Frederik IVs
regeringstid er præget af den 20 år lange Store Nordiske Krig (1700-1720),
hvor den unge, krigslystne svenske konge Karl XII kæmpede om magten i
Østersøområdet. Med grundlæggelsen af Skt. Petersborg i 1703 havde den russiske
zar, Peter den Store, også meldt klart ud med hensyn til interessen i kampen om
magten i dette område. Billedet viser slaget ved Poltava 1709 (herover), der satte
en stopper for den svenske konges sejrrige fremmarch. Danmark holdt sig
nogenlunde udenfor krigen i 9 år, man efter det svenske nederlag ved Poltava blev fristelsen til at genvinde de skånske områder for stor for Frederik IV, som
derpå blandede sig i kampen i 1709. Skåne og Blekinge bliver erobret tilbage
under mottoet ´Nu eller aldrig!`. Det bliver dog ´aldrig´, for året efter taber
Frederik IV det hele med nederlaget i slaget ved Helsingborg i februar 1709
(herunder).
Endnu under udarbejdelse
|
Hændelser i Danmark | Hændelser i Europa | Kultur og teknik m.m. | ||||||
1699 |
Christian V
dør som følge af en jagtulykke.
|
Ved kurfyrsten af Bayerns
pludselige død aftaler Vilhelm III og Ludvig IV en ny opdeling af det
spanske imperium. Delingen vækker stor harme i Spanien. Zar Peter den Store i Rusland tiltræder en alliance med Polen-Sachsen og Danmark, som er vendt mod Sverige. Peter den Stores første krig er dog mod Tyrkiet, fordi han ønsker, at Rusland får adgang til Sortehavet, og for første gang vinder en russisk flåde et søslag. Peter den Store regerede Rusland fra 1682 til 1725. Han var meget opsat på at gøre Rusland til en europæisk stormagt og inviterede de bedste ingeniører, skibsbyggere, arkitekter og håndværkere til Rusland. 1703 grundlagde Peter St. Petersborg ved Neva flodens munding på et område, som havde været finsk (svensk). St Petersborg udviklede sig hurtigt til en driftig havneby, og i 1712 flyttede Peter hovedstaden hertil fra Moskva. Da Den store Nordiske Krig som Peter den Store havde deltaget i mod Sverige sluttede med freden i Nystad, lod Peter sig udnævne til russisk kejser (zar) i 1721.Under hans regering var der flere oprør (bl.a. strelitseropstanden 1698), som imidlertid blev slået ned med stor brutalitet. Da han fik mistanke om, at hans egen søn, Aleksej, deltog i et komplot mod tronen, lod han ham fængsle i 1718 og tortere til døde. Peter den Store døde den 1725 og blev begravet i Peter og Paul domkirken i Sankt Petersborg. Peter den Store er nok Ruslands betydeligste zar, og hans regering dannede et stort skel i landets historie fra isoleret og en tilbagestående stat til en reformpræget stormagt med veste europæisk indflydelse. Østrig besejrer Mustafa II i den store tyrkiske krig. Tyrkiet slutter fred med Østrig, Polen og Venedig i Karlowitz og må afstå en tredjedel af sine europæiske landområder bl.a. Ungarn til Østrig. Fredslutningen medtyder, at Osmannerriget ikke længere udgør en alvorlig trussel i Central- og Østeuropa., Østrig-Ungarn bliver derefter den store magtfaktor i Østeuropa. Ved også at vinde den spanske trone kunne Østrig forene den spanske og den østrigske Habsburglinje og på den måde genskabe kejser Karl Vs rige. Sejrede derimod den franske konge Ludvig 14s kandidat, ville Frankrig både militært og politisk opnå en ubestridt førerposition til fare for De Forenede Nederlande (Holland) og til skade for Englands handelsinteresser. |
ikke
redigeret, forkortes og omskrives betydeligt. Barokken – kort fortalt Barokken betegner en europæisk kultur- og stilepoke der strækker sig fra 1600 til 1730. Barok
i DK (ca. 1630-1720) Barokken betegner en europæisk kultur- og stilepoke der strækker sig fra 1600 til1730. I Danmark havde barokken storhedstid fra 1650 til 1720. Barokken er en betegnelse for den stilperiode der dyrker det overdrevne, bizarre og effektjagende. Kunsten dyrkede iscenesættelsen, da det var kunstnernes rolle at få enevældens magt frem gennem pompøse, overdådige, selvsikre, kompakte og pralende værker. Barok-haven (ikke skrevet endnu) Barokkens litteratur er præget af krav fra enevælden og kirken. Digterne
skriver ikke for sig selv, men lever af at lave bestillingsarbejder, dvs.
lejlighedsdigtning. I moderne forstand ville man sige, at barokkens
digtning er ukritisk. Digterne fik penge af kongen eller hoffet for at
skrive sange til ceremonier, fødselsdage, begravelser osv. Sangene skulle
hylde regenten og dennes egenskaber i højstemt og elegant form. Der findes
tre genre i barokken: lejlighedsdigte, salmer og hyrdedigte. I
lejlighedsdigtning hyldes enevælden som guds udvalgte på jorden, oftest
beskrevet gennem metaforer. I salmerne hyldes gud, som den eneste der kan
give verden mening, og hyrdedigtene hylder den udkårne kvinde og den
erotiske lyst. Den klassiske digtning var på latin, men den danske
barokdigter insisterede på at skrive dansk. Vanitas At der i barokken ikke er noget forhold til den frie og vilde natur, kan også ses i kunst og litteratur. Naturen bliver aldrig brugt realistisk men som et billede på noget andet eller som et billede på et kultiveret arrangement. Den frie natur symboliserer de dunkle og ødelæggende kræfter, der er i mennesket, eller for at minde betragteren om død og forgængelighed. Især i billedkunsten er vanitas (forgængelighed) repræsenteret voldsomt. Dette kan være dødningehoveder, timeglas, sæbebobler, skeletter, som er emblemer (ting med fastlagt betydning), og som er blandet med afskårne/visne blomster, insekter, døde fisk og døde dyr. Den præcise oversættelse af vanitas er noget tomt og noget indholdsløst, der i overført betydning kan betyde forgængelighed. Barokkens kunst er præget af bevidstheden om døden, og at der ikke er noget bag overfladen og de mange iscenesættelser, der fandt sted. Da alt i barokken er iscenesat, vil det også sige, at alt dækker over noget. Dette noget er eksistentiel kedsomhed. Det var ikke tilladt at vise kedsomhed i kongens hof, da dette blev tolket, som var der noget galt med personens indre. Udviste man kedsomhed, var det et klart tegn på, at man havde lidt et verdenstab, og at ingenting havde fortjent en åndsnærværende opmærksomhed, dvs. en direkte fornærmelse mod kongen. Barokkens litteratur – lejlighedsdigtning Barokken kan ses for værende det første litterære gennembrud i Danmark. Litteraturen bliver for første gang litterær, dvs. stil – og formbevidst. Dette bliver den, da der stilles ydre krav fra enevælden og kirken. Digterne skriver ikke for sig selv, men lever af at lave bestillingsarbejder, dvs. lejlighedsdigtning. Derudover ville digterne bevidst skabe en ny form for litteratur, hvilket ikke skulle være folkeligt, men være et forbillede for den klassiske digtning i den latinske forståelse. De ville dermed skabe kunstdigtning kun for de lærde for embedmands- og præstelitteratur. I moderne forstand ville man sige, at barokkens digtning er ukritisk. Digterne fik penge af kongen eller hoffet for at skrive sange til ceremonier, fødselsdage, begravelser osv. Sangene skulle hylde regenten og dennes egenskaber i højstemt og elegant form. Der findes tre genre i barokken: lejlighedsdigte, salmer og hyrdedigte. I lejlighedsdigtning hyldes enevælden som guds udvalgte på jorden, oftest beskrevet gennem metaforer. I salmerne hyldes gud, som den eneste der kan give verden mening, og hyrdedigtene hylder den udkårne kvinde og den erotiske lyst. I en baroktekst er intet underforstået eller skjult, og det er altid tilknyttet et samfundsforhold, dvs. at de er direkte sociale. Der er tre elementer man er nødt at operere med for at forstå baroktekster: 1. Æstetik – den klassiske digtning 2. Teologi – den protestantiske kirke 3. Magt – enevælden Den æstetiske forståelse bag barokkens digtning ligger i arven fra den klassiske digtning. Den klassiske digtning var på latin, men den danske barokdigter insisterede på at skrive dansk. |
||||||
1700 |
18.000 danske tropper sættes
ind mod Gottorp og belejrer
fæstningen Tønning under ledelse af hertug Ferdinand Wilhelm af
Wüttemberg. Svenske og lüneburgske tropper trænger imidlertid op sydfra, og
belejringen af Tønning måtte opgives i første omgang. Fæstningen Tønning. Kortet over byen er fra 1651. Frederik IV prøver med en henholdende krigsførelse at det kommer til et afgørende slag. Den 4. august gør Karl XII landgang ved Humlebæk, og trods tapper modstand fra de danske styrker, som Københavns kommandant general Schack har opstillet på stranden, rykker de svenske styrker frem mod København, som indstiller sig på belejring. Karl XII angriber København efter landgangen i Humlebæk. Frederik IV skynder sig at indgå fred med den gottorpske hertug på slottet Traventhal i Holsten. Hertugen af Gottorp får stadfæstet sine suveræne rettigheder og modtager en skadeserstatning på 200.000 rigsdaler. Danmark opnår en fred, medens krigen raser i nabolandene. Freden kommer for Danmarks vedkommende til at hvare indtil Karl XIIs nederlag til Rusland i slaget ved Poltava i 1709, hvorefter Danmark vælger at blande sig i krigen i håbet om dermed at genvinde de tabte landområder, Skåne, Halland og Blekinge, som blev afstået til Sverige efter Roskildefreden i 1658.
Ændringer i
centraladministrationen fører bl.a. til, at
Christian Siegfried von Plessen, som er far til Carl Adolf von Plessen,
fjernes fra finansstyrelsen og erstattes af Frederik IV´s ungdomsven Ditlev
Vibe. |
Det spændte forhold mellem
mellem Østersømagterne bryder ud i den såkaldte
Store Nordiske
Krig,som kom til at præge perioden de følgende par årtier indtil
fredsafslutningen i 1721. Storbritannien og Holland har ved Altona-forliget i 1689 traktatligt garanteret Gottorps suverænitet, og da danske tropper rykker ind i hertugdømmet, sendes en stærk flådestyrke til Øresund, som sikrer Karl XII´s landsætning ved Humlebæk på Sjælland (se venstre spalte). Stormagterne ønsker imidlertid ikke en krig i Skandinavien, så ved freden i Traventhal den 18. august må Karl XII modstræbende trække sine tropper tilbage fra Danmark, mod at Danmark-Norge rømmer Gottorp og opsiger den svenskfjendtlige alliance med Polen-Sachsen og Rusland. Karl XII besejrer Peter den Stores hær i slaget ved Narva i Estland. Den russiske hær var ellers tre gange større end den svenske. (1704 tager Peter den Store Narva tilbage i et nyt slag.)
Den Spanske Arvefølgekrig
indledes. Spanien stod splittet, idet
katalonierne sluttede sig til Østrig, medens
kastilianerne støttede Frankrig. Danske lejetropper deltog mod Frankrig
og Spanien. Konflikten blev udløst af den spanske gren af slægten
Habsburgs
uddøen med den spanske konge Karl IIs død året før. Frankrig forsøgte nu at
indsætte deres egen kandidat på tronen i opposition til de østrigske
Habsburgere. Det fik England og Holland til at gå ind i krigen på østrigsk
side. De danske tropper støttede England i krigen. Det kom i de følgende år
til adskillige blodige slag, inden krigen sluttede i 1713. |
Danmark indfører den gregorianske tidsregning. |
||||||
1701 |
Til erstatning for den stående
hær, som er meget dyr, indføres med Landmilitsen
en egentlig værnepligt for bønderkarle. Tjenestetiden er 6 år, og ordningen
giver godsejerne mulighed for at holde de unge bønder stavnsbundne og idømme
opsætsige karle militærtjeneste som straf.
Domkapitlet i Lübeck vælger Prins Carl som efterfølger på bispestolen,
når bispestolen bliver ledig, men da denne situation indtraf, da biskoppen af Lübeck dør
i 1705, ønskede det
gottorpske fyrstehus alligevel ikke prins Carl som biskop af Lübeck og nu ledige lübske bispestol
blev overladt til Gottorp. |
Filip af Anjou bliver konge af
Spanien under nevnet Filip V (1701-1746), og Ludvig IV i Frankrig erklærer,
at Filip bevarer sin ret til den franske trone. England og Holland viger
endnu tilbage for en storkrig, selv da Ludvig IV sender tropper til Spanske
Nederlande og ind i Norditalien. Prins Eugen af Østrig rykker med sine
tropper ind i Nordtalien og sejrer i et par slag over de franske tropper. I september dør Jakob II i England og Ludvig IV anerkender hans søn, James Edward Stuart, som ny engelsk konge. Det er imidlertid i klar modstrid med aftalerne i Rijswijk-freden 1697. I England, hvor Parlamentet vedtager en ny tronfølgerlov, som giver den engelske trone til enkekurfyrstinden af Hannover og hendes efterkommere efter Anne Stuart og hendes eventuelle børn, forbereder man sig på krig mod Ludvig IV og indgår alliance med Holland og kejser Leopold af Østrig. Med kejserlig tilladelse kroner Kurfyrsten af Brandenburg i januar sig selv som konge af Preussen under navnet Frederik den Første (1701-1713).
|
|
||||||
1702 |
Vornedskabet på Sjælland og
Lolland-Falster bliver ophævet ved en kongelig forordning af 20. september.
Vornedskabet fortsætter dog for de bønder, som er født før Frederik IVs
tronbestigelse i 1699, men medfører dog alligevel en række lettelser i
bøndernes kår. Vornedskabet fandtes ikke i Jylland. Vornedskabet blev kun delvist ophævet, så ridefogeden havde stadig nok at gøre med at holde bønderne til arbejdet på herregårdene. Hertug Frederik af Gottorp falder som svensk general i Polen (se højre spalte) og broderen, Christian August, bliver formynder og administrator for hertugens 2-årige søn, Karl Frederik. Forholdet til Danmark bliver dog ikke bedre af den grund. Christian Siegfried von Plessen, som tidligere har bragt orden i finanserne hos Frederik III´s bror, Prins Jørgen, følger med denne til England, da prins Jørgen bliver prinsgemal i England. |
De allierede (England, Holland
& Østrig) erklærer Frankrig krig i maj, og indleder dermed Den Spanske
Arvefølgekrig, (som skal forstås som "krigen om den spanske arvefølge").
Den blodige krig afsluttes først i 1714. Franske tropper rykker ind i
Sydtyskland, og kampen i Norditalien fortsætter.
I England bestiger Anne af Stuart tronen (1702-1714) ved Vilhelm III´s død.
Hun er nygift med Prins Jørgen af Danmark Anne forsøger at få prinsen
anerkendt som konge af England, men det afvises af parlamentet. Karl XII af Sverige besætter en del af Polen efter at have besejret August II af Polen-Sachsen i et par slag. |
|
||||||
1703 |
Frederik IV gifter til med
hofdame Elisabeth Helena Vieregg til ´venstre hånd´
uagtet bigami ifølge Christian
Vs ´Danske Lov´ fra 1683 straffes med døden. Elisabeth Helena Vieregg, som
er datter af den preussiske gesandt i København,
dør dog allerede som 25-årig i barselseng den i juni 1704. Elisabeth
Viegreggss død kom utvivlsomt som en stor lettelse for mange især gejstlige,
som frygtede, at kongens åbenlyse bigami kunne medføre problemer i tidens
ellers meget gudfrygtige miljø.
Frederik IV siges dog at have taget sig hendes
død meget nær. Få dage inden sin død havde Elisabeth født en søn med kongen.
Han fik navnet Frederik Gyldenløve, men han døde allerede i marts 1705. Den kvindeglade kongens ´hustru til venstre hånd´, Elisabeth Helena Vieregg. |
Området omkring Neva-flodens
udløb i Den Finske Bugt erobres fra svenskerne, og da Peters den Stores
største ambition er at skaffe Rusland adgang til Østersøen, påbegynder han
af strategiske årsager byggeriet af Peter-Paul fæstningen. I dette
strategisk vigtige, men sumpede, usunde og myggeplagede område beordrer
zaren at anlægge en by omkring fæstningen. 40.000 livegne bliver
tvangsudskrevet til arbejdet, og det store projekt koster både mange penge
og mange menneskeliv. Den russiske adel, der gjorde tjeneste i regeringen,
får ordre til at bygge sig beboelsespalæer og flytte til den nye by, og
allerede i 1712 blev Skt. Petersborg gjort til Ruslands hovedstad. Peter-Paul fæstningen i Skt. Petersborg |
Salmedigteren Thomas Kingo dør. ikke redigeret, forkortet m.m. Kingos (1634-1703) salmedigtning
er tyngdepunktet i dansk barok både set fra et litterært og religiøst
synspunkt. |
||||||
1704 |
Frederik IV foretager en rejse
til Norge og sætter en regeringskommission, Slotsloven, i spidsen for det
lokale styre. Norge var i personalunion med Danmark i 400 år (indtil 1814), så Danmark-Norge var en trods alt en betydelig magtfaktor i norden (rødt) i magtkampen med ærkefjenden Sverige, som dengang også var noget større end i dag (grøn). I ´Dansketiden´ var Bergen den største og politisk vigtigste by i Norge. . |
De fransk-bayerske tropper
under marskal Tallard ledelse rykker mod Wien under den igangværende Spanske
Arvefølgekrig. Englænderne under ledelse af Marlborough rykker hastigt sydpå
og forener sig med den kejserlige hær under den tyske prins Eugen. I slaget
ved Blenheim besejrer de den fransk-bayerske hær.
Ved en temmelig tilfældig
aktion lykkes det den engelske admiral Rooke at erobre klippefæstningen på
Gibraltar. Erobringen bliver nærmest latterliggjort i England, og først
noget senere opdager de engelske politikere betydningen af "erobringen af et
øde bjerg". |
|
||||||
1705 |
Karl XII står på toppen af sin
magt og kan regne med sikker støtte fra både England og Holland. |
||||||||
1706 |
Den fuldbyrdede enevælde. | Karl XII tvinger Polen-Sachsen i knæ og dikterer kongen, August II, en ydmygende fred i Altranstädt | . | ||||||
1707 |
Det danske slaveskib
´Christianus Quintus´ fragter ca. 450 sorte slaver fra Guineakysten i Afrika
til de dansk-vestindiske øer. Yngste skibsdreng ombord er en ung mand fra
Norge, Peder Wessel (Tordenskjold). |
Karl XII indleder det store
felttog mod Rusland Det skotske parlament bliver forenet med det engelske.
|
|||||||
1708 |
Med en ´Forordning
om Betlere i Danmark´ bliver tiggeri forbudt i Danmark og de fattige,
der stadig skal hjælpes lokalt, bliver opdelt i tre grupper; 1) gamle og
syge, 2) forældreløse børn og 3) fattige, der kan arbejde lidt, men ikke nok
til at forsørge deres familie. Siden reformationen i 1536 var fattighjælp
blevet opfattet som et statsligt ansvar, men selvom de fattige sådan set var
´kongens forpligtelse´,
var det dog den enevældige kongemagts opfattelse, de fattige skulle hjælpes
lokalt, og at det lutherske ideal om, at de mennesker, som kunne arbejde,
skulle arbejde frem for at forsørge sig ved tiggeri og andres almisser
fortsat var gældende.
|
Karl XII fører krig mod zar
Peter den Store i Rusland, men bliver tvunget til at opgive at nå Moskva, da
den svenske hær mangler mad og forsyninger. Karl XII marcherer derfor mod
Ukraine, som ikke har nogen garnison, for dér roligt afvente, at
forsyningerne til hæren når frem, men ved Lesnaya i Hviderusland bliver
hæren på 16000 mand besejret af Peter den Store. Da Karl XII 18 måneder
tidligere drog fra Sachsen mod Rusland bestod den svenske hær af 60000 godt
udrustede soldater. Nu var der kun 17000 mand tilbage, som endda er meget
svækkede af sult, kulde og sygdomme. Peter den Stores hær er på 40000 mand. Peter den Store besejrer svenskerne i slaget ved Lesnaya i Hviderusland og svækker dermed Karl XIIs hær betydeligt. |
|||||||
1709 |
På vej hjem fra Italien indgår
Frederik IV en aftale med August II ´den stærke´ af Polen-Sachsen i Freiburg
om et militærforbund mod Sverige. Efter sejren over Karl XII ved Poltata (se højre spalte) er czar Peter ikke længere så interesseret i en dansk-russisk aftale om penge- og troppehjælp. Da Karl XII endeligt er besejret af russerne ved Poltava , og svenskekongen flygtet til Tyrkiet , bliver fristelsen til endnu en gang at forsøge på at genvinde de tabte skånske provinser tilbage derfor for stor for Danmark. Den svenske regering er ellers rede til en ´rimelig indrømmelse´ for at bevare freden, men det afvises af Frederik IV. Med Karl XII ude af billedet vover Frederik IV derfor igen at gå ind i krigen, og i november går en dansk hær på 15000 mand i land ved Helsingborg under ledelse af som grev Christian Ditlev Reventlow. Den svenske general Magnus Stenbock, trækker sig forsigtigt tilbage mod øst, og den danske hær besætter hele Skåne og Blekinge under mottoet »nu eller aldrig«. |
Slaget ved Poltava
|
|||||||
1710 |
Under det danske felttog mod
Sverige i forsøget på at genvinde de tabte områder lider de danske tropper
imidlertid et knusende nederlag udenfor Helsingborg. Danskerne holder ganske
vist stadig byen, men slaget har kostet den danske hær dyrt. Svenskerne angriber og sejrer i slaget ved Helsingborg. Næsten 6000 danske soldater - størsteparten lejetropper og danske ryttersoldater samt ca. 1000 unge bønderkarle, som var udkommanderet til bonde militsen, faldt, og 2400 mand bleivere taget til fange af svenskerne. Danskerne beslutter derfor at opgive Helsingborg og trække sig tilbage til Helsingør, inden svenskerne stormer. Den danske hær går ombord i de danske skibe, som ligger på reden udfor Helsingborg og benytter også nogle hollandske skibe, som man havde lejet til formålet. Rytteriets mange heste kan man ikke tage med ombord. Om morgenen den 4. marts 1710 slagter danskerne mellem 5000 og 6000 heste og kaster kadaverne i brønde, vandløb og kældre overalt i byen. Forrådet af mel, krudt og andet bliver også smidt i gaderne, så det ligesom hestene ikke skal falde i hænderne på den svenske hær. Omtale af denne episode - nok historiens største massakre på heste - har man ofte ´glemt´ at få med i de danske historiebøger, mens de svenske til gengæld næsten altid husker den! Svensk sølvmedalje hylder Karl XII med sejren ved Helsingborg. Kaptajn
Ivar Huitfeldt gør en heltemodig indsats mod den svenske flåde ved en
træfning i Køge Bugt. Huitfeldt var chef for flåden. Han befandt sig
på skibet
Dannebroge, da hans skib blev ramt af svenske skibe og brød i brand i
endnu et slag mod svenskerne ved Køge Bugt den 4. oktober.
(Undgå forveksling: Det
tidligere og mere kendte slag i Køge Bugt fandt sted ud for landsbyen
Holtug
den 1. juli 1677). |
I januar er Peter den Store
tilbage i Moskva, hvor han dels fejrer sejren ved Poltava, men også indleder
et meget stort reformarbejde bl.a. med at modernisere hæren og flåden efter
vesteuropæisk forbillede.
. The Siege of Viborg took place in the spring of 1710 during the Great Northern War ... In April, Peter the Great managed to bring through a fleet of 250 ships to ..... Siege and Capture of Vyborg by the Russian Military and Fleet in 1710. Moscow.
I Frankrig indfører man som det
første land at skatteansættelsen baseres på selvangivelse. Alle borgere -
høj som lav - skal herefter betale 10% af deres indtægter i skat. Ændringen
i skatteberegningen udløser et sandt ramaskrig hos de privilegerede klasser,
og inden længe har gejstligheden ´købt, sig fri for skattebyrden ved øge
omfanget af ´frivillige gaver´, og regeringen må også acceptere en del
økonomiske indrømmelser til adelen.
Den Sorte Død kommer til Helsingør med et skib fra Lübeck. Året efter spredes den til København hvor omkring 1/3 af befolkning dør |
I 1710 blev Händel
udnævnt til
Kapellmeister hos Georg,
kurfyrsten af
Hannover,
som blev konge over Storbritannien som
Georg I i 1714
I august 1750 kom Händel på vej tilbage til London fra Tyskland alvorligt til skade i en vognulykke mellem Haag og Haarlem i Nederlandene.[5] I 1751 begyndte hans syn på det ene øje at svigte; årsagen var grå stær; han blev opereret af Chevalier Taylor, men fik årehindebetændelse og mistede synet. Jephtha blev uropført den 26. februar 1752; selv om det var hans sidste oratorium, var det ikke et mindre mesterværk end hans tidligere værker.[9] Han døde otte år senere i 1759 i London i en alder af 74 år. Mere end 3.000 sørgende mødte op, da han fik en statsbegravelse fra Westminster Abbey.[28] Händel var aldrig gift og var diskret i sit privatliv. Han efterlod sig en betragtelig arv på £20.000. Han testamenterede størstedelen til en niece i Tyskland, omend andre familiemedlemmer, husholdersker, tjenere, venner og velgørenhedsorganisationer også blev betænkt.
|
||||||
1711 |
Byldepesten hærger i Danmark for sidste
gang. Pesten var kommet til Helsingør allerede i november 1710 med et
skib fra Lübeck. 44% af befolkningen i Helsingør omkommer under pesten, og
den dødbringende sygdom, som man reelt ikke kan stille noget op mod, spreder
sig hastigt til
København. Af byens omkring 60.000 indbyggere dør ca. 23.000. I løbet
af denne epidemi dør befolkningen på Sjælland i hobetal - heraf 23.000 alene
i København, og hele familier bliver udslettet, trods Frederik IVs ihærdige
indsats imod sygdommen. Alligevel dør folk i tusindvis og utallige forsøger
at flygte, blandt andet til Ribe, der nærmest omdannes til en kæmpemæssig
flygtningelejr. På grund af smittefaren flytter Frederik IV og en del af hoffet til Koldinghus. Under et maskebal på slottet møder Frederik IV den kun 19-årige komtesse Anne Sofie Reventlow fra Clausholm Slot på Djursland, og skønt selv midaldrende og allerede gift med dronning Louise bliver han øjeblikkelig meget forelsket i hende. Koldinghus Slot, som i dag er smukt istandsat efter branden under Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet.. Et maskebal til ære for Frederik IV på Koldinghus var i 1711 ramme om en af de store skandaler i kongehusets historie. |
Den østrigske ærkehertug Karl
vælges til kejser i det Tysk-romerske rige under navnet Karl VI efter
broderen Josef Is død. Det medfører en betydelig ændring af den politiske
situation i Europa, idet hverken England eller Holland kan acceptere den
nyvalgte kejsers krav på den spanske trone, som den nyvalgte kejser havde
efterstræbt de sidste 10 år. På opfordring af Karl XII indleder den tyrkiske sultan en krig mod Rusland. Peter den Store overskrider med sin hær floden Djnestr i forventning om, at de kristne på Balkan vil støtte ham. Det sker imidlertid ikke, og den russiske hær omringes af tyrkerne ved floden Pruth, så Peter den Store må i juli måned betale sig fri ved at afstå landområdet Asov, som man tidligere havde erobret fra Tyrkiet. Karl XII er absolut ikke tilfreds med denne afslutning på krigen. |
|||||||
1712 |
I Nordtyskland fortsætter
krigen. Den svenske general
Magnus Stenbock, landsætter en undsætningshær på 10.000 mand på Rügen,
så den svenske hær kommer op på 16-17.000 mand. Da vejen mod øst er
spærret af en russisk-sachsisk hær, flytter Stenbock - imod Karl XIIs
ordrer - mod vest ind i Mecklenburg, så han kan vælge enten at holde styrken
samlet eller at dele den op og dermed forhindre de allierede danske og
russisk-sachsiske styrker i at blive forenede. I begyndelsen af november
slår svenskerne lejr vest for Rostock, og en fjorten dages våbenhvile bliver
indgået. Stenbocks armé genvinder dog kræfterne, mens den danske armé under
Jobst von Scholtens ledelse stadig rykker nærmere de russisk-sachsiske
tropper, som han forener sig med. |
Sverige havde i 1712 mistet alle sine besiddelser syd for Østersøen til
Danmark, Sachsen og Rusland. Wismar og Stettin var belejret. Sverige så det
som yderst vigtigt ikke at miste Stralsund, hvor de allierede havde
samarbejdet om belejringen. Situationen fører i december til slaget ved
Gadebusch
(se kortet herunder og venstre
spalte). |
|
||||||
1713 |
Den svenske general Stenbock er
med sin hær kommet op gennem Holsten fra de svenske besiddelser ved
Østersøen, men det lykkes for danskerne at få den svenske hær spærret inde i
fæstningen Tønning i Sønderjylland, hvor den bliver omringet af en
kombineret russisk og saksisk-polsk hær i en lomme omkring fæstningen.
Svenskerne løber imidlertid tør for forsyninger under belejringen, og da
fødevaresituationen forværredes i løbet af belejringen, må Stenbock til
sidst kapitulere og overgive sig til Frederik IV. Trods den svenske
kapitulation holder fæstningen Tønning dog stadig stand overfor den danske
belejring, men overgiver sig til de danske belejringsstyrker året efter. I modsætning til sin svenske fætter, Karl XII, deltog kong Frederik IV personligt ikke meget i krigens felttog, men her i sejrens stund, hvor den svenske hær under Magnus Stenbocks ledelse kapitulerede i Tønning 1713, måtte kongen dog selv være til stede. Billedet viser den svenske general Steinbock, som overrækker kongen sit våben, inden han blev sendt i dansk krigsfangenskab, hvor han døde. (Maleren har anvendt dramatiske klippepartier i sit billede og har tydeligvis aldrig selv oplevet det flade marskområde ved Tønning.)
De første danske
pengesedler udstedes, og
pengesedler bliver for
første gang en del af den danske pengeforsyning i perioden 1713-28. De
store udgifter til oprustning under
Store Nordiske
Krig, som begyndte i 1721, førte til, at mønterne forsvandt til
udlandet, så for at lette omsætningen blev der udstedt "autoriserede
sedler", som skulle have samme værdi som mønterne, men kunne ikke
veksles til mønter. Danskerne havde dog ikke tillid til papirpengene, og
kursen faldt derfor hurtigt til langt under møntværdien. Sedlerne blev
inddraget igen i 1728, men med oprettelsen i 1736 af den første
egentlige bank i Danmark, Kurantbanken, udstedes der iatter danske
pengesedler.
To mark seddel fra 1713. Klik hér for yderligere information om tidens mønter og sedler.
|
Den spanske arvefølgekrig, som begyndte tilbage i 1701 (se dette), ophører,
efter at Frankrig og Spanien har tabt krigen, men
Filip V af Spanien beholder tronen og regerer dermed stadig og de spanske
områder i Latinamerika. Filip blev på tronen mod en aftale om at Spanien og
Frankrig aldrig må komme under samme konge. og ved
Freden i Utrecht, som finder sted i april, får England det værdifulde
monopol på slavehandelen i de spanske kolonier (Asiento-traktaten) og
desuden en række besiddelser i Amerika (Newfoundland og Nova Scotia).
Endelig erhverver englænderne Gibraltar fra Spanien og beherskede dermed
indsejlingen til Middelhavet. Holland får ret til at holde en del af de
belgiske fæstninger som en barriere mod Frankrig, Østrig protesterer mod
Utrechtfreden og vil ikke være medunderskriver af aftalen. Grunden hertil
er, at kejser Karl VI stadig ikke vil give afkald på den spanske trone, som
var den situation, som oprindelig udløste krigen. Efter Utrecht-freden
slutter Hannover og Preussen sig til koalitionen mod Sverige, og Rusland
indleder et felttog mod Finland. Afslutningen på den Spanske Arvefølgekrig fejres ved fredsaftalen i Utrecht, men der der stadig krige i Europa, som ikke er afsluttet.I Preussen dør Frederik den Første og erstattes af sønnen, Frederik Wilhelm den Første (1713- 1740). Fredrik Wilhelm den Første af Preussen, som også bliver kaldt for "Soldaterkongen" eller "Grenadérkongen", koncentrerer sig om at opbygge Preussens militære magt. Han centraliserer og forbedrer den preussiske stat, erstatter tvungen militærtjeneste for middelklassen med en årlig skat, opretter grundskoler og sørger for at genbefolke Østpreussen efter at befolkningen var blevet reduceret som følge af pesten i 1709. Trods sin militarisme førte han en gennemgående fredelig udenrigspolitik, men lod dog Preussen deltage i den Store Nordiske Krig mod Sverige, hvorved han vandt dele af Svensk Pommern. I øvrigt viste han sig loyal over for kejseren og søgte ikke at hævde sit land som Østrigs ligemand. Han lever spartansk for sin stand og befinder sig bedst i sin militæruniform. Personlig er han tyrannisk og kolerisk, men uhyre flittig og målbevidst. I modsætning til sin far og bedstefar har han ikke meget til overs for kultur og modsætter sig brug af penge, som ikke går til hæren. I hans tid bliver den preussiske hær dobbelt så stor, og hans regering kan betragtes som en forudsætning for Preussens senere stormagt. Sønnen Frederik, den senere Frederik den Store, som afløser Frederik Wilhelm på tronen i 1740, har et meget anstrengt forhold til faderen gennem hele sin opvækst. |
|
||||||
1714 |
I marts 1714 afsluttes freden i Rastatt, hvor Frankrig får tilkendt Alsace
mod at afstå fra alle erobringer på højre Rhinbred. Samtidig skal Frankrig
anerkende, at Italien og De Spanske Nederlande overgår fra spansk til
østrigsk herredømme. Efter 1714 fremstår Østrig som det europæiske fastlands
stærkeste magt, mens England dominer på havene og i de oversøiske
verdensdele. (Se evt. kortet over Europa i 1714 sidst i denne oversigt.) George 1. af Storbritannien og Irland (Georg Ludwig von Guelph-d'Este) (28. maj 1660–11. juni 1727) var kurfyrste i hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg-Harburg fra 1698 og blev britisk konge 1. august 1714. George 1. blev født i Hannover og var søn af Jakob 1.s datterdatter, og den første af slægten Hannover der blev monark i Storbritannien og Irland. Der var en del modstand mod at få den tyske fyrstefamilie ind på tronen, idet man havde udset sig en anden afløser, Jacob 2.s søn James Edward, men denne fastholdt sin katolske tro, og så foretrak man alligevel tyskeren. Han talte ikke engelsk og overlod det meste af magten til regeringen. Herved styrkedes premierminister og parlamentet over for kongemagten.
|
I 1710 blev Händel udnævnt til
Kapellmeister hos Georg,
kurfyrsten af
Hannover,
som blev konge over Storbritannien som
Georg I i 1714 |
|||||||
1715 |
Rügen og Stralsund erobres. Tordeskjold |
||||||||
1716 |
for den unge søhelt Peter Wessel, hvis militære og maritime begavelse under
krigen mod Karl XII både skaffede ham stillingen som viceadmiral og også
førte til, at han i 1716 blev adlet under navnet
Tordenskjold.
Da
Tordenskjold den
8. juli
ved et kækt angreb med en dansk-norsk eskadre ødelagde den svenske
transportflåde i
Dynekilen, må Karl XII opgive angrebet på Fredriksten. Den russiske zar Peter den Store opholder sig 3 måneder i København i forbindelse med en planlagt dansk-russisk invasion i Skåne. Den bliver ikke til noget dels på grund af uenighed om, hvad man vil opnå med den planlagte krig, og dels på grund af forsinkelser af tidsplanen. Da den russiske tsar Peter den Store besøgte København ,skulle han også på besøg i Rundetårn for at se på observatoriet, som han var meget interesseret i. Og en tsar kan selvfølgelig ikke gå til toppen af tårnet, så Peter den Store red på sin hest foran sin hustru, zarina Katherina, der fulgte efter ham i en hestevogn. |
||||||||
1717 |
|||||||||
1718 |
Trods engelske protester den noget mindre naboø, Sankt Jan, i besiddelse.
Midt i 1600-tallet begyndte
dansk-norske skibe at sejle på Vestindien, og i 1665-66 blev der gjort et
forgæves forsøg på at kolonisere den ubeboede ø, Sankt Thomas. I 1671
dannedes et vestindisk kompagni (fra 1674 det Vestindisk-Guineiske
Kompagni), og i 1672 gjorde man under ledelse af Jørgen Iversen Dyppel
(1638-1683) som guvernør et nyt, vellykket forsøg på at kolonisere øen.
Efter en vanskelig start kom produktionen af sukker efterhånden i gang, og i
I 1733 købte man det lidt fjernere beliggende Sankt Croix af franskmændene.
|
Svenske tropper er igen rykket ind i Norge, men ved Frederikssten i Norge
bliver Karl XII skudt på nært hold måske af en krigstræt svensker. De
svenske tropper føres tilbage til Sverige, men rammes undervejs af et
voldsomt uvejr, som medfører, at 3500 soldater omkommer. Karl XIIs lig bliver balsameret og ført tilbage til Sverige. |
|||||||
1719 |
Prins Carl og prinsesse
Sophie Hedevig begynder opførelsen af en række skoler på deres godser,
de såkaldte
Prinse- og Prinsesseskoler, bl.a.
prins Carls Skole, der som den eneste er bevaret uforandret til nu. Prins Carls Skole i landsbyen Store Torøje i Faxe Kommune.
Det første lotteri indføres i Danmark for at skaffe penge til den slunkne
statskasse. |
Om aftenen den 30. november er Karl XII på inspektion i den forreste løbegrav foran fæstningen Frederikssten i grænsebyen Halsten. Kongen bøjer sig frem over løbegravens rand, men synker kort efter sammen ramt af en kugle på klods hold. Karl XIIs død betyder, at de store planer om Norges erobring falder til jorden. |
|||||||
1720 |
Frederik IV
udsteder en
helligdagsforordning om tvungen kirkegang på søn- og helligdage, hvor
pligtforsømmelser medfører bøder eller i
gabestokken, hvis man ikke kan betale. Kravet om tvungen kirkegang
bliver dog ikke håndhævet. Den dansk-norske deltagelse i Den Store Nordiske Krig afsluttes med en fredstraktat med Sverige mellem Sverige og Danmark, som aftales på slottet Frederiksborg i juni 1720, og dermed afsluttes den danske deltagelse i den Store Nordiske Krig. Danmark var under betydeligt pres fra Frankrig og England, som begge ønskede en afslutning på krigen, men de to stormagter ønskede dog ikke et totalt svensk kollaps, så Sverige fortsat kunne koncentrere alle sine ressourcer på østfronten. Realistisk set har Danmark heller ikke længere råd til at fortsætte den kostbare krigsførelse, så stormagternes krav efterleves. Dansk medalje i anledning af freden i Frederiksborg i 1720 Ved fredsafslutningen i Frederiksborg må Sverige bl.a. betale en krigsskadeerstatning på 600.000 rdl. for at få de områder i Nordtysklend tilbage, som holdes besat af danske tropper. Sverige accepterer også den danske anneksion af Gottorp, og denne ret garanteres af England og Frankrig. Danmark opnår dermed fuld kontrol over hertugdømmet Slesvig. Til gengæld opgiver Danmark endegyldigt at få de tabte skånske provinser tilbage. Æren for den relativ gunstige fredsaftale tilkommer Frederik IV, som har udvist fornuft og fasthed både under krigen og under fredsforhandlingerne. Kongen opfører jagtslottet Fredensborg i Nordsjælland som et minde om afslutningen på krigen. Slottet står færdigt i 1722. Fredensborg Slot ved Esrum Sø i Nordsjælland, bliver ofte betragtet som ´Danmarks Versailles´. Det elegante barokslot, som var blevet påbegyndt i 1719, blev indviet i 1722 og afsluttes med færdiggørelsen af slotskirken i 1726, blev opført som jagtslot for Frederik IV. Slottet blev opført til minde om afslutningen af Den Store Nordiske Krig i 1720.
Der indføres bl.a. afgift på kareter. |
Fra Norge trænger Frederik IV ind i Sverige med 34.000 mand. Samtidig erobrer
Tordenskjold byen Marstrand og skræmmer kommandanten på den stærke
Karlsten fæstning til overgivelse. Alligevel beslutter Frederik IV sig for
at trække sine tropper tilbage til Norge.
|
|||||||
1721 |
Efter en strid med hertug Karl Frederik af Gottorp indlemmes indlemmer det
gottorpske Slesvig i det danske monarki og det gottorpske ridderskab og
prælater aflægger hyldingsed til Frederik IV på Gottorp slot.
Frederik IV fejrer sin 50
års fødselsdag bl.a. ved at oprette ´De kongelige Skoler´,
Rytterskolerne, som |
Ved
freden i Nystad 1721 afløste Rusland Sverige som den stærkeste magt
omkring Østersøen. Rusland fik
Ingermanland,
Estland,
Livland og den østlige del af
Karelen.
Den gottorpske hertug er ikke tilfreds med løsningen af det gottorpske
spørgsmål (se overfor)
og søger hjælp hos Peter den Store, som nu er mere fjendtligt stemt mod
Danmark end nogensinde før.
Walpole bliver førsteminister i
England. Han beholder embedet til 1742.
|
Georg Philipp Telemann accepterer et tilbud om stillingerne som Cantor
Johannei og Director Musices i Hamburg. Han er dermed byens musikalske leder
og har blandt andet ansvaret for musikken ved de fem store
evangelisk-lutherske bykirker. |
||||||
1722 |
Skuespillet "Den politiske kandestøber" af Ludvig Holberg har
premiere i København på den første danske teater i Lille Grønnegade. I en ´poetisk
raptus´, som han selv kalder det, skriver og udgiver Holberg hovedparten
af sine komedier i løbet af ganske få år.
|
Ludvig Holberg (1684-1754) er
ikke alene en af de ypperste repræsentanter for oplysningstanken i DK, men i
hele Europa. Rationalisme: den menneskelige fornuft dyrkes. Kritik af ufornuftig opførsel, misbrug ikke din medfødte fornuft. Man skal ikke overdrive, men være mådeholdende og kende sin plads. Samfundets orden skal ikke forstyrres. Løjtnanten i "Erasmus Montanus" (1722) er forfatterens talerør i sidste akt. Oplysningsidealet går ud på at beherske menneskets indre natur og den ydre natur. Oplysningsprojektet er pædagogisk anskueliggjort i Defoes "Robinson Crusoe" (1723). |
|||||||
1723 |
|||||||||
1724 |
Ombygningen af Københavns slot begynder. Frederik
4. nedsætter
´Den geheime kommission´ som skal undersøge
forholdene indenfor administrationens ledelse. Der går rygter om store
bestikkelsesaffærer, og selv dronning Anna Sofies navn er indblandet.
Kommissionene ledere, biskop Deichmann og etatsråd Mønnichen, går
hensynsløst frem, men resultaterne svarer langtfra til indsatsen. Det
lykkes dog biskoppen at få ram på sin private uven, oversekretæren i Danske
Kancelli Frederik Rostgård, der bliver afskediget og hvis embede prompte
overtages af etatsråd Mønniche.
|
||||||||
1725 |
I Rusland dør zar Peter den Store af Rusand og budskabet om hans død vækker
begejstring i Danmark. Peter den Store efterfølges af hustruen, Katharina,
som ikke kun var hans anden hustru, men også hans medregent det sidste
årstid af af hans liv. Ved Peters død i 1725 udnævner den magtfulde fyrst
Menshikov hende til zarens efterfølger, men selv forbliver han dog den
egentlige magthaver. Katarina den Første er i øvrigt en lige så stor
danskhader som den afdøde gemal, og det giver naturligvis anledning til
nogen bekymring i Danmark, især da Rusland opruster og tydeligvis forbereder
sig på krig. Katharina blev født i en bondefamilie i det nuværende Letland.. Hun var først gift med en svensk dragon, men blev taget til fange af russerne i 1702. Senere blev hun fyrst Aleksandr Menshikovs elskerinde, men da Peter den Store fik øje på hende, overlod Menshikov hende til vennen, og de blev gift i 1712. Hun fødte 11 børn i ægteskabet, men kun de to overlevede: Anna og Elisabeth (senere kejserinde Elisabeth af Rusland. Katherina døde dog allerede 1729, 46 år gammel, og blev efterfulgt af zar Peter II af Rusland, som var søn af Peter den Store. Han var imidlertid politisk svag og blev snart en brik i fyrsternes magtkampe. |
||||||||
1726 |
1726 England og
Frankrig støtter Danmark-Norge og englænderne sender en flåde til Danmark.
|
I England udkommer "Gullivers
rejser" skrevet af Swift. |
|||||||
1727 |
Det Kongelige Vejsenhus stiftes som hjem og skole for forældreløse og
faderløse børn. På stiftelsesdagen modtager skolen de første 100 børn i den
oprindelige bygning på Nytorv i København. Skolens nuværende
fundats er stadig den oprindelige fra grundlæggelsen, som bliver
underskrevet af Frederik IV på "vort Slot Fredensborg, den 21.
juli Anno 1727." Vajsenhuset, som officielt åbner den 11. oktober, har
af kongen fået skænket en hel række privilegier som eksempelvis anlæg af
fabriksdrift, apotek, bogtrykkeri og boghandel, får i 1740 desuden eneretten
på både udgivelse og trykningen af bibler og salmebøger, og det er stadigvæk
samme stiftelse, der står for trykningen af dem i dag. Den første
præst ved Vajsenhuset bliver
Enevold Ewald, som er stærkt grebet af tidens religiøse strømning,
pietismen. Derudover er han også fader til
digteren
Johannes Ewald. Pietismen i Danmark satte sig også blivende spor, bl.a. i oprettelsen af Vejsenhuset for forældreløse børn. Frederik IV havde foræret stiftelsen den store bygning “Det Ridderlige Akademi” på Nytorv, hvor man tidligere havde uddannet landkadetter. Den fornemme bygning blev derefter indrettet til skoleformål og modtog allerede på stiftelsesdagen, som i øvrigt også var kongens fødselsdag, de første 100 forældreløse børn. Under Københavns brand i 1795 nedbrændte bygningen til grunden, og Vejsenhuset blev derpå flyttet til en bygning i Købmagergade. |
I april
undertegnes en alliancetraktat med England og Frankrig, der tilsikrer
Danmark hjælp i tilfde af russisk angreb. Katarina I i Rusland dør, og
krigsfaren driver over. George II var britisk konge fra 1727 til 1760. Han var den anden britiske monark af slægten Hannover og den sidste konge, der personligt førte hæren i krig
|
Newton dør. Francke dør. |
||||||
1728 |
Den store ildebrand i København lægger 40% af byen i aske - ca. 1670 huse -
og gør 4000 familier husvilde. De økonomiske konsekvenser er uoverskuelige,
og tabene er katastrofale, - bl.a. brænder hele Universitetsbibliotekets
håndskriftssamling. Kortet herunder Kort herunder viser oKøbenhavn efter branden. De nedbrændte og ødelagte områder er markeret med gult. |
||||||||
1729 |
Prins Carl dør. Det ostindiske kompagni går fallit og overdrager kompagniets ´aktiver´ til kongen. |
||||||||
1730 |
Frederik IV dør og efterfølges af sønnen med sin første hustru Louise,
Christian VI. På
sit dødsleje forsøgte kongen endnu engang at sikre fremtiden for dronning
Anne Sophie Rewentlov. Det lykkedes ikke, og hun bliver omgående frataget
alle midler ud over sit barndomshjem, Clausholm Slot, og desuden pålagt en
livslang husarrest på slottet, hvor hun forbliver til sin død i 1743. Christian 6. betegnes som en "sky og kejtet, ængstelig ved ansvar og afgørelser og inderligt utilpas ved udførelsen af sine repræsentative og ceremonielle forpligtelser". Ligeledes huskes kongeparret for "deres fuldstændige mangel på folkelig optræden, deres stærke pietistiske engagement og deres udprægede tyskhed".[3] Med tiden stivnede livet ved hoffet i kedsommelig ensformighed. Musikken ved hoffet var religiøs, man dansede ikke, og kongen deltog af helbredsmæssige og religiøse grunde sjældent i de kongelige jagter. Efter faderens død i 1730 arvede Christian den dansk-norske trone og blev rigets fjerde enevældige konge. Christians forargelse over faderens kvindeglade og
bigamistiske levned førte til, at han som en af sine første
regeringshandlinger omstødte faderens testamente og fratog enkedronning ,
Anne Sofie
Reventlow, Frederik IVs anden hustru, en stor del af den formue,
hun arvede. Han forviste hende til
Clausholm, som hans far havde ladet hende bortføre fra.Christian 6.
forbød enhver forlystelse om søndagen. I
1735 og
i 1736 indførte han
konfirmationen |
||||||||
1731 |
Den store brand i København i 1728 giver stødet til oprettelse af Københavns
Brandforsikringsselskab. Københavns Slot beordres nedrevet. |
||||||||
1732 | Det kongelige oktroyerede Danske Asiatiske Compagnie holder stiftende generalforsamling. Kompagniet får overlagt de indiske etablissamenter for et tidsrum af 40 år og desuden eneret til handelen på Kina. Det kan på egen hånd føre krige mod indiske fyrster, men må ikke angribe europæiske magter i Indien uden kongens tilladelse. Fra begyndelsen var det meningen, at Tranquebar skulle fungere som en handelskoloni – dvs. som et fast holdepunkt og springbræt for videre handelsekspansion i det øvrige Asien. Særlige vigtige varer var sukker, det blå farvestof indigo, krydderier som peber, kanel og kardemomme samt bomuld og silke. Handelens udgifter skulle dækkes via skatter og afgifter, som lokalbefolkningen i Tranquebar blev pålagt at betale. | ||||||||
1733 |
Stavnsbåndet indføres af
Christian VI efter ønske fra godsejere og militæret. Loven bandt mænd mellem
14 og 36 år til at blive boende som fæstebønder på det gods eller herregård,
hvor de var født. Stavnsbåndet blev indført for at afhjælpe den alvorlige
landbrugskrise i begyndelsen af 1730-erne, som blandt andet skyldtes
svigtende efterspørgsel fra Danmarks traditionelle eksportlande. Hertil kom
afvandring af folk fra landet til byerne, hvilket yderligere medførte, at
det kunne være svært at få befolket fæstegårdene. Samtidig skulle militæret
bruge folk til Landmilitsen,
og det bliverv indført i
bøndernes
fæstekontrakter, at hvis de går fra gården, mens de er indrullerede,
skal de være soldat på fuld tid.
(se evt. under 1701).
Aldersgrænserne bliver desuden forlænget i tre omgange. I 1739 til 14-36 år,
i 1742 til 9-40 år og i 1764 til 4-40 år. Stavnsbåndet bliver først
afskaffet med vedtagelsen af
Landboreformerne i 1788.
Christian VI nedlægger
grundstenen til sit nye pragtslot, Christiansborg. Bygningsværket er så
kostbart, at kongen forbyder offentliggørelse af den reelle udgift til
byggeriet. |
Voltaire udgiver "Lettre philosophiques sur les Anglais". oplysningstiden |
|||||||
1734 |
Ruslands voksende magt fører til, at Danmark og Sverige indgår et 15-årigt
forsvarsforbund.
|
||||||||
1735 |
Den stærkt pietistiske konge Christian VI havde ganske vist allerede i 1731
tibagekaldt faderen, Frederik IVs krav om om tvungen kirkegang på søn- og
helligdage fra 1720, men indfører 1735 en anden og lidt mildereChristian
6. udsteder den berygtede helligdagsforordning om tvungen kirkegang
forordning om tvungen kirkegang. (?) Frederik IVs storesøster, Prinsesse Sophie Hedevig, dør, og hendes nære ven gennem mange år, kammerherre Carl Adolf von Plessen, bliver den første kurator for det nye ´adelige jomfrukloster´ for ugifte, adelige frøkener, som prinsessen har oprettet på sin hovedgård Vemmetofte, som hun arvede efter broderen prins Carls død i 1729. Sophie Hedevig ejede flere slotte i landet, men havde boet sammen med sin ugifte bror på Vemmetofte i adskillige år. Vemmetofte Kloster er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1320. Vemmetofte fungerer ikke længere som kloster, men drives som et selvejende gods. Slottet ligger i Faxe Kommune. |
||||||||
1736 |
Konfirmationen indføres, hvilket bliver en betingelse for, at man kan fæste
en gård eller blive gift. Derfor bliver også børn, som ellers tidligere var
blevet unddraget undervisning af deres forældre, fremtidigt også tvunget til
at gå i skole. Den juridiske embedseksamen indføres, fordi Christian VI ønsker at oprette en dansk embedsmandsstand.
1736 Kurantbanken - Danmarks første bank
For at støtte erhvervslivet blev Den Københavnske Assignations-, Veksel-
og Lånebank - kaldet Kurantbanken - oprettet. Banken fik eneret på at
udstede sedler, som den til enhver tid skulle indløse med sølvmønt. Men
den skulle ikke have sølvdækning for sedlerne og udstedte flere sedler,
end den kunne indløse, så sedlerne mistede værdi.
En seddeludstedende bank, Kurantbanken, oprettes. Kurantbanken bliver forløber for den senere Nationalbank. |
||||||||
1737 |
|
Den italienske instrumentbygger Antonio Stradivarius dør. Stradivarius, som var født i 1644, virkede i Cremona, hvor han først og fremmest fremstillede violiner og celloer, men også andre strengeinstrumenter. Han udviklede sine egne modeller, som endnu anses for at være verdens bedste. Af de mellem 1000 og 1100 strengeinstrumenter, han i alt menes at have fremstillet, eksisterer omkring 650, hvoraf hovedparten er violiner. Den mest kostbare violin, "Lady Blunt", blev senest solgt for knap 91 millioner kr., men ´normalprisen´ på en ægte ´Stradivarius´ ligger ellers på omkring ca. 10-12 millioner kr. |
|||||||
1738 |
Det forbydes skuespillere og markedsgøglere at rejse ind i Danmark og Norge,
da de efter kongens opfattelse er ukristelige personer og derfor hverken må
optræde privat eller offentligt. |
||||||||
1739 |
Konfirmationsforordningen fra 1736 - havde forinden gjort det lovpligtigt for børn at modtage undervisning inden konfirmationen, der samtidig blev obligatorisk for alle, hvilket udgjorde baggrunden for skoleloven fra 1739. Formålet med skoleloven var først og fremmest at undervise børnene i læsning og i den kristne lære samt mod betaling tilbyde undervisning i skrivning og regning. Udgifterne skulle påhvile hele lokalsamfundet, med godsejerne som de største bidragsydere. En skoleforordning med titlen "Forordning om Skolerne på Landet i Danmark, og hvad Degnene og Skoleholderne derfor maa nyde" træder i kraft den 23. januar 1739. Hensigten med forordningen er, "at lade danske Skoler overalt paa en bestandig Fod saaledes indrette, at alle, endog de fattigste Børn, overalt paa Landet kan tilstrækkelig undervises om Troens Grund samt Salighededs Vej, Orden og Midler efter Guds Ord saa og i at læse, skrive og regne, som saadanne Videnskaber der er alle af hvad Stand og Vilkaar de end er, nyttige og fornødne." Overordnet set får denne skoleforordning og den ´Placat´, som året efter følger op på skoleforordningen, væsentlig betydning, idet statsmagten for første gang får formuleret en egentlig skolepolitik, hvor det nu fastlægges, at alle børn herefter har pligt til at modtage undervisning, og at alle former for skolehold nu - i det mindste formelt - bliver blev lagt ind under et kirkeligt og dermed statsligt tilsynssystem. En tilsvarende forordning for Norge træder i kraft samme dag som den danske. Samme år indføres obligatorisk danskundervisning i de ´Lærde Skoler´. |
||||||||
1740 | Den 29. april 1740 udsendte
Christian 6. (født 1699, regent 1730-1746) en placat, der modificerede en
skolelov fra 23. januar 1739. Den pietistisk inspirerede og ambitiøse
skolelov indebar en oprettelse af almueskoler over hele landet samt
almindelig undervisningspligt for alle børn fra 5-6 år. Med forordningen var
skolehold blevet fastslået som et statsligt projekt, og undervisningen blev
indlejret i landets kirkeorganisation. Under indtryk af den gældende
landbrugskrise protesterede godsejerne efterfølgende i stort tal, hvilket
førte til udstedelsen af placaten fra 24. april 1740.Lovteksten modificerede
rammerne fastlagt i skoleloven i forhold til finansieringen af skolerne, og
fritog godsejerne fra at udgøre skolernes økonomiske sikkerhedsnet. I
placaten blev der i stedet appelleret til godsejernes gode vilje i forhold
til at opfylde statsmagtens ærinde. Hvor det i skoleloven fra 1739 var
fastsat, at præsterne og stiftsøvrigheden skulle afgøre behovet for nye
skolehuse og deres placering, blev denne afgørelse ifølge placaten overladt
til godsejeren selv. Det samme var også tilfældet for størrelsen af
skolelærernes løn.
Christian VI og dronning Sofie Magdelene flytter ind på det nye Christiansborg (´Det første Christiansborg´), skønt det kostbare pragtslot endnu ikke er færdigbygget.
|
Den østrigske Arvefølgekrig indledes. Krigen slutter først i 1748.
Frederik II den Store
(1740-1786) bliver konge i Preussen, og residensen flyttes fra Berlin til
Sanssouci i Potsdam.
|
|
||||||
1741 |
Den danske opdagelsesrejsende
Vitus
Jonassen Bering (1681-1741) dør af skørbug på en ubeboet ø, hvor han er
strandet med sit skib efter bl.a. at have opdaget Alaska og Beringstrædet.
Vitus Bering var også marineofficer i russisk tjeneste. Han bliver kaldt for
"Zarens danske Columbus" og beviste blandt andet, at Asien og Nordamerika
ikke er forbundet, som det ses på kortet herunder.
Hans Adolph Brorson bliver biskop i Ribe. Brorson er pietismens store
salmedigter og regnes sammen
Thomas Kingo og
N.F.S. Grundtvig for Danmarks absolut største salmedigtere. Den store
salmebog, "Troens Rare Klenodie" fra 1739 viser tidens pietistiske
stil med en særlig blanding af europæisk mystik og religiøs inderlighed. Som
biskop visiterede Brorson også både kirker og skoler i by og på land og
indberettede om tilstandene til Danske Kancelli i København. |
Sverige indleder en ny krig mod Rusland (1741-1743).
|
Celsius dør. |
||||||
1742 | reskript fra 1742 om ansættelsen
af lærere På initiativ af historikeren Hans Gram stiftes Det kongelige videnskabernes selskab, hvis skrifter udgives på dansk.
|
Oratoriet "Messias", som blev skrevet på blot 23 dage af den tysk/engelske
komponist
Georg Friedrich Händel (1685 - 1759) uropføres den 13. april i New
Music Hall i Fishamble Street i Dublin. 1750 arrangerede Händel en
velgørenhedsopførelse af "Messias" for
Foundling Hospital. i London. Opførelsen blev fulgt af årlige koncerter
i resten af Händels liv, og til gengæld blev Händel udnævnt til "governor"
på hospitalet. Georg Friedrich Händel |
|||||||
1743 |
|
Sveriges ubesindige krig med Rusland resulterer i russisk besættelse af Finland. Kronprins Frederik (5.) gifter sig med Georg 2.s datter, prinsesse Louise. | |||||||
1744 |
|
||||||||
1745 |
Et voldsomt angreb af
kvægpest, som skyldes en virus, breder sig fra Holsten ud over hele
landet. Sygdommen er uhyre smitsom og man har ingen viden om årsagen er
dermed heller ikke nogen kur mod sygdommen. Man forsøger at skille de syge
dyr fra de sunde, og de hårdest angrebne dyr bliver så vidt muligt slagtet,
mens kødet stadigt er spiseligt. Virkningerne af angrebet, som i første
omgang varer indtil 1752, medfører, at mindst 300.000 stykker kvæg dør ud
over hele landet og efterlader ejerne i miserabel fattigdom. 1700-tallets køer var ikke særlig store, men de var af stor betydning for landbruget. Derfor var kvægpesten frygtet i hele landet. (Senere tegning af Wilhelm Marstrand). Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog stiftes i første omgang som en slags protest mod oprettelsen af Videnskabernes Selskab i 1742, men i 1781 kommer det dog til enighed mellem de to selskaber. Selskabet udgiver tidsskriftet ´Danske Magazin´ med kilder til Danmarks historie i form af breve, rejseberetninger, aktstykker mv, som dermed er Danmarks ældste historiske tidsskrift. (Danske Magazin, som stadig udgives, kunne holde 250 års jubilæum i 1998). |
Stuart-slægten forsøger at få magten i England. Bonnie Prince Charles. | |||||||
1746 |
Christian VI dør uden at det næppe udløser mere end et ligegyldigt
skuldertræk hos befolkningen. Han efterfølges af sønnen, den 23-årige
Frederik V. Den nye
konge er populær trods sit udsvævende liv med druk og erotiske eskapader.
Han fjerner straks en del af faderens mest upopulære bestemmelser, men
kongens helbred er så nedbrudt, at den reelle magt snart ligger hos den
dygtige hofmarskal,
Adam Gottlob
Moltke, som Frederik V selv senere meget reelt kalder "kongen af gavn". Frederik V (1746-1788)
Med dronningen fik han fem børn, hvoraf den ældste døde som
toårig. De øvrige, herimellem den senere konge, Christian 7., blev alle
voksne. Det samme antal børn fik kongen også med sin yndlingselskerinde,
Madam Hansen, og ind imellem blev der også tid til besøg på byens værtshuse
og bordeller. Frederik 5.s letsindige omgang med kvinder og alkohol
førte tidligt til, at hans far, den religiøse og afholdende Christian 6.,
overvejede at umyndiggøre ham. Frederik 5.s regeringsperiode var præget af fremgang for handelen og en spirende industri. |
Trods Charles Edward Stuarts sejr over den engelske general Hawley ved
Falkirk Moor den 17. januar, bliver
slaget ved Culloden i Nordøstskoltland den 16. april et knusende
nederlag for de skotske jakobiner og dermed Stuarternes sidste forsøg på at
genvinde tronen. Efter at have flakket om i det skotske højland, vælger
Charles Edward, som er mest kendt som ´Bonnie Prins Charlie´, nogle måneder
senere at forlade Skotland med et fransk kaperfartøj for aldrig mere at
vende tilbage til Skotland. Bonnie Prince Charlie og de skotske jakobinere kæmper mod Ebgland i det særdeles blodige slag ved Culloden. Det skotske nederlag til England satte en effektiv stopper for den skotske drøm om et frit og uafhængigt Skotland. |
Voltaire bliver medlem af af Det Franske Akademi. Voltaire François-Marie Arouet, bedst kendt under sit pseudonym Voltaire, (1694 – 1778) var en fransk filosof, forfatter, dramatiker og samfundskritiker. Voltaire var en af oplysningstidens store filosoffer og en stor forkæmper for ytringsfrihed og menneskerettigheder. Han var deist, som.er betegnelse for en person, som tilsluttede sig troen på, at der ganske vist findes en gud, men at denne ikke griber aktivt ind i verdens gang. Gud har skabt verden som et perfekt funktionelt system der kan køre af sig selv, hvorfor Gud derfor ikke aktivt behøver at gribe ind i verden. 11 måneder af året 1717 tilbragte Voltaire i Bastillen for et skrift, der var stærkt kritisk over for enevælden. Perioden 1726-1729 tilbragte Voltaire i eksil i England, hvor han blandt andet studerede det konstitutionelle monarki og den religiøse tolerance i landet. Desuden stiftede han bekendtskab med videnskabsmanden Isaac Newtons og filosoffen John Lockes banebrydende tanker. Voltaire havde holdninger til mange væsentlige emner som fornuft, frihed, retfærdighed og tolerance. Han så disse begreber som nødvendige for sociale og politiske fremskridt i Frankrig. Voltaire mente, at enhver skulle have retten til at sige sin mening. Voltaires rejse til England gjorde, at han tog John Lockes natursyn og Englands samfundsstruktur til sig. Han tog disse begreber med sig til Frankrig og blev derved en vigtig formidler. Det siges, at hans styrke var at få folk til at tænke over vigtige spørgsmål. 1749 rejste han til Potsdam ved Berlin på invitation fra Frederik den Store, der var en stor beundrer af Voltaire. I 1759 købte han slottet Ferney tæt ved grænsen til Schweiz, hvor han boede til kort før sin død i Paris. |
Hvor kan jeg
læse mere om disse emner?
(Litteratur og links til
relevante websteder
især om dansk skolehistorie i 1700-tallet)
finn@thorshoj.dk |
||
E-mail: Klik på adressen |
(Besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017. Midlertidig pauseret 1. oktober 2020, da webhotellet ikke længere understøtter den aktuelle besøgstæller.)