Rasmus Svendsens Skole i Faxe
 


Ældste bevarede landsbyskole
Det er noget usikkert, hvornår Rasmus Svendsens Skole er bygget. Fundatsen er dateret 1644, mens andre kilder angiver 1633 eller 1641 som året for bygningens opførelse. Trods de mange og omfattende ændringer af bygningen, som har fundet sted i tidens løb, må skolen alligevel betegnes som Danmarks ældste bevarede landsbyskole. (Som det fremgår af det følgende, er den nuværende bygning dog først genopført i 1730-erne og er som sådan nogle få år yngre end Prins Carls Skole i Store Torøje, men som ´undervisningsinstitution´ er Rasmus Svendsens Skole indiskutabelt betydelig ældre end Prins Carls Skole.)

Magister Rasmus Svendsen, som døde i 1645, var præst og senere provst i Faxe fra 1620-1645. Magister Rasmus Svendsen havde længe haft et ønsket sig en skole i byen. For egne midler og med økonomisk støtte bl.a. fra lensmanden på Tryggevælde Len, Tycho Brahe af Thostrup, som var en nevø til den berømte astronom, som i 1633 havde opnået Christian IVs tilladelse til at opføre en skole. Med brug af egne midler lykkedes det Rasmus Svendsen at leje en grund og få opført den ønskede skolebygning.
 

Den latinske inskription på den gamle sandstenstavle lyder i dansk oversættelse således:

I året 1633 opnåede den berømte og ædle herre Tycho Brahe til Thostrup
af den meget nådige konge Christian IV denne grund til brug for en skole.
Og det følgende år gav han 100 Daler til skolemesterens underhold.



Om skoleholderens pligter og den daglige undervisning

En skole for almuebørn på landet var på det tidspunkt en så usædvanlig begivenhed, at der simpelthen ikke fandtes nogen anordning eller instruks for sådanne Skoler. Efter kongelig befaling blev der derfor udarbejdet en fundats, en "Ordinantz", for skolemesteren og skolen i Fakse. 

"Ordinantzen", som blev udstedt af Sjællands biskop, Jesper Brochmand, er fra 1644 og regnes for den ældste vedtægt for undervisningen i en dansk landsbyskole og er som sådan med rette  blevet kaldt den ´første Vedtægt eller Ordning for Folkeskolen i Danmark´. Det fremgår af fundatsen, at der tidligere havde været en skole i Fakse, og at de personer, som underviste i denne skole, ikke havde været på fast løn, men har måtte nøjes med, hvad godtfolk ville give. I den nye skole fik læreren nu - ud over de frivillige bidrag - en bestemt sum om året. 
Følgende uddrag giver et glimrende billede både af lærerens arbejde og af selve undervisningen:

"Nest det han frygter Gud, læser flitteligen for Ungdommen og forholde sig skikkeligen i gode Sæder og Levnet, Disciplene til got Exempel og Eftersyn, skal hand lang Tid hand er i den Bestilling, være ugift og eensom, som de og gemeenlig ere i andre smaa Skoler, og ey slaa sig til Aufl (avl) at bruge, thi derved forsømmes Ungdommen meget, mindre skal hand holde nogen Slags Drik, eller omgaaes med sligt, som de giøre udi Kroerne".

"Skal han om Sommeren efter Morgen-Bønnen og Dags-bønnen samt noget af Catechismi Forklaring og dens Tilbehøring, desligeste en kort Morgen-Sang, begynde at læse ved 6 Slætt, og ved 7 eller 7½ om Vinteren, til Klokken 10.  Imidlertid faaer Børnene Daure og Skolemesteren kan da være i sine egne private Studier indtil kl. 12, da Skolen atter begynder ligeledes med en kort aandelig Sang eller nogen faa udvalgte Salmevers".

"Og før Børnene hjemsendes, hvilket om Vinteren skal ske kl. 3 eller 3 1/2, og om Sommeren kl. 5, skal Skolemesteren eller et af Børnene, som kan tydeligen og retteligen læse, af den danske Bibel, oplæse et Kapitel. Om Sommeren skulle Børnene om Eftermiddagen have nogen Forlov til at recreere sig med Leeg og i Marken at gaa, men da maa Skolemesteren icke være langt fra dem".

"Han maa ej forrejse fra By nogen Dag uden Sognepræstens Forlov, at denne imidlertid kan tage vare på Skolen og læse med Børnene".

"Hver søndag og andre Helligdage skal han læse med Ungdommen i Kirken sammen med Degnen og Substituten, naar han anmodes herom af Præsten".

"Hver Bededag og på Fasteonsdagene skal han føre Børnene i Kirken, at de der kunne lære at synge Litaniet med kristelig Andagt".

"Andre onsdage, samt lørdag Eftermiddag, skulle Børnene have 1 1/2 Time Frihed".

"Han skal ikke alene lære børnene at læse og skrive og Gud at frygte, men formane og øve dem til gode Sæder, baade i Skolen, i Hjemmet og paa Gaden. Desligeste skal han og overhøre dem i Skolen, hvad de have hørt og merket af nest forgaaende Prædiken".



Rasmus Svendsens Skole fotograferet i 1945, mens den stadig blev anvendt til privat beboelse.
Det tilbyggede baghus blev fjernet i forbindelse med istandsættelsen i 1970.

I 1730 var bygningen imidlertid i så stærkt forfald, at den daværende sognepræst, magister Jacobæus, fik pålæg om at genopføre den. Ved den lejlighed blev skolen flyttet et stykke i forhold til den oprindelige placering og udvidet med en lille anneksbygning, da den oprindelige bygning ikke længere var stor nok på grund af byens "Storhed og Folckerigdom". 
Undervisningen i denne bygning fortsatte til 1742, da et nærliggende lidt større hus Faxe Kirkeplads blev taget i brug som skole. I 1790 blev denne skolebygning så igen afløst af en ny og større skole i Faxe, og Rasmus Svendsens bygning overgik til privat beboelse. Anneksbygningen blev revet ned i 1810. 
Rasmus Svendsens gamle skolebygning har gennemgået flere ombygninger i tidens løb og blev også  forlænget med 2 fag i 1874. Trods omfattende reparationer og ombygning var bygningen dog nærmest en ruin, da den sidste lejer flyttede ud i 1967, og kommunen, som på dette tidspunkt var ejer af bygningen, var i første omgang mest indstillet på at lade den nedrive. Bygningen blev restaureret og fredet i 1977 og har stået tom siden 2007.

 
Skolestuen i Rasmus Svendsens Skole indvendig og udvendig. Gulvet er i dag belagt med mursten, men det oprindelige gulv har været et stampet lergulv, som det stadig ses i Prins Carls Skole. Fyldningerne i bindingsværket er også udskiftet med mursten ved en senere lejlighed.


Ildstedet er stadig funktionsdygtigt, som det ses her i forbindelse med et nutidigt ´åbent hus-arrangement´.
Rasmus Svendsens Skole ligger på en svag skråning, og på billederne til højre, som viser bygningens bagside, kan man følge fodremmen på vejen ´ned ad bakke´.
Den ´lidt dominerende´ nabo til den gamle skolebygning på adressen Nørregade 9 er Faxe Bryggeri.


Fra ruin til mindesmærke

I 1970 bevilgede Faxe Kommune imidlertid et beløb til istandsættelse og reddede således det uerstattelige historiske mindesmærke for eftertiden i allersidste øjeblik. Rasmus Svendsens Skole blev fredet i 1977. Bygningen ejes i dag af Østsjællands Museum og er i øvrigt rammen om et par ´aktivitetsdage´, som museet normalt afholder i august måned.

Litteraturhenvisning:
J. Ingemann Petersen: "Vor ældste Landsbyskole. Rasmus Svendsens Skole i Faxe", Årbog for Dansk Skolehistorie 1976, p. 128 - 132.
Artiklen kan downloades som pdf-fil fra
http://www.uddannelseshistorie.dk/images/pdfer/a-1976-nyt.pdf

 
Skindet bedrager, for selv om Rasmus Svendsens gamle skole så ud til at være i nogenlunde stand de sidste år, den fungerede som privatbeboelse, så var bygningen i virkeligheden temmelig forfalden, og rent galt gik det i de efterfølgende år, hvor huset stod tomt og hurtigt forfaldt i en sådan grad, at der nærmest var tale om en ruin, da Fakse Kommune i 1970 besluttede at lade bygningen istandsætte.
Fotografiet til venstre, hvor bygningen stadig er beboet, er fra et ukendt år, men fotografiet til højre af baghuset kan dateres præcis til 1970 kort før istandsættelse af bygningen i dette år.
 

Litteraturhenvisning:
J. Ingemann Petersen: "Vor ældste Landsbyskole. Rasmus Svendsens Skole i Faxe", Årbog for Dansk Skolehistorie 1976, p. 128 - 132.
Artiklen kan frit downloades fra http://www.uddannelseshistorie.dk/images/pdfer/a-1976-nyt.pdf


Charlotte Appel: "Skoleorganisering nedefra og oppefra"", Kapitel 7 i Dansk Skolehistorie, bd.1 "Da læreren holdt skole", p. 102 ff (om Rasmus Svendsens Skole m.m.), udg. 2013

Charlotte Appel har desuden holdt et foredrag i 2014 i TVs serie ´Open Universty´, "Da lærerne holdt skole", som kan ses på  https://www.youtube.com/watch?v=dqIKP7RYCdY
Et interview med Charlotte Appel i forbindelse med udgivelsen af første bind af Dansk Skolehistorie i 2013 kan ses på  https://www.youtube.com/watch?v=sfY9RjK6CoY

animated gif

finn@thorshoj.dk


Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)


Hovedmenu (klik på billedet)

E-mail: Klik på adressen

Hit Counter  (besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017)