Kronologisk oversigt over Danmarks og Europas historie
under Frederik IVs og Christian VIs regeringsperiode 1699-1746
- med særlig information om prins Carl og kredsen omkring ham

 


Frederik IVs regeringstid er præget af den 20 år lange Store Nordiske Krig (1700-1720), hvor den unge, krigslystne svenske konge Karl XII kæmpede om magten i Østersøområdet. Med grundlæggelsen af Skt. Petersborg i 1703 havde den russiske zar, Peter den Store, også meldt klart ud med hensyn til interessen i kampen om magten i dette område. Billedet viser slaget ved Poltava 1709 (herover), der satte en stopper for den svenske konges sejrrige fremmarch. Danmark holdt sig nogenlunde udenfor krigen i 9 år, man efter det svenske nederlag ved Poltava  blev fristelsen til at genvinde de skånske områder for stor for Frederik IV, som derpå blandede sig i kampen i 1709. Skåne og Blekinge bliver erobret tilbage under mottoet ´Nu eller aldrig!`. Det bliver dog ´aldrig´, for året efter taber Frederik IV det hele med nederlaget i slaget ved Helsingborg i februar 1709 (herunder).


 

 
Hændelser i Danmark Hændelser i Europa
1699

Frederik IV bliver konge af Danmark og Norge ved faderen Christian V´s død.


Frederik 4. var konge af Danmark-Norge fra 1699 til sin død i 1730. Da han i 1699 besteg tronen (formelt blev han dog først kronet den 15. april 1700), stod rigets sikkerhedsmæssige stilling i forgrunden. Siden nederlaget til Sverige og aftalerne i Roskildefreden i 1658, hvor Danmark bl.a. havde afstået Skåne, Halland og Blekinge til Sverige, var Danmark-Norge gået fra at være den stærkeste magt i Norden til en langt svagere stilling. Ikke mindst truslen fra Sverige og ønsket om at genvinde de tabte områder øst for Øresund stod fortsat i forgrunden


Den gottorpske Hertug Frederik har bedt svenske tropper om forstærkning, og fuld af ungdommelig kamplyst forbereder Frederik IV sig på at imødegå denne trussel og gå mod Gottorp.

Griffenfeld, som skrev Kongeloven 1665, dør i Tronhjem.

Frederik IVs lillebror, Prins Carl, vender hjem fra sin udenlandsrejse eller ´dannelsesrejse´ bl.a. sammen med sin gode og næsten jævnaldrende ven, Carl Adolf von Plessen,  - et gensidige venskab, som varede hele livet.


Prins Carl (1680-1729) var lillebror til Frederik IV og var som kongen meget påvirket af den ´tidlige pietisme´. Det var også tilfældet med greve Carl Adolf von Plessen (1678-1758), som blev en livslang  ven både for prins Carl og for storesøsteren, prinsesse Sophie Hedevig. De var alle tre meget interesserede i at opføre skoler på deres godser inspireret af de pietistiske idéer. Det blev til en række landsbyskoler, - de såkaldte Prinseskoler, Prinsesseskoler og Greveskoler, og deres skolebyggeri var i høj grad med til at inspirere Frederik IV til i 1721 at påbegynde opførelsen af de 241 såkaldte ´Kongelige Skoler´, som i dag er bedre kendt som Rytterskolerne.

Ved kurfyrsten af Bayerns pludselige død aftaler Vilhelm III og Ludvig IV en ny opdeling af det spanske imperium. Delingen vækker stor harme i Spanien.

Zar Peter den Store i Rusland tiltræder en alliance med Polen-Sachsen og Danmark, som er vendt mod Sverige.
Peter den Stores første krig er dog mod Tyrkiet, fordi han ønsker, at Rusland får adgang til Sortehavet, og for første gang vinder en russisk flåde et søslag.


Peter
den Store regerede Rusland fra 1682 til 1725. Han var meget opsat på at gøre Rusland til en europæisk stormagt og inviterede de bedste ingeniører, skibsbyggere, arkitekter og håndværkere til Rusland. 1703 grundlagde Peter St. Petersborg ved Neva flodens munding på et område, som havde været finsk (svensk). St Petersborg udviklede sig hurtigt til en driftig havneby, og i 1712 flyttede Peter hovedstaden hertil fra Moskva. Da Den store Nordiske Krig som Peter den Store havde deltaget i mod Sverige sluttede med freden i Nystad, lod Peter sig udnævne til russisk kejser (zar) i 1721.Under hans regering var der flere oprør (bl.a. strelitseropstanden 1698), som imidlertid blev slået ned med stor brutalitet. Da han fik mistanke om, at hans egen søn, Aleksej, deltog i et komplot mod tronen, lod han ham fængsle i 1718 og tortere til døde. Peter den Store døde den 1725 og blev begravet i Peter og Paul domkirken i Sankt Petersborg. Peter den Store er nok Ruslands betydeligste zar, og hans regering dannede et stort skel i landets historie fra isoleret og en  tilbagestående stat til en reformpræget stormagt med veste europæisk indflydelse.


Østrig besejrer Mustafa II i den store tyrkiske krig.

Tyrkiet slutter fred med Østrig, Polen og Venedig i Karlowitz og må afstå en tredjedel af sine europæiske landområder bl.a. Ungarn til Østrig. Fredslutningen medtyder, at Osmannerriget ikke længere udgør en alvorlig trussel i Central- og Østeuropa., Østrig-Ungarn bliver derefter den store magtfaktor i Østeuropa. Ved også at vinde den spanske trone kunne Østrig forene den spanske og den østrigske Habsburglinje og på den måde genskabe kejser Karl Vs rige. Sejrede derimod den franske konge Ludvig 14s kandidat, ville Frankrig både militært og politisk opnå en ubestridt førerposition til fare for De Forenede Nederlande (Holland) og til skade for Englands handelsinteresser.
1700
18.000 danske tropper sættes ind mod Gottorp og belejrer fæstningen Tønning under ledelse af hertug Ferdinand Wilhelm af Wüttemberg. Svenske og lüneburgske tropper trænger imidlertid op sydfra, og belejringen af Tønning måtte opgives i første omgang.


Fæstningen Tønning. Kortet over byen er fra 1651.

Frederik IV prøver med en henholdende krigsførelse at det kommer til et afgørende slag.

Den 4. august gør Karl XII landgang ved Humlebæk, og trods tapper modstand fra de danske styrker, som Københavns kommandant general Schack har opstillet på stranden, rykker de svenske styrker frem mod København, som indstiller sig på belejring.


Karl XII angriber København efter landgangen i Humlebæk.

Frederik IV skynder sig at indgå fred med den gottorpske hertug på slottet Traventhal i Holsten. Hertugen af Gottorp får stadfæstet sine suveræne rettigheder og modtager en skadeserstatning på 200.000 rigsdaler. Danmark opnår en fred, medens krigen raser i nabolandene. Freden kommer for Danmarks vedkommende til at hvare indtil Karl XIIs nederlag til Rusland i slaget ved Poltava i 1709, hvorefter Danmark vælger at blande sig i krigen i håbet om dermed at genvinde de tabte landområder, Skåne, Halland og Blekinge, som blev afstået til Sverige efter Roskildefreden i 1658.

Ændringer i centraladministrationen fører bl.a. til, at Christian Siegfried von Plessen, som er far til Carl Adolf von Plessen,  fjernes fra finansstyrelsen og erstattes af Frederik IV´s ungdomsven Ditlev Vibe.

Det spændte forhold mellem mellem Østersømagterne bryder ud i den såkaldte Store Nordiske Krig,som kom til at præge perioden de følgende par årtier indtil fredsafslutningen i 1721.

Storbritannien og Holland har ved Altona-forliget i 1689 traktatligt garanteret Gottorps suverænitet, og da danske tropper rykker ind i hertugdømmet, sendes en stærk flådestyrke til Øresund, som sikrer Karl XII´s landsætning ved Humlebæk på Sjælland (se venstre spalte). Stormagterne ønsker imidlertid ikke en krig i Skandinavien, så ved freden i Traventhal den 18. august må Karl XII modstræbende trække sine tropper tilbage fra Danmark, mod at Danmark-Norge rømmer Gottorp og opsiger den svenskfjendtlige alliance med Polen-Sachsen og Rusland.

Karl XII besejrer Peter den Stores hær i slaget ved Narva i Estland. Den russiske hær var ellers tre gange større end den svenske. (1704 tager Peter den Store Narva tilbage i et nyt slag.)


Den russiske hær overgiver sig i slaget ved Narva.

Den Spanske Arvefølgekrig indledes. Spanien stod splittet, idet katalonierne sluttede sig til Østrig, medens kastilianerne støttede Frankrig. Danske lejetropper deltog mod Frankrig og Spanien. Konflikten blev udløst af den spanske gren af slægten Habsburgs uddøen med den spanske konge Karl IIs død året før. Frankrig forsøgte nu at indsætte deres egen kandidat på tronen i opposition til de østrigske Habsburgere. Det fik England og Holland til at gå ind i krigen på østrigsk side. De danske tropper støttede England i krigen. Det kom i de følgende år til adskillige blodige slag, inden krigen sluttede i 1713.


Danmark støtter England og det ´spanske Holland´ med
danske tropper som allierede kontingenter til støtte for
det habsburgske monarki under Den Spanske Arvefølgekrig.
Under krigen var de danske tropper var under engelsk kommando.

 1701
Til erstatning for den stående hær, som er meget dyr, indføres med Landmilitsen en egentlig værnepligt for bønderkarle. Tjenestetiden er 6 år, og ordningen giver godsejerne mulighed for at holde de unge bønder stavnsbundne og idømme opsætsige karle militærtjeneste som straf.


"Den kække, ferme og flinke Landsoldat" er titlen på denne farvelagte ironiske tegning fra 1774 af det "dobbeltvæsen", som alle ugens hverdage arbejdede som stavnsbunden  fæstebonde (fra 1733) med bl.a. plejl og ølbimpel (højre side), og som næsten hver søndag gennem mange år måtte bruge ´hviledagen´ på den tidskrævende og  stærkt forhadte militære eksercits ved landsbykirken (venstre side).

Domkapitlet i Lübeck vælger Prins Carl som efterfølger på bispestolen, når bispestolen bliver ledig.

Koadjutor (lat., coadjutor, medhjælper) kaldes i den romerskkatolske kirke den præst, som for en tid er ansat som en sognepræsts medhjælper, eller den prælat, som — sædvanlig på livstid og med løfte om at blive efterfølger — er ansat som en biskops medhjælper.https://en.wikipedia.org/wiki/Bishopric_of_L%C3%BCbeck


 

Filip af Anjou bliver konge af Spanien under nevnet Filip V (1701-1746), og Ludvig IV i Frankrig erklærer, at Filip bevarer sin ret til den franske trone. England og Holland viger endnu tilbage for en storkrig, selv da Ludvig IV sender tropper til Spanske Nederlande og ind i Norditalien. Prins Eugen af Østrig rykker med sine tropper ind i Nordtalien og sejrer i et par slag over de franske tropper.

I september dør Jakob II i England og Ludvig IV anerkender hans søn, James Edward Stuart, som ny engelsk konge. Det er imidlertid i klar modstrid med aftalerne i Rijswijk-freden 1697.

I England, hvor Parlamentet vedtager en ny tronfølgerlov, som giver den engelske trone til enkekurfyrstinden af Hannover og hendes efterkommere efter Anne Stuart og hendes eventuelle børn, forbereder man sig på krig mod Ludvig IV og indgår alliance med Holland og kejser Leopold af Østrig.

Med kejserlig tilladelse kroner Kurfyrsten af Brandenburg i januar sig selv som konge af Preussen under navnet Frederik den Første (1701-1713).


Frederik den Første af Preussen. Preussen opstod som hertugdømme i 1525 ved en overenskomst mellem den polske konge og Den Tyske Ordens højmester, der derved blev hertug i en protestantisk stat under polsk lenshøjhed. 1618 kom hertugdømmet i personalunion med det hohenzollerske kurfyrstendømme Brandenburg, der i 1660 fik fuld suverænitet over Preussen (se også Hohenzollern).På grundlag af den enevældige stat, som Frederik Vilhelm den Store af Brandenburg havde opbygget efter Trediveårskrigen, blev kurfyrstendømmet Brandenburg i 1701 af den tysk-romerske kejser ophøjet til kongedømme og tog navn efter hertugdømmet Preussen.

1702
Vornedskabet på Sjælland og Lolland-Falster bliver ophævet ved en kongelig forordning af 20. september. Vornedskabet fortsætter dog for de bønder, som er født før Frederik IVs tronbestigelse i 1699, men medfører  dog alligevel en række lettelser i bøndernes kår.
Vornedskabet fandtes ikke i Jylland.


Vornedskabet blev kun delvist ophævet, så ridefogeden
havde stadig nok at gøre med at holde bønderne til
arbejdet på
herregårdene.


Hertug Frederik af Gottorp falder som svensk general i Polen
(se højre spalte) og broderen, Christian August, bliver formynder og administrator for hertugens 2-årige søn, Karl Frederik. Forholdet til Danmark bliver dog ikke bedre af den grund.

Christian Siegfried von Plessen, som tidligere har bragt orden i  finanserne hos Frederik III´s bror, Prins Jørgen, følger med denne til England, da prins Jørgen bliver prinsgemal i England.

De allierede (England, Holland & Østrig) erklærer Frankrig krig i maj, og indleder dermed Den Spanske Arvefølgekrig,(som skal forstås som "krigen om den spanske arvefølge"). Den blodige krig afsluttes først i 1714. Franske tropper rykker ind i Sydtyskland, og kampen i Norditalien fortsætter.

I England bestiger Anne af Stuart tronen (1702-1714) ved Vilhelm III´s død. Hun er nygift med Prins Jørgen af Danmark  Anne forsøger at få prinsen anerkendt som konge af England, men det afvises af parlamentet.
England forbereder en ekspeditionshær under ledelse af  Churchill, nu Jarlen af Marlborough, og prins Eugen, som kaldes hjem fra kampene i Norditalien.

Karl XII af Sverige besætter en del af Polen efter at have besejret August II af Polen-Sachsen i et par slag.

1703
Frederik IV gifter til med Elisabeth Helena Vieregg til ´venstre hånd´.


Den kvindeglade kongens ´hustru til venstre hånd´,
Elisabeth Helena Vieregg


Salmedigteren Thomas Kingo dør.
Området omkring Neva-flodens udløb i Den Finske Bugt erobres fra svenskerne, og da Peters den Stores største ambition er at skaffe Rusland adgang til Østersøen, påbegynder han af strategiske årsager byggeriet af Peter-Paul fæstningen. I dette strategisk vigtige, men sumpede, usunde og myggeplagede område beordrer zaren at anlægge en by omkring fæstningen. 40.000 livegne bliver tvangsudskrevet til arbejdet, og det store projekt koster både mange penge og mange menneskeliv. Den russiske adel, der gjorde tjeneste i regeringen, får ordre til at bygge sig beboelsespalæer og flytte til den nye by, og allerede i 1712 blev Skt. Petersborg gjort til Ruslands hovedstad.


Peter-Paul fæstningen i Skt. Petersborg
1704
Frederik IV foretager en rejse til Norge og sætter en regeringskommission, Slotsloven, i spidsen for det lokale styre.


Norge var i personalunion med Danmark i 400  år
(indtil 1814), så Danmark-Norge var en trods alt en
betydelig magtfaktor i norden (rødt) i magtkampen
med ærkefjenden Sverige, som dengang også var
noget større end i dag (grøn). I ´Dansketiden´ var
Bergen den største og politisk vigtigste by i Norge.


Kongens ´hustru til venstre hånd´, Elisabeth Helena Vieregg, dør utvivlsomt til stor lettelse for mange især gejstlige, som frygtede, at kongens åbenlyse bigami skulle medføre problemer i tidens ellers meget gudfrygtige miljø.

De fransk-bayerske tropper under marskal Tallard ledelse rykker mod Wien under den igangværende Spanske Arvefølgekrig. Englænderne under ledelse af Marlborough rykker hastigt sydpå og forener sig med den kejserlige hær under den tyske prins Eugen. I slaget ved Blenheim besejrer de den fransk-bayerske hær.









 


Marlborough sejrer i det blodige slag ved Blenheim. Også
danske tropper deltog i slaget under engelsk kommando.


De svenske sejre i Polen og pres fra Karl XII  fører til, at August II afsættes og en prosvensk adelsmand indsættes som konge.

Ved en temmelig tilfældig aktion lykkes det den engelske admiral Rooke at erobre klippefæstningen på Gibraltar. Erobringen bliver nærmest latterliggjort i England, og først noget senere opdager de engelske politikere betydningen af "erobringen af et øde bjerg".


Admiral Rooke erobrer fæstningen på Gibraltar.

1705
Bispen af Lübeck dør, men det gottorpske fyrstehus ønsker ikke prins Carl som biskop af Lübeck og vil i stedet have den nu ledige lübske bispestol overladt til Gottorp under trussel om ny krig. Karl XII står på toppen af sin magt og kan regne med sikker støtte fra både England og Holland.

1706
Den fuldbyrdede enevælde. Karl XII tvinger Polen-Sachsen i knæ og dikterer kongen, August II, en ydmygende fred i Altranstädt.
1707

Det danske slaveskib ´Christianus Quintus´ fragter ca. 450 sorte slaver fra Guineakysten i Afrika til de dansk-vestindiske øer. Yngste skibsdreng ombord er en ung mand fra Norge, Peder Wessel (Tordenskjold).


Orlogsmuseets model af "Christianus Quintus". En antydning af at “Christianus Quintus” havde haft en modbydelig tur over Atlanten får man i Peter Wessels egne bemærkninger om rejsen. Den “falt os så besuerlig, at ingen Pericel eller difficultet kand opreignes, der jo paa Samme reise os arriverede”, skrev han.

Karl XII indleder det store felttog mod Rusland

Det skotske parlament bliver forenet med det engelske.

1708
Frederik IV rejser på fornøjelsesrejse til Venedig mens dronningen bliver hjemme. Zar Peter foreslår et dansk-russisk forbund og sender endda den russiske gesandt i Wien til Venedig for at gøre Frederik bekendt med forslaget. Kongen er imidlertid travlt optaget med baller og maskerader og forpasser det russiske forslag.


Den prægtige regatta på Canal Grande som republikken Venezia afholdt for sin gæst kongen af Danmark. I gondolen med de otte roere til højre i billedets forgrund ses Frederik 4. og en kavaler. Kongen opholdt sig i Venezia i vinteren 1708-1709, formelt inkognito som greven af Oldenburg, men med et følge på 80 personer. I de ni uger, opholdet varede, var kongen en flittig gæst på operaer og komedier og en rundhåndet indkøber af venezianske glas, som i dag er udstillet på Rosenborg Slot.

Danmark indgik fra slutningen af 1600-tallet en strategisk vigtig alliance med det mægtige og fremstormende Akwamu-rige i Afrika. Det betød en kraftig stigning for dansk slavehandel og det danske engagement i våbenhandelen på Guldkysten. Våbnene til Akwamu og slaverne til de danske kolonier i Caribien, kendt som Dansk Vest-Indien, passerede hver sin vej gennem det danske Christiansborg fort, som blev en tro støtte for Akwamu i dets 50-årige krigspolitik mod næsten alle andre folk i regionen. Accra-negernes landsbyer i nærheden af det danske fort  Christiansborg p
å Guineakysten angribes af akwamu-kongen Aquanto, men af hensyn til kommercielle interesser, dvs. den meget indbringende slavehandel,  nægter den danske kommandant at yde accraerne beskyttelse ,selv da de bliver massakreret af akwamu-krigerne lige uden for fortets mure.


Det danske fort Christiansborg på Guldkysten spillede en stor rolle i forbindelse med den danske deltagelse i slavehandelen.
Karl XII fører krig mod zar Peter den Store i Rusland, men bliver tvunget til at opgive at nå Moskva, da den svenske hær mangler mad og forsyninger. Karl XII marcherer derfor mod Ukraine, som ikke har nogen garnison, for dér roligt afvente, at forsyningerne til hæren når frem, men ved Lesnaya i Hviderusland bliver hæren på 16000 mand besejret af Peter den Store. Da Karl XII 18 måneder tidligere drog fra Sachsen mod Rusland bestod den svenske hær af 60000 godt udrustede soldater. Nu var der kun 17000 mand tilbage, som endda er meget svækkede af sult, kulde og sygdomme. Peter den Stores hær er på 40000 mand.


Peter den Store besejrer svenskerne i slaget ved Lesnaya i Hviderusland og svækker dermed Karl XIIs hær betydeligt.
 
1709
På vej hjem fra Italien indgår Frederik IV en aftale med August II ´den stærke´ af Polen-Sachsen i Freiburg om et militærforbund mod Sverige.

Efter sejren over Karl XII ved Poltata
(se højre spalte) er czar Peter ikke længere så interesseret i en dansk-russisk aftale om penge- og troppehjælp.

Da Karl XII endeligt er besejret af russerne ved Poltava , og svenskekongen flygtet til Tyrkiet , bliver fristelsen til endnu en gang at forsøge på at genvinde de tabte skånske provinser tilbage derfor for stor for Danmark. Den svenske regering er ellers rede til en ´rimelig indrømmelse´ for at bevare freden, men det afvises af Frederik IV. Med Karl XII ude af billedet vover Frederik IV derfor igen at gå ind i krigen, og i november går en dansk hær på 15000 mand i land ved Helsingborg under ledelse af som grev Christian Ditlev Reventlow. Den svenske general Magnus Stenbock, trækker sig forsigtigt tilbage mod øst, og den danske hær besætter hele Skåne og Blekinge under mottoet »nu eller aldrig«.

Slaget ved Poltava
Slaget ved Poltava i nåværende Ukraina mellom Karl 12 og tsar Peter den store
 Russerne brente sine byer,og alt det svenskene fant var aske.






Karl XII taber i slaget ved Poltava og flygter i hast til Tyrkiet.

1710
Under det danske felttog mod Sverige i forsøget på at genvinde de tabte områder lider de danske tropper imidlertid et knusende nederlag udenfor Helsingborg. Danskerne holder ganske vist stadig byen, men slaget har kostet den danske hær dyrt.


Svenskerne angriber og sejrer i slaget ved Helsingborg.

Næsten 6000 danske soldater - størsteparten lejetropper og danske ryttersoldater samt ca. 1000 unge bønderkarle, som var udkommanderet til bonde militsen, var faldet, og 2400 mand taget til fange af svenskerne. Danskerne beslutter derfor at opgive Helsingborg og trække sig tilbage til Helsingør, inden svenskerne stormer. Den danske hær går ombord i de danske skibe, som ligger på reden udfor Helsingborg og benytter også nogle hollandske skibe, som man havde lejet til formålet. Rytteriets mange heste kan man ikke tage med ombord. Om morgenen den 4. marts 1710 slagter danskerne mellem 5000 og 6000 heste og kaster kadaverne i brønde, vandløb og kældre overalt i byen. Forrådet af mel, krudt og andet bliver også smidt i gaderne, så det ligesom hestene ikke skal falde i hænderne på den svenske hær. Omtale af denne episode - nok historiens største massakre på heste - har man ofte ´glemt´ at få med i de danske historiebøger, mens de svenske til gengæld næsten altid husker den!


Svensk sølvmedalje hylder Karl XII med sejren ved Helsingborg. 

Kaptajn Ivar Huitfeldt gør en heltemodig indsats mod den svenske flåde ved en træfning i  Køge Bugt. Huitfeldt var chef for flåden. Han befandt sig på skibet Dannebroge, da hans skib blev ramt af svenske skibe og brød i brand i endnu et slag mod svenskerne ved Køge Bugt den 4. oktober. (Undgå forveksling: Det tidligere og mere kendte slag i Køge Bugt fandt sted ud for landsbyen Holtug den 1. juli 1677).


For at ilden ikke skulle brede sig til de andre skibe, vælger Huitfeld at kaste anker og kæmpe videre i det brændende skib. Krudtkammeret bliver imidlertid antændt og skibet springer i luften. Af besætningen på næsten 600 mand bliver kun 9 reddet. Også Huitfeldt mister livet.


Huitfeldts flagskib, Dannebroge, springer i luften i Køge Bugt.

I januar er Peter den Store tilbage i Moskva, hvor han dels fejrer sejren ved Poltava, men også indleder et meget stort reformarbejde bl.a. med at modernisere hæren og flåden efter vesteuropæisk forbillede.


Peter den Store marcherer ind i Kreml i Moskva.

 .  The Siege of Viborg took place in the spring of 1710 during the Great Northern War ... In April, Peter the Great managed to bring through a fleet of 250 ships to ..... Siege and Capture of Vyborg by the Russian Military and Fleet in 1710. Moscow.

 



I Frankrig indfører man som det første land at skatteansættelsen baseres på selvangivelse. Alle borgere - høj som lav - skal herefter betale 10% af deres indtægter i skat. Ændringen i skatteberegningen udløser et sandt ramaskrig hos de privilegerede klasser, og inden længe har gejstligheden ´købt, sig fri for skattebyrden ved øge omfanget af ´frivillige gaver´,  og regeringen må også acceptere en del økonomiske indrømmelser til adelen.

1711
Byldepesten hærger i Danmark for sidste gang. Pesten var kommet  til Helsingør allerede i 1710 med et skib fra Lübeck. Den dødbringende sygdom spreder sig hastigt sig til  København, og af byens ca. 60.000 indbyggere dør ca. 22.000. På grund af smittefaren flytter Frederik IV og en del af hoffet til Koldinghus. Under et maskebal på slottet møder Frederik IV den  kun 19-årige komtesse Anne Sofie Reventlow fra Clausholm Slot på Djursland, og skønt selv midaldrende og allerede gift med dronning Louise bliver han øjeblikkelig meget forelsket i hende.


Koldinghus Slot, som i dag er smukt istandsat efter branden under Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet.. Et maskebal til ære for Frederik IV på Koldinghus var i 1711 ramme om en af de store skandaler i kongehusets historie.
Den østrigske ærkehertug Karl vælges til kejser i det Tysk-romerske rige under navnet Karl VI efter broderen Josef Is død. Det medfører en betydelig ændring af den politiske situation i Europa, idet hverken England eller Holland kan acceptere den nyvalgte kejsers krav på den spanske trone, som den nyvalgte kejser havde efterstræbt de sidste 10 år.
 


På opfordring af Karl XII indleder den tyrkiske sultan en krig mod Rusland. Peter den Store overskrider med sin hær floden Djnestr i forventning om, at de kristne på Balkan vil støtte ham. Det sker imidlertid ikke, og den russiske hær omringes af tyrkerne ved floden Pruth, så Peter den Store må i juli måned betale sig fri  ved at afstå landområdet Asov, som man tidligere havde erobret fra Tyrkiet. Karl XII er absolut ikke tilfreds med denne afslutning på krigen.
1712

I Nordtyskland fortsætter krigen. Den svenske general Magnus Stenbock, landsætter en undsætningshær på 10.000 mand på Rügen, så den svenske hær  kommer op på 16-17.000 mand. Da vejen mod øst er spærret af en russisk-sachsisk hær, flytter Stenbock -  imod Karl XIIs ordrer - mod vest ind i Mecklenburg, så han kan vælge enten at holde styrken samlet eller at dele den op og dermed forhindre de allierede danske og russisk-sachsiske styrker i at blive forenede. I begyndelsen af november slår svenskerne lejr vest for Rostock, og en fjorten dages våbenhvile bliver indgået. Stenbocks armé genvinder dog kræfterne, mens den danske armé under Jobst von Scholtens ledelse stadig rykker nærmere de russisk-sachsiske tropper, som han forener sig med.


Slaget ved Gadebusch gav svenskerne en sejr, som de dog hverken  politisk eller stratetisk kunne bruge til noget .

I Slaget ved Gadebusch i Pommern den 20. december bliver de  dansk-sachsiske styrker imidlertid besejret af Stenbock. Slaget bliver dog ikke en afgørende sejr for svenskerne, fordi det lykkes for Frederik IV og en stor del af de danske og sachsiske tropper at slippe væk, men med sejren er det  dog  lykkedes for Stenbock at bryde den jernring, som mo
dstanderne havde omringet Sverige med. Den danske hær var dog ikke tilintetgjort og kunne trods betydelige tab trække sig tilbage og reorganisere. Slaget bliver imidlertid den sidste store sejr for det svenske stormagtsvælde under Den store Nordiske Krig.



Frederik IV bortfører Anna Sophie Reventlow fra hendes hjem på Clausholm slot. Hun følger frivilligt med. De kører til Skanderborg slot, hvor hun udnævnes til grevinde af Slesvig. Samme nat bliver hun viet til kongens ´venstre hånd´, - noget, kongen har erfaring med fra tidligere.


Den unge komtesse Anna Sophie Rewentlov, som Frederik IV forelskede sig i under maskeballet på Koldinghus året tidligere.
Hun blev senere gift med kongen og dermed dansk dronning.

Sverige havde i 1712 mistet alle sine besiddelser syd for Østersøen til Danmark, Sachsen og Rusland. Wismar og Stettin var belejret. Sverige så det som yderst vigtigt ikke at miste Stralsund, hvor de allierede havde samarbejdet om belejringen. Situationen fører i december til slaget ved Gadebusch (se kortet herunder og venstre spalte).

1713
Den svenske general Stenbock er med sin hær kommet op gennem Holsten fra de svenske besiddelser ved Østersøen, men det lykkes for danskerne at få den svenske hær spærret inde i fæstningen Tønning i Sønderjylland, hvor den bliver omringet af en kombineret russisk og saksisk-polsk hær i en lomme omkring fæstningen. Svenskerne løber imidlertid tør for forsyninger under belejringen, og da fødevaresituationen forværredes i løbet af belejringen, må Stenbock til sidst kapitulere og overgive sig til Frederik IV. Trods den svenske kapitulation holder fæstningen Tønning dog stadig stand overfor den danske belejring, men overgiver sig til de danske belejringsstyrker året efter.


I modsætning til sin svenske fætter, Karl XII, deltog kong Frederik IV personligt ikke meget i krigens felttog, men her i sejrens stund, hvor den svenske hær under Magnus Stenbocks ledelse kapitulerede i Tønning 1713, måtte kongen dog selv være til stede. Billedet viser den svenske general Steinbock, som overrækker kongen sit våben, inden han blev sendt i dansk krigsfangenskab, hvor han døde. (Maleren har anvendt dramatiske klippepartier i sit billede og har tydeligvis aldrig selv oplevet det flade marskområde ved Tønning.)
Den spanske arvefølgekrig, som begyndte tilbage i 1701 (se dette), ophører, efter at Frankrig og Spanien har tabt krigen, men Filip V af Spanien beholder tronen og regerer dermed stadig og de spanske områder i Latinamerika. Filip blev på tronen mod en aftale om at Spanien og Frankrig aldrig må komme under samme konge. og ved Freden i Utrecht, som finder sted i april, får England det værdifulde monopol på slavehandelen i de spanske kolonier (Asiento-traktaten) og desuden en række besiddelser i Amerika (Newfoundland og Nova Scotia). Endelig erhverver englænderne Gibraltar fra Spanien og beherskede dermed indsejlingen til Middelhavet. Holland får ret til at holde en del af de belgiske fæstninger som en barriere mod Frankrig, Østrig protesterer mod Utrechtfreden og vil ikke være medunderskriver af aftalen. Grunden hertil er, at kejser Karl VI stadig ikke vil give afkald på den spanske trone, som var den situation, som oprindelig udløste krigen. Efter Utrecht-freden slutter Hannover og Preussen sig til koalitionen mod Sverige, og Rusland indleder et felttog mod Finland.


Afslutningen på den Spanske Arvefølgekrig fejres ved fredsaftalen i Utrecht, men der der stadig krige i Europa, som ikke er afsluttet.

I Preussen dør Frederik den Første og erstattes af sønnen, Frederik Wilhelm den Første (1713- 1740).


Fredrik Wilhelm den Første af Preussen, som også bliver kaldt for "Soldaterkongen" eller "Grenadérkongen", koncentrerer sig om at opbygge Preussens militære magt. Han centraliserer og forbedrer den preussiske stat, erstatter tvungen militærtjeneste for middelklassen med en årlig skat, opretter grundskoler og sørger for at genbefolke Østpreussen efter at befolkningen var blevet reduceret som følge af pesten i 1709. Trods sin militarisme førte han en gennemgående fredelig udenrigspolitik, men lod dog Preussen deltage i den Store Nordiske Krig mod Sverige, hvorved han vandt dele af Svensk Pommern. I øvrigt viste han sig loyal over for kejseren og søgte ikke at hævde sit land som Østrigs ligemand.
Han lever spartansk for sin stand og befinder sig bedst i sin militæruniform. Personlig er han tyrannisk og kolerisk, men uhyre flittig og målbevidst. I modsætning til sin far og bedstefar har han ikke meget til overs for kultur og modsætter sig brug af penge, som ikke går til hæren. I hans tid bliver den preussiske hær dobbelt så stor, og hans regering kan betragtes som en forudsætning for Preussens senere stormagt. Sønnen Frederik, den senere Frederik den Store, som afløser  Frederik Wilhelm på tronen i 1740, har et meget anstrengt forhold til faderen gennem hele sin opvækst.
1714
  I marts 1714 afsluttes freden i Rastatt, hvor Frankrig får tilkendt Alsace mod at afstå fra alle erobringer på højre Rhinbred. Samtidig skal Frankrig anerkende, at Italien og De Spanske Nederlande overgår fra spansk til østrigsk herredømme. Efter 1714 fremstår Østrig som det europæiske fastlands stærkeste magt, mens England dominer på havene og i de oversøiske verdensdele.
(Se evt. kortet over Europa i 1714 sidst i denne oversigt.)

George 1. af Storbritannien og Irland (Georg Ludwig von Guelph-d'Este) (28. maj 166011. juni 1727) var kurfyrste i hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg-Harburg fra 1698 og blev britisk konge 1. august 1714.

George 1. blev født i Hannover og var søn af Jakob 1.s datterdatter, og den første af slægten Hannover der blev monark i Storbritannien og Irland. Der var en del modstand mod at få den tyske fyrstefamilie ind på tronen, idet man havde udset sig en anden afløser, Jacob 2.s søn James Edward, men denne fastholdt sin katolske tro, og så foretrak man alligevel tyskeren. Han talte ikke engelsk og overlod det meste af magten til regeringen. Herved styrkedes premierminister og parlamentet over for kongemagten.

 
1715
Rügen og Stralsund erobres.


Tordeskjold
 
1716
for den unge søhelt Peter Wessel, hvis militære og maritime begavelse under krigen mod Karl XII både skaffede ham stillingen som viceadmiral og også førte til, at han i 1716 blev adlet under navnet Tordenskjold. Da Tordenskjold den 8. juli  ved et kækt angreb med en dansk-norsk eskadre ødelagde den svenske transportflåde i Dynekilen, må  Karl XII opgive angrebet på Fredriksten.



Den
russiske zar Peter den Store opholder sig 3 måneder i København i forbindelse med en planlagt dansk-russisk invasion i Skåne. Den bliver ikke til noget dels på grund af uenighed om, hvad man vil opnå med den planlagte krig, og dels på grund af forsinkelser af tidsplanen.


Da den russiske tsar Peter den Store besøgte København ,skulle han også på besøg i Rundetårn for at se på observatoriet, som han var meget interesseret i. Og en tsar kan selvfølgelig ikke gå til toppen af tårnet, så Peter den Store red på sin hest foran sin hustru, zarina Katherina, der fulgte efter ham i en hestevogn.
 
1717
   
1718
  Svenske tropper er igen rykket ind i Norge, men ved Frederikssten i Norge bliver Karl XII skudt på nært hold måske af en krigstræt svensker. De svenske tropper føres tilbage til Sverige, men rammes undervejs af et voldsomt uvejr, som medfører, at 3500 soldater omkommer.
Karl XIIs lig bliver balsameret og ført tilbage til Sverige.  

    

 
Om aftenen den 30. november er Karl XII på inspektion i den forreste løbegrav foran fæstningen Frederikssten i grænsebyen Halsten. Kongen bøjer sig frem over løbegravens rand, men synker kort efter sammen ramt af en kugle på klods hold. Karl XIIs død betyder, at de store planer om Norges erobring falder til jorden.
1719
Prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig begynder opførelsen af en række skoler på deres godser, de såkaldte Prinse- og Prinsesseskoler, bl.a. prins Carls Skole, der som den eneste er bevaret uforandret til nu.


Prins Carls Skole i landsbyen Store Torøje i Faxe Kommune.

Det første lotteri indføres i Danmark for at skaffe penge til den slunkne statskasse.



Tordenskjold erobrer den stærke, svenske fæstning Karlsten i Marstrand (se højre spalte), men Frederik IV opgiver alligevel kampen mod Sverige og trækker  sine tropper tilbage til Norge.

Fra Norge trænger Frederik IV ind i Sverige med 34.000 mand. Samtidig erobrer Tordenskjold byen Marstrand og skræmmer kommandanten på den stærke Karlsten fæstning til overgivelse. Alligevel beslutter Frederik IV sig for at trække sine tropper tilbage til Norge.


Tordenskjold angriber fæstningen Karlsten i Marstrand,
som ses herunder.




England-Hannover indleder fredsforhandlinger med de krigstrætte svenskere. Rusland står udenfor, men reelt er den Store Nordiske Krig bragt til afslutning.

1720
Med fredsslutningen mellem Sverige og Danmark på slottet Frederiksborg i juni, slutter den danske deltagelse i den Store Nordiske Krig. Sverige må betale en krigsskadeerstatning på 600.000 rdl. for at få de områder tilbage, som holdes besat af danske tropper. Sverige accepterer den danske anneksion af Gottorp, og denne ret garanteres af England og Frankrig. Til gengæld opgiver Danmark endegyldigt at få de tabte skånske provinser tilbage. Æren for den relativ gunstige fredsaftale tilkommer Frederik IV, som har udvist fornuft og fasthed både under krigen og under fredsforhandlingerne. Kongen opfører jagtslottet Fredensborg i Nordsjælland som et minde om afslutningen på krigen. Slottet står færdigt i 1722.

Tordenskjold falder i en duel i Tyskland og begraves uden æresbevisninger i Holmens kirke efter pres fra hans uvenner.

Kirketvang indføres.

Tordenskjold dræbes i duel.

Der indføres bl.a. afgift på kareter.

Den store Nordiske krig afsluttes. Preussen slutter fred med Sverige. Kun Rusland og Danmark fortsætter krigen, men i juli undertegnes fredstraktaten mellem Danmark og Sverige. I løbet af krigen har Sverige mistet 200000 mand, Rusland 75000 mand, Danmark 60000 mand og Polen 18000 mand.
 
 
1721
Efter en strid med hertug Karl Frederik af Gottorp indlemmes indlemmer det gottorpske Slesvig i det danske monarki og det gottorpske ridderskab og prælater aflægger hyldingsed til Frederik IV på Gottorp slot.

Frederik IV fejrer sin 50 års fødselsdag bl.a. ved at oprette De kongelige Skoler, Rytterskolerne, som
bliver begyndelsen begyndelse til almen skoleuddannelse også for almuen. I det følgende år og frem til 1727 opføres i alt 240 grundmurede skoler på krongodset i de 12 rytterdistrikter. En ´ekstra´, men lidt senere skole på Bogø bringer dog det samlede antal rytterskoler op på 241.


De kongelige Skoler - eller Rytterskolerne - er det første typehusbyggeri i Danmark. I alt opføres 241 ens skoler.

Fr. IVs dronning Louise dør, og dagen efter hendes bisættelse gentager kongen sit giftermål med Sophie Reventlow, denne gang ´til højre hånd´. Brylluppet vækker stor forargelse, bl.a. hos kongens søskende Prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig, som vælger at forlade hoffet i København og slåsig ned på hovedgården Vemmetofte, som prins Carl har arvet efter sin moder.

Hans Egede grundlægger Godthåb (Nuuk) på Grønland.


Statuen af Hans Egede står foran kirken i Nuuk. Hans Povelsen Egede, også kaldet Grønlands apostel, var præst og missionær i kongeriget Danmark–Norge. Hans Egede  hørte om nordboerne, de islandske nybyggere, der i vikingetiden havde slået sig ned på Grønland, og som man ikke havde haft kontakt med siden slutningen af 1400-tallet. Han beder derfor Frederik IV om tilladelse til at rejse til Grønland og påbegynde missionsarbejde her, idet han antog, at nordboerne stadig var katolikker. Kong Frederik gav sin delvise tilladelse til at genetablere koloniale rettigheder til øen. Hans Egede søgte efter vikingernes efterkommere i Grønland, men fandt dem ikke. I stedet traf han inuiterne og begyndte at missionere blandt dem. Han grundlagde Godthåb, det nuværende Nuuk, der i dag er den grønlandske hovedstad.



Ved freden i Nystad 1721 afløste Rusland Sverige som den stærkeste magt omkring Østersøen. Rusland fik Ingermanland, Estland, Livland og den østlige del af Karelen. Den gottorpske hertug er ikke tilfreds med løsningen af det gottorpske spørgsmål (se overfor) og søger hjælp hos Peter den Store, som nu er mere fjendtligt stemt mod Danmark end nogensinde før.

.Walpole bliver førsteminister i England. Han beholder embedet til 1742.

1722
Skuespillet "Den politiske kandestøber" af Ludvig Holberg har premiere i København på den første danske teater i Lille Grønnegade. I en ´poetisk raptus´, som han selv kalder det, skriver og udgiver Holberg hovedparten af sine komedier i løbet af ganske få år.


Ludvig Holberg (født 1684 i Bergen, død 1754 i København) var en epokegørende norsk-dansk forfatter. Holberg er blevet kaldt "den danske litteraturs fader". Han var en produktiv og lærd forfatter, der udgav bøger om en lang række emner. Holberg skrev sålede
s både lærde videnskabelige værker om historie, geografi og filosofi, foruden nu klassiske skønlitterære værker indenfor genrerne komedie, roman og poesi. Derudover var han en lærd akademiker af internationalt format, som indførte mange af den tidlige oplysningstids tanker i Danmark-Norge og regnes som en vigtig forløber for oplysningstiden. Holberg var fra 1718 professor ved Københavns Universitet først i metafysik, dernæst i retorik og til sidst i historie. Desuden var han som sin store franske historikerkollega Voltaire skuespilforfatter og gjorde i sine komedier bl.a. grin med det lærde latintalende universitet. Mange af hans komediefigurer som Erasmus Montanus, Jean de France, Jeppe på bjerget og Mester Hermann i ´Den Politiske Kandestøber´. Holberg var desuden også godsejer og oprettede i 1747 baroniet Holberg af sine ejendomme.

 
1723
   
1724
Den geheime kommission.
Ombygningen af Københavns slot begynder.
 
1725
  I Rusland dør zar Peter den Store og efterfølges af Katharina den Første. Hun var ikke kun Peter den Stores anden hustru, men også hans medregent det sidste årstid af af hans liv. Ved Peters død i 1725 udnævner den magtfulde fyrst Menshikov hende til hans efterfølger, men han forblev selv den egentlige magthaver.


Katharina blev født i en bondefamilie i det nuværende Letland.. Hun var først gift med en svensk dragon, men blev taget til fange af russerne i 1702. Senere blev hun fyrst Aleksandr Menshikovs elskerinde, men da Peter den Store fik øje på hende, overlod Menshikov hende til vennen, og de blev gift i 1712. Hun fødte 11 børn i ægteskabet, men kun de to overlevede: Anna og Elisabeth (senere kejserinde Elisabeth af Rusland. Katherina døde dog allerede 1729, 46 år gammel, og blev efterfulgt af zar Peter II af Rusland, som var søn af Peter den Store. Han var imidlertid politisk svag og blev snart en brik i fyrsternes magtkampe.
1726
  I England udkommer "Gullivers rejser" skrevet af Swift.


 
1727
  George II var britisk konge fra 1727 til 1760. Han var den anden britiske monark af slægten Hannover og den sidste konge, der personligt førte hæren i krig

Georg II



The St Matthew Passion (German: Matthäus-Passion), BWV 244, is a Passion, a sacred oratorio written by Johann Sebastian Bach in 1727 for solo voices, double choir and double orchestra, with libretto by Picander (Christian Friedrich Henrici). It sets chapters 26 and 27 of the Gospel of Matthew (in the German translation of Martin Luther) to music, with interspersed chorales and arias. It is widely regarded as one of the masterpieces of classical sacred music. The original Latin title Passio Domini nostri J.C. secundum Evangelistam Matthæum translates to "The Passion of our Lord J[esus] C[hrist] according to the Evangelist Matthew".[1]

Johan Sebastin Bach

Newton dør.

Icaac Newton

Francke dør.

1728
Den store ildebrand i København lægger 40% af byen i aske - ca. 1670 huse -  og gør 4000 familier husvilde. De økonomiske konsekvenser er uoverskuelige, og tabene er katastrofale, - bl.a. brænder hele Universitetsbibliotekets håndskriftssamling.



Kortet herunder Kort herunder viser oKøbenhavn efter branden. De nedbrændte og ødelagte områder er markeret med gult.

 
1729
Prins Carl dør.

Det ostindiske kompagni går fallit og overdrager kompagniets ´aktiver´ til kongen.

 
1730
Frederik IV dør og efterfølges af sønnen med sin første hustru Louise, Christian VI. På sit dødsleje forsøgte kongen endnu engang at sikre fremtiden for dronning Anne Sophie Rewentlov. Det lykkedes ikke, og hun bliver omgående frataget alle midler ud over sit barndomshjem, Clausholm Slot, og desuden pålagt en livslang husarrest på slottet, hvor hun forbliver til sin død i 1743.


Christian 6. betegnes som en "sky og kejtet, ængstelig ved ansvar og afgørelser og inderligt utilpas ved udførelsen af sine repræsentative og ceremonielle forpligtelser". Ligeledes huskes kongeparret for "deres fuldstændige mangel på folkelig optræden, deres stærke pietistiske engagement og deres udprægede tyskhed".[3] Med tiden stivnede livet ved hoffet i kedsommelig ensformighed. Musikken ved hoffet var religiøs, man dansede ikke, og kongen deltog af helbredsmæssige og religiøse grunde sjældent i de kongelige jagter.

Efter faderens død i 1730 arvede Christian den dansk-norske trone og blev rigets fjerde enevældige konge.

Christians forargelse over faderens kvindeglade og bigamistiske levned førte til, at han som en af sine første regeringshandlinger omstødte faderens testamente og fratog enkedronning Anna Sophie Reventlow, Frederik 4.'s anden hustru, en stor del af den formue, hun arvede. Han forviste hende til Clausholm, som hans far havde ladet hende bortføre fra.Christian 6. forbød enhver forlystelse om søndagen. I 1735 udstedte han en helligdagsforordning om tvungen kirkegang, hvor pligtforsømmelser medførte bøder eller ophold i gabestokken, og i 1736 indførte han konfirmationen

 
1731  

 

 
1732 Det kongelige oktroyerede Danske Asiatiske Compagnie holder stiftende generalforsamling. Kompagniet får overlagt de indiske etablissamenter for et tidsrum af 40 år og desuden eneret til handelen på Kina. Det kan på egen hånd føre krige mod indiske fyrster, men må ikke angribe europæiske magter i Indien uden kongens tilladelse.Fra begyndelsen var det meningen, at Tranquebar skulle fungere som en handelskoloni – dvs. som et fast holdepunkt og springbræt for videre handelsekspansion i det øvrige Asien. Særlige vigtige varer var sukker,det blå farvestof indigo, krydderier som peber, kanel og kardemomme samt bomuld og silke. Handelens udgifter skulle dækkes via skatter og afgifter, som lokalbefolkningen i Tranquebar blev pålagt at betale.  
1733

Stavnsbåndet indføres af Christian VIefter ønske fra godsejere og militæret. Loven bandt mænd mellem 14 og 36 år til at blive boende som fæstebønder på det gods eller herregård, hvor de var født. Stavnsbåndet blev indført for at afhjælpe den alvorlige landbrugskrise i begyndelsen af 1730-erne, som blandt andet skyldtes svigtende efterspørgsel fra Danmarks traditionelle eksportlande. Hertil kom afvandring af folk fra landet til byerne, hvilket yderligere medførte, at det kunne være svært at få befolket fæstegårdene. Samtidig skulle militæret bruge folk til Landmilitsen (se evt. under 1701). Aldersgrænserne bliver ændret i tre omgange. I 1739 til 14-36 år, i 1742til 9-40 år og i 1764 til 4-40 år. Stavnsbåndet bliver først afskaffet med vedtagelsen af Landboreformerne i 1788.



Danmark køber den vestindiske ø St. Croix af Frankrig. Øen overdrages dog først officielt til Danmark i 1735.
Et blodigt slaveoprør bryder ud på St. Jan De danske tropper modtager hjælp fra et fransk hjælpekorps fra Martinique.


Danmark havde i alt 3 øer som kolonier i Karibien,
St. Jan, St. Thomas og fra 1733 nu også St. Croix.

Christian VI nedlægger grundstenen til sit nye pragtslot, Christiansborg. Bygningsværket er så kostbart, at kongen forbyder offentliggørelse af den reelle udgift til byggeriet.


Christian VI lod det efterhånden fuldstændig nedslidte Københavns Slot rive ned i 1730 og opførte i stedet det første Christiansborg, et pragtfuldt barokslot med kirke og ridebaneanlæg. Slottet stod færdigt i 1745 efter 13 års byggeri. Over portalen var følgende indskrift: "Obsque subditorum onere" (´Opført´ uden udgift for undersåtterne). Alligevel forlangte Christian VI, at byggesummen blev holdt hemmelig. Byggeriet havde nemlig kostet 1,5 mio. rdl, Det svarede nogenlunde til værdien af landbrugsjorderne på hele Sjælland. Slottet kom kun til at stå i et halvt hundrede år, og var endnu ikke helt færdigt, da det nedbrændte i 1794.

Voltaire udgiver "Lettre philosophiques sur les Anglais".
oplysningstiden
1734 Ruslands voksende magt fører til, at Danmark og Sverige indgår et 15-årigt forsvarsforbund.

 

 
1735 Frederik IVs storesøster, Prinsesse Sophie Hedevig, dør, og hendes nære ven gennem mange år, kammerherre Carl Adolf von Plessen, bliver den første kurator for det nye ´adelige jomfrukloster´ for ugifte, adelige frøkener, som prinsessen har oprettet på sin hovedgård Vemmetofte, som hun arvede efter broderen prins Carls død i 1729. Sophie Hedevig ejede flere slotte i landet, men havde boet sammen med sin ugifte bror på Vemmetofte i adskillige år.


Vemmetofte Kloster er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1320. Vemmetofte fungerer ikke længere som kloster, men drives som et selvejende gods. Slottet ligger i Faxe Kommune.
 
1736 Konfirmationen indføres, hvilket bliv en betingelse for, at man kunne fæste en gård eller blive gift. Derfor bliver også de børn, som ellers tidligere var blevet unddraget undervisning af deres forældre, nødt til at gå i skole.

Den juridiske embedseksamen indføres.

 

 
1737  

 

 
1738

 

 

 
1739 Forordningen om skolevæsen på landet.

 

 
1740  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Christian VI og dronning Sofie Magdelene flytter ind på det nye Christiansborg (´Det første Christiansborg´), skønt det kostbare pragtslot endnu ikke er færdigbygget.


Hverken Christian VI eller hans dronning var populære blandt folket, som de selv heller ikke havde nogen større føling med.

Den østrigske Arvefølgekrig indledes. Krigen slutter først i 1748.

Frederik II den Store (1740-1786) bliver konge i Preussen, og residensen flyttes fra Berlin til Sanssouci i Potsdam.


Frederik den Store eller Frederik II bliver også kendt som ´Der alte Fritz´. Indadtil gennemfører han en hel del reformer, især inden for retsplejen; han mildner mange straffe og bekæmper alle former for korruption. Landets økonomi bliver holdt i orden ved betydelig sparsommelighed. Derimod opretholder han en skarp adskillelse mellem adelige og borgerlige og skaber derved bitterhed blandt de sidste. Bøndernes livegenskab fortsætter også, selv om han bedrer deres forhold noget. Hele sit liv er Frederik den Store stærkt kulturinteresseret og forsøger sig som både digter og historiker. Han skriver en del samtidshistoriske værker. Alt skrives på fransk (musikken i fransk stil), da han nærer meget ringe tanker om tysk sprog og litteratur. Kongen spiller selv udmærket fløjte og komponerer bl.a. nogle fløjtesonater, som stadig spilles. På slottet Sanssouci i Potsdam (herunder) sydvest for Berlin tilbraginger han det meste af tiden bl.a. i selskab med den franske filosof Voltaire. Også den tyske komponist Johan Sebastian Bach tager mod kongens indbydelse og besøger ham på Sanssouci i 1747. Voltaire bliver boende på slottet i flere år., og venskabet med kongen er da også undertiden noget anstrengt fra begge sider.

1741 Den danske opdagelsesrejsende Vitus Jonassen Bering (1681-1741) dør af skørbug på en ubeboet ø, hvor han er strandet med sit skib efter bl.a. at have opdaget Alaska og Beringstrædet. Vitus Bering var også marineofficer i russisk tjeneste  Han bliver kaldt for "Zarens danske Columbus" og beviste blandt andet, at Asien og Nordamerika ikke er forbundet, som det ses på kortet herunder.

Hans Adolph Brorson bliver biskop i Ribe. Brorson er pietismens store salmedigter og regnes sammen Thomas Kingo og N.F.S. Grundtvig for Danmarks absolut st'rste salmedigtere. Den store salmebog, "Troens Rare Klenodie" fra 1739 viser tidens pietistiske stil med en særlig blanding af europæisk mystik og religiøs inderlighed. Som biskop visiterede Brorson også både kirker og skoler i by og på land og indberettede om tilstandene til Danske Kancelli i København.

Salmedigteren Brorson

Sverige indleder en ny krig mod Rusland (1741-1743).

Celsius dør.

1742 På initiativ af historikeren Hans Gram stiftes Det kongelige videnskabernes selskab, hvis skrifter udgives på dansk.

 

Oratoriet "Messias", som blev skrevet på blot 23 dage af den tysk/engelske komponist Georg Friedrich Händel  (1685 - 1759) uropføres den 13. april i New Music Hall i Fishamble Street i Dublin. 1750 arrangerede Händel en velgørenhedsopførelse af "Messias" for Foundling Hospital. i London. Opførelsen blev fulgt af årlige koncerter i resten af Händels liv, og til gengæld blev Händel udnævnt til "governor" på hospitalet.

Georg Friedrich Händel
 
1743  

 

 
1744  

 

 
1745 Det kongelige danske selskab for fædrelandets historie og sprog stiftes.

 

Stuart-slægten forsøger at få magten i England. Bonnie Prince Charles.
1746 Christian VI dør uden at det næppe udløser mere end et ligegyldigt skuldertræk hos befolkningen. Han efterfølges af sønnen, den 23-årige Frederik V. Den nye konge er populær trods sit udsvævende liv med druk og erotiske eskapader. Han fjerner straks en del af faderens mest upopulære bestemmelser, men kongens helbred er så nedbrudt, at den reelle magt snart ligger hos den dygtige hofmarskal, Adam Gottlob Moltke, som Frederik V selv senere meget reelt kalder "kongen af gavn".

Frederik V (1746-1788)
Trods Charles Edward Stuarts sejr over den engelske general Hawley ved Falkirk Moor den 17. januar, bliver slaget ved Culloden i Nordøstskoltland den 16. april et knusende nederlag for de skotske jakobiner og dermed Stuarternes sidste forsøg på at genvinde tronen. Efter at have flakket om i det skotske højland, vælger Charles Edward, som er mest kendt som ´Bonnie Prins Charlie´, nogle måneder senere at forlade Skotland med et fransk kaperfartøj for aldrig mere at vende tilbage til Skotland.


Bonnie Prince Charlie og de skotske jakobinere kæmper mod Ebgland i det særdeles blodige slag ved Culloden. Det skotske nederlag til England satte en effektiv stopper for den skotske drøm om et frit og uafhængigt  Skotland.

Voltaire bliver medlem af  af Det Franske Akademi.

Voltaire

François-Marie Arouet, bedst kendt under sit pseudonym Voltaire, (1694 – 1778) var en fransk filosof, forfatter, dramatiker og samfundskritiker. Voltaire var en af oplysningstidens store filosoffer og en stor forkæmper for ytringsfrihed og menneskerettigheder.  Han var deist, som.er betegnelse for en person, som tilsluttede sig troen på, at der ganske vist findes en gud, men at denne ikke griber aktivt ind i verdens gang. Gud har skabt verden som et perfekt funktionelt system der kan køre af sig selv, hvorfor Gud derfor ikke aktivt behøver at gribe ind i verden. 11 måneder af året 1717 tilbragte Voltaire i Bastillen  for et skrift, der var stærkt kritisk over for enevælden. Perioden 1726-1729 tilbragte Voltaire i eksil i England, hvor han blandt andet studerede det konstitutionelle monarki og den religiøse  tolerance i landet. Desuden stiftede han bekendtskab med videnskabsmanden Isaac Newtons og filosoffen John Lockes banebrydende tanker. Voltaire havde holdninger til mange væsentlige emner som fornuft, frihed, retfærdighed og tolerance. Han så disse begreber som nødvendige for sociale og politiske fremskridt i Frankrig. Voltaire mente, at enhver skulle have retten til at sige sin mening. Voltaires rejse til England gjorde, at han tog John Lockes natursyn og Englands samfundsstruktur til sig. Han tog disse begreber med sig til Frankrig og blev derved en vigtig formidler. Det siges, at hans styrke var at få folk til at tænke over vigtige spørgsmål. 1749 rejste han til Potsdam ved Berlin på invitation fra Frederik den Store, der var en stor beundrer af Voltaire. I 1759 købte han slottet Ferney tæt ved grænsen til Schweiz, hvor han boede til kort før sin død i Paris.



 

animated gif

finn@thorshoj.dk


Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)


Hovedmenu (klik på billedet)

E-mail: Klik på adressen

Hit Counter  (besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017)