstes Oplysning og Vejledning, thi dermed ærer jeg min Gud, styrker min Hukommelse og tjener min Næste. Jeg kunne søgt denne Verden som Menneske, da jeg blev barnefødt i Hemstok Aar 1808 den 3. Oktober, jeg har den Glæde at mine kære Forældre lever endnu med mig indtil denne Dag, disse har sørget omhyggeligt for min Opdragelse og Undervisning, satte mig tidligt i Skole, og holdte mig flittigt derudi for at lære min Kristendom, og andre nyttige og gavnlige Kundskaber."  Kort over Svejstrup, som viser ejendomme udstykket og opført før 1876. Rytterskolen lå et par hundrede meter syd for kirken (Præstegården midt på kortet), men var på dette tidspunkt allerede erstattet af skolen i Bjedstrup, som er anført på kortet i højre side lidt under midten. Rytterskolen endte som fattiggård, men om den er revet ned før eller efter 1876 vides ikke. Den er ikke anført på ovenstående kort. |
Da rytterskolen i
Svejstrup blev nedlagt allerede i 1858, , efter at have fungeret i omkring
130 år, findes der næppe noget billede af den. Efter 1858 blev skolen i
Svejstrup overflødig. I 1863 blev den solgt på auktion til Dover
Sognekommission, til oprettelse af et fattighus.
Der er ingen oplysninger om, hvornår
bygningen blev revet
ned. Det oplyses, at rytterskolen lå på hjørnet af Alkenvej og Svejstrupvej,
men dem er der flere af, som det fremgår af nedenstående kort, så det er
usikkert, hvor den præcise placering af skolen var.
Den nye skole, som erstattede rytterskolen, var opført i 1858 i Bjedstrup,
så børnene fra Svejstrup, som allerede på dette tidspunkt er er sammenvokset
med Svejstrup.. Skolen i Bjedstrup brændte i 1877, efter at havde fungeret i
19 år, men blev
hurtigt genopført på samme sted, men nu som murstensbygning,
som det ses på udsnittet af det kolorerede luftfoto herunder, der menes at
være taget kort tid efter besættelsen. |
|
| Skoleholdere (førstelærere) | Information og links | |
|
? ? Svejstrup ? Søren Juul ?
I begyndelsen af
1800-tallet var der en skoleholder ved rytterskolen i Svejstrup, som hed Niels Ring. Han skulle have været
meget hård over for børnene.
Den sidste kendte lærer i Svejstrup er Søren Juul ´med de lappede træsko´, som
før 1818 havde været lærer i Fiirgårde. |
? 18?? - ? ? 1818 - ? ? |
Link til
yderligere information om Svejstrup m.m. på:
Litteraturhenvisning: |
| Rytterskoletavlen | ||
Tavlen blev nedtaget og flyttet til den nye skole i Bjedstrup i 1878 og igen
i 1953, hvor den
blev opsat over en dør i en tidligere forhal
på den dengang nyopførte Bjedstrup skole
(herunder).
Tavlen, der er mørkegrå, er ganske velbevaret.
Teksten er tydelig, men med en
lettere
afskallet forgyldning. |
 |
|
| Historie | ||
|
Rytterskolen i Veng blev opført 1726? på den nuværende adresse Låsbyvej 111.Den
nedlagte rytterskole eksisterer angiveligt endnu og er i dag i privat eje,
men i en beskrivelse af bygningen fra 1921 står der imidlertid, at
rytterskolen i Veng blev "nedbrudt for nogle Aar siden, ny Bygning
opført på samme Sted i omtrent samme Stil." Hvornår denne ´rytterskole
nr. 2´ skulle være opført, er (endnu) ukendt, men skolen fungerede indtil 1870,
hvor den blev erstattet af en nyopført skole lidt uden for byen i østlig
retning. Den nedlagte skole blev samme år købt af baron Gottlob
Rosenkrantz fra Herregården Sophiendal, som ønskede en ny bolig til sin søn,
der var skovrider. Den gamle skolebygning gennemgik derpå en meget omfattende
ombygning, og portalen over indgangen blev tilbygget i forbindelse
med ombygningen, der forvandlede bygningen til ukendelighed, men spørgsmålet
er nu også, hvor meget der i virkeligheden var tilbage af oprindelige, gamle
rytterskole, da bygningen blev ombygget, hvis noget overhovedet. Bygningen eksisterer stadig og anvendes til privat beboelse.  Udsnit af et ældre kort fra første del af 1900-tallet over Veng. Den tidligere rytterskole blev efter salget i 1870 ombygget som bolig for skovrideren og er som sådan tydelig markeret på kortet. Den dengang nye skole ´uden for byen´ i østlig retning er ligeledes markeret i kortets højre side. Godset Sophiendal ligger i den nordlige ende af byen direkte ned mod søen.  Herregården Sophiendal havde tydeligvis inspireret til ombygningen af den gamle skole i Veng, da den blev indrettet som skovridergård. Sophiendal blev i 1821 overtaget af Jørgen baron Rosenkrantz, og efter hans død gik herregården i arv til sønnerne, af hvilke Gottlob Rosenkrantz blev eneejer i 1853. Baron Gottlob Emilius Georg Frederik Rosenkrantz, (1803-1884) udnævntes 1843 til amtmand over Thisted Amt, men i de 23 år han virkede i 23 år som amtmand, fik han også rig anvendelse for den praktiske indsigt i landbrugsforhold, som han havde erhvervet ved bestyrelse af familiegodser på Lolland og som ejer af Liselund på Møn. I Thisted amt gjorde han sig særlig fortjent ved forbedring af bivejene, udvikling af redningsvæsenet og regulering af vandafledning. 1866–79 var han stiftamtmand over Viborg stift og amtmand over Viborg amt. Slægten Rosenkrantz forblev på Sophiendal indtil 1942, hvor gården blev solgt. Hovedbygningen fungerer i dag som hotel. |
    Skolefotoet fra Veng Skole (herunder) er fra ca. år 1900. Veng Skole afløste den gamle skole i 1870. Underkanten af den gamle rytterskoletavle fra den oprindelige rytterskole, der var indmuret i den ene af skolens gavle, anes øverst på fotografiet, som befinder sig på Veng Lokalarkiv.  |
|
| Skoleholdere (førstelærere) | Information og links | |
|
? Johan Sveistrup ? |
? 1739? - 1742? |
Links til yderligere information om rytterskolen og
byen: http://www.vrask.dk/Egnsarkivet/Aarsskrift2000/ index.html#d http://www.skanderborgmuseum.dk/Om_arkivet-1003.aspx (Veng Lokalarkiv) http://www.vrask.dk/Egnsarkivet/Aarsskrift2003 /index.html |
| Rytterskoletavlen | ||
|
Tavlen blev nedtaget, da den gamle skolen blev nedlagt i 1870 og flyttet til
en nyopført skole uden for byen, hvor tavlen blev opsat i en gavl.. Siden er
tavlen
igen flyttet, da denne skole blev nedlagt (?) i 1954. I dag er tavlen indmuret i aulaen på Veng Fællesskole. Stenen har mærker efter kramper og har også flere reparerede huller efter frostskader. Rytterskoletavlen, der har lys, grå farve, og er især for oven misfarvet af en tydelig lagdelt jernaflejring. Teksten er tydelig, letlæselig og trukket op med guld. |
 |
|
| Historie | ||
|
Rytterskolen i Svenstrup blev opført i 172?. Skolen blev revet ned i 1906-1907, og en ny skole blev opført på samme sted.  Udsnit af ældre kort over Svenstrup. Placeringen af skolen, som blev opført i 1907 på præcis samme sted som den nedlagte rytterskole, er tydeligt afmærket på kortet. I dag har en nærliggende fabrik kontorbygning på stedet. |
  Søby Kirke ligger i den nordvestlige udel af Svenstrup. |
|
| Skoleholdere (førstelærere) | Information og links | |
| ? |
? |
Link til yderligere information om rytterskolen og
byen: http://www.aalborgkommuneplan.dk/ kommuneplanrammer/sydvest-omraadet/svenstrup/default.aspx http://www.hammel-billeder.dk/hammel/svenstrupskole/svenstrupsk1.html |
| Sandstenstavlen | ||
Da rytterskolen blev nedrevet i 1907 blev tavlen flyttet til den nyopførte
Svenstrup Skole, hvor den blev indmuret i en gavl
(højre spalte øverst og
titelbilledet over artiklen).
Da også denne skole blev nedlagt i 1971, blev tavlen igen nedtaget og nu
flyttet til "Skovvangskolen" i Hammel
(højre spalte nederst), hvor
den i dag er opsat. Stenen er pæn og velbevaret. Teksten er ikke optrukket, men alligevel
nogenlunde tydelig. |
 Tavlen befandt sig på Stenstrup Skole i perioden 1907-1971 og befinder sig nu på Skovvangsskolen i Hammel.  |
|
| Historie | ||
|
Rytterskolen
i Grumstrup blev opført 1725 på den nuværende adresse Grumstrupvej 50, som
ligger midt i landsbyen. På grund af den lave aflønning, som for en stor del
var i naturalier, som bønderne skulle levere, og som det undertiden kunne
være lidt af en kamp for skoleholderne at få leveret. De første årtier var det ofte vanskeligt at skaffe lærere til mange af rytterskolerne. Man måtte derfor ofte klare sig med mange forskellige folk der bestemt ikke alle var lige egnede til at undervise af børn. Det kunne fx være mislykkede degne og studerende, underofficerer, håndværkere, skrivere m.m. Som et eksempel på aflønningen og dens sammensætning, kan følgende ´opgørelse´ fra 1760 måske tjene. Den årlige aflønningen af skoleholderen så således ud: 7 rigsdaler, 13 1/2 skæppe rug, 6 1/2 skæppe byg, 42 lispund hø, 55 lispund halm og 14 læs brænde. (Klik her for information om rum- og vægtmål på dette tidspunkt). Også i Grumstrup var det ofte vanskeligt at finde egnede skoleholdere.
27. maj 1784
brændte det meste af byen. Ikke mindre end 9 Gårde
og og 4 huse blev flammernes bytte. Det var den øverste del af byen, det
såkaldte ”Overholm”, som gik op i røg. På det tidspunkt var der ikke nogen
brandforsikring, så det var hårdt for de berørte.
Rytterskolen undgik at blive flammernes bytte.
I slutningen af 1800-tallet fik skolen dog assistance af en nyopført pogeskole,
der lå i forbindelse med Jesbjergaard.
En pogeskole er betegnelsen for en privat skole, der havde elever i alderen
fra 6 til 9 år. Selve ordet ´pog´ eller ´paag´, som stammer fra ældre dansk,
betyder 'lille dreng'. Ifølge Loven om Borger- og Almueskoler fra 1856
kunne skolevæsenet oprette sådanne pogeskoler, hvor der ikke var krav om en
egentlig læreruddannelse for underviseren, som det var tilfældet med af
lærerne ved folkeskolen. Efter oprettelsen af en egentlig uddannelse for
forskolelærerinder i 1892 skelnede man derefter mellem forskoler, som indgik
i det ordinære skolesystem på landet, og pogeskoler. Muligheden for at
anvendelse pogeskoler forsvandt med Folkeskoleloven i 1937.
|
   Rytterskolen i Grumstrup eksisterer stadig og anvendes i dag til privat beboelse. Det er svært at afgøre, men det kunne måske godt være rytterskoletavlen, som er indmuret i gavlen, for tavlen er angiveligt tilbageført til bygningen i 1964. Herunder er skolen fotograferet omkring år 1900, mens den stadig var i brug som skole. Stativet foran skolen er beregnet til gymnastik, som blev indført på skolerne gradvist i løbet af 1800-tallet.   Den tidligere pogeskole i Grumstrup findes stadig, men også den anvendes nu som privat bolig.  Grumstrup Skole, som afløste rytterskolen i 1909. var i brug som skole indtil 1963, hvor den blev nedlagt. Som det fremgår af fotografierne herunder, findes den stadig, men anvendes nu til andre formål  |
|
| Skoleholdere (førstelærere) | Information og links | |
? |
? 1770? ? 1855-1877 1877-1886 1886-1903 1903-1906 1906-1909 |
Litteraturhenvisning: "Ryttergården og grønne tofte", udg. ? Link til yderligere information om rytterskolen og byen: http://www.famloha.dk/grumstrupweb/ egenshistorie.html https://www.hovedgaard-skole.dk Her kan man downloade en fil med en artikel af Else Vang Jessen: "Skolen i Grumstrup - for mange år siden", udg. 2004. (Kilde til denne artikels beskrivelse af Pogeskolen m.m..)  |
| Rytterskoletavlen | ||
| Tavlen blev oprindelig nedtaget 1909 og flyttet til nyopført skole, men da denne blev nedlagt i 1964, blev den ført tilbage til den stadig eksisterende rytterskolebygning, hvor den nu er indmuret i gavlen. Stenen er grå og temmelig vejrslidt. Teksten er ikke optrukket, men skriften er alligevel nogenlunde tydelig og læselig. Tavlen er i privateje. |
 |
|
Aastrup-Føvling
(Åstrup)
| Historie | ||
|
Rytterskolen i Aastrup-Føvling
blev opført 1724 eller 1725 i udkanten af Aastrup på mart. nr. 6a på
Kirsebærvej, og der var skole på denne adresse frem til 1841, hvor rytterskolen
simpelthen blev flyttet fra den oprindelige plads i Aastrup og genopført i
den nærliggende landsby Føvling (matr. nr. 12a). Her fortsatte undervisningen
i godt 25 år, indtil rytterskolen blev nedlagt i 1867,
da sognet blev opdelt i to skolekredse og erstattet af to nye kommuneskoler i henholdsvis Aastrup-Føvling og i Hårup.
Den gamle rytterskolebygning i Føvling er for længst revet ned, og der eksisterer næppe nogen gengivelse af rytterskolen. Det har (endnu) heller ikke været muligt at finde yderligere information om denne rytterskole. På det udsnit af et kort over Føvling fra 1800-tallet er rytterskolen ikke markeret, men det kan skyldes, at kortet er senere end 1867, hvor skolen blev nedlagt. Skolen må forventes at have ligget i nærheden af landsbyens midte ved gadekæret.  |
 Udsnit af sognekort over Føvling Sogn fra år 1860 med tydelig angivelse af matrikelnumre. Rytterskolen lå på matrikel 6a i de omkring 120 år, hvor den lå i Aastrup, inden den blev flyttet fra Aastrup til Føvling i 1841, så rytterskolen er ikke medtegnet på matrikelkortet på dette tidspunkt, selvom matrikelnummeret stadig eksisterer. Ydereligere oplysning om matrikelkortet og byens historie kan ses på et websted om Aastrupgaard på denne adresse: http://www.aastrupgaard.eu/tidligere_ejere.htm |
|
| Skoleholdere (førstelærere) | Information og links | |
|
Christian Olufsen Christoffer Mossin Johannes Sørensen Svejstrup Morten Lassen Laurits Møller ? Knudsen Niels Christian Rom
|
1725?-1741 1741-1761 1761-1799 1799-1847 1847-1851 1851-1866 1866-1867 |
Den sidste skoleholder ved Rytterskolen var den fremsynede lærer, Niels Christian
Rom (1830-1919), som grundlagde et bogforlag i København, der især udgav
skolebøger og andet pædagogisk litteratur. Forlagets største succes var
´Roms Husflidsbog´. Bogen, der i virkeligheden hed ´Haandgjerningsbog
for Ungdommen´, udkom første gang i 1873 under mottoet ´Vær din egen
Lykkes Smed´. Det pædagogiske formål med udgivelsen af den over 400 sider tykke og gennemillustrerede bog (over 700 træsnit) fremgik af N. C. Roms forord, hvor han bl.a. skrev, at "Mangel paa Selvøvelse vidner om Mangel paa Selvtillid. Men den, der mangler Tillid til, hvad han selv kan udrette, gaar det ofte maadeligt, hvorimod den Tillid til egne Kræfter og Evner, som Selvøvelsen udvikler i Drengesindet, ubetinget vil komme den modnere Alder til gode". Bogen udkom i adskillige udgaver og blev sammen med bl.a. klassikeren "Roms lille Flora" til plantebestemmelse anvendt af skolebørn i adskillige generationer - også i vor tid. N. C. Rom var desuden en af pionererne i oprettelsen af Danmarks Lærerforening, hvor han endda i perioden 1878-1882 var foreningens formand. 1873 påbegyndte han udgivelsen af ugebladet "Husvennen" og nogle år senere også af "Folkets Almanak". N. C. Rom stiftede desuden ´Hjælpekassen for nødlidende Lærerenker´ i 1877. Roms store interesse for husflid havde allerede i 1873 ført til oprettelse af ´Dansk Husflidsselskab´. |
| Rytterskoletavlen | ||
| Tavlen blev nedtaget 1847 og har været flyttet flere gange, bl.a. 1869. 1926 blev den flyttet og indmuret på den i 1971 nedlagte skole i Aastrup-Føvling, som i dag bl.a. anvendes som børnehave. Her befinder tavlen sig angiveligt stadig. Tavlen er fagligt restaureret med dyb ´efterhugning´ og kantretning, så den nu virker mere ´ny´. Teksten, der er trukket op med brun farve, er tydelig og let at læse. |
 |
|
| Historie | ||||
|
 |
|||
| Skoleholdere (førstelærere) | Information og links | |||
|
? ? Rasmussen ? Hans Pedersen |
? ? ? 1935? |
|||
| Rytterskoletavlen | ||||
| Tavlen blev nedtaget 1891 og 1964 indmuret på Fårvang centralskole. Da Skolebygningen blev udvidet, blev den gamle sandstenstavle fra Rytterskolen, som lærer Rasmussen havde fundet i Gadekæret, indsat i Facaden. Stenen er temmelig vejrslidt med flere afsprængninger på grund af frost. Teksten, der har spor af tidligere at have været trukket op med hvid farve, er tydelig og nogenlunde let at læse. |
 |
|||
| Historie | ||
|
Rytterskolen i Gjern blev opført
mellem 1724 og 1727 på ´en Bakke i Gjern
Bye´ på den nuværende adresse Ejnar Nielsens Vej 3-5. Udover børn fra Gern modtog rytterskolen også elever fra landsbyerne Skannerup, Holmstol, Dalby, Møhauge, Skannerup Mølle, Voel, Skjellerup og Sminge. For eleverne betød det ofte en skolevej på op mod tolv kilometer, som naturligvis skulle tilbagelægges til fods i al slags vejr. Sådan var det stort alle steder, og det giver lidt større forståelse for de skyhøje antal forsømmelser, som det meget ofte er noteret i indberetningerne til Danske Kancelli i forbindelse med bispevisitatserne på mange rytterskolerne i samtlige rytterdistrikter.  Udsnit af ældre kort over Gjern, hvor markeringen af skolens placering tæt ved kirken kan findes nogenlunde i midten af kortudsnittet. Rytterskolen i Gjern fungerede indtil 1892, hvor den blev revet ned og erstattet af den nyopførte Gjern Byskole på den samme matrikel. Også denne skole er siden revet ned, og på det sted, hvor rytterskolen oprindelig lå, er der i dag opført parcelhuse.  |
|
|
| Skoleholdere (førstelærere) | Information og links | |
|
? |
? |
Links til yderligere information om rytterskolen og byen: http://www.gjernsogn.dk/gjern-kirke/
|
| Rytterskoletavlen | ||
| Tavlen blev nedtaget 1893 og 1963 indmuret i aulaen på Gjern centralskole. Tavlen, der er mørk grå, er velbevaret, dog med en lille afstødning i nederste venstre hjørne, som er repareret i forbindelse med indmuringen. |
 |
|
| Historie | |||||
|
Rytterskolen i Overby blev opført februar 1722 på den nuværende adresse Overbyvej
5.
Rytterskolen, som ligger på hjørnet af Overbyvej og Overby Skovvej, er omgivet
af marker og ligger trukket let tilbage fra vejen mod øst, hvorved der er opstået en smal
forhave, mens bygningens nordvendte gavl grænser helt op til Overby
Skovvej. Omkring bygningen ligger en belægning af pigsten. Rytterskolen fungerede til 1901, hvor den blev nedlagt og erstattet af en nyopført skole i Kattrup. Den nedlagte skole blev solgt og har siden været anvendt til privat beboelse. I forbindelse med en beskrivelse af bygningen i 1921 oplyses det, at den nedlagte skolebygning på dette tidspunkt blev beboet af to familier.  Udsnit af et ældre kort over Overby og de nærliggende landsbyer Kattrup og Møballe.
Bygningen eksisterer stadig og
har trods udvidelser i begge ender bevaret meget af den gamle, oprindelige
rytterskolebygning i sit nuværende udseende. Det er derfor med god grund, at
bygningen blev fredet i februar 1989. |
   Rytterskolen i Overby, som den ser ud i dag (ca. 2015), og på fotografiet herunder, som er dateret til perioden 1895-1902. Fotografiet findes på Gedved Egnsarkiv. 
|
||||
| Skoleholdere (førstelærere) | Information og links | ||||
| ? | ? |
Links til yderligere information om rytterskolen og
byen:
https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=15165454 (Fredede og
bevaringsværdige bygninger) |
|||
| Rytterskoletavlen | |||||
|
Tavlen blev ca. 1910 flyttet til
gymnastiksalen på den nu nedlagte Kattrup skole, der i dag er i privateje.
Stenen er siden tilbageført til den oprindelige bygning, hvor den nu er indmuret i facaden mod gaden. Den grå sten har enkelte frostskader, men er ellers pæn og velholdt. Teksten er ikke trukket op, men er alligevel nogenlunde læsbar. |
 |
||||
| Historie | ||
|
Rytterskolen i Skovsrod blev opført
i 1724 i nærheden af Skovsrodgård ved Skovsrodvej-Kielsgårdsvej på en
plads, som nu anvendes af Skovsrod Vandværk. Placeringen var til dels bestemt af gårdene, men også fordi de nærliggende landsbyer skulle være dækket skolemæssigt. Rytterskolen i Skovsrod fik dermed et skoledistriktet, som omfattede Tulstrup, Jaungyde, Alling, Bomholt, Skovsrod, Kielsgård, Flensted, Kalbygård, Ersholt og Låsby. For en del af børnene betød det, at de fik en temmelig lang skolevej, som især om vinteren kunne være særdeles besværlig. Beboerne i Jaungyde klagede derfor til amtmanden over den lange skolevej til Skovsrod, og de fik lov til at indrette en skole i det gamle hyrdehus i Jaungyde. Tørring skole blev bygget i 1834, da rytterskolen var faldefærdig. Her skulle børnene fra Alling og Tulstrup gå. Også beboerne i Tulstrup klagede over afstanden og ønskede en skole nærmere ved. Man enedes derfor om, at skolen i Hyrdehuset skulle flyttes nærmere Tulstrup. I 1860 blev den nye skole i Jaungyde så opført ca. 100 meter nærmere. Alling skole blev indviet 1878, og endelig blev Jaungyde Markskole taget i brug i 1891. Problemet med den lange skolevej var dermed løst. En vigtig grund hertil var nok også, at der var kommet en forordning om, hvor langt man kunne forlange, at børnenes skolevej måtte være. I 1962 blev alle fire skoler samlet i en ny centralskole, Knudsøskolen.  Udsnit af et ældre kort over Skovsrod (øverst) og landsbyen Tørring, hvor placeringen af skolen er tydelig markeret. En 17-årig hjælpelærer, Jens Lassen, som ventede på at blive gammel nok til at kunne komme på seminariet, har senere berettet om sin tid som hjælpelærer i Skovsrod Rytterskole gennem 1½ år og skrev senere om denne periode i hans liv: "Tog da i 1828 Plads som Hjælpelærer hos den gamle Lærer Møller i Rytterskolen i Skovsrod. Jeg var så glad for at holde Skole og mindes endnu min sorgløse Ungdomstid, når jeg sad ved Enden af det lange, flade Skolebord med nogle opmærksomme Drenge og Piger på den anden Side. Jeg var ikke mere voksen end de store Drenge, men naar jeg udkrammede mine ´store Kundskaber´, lyttede de dog med begærlighed, og jeg tror selv, at Børnene havde godt af min Undervisning. Jeg stod dem jo nærmere end gamle Lærer Møller, og der har vel været noget mere frisk og for børnene tiltalende ved min Undervisning." Rytterskolen blev revet ned i 1834, hvorefter eleverne fortsatte deres skolegang på den nyopførte Tørring skole, som herunder ses på et fotografi fra et ukendt år.  |
 Der er ikke meget tilbage af landsbyen Skovsrod; kun et par gårde og vandværket, Herunder ses det sidste bløde sving ind mod vandværket, som ligger dér, hvor rytterskolen i Skovsrod lå indtil nedrivningen i 1834. Der eksisterer næppe nogen gengivelse af rytterskolen.   Skolefoto med elever og lærere foran Tørring Skole på Skovsrodvej 9. Fotografier menes at være fra mellem 1905 og 1930. Skolen blev opført i 1834. Det oprindelige stråtag blev udskiftet med et tegltag i 1929. Tegningen herunder af Tørring Skole blev udført i 1961 af lærer A. K. Larsen fra Tørring. Både fotografiet og tegningen findes på Ry Lokalarkiv.   De små landsbyskoler, som efterhånden var opført i det ret store skoledistriktet, som foruden Skovsrod og Tulstrup også omfattede landsbyerne Jaungyde, Alling, Bomholt, Skovsrod, Kielsgård, Flensted, Kalbygård, Ersholt og Låsby blev i 1962 samlet i en nyopført centralskole, Knudsøskolen, som ses på fotografiet herover, og hvis placering er anført på kortet herunder.  |
|
| Skoleholdere (førstelærere) | Information og links | |
|
?
Albertsen (måske Albrechtsen) Knud Pedersen Jens Steensen Anders Møller Mikkel Madsen Westergaard Skoleholder Westergaard blev den sidste lærer ved rytterskolen i Skovsrod, men han fortsatte sit virke ved skolen i Tørring. |
1721?-1755 1755-1766 1766-1787 1787-1829? 1829?-1834 |
Link til yderligere
information
om skolen: http://www.sitecenter.dk/wienberg-larsen/rytterskolerne/ http://www.wienberg-larsen.dk/23966540
|
| Rytterskoletavlen | ||
|
Da den oprindelige bygning blev nedbrudt 1834, blev tavlen nedtaget med
henblik på anbringelse på den netop opførte skole i Tørring.
I den forbindelse
er tavlen forsvundet, og den hører derfor til en af de i øvrigt ganske få sandstenstavler
fra rytterskolerne, som ikke er bevaret til vore dage.
Måske dukker den op en dag. |
||
| Historie | ||
Opført 1726. Opførelsen af den nye rytterskole i Hørslevbole medførte, at
skolen i
annekssognet Framlev
måtte lukke. Skolen i Framlev, som i virkeligheden snarere var et ´skoleholderhus´,
havde ellers fungeret som skole siden 1641.
Degneembedet ved
Harlev og Framlev kirker blev
i 1794 opdelt i to stillinger, og det førte til, at der i
1803 blev oprettet endnu en skole i Framlev. En ellers
ret udbredt opfattelse af, at der også har ligget en rytterskole i Framlev,
er derimod ikke korrekt. Det samme gælder også den såkaldte ´rytterskole´
fra Mesing, som blev opført 1679 og i dag er flyttet
til frilandsmuseet på Hjerl Hede. Heller ikke i dette tilfælde er der tale om en ´ægte´
rytterskole. Skolen i Hørslevbole blev nedlagt 1926, hvorefter eleverne
fortsatte deres skolegang på Lillering
Skole.
|
|
|
| Skoleholdere (førstelærere) | Information og links | |
|
? ? Kjeldsen Jens Jensen Jens Andreasen Ole Hansen Jens Johansen |
? -1815? 1815? -1842 1842-1865 1866-1896 1896-1926 |
Link til yderligere information
om skolen: http://www.8462.dk/artikelskoler.asp?ArtNr=E1&RefNr=SKOLER
|
| Rytterskoletavlen | ||
|
Tavlen
blev 1906 flyttet til nyere skole og atter 1928 flyttet til den nu
nedlagte Lillering Skole.
Siden 1984 har tavlen været indmuret i aulaen
på Næshøjskolen
i Harlev .Tavlen, som er tydelig vejrslidt, har flere lodrette
okkerstriber.
Teksten har spor efter at have været optrukket med både hvid og gul
farve.
Tavlen har tilsyneladende været i nærkontakt med ´kunstneriske´ elever, men disse mindre forsøg på
graffiti lader sig forhåbentlig let fjerne igen.
|
 |
|
| Historie | ||
Rytterskolen i Toustrup blev opført 172? på nuværende adresse
Ryttervej 1, Sorring. Skolen var sognets eneste indtil 1835,
da Sorring
Skole blev opført. 1809 var skolen endnu ikke udbygget, men få år senere
opførte lærer J. Lassen
et udhus på
5 fag, og i 1858 blev selve bygningen udvidet
med yderligere 3 fag. Skolen fungerede indtil 1903 (1902?), hvor den blev afløst af en
nyopført skole. Tegningerne
herunder viser
den gamle skole, som
den så ud omkring 1940. Den nedlagte skolebygningen, som i dag er i
privateje, er naturligvis ombygget og moderniseret i tidens løb. Skoleholder Jacob Gjesten beskrives som ´en haard Mand, der hængte Drengene med Reb under Armene op paa en Tværbjælke under Loftet, og Pigerne lod han sidde med den bare Rumpe paa en udhulet Sten, hvori der var Vand´. Ikke overraskende blev han afskediget på grund af Uduelighed og slet opførsel. Las Lassen, som siden 1830 havde hjulpet faderen, Jens Lassen, som hjælpelærer, var uddannet fra Lyngby Seminarium. Han var en dygtig og meget respekteret lærer, som også var meget optaget af sognets forhold. Han bestred således adskillige offentlige tillidshverv og blev siden udnævnt til Dannebrogsmand. (Se litteraturhenvisningen i spalten overfor). Den smukt bevarede tidligere skolebygning lægger ikke skjul på sin næsten 300-årige afstamning. Årstallet 1721, hvor beslutningen om opførelsen af rytterskolerne blev truffet, står med stolthed tydeligt at læse på gavlen. At den oprindelige rytterskolebygning imidlertid tidligst kan være opført i 1722, er naturligvis i denne sammenhæng fuldkommen uden betydning. .  |
|
|
| Skoleholdere (førstelærere) | Information og links | |
|
?
(kan evt. være Ole
Joensen) Ole Joensen Jacob Gjesten Peder Erichsen Schyom Jens Lassen Las Lassen Niels Bang |
1721? - 17xx? 17xx? -1777 1777-1785 1785-1808 1809-1837 1837-1880 1880-1923 |
Litteraturhenvisning: I Chr. Heilskov og H. E. Jensens "Dallerup Sogn i Fortid og Nutid" (1948) findes der en kort omtale af Toustrup Skoles historie (s.114) og en en udmærket, kommenteret gennemgang af lærerne ved skolen fra 1721 og frem til udgivelsestidspunktet (s. 162 - 165). En mindebog om Las Lassen på grundlag af dennes optegnelser blev i 1927 udgivet af hans sønnesøn, T. Bundgaard Lassen. Bogen har titlen "En Lærers Livserindringer". |
| Rytterskoletavlen | ||
| Tavlen blev 1903 flyttet til den nu nedlagte Toustrup Skole ca. 100 m. vest for rytterskolen, hvor den er indmuret i gavlen i første sals højde. Selv om den nedlagte Toustrup Skole er overgået til privateje, har kommunen forbeholdt sig retten til rytterskoletavlen, som synes at være ganske velbevaret. |
 |
|
|
finn@thorshoj.dk |
|
|
|
E-mail: Klik på adressen |
 |
 |
(Besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017.
Midlertidig pauseret 1. oktober 2020, da webhotellet ikke længere understøtter
den aktuelle besøgstæller.)
