Rasmus Svendsens Skole i Faxe
 


Danmarks ældste bevarede landsbyskole
Det er lidt usikkert, præcis hvornår Rasmus Svendsens Skole er bygget. Fundatsen er dateret 1644, mens andre kilder angiver 1633 eller 1641 som året for bygningens opførelse. Trods de mange og omfattende ændringer af bygningen, som har fundet sted i tidens løb, må den gamle skolebygning alligevel betegnes som Danmarks ældste bevarede landsbyskole., også selvom den nuværende bygning ikke har så meget tilfælles med den skole, som Rasmus Svendsen i sin tid lod opføre. Bygningen blev flyttet på et tidspunkt, og i 1730, da bygningen var i stærkt forfald, fik den daværende præst besked på at lade den forfaldne bygning genopføre. Dendrokronologiske undersøgelser fra 1960´erne har dog vist, at noget af træværket i den nuværende bygning må stamme fra den oprindelige skole fra 1640´erne.


Herredsvåbenet fra 1648 viser Faxe Kirke solidt bygget på det tykke kalklag, der udgør områdets undergrund. Kalkbruddet i Faxe har derfor gennem århundreder også har været en af byens vigtigste arbejdspladser. Byen nævnes første gang i 1280, og navnet kommer af de oldnordiske ord ´faxæ´ eller ´faza´, der betyder ´hestemanke´ og som måske refererer til byens beliggenhed på et højdedrag. Efter traditionen stammede vikingen, høvdingesønnen Rollo, som omkring år 900 erobrede et landområde ved Seinens munding i Frankrig, netop fra Faxe. `Hestenavnet´ Faxe, som har spillet en vigtig rolle i byens historie og bevidsthed, har også inspireret både til byens tidligere og nuværende våben, der begge er gengivet herover, som netop viser byens vartegn; de to mytologiske heste, daghesten Skinfaxe, som ifølge den gamle, nordiske mytologi trak solen over himlen om dagen, og Rhymfaxe eller Rimfaxe, der om natten trak månen henover nattehimlen og fik solen tilbage til udgangspunktet, så den igen var klar næste morgen. Kirken med den karakteristiske udsmykning med kalksten, som også findes på flere af egnens øvrige kirker, blev oprindelig opført i 1440, men både kirken og præstegården nedbrændte i 1577, hvorefter begge imidlertid blev genopført. Faxe ligger ganske vist få kilometer fra havet, men byen har ingen havn, så i 1864 opførte man en smalsporet jernbane mellem kalkbruddet i Faxe og det nærliggende, oprindelige ´udskibsningssted´ eller ´ladeplads´, som havde været anvendt i  århundreder og efterhånden udviklede sig til en selvstændig landsby, Hylleholdt, som senere blev til Faxe Ladeplads, da byen i 1864 fik en egentlig havn. 1879 åbnedes privatbanen ´Østbanen´ med strækning  fra Køge over Hårlev, hvor linjen deler sig henholdsvis mod Faxe og mod Rødvig. Året efter blev de to jernbaner dog forenet, så toget fortsatte fra Faxe til endestationen i Faxe Ladeplads. Sådan er det stadig. En anden af byens vigtige arbejdspladser er "Faxe Bryggeri", som i dag udgør en del af Royal Unibrew.

Degnelæsning
Siden indførelsen af reformationen i 1536 blev undervisning af børn været betragtet som en funktion af kirken, og m
ed en kirkeordinans fra 1539 blev spørgsmålet omkring undervisning og skoler derfor underlagt kirkeordinansens rammer og selve undervisningen herefter underlagt degnene. Degnelæsningen blev derfor den bærende skolestruktur på landet gennem 1600-årene. Undervisningen, som især gik ud på, at børnene skulle lære og forstå Luthers Lille Katekismus, foregik normalt i kirkerne eller hos kapellanen (dvs. hjælpepræsten) eller hos degnen, hvis der var mulighed for det. Kun i ganske få tilfælde var der opført egentlige skolehuse i sognene på landet. I kirkeordinansen står der således, at: ”Saa skal Sognedegne undervise det unge Bondefolk i Børnelærdommen, Chatechismo, én gang om Ugen paa en Tid og et Sted, som Sognepræsterne foreskriver dem”.  Endvidere står det, at  ”Børnene maa optugtes og udi Sindene beredes til Evangelium, af hvilken Beredelse den første Barndom bliver skikket til sand christelig Gudfrygtighed. Derved lærer de den Kunst, der kræves, enten for at udbrede Guds Ære i Christendommen eller til at opholde og bevare et godt civilt og verdsligt Regimente”.

Rasmus Svendsen.
Rasmus Svendsen, som var præst i og senere provst i Faxe fra 1620 og til sin død i 1645, havde tidligere været conrektor ved Vor Frue Skole i København og var meget interesseret i ungdommens oplæring. Da han opdagede, at der i Faxe tidligere havde været "en liden Gaard, som kaldes Skolegaarden, der Kappellanen iboede", hvor han kunne "informere" børnene, henvendte Rasmus Svendsen sig i 1622 til Universitetet i København, som havde ejet kirken og præstegården i Faxe siden Kong Hans tid, og bad om, at det første hus, som blev ledigt i Faxe, kunne blive indrettet som skole, så ungdommen hér kunne blive oplært, fordi degnen, som læste med børnene, havde stadig "ingen vis Værelse og matte lade sig nøye med 1 Skill(ing). eller 2, eller hvad got Folk godvillig ville give ham for hvert barn om Uggen, og af de meget fattige Folk intet".  Universitetet imødekom imidlertid ikke præstens ønske, men Rasmus Svendsen opgav derfor ikke sit ønske om et skolehus i Faxe, og efter en henvendelse til Christian IV en halv snes år senere, hvor kongen var positiv overfor idéen og endda gav tilsagn om økonomisk støtte, lykkedes det Rasmus Svendsen at finde indflydelsesrige personer, som delte hans ønske om, at bønderbørnene i Faxe fik nogle bedre skoleforhold. Den nok vigtigste af disse var adelsdamen fru Birgitte Brock, der var gift med den nyudnævnte lensmand på Tryggevælde Len, som Faxe hørte under. Lensmanden var hofjunker Thyge (Tycho) Axelsen Brahe, som var en nevø til den berømte astronom af samme navn, som han måske endda var opkaldt efter. Også lensmanden støttede projektet økonomisk med 100 daler, og det samme gjorde også nogle bønder dog med væsentlig mindre beløb. Finansieringen af Rasmus Svendsens skole kom derfor fra flere kilder, og når sandstenstavlen på bygningens facade udelukkende nævner Brahe, kan det både skyldes, at han var den største. lokale bidragsyder, men også, at der var prestige i blive omtalt som skolestifter, og den ære har han måske ikke ønsket at dele med andre. Det er i hvert fald bemærkelsesværdigt, at Rasmus Svendsen, som indiskutabelt havde været den ihærdige drivkraft bag skoleprojektet, heller ikke er nævnt.

Den latinske inskription på den gamle sandstenstavle lyder i dansk oversættelse således:

I året 1633 opnåede den berømte og ædle herre Tycho Brahe til Thostrup
af den meget nådige konge Christian IV denne grund til brug for en skole.
Og det følgende år gav han 100 Daler til skolemesterens underhold.

Rasmus Svendsens efterfølger som præst i Faxe, Hans Andersen Schrøder, overtog ikke blot embedet som pastor, men også opsynet med og ansvaret for skolen i Faxe. Det er pastor Schrøder egne børn, som ses herover på et epitafium fra omkring år 1655 i Faxe Kirke. Den ældste søn står med en bog i hånden sammen med sin lillebror og en dødfødt søn, som også er kommet med på maleriet. Om de to sønner også har gået på skolen i Faxe er imidlertid meget tvivlsomt. Som adelens sønner gik præstesønner normalt heller ikke i skole sammen med bøndernes børn, men blev i stedet undervist hjemme af en privatlærer. Sådan har det sikkert også været i dette tilfælde.

Samarbejdet med Tyge Brahe og måske især med Fru Birgitte Brock, der i øvrigt allerede tidligere havde oprettet en skole på Mattrup, som var et af parrets godser, førte i 1633 til, at Rasmus Svendsen fik kong Christian IVs tilladelse til at oprette en skole på Universitetets grund i Faxe, og i et åbent brev af 14. april 1633 ´fritog Kancelliet den Person, som i Faxe bliver brugt til at undervise Ungdommen i at læse og skrive og i Gudsfrygt for al Skyld, Landgilde, Øgt, Arbejde, Skat og al anden kongelig Tyngde af det Hus, Plads og Rum, som han bebor´. Der gik imidlertid nogle år, inden skolen var en realitet, og først den 1. februar 1644 blev fundatsen for skolen underskrevet af Sjællands biskop, Jesper Brockmand. Inden da havde Rasmus Svendsen imidlertid allerede lejet en grund og ladet opføre en skolebygning, som han dels selv havde betalt med 200 daler af egne midler og dels med yderligere økonomisk støtte bl.a. fra lensmand Thyge (Tycho) Brahe. Rasmus Svendsen havde også hensat yderligere 100 sletdaler på rente til skolemesterens underhold. Renten udgjorde 10 sletdaler, men bispen, som også var rektor på Universitetet, fik udvirket, at institutionen bevilgede "hvad der kan falde paa Kirkens Tavle de 3 høie Fester i Aaret, som har beløbet sig her til Dags 12 Sldlr." Skolemesteren havde derfor 22 daler om året. Rasmus Svendsens Skole menes - med lidt usikkerhed - at være opført i 1641 og blev formodentlig taget i brug allerede samme år.

 
Ældre fotografier fra ukendte år af Rasmus Svendsens Skole i Faxe. Som det fremgår af tegningen blev skolen senere tilbygget i begge ender, men den oprindelige bolig for skolemesteren har været på 2 fag i bredden inklusiv ildstedet under skorstenen og den tilhørende bageovn. Skolestuen, som man fik adgang til gennem skolemesterens meget lille stue, var på 3 fag i bredden. 5 x 3 fag var en meget almindelig størrelse på et ´større´ bindingsværkshus på den tid. Skolestuen blev opvarmet med en bilæggerovn, så der blev fyret fra ildstedet i skolemesterens lejlighed. På den måde undgik man åben ild og røg i skolestuen og mindskede samtidig også risikoen for ildebrand.

Skolen, der som allerede omtalt blev flyttet på et (endnu) ukendt tidspunkt, var i brug indtil 1742, hvor pladsen efterhånden blev for trang til det stigende antal børn, og undervisningen blev derfor henlagt til et et lidt større hus, som lå "lige næst op til." Den gamle skolebygning blev derpå anvendt til beboelse, men bygningen gik efterhånden mere og mere i forfald. Nogle årtier senere blev skolevæsenet flyttet til en gammel gård i nærheden af Faxe Kirke.

Om skoleholderens pligter og den daglige undervisning

En skole for almuebørn på landet var på det tidspunkt en så usædvanlig begivenhed, at der simpelthen ikke fandtes nogen egentlig anordning eller instruks for sådanne Skoler. Efter kongelig befaling blev der derfor udarbejdet en fundats, en "Ordinantz", for skolemesteren og skolen i Fakse. 

"Ordinantzen", som blev udstedt af Sjællands biskop, Jesper Brochmand, er fra 1644 og regnes for den ældste vedtægt for undervisningen i en dansk landsbyskole og er som sådan med rette  blevet kaldt den ´første Vedtægt eller Ordning for Folkeskolen i Danmark´. Det fremgår af fundatsen, at der tidligere havde været en skole i Faxe, og at de personer, som underviste i denne skole ikke havde modtaget en egentlig fast løn, men har måtte nøjes med, hvad godtfolk ville give. I den nye skole fik læreren nu - ud over de frivillige bidrag - en bestemt sum om året. 
Følgende uddrag giver et glimrende billede både af lærerens arbejde og af selve undervisningen:

"Nest det han frygter Gud, læser flitteligen for Ungdommen og forholde sig skikkeligen i gode Sæder og Levnet, Disciplene til got Exempel og Eftersyn, skal hand saa lang Tid hand er i den Bestilling, være ugift og eensom, som de og gemeenlig ere i andre smaa Skoler, og ey slaa sig til Aufl (avl) at bruge, thi derved forsømmes Ungdommen meget, mindre skal hand holde nogen Slags Drik, eller omgaaes med sligt, som de giøre udi Kroerne".

"Skal han om Sommeren efter Morgen-Bønnen og Dags-bønnen samt noget af Catechismi Forklaring og dens Tilbehøring, desligeste en kort Morgen-Sang, begynde at læse ved 6 Slætt, og ved 7 eller 7½ om Vinteren, til Klokken 10.  Imidlertid faaer Børnene Daure og Skolemesteren kan da være i sine egne private Studier indtil kl. 12, da Skolen atter begynder ligeledes med en kort aandelig Sang eller nogen faa udvalgte Salmevers".

"Og før Børnene hjemsendes, hvilket om Vinteren skal ske kl. 3 eller 3 1/2, og om Sommeren kl. 5, skal Skolemesteren eller et af Børnene, som kan tydeligen og retteligen læse, af den danske Bibel, oplæse et Kapitel. Om Sommeren skulle Børnene om Eftermiddagen have nogen Forlov til at recreere sig med Leeg og i Marken at gaa, men da maa Skolemesteren icke være langt fra dem".

"Han maa ej forrejse fra By nogen Dag uden Sognepræstens Forlov, at denne imidlertid kan tage vare på Skolen og læse med Børnene".

"Hver søndag og andre Helligdage skal han læse med Ungdommen i Kirken sammen med Degnen og Substituten, naar han anmodes herom af Præsten".

"Hver Bededag og på Fasteonsdagene skal han føre Børnene i Kirken, at de der kunne lære at synge Litaniet med kristelig Andagt".

"Andre onsdage, samt lørdag Eftermiddag, skulle Børnene have 1 1/2 Time Frihed".

"Han skal ikke alene lære børnene at læse og skrive og Gud at frygte, men formane og øve dem til gode Sæder, baade i Skolen, i Hjemmet og paa Gaden. Desligeste skal han og overhøre dem i Skolen, hvad de have hørt og merket af nest forgaaende Prædiken".



Rasmus Svendsens Skole fotograferet i 1945, mens den stadig blev anvendt til privat beboelse.
Det tilbyggede baghus blev fjernet i forbindelse med istandsættelsen i 1970.

Fra ruin til mindesmærke
I 1730 var bygningen imidlertid i så stærkt forfald, at den daværende sognepræst, magister Jacobæus, fik pålæg om at genopføre den. Ved den lejlighed blev skolen flyttet et stykke i forhold til den oprindelige placering og udvidet med en lille anneksbygning, da den oprindelige bygning ikke længere var stor nok på grund af byens "Storhed og Folckerigdom". 
Undervisningen i denne bygning fortsatte til 1742, da et nærliggende lidt større hus på Faxe Kirkeplads blev taget i brug som skole. Denne skolebygning blev så igen 1790 afløst af en ny og større skole i Faxe, og Rasmus Svendsens bygning overgik til privat beboelse. Anneksbygningen blev revet ned i 1810. 
Rasmus Svendsens gamle skolebygning har gennemgået flere ombygninger i tidens løb og blev også  forlænget med 2 fag i 1874. Trods omfattende reparationer m.m. var bygningen dog alligevel nærmest en ruin, da den sidste lejer flyttede ud i 1967, og kommunen, som på dette tidspunkt var ejer af bygningen, var i første omgang mest indstillet på at lade den nedrive. Allerede i  1970 havde Faxe Kommune imidlertid bevilget et beløb til en istandsættelse og reddede således den uerstattelige historiske skolebygning for eftertiden i allersidste øjeblik. Bygningen blev restaureret i 1977 og fredet samme år. Bygningen ejes i dag af Østsjællands Museum¨, som siden har skiftet navn til "Kalklandet" og koncentrerer sig om kridt, kalk og fossiler. Rasmus Svendsens Skole var  - i det mindste tidligere - rammen om et par ´aktivitetsdage´, som museet gennem nogle år afholdt i august måned, hvorved publikum fik mulighed for at komme ind og se den ellers aflåste skole. Siden 2007 har bygningen imidlertid stået tom. Østsjællands Museum har i de seneste år gennemgået en større omlægning, som tilsyneladende har ført til, at museet i 2017 valgte at nedprioriteret ´sine´ gamle skolebygninger: Rytterskolen i Lille Heddinge er blevet afhændet, og det er i øjeblikket noget usikkert, hvad der i fremtiden vil ske med Rasmus Svendsens Skole.


Skolestuen i Rasmus Svendsens Skole indvendig og udvendig. Gulvet er i dag belagt med mursten, men det oprindelige gulv har været et stampet lergulv,
som det stadig ses i den 300 år gamle Prins Carls Skole i landsbyen Store Torøje, der ligger en halv snes kilometer nordøst for Faxe.
Fyldningerne i bindingsværket, de såkaldte ´tavler, er også udskiftet med kalksten eller mursten ved en senere lejlighed.


Ildstedet, som var det oprindelige køkken, er stadig funktionsdygtigt, som det ses herover i forbindelse med et ´åbent hus-arrangement´ for nogle få år siden.
Rasmus Svendsens Skole ligger på en svag skråning, og på fotografierne til højre, som viser bygningens bagside, kan man følge fodremmen ´på vej ned ad bakken´.



Skindet bedrager, for selv om Rasmus Svendsens gamle skole så ud til at være i nogenlunde stand de sidste år, den fungerede som privatbeboelse, så var bygningen i virkeligheden temmelig forfalden, og rent galt gik det i de efterfølgende år, hvor huset stod tomt og hurtigt forfaldt i en sådan grad, at der nærmest var tale om en ruin, da Fakse Kommune i 1970 besluttede at lade bygningen istandsætte. Fotografiet herunder til venstre, hvor bygningen stadig er beboet, er fra et ukendt år, men fotografiet til højre af baghuset kan dateres præcis til 1970 kort før ista
ndsættelse af bygningen i dette år. Den noget dominerende nabo til den gamle skolebygning på adressen Nørregade 9, som ses i baggrunden på det nyere fotografi af den gamle skolebygning herunder, er Faxe Bryggeri, som I 1989 fusionerede med Jyske Bryggerier under navnet Royal Unibrew og dermed blev landets næststørste bryggerivirksomhed og således også en af byens største arbejdspladser.

Litteraturhenvisning:
J. Ingemann Petersen: "Vor ældste Landsbyskole. Rasmus Svendsens Skole i Faxe", Årbog for Dansk Skolehistorie 1976, siderne 128-132. Artiklen kan downloades som pdf-fil ved at klikke hér.
Charlotte Appel: "Skoleorganisering nedefra og oppefra", Kapitel 7 i Dansk Skolehistorie, bd.1 "Da læreren holdt skole", siderne 102-106 (især om Rasmus Svendsens Skole m.m.), udg. 2013.

Charlotte Appel har desuden i 2014 holdt et foredrag  i TVs serie ´Open Universty´, "Da lærerne holdt skole", som også omtaler Rasmus Svendsens Skole. Klik hér for at se hele udsendelsen.
Et interview med Charlotte Appel i forbindelse med udgivelsen af første bind af Dansk Skolehistorie i 2013 kan ses ved at  klikke hér.

 

animated gif

finn@thorshoj.dk


Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)


Hovedmenu (klik på billedet)

E-mail: Klik på adressen

Hit Counter  (Besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017)